Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 65/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
65/2000
Foreningen Pædofilgruppen ved [N] har klaget til
Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio den 18. april
2000, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere
klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.
Det fremgår bl.a. af udsendelsen bragt i Danmarks
Radio den 18. april 2000 med overskriften "De farlige frivillige" at:
Speak
: " I Danmark accepterer man, at tidligere
pædofili-dømte opsøger sportens børn som
frivillige ledere, men også den organiserede del har frit spil. Disse
skjulte optagelser er fra et møde i de pædofiles forening.
Også her er der forbindelser til idrættens børn og unge.
Det vender vi tilbage til senere.
Speak
: Hvad de færreste i Danmark ved er, at
de pædofile i Danmark har deres egen forening. Også denne
organiserede del af de seksuelle afvigere færdes blandt børn og
unge i idrætten. Disse skjulte optagelser er fra et møde i
Foreningen Pædofilgruppen. Manden midt i billedet optræder i
foreningen under dæknavnet [A].
[A]
: Forretningsudvalget fungerer ikke rigtigt og
har ikke gjort det i lang tid og jeg er den eneste der er tilbage. De to
andre er ikke længere aktive.
Speak
: Foreningen Pædofilgruppen har omkring
100 medlemmer, der enten selv er pædofile eller sympatiserer med
det".
Læs alt
Klageren har krævet, at indklagede skal bringe
følgende genmæle:
"Udsendelsen giver et falsk indtryk af
Pædofilgruppen, og vi skal derfor præcisere, at
Pædofilgruppen ikke har forbindelse til sportsklubber eller lignende og
intet har at gøre med overgreb mod børn. Tværtimod
søger Pædofilgruppen gennem sit rådgivningsarbejde at
forebygge seksuelle overgreb."
Klageren har anført, at udsendelsens titel, "De
farlige frivillige", indeholder en både tendentiøs og
uvederhæftig insinuation rettet mod samtlige pædofile, idet der
ikke er noget belæg for en antagelse om, at pædofile ikke kan
være sammen med børn uden en hensigt om seksuel samkvem eller om
seksuelle overgreb. Det er endvidere ikke ulovligt at være
pædofil eller at arbejde for at fremme en mere nuanceret holdning til
pædofili ikke mindst af hensyn til børnene selv. Hertil kommer,
at det ikke er ulovligt for pædofile at dyrke sport i
foreningssammenhæng, og at pædofile ikke er farligere end andre
befolkningsgrupper. Pædofile skal dømmes på deres
handlinger og ikke på, hvad man tror, de vil gøre.
Klageren har endvidere anført, at det er i strid
med god presseskik, når der i udsendelsen bringes optagelser foretaget
med skjult kamera fra et møde i klagerens forening. Det forhold, at en
medarbejder hos indklagede uberettiget har skaffet sig adgang til et lukket
møde hos klageren og på mødet med skjult kamera har
optaget billeder af forskellige personer, herunder af en person, som ikke er
pædofil, og som ikke har overtrådt straffeloven, er i strid med
god presseskik.
Klageren har tillige anført, at når det i
udsendelsen siges, at medlemmer af foreningen har forbindelse til
idrættens børn og unge, og når udsendelsens formål
er at dokumentere seksuelle overgreb mod børn og unge, kunne man
få det indtryk, at foreningen er involveret i sådanne overgreb,
hvilket man naturligvis ikke er. Det er derimod foreningens formål at
rådgive pædofile, og foreningens arbejde har derfor lidt ubodelig
skade efter udsendelsens brug af skjult kamera, idet de pædofile nu har
mistet tilliden til, at klageren kan beskytte deres anonymitet. På
denne baggrund kræver klageren, at indklagede bringer
genmælet.
Indklagede har anført, at programmet belyser, at
der inden for idrætten har været problemer, som involverer
seksuelt misbrug af børn, ligesom det belyses, at der stort set ikke
er nogen kontrol med, hvem der lukkes ind som trænere for børn
og unge.
Indklagede har endvidere anført, man ikke finder,
at udsendelsens titel er tendentiøs og uvederhæftig. Udsendelsen
belyser nemlig, at der er behov for at drøfte, på hvilke
vilkår pædofile kan have adgang til omgang med børn i
roller, hvor de optræder uden at andre voksne er tilstede, samtidig med
at de over for børnene og de unge har en trænerstatus.
Udsendelsen indeholder endvidere eksempler på, at det i nogle
tilfælde er gået endog meget galt, hvortil kommer, at
europæiske eksperter og rådgivere på området
samstemmende maner til stor forsigtighed.
Indklagede har tillige anført, at der bringes
optagelser foretaget med skjult kamera fra et lukket møde hos
klageren, men at man ikke har tilsidesat god presseskik. Pædofili er
således et emne af stor samfundsmæssig interesse. Det har
endvidere stor samfundsmæssig interesse, når et
fremtrædende medlem hos klageren, som har lagt navn til skrivelser, der
advokerer for, at visse seksuelle forhold mellem børn og voksne er
sunde, samtidig fungerer i tæt kontakt med børn og unge i to
idrætsforeninger. Den pågældende person havde gennem sin
advokat nægtet at være medlem hos klageren. Optagelserne med
skjult kamera fra mødet hos klager var eneste mulighed for at
dokumentere, at han ikke alene var aktiv i foreningen, men også var
eneste medlem af foreningens forretningsudvalg, hvilket næppe kan
være tilfældet uden et medlemskab. I udsendelsen viste man
også billeder af den pågældende person i to
idrætsklubber, hvilket man gjorde for at dokumentere, at han var aktiv
i sammenhæng med børn i idrætten. Alle billederne blev
bragt således, at fuld anonymitet var sikret, idet alle personerne
på billederne blev anonymiseret ved hjælp af maskning,
altså sløring af billederne.
Indklagede har herudover anført, at en
pædofil ifølge nudansk ordbog er en person med en stærk
seksuel dragning mod børn, og at seksuelt samkvem med børn
under 15 år er ulovligt.
Indklagede har endelig anført, at man ikke er enig
i, at udsendelsen giver indtryk af, at foreningens medlemmer er involveret i
seksuelle overgreb mod børn i idrætsforeninger. Udsendelsen
indeholder således ikke faktisk forkerte oplysninger herom, som
på nogen måde kan være til skade for klageren, hvorfor man
afviser at bringe klagerens genmæle.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at udsendelsens titel "De
farlige frivillige" er dækkende for indholdet af udsendelsen.
Det er Pressenævnets opfattelse, at der som
udgangspunkt ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden
samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun undtagelsesvis
være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt
tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den
enkeltes krav på beskyttelse.
Pressenævnet finder, at der er en klar
samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af, at det rent faktisk er
muligt at være medlem af Foreningen Pædofilgruppen, som er en
forening for pædofile og for folk, som sympatiserer med pædofile,
og samtidig være aktiv leder eller træner for børn og
unge.
Trods Pressenævnets generelle skepsis over for
anvendelse af skjult kamera accepterer nævnet Danmarks Radios
redegørelse for, hvorfor det i denne sag var nødvendigt at
benytte skjult kamera til belysning af det emne, udsendelsen angik. Da den
maskering, Danmarks Radio har foretaget, er fuldt effektiv, finder
nævnet ikke, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik ved at
anvende skjult kamera.
Da udsendelsen dokumenterer, at et af medlemmerne hos
klager er aktiv i flere sportsklubber, og da klageren efter eget udsagn har
til formål at rådgive pædofile, finder Pressenævnet
ikke, at der i udsendelsen bringes faktisk forkerte oplysninger om klageren,
som berettiger klageren til at få bragt et genmæle.
Afsagt den 30. august 2000.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 64/2000 Retsinformation · 5. september 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 142/2000 Retsinformation · 18. juni 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Pædofilforeningen/Danish Pedophile Association Retsinformation · 17. marts 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0876 Retsinformation · 17. november 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0895 Retsinformation · 1. marts 2023