Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (7. november 2006) - L 65

2006/1 SF. L 65Skriftlig fremsættelse af lovforslagBeskæftigelsesministeriet7. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (7. november 2006)

Beskæftigelsesministeren

(Claus Hjort Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen,

fortrydelsesordning

mv.)

(Lovforslag nr. L 65).

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006

mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og

investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i

fleksydelsesordningen.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag

til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat

til staten, forslag til lov om ændring af lov om social pension, forslag til

lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v.,

forslag til lov om ændring af lov om delpension, forslag til lov om ændring

af

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og forslag

til

lov om seniorjob.

Ændringerne i fleksydelsesordningen inddeles i følgende

elementer:

Gradvist højere fleksydelsesalder

Fleksydelsesalderen forhøjes gradvist til 62 år fra år 2019

Læs alt

til år 2022, og aldersgrænsen for ret til fleksydelse for fremtiden

indekseres,

således at fleksydelsesalderen på længere sigt følger den stigende levetid.

Mere fleksibel fleksydelsesordning

Fleksydelsesordningen målrettes i højere grad personer med

mange år på arbejdsmarkedet, således at der fremover kræves 30 års medlemskab

og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag for

ret til fleksydelse, mod nu 25 år. Indbetalingerne skal påbegyndes senest ved

det 30. år.

Fleksydelsesordningen målrettes endvidere i højere grad

personer med mange år på arbejdsmarkedet, og der indføres en

fortrydelsesordning med henblik på at give personer med langvarigt medlemskab

af en a-kasse, der i første omgang havde fravalgt efterlønsordningen,

mulighed

for under visse betingelser at kunne optjene ret til fleksydelse.

For at øge lavtlønnedes incitament til at arbejde i

fleksydelsesperioden indføres et lempeligere fradrag for arbejdsindkomst op

til

30.000 kr. pr. år for fleksydelsesmodtagere med en lav timeløn.

Tilpasninger som følge af højere

fleksydelsesalder

For at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigende

pensionsordninger til at finansiere tilbagetrækning i årene umiddelbart før

man

kan gå på fleksydelse, skal udbetalinger efter 60-års-dagen, men før

overgangen

til fleksydelse, medføre fradrag i fleksydelsen. Pensionsudbetalingerne

medfører

fradrag i fleksydelsen på samme måde som pensionsudbetalinger i

fleksydelsesperioden.

Ud over de justeringer, som er aftalt i velfærdsreformen,

foretages en række konsekvensændringer, blandt andet som følge af at

personer,

der er født før den 1. juli 1939, er overgået til folkepension og dermed ikke

længere kan modtage fleksydelse.

Forslagets konsekvenser

Forslagenes økonomiske konsekvenser for det offentlige kan

opsummeres således:

Gradvist højere fleksydelsesalder betyder mindreudgifter til

fleksydelse på ca. 75 mio. kr. i 2019 stigende til 200 mio. kr. i 2023,

hvorefter mindreudgifterne falder til ca. 75 mio. kr. i 2028.

De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige

økonomiske konsekvenser.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

Forslaget har begrænsede positive administrative

konsekvenser for borgerne, idet personer, der ikke har benyttet sig af

fleksydelsesordningen, ikke længere behøver at ansøge om tilbagebetaling af

fleksydelsesbidrag, når de når folkepensionsalderen.

Forslaget har ingen miljø- eller ligestillingsmæssige

konsekvenser. Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Visse dele af loven træder dog først i kraft senere, herunder reglerne om

forhøjelsen af fleksydelsesalderen som træder i kraft den 1. juli 2009.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter