Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (3. november 2006) - L 59

2006/1 SF. L 59Skriftlig fremsættelse af lovforslagBeskæftigelsesministeriet3. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (3. november 2006)

Beskæftigelsesministeren

(Claus Hjort Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten

(Forhøjelse

af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning,

styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.)

(Lovforslag nr. L 59).

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006

mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og

investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i

efterlønsordningen

samt dagpengeretten og særlige ordninger for de ældre ledige.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension, forslag til

lov

om ændring af lov om delpension, forslag til lov om ændring af lov om forbud

mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., forslag til lov om ændring af

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og forslag

til

lov om seniorjob.

Justeringerne i tilbagetrækningssystemet kan opdeles under

følgende overskrifter:

Gradvist højere efterløns- og

Læs alt

folkepensionsalder

Efterlønsalderen forhøjes gradvist til 62 år fra år 2019 til

år 2022, og aldersgrænsen for ret til efterløn for fremtiden indekseres,

således at tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende

levetid.

Mere fleksibel efterlønsordning

Efterlønsordningen målrettes i højere grad personer med

mange år på arbejdsmarkedet, således at der fremover kræves 30 års medlemskab

og indbetaling af efterlønsbidrag for ret til efterløn, mod nu 25 år.

Indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år.

Der indføres en ny fortrydelsesordning med henblik på at

give personer med langvarigt medlemskab af en a-kasse, der i første omgang

har

fravalgt efterlønsordningen, mulighed for efterfølgende at tilmelde sig

ordningen. Disse personer får mulighed for at tilmelde sig efterlønsordningen

indtil 15 år før efterlønsalderen, dog med nedsat efterlønsydelse og nedsat

skattefri præmie.

For at øge lavtlønnedes incitament til at arbejde i

efterlønsperioden indføres et lempeligere fradrag for arbejdsindkomst op til

30.000 kr. pr. år for efterlønsmodtagere med en lav timeløn.

Tilpasninger som følge af højere efterløns- og

folkepensionsalder

For at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigende

pensionsordninger til at finansiere tilbagetrækning i årene umiddelbart før

man

kan gå på efterløn, skal udbetalinger efter 60-års-dagen, men før overgangen

til efterløn, medføre fradrag i efterlønnen. Pensionsudbetalingerne medfører

fradrag i efterlønnen på samme måde som pensionsudbetalinger i

efterlønsperioden.

Styrkede jobmuligheder for de ældre

Ved lovforslaget ophæves en række særregler for de lidt

ældre, herunder den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige, den kortere

dagpengeperiode for de over 60-årige, og reglen om at 58-59-årige kan

fritages

for aktivering.

For at styrke jobmulighederne for ældre oprettes endvidere

en særlig løntilskudsordning for personer over 55 år.

Udover de justeringer, som er aftalt i velfærdsreformen,

foreslås nogle justeringer og overvejende administrative forenklinger af

efterlønsordningen på baggrund af erfaringerne med administrationen af

efterlønsordningen siden efterlønsreformen i 1999. Det foreslås, at

efterlønsbevis fremover udstedes automatisk, at kompetencen til at give

tilladelse til drift af selvstændig virksomhed inden for 400 timer pr. år

udlægges til a-kasserne, at den eksisterende suspensionsordning ved

selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse regelfastsættes, og at reglerne om

tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag justeres.

Velfærdsreformen vil bidrage afgørende til højere

beskæftigelse, større velstand og bedre samfundsøkonomisk balance. Senere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet øger beskæftigelsen med ca. 85.000 i

2025,

og forslagene om dagpenge og aktivering medvirker til ca. 13.000 flere i

beskæftigelse frem mod 2010.

De forskellige forslag medfører herudover mindre- eller

merudgifter for det offentlige, som kan opsummeres således:

Gradvist højere efterlønsalder betyder mindreudgifter til

efterløn på ca. 1,6 mia. kr. i 2019 stigende til 8,8 mia. kr. i 2023,

hvorefter

mindreudgifterne falder til ca. 0,5 mia. kr. i 2028.

Forslagene om mere fleksibel efterlønsordning mv. medfører

netto-merindtægter på ca. 65 mio. kr. i 2008, ca. 500 mio. kr. i 2012 og støt

stigende derefter. Fortrydelsesordningen vil medføre merudgifter til efterløn

på ca. 100 mio. kr. i 2023, ca. 700 mio. kr. i 2026 og støt stigende

derefter.

Styrkede jobmuligheder for de ældre ved forslagene

vedrørende dagpenge og aktivering, afføder

merudgifter til dagpenge på ca. 115 mio. kr. i 2007 og ca. 150 mio. kr.

i 2008, mindreudgifter på ca. 5 mio. kr. i 2009, ca. 160 mio. kr. i 2010 og

stigende derefter; samt merudgifter til aktivering mv. på ca. 35 mio. kr. i

2007 og ca. 75 mio. kr. i 2008 og frem.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser af betydning for erhvervslivet. Forslaget har ingen

administrative

konsekvenser for borgerne.

Forslaget har ingen miljø- eller ligestillingsmæssige

konsekvenser. Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Visse dele af loven træder dog først i kraft senere, herunder reglerne om

forhøjelsen af efterlønsalderen som træder i kraft den 1. juli 2009.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til

Folketingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter