Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/1996
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
82/1996
Foreningen Pædofilgruppen v/[navn] har klaget til
Pressenævnet over en radioudsendelse den 26. august 1996 i Danmarks
Radios regionalstation i Holstebro, Radio Midt & Vest, idet foreningen
finder, at god presseskik er overtrådt. Der er ligeledes klaget over,
at Radio Midt & Vest har afvist at give klageren lejlighed til at
fremsætte et genmæle.
Udsendelsen havde form af et debatprogram, hvor MF
Bjørn Elmquist, der er formand for Folketingets Retsudvalg, var
inviteret i studiet til en debat om foreningsfriheden dels generelt dels
specielt for pædofile. Baggrunden herfor var den aktuelle debat om
pædofile på baggrund af sexskandalen i Belgien. Lytterne kunne
medvirke med kommentarer pr. telefon. I udsendelsen var der endvidere et
interview med [navn], der udtalte sig som talsmand for klageren.
I udsendelsen gav Bjørn Elmquist gentagne gange
udtryk for, at klageren efter hans opfattelse burde have og også havde
ret til at danne en forening.
Udsendelsen havde følgende forløb:
Indledningsvis bragtes et interview med Bjørn Elmquist, herefter var
der en kommentar fra en lytter, dernæst interviewet med [navn] og
herefter yderligere kommentarer og spørgsmål til Bjørn
Elmquist fra et antal lyttere. Udsendelsen havde en varighed på ca. 40
minutter. Heraf varede interviewet med [navn] ca. 10 minutter.
Efter interviewet med [navn] var bl.a. følgende
kommentarer:
"Speak: Jeg skal sige velkommen til Carsten Nielsen fra
Viborg.
CN: Ja tak, jeg har en kommentar til
spørgsmål om de pædofile. Jeg har arbejdet i psykiatrien i
Læs alt
omkring Viborg i de sidste 7 år, og inden for det område, der
møder vi jo mennesker der næsten alle har haft voldsomme
oplevelser i barndommen, og mange af de oplevelser går på seksuel
art. Og det viser sig jo at det er nogle ting, som de næsten ikke kan
komme over, eller præger dem resten af livet. Så jeg synes det vi
skal have ind i debatten, om de pædofile er, at de er syge og de skal
have hjælp. Det er den eneste måde, vi kan komme over det her
på.
Speak: Jamen, er det så udmærket med
sådan en forening her, hvor nogen måske får hjælp og
rådgivning?
CN: Ja, hvis de får den rette hjælp. Nu har vi
jo foreningsfrihed i Danmark, så man kan jo ikke forbyde foreningen,
det tror jeg heller ikke man skal. Men man må lige som få ind i
debatten, at de er syge, og de skal have hjælp. Det synes jeg det er
meget vigtigt.
....
Speak: Tak til Carsten Nielsen fra Viborg og jeg skal
sige velkommen til John Nielsen fra Humlum(?).
....
JN: Men du synes det er fuldt acceptabelt at have en
forening, hvis formål er at diskutere pædofili, noget som vi
allesammen, jeg vil tillade mig at kalde det normale mennesker, synes er
noget af det mest afskyelige, det er jo trods alt en forening der omhandler
noget, der har med en eller anden form for overgreb på børn at
gøre, det synes jeg absolut er uacceptabelt. At et samfund vil tillade
sig det.
....".
Klageren har anført, at det forud for udsendelsen
var aftalt med programværten, at [navn] skulle komme til ordre to
gange, en gang som sket og en gang sidst i udsendelsen, hvor han skulle kunne
kommentere resten af udsendelsen, og at journalisten var bekendt med, at
denne procedure var en betingelse for [navn]s deltagelse i udsendelsen.
Klageren har gjort gældende, at stationen har
handlet i strid med god presseskik ved at bryde den indgåede
aftale.
Klageren har endvidere anført, at der i udsendelsen
blev rettet grove og ærekrænkende beskyldninger mod
pædofile generelt og Foreningen Pædofilgruppen, bl.a. faktuelle
påstande om, at foreningen skulle have med ulovlig børneporno at
gøre.
Klageren har til støtte for kravet om genmæle
anført, at udsendelsen uden den sidste medvirken fra [navn]s side kom
til at fremstå ensidigt og forudindtaget imod pædofile.
Klageren har endelig anført, at udtalelserne fra
Carsten Nielsen, om at pædofile er syge og fra John Nielsen om, at
foreningen har at gøre med overgreb på børn, er
påstande af faktisk karakter, som foreningen finder urigtige, og at
foreningen derfor har krav på genmæle.
Danmarks Radio har i en udtalelse anført, at det er
korrekt, at tilrettelæggeren forud for udsendelsen aftalte med [navn],
at han ville få mulighed for at udtale sig først og sidst i
udsendelsen. Under afviklingen af udsendelsen vurderede
tilrettelæggeren, at foreningens formål og virke var blevet
tilstrækkeligt belyst ved [navn]s første og ikke helt korte
medvirken, og at det ud fra et alsidighedssynspunkt var vigtigere med flere
synspunkter i debatten. Derfor måtte det sidste interview med [navn]
udgå.
Danmarks Radio har videre anført, at klageren netop
fik mulighed for at deltage i debatten, fordi programmet drejede sig om en
minoritetsgruppe og vedrørte et ømtåleligt emne. [Navn]
fik i interviewet lejlighed til at kommentere spørgsmål om
børnepornografi, og Danmarks Radio har derfor afvist, at udsendelsen
har været i strid med god presseskik.
Danmarks Radio har i relation til klagen over, at man har
afvist at bringe et genmæle, anført, at der i udsendelsen ikke
bliver fremsat oplysninger af faktisk karakter, der er egnet til at
påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, at
der ikke efter interviewet med [navn] fremkom oplysninger af betydning, som
ikke allerede havde mulighed for at kommentere eller rent faktisk
kommenterede først i udsendelsen, samt at klageren i et ikke
ubetydeligt omfang kom til ordre i udsendelsen.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Per Sørensen, Kate Bluhme, Hans Dam og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
radiostationen som led i den redaktionelle frihed under en direkte udsendelse
er berettiget til at foretage ændringer i udsendelsens planlagte
forløb.
Imidlertid var der indgået en aftale om udsendelsens
forløb, hvorefter [navn] skulle komme til orde både først
og sidst i programmet. Da Danmarks Radio ikke forinden havde taget forbehold
for, at den direkte udsendelses form kunne vanskeliggøre overholdelse
af aftalen, finder Pressenævnet, at tilsidesættelsen af denne
aftale udgør en overtrædelse af god presseskik, og
Pressenævnet udtaler sin kritik.
Af de af Danmarks Radio anførte grunde kan
Pressenævnet tiltræde, at der er givet klageren afslag på
genmæle.
Afsagt den 28. november 1996.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 142/2000 Retsinformation · 18. juni 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 64/2000 Retsinformation · 5. september 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 65/2000 Retsinformation · 5. september 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00920 Retsinformation · 21. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-394 Retsinformation · 7. november 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00798 Retsinformation · 25. juni 2015