Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2007) - L 154

2006/1 SF. L 154Skriftlig fremsættelse af lovforslagSkatteministeriet7. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2007)

Skatteministeren

(Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af

pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven

(Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og

fleksydelsesbidrag).

(Lovforslag

nr. L 154).

Lovforslaget udmønter en del af aftalen af 20. juni 2006

mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og

investeringer i fremtiden (velfærdsreformen). Det drejer sig om den del, der

vedrører ændringer i aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede

pensionsordninger som følge af ændringen af efterløns- og

folkepensionsalderen.

Forhøjelse af aldersgrænser

Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i

dag ske fra det 60. år. Aldersgrænsen er dermed den samme som

efterlønsalderen.

Det foreslås, at aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner,

ratepensioner og livrenter hæves parallelt med efterlønsalderen i

overensstemmelse med velfærdsaftalen. Aldersgrænsen hæves således med et

halvt

år ad gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022 med virkning for personer,

der

er født den 1. januar 1959 eller senere. Ændringen af aldersgrænsen får

Læs alt

virkning for pensionsaftaler, der indgås efter den 1. april 2007.

Det foreslås desuden, at aldersgrænserne for, hvornår de

nævnte pensioner senest skal være udbetalt, hæves, så den samlede

udbetalingsperiode for pensionsordninger ikke ændres som følge af forhøjelsen

af de nedre grænser. De øvre aldersgrænser hæves med virkning for de årgange,

der omfattes af velfærdsaftalen.

Tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag

Bidrag til efterløns- og fleksydelsesordningen er

fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som et

ligningsmæssigt fradrag. Fradraget har i en gennemsnitskommune en skatteværdi

på ca. 33 pct.

Kontante tilbagebetalinger af efterløns- og

fleksydelsesbidrag og overførsler af bidrag til en pensionsordning beskattes

i

dag forskelligt afhængig af årsagen til tilbagebetalingen.

Udgangspunktet bør være, at ved kontant tilbagebetaling af

efterløns- og fleksydelsesbidrag stilles medlemmet skattemæssigt som om,

bidraget aldrig havde været indbetalt.

Det foreslås at ændre beskatningen af kontante

tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag til medlemmet mv.

således, at den modsvarer den fradragsværdi, der blev opnået, da medlemmet

mv.

fratrak efterløns- og fleksydelsesbidraget ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst. Det vil sige, at tilbagebetalte beløb beskattes med satsen for

sundhedsbidrag og skattesatsen for kommunal indkomstskat. I en

gennemsnitskommune vil beskatningen være ca. 33 pct.

De foreslåede ændringer i aldersgrænserne i

pensionsbeskatningen skønnes isoleret set at medføre et varigt provenutab i

størrelsesordenen 70 mio. kr. Det isolerede provenutab skal ses i lyset af

den

foreslåede reform af tilbagetrækningssystemet – som er en del af

udmøntningen

af velfærdsaftalen – der samlet set anslås at styrke de offentlige

finanser med

knap 1½ pct. af BNP.

De provenumæssige konsekvenser ved at beskatte efterløns- og

fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de kommunale

indkomstskatter og sundhedsbidraget, skønnes at løbe op imod 3-4 mio. kr.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale lovforslaget til

Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter