Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 65/2000

KEN nr 11452 af 30/08/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet5. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

65/2000

Foreningen Pædofilgruppen ved [N] har klaget til

Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 18. april

2000, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere

klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Det fremgår bl.a. af udsendelsen bragt i Danmarks

Radio den 18. april 2000 med overskriften "De farlige frivillige" at:

Speak

: " I Danmark accepterer man, at tidligere

pædofili-dømte opsøger sportens børn som

frivillige ledere, men også den organiserede del har frit spil. Disse

skjulte optagelser er fra et møde i de pædofiles forening.

Også her er der forbindelser til idrættens børn og unge.

Det vender vi tilbage til senere.

Speak

: Hvad de færreste i Danmark ved er, at

de pædofile i Danmark har deres egen forening. Også denne

organiserede del af de seksuelle afvigere færdes blandt børn og

unge i idrætten. Disse skjulte optagelser er fra et møde i

Foreningen Pædofilgruppen. Manden midt i billedet optræder i

foreningen under dæknavnet [A].

[A]

: Forretningsudvalget fungerer ikke rigtigt og

har ikke gjort det i lang tid og jeg er den eneste der er tilbage. De to

andre er ikke længere aktive.

Speak

: Foreningen Pædofilgruppen har omkring

100 medlemmer, der enten selv er pædofile eller sympatiserer med

det".

Læs alt

Klageren har krævet, at indklagede skal bringe

følgende genmæle:

"Udsendelsen giver et falsk indtryk af

Pædofilgruppen, og vi skal derfor præcisere, at

Pædofilgruppen ikke har forbindelse til sportsklubber eller lignende og

intet har at gøre med overgreb mod børn. Tværtimod

søger Pædofilgruppen gennem sit rådgivningsarbejde at

forebygge seksuelle overgreb."

Klageren har anført, at udsendelsens titel, "De

farlige frivillige", indeholder en både tendentiøs og

uvederhæftig insinuation rettet mod samtlige pædofile, idet der

ikke er noget belæg for en antagelse om, at pædofile ikke kan

være sammen med børn uden en hensigt om seksuel samkvem eller om

seksuelle overgreb. Det er endvidere ikke ulovligt at være

pædofil eller at arbejde for at fremme en mere nuanceret holdning til

pædofili ikke mindst af hensyn til børnene selv. Hertil kommer,

at det ikke er ulovligt for pædofile at dyrke sport i

foreningssammenhæng, og at pædofile ikke er farligere end andre

befolkningsgrupper. Pædofile skal dømmes på deres

handlinger og ikke på, hvad man tror, de vil gøre.

Klageren har endvidere anført, at det er i strid

med god presseskik, når der i udsendelsen bringes optagelser foretaget

med skjult kamera fra et møde i klagerens forening. Det forhold, at en

medarbejder hos indklagede uberettiget har skaffet sig adgang til et lukket

møde hos klageren og på mødet med skjult kamera har

optaget billeder af forskellige personer, herunder af en person, som ikke er

pædofil, og som ikke har overtrådt straffeloven, er i strid med

god presseskik.

Klageren har tillige anført, at når det i

udsendelsen siges, at medlemmer af foreningen har forbindelse til

idrættens børn og unge, og når udsendelsens formål

er at dokumentere seksuelle overgreb mod børn og unge, kunne man

få det indtryk, at foreningen er involveret i sådanne overgreb,

hvilket man naturligvis ikke er. Det er derimod foreningens formål at

rådgive pædofile, og foreningens arbejde har derfor lidt ubodelig

skade efter udsendelsens brug af skjult kamera, idet de pædofile nu har

mistet tilliden til, at klageren kan beskytte deres anonymitet. På

denne baggrund kræver klageren, at indklagede bringer

genmælet.

Indklagede har anført, at programmet belyser, at

der inden for idrætten har været problemer, som involverer

seksuelt misbrug af børn, ligesom det belyses, at der stort set ikke

er nogen kontrol med, hvem der lukkes ind som trænere for børn

og unge.

Indklagede har endvidere anført, man ikke finder,

at udsendelsens titel er tendentiøs og uvederhæftig. Udsendelsen

belyser nemlig, at der er behov for at drøfte, på hvilke

vilkår pædofile kan have adgang til omgang med børn i

roller, hvor de optræder uden at andre voksne er tilstede, samtidig med

at de over for børnene og de unge har en trænerstatus.

Udsendelsen indeholder endvidere eksempler på, at det i nogle

tilfælde er gået endog meget galt, hvortil kommer, at

europæiske eksperter og rådgivere på området

samstemmende maner til stor forsigtighed.

Indklagede har tillige anført, at der bringes

optagelser foretaget med skjult kamera fra et lukket møde hos

klageren, men at man ikke har tilsidesat god presseskik. Pædofili er

således et emne af stor samfundsmæssig interesse. Det har

endvidere stor samfundsmæssig interesse, når et

fremtrædende medlem hos klageren, som har lagt navn til skrivelser, der

advokerer for, at visse seksuelle forhold mellem børn og voksne er

sunde, samtidig fungerer i tæt kontakt med børn og unge i to

idrætsforeninger. Den pågældende person havde gennem sin

advokat nægtet at være medlem hos klageren. Optagelserne med

skjult kamera fra mødet hos klager var eneste mulighed for at

dokumentere, at han ikke alene var aktiv i foreningen, men også var

eneste medlem af foreningens forretningsudvalg, hvilket næppe kan

være tilfældet uden et medlemskab. I udsendelsen viste man

også billeder af den pågældende person i to

idrætsklubber, hvilket man gjorde for at dokumentere, at han var aktiv

i sammenhæng med børn i idrætten. Alle billederne blev

bragt således, at fuld anonymitet var sikret, idet alle personerne

på billederne blev anonymiseret ved hjælp af maskning,

altså sløring af billederne.

Indklagede har herudover anført, at en

pædofil ifølge nudansk ordbog er en person med en stærk

seksuel dragning mod børn, og at seksuelt samkvem med børn

under 15 år er ulovligt.

Indklagede har endelig anført, at man ikke er enig

i, at udsendelsen giver indtryk af, at foreningens medlemmer er involveret i

seksuelle overgreb mod børn i idrætsforeninger. Udsendelsen

indeholder således ikke faktisk forkerte oplysninger herom, som

på nogen måde kan være til skade for klageren, hvorfor man

afviser at bringe klagerens genmæle.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Tage Clausen

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at udsendelsens titel "De

farlige frivillige" er dækkende for indholdet af udsendelsen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der som

udgangspunkt ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden

samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun undtagelsesvis

være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt

tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den

enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet finder, at der er en klar

samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af, at det rent faktisk er

muligt at være medlem af Foreningen Pædofilgruppen, som er en

forening for pædofile og for folk, som sympatiserer med pædofile,

og samtidig være aktiv leder eller træner for børn og

unge.

Trods Pressenævnets generelle skepsis over for

anvendelse af skjult kamera accepterer nævnet Danmarks Radios

redegørelse for, hvorfor det i denne sag var nødvendigt at

benytte skjult kamera til belysning af det emne, udsendelsen angik. Da den

maskering, Danmarks Radio har foretaget, er fuldt effektiv, finder

nævnet ikke, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik ved at

anvende skjult kamera.

Da udsendelsen dokumenterer, at et af medlemmerne hos

klager er aktiv i flere sportsklubber, og da klageren efter eget udsagn har

til formål at rådgive pædofile, finder Pressenævnet

ikke, at der i udsendelsen bringes faktisk forkerte oplysninger om klageren,

som berettiger klageren til at få bragt et genmæle.

Afsagt den 30. august 2000.

Lignende dokumenter