Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 64/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
64/2000
K har klaget til Pressenævnet over en udsendelse
bragt i Danmarks Radio den 18. april 2000, idet han mener, at god presseskik
er tilsidesat.
Af udsendelsen bragt i Danmarks Radio den 18. april 2000
med overskriften "De farlige frivillige" fremgår bl.a. at:
Speak
: "I Danmark accepterer man, at tidligere
pædofili-dømte opsøger sportens børn som
frivillige ledere, men også den organiserede del har frit spil. Disse
skjulte optagelser er fra et møde i de pædofiles forening.
Også her er der forbindelser til idrættens børn og unge.
Det vender vi tilbage til senere.
Speak
: Hvad de færreste ved er, at de
pædofile i Danmark har deres egen forening. Også denne
organiserede del af de seksuelle afvigere færdes blandt børn og
unge i idrætten. Disse skjulte optagelser er fra et møde i
Foreningen Pædofilgruppen. Manden midt i billedet optræder i
foreningen under dæknavnet [K].
[K]:
"Forretningsudvalget fungerer ikke rigtigt og
har ikke gjort det i lang tid, og jeg er den eneste, der er tilbage. De to
andre er ikke længere aktive".
Speak:
Han er medlem af pædofilgruppens
forretningsudvalg. Han laver foreningens hjemmeside, og er også i
besiddelse af postboks 843, der modtager pædofilgruppens post.
Samtidigt skriver han artikler med synspunker som dette: "Påstanden om
Læs alt
at visse seksuelle forhold mellem børn og voksne er positive og
ikke skadelige, bygger faktisk på en så solid mængde af
videnskabelig litteratur, at den ikke kan tilbagevises". På hans egen
private hjemmeside henviser han til to københavnske
idrætsklubber. Københavns Unicykel Klub træner hver
søndag på Bellahøj skole i udkanten af København.
Foreningen henvender sig til unge drenge og piger, og arbejder på at
blive optaget i Danmarks idrætsforbund. [K] er på tidspunktet for
disse optagelser aktiv i klubben både som bestyrelsesmedlem og
lejlighedsvis som træner. Klubben var ikke bekendt med [K's]
fremtrædende rolle i pædofilgruppen. Ledelsen har
efterfølgende på et ekstraordinært bestyrelsesmøde
valgt at ekskludere manden med omgående virkning, efter at han overfor
bestyrelsen har bekræftet sin tilknytning til de pædofiles
forening. Men han er stadig medlem af Gefion, en af Danmarks største
gymnastikforeninger, hvor han en gang om ugen træner sammen med dette
hold, et hold der primært består af børn og unge. Vi ville
gerne have spurgt Gefions formand om, hvordan klubben har det med, at en
fremtrædende person fra pædofilgruppen linker til foreningen
på sin hjemmeside og samtidig optræder i sammenhæng med
børn og unge indenfor idrætten. Men Gefion ønskede ikke
at medvirke i programmet. Det gjorde [K] heller ikke. Foreningen
Pædofilgruppen har omkring 100 medlemmer, der enten selv er
pædofile eller sympatiserer med det. Eksperter anslår, at der
findes ca. 40.000 pædofile i Danmark".
Klageren har oplyst, at han i udsendelsen omtales under
pseudonymet "[K]".
Klageren har anført, at han i udsendelsen omtales
på en kritisabel måde, og at de oplysninger, der videregives om
ham, ikke er efterprøvet tilstrækkeligt grundigt. Indklagede har
nemlig kun stillet klageren et spørgsmål, hvilket skete under
særdeles upassende omstændigheder og uden forudgående
aftale. Klageren blev meget forvirret over spørgsmålet, da han
på det pågældende tidspunkt ikke var medlem af
pædofilgruppen, og det er derfor ukorrekt, når det i udsendelsen
oplyses, at han ikke har ønsket at medvirke i programmet.
Klageren har endvidere anført, at det er i strid
med god presseskik, når der i udsendelsen bringes optagelser med ham
optaget med skjult kamera på et lukket møde i Foreningen
Pædofilgruppen, under træningen i Gymnasitkforeningen Gefion og
fra Københavns Unicykel Klub. Det er nemlig uden offentlig interesse
at dokumentere, at en person med tilknytning til Foreningen
Pædofilgruppen dyrker idræt, hvorfor betingelserne for at bringe
optagelserne foretaget med skjult kamera ikke er tilstede. Selv om indklagede
bestrider, at optagelserne fra idrætsklubberne er foretaget med skjult
kamera, fastholder klageren, at optagelserne blev foretaget uden benyttelse
af almindeligt tv udstyr, samt at klageren ikke vidste, at han blev
fotograferet. Hertil kommer at fotograferne lod, som om de lavede
amatøroptagelser af en bekendt, og at de ikke interesserede sig for
klageren. Optagelserne fra Gymnastikforeningen Gefion overholder endvidere
ikke betingelserne i aftalen med Dansk Idrætsforbund, og
Københavns Unicykel Klub er ikke medlem af Dansk
Idrætsforbund.
Klageren har tillige anført, at der i udsendelsen
bringes forkerte oplysninger om ham, idet det i udsendelsen insinueres, at
han er en potentiel seksualforbryder, samt at han skulle være
dømt for pædofile forhold, hvilket ikke er korrekt. Oplysningen
om, at han er medlem af Foreningen Pædofilgruppens forretningsudvalg,
er også usand, for han meldte sig ud af forretningsudvalget i den tale,
som vises i udsendelsen. Klageren har endvidere efterfølgende meldt
sig ud af Foreningen Pædofilgruppen, og han var på det tidspunkt,
de skjulte optagelser fra idrætsklubberne blev optaget, kun tilknyttet
Foreningen Pædofilgruppen som rådgiver. Hans arbejde for
pædofile og andre seksuelle minoriteter har således karakter af
et uegennyttigt socialt arbejde.
Klageren har herudover anført, at det er usandt,
når det i udsendelsen oplyses, at han træner gymnastik på
et hold, der primært består af børn og unge, idet han
træner gymnastik på et hold, hvor der kun er voksne. De unge
personer, der ses på optagelserne, øver dans og aerobic på
et andet hold.
Klageren har endvidere anført, at han er
fuldstændigt identificerbar i udsendelsen, idet denne to gange viser
hans personlige hjemmeside, hvor hans fulde navn samt det meste af hans
adresse vises. Klagerens stemme er endvidere karakteristisk og let
genkendelig. Hertil kommer, at de to idrætsklubber nævnes ved
navn, og at indklagede har nævnt hans navn over for
idrætsklubberne, som begge har fundet det nødvendigt at
informere deres medlemmer inden udsendelsen. I sammenhæng med de sager,
som i øvrigt nævnes i udsendelsen, er det groft
ærekrænkende, at indklagede ikke har foretaget en
fuldstændig maskering af klageren.
Klageren har endelig anført, at udsendelsen ikke
bringer nogen oplysninger om ham, som med rimelighed kan siges at have
offentlig interesse, og at hans person ikke hører hjemme i en
udsendelse om pædofile idrætsledere. Klageren har således
anført, at han ikke er pædofil, og at han alene er tilknyttet
Foreningen Pædofilgruppen som rådgiver, samt at han på
samme måde rådgiver andre seksuelle minoriteter. Den
rådgivning, klageren foretager, præsenteres imidlertid i
udsendelsen som det stik modsatte. Udsendelsen har således voldt stor
skade på klagerens personlige anseelse og karriere samt på hans
muligheder for at dyrke sport.
Indklagede har anført, at man i tilstrækkelig
grad har efterprøvet påstandene i programmet, og at programmet
er resultatet af to journalisters intense research gennem 6 måneder.
Formålet med programmet er at belyse, at idrætten har et problem
med seksuelt misbrug af børn, og at der stort set ikke er nogen
kontrol med, hvem der lukkes ind som ledere og trænere for børn
og unge.
Indklagede har endvidere anført, at man havde
informeret klageren om, at man arbejdede på et program om
pædofili og sport, og man havde anmodet om klagerens bemærkninger
ved at stille klageren følgende spørgsmål: "Jeg har lyst
til at spørge dig, hvordan det harmonerer, at et medlem af de
pædofiles forening samtidig optræder i sammenhæng med
børn og unge?". Herefter meddelte klageren, at han ingen kommentarer
havde, hvorefter han vendte om og gik. Indklagede finder imidlertid, at det
giver mening at stille spørgsmålet, når det tages i
betragtning, at klageren gennem længere tid havde været
medlem af forretningsudvalget i Foreningen Pædofilgruppen, at
klageren samtidig havde været næstformand og lejlighedsvis
træner i Københavns Unicykel Klub, og at klageren under
alle indklagedes besøg hos Gymnastikforeningen Gefion trænede i
nær sammenhæng med børn og unge. Klagerens advokat blev
endvidere få dage før udsendelsen telefonisk orienteret om, at
udsendelsen ville blive bragt. Klageren havde således mulighed for at
deltage i programmet, men ønskede ikke dette, hvilket underbygges af,
at klageren ved tre lejligheder skriftligt har kontaktet indklagede om
udsendelsen enten selv eller via sin advokat, men at han i ingen af disse
tilfælde har tilkendegivet, at han ønskede at deltage i
programmet.
Indklagede har tillige anført, at det alene er
optagelserne fra det lukkede møde i Foreningen Pædofilgruppen,
der er optaget med skjult kamera, idet de øvrige optagelser er lavet
åbenlyst med moderne kameraudstyr. Pædofili er et emne af stor
samfundsmæssig interesse, ligesom det har stor samfundsmæssig
interesse, når en person som klageren, der har lagt navn til
skrivelser, som advokerer for at visse seksuelle forhold mellem børn
og voksne er sunde, samtidig fungerer i tæt kontakt med børn og
unge i to idrætsforeninger. Da klageren havde nægtet over for
indklagede at være medlem af Pædofilgruppen, var de skjulte
optagelser indklagedes eneste mulighed for at dokumentere, at han var aktiv i
foreningen. Billederne fra de to idrætsklubber blev vist for at
dokumentere, at klageren var aktiv i sammenhæng med børn i
idrætten. Alle personerne på optagelserne var anonymiseret ved
sløring af billederne, og begge sportsklubber fik tilbud om at
medvirke i udsendelsen, men ingen af klubberne ønskede at deltage.
Indklagede har endvidere anført, at såfremt
Pressenævnet finder, at optagelserne fra de to idrætsklubber er
foretaget med skjult kamera, var betingelserne herfor tilstede. Indklagede
har således efter aftale med Team Danmark og Dansk Idrætsforbund
ret til at optage samtlige sportsbegivenheder - bortset fra fodbold -
herunder træning. Det findes endvidere overordentlig relevant at
dokumentere, at klager rent faktisk fungerer i nær sammenhæng med
børn og unge i idrætsklubberne, når klageren hævder
det modsatte. Optagelserne dokumenterer derved et af formålene med
udsendelsen, nemlig at adgangen til samvær med børn og unge ikke
er undergivet betingelser eller kontrolforanstaltninger.
Indklagede har endvidere anført, at man i
udsendelsen ikke oplyser, at klageren er pædofil, men at man derimod i
udsendelsen fastslår, at man ikke nødvendigvis er pædofil,
fordi man er medlem af Foreningen Pædofilgruppen, idet Foreningen
Pædopfilgruppen er en forening for både pædofile og for
folk som sympatiserer med pædofile. Indklagede har imidlertid ikke
nogen forudsætninger for at vide, hvilken del klageren
tilhører.
Indklagede har tillige anført, at oplysningen, om
at klageren på tidspunktet for optagelserne var den mest
fremtrædende repræsentant for Foreningen Pædofilgruppen, er
korrekt, idet han var eneste medlem af forretningsudvalget. Det er endvidere
korrekt, at klageren i Gymnastikforeningen Gefion træner med
børn og unge, hvilket indklagede har observeret ved flere
lejligheder.
Indklagede har herudover anført, at man ikke har
postuleret, at klageren er pædofil. Det forhold, at klageren var medlem
af Foreningen Pædofilgruppens forretningsudvalg sammenholdt med, at han
har skrevet artikler, som blandt andet påstår, at visse seksuelle
forhold mellem børn og voksne er positive og ikke skadelige, samt at
klageren samtidig er aktiv blandt børn og unge i idrætten,
bekræfter imidlertid indklagedes påstand om, at det er let at
få adgang til idrætten - også for medlemmer af Foreningen
Pædofilgruppen. Der er endvidere tale om et emne af klar
samfundsmæssig interesse, som bør gøres til genstand for
journalistisk behandling.
Indklagede har endvidere anført, at det var
indklagedes hensigt at anonymisere klageren over for seerne, men at klagerens
navn ved en fejl kunne læses på skærmen i 21/25 dele af et
sekund i forbindelse med visning af hans hjemmeside, hvilket man beklager
dybt. Indklagede havde således gennemset udsendelsen utallige gange
uden at opdage fejlen. Indklagede finder imidlertid ikke, at man kan
gøre noget ved fejlen nu uden at forværre situationen.
Indklagede har dog slettet de billeder fra udsendelsen, hvor klagerens navn
vises. Hertil kommer, at gengivelsen af klagerens stemme er af så ringe
kvalitet, at det næppe vil være muligt at genkende klageren
på stemmen alene. Indklagede finder i øvrigt, at personer, som
indtager nøglepositioner i organisationer, der arbejder på at
påvirke den offentlige mening, ikke har krav på anonymitet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at der er en klar
samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af, at det rent faktisk er
muligt at være medlem af Foreningen Pædofilgruppen, som er en
forening for pædofile og for folk, som sympatiserer med pædofile,
og samtidig være aktiv leder eller træner for børn og
unge.
Det er Pressenævnets opfattelse, at der som
udgangspunkt ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden
samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun undtagelsesvis
være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt
tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den
enkeltes krav på beskyttelse.
Pressenævnet finder, at både optagelserne
under det lukkede møde i Foreningen Pædofilgruppen og
optagelserne i henholdsvis Gymnastikforeningen Gefion og Københavns
Unicykel Klub må betragtes som optagelser foretaget med skjult kamera.
I ingen af tilfældene havde Danmarks Radio nemlig informeret klageren -
som var hovedpersonen i optagelserne - om, at han blev fotograferet til brug
for en udsendelse i fjernsynet.
Trods Pressenævnets generelle skepsis over for
anvendelse af skjult kamera accepterer nævnet Danmarks Radios
redegørelse for, hvorfor det i denne sag var nødvendigt at
benytte skjult kamera til belysning af det emne, udsendelsen angik. Da den
maskering, Danmarks Radio har foretaget, er fuldt effektiv, finder
nævnet ikke, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik ved at
anvende skjult kamera.
Pressenævnet finder ikke, at Danmarks Radio har
bragt urigtige oplysninger om klagerens tilhørsforhold til Foreningen
Pædofilgruppen eller har bragt påstande om, at klageren skulle
have begået strafbare handlinger.
Pressenævnet finder det kritisabelt, at Danmarks
Radio ved en fejl viste klagerens navn på skærmen i knap et
sekund, men da Danmarks Radio har erkendt fejlen, finder nævnet ikke
grundlag for at foretage videre.
Afsagt den 30. august 2000.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 65/2000 Retsinformation · 5. september 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 142/2000 Retsinformation · 18. juni 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0876 Retsinformation · 17. november 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-655 Retsinformation · 31. maj 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-508 og 509 Retsinformation · 2. juli 2007