Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag)

2006/1 LSF 154Lovforslag som fremsatSkatteministeriet7. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. februar 2007 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og

kildeskatteloven

(Forhøjelse af

aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag)

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november

2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og ved

§ 3 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, nr. 4,

litra a

, ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt,

hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.«

2.

I

§ 5 A, stk. 1,

ændres »det fyldte 65.

år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år«

til: »folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension«.

3.

I

§ 8, stk. 1, nr. 1,

Læs alt

ændres i

3. pkt.

»inden forsikredes fyldte 60.

år.« til: »inden det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, jf.

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, i

4. pkt.

ændres »efter forsikredes fyldte 60. år» til: »efter det

tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen«, og i

7. pkt.

ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor

forsikrede når efterlønsalderen,«.

4.

I

§ 8, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

ændres »efter

den forsikredes fyldte 85. år.« til: »25 år efter, at den forsikrede når

efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

5.

I

§ 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »ved

forsikredes fyldte 60. år.« til: », når forsikrede når efterlønsalderen, jf.

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«, og »end forsikredes

fyldte

60. år« udgår.

6.

I

§ 8, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,

ændres »det

fyldte 60. år.« til: »efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«

7.

I

§ 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.,

ændres »efter

det fyldte 75. år.« til: »15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen,

jf.

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

8.

I

§ 10, stk. 1, nr. 1,

ændres i

3. pkt.

»inden forsikredes fyldte 60.

år.« til: »inden det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, jf.

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og i

4. pkt.

ændres »efter forsikredes fyldte 60. år« til: »efter det

tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen«.

9.

I

§ 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.,

ændres »efter

det fyldte 70. år.« til: »10 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen,

jf.

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

10.

I

§ 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

ændres »ved

det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor den forsikrede når

efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og

»efter

det fyldte 70. år« ændres til: »10 år efter, at den forsikrede når

efterlønsalderen«.

11.

I

§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,

ændres

»kontohaverens fyldte 60. år« til: », kontohaveren når efterlønsalderen, jf.

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

12.

I

§ 11 A, stk. 1, nr. 2,

ændres i

1. pkt.

»Efter det fyldte 60. år« til: »Efter

efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.,«,

og i

3. pkt.

ændres »ved det fyldte

60. år« til: »på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efterlønsalderen,«.

13.

I

§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

ændres

»det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år.« til: »kalenderåret 25 år

efter, at kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«

14.

I

§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt.,

ændres

»ved kontohaverens fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor kontohaveren

når

efterlønsalderen,«, og »end kontohaverens fyldte 60. år« udgår.

15.

I

§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt.,

ændres

»det fyldte 60. år« til: », kontohaveren har nået efterlønsalderen,«.

16.

I

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ændres i

1. pkt.

»kontohaverens fyldte 60. år«

til: », kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,« og i

2.

pkt.

ændres »efter kontohaverens fyldte 60. år« til: »efter, at

kontohaveren når efterlønsalderen«.

17.

I

§ 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

ændres »ved

det fyldte 60. år« til: » på det tidspunkt, hvor kontohaveren når

efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og

»ved

det fyldte 70. år« ændres til: »10 år efter, at kontohaveren når

efterlønsalderen«.

18.

I

§ 15 A, stk. 5, 3. pkt.,

ændres »efter

det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i

lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

19.

I

§ 16, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes

efter »bonus og renter m.v.«: », overførsel efter § 49 A, stk. 4,

og

§ 49 B, stk. 4,«

20.

I

§ 18, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »efter

det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

21.

I

§ 19, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »efter

det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

22.

I

§ 25, stk. 1, nr. 1,

ændres »efter

det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« og »det fyldte 70. år« ændres til: »10

år efter, at efterlønsalderen er nået,«.

23.

§ 25, stk. 1, nr. 7,

affattes

således:

»7.

10 år efter, at

ejeren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., eller«.

24.

I

§ 26, stk. 1,

ændres »efter det

fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

25.

I

§ 26, stk. 2,

ændres i

1. pkt.

»end det fyldte 60. år« til: »end

efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og

»før

det fyldte 60. år« ændres til: »før det tidspunkt, hvor efterlønsalderen

nås«,

og i

2. pkt.

ændres »ejerens fyldte

60. år« til: », ejeren når efterlønsalderen,«.

26.

I

§ 29, stk. 4,

ændres »den forsikredes

eller medlemmets fyldte 60. år« til: », at den forsikrede eller medlemmet har

nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

27.

I

§ 29 A, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »efter

medlemmets fyldte 60. år« til: »efter, at medlemmet har nået

efterlønsalderen,

jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

28.

I

§ 41, stk. 1, nr. 6

og

8

, ændres »det fyldte 60. år« til: », at

efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

29.

Efter § 42 indsættes:

»§ 42 A.

Ved hel

eller delvis overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet

ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i

medfør

af § 30, stk. 2, opretholdes aldersgrænserne for udbetaling m.v., medmindre

den

pågældende ved overførslen fravælger dette. Tilsvarende gælder overførsel til

en bestående ordning med samme aldersgrænser for udbetaling m.v.«

30.

I

§ 43, stk. 1

og

2

, ændres »det fyldte 60. år« til: », at efterlønsalderen er nået,

jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

31.

I

§ 43, stk. 3,

ændres »og det fyldte

60. år« til: »og tidspunktet, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »før det fyldte 60. år« ændres til: », før

efterlønsalderen nås,«.

32.

I

§ 49 A, stk. 2-5,

affattes således:

»Stk. 2.

Af

kontante udbetalinger af indbetalte bidrag efter § 77 a, stk. 2,

nr.

1, stk. 4 og 9, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares

en

afgift på 30 pct. af den kontante udbetaling.

Stk. 3.

Kontante udbetalinger af

indbetalte bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr.

2-4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes i den

skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag

efter

personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og

kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag

medregnes i den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er

fradraget

til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter

personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter

personskattelovens

§ 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For

skattepligtige,

der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes

beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen

for kommunal indkomstskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med kontant udbetaling af efterlønsbidrag efter

denne bestemmelse.

Stk. 4.

Overførsel

af efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. til en pensionsordning omfattet af kapitel 1

behandles ikke som en indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5.

Ved overførsel af

efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. til en udenlandsk pensionsordning medregnes det

overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter

reglerne i stk. 3, 2.-4. pkt.«

33.

I

§ 49 A, stk. 6

og

7

, udgår »eller 5«.

34.

I

§ 49 A, stk. 8,

ændres »som følge af

en tilbagebetaling« til: »som følge af kontant udbetaling«, og

»tilbagebetalingen«

ændres tre steder til: »den kontante udbetaling«.

35.

I

§ 49 B, stk. 2,

indsættes efter »Af«:

»kontante«, og »§ 31, stk. 1,« ændres til: »§ 31, stk. 2,

nr. 1, og stk. 4,«.

36.

§ 49 B, stk. 3-5,

affattes således:

»Stk. 3.

Kontante tilbagebetalinger af bidrag til

fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3,

i

lov om fleksydelse medregnes i den skattepligtige indkomst, og beskatningen

sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt. Skatteministeren

kan

fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med kontant

tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag efter denne bestemmelse.

Stk. 4.

Overførsel

af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om

fleksydelse til en pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som

en

indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5.

Ved overførsel af

fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om

fleksydelse

til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den

skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i § 49 A,

stk. 3, 2.-4. pkt.«

37.

I

§ 49 B, stk. 6

og

7,

udgår »eller 5«.

38.

I

§ 49 B, stk. 8,

indsættes efter »som

følge af en«: »kontant«, og »tilbagebetalingen« ændres tre steder til: »den

kontante tilbagebetaling«.

39.

I

§ 49 B, stk. 9,

udgår »efter

stk. 2 og 5«.

40.

I

§ 53 B, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »ejernes

fyldte 60. år« til: », at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7.

juni

2006 og ved § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 8, stk. 1,

litra f,

udgår »overgangsydelse eller«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af

14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 515 af 7. juni

2006,

§ 10 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og senest ved § 3 i lov nr.

1577

af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 1, nr. 9,

affattes således:

»9)

Erhverver indkomst i

form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20,

stk. 1 og 2, indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1, indkomst i form af kontante

udbetalinger af efterlønsbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens

§ 49

A, stk. 3 og 5, samt indkomst i form af kontante tilbagebetalinger af

fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 B,

stk. 3 og 5.«

2.

I

§ 5 A, stk. 3,

udgår »overgangsydelse,«.

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 29, træder i kraft

den 1. april 2007.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 32-39, og § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2007 og har

virkning

for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag og kontante tilbagebetalinger af

fleksydelsesbidrag samt for overførsler af efterløns- og fleksydelsesbidrag

til

en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller til

en

udenlandsk pensionsordning, der sker den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 4.

§ 1,

nr. 1, 3-18, 20-28, 30-31 og 40, har virkning for pensionsordninger, der

oprettes

den 1. april 2007 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget udmønter en del af aftalen af 20. juni 2006

mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og

investeringer i fremtiden (velfærdsreformen). Det drejer sig om den del, der

vedrører ændringer i aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede

pensionsordninger som følge af ændringen af efterløns- og

folkepensionsalderen.

2. Lovforslaget

2.1. Forhøjelse af aldersgrænser

Gældende regler

Efter pensionsbeskatningsloven kan kapitalpensioner,

ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger udbetales fra det

60. år. Udbetalingerne er indkomstskattepligtige. Udbetalinger før det 60. år

betragtes som ophævelse i utide og afgiftsbelægges med 60 pct.

En kapitalpension skal senest være udbetalt, når

indehaveren fylder 70 år. For så vidt angår ratepensioner kan der ikke

aftales

senere udbetaling af sidste rate end indehaverens 85. år. Der er ingen øvre

aldersgrænse for udbetaling af en pensionsordning med løbende ydelser.

Forslaget

Af velfærdsaftalen fremgår følgende:

»Den gradvist højere efterlønsalder og folkepensionsalder

medfører en række justeringer af diverse aldersgrænser mv.

Skattebegunstigede

pensioner

Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i

dag ske fra det 60. år.

Aldersgrænsen er dermed den samme som efterlønsalderen. For

nytegnede pensionsordninger hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år

parallelt

med efterlønsalderen.

De konkrete regelændringer for de enkelte

opsparingsordninger skal drøftes med pensionsbranchen, bl.a. med henblik på

at

sikre, at reglerne bliver så enkle og gennemskuelige som muligt.«

Med dette som udgangspunkt og

efter drøftelser med branchen foreslås med dette lovforslag, at aldersgrænsen

for udbetaling af kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter hæves

parallelt

med efterlønsalderen i overensstemmelse med velfærdsaftalen. Aldersgrænsen

hæves således med et halvt år ad gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022

med

virkning for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Ændringen

af aldersgrænsen får virkning for pensionsaftaler, der indgås efter 1. april

2007.

Hvis levetiden stiger yderligere i fremtiden, vil

efterlønsalderen tilsvarende kunne stige i medfør af indekseringsmekanismen i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 74, jf. lov nr. 1540 af 20. december

2006. Beregningen sker hvert 5. år, første gang i 2015, og eventuelle

reguleringer af efterlønsalderen indfases med virkning fra og med året 10 år

efter.

Efterlønsalderen reguleres med ½ eller højest 1 år ad

gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Udbetalingstidspunktet er således

ikke længere en på forhånd fastsat aldersgrænse, men følger den pågældende

persons

til enhver tid gældende efterlønsalder. Det sikrer samtidigt, at tidsrummet,

hvor der er forskel på udbetalingsalder og efterlønsalder, begrænses til

44-45

år. En 18-årig, der før forslagets ikrafttræden har oprettet en

pensionsordning,

vil således kunne få pensionen udbetalt ved alder 60, mens den pågældendes

efterlønsalder er 62 år eller højere, afhængigt af udviklingen i levealderen.

For en 18-årig, der efter forslagets ikrafttræden opretter en

pensionsordning,

vil der derimod være overensstemmelse mellem udbetalingsalder og

efterlønsalder.

Efter 44-45 år vil aldersgrænserne i efterlønsreglerne og

pensionsbeskatningsreglerne således være identiske for alle.

Det foreslås desuden, at aldersgrænserne for, hvornår de

nævnte pensioner senest skal være udbetalt, hæves, så den samlede

udbetalingsperiode for pensionsordninger ikke ændres som følge af forhøjelsen

af de nedre grænser. De øvre aldersgrænser hæves med virkning for de årgange,

der omfattes af velfærdsaftalen. Denne ændring fremgår ikke direkte af

velfærdsaftalen, men når en kapitalpension i dag kan udbetales mellem det 60.

og det 70. år, og en ratepension mellem det 60. og 85. år, synes det rimeligt

at hæve de øvre aldersgrænser tilsvarende, så udbetalingsperioden ikke

forkortes

som følge af velfærdsaftalen.

Om ændringen af aldersgrænserne bemærkes generelt, at

aldersgrænserne i pensionsbeskatningsloven alene regulerer den skattemæssige

behandling af pensionsindbetalinger og –udbetalinger. Når aldersgrænsen

for

udbetaling hæves fra 60 til op til 62 år, betyder det således ikke, at den

enkelte pensionsopsparer som sådan har ret til udbetaling fra sin

pensionsopsparing på det givne tidspunkt. Dette er et civilretligt spørgsmål,

som beror på den konkrete pensionsaftale. F.eks. vil det kunne være et

vilkår,

at pensionen først udbetales, når pensionsopspareren fratræder sin

pensionsberettigede stilling.

2.2. Tilbagebetaling af efterløns- og

fleksydelsesbidrag

Der foreslås en række ændringer af beskatningen af

efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant eller

overføres til en udenlandsk pensionsordning.

Disse ændringer skal ses som opfølgning på Beskæftigelsesministeriets

to love fra 2006 om udmøntning af den del af velfærdsaftalen, der vedrører

ændringer i efterlønsordningen og fleksydelsesordningen. Det drejer sig om

lov

nr. 1540 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om

påligningen af indkomstskat til staten. (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere

fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for

personer over 55 år m.v.) og lov nr. 1544 af 20. december 2006 om ændring af

lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning

m.v.).

Gældende regler

Bidrag til efterlønsordningen og fleksydelsesordningen er

fradragsberettiget ved opgørelsen af de kommunale skatter, sundhedsbidraget

og

kirkeskatten. Det vil sige som et ligningsmæssigt fradrag med en

gennemsnitlig

skatteværdi på 33,3 pct.

Efterløns- og fleksydelsesbidraget kan overføres til en

pensionsordning eller tilbagebetales kontant til medlemmet efter nærmere

regler

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og til den pågældende person efter

nærmere

regler i lov om fleksydelse.

Ved tilbagebetaling inden det fyldte 60. år (forhøjes

gradvist til 62 år i årerne 2019 til 2022) skal efterløns- og

fleksydelsesordningen overføres til en pensionsordning (en

arbejdsmarkedspensionsordning). Hvis medlemmet mv. ikke har eller ikke kan

indbetale til en sådan ordning, skal bidraget i stedet overføres til en

privat

ordning. Det kan være en ordning med løbende udbetalinger eller en

kapitalpension. Overførsel af efterløns- eller fleksydelsesbidrag til en

pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 behandles

ikke

som en indbetaling til den pågældende pensionsordning.

Udbetalinger fra en pensionsordning med løbende

udbetalinger medregnes til den personlige indkomst. Udbetalinger fra en

kapitalpensionsordning pålægges en afgift på 40 pct. Engangsydelser fra en

pensionskasseordning med løbende udbetalinger pålægges ligeledes en afgift på

40 pct.

Ved overførsel af efterløns- og fleksydelsesbidraget til en

udenlandsk pensionsordning pålægges det overførte beløb en afgift på 60 pct.

Bidraget

behandles dermed på samme måde som en dansk pensionsordning, der overføres

til

en udenlandsk pensionsordning. Sker der udbetaling af bidraget til et medlem

mv., der er tilkendt førtidspension, pålægges udbetalingen en afgift på 30

pct.

Udbetaling til dødsboet efter en person, der har indbetalt til ordningen,

pålægges ligeledes en afgift på 30 pct. Begrundelsen er, at afgiften er et

modstykke

til det ligningsmæssige fradrag.

Alle andre kontante udbetalinger eller tilbagebetalinger

til et medlem mv. af efterløns- eller fleksydelsesbidrag skal medregnes til

den

personlige indkomst.

Forslaget

Kontante udbetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag

og overførsler af bidrag til en pensionsordning beskattes i dag forskelligt

afhængig af årsagen til udbetalingen.

Udgangspunktet bør være, at medlemmerne mv. ved kontant

tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag skattemæssigt

stilles

som om, medlemmet mv. aldrig havde indbetalt bidraget.

Det foreslås at ændre reglerne således, at alle kontante udbetalinger

af efterløns- og fleksydelsesbidrag til medlemmet mv. samt overførsel af

bidrag

til en udenlandsk pensionsordning beskattes med de skatteprocenter, som

modsvarer den fradragsværdi, der opnåedes, da medlemmet fratrak efterløns- og

fleksydelsesbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det

betyder, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant til

medlemmet mv., beskattes med satsen for sundhedsbidrag, skattesatserne for de

kommunale indkomstskatter og kirkeskat i udbetalingsåret.

Det er i lov nr. 1540 af 20. december 2006 og lov nr. 1544

af 20. december 2006 fastsat, at et medlem mv. af efterløns- og

fleksydelsesordningen kan få efterløns- henholdsvis fleksydelsesbidraget

overført til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel

1

eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Princippet om overførsel

til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 er

fastholdt, men der er indført valgfrihed med hensyn til hvilken

pensionsordning,

efterløns- og fleksydelsesbidraget kan overføres til. Medlemmet mv. har

derfor

mulighed for at tage højde for sine individuelle beskatningsforhold. Reglen

skal ses på baggrund af, at de gældende regler om overførsel af

tilbagebetalte

efterlønsbidrag mv. til en arbejdsmarkedspensionsordning eller, hvis en sådan

ikke haves, til en privat pensionsordning, kan betyde, at nettoværdien af

tilbagebetalte efterlønsbidrag mv., på grund af beskatningen af

tilbagebetalingsbeløbet

på tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, bliver mindre end

nettoudgiften til indbetalte efterlønsbidrag mv. efter skattefradrag. Reglen

giver således mulighed for, at medlemmet mv. kan overføre efterlønsbidraget

til

en kapitalpension, hvorfra udbetalingen pålægges en afgift på 40 pct. Det er

endvidere fastsat, at medlemmer mv., der emigrerer, også kan få efterløns-

eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.

Endelig foreslås det at præcisere, at beløb, der overføres

fra en efterløns- eller fleksydelsesordning til en kapitalpension, ikke

medregnes ved opgørelsen af det maksimale årlige indskud på kapitalpension.

De nævnte justeringer i reglerne om tilbagebetaling af

indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag og den nævnte præcisering ligger

uden for velfærdsaftalen.

2.3. Øvrige forslag

Der foretages enkelte rene konsekvensændringer af love på

Skatteministeriets område som følge af lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten

(Forhøjelse

af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning,

styrkede jobmuligheder for personer over 55 år mv.).

Endvidere er der i kildeskattelovens § 2 foretaget en

præcisering af, der er begrænset skattepligt af tilbagebetalinger af

efterløns-

og fleksydelsesbidrag.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner

og kommuner

3.1. Forhøjelse af aldersgrænser

De foreslåede ændringer i aldersgrænserne i

pensionsbeskatningen skønnes isoleret set på langt sigt at medføre et

provenutab i størrelsesordenen 100 mio. kr., når de nye aldersgrænser er

slået

fuldt igennem i ca. 2045. Den varige virkning af provenutabet udgør ca. 70

mio.

kr. Det isolerede provenutab skal ses i lyset af den foreslåede reform af

tilbagetrækningssystemet – som er en del af udmøntningen af

velfærdsaftalen –

der anslås samlet set at styrke de offentlige finanser med knap 1½ pct. af

BNP.

Nedenfor redegøres for de skønnede provenuvirkninger af de

enkelte forslag.

Overordnet set bevirker forhøjelser af aldersgrænserne et

provenutab fra udskydelsen af indkomstbeskatningen af de løbende pensioner og

ratepensioner og af pensionsafgiften på 40 pct. af kapitalpensioner. I de

første år vil der derfor være betydelige engangsforskydninger i

pensionsafgifter og skatter. Udskydelserne udgør ikke et varigt tab, idet

staten kompenseres, når pensionerne siden hen udbetales.

Herudover opnår opsparerne også en lempeligere beskatning

af afkastet af pensionsopsparingen i flere år, hvilket bevirker et

provenutab.

For hver mia. kr. pensionsopsparingen med tiden øges som følge af

udskydelsen,

skønnes det varige provenutab i alt at udgøre ca. 10 mio. kr.

Det er vanskeligt at forudsige virkningerne på

pensionsopsparingen af de parallelle forhøjelser af de nedre aldersgrænser i

pensionsbeskatningen fra 2019-22. På baggrund af de nuværende

udbetalingsmønstre skønnes udskydelsen trinvist at bevirke en permanent

stigning i pensionsformuen i størrelsesordenen 7 mia. kr., hvor den fulde

effekt på formuen først vil indtræde efter 2045. Stigningen bevirker isoleret

set et provenutab på ca. 70 mio. kr. årligt, der indtræder i takt med

stigningen i pensionsformuen.

En forhøjelse af aldersgrænsen for den tvungne hævning for

kapitalpensioner fra 70 år til 72 år betyder en provenuneutral forskydning af

pensionsafgiften på 40 pct. fra de personer, som kunne ønske at udskyde

udbetalingstidspunktet.

Som følge af udskydelsesmuligheden vurderes det, at indestående på

kapitalpensioner gradvist i 2029-30 vil øges permanent med ca. 2 mia. kr. Det

indebærer et provenutab i størrelsesordenen 20 mio. kr. årligt fra 2030 som

følge af den lempeligere afkastbeskatning.

På samme måde vurderes det, at forhøjelsen af den øvre

aldersgrænse for udbetaling af ratepensioner med 2 år vil bevirke en vis

udskydelse af personers ratepensioner. Som følge heraf vurderes det, at

indestående på ratepensioner gradvist i 2044-45 vil øges permanent med ca. 1

mia. kr. Det indebærer et provenutab i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt

fra

2045 som følge af den lempeligere afkastbeskatning.

3.2. Tilbagebetaling af efterløns- og

fleksydelsesbidrag

De provenumæssige konsekvenser ved at beskatte efterløns-

og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de

kommunale

indkomstskatter og sundhedsbidraget afhænger af progressionsforskellen i

forhold til den nuværende beskatning som personlig indkomst og af omfanget af

personer, der får udbetalt bidragene kontant.

Antallet af personer vurderes på baggrund af oplysninger

fra Arbejdsdirektoratet at være i omegnen af 1.000 personer årligt. Hvis der

forudsættes en gennemsnitlig marginal indkomstskatteprocent på ca. 50 pct.,

vurderes provenutabet som følge deraf at løbe op imod 3-4 mio. kr. årligt,

hvoraf hele provenutabet vedrører staten. Provenutabet for finansåret 2007

vurderes

til 1-2 mio. kr. De årlige provenutab skønnes herefter at løbe op imod 3-4

mio.

kr., jf. ovenfor.

4. Administrative konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

De administrative omkostninger ved at beskatte efterløns-

og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de

kommunale

indkomstskatter og sundhedsbidraget skønnes at udgøre ca. 3,4 mio. kr.

Omkostningerne vedrører ændringer i såvel Forskudssystemet som SLUT-systemet

(selvangivelse, skatteberegning, udskrivning af årsopgørelse mv.).

Desuden skønnes forslaget at medføre et ikke-nævneværdigt

merforbrug af årsværk til behandling af de skriftlige henvendelser fra

A-kassen.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er med til at sikre de aftalte ændringer i

tilbagetrækningssystemet. Dette medfører positive strukturelle

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det vil øge arbejdskraftudbudet for

danske virksomheder. Forslaget bevirker specielt for pensionssektoren, at

kunderne sparer op i en længere årrække. Det indebærer permanent flere

løbende

indtægter, mens der påregnes systemtilretninger i indfasningsårene.

6. Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative konsekvenser af et omfang, der berettiger, at det forelægges

et

af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne af betydning.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har været på høring i Advokatrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Erhvervs-

og

Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering), Dansk Industri,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring

& Pension, Kommunernes Landsforening, SKAT, Skatterevisorforeningen og

Ældre Sagen.

Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i

lovforslaget som bilag 1.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for stat, regioner og kommuner

De foreslåede ændringer i aldersgrænserne i pensionsbeskatningen

skønnes isoleret set at medføre et varigt provenutab i størrelsesordenen 70

mio. kr. Det isolerede provenutab skal ses i lyset af den foreslåede reform

af tilbagetrækningssystemet – som er en del af udmøntningen af

velfærdsaftalen

– der samlet anslås set at styrke de offentlige finanser med knap 1½

pct. af

BNP.

De provenumæssige konsekvenser ved at beskatte

efterløns- og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for

de kommunale indkomstskatter og sundhedsbidraget, skønnes at løbe op imod 3-4

mio. kr.

Administrative

konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Ingen

De administrative omkostninger ved at beskatte efterløns-

og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de

kommunale indkomstskatter og sundhedsbidraget skønnes at udgøre ca.

3,4 mio. kr.

Omkostningerne

vedrører ændringer i såvel Forskudssystemet som SLUT-systemet.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er med til at sikre de aftalte ændringer i

tilbagetrækningssystemet. Dette medfører positive strukturelle

erhvervsøkonomiske

konsekvenser, idet det vil øge arbejdskraftudbudet for danske virksomheder.

Forslaget bevirker specielt for pensionssektoren, at kunderne sparer op i en

længere årrække. Det indebærer permanent flere løbende indtægter.

Der påregnes systemtilretninger i pensionsinstitutterne

i indfasningsårene.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Forslaget

indeholder ikke

administrative konsekvenser af et omfang, der berettiger,

at det forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

af betydning

Ingen

af betydning

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet

til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a,

kan en alderspension tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år,

svarende til den gældende efterlønsalder. Det foreslås at ændre denne

bestemmelse, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling følger

efterlønsalderen

for den pågældende person.

Til nr. 2

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 5 A er det

tilladt, at en pensionsordning med løbende ydelser kan have en varighed på

under 10 år, når denne ordning udelukkende udgør kompensation for manglende

adkomst

til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 65.

år (for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67.

år),

svarende til folkepensionsalderen.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der

stilles krav om, at ordningen udelukkende udgør kompensation for manglende

adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil den

pågældende person når folkepensionsalderen.

Til nr. 3 og 5-7

En rateforsikring kan tidligst komme til udbetaling ved det

fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3,

medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Det kan

dog

tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død

eller invaliditet før det fyldte 60. år. Policen skal være oprettet inden den

forsikredes fyldte 60. år, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1, men kan

efter nærmere regler oprettes senere, hvis den forsikrede på

oprettelsestidspunktet er ejer af en anden ratepension.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen

for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger

efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 4

Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste

rate af en rateforsikring end første policedag efter den forsikredes fyldte

85.

år.

Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede

udbetalingsperiode for en rateforsikring ikke forkortes som følge af

forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets

§ 1,

nr. 5. Den maksimale udbetalingsperiode for en rateforsikring vil således

fortsat være 25 år, dvs. fra det 62. til det 87. år for personer med

efterlønsalder 62. Tilsvarende vil en person med efterlønsalder 61 kunne få

sin

rateforsikring udbetalt fra det 61. til det 86. år.

Til nr. 8-10

En kapitalforsikring kan tidligst komme til udbetaling ved

det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr.

3,

medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Policen

skal være oprettet inden den forsikredes fyldte 60. år, jf.

pensionsbeskatningslovens

§ 10, stk. 1, nr. 1, men kan under visse betingelser oprettes

senere,

hvis den forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden

kapitalpension,

og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende kapitalpension

ikke er indtrådt.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen

for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger

efterlønsalderen for den pågældende person.

En kapitalforsikring kan tegnes som en ren

dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den

forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år, jf.

pensionsbeskatningslovens

§ 10, stk. 1, nr. 2. Er forsikringen ikke tegnet som en ren

dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den

forsikrede senest ved første policedag efter det fyldte 70. år, jf.

pensionsbeskatningslovens

§ 10, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås, at disse aldersgrænser hæves, så den samlede

udbetalingsperiode for en kapitalforsikring ikke forkortes som følge af

forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets

§ 1,

nr. 9 og 10. Den maksimale udbetalingsperiode for en kapitalforsikring vil

således fortsat være 10 år, dvs. fra det 62. til det 72. år for personer med

efterlønsalder 62. Tilsvarende vil en person med efterlønsalder 61 kunne få

sin

kapitalforsikring udbetalt fra det 61. til det 71. år.

Til nr. 11-12 og 14-15

En rateopsparing kan tidligst komme til udbetaling ved det

fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 5,

medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Det kan

dog

tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død

eller varigt nedsatte arbejdsevne før det fyldte 60. år. Opsparingen skal

være

påbegyndt inden kontohaverens fyldte 60. år, jf. lovens § 11 A,

stk. 1, nr. 1, men kan efter nærmere regler oprettes senere, hvis

kontohaveren på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden ratepension.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen

for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger

efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 13

Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate af

en rateopsparing end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år.

Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede

udbetalingsperiode for en rateopsparing ikke forkortes som følge af

forhøjelsen

af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 14.

Der

henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 16 og 17

En kapitalopsparing kan tidligst komme til udbetaling ved

det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr.

3,

medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet.

Opsparingen

skal være påbegyndt inden kontohaverens fyldte 60. år, jf. lovens § 12,

stk. 1, nr. 1, men kan under visse betingelser oprettes senere, hvis den

forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalpension, og

afgiftspligt

eller indkomstskattepligt for den pågældende kapitalpension ikke er indtrådt.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen

for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger

efterlønsalderen for den pågældende person.

Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling

sker senest ved det fyldte 70. år.

Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede

udbetalingsperiode for en kapitalopsparing ikke forkortes som følge af

forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling. Der henvises til

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8-10.

Til nr. 18

Reglen om, at en rateopsparing ikke kan oprettes efter det

60. år, jf. lovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, gælder ikke rateopsparing

i

form af en ophørspension, jf. lovens § 15 A, stk. 5. Det foreslås

at

konsekvensændre denne bestemmelse som følge af udskydelsen af det seneste

oprettelsestidspunkt for en rateopsparing, jf. forslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 19

Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 4,

behandles en overførsel af en efterlønsordning til en bestående eller

nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1

ikke

som en indbetaling til pensionsordningen. Det betyder bl.a., at medlemmets

muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret eller

bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen.

Tilsvarende gælder overførsel af en fleksydelsesordning, jf.

pensionsbeskatningslovens

§ 49 B, stk. 4.

Efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, kan

en pensionsopsparer højst anvende 43.100 kr. (2007-niveau) årligt på en

kapitalpension. I § 16, stk. 2, undtages en række beløb, som ikke

kan

siges at være indbetalt på ordningen. »Anvendes« er således et bredere begreb

end »indbetaling«, jf. § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4.

En overførsel efter § 49 A, stk. 4, eller § 49 B, stk. 4,

er ikke en indbetaling, men kan ikke afvises at falde under begrebet

»anvendes«.

Da meningen med pensionsbeskatningslovens § 49 A,

stk. 4, og § 49 B, stk. 4, fra begyndelsen bl.a. har været, at

et medlems muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret,

herunder på kapitalpensioner, ikke begrænses af overførslen, foreslås det

derfor

at præcisere, at heller ikke beløb hidrørende fra en overført efterløns-

eller

fleksydelsesordning medregnes ved opgørelsen af maksimumsgrænsen i § 16,

stk. 1.

Til nr. 20 og 24

Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalpension med 40

pct. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år, er der ikke

fradragsret

for bidrag mv. til sådanne ordninger, som indbetales i de indkomstår, der

følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er

afgiftsberigtiget.

Hvis ejeren fortsat vil have fradragsret for indbetalinger,

har ejeren efter lovens § 26, stk. 1, mulighed for at få

udbetalingen

afgiftsberigtiget med 60 pct. i stedet, selvom den pågældende er fyldt 60 år.

Det foreslås at konsekvensændre disse bestemmelser som

følge af udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for

kapitalpensioner, jf. forslagets § 1, nr. 10 og 17.

Til nr. 21

Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalpension med 40

pct. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år, medregnes beløb, der

af

arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til sådanne

ordninger, til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, når disse

indbetalinger

sker i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de

første

kapitalpensioner er afgiftsberigtiget.

Det foreslås at konsekvensændre denne bestemmelse som følge

af udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner,

jf.

forslagets § 1, nr. 10 og 17.

Til nr. 22

Ved udbetaling af en kapitalpension efter det fyldte 60.

år, men inden det 70. år, svares afgift på 40 pct., jf. lovens § 25,

stk. 1, nr. 1.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der ved

udbetaling af kapitalpension, efter efterlønsalderen er nået, betales en

afgift

på 40 pct. Udbetaling før dette tidspunkt vil blive afgiftsberigtiget med 60

pct., jf. lovens § 28. Dermed følger den afgiftsmæssige kvalifikation af

udbetalingen aldersgrænsen for tidligste udbetaling af kapitalpensionen, jf.

forslagets § 1, nr. 10 og 17. Det foreslås endvidere at hæve

70-årsgrænsen

tilsvarende, så det samlede tidsrum, i hvilket afgiftsberigtigelsen sker med

40

pct., ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for

udbetaling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

8-10.

Til nr. 23

I det omfang en kapitalpension ikke er hævet inden ejerens

fyldte 70. år, svares der efter pensionsbeskatningslovens § 25,

stk. 1, nr. 7, afgift af den ved ejerens fyldte 70. år eller første

policedag herefter. Det foreslås, at denne grænse hæves som følge af

forhøjelsen

af aldersgrænsen for seneste udbetaling, jf. også bemærkningerne til

forslagets

§ 1, nr. 22. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8-10.

Til nr. 25

I tilfælde, hvor Skatterådet har godkendt en lavere

udbetalingsalder for en kapitalpension end det fyldte 60. år, og hvor

afgiftsberegningen sker før det fyldte 60. år, kan afgiftsberegningen kun ske

til 40 pct. én gang, jf. lovens § 26, stk. 2. Efterfølgende

udbetalinger inden det fyldte 60. år, afgiftsberigtiges med 60 pct.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen

følger efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 26

Ved konvertering til en engangsudbetaling eller tilbagekøb

af en pensionsordning med løbende udbetalinger betales en afgift på 40 pct.

af

det udbetalte beløb, såfremt de løbende udbetalinger, der i henhold til

pensionsaftalen

ville tilkomme pensionsopspareren, ikke kan overstige 9.200 kr. årligt

(2007-beløb). Reglen gælder kun udbetalinger, der sker efter

pensionsopsparerens fyldte 60. år.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen

for konvertering til engangsudbetaling eller tilbagekøb følger

efterlønsalderen

for den pågældende person.

Til nr. 27

Ved udbetaling af en supplerende engangsydelse fra en

pensionskasse betales der en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb. Det

gælder dog kun ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år,

medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen

for supplerende engangsydelser, hvoraf der betales 40 pct. i afgift, følger

efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 28

Overførsel fra en kapitalpension eller en konto i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en ratepension behandles ikke som ud- og

indbetaling, hvis overførslen sker inden det fyldte 60. år, jf. lovens

§ 41, stk. 1, nr. 6 og 8. Dette skal ses i sammenhæng med, at en

ratepension som hovedregel ikke kan oprettes efter det 60. år, jf. lovens

§ 8, stk. 1, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 1. Denne grænse

foreslås ændret, så det seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen

for den pågældende person, jf. forslagets § 1, nr. 3 og 11.

På denne baggrund foreslås det tilsvarende at ændre lovens

§ 41, stk. 1, nr. 6 og 8, så overførslen skal ske, inden den

pågældende person når efterlønsalderen.

Til nr. 29

Det foreslås, at aldersgrænserne for udbetaling mv.

bibeholdes ved skatte- og afgiftsfri overførsel som nævnt i § 41 af en

ordning til en nyoprettet ordning for samme person. Overførslen kan ske

eksempelvis i forbindelse med jobskifte. En person omfattet af

velfærdsaftalen

kan således overføre en pensionsordning med aftale om udbetaling ved alder 60

til en ny ordning og bibeholde muligheden for udbetaling på det nævnte

tidspunkt, uanset at den nye ordning er oprettet efter den 1. april 2007 og

således ellers ville have været omfattet af de nye regler om den hævede

aldersgrænse for udbetaling mv. Det sikrer den fornødne fleksibilitet,

således

at det ikke er spørgsmål om aldersgrænser, der afgør, om en overflytning til

en

anden type pensionsopsparing eller til et andet institut er hensigtsmæssig

for

den pågældende person.

Det foreslås dog også, at den pågældende ved overførslen

kan fravælge opretholdelsen af aldersgrænserne for udbetaling mv., hvilket

kan

være hensigtsmæssigt for den pågældende, i det omfang han eller hun ønsker et

højere seneste udbetalingstidspunkt for pensionsordningen.

Det er et civilretligt anliggende, om et pensionsinstitut

vil tillade overførsel af en pensionsordning, hvor aldersgrænserne for

udbetalingstidspunktet medtages.

Endelig foreslås det, at aldersgrænserne opretholdes ved

overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænser for udbetaling

mv.,

igen med mulighed for at fravælge opretholdelsen af aldersgrænserne.

Til nr. 30

En ratepension eller kapitalpension kan uanset

pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, § 10,

stk. 1,

nr. 1, § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1,

hvorefter den pågældende ordning skal oprettes før det 60. år, oprettes efter

dette tidspunkt, hvis det sker i forbindelse med en overførsel fra en

ratepension til en anden ratepension, henholdsvis fra en kapitalpension til

en

anden kapitalpension efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3 og 5. Det

følger af lovens § 43, stk. 1 og 2.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen

for seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende

person, jf. også forslagets § 1, nr. 3, 8, 11 og 16.

Til nr. 31

En pensionsordning, som er oprettet ved overførsel efter

pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, kan uanset

pensionsbeskatningslovens

bestemmelser om tidligste udbetalingstidspunkt ved alder 60 aftales udbetalt

fra et tidspunkt mellem overførslen og det fyldte 60. år, når

pensionsopspareren opfylder den pågældende pensionsordnings vilkår for

udbetaling før det fyldte 60. år på grund af invaliditet mv., jf. lovens

§ 43, stk. 3.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen

følger den pågældende persons efterlønsalder, svarende til ændringen af

aldersgrænsen for tidligste udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 1, 5,

10,

14 og 17.

Til nr. 32

Det foreslås at affatte pensionsbeskatningslovens § 49

A, stk. 2-5, på ny.

Den foreslåede nye affattelse af

stk. 2

indeholder to ændringer i forhold til den gældende

bestemmelse. Bestemmelsen indeholder reglerne for tilfælde, hvor

tilbagebetaling af efterlønsbidrag pålægges en afgift på 30 pct. Der skal

betales afgift, når udbetaling sker til et medlem, der er omfattet af

efterlønsordningen, og som er tilkendt førtidspension, når udbetaling sker

til

boet efter en person, der har indbetalt til efterlønsordningen, og når der

sker

tilbagebetaling i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld

mister retten til at overgå til efterløn.

For det første foreslås det at tilpasse sprogbrugen til den

sprogbrug, der med ændringen i lov nr. 1540 af 20. december 2006 anvendes i

lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. For det andet foreslås en ændring af

henvisningen til de bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der

efter lovændringen vedrører kontant udbetaling af bidrag til et medlem, der

er

tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har indbetalt til

efterlønsordningen.

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen

stk. 3

indeholder ændring af

beskatningen af efterlønsbidrag, der udbetales kontant til medlemmer, der er

omfattet af efterlønsordningen, i de tilfælde, hvor den kontante udbetaling

efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst som

personlig indkomst.

Ved kontant udbetaling af efterlønsbidrag til et medlem,

der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har

indbetalt

til ordningen, pålægges det udbetalte beløb som nævnt ovenfor en afgift på 30

pct. Der foreslås ingen ændring heraf.

Efter gældende regler skal efterlønsbidrag, der i andre

tilfælde udbetales kontant til medlemmet, medregnes til medlemmets personlige

indkomst. Der kan efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ske kontant udbetaling af

efterlønsbidrag

i følgende fire situationer:

Når

medlemmet har nået efterlønsalderen og

har fravalgt muligheden for at gå på efterløn, eller har stoppet indbetaling

af

efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn,

når

medlemmet emigrerer,

når

tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange

dagpengesatsen, og

når

et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, har

nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent

efterlønspræmien.

Det foreslås, at kontant udbetalte efterlønsbidrag i stedet

beskattes med de skatteprocenter, som modsvarer den fradragsværdi, der

opnåedes, da efterlønsbidraget blev fratrukket ved indkomstopgørelsen. Det

indebærer, at kontante udbetalinger til medlemmet i ovennævnte fire

situationer

skal medregnes til den skattepligtige indkomst i stedet for den personlige

indkomst.

Det foreslås således, at beskatningen sker med satsen for

sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal

indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor medlemmet skal medregne

det

kontant udbetalte efterlønsbidrag til den skattepligtige indkomst. Det er

således skattesatserne i udbetalingsåret, der skal anvendes. I en

gennemsnitkommune udgør sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten i 2007

33,3 pct.

For kontante udbetalinger, der hidrører fra bidrag

fratrukket til og med indkomståret 2001, sker beskatningen efter forslaget

med

satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6 (bundskattesatsen),

satsen for sundhedsbidrag og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Det skyldes, at efterlønsbidraget til og med indkomståret 2001 blev

fratrukket

i samme beskatningsgrundlag. I en gennemsnitskommune udgør bundskatten,

sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten i 2007 38,8 pct.

For skattepligtige, der er omfattet af personskattelovens

§ 8 c, anvendes beskatningsprocenten i personskattelovens § 8 c i

stedet for satsen for kommunal indkomstskat. Efter personskattelovens

§ 8

c betaler begrænset skattepligtige en skat svarende til kommuneskatten med en

landsgennemsnitlig kommuneskatteprocent. Hertil kommer de øvrige statslige

indkomstskatter

inklusiv sundhedsbidraget.

Der foreslås en bemyndigelse for skatteministeren til at

fastsætte nærmere administrative regler om fremgangsmåden i forbindelse med

kontant udbetaling af efterlønsbidrag. Det er hensigten at administrere

beskatningen

af kontant udbetalte efterlønsbidrag på den måde, at når et medlem anmoder

A-kassen om kontant udbetaling af bidraget, retter A-kassen henvendelse til

SKAT. SKAT opgør skattebeløbet af efterlønsbidraget og meddeler A-kassen

beløbet. A-kassen må først udbetale efterlønsbidraget, når den har modtaget

meddelelse fra SKAT. A-kassen har pligt til at indbetale den del af beløbet,

der svarer til skatten, inden for en nærmere angivet frist.

Efterbeskatningsbeløbet og den betalte skat vil fremgå af medlemmets

årsopgørelse.

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen i

stk. 4

indeholder to ændringer. Den

gældende bestemmelse fastsætter, at overførsel af en efterlønsordning til en

bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke behandles som en indbetaling til

pensionsordningen. At overførslen ikke behandles som en indbetaling betyder,

at

der ikke er fradrag for det overførte beløb. Der er givet fradrag for

efterlønsbidraget på det tidspunkt, hvor bidraget blev indbetalt. Det betyder

videre, at der ikke skal betales afgift af den overførte efterlønsordning.

Det

betyder endelig, at medlemmets muligheder for at foretage pensionsopsparing

med

fradragsret eller bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses

af

overførslen.

For det første ændres som konsekvens af lov nr. 1540 af 20.

december 2006 henvisningen til den bestemmelse i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., der fastsætter, at efterlønsbidraget skal

overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens

kapitel

1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

For det andet foreslås som konsekvens af ovennævnte lov, at

kravet om, at overførslen af efterlønsbidrag efter reglerne i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. til en pensionsordning skal ske til enten en

bestående eller nyoprettet pensionsordning, udgår. Kravet i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at overførsel skal ske til en bestående

eller

nyoprettet pensionsordning, er således ophævet. Ophævelsen af det pågældende

krav i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Det foreslås i

stk. 5

at ændre på beskatningen af efterlønsordninger, der overføres til en

udenlandsk

pensionsordning. Den gældende bestemmelse fastsætter, at ved overførsel af en

efterlønsordning til en bestående eller nyoprettet udenlandsk

pensionsordning, betales

der en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås, at ved overførsel af efterlønsbidrag til en

udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den

skattepligtige

indkomst. Beskatningen skal ske med de samme skatteprocenter, som foreslås

anvendt ved kontante udbetalinger af efterlønsbidraget til medlemmet.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om, at

overførslen af efterlønsbidrag efter reglerne i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v. til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller

nyoprettet udenlandsk pensionsordning. Ophævelsen er en konsekvens af, at

kravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at overførsel til en

udenlandsk

pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet

pensionsordning, er ophævet. Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven

har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 33

Der foreslås konsekvensændringer af pensionsbeskatningslovens

§ 49 A, stk. 6 og 7.

Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6,

fastsætter, at inden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes

afgiftsbeløbet nedad til det nærmeste kronebeløb deleligt med 100.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 32, foreslået at ændre

reglen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 5, om, at der ved

overførsel af en efterlønsordning til en udenlandsk pensionsordning skal

betales en afgift på 60 pct. af det overførte beløb. Ændringen går ud på, at

den overførte ordning i stedet skal medregnes til den skattepligtige

indkomst.

Som en konsekvens heraf skal henvisningen i pensionsbeskatningslovens

§ 49

A, stk. 6, til stk. 5 udgå.

Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 7,

fastsætter, at der skal betales afgift efter stk. 2 og 5 uanset, at

medlemmet af efterlønsordningen ikke har været skattepligtigt her til landet

i

den periode, hvor indbetalingen af efterlønsbidragene har fundet sted. Som en

konsekvens skal også henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 A,

stk. 7, til stk. 5 udgå.

Til nr. 34

Der foreslås sproglige ændringer af

pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 8. Denne bestemmelse

indeholder

bl.a. regler om, hvem afgiftspligten påhviler, tilbageholdelse af afgiften,

indbetaling af afgiften til statskassen og om underretning af den

afgiftspligtige.

Der foretages en sproglig tilpasning af bestemmelsen

således, at sprogbrugen bliver den samme, som anvendes i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 35

Forslaget indeholder to ændringer af

pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Bestemmelsen indeholder

reglerne for tilfælde, hvor tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag pålægges en

afgift på 30 pct. Der skal betales afgift, når tilbagebetaling af

fleksydelsesbidrag sker til en person, der er tilkendt førtidspension, og når

udbetaling sker til boet efter en person.

For det første foreslås det at tilpasse sprogbrugen til den

sprogbrug, der med ændringen i lov nr. 1544 af 20. december 2006 anvendes i

lov

om fleksydelse.

For det andet foreslås en ændring af henvisningen til de

bestemmelser i lov om fleksydelse, der vedrører kontant tilbagebetaling af

fleksydelsesbidrag til en person, der er tilkendt førtidspension, og til boet

efter en person, der har indbetalt til ordningen.

Til nr. 36

Det foreslås at affatte pensionsbeskatningslovens § 49

B, stk. 3-5, på ny.

Det foreslås i

stk. 3

at ændre på beskatningen af fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant

til

personer i fleksydelsesordningen, i de tilfælde, hvor den kontante

tilbagebetaling efter de gældende regler skal medregnes til den

skattepligtige

indkomst som personlig indkomst.

Ved kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en

person, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har

indbetalt til ordningen, pålægges det tilbagebetalte beløb som nævnt ovenfor

i

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35, en afgift på 30 pct. efter

reglerne i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Der foreslås

ingen ændring heraf.

Efter gældende regler skal fleksydelsesbidrag, der i andre

tilfælde udbetales kontant til personen, medregnes til den personlige

indkomst.

Der kan efter § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om

fleksydelse ske kontant tilbagebetaling i følgende fire situationer:

Når

personen har nået fleksydelsesalderen,

når

personen ved fortsat

tilmelding og indbetaling af fleksydelsesbidrag ikke kan optjene ret til

fleksydelse,

når

personen emigrerer og,

når

tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange sygedagpengesatsen.

Det foreslås, at kontante tilbagebetalinger af

fleksydelsesbidrag i stedet beskattes med de skatteprocenter, som modsvarer

den

fradragsværdi, der opnåedes, da fleksydelsesbidraget blev fratrukket ved

indkomstopgørelsen. Beskatningen er således den samme som foreslås for

kontante

udbetalinger af efterlønsbidrag i lovforslagets § 1, nr. 32.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med kontante

tilbagebetalinger. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1,

nr. 32.

En regel om, at kontant tilbagebetaling efter forskrifter

med hjemmel i § 33 i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, ophæves. Det skyldes, at § 33 i lov om

fleksydelse efter ændringen ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 ikke

længere

hjemler adgang til at dispensere fra kravet om overførsel af

fleksydelsesordningen

til en pensionsordning og dermed kontant tilbagebetaling.

Den foreslåede affattelse af

stk. 4

indeholder to ændringer. Den gældende bestemmelse

fastsætter, at overførsel af en fleksydelsesordning til en bestående eller

nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1

ikke

behandles som en indbetaling til pensionsordningen. Det betyder, at der ikke

er

fradrag for det overførte beløb. Der er givet fradrag for

fleksydelsesbidraget

på det tidspunkt, hvor bidraget blev indbetalt. Det betyder videre, at der

ikke

skal betales afgift af den overførte fleksydelsesordning. Det betyder

endelig,

at personens muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret

eller

bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen.

For det første ændres som konsekvens af lov nr. 1544 af 20.

december 2006 henvisningen til den bestemmelse i lov om fleksydelse, der

fastsætter, at fleksydelsesbidraget skal overføres til en pensionsordning

omfattet

af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning

efter eget valg.

For det andet foreslås som konsekvens, at kravet om, at

overførslen af fleksydelsesbidrag efter reglerne i lov om fleksydelse til en

pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet

pensionsordning, udgår. Kravet i lov om fleksydelse om, at overførsel skal

ske

til en bestående eller nyoprettet pensionsordning, er således ophævet.

Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige

konsekvenser.

Det foreslås i

stk. 5

at ændre på beskatningen af fleksydelsesbidrag, der overføres til en

udenlandsk

pensionsordning, parallelt med den foreslåede ændring for efterlønsordningers

vedkommende, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Det foreslås, at ved overførsel af fleksydelsesbidrag til

en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den

skattepligtige indkomst. Beskatningen skal ske med de samme skatteprocenter,

som foreslås anvendt ved kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidraget

til

personen.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om, at

overførslen af fleksydelsesbidrag efter reglerne i lov om fleksydelse til en

udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet

udenlandsk

pensionsordning. Ophævelsen er en konsekvens af, at kravet i lov om

fleksydelse

om, at overførsel til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en

bestående eller nyoprettet pensionsordning, er ophævet. Ophævelsen af kravet

i

pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 37

Der foreslås konsekvensændringer af

pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6 og 7.

Pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6,

fastsætter, at inden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes

afgiftsbeløbet nedad til det nærmeste kronebeløb deleligt med 100.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 36, foreslået at ændre

reglen i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 5, om, at der ved

overførsel af en fleksydelsesordning til en udenlandsk pensionsordning skal

betales en afgift på 60 pct. af det overførte beløb. Ændringen går ud på, at

den overførte ordning skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Som en

konsekvens heraf skal henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 B,

stk. 6, til stk. 5 udgå.

Pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 7, fastsætter,

at der skal betales afgift efter stk. 2 eller 5 uanset, at personen i

fleksydelsesordningen ikke har været skattepligtig her til landet i den

periode, hvor indbetalingen af fleksydelsesbidragene har fundet sted. Som en

konsekvens heraf skal også henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49

B, stk. 7, til stk. 5 udgå.

Til nr. 38

Der foreslås sproglige ændringer af

pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 8. Denne bestemmelse

indeholder

bl.a. regler om, hvem afgiftspligten påhviler, tilbageholdelse af afgiften,

indbetaling af afgiften til statskassen og om underretning af den

afgiftspligtige.

Der foretages en sproglig tilpasning af bestemmelsen

således, at sprogbrugen bliver den samme, som anvendes i lov om fleksydelse.

Til nr. 39

Det er i pensionsbeskatningslovens § 49 B,

stk. 9, fastsat, at afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder staten.

Afgiften

på 60 pct. ved overførsel til udenlandske pensionsordninger foreslås afløst

af

indkomstskattepligt, jf. forslagets § 1, nr. 36. Som konsekvens heraf

foreslås henvisningen til stk. 2 og 5 at udgå. Bestemmelsen affattes

hermed på samme måde som den tilsvarende afgiftsbestemmelse i

pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 9, vedrørende

efterlønsbidrag.

Til nr. 40

Det er i pensionsbeskatningslovens § 53 B fastsat, at

der ikke er fradragsret henholdsvis bortseelsesret i Danmark for præmier og

bidrag til visse udenlandske skattebegunstigede pensionsordninger.

Udbetalinger fra de pågældende ordninger er

indkomstskattepligtige. Er der tale om ordninger svarende til danske

kapitalpensioner,

og sker udbetaling fra den udenlandske ordning på vilkår svarende til dem,

der

er en forudsætning for, at danske ordninger kan udbetales til en afgift på 40

pct., dvs. at udbetaling sker ved ejerens (forsikringstagerens) fyldte 60.

år,

invaliditet, livstruende sygdom eller død, skal udbetalingen kun medregnes i

indkomstopgørelsen med 75 pct. af sin værdi.

Det foreslås at konsekvensændre bestemmelsen som følge af

udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner, jf.

forslagets § 1, nr. 8-10.

Til § 2

Til nr. 1

Ved udgangen af 2006 er overgangsydelsesordningen udfaset.

Fra den 1. januar 2007 er der således ikke flere personer på overgangsydelse,

hvorfor det foreslås at lade henvisningen i arbejdsmarkedsfondslovens

§ 8,

stk. 1, litra f, til overgangsydelsen udgå.

Til § 3

Til nr. 1

Forslaget har først og fremmest til formål at præcisere

begrænset skattepligt af efterløns- og fleksydelsesbidrag, der betales

kontant

tilbage til et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, henholdsvis en

person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag.

Indtil 2006 var reglerne om begrænset skattepligt koblet

sammen med reglerne om A-indkomst således, at visse former for indkomster var

undergivet begrænset skattepligt til Danmark, når de var A-indkomst efter

kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller var gjort til A-indkomst i

kildeskattebekendtgørelsens § 15.

Ved lov nr. 425 af 6. juni 2005 blev reglerne om begrænset

skattepligt for fysiske personer forenklet og moderniseret. Ved denne lov

blev

reglerne om begrænset skattepligt samlet i kildeskattelovens § 2, og

koblingen

til reglerne om A-indkomst fjernet. Som udgangspunkt var der ikke tilsigtet

nogen ændring i afgrænsningen af den begrænsede skattepligt, idet indkomster,

der før lovændringen var A-indkomst, efter lovændringen fortsat skulle være

begrænset skattepligtig. Efterløns- og fleksydelsesbidrag, der blev

tilbagebetalt kontant, var A-indkomst før lovændringen, og det er også

tilfældet efter lovændringen.

I og med koblingen mellem A-indkomst og begrænset

skattepligtig ikke længere findes efter lovændringen, er det afgørende for,

om

en indkomst er begrænset skattepligtig, at den fremgår af kildeskattelovens

§ 2. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11, omfatter indkomst

her fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing eller pension og

andre

sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være

skattepligtig for en person omfattet af § 1. Kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 12, omfatter indkomst her fra landet i form af

arbejdsløshedsdagpenge,

sygedagpenge og andre ydelser, som træder i stedet for lønindkomst, og som

ville være skattepligtig for en person omfattet af kildeskattelovens

§ 1.

For at undgå tvivl om, hvorvidt kontante tilbagebetalinger

af efterløns- og fleksydelsesbidrag er omfattet af kildeskattelovens

§ 2,

stk. 1, nr. 11 (pension eller social ydelse) eller nr. 12 (ydelse, som

træder i stedet for lønindkomst) foreslås det, at den begrænsede skattepligt

for kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag kommer til

at fremgå direkte af kildeskatteloven. Dette sker ved i kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 9, direkte at henvise til de bestemmelser i

pensionsbeskatningsloven, der vedrører kontante tilbagebetalinger af

efterløns-

og fleksydelsesbidrag (§ 49 A, stk. 3 og 5, og § 49 B,

stk. 3 og 5).

De foreslåede ændringer har karakter af præciseringer,

bortset fra to situationer. Før det første foreslås den nuværende 60 pct.s

afgift af overførsel af efterløns- og fleksydelsesbidrag til en udenlandsk

pensionsordning afløst af indkomstbeskatning. Der henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 32, og § 1, nr. 36, om ændring af

pensionsbeskatningslovens

§ 49 A, stk. 5, og § 49 B, stk. 5. I dette tilfælde

indebærer de foreslåede ændringer, at der er begrænset skattepligt ved

overførsel

til en udenlandsk pensionsordning. For det andet kan efterløns- og

fleksydelsesbidrag efter ændringen af Beskæftigelsesministeriets regler i

forbindelse med velfærdsreformen tilbagebetales kontant ved emigration. I

dette

tilfælde indebærer de foreslåede ændringer, at der er begrænset skattepligt

af

kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag. Uden

begrænset

skattepligt af overførsler henholdsvis kontante tilbagebetalinger af

efterløns-

og fleksydelsesbidrag i disse to situationer, ville der være skabt et

skattehul.

Til nr. 2

Det foreslås at lade henvisningen i kildeskattelovens

§ 5 A, stk. 3, til overgangsydelsen udgå, jf. bemærkningerne til

§ 2, nr. 1.

Til § 4

Til stk. 1

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Til stk. 2

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i

pensionsbeskatningslovens § 42 A om adgangen til at opretholde

aldersgrænserne henholdsvis fravælge disse ved skatte- og afgiftsfri

overførsel

af en ordning til en nyoprettet ordning træder i kraft den 1. april 2007.

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringerne af reglerne om tilbagebetaling

af efterløns- og fleksydelsesbidrag træder i kraft den 1. juli 2007 og har

virkning for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag og kontante

tilbagebetalinger

af fleksydelsesbidrag samt for overførsler af efterløns- og

fleksydelsesordninger til pensionsordninger, der sker den 1. juli 2007 eller

senere. Ikrafttrædelsen svarer til ikrafttrædelsen af

Beskæftigelsesministeriets ændrede regler om kontant tilbagebetaling af

efterløns- og fleksydelsesbidrag som følge af velfærdsaftalen.

Til stk. 4

Ændringen af de forskellige aldersgrænser har virkning for

pensionsordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere. Dette

virkningstidspunkt – hvor det med rimelighed kan forventes, at forslaget

er

vedtaget – sikrer, at pensionskunden og pensionsinstituttet ved, hvilke

regler,

der vil gælde for den pågældende pensionsaftale, dvs. om det er de gamle

efterlønsregler eller de nye, hvor efterlønsalderen kan justeres.

Er en pensionsaftale indgået inden denne dato, kan

pensionsopspareren disponere over den, som den pågældende ønsker, uden at

tillæg til aftalen opfattes som nytegninger. Det sikrer fleksibilitet for

allerede indgåede pensionsaftaler. Pensionsopspareren vil f.eks. kunne

foretage

kapitalindskud, genoptage præmiebetaling efter en pause, til- og fravælge

forsikringsdækninger, forlænge indbetalingsperioden og ændre præmiens

størrelse, uden at det anses som indgåelse af en ny aftale med forhøjet

udbetalingsalder. Det anses heller ikke for en nytegning, hvis der sker

ændringer i en pensionsaftale som følge af ny lovgivning eller lignende,

eksempelvis

overenskomstændringer.

For ordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere

gælder de nye aldersgrænser. Det gælder også i tilfælde af, at

efterlønsalderen

stiger yderligere som følge af en stigende levetid.

Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil

Organisation

Bemærkninger

Kommentar

Advokatrådet

Advokatrådet har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Erhvervsrådet har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Arbejdsløshedskassernes Samvirke

Samvirket finder den foreslåede ændring af beskatningen

af tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag meget tilfredsstillende.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering (CKR) vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative

konsekvenser af et omfang, der berettiger til, at det forlægges et af

Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

CKR har endvidere testet lovforslaget for

e-administrerbarhed, og har i den forbindelse ikke identificeret nogen

barrierer for lovforslagets e-administrerbarhed.

Dansk Industri

Foreningen har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Finansrådet

Finansrådet finder, at drøftelserne mellem Skatteministeriet

og pensionsinstitutterne har været positive og har været præget af stor fokus

fra Skatteministeriet i at søge at gøre tingene så enkle og administrerbare

som muligt.

Rådet finder, at lovudkastet skal forenkles på et enkelte

punkt. Den foreslåede forhøjelse af aldersgrænsen med et halvt år ad gangen

er uhensigtsmæssig og i direkte strid med regeringens ambition om at reducere

de administrative byrder. Rådet foreslår derfor, at aldersgrænsen forhøjes

fra 60 år til 62 år på én gang.

Det fremgår af velfærdsaftalen, at for nytegnede pensionsordninger

hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år parallelt med efterlønsalderen. Det

er ikke muligt med denne aftaletekst at forhøje aldersgrænsen fra 60 år til

62 år på én gang. Betingelsen »parallelt med efterlønsalderen« kan efter

Skatteministeriets opfattelse ikke udlægges på den måde, som Finansrådet

ønsker.

Rådet finder det logisk at forhøje grænsen for, hvornår

en pensionsordning senest kan oprettes. Forhøjelsen gælder imidlertid kun for

personer, der bliver omfattet af den nye udbetalingsgrænse på 62 år. I

forhold til formålet virker det ikke logisk, at personer, der bibeholder den

nuværende

aldersgrænse på 60 år ikke får mulighed for at oprette pensionsordninger

efter, de er fyldt 60 år. Samme persongruppe er omfattet af kravet om, at

kapitalpensioner skal udbetales senest ved det 70. år. For at fremme

muligheden

for en senere tilbagetrækningsalder, bør denne grænse forhøjes.

Hensigten er som nævnt, at aldersgrænserne for udbetaling

af pensionsordninger skal hæves parallelt med efterlønsalderen. Som

konsekvens heraf foreslås det, at aldersgrænsen for det seneste

oprettelsestidspunkt forhøjes tilsvarende, så dette tidspunkt også matcher

efterlønsalderen.

Det er derimod ikke hensigten med lovforslaget at indføre

lempelser for personer, der ikke bliver omfattet af den højere aldersgrænse

for udbetalinger, ved at indføre mulighed for oprettelse af pensionsordninger

efter det fyldte 60. år.

Rådet opfordrer til, at den foreslåede ikrafttræden pr.

1. april 2007 justeres. Denne ikrafttræden giver ikke tid til justering af

systemer og forretningsgange og vil gøre det umuligt i en periode efter

ikrafttrædelsen at kunne udstede aftaler med korrekt indhold. Det er

nødvendigt

med et varsel på minimum 6 måneder.

Det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden er fastsat ud

fra på den ene side hensynet til pensionsinstitutternes administration og på

den anden side hensynet til at opfylde målsætningen i velfærdsaftalen om en

senere tilbagetrækningsalder.

Forslaget indebærer, at for pensionsaftaler indgået inden

den 1. april 2007, kan opspareren disponere over den, som vedkommende ønsker,

uden at udbetalingstidspunktet ændres.

Det sikrer fleksibilitet for allerede indgåede pensionsaftaler.

Pensionsopspareren kan eksempelvis foretage kapitalindskud,

præmieforhøjelser,

til- og fravælge forsikringsdækninger, genoptage præmiebetaling efter en

pause, udsætte pensioneringstidspunkt og foretage overførsler af ordningen,

herunder ved jobskifte, uden at dette anses som en nytegning.

Den smidige afgrænsning skal afvejes over for målsætningen

i velfærdsaftalen om en senere tilbagetrækningsalder. Såfremt man i en

længere

periode, eksempelvis i hele 2007 kunne oprette pensionsordninger med en

udbetalingsalder

på 60 år, vil dette kunne anses for at være en omgåelse af denne målsætning.

Finansrådet går ud fra, at en (evt.) kommende regulering

af efterlønsalderen til et senere tidspunkt end 62 år i relation til

pensionsbeskatningsloven

alene vil få virkning for pensionsordninger, der er oprettet efter

ikrafttrædelsen

af den senere regulering.

Det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, at hvis levealderen

stiger yderligere i fremtiden, vil

efterlønsalderen tilsvarende kunne stige i medfør af indekseringsmekanismen i

arbejdsløshedsforsikringsloven.

Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne, er

udbetalingstidspunktet således ikke længere en på forhånd fastsat

aldersgrænse,

men følger den pågældende persons til enhver tid gældende efterlønsalder. Det

kan således

ikke

bekræftes, at udbetalingstidspunktet i pensionsbeskatningsloven

som følge af en yderlig regulering af efterlønsalderen alene vil gælde for

pensionsordninger, der er oprettet

efter

reguleringen af efterlønsalderen.

Forhøjelsen af efterlønsalderen sker med et halvt år ad

gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022. Som det fremgår af lovforslaget,

får forhøjelsen af aldersgrænserne i pensionsbeskatningsloven kun virkning

for ordninger, der oprettes efter den 1. april 2007. Det betyder, at der i

princippet vil gå op til 44-45 år, før der for alle er overensstemmelse

mellem aldersgrænserne i efterlønsreglerne og pensionsbeskatningsreglerne.

Efter Beskæftigelsesministeriets regler skal der ved opgørelsen af fradraget

i et medlems pensionsordninger i den periode, hvor der ikke er

overensstemmelse mellem aldersgrænserne, tages højde for skattebegunstigede

pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og

efterlønsalderen.

Skulle man følge Finansrådets tankegang og kun lade

eventuelle yderligere reguleringer af efterlønsalderen få virkning for

ordninger,

der oprettes efter, at opreguleringen er trådt i kraft, ville det betyde

yderligere langvarige udskydelser af det tidspunkt, hvor der opnås

overensstemmelse

mellem aldersgrænserne i efterlønsreglerne og pensionsbeskatningsreglerne og

en evig opretholdelse af de særlige regler, der skal sikre, at man ikke ved

at hæve sin pensionsordning før efterlønsalderen kan nedbringe eller helt

undgå fradraget.

Ønsker pensionsinstitutterne, at der skal være overensstemmelse

mellem det mellem pensionsinstituttet og kunden aftalte udbetalingstidspunkt

og den aldersgrænse, hvorefter ordningen kan udbetales uden særlig afgift,

kan pensionsinstitutterne overveje muligheden for i de nye pensionsaftaler at

fastsætte udbetalingstidspunktet for pensionsordningen til den pågældende

persons til enhver tid gældende efterlønsalder.

Rådet peger på, at der i 4 bestemmelser også bør ske

ændringer af aldersgrænser som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen.

Skatteministeriet er enig i disse ændringer, og de er

indarbejdet i lovforslaget.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen har ikke for nærværende bemærkninger til lovforslaget.

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen har ingen bemærkninger til forslaget.

Foreningen Registrerede Revisorer

Foreningen hilser det velkomment, at forslaget ikke

griber ind i allerede indgåede pensionsordninger, men alene har fremtidig

virkning.

Forsikring & Pension

Yderligere

ændringer

F&P finder, at der bør overvejes andre tilpasninger

af pensionsbeskatningsloven af hensyn til intentionerne om at fremme senere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Formålet med lovforslaget er at udmønte den del af

velfærdsaftalen, der vedrører ændringer i aldersgrænser for udbetaling af

pensionsordninger.

Det ligger således uden for udmøntningen af velfærdsaftalen

at gennemføre andre ændringer af reglerne i pensionsbeskatningsloven i det

omfang F&P lægger op til.

½-årlig

»alderstrappe« eller udbetalingsalder 62 fra ét bestemt tidspunkt

F&P kvitterer for de forudsatte drøftelser med

pensionsbranchen - drøftelserne er foregået i en absolut positiv ånd.

En »parallel« stigning af udbetalingsalder (= en ½ årlig

»alderstrappe«) og et reelt ønske om enkle og gennemskuelige regler hænger

ikke sammen.

Skatteministeriet anerkender, at forslaget på dette punkt

har administrative konsekvenser for pensionsinstituterne. Det er imidlertid

ikke muligt at fortolke velfærdsaftalen på den måde, som F&P gør det.

Skatteministeriet er således ikke enig i, at forslaget bygger på en snæver

fortolkning af forligsteksten.

Der henvises i øvrigt til kommentaren ovenfor til

Finansrådets høringssvar.

F&P forudsætter, at omfanget af de økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet vil komme til at fremgå af lovforslaget.

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering har afgivet

bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der

henvises til høringssvaret fra CKR ovenfor.

F&P skønner, at de administrative konsekvenser både

er komplicerede og omfangsrige. F&P finder, at det vil være både enklere

og mere gennemskueligt for borgerne, hvis en forhøjet udbetalingsalder på 62

år blev indført på ét bestemt tidspunkt for de omhandlede personer.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at parallelle

aldersgrænser for udbetalinger af pensionsordninger og efterlønsalderen er

gennemskuelige for borgerne. F&Ps forslag indebærer, at denne

parallelitet brydes. Det ville efter Skatteministeriets opfattelse virke

mindre gennemskueligt.

Tid til

implementering

F&P har forståelse for, at der kan være hensyn, der

taler for det hensigtsmæssige i et forholdsvis hurtigt

ikrafttrædelsestidspunkt.

Jo mere uhåndterbare regler, jo mere vil det kræve i administrative og

IT-mæssige tilretninger hos pensionsinstitutterne. Der skal ændres i

informationsmateriale

af forskellig art samt tilpasses aftaler og betingelser.

Skatteministeriet anerkender fuldt ud, at forslaget for

pensionsinstitutterne vil medføre administrative og IT-mæssige tilretninger,

ændring af informationsmateriale samt tilpasning af aftaler og betingelser.

Ikrafttræden den 1. april 2007 vil indebære en kollision

med de civilretlige forhold (jf. aftaleretten samt mulighed for at overholde

Finanstilsynets god skik-regler og informationsbekendtgørelse). Den

foreslåede lovændring giver uundgåeligt anledning til overtrædelser af anden

lovregulering.

Enhver forlængelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil

derfor være velkommen.

For så vidt angår kollision med civilretlige regler

bemærkes, at det ikke fremgår hvilke aftaleretlige regler, der skulle

indebære

en kollision med ikrafttrædelsestidspunktet.

Det fremgår heller ikke,

hvilke regler i informationsbekendtgørelsen, der vil være i kollision med det

angivne ikrafttrædelsestidspunkt.

Finanstilsynet har oplyst, at skulle der være regler i

informationsbekendtgørelsen, der kolliderer med den påtænkte lovændring, vil

Finanstilsynet være indstillet på at foretage de nødvendige ændringer i

informationsbekendtgørelsen

.

For så vidt angår

god-skik-bekendtgørelsen har Finanstilsynet oplyst, at der efter tilsynets

opfattelse ikke er tale om et brud på bekendtgørelsens regler i tilfælde,

hvor anden lovgivning efterleves. I tilfælde af ny lovgivning gælder dette

også.

Af hensyn til målsætningen i velfærdsaftalen om en senere

tilbagetrækningsalder er det ikke muligt at imødekomme ønsket om at udskyde

tidspunktet for, hvornår der senest kan oprettes pensionsordninger, for

hvilke de gældende aldersgrænser for udbetalinger skal kunne finde

anvendelse.

Sammenhæng mellem

ikrafttrædelsestidspunkt i lovudkast og lov om arbejdsløshedsforsikring

F&P peger på et lovteknisk problem, der består i, at

regler om ændrede aldersgrænser i pensionsbeskatningsloven skal have virkning

for ordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere, mens den

lovgivning, som der henvises til, ikke træder i kraft før end den 1. juli

2009.

I lovforslaget henvises til § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Henvisningen er til den gældende affattelse af lovens § 74, der

fastslår, at medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har

ret til efterløn. Når Beskæftigelsesministeriets nye regler som følge af

velfærdsaftalen træder i kraft den 1. juli 2009, vil henvisningen i

pensionsbeskatningsloven

til § 74 i arbejdsløshedsforsikringsloven være til den affattelse af

bestemmelsen, der gælder fra dette tidspunkt.

F&P går ud fra, at yderligere regulering af efterlønsalderen

for personer født efter den 31. december 1962, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring

§ 74, stk. 4, vil få virkning for pensionsordninger, der oprettes

efter, at opreguleringen er trådt i kraft. Der er behov for, at dette

tydeligt

bekræftes.

Der henvises i det hele til kommentaren ovenfor til

høringssvaret fra Finansrådet om samme spørgsmål.

Overførsel - PBL

§ 42 A

Det bør af bemærkningerne fremgå, at det er et civilretligt

spørgsmål, hvorvidt et pensionsinstitut tillader overførsel, hvor

aldersgrænsen medtages.

Dette er indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget.

Der spørges om, hvorfor § 42 A skal træde i kraft

dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, når de ændrede aldersgrænser

træder i kraft den 1. april 2007.

Den foreslåede bestemmelse

gælder alene for allerede

oprettede ordninger. Vurderingen har været,

at der derfor intet problem er i, at den har virkning for dagen efter

bekendtgørelsen

i Lovtidende. I lyset af høringssvaret er det dog valgt at ændre

ikrafttrædelsen til den 1. april 2007.

F&P går ud fra, at § 42 A ikke hindrer den fleksibilitet

og mobilitet, som den såkaldte jobskifteaftale muliggør for den enkelte

kunde, der i forbindelse med jobskifte får ny pensionsleverandør.

Jobskifteaftalen

giver bl.a. en rimelig tidsramme til den enkelte med hensyn til at beslutte

sig for overførsel, og der kan være lempeligere krav, f.eks. med hensyn til

helbredsoplysninger. Det foreslås, at jobskifteaftalen udtrykkelig omtales i

bemærkningerne til § 42 A. Der bør desuden på denne baggrund indføjes

følgende i bestemmelsen efter »nyoprettet ordning «:

»eller mellem pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold«.

Forslaget går ud på, at ved hel eller delvis skattefri

overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for

samme person opretholdes aldersgrænserne for udbetalingen, medmindre den

pågældende fravælger dette. Den foreslåede regel i § 42 A vedrører

således de overførsler, der sker i medfør af § 41.

Det er anført i lovforslagets bemærkninger, at overførsel

af en pensionsordning kan ske i forbindelse i forbindelse med jobskifte.

Efter § 41 er det i princippet uden betydning, hvilke

grunde der er til, at pensionsordningen overføres. Der kan dermed ske

afgiftsfri

overførsel efter 41 af ordninger, der er oprettet som led i

ansættelsesforhold,

hvis betingelserne i § 41 i øvrigt er opfyldt. Der er derfor efter

Skatteministeriets

opfattelse ikke behov for den tilføjelse, som F&P peger på.

F&P finder, at

»for

samme person«

bør udgå af § 42 A, således at der ikke er tvivl om,

at det drejer sig om hel eller delvis skatte- og afgiftsfri overførsel, jf.

§ 41, idet § 42 A også må gælde for overførsel af udloddede policer

efter model 1 og 2 i pensionsbeskatningslovens 30.

Reglerne i § 41 omhandler skattefri overførsel af en

hel eller en del af en ordning til anden bestående eller nyopret ordning for

samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af

§ 30, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse i § 42 A er i

lovforslaget

ændret således, at den svarer til § 41.

F&P forstår § 42 A sådan, at en pensionsordning

ikke kommer til at bestå af forskellige dele med hver sin udbetalingsalder,

og at den fortsatte præmiebetaling kan anvendes i relation til den hidtidige

»gamle« udbetalingsalder.

Dette kan bekræftes.

F&P foreslår, at det for god ordens skyld slås fast i

bemærkningerne til § 4, stk. 2, at ændringer i en pensionsaftale

som følge af lovgivning eller lignende, f.eks. overenskomstændringer, ikke

medfører, at der er tale om nytegning. Det er heller ikke nytegning, hvis

præmiebetaling genoptages i en hvilende ordning. Det er i øvrigt

forsikringens tegningstidspunkt, der er afgørende for, hvilken

udbetalingsalder,

der skal være gældende.

Bemærkningerne til bestemmelsen vedrørende ikrafttræden udbygges

med, at de nævnte ændringer heller ikke anses for en ny pensionsaftale.

Kommentarer i

øvrigt

F&P har en række tekniske og sproglige bemærkninger.

F&P peger endvidere på, at der mangler enkelte ændringer af

aldersgrænser.

Disse tekniske og sproglige ændringer er foretaget i

lovforslaget.

Endvidere er lovforslaget udbygget med ændringer af

aldersgrænsen i de bestemmelser, som F&P har peget på.

F&P finder, at de foreslåede regler om ændring af

beskatningen af tilbagetalte efterlønsbidrag må ses som et ønske om

millimeterretfærdighed.

Der burde i stedet fokuseres på forenklinger, og det kan overvejes at se på

forrentning af borgerens tilbagebetalingskrav

Forslaget har til formål at rette op på en urimelighed i

beskatningen. Efterlønsbidrag er kun et ligningsmæssigt fradrag, medens de

tilbagebetalte bidrag beskattes som personlig indkomst. Efter forslaget skal

de kontante tilbagebetalinger af bidrag beskattes med den skatteprocent, som

modsvarer den ligningsmæssige fradragsværdi af bidraget.

Der sker i øvrigt en regulering af det indbetalte bidrag

ved tilbagebetalingen. Det tilbagebetalte beløb fastsættes således ud fra den

maksimale dagpengesats på det tidspunkt, hvor tilbagebetalinger sker.

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet bemærkninger

SKAT

SKAT er enig i, at en implementering af forslaget skønnes

at medføre engangsomkostninger til systemtilretning på 3,4 mio. kr., som det

fremgår af bemærkningerne til forslaget.

Desuden skønnes forslaget at medføre et ikke nævneværdigt

merforbrug af årsværk til behandling af de skriftlige henvendelser fra

A-kassen.

En rettidig implementering af løsningen i forskudsændringssystemet

vedrørende tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag, dvs. den 1.

juli 2007, forudsætter, at forslaget vedtages senest 1. maj 2007.

Skatterevisorforeningen

Foreningen har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Ældre Sagen

Ældre Sagen beklager, at et vanskeligt pensionssystem

yderligere kompliceres ved, at forskellige årgange får forskellig

udbetalingsalder

for deres pensioner, ved at personer med samme alder kan have forskellig

udbetalingsalder for pensionen, og ved, at samme person kan have

pensionsordninger

med forskellig udbetalingsalder.

De foreslåede regler er en direkte udmøntning af den del

af velfærdsaftalen, hvorefter der for nytegnede pensionsordninger skal ske en

forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling parallelt med efterlønsalderen.

Efter Ældre Sagens opfattelse bør det overvejes, om den

langsigtede effekt af at udskyde muligheden for udbetaling af private

pensionsordninger

svarende til den gradvist stigende efterlønsalder, modsvares af ulemperne ved

en overgangsordning, der ifølge bemærkningerne strækker sig over 44-45 år.

Der henvises i det hele til kommentaren ovenfor til

høringssvaret fra Finansrådet om forhøjelse af aldersgrænsen til 62 år på én

gang.

Den højere aldersgrænse for udbetaling kan tvinge en

lønmodtager til at overføre sine pensionsrettigheder fra en oprindelig

pensionsordning

til en ny pensionsordning i forbindelse med jobskifte, hvis lønmodtageren

ønsker at fastholde sin oprindelige pensionsalder. Herved reduceres den

valgfrihed, lønmodtagerne hidtil har haft, mellem at bevare de eksisterende

pensionsrettigheder i den gamle ordning og begynde forfra i en ny ordning og

at overføre pensionsrettighederne fra den gamle til den ny ordning.

De foreslåede regler er en direkte udmøntning af den del

af velfærdsaftalen, hvorefter der for nytegnede pensionsordninger skal ske en

forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling parallelt med efterlønsalderen.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 A sikrer imidlertid

størst fleksibilitet inden for de rammer, som følger af velfærdsaftalen.

Pensionsopspareren

kan ved en skattefri overflytning af en bestående pensionsordning til en ny

ordning vælge at bibeholde aftalen om udbetaling ved alder 60 år, eller vælge

de højere aldersgrænser for udbetaling.

Det fremgår ikke, om der er overensstemmelse mellem tidsfristerne

for at overføre pensionsrettigheder fra en eksisterende pensionsordning til

en ny ordning efter den foreslåede § 42 A, og de tidsfrister, der gælder

for overførsel af pensionsordninger efter den jobskifteaftale,

forsikringsbranchen

har indgået.

Forslaget i § 42 A omhandler overførsler som nævnt i

§ 41. Forslaget indeholder således ikke andre betingelser for

overførsler

end dem, der finder anvendelse ved overførsler i § 41. Der kan ske

afgiftsfri overførsel efter § 41 af pensionsordninger i henhold til en

jobskifteaftale, såfremt betingelserne i § 41 er opfyldt.

Det bør i § 42 A være muligt at kunne vælge den nye

højere alder for udbetaling, uden at det er nødvendigt at overføre ordningen

til en anden ordning, når udbetaling ikke er påbegyndt.

Baggrunden for forslaget er bl.a., at det i en række

tilfælde kan være nødvendigt at overføre en pensionsordning til en nyoprettet

pensionsordning eksempelvis i forbindelse med jobskifte. For at undgå, at der

skal gælde den højere aldersgrænse for den nye ordning, giver den foreslåede

bestemmelse mulighed for at bevare den aldersgrænse for udbetaling, der

gjaldt i den oprindelige ordning.

Personer under 44 år vil i realiteten ikke kende den

udbetalingsalder, der gælder for deres pensionsordning, hvis den oprettes

efter 1. april 2007, fordi udbetalingsalderen løbende reguleres i takt med

efterlønsalderen.

Det følger af velfærdsaftalen, at for nytegnede pensionsordninger

hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år for udbetaling uden særlig afgift

parallelt med efterlønsalderen. For en person, der har oprettet en

pensionsordning

efter den 1. april 2007, er det således rigtigt, at en regulering af den

pågældendes efterlønsalder også vil få betydning for det tidspunkt, hvor

pensionsordningen kan udbetales uden særlig afgift.

Ældre Sagen kan tilslutte sig forslaget om, at kontantudbetalte

efterlønsbidrag beskattes med en sats, der svarer til det fradrag, der blev

givet ved indbetalingen, frem for som personlig indkomst.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november

2006, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 20. decembe r 2006,

foretages følgende ændringer:

§ 2. ---

a)

alderspension, hvis

udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder ved det fyldte 60.

år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,

1.

I

§ 2,

nr. 4, litra a,

ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det

tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.«

§ 5 A.

Forsikringer og pensionsordninger

oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der er

sammensat af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har

en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i

§ 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for

pensionsordninger

med løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den første ophørende del

af alderspensionen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til

folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 65. år,

for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år.

2.

I

§ 5

A, stk. 1,

ændres »det fyldte 65. år, for personer, der

den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år« til:

»folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension«.

§ 8. ---

1.

Policen skal være

oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i

landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast

driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive

livsforsikringsvirksomhed,

eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et

land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført

Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30,

stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed. Livs- og

pensionsforsikringsselskaber,

der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage

en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de

her i landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden

forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte

60. år, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden

rateforsikring

i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i pensionsøjemed og

afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende police eller konto

ikke er indtrådt. Oplysning om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt.

skal påføres den tidligere police eller konto. En police som nævnt i 4. pkt.

kan højst oprettes med en forsikringssum, der ved samme

udbetalingstidspunkter

som efter den tidligere forsikring udgør halvdelen af den tidligere aftalte

forsikringssum, jf. dog 7. pkt. Der kan i stedet for det i 6. pkt. anførte

forhøjelsesgrundlag vælges et forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne

i alt højst kan udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige

ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af

de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor den

oprindelige ordning er en rateopsparing i pensionsøjemed, anvendes det i 7.

pkt. nævnte forhøjelsesgrundlag.

3.

I

§ 8,

stk. 1, nr. 1,

ændres i

3.

pkt.

»inden forsikredes fyldte 60. år.« til: »inden det tidspunkt,

hvor forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.«, i

4. pkt.

ændres »efter

forsikredes fyldte 60. år« til: »efter det tidspunkt, hvor forsikrede når

efterlønsalderen«, og i

7. pkt.

ændres

»ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor forsikrede når

efterlønsalderen,«.

----

3.

Der kan ikke

aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter

den forsikredes fyldte 85. år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved

forsikredes fyldte 60. år og tidligst 5 år efter, at policen er oprettet, jf.

dog § 15 B, stk. 1, medmindre lavere aldersgrænse end forsikredes

fyldte 60. år er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at

udbetalingerne

påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det fyldte 60.

år. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer

til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det

aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis

forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det

fyldte 75. år.

4.

I

§ 8,

stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

ændres »efter den forsikredes

fyldte 85. år.« til: »25 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen,

jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

5.

I

§ 8,

stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »ved forsikredes fyldte 60.

år.« til: », når forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,«, og »end forsikredes fyldte 60. år« udgår.

6.

I

§ 8,

stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,

ændres »det fyldte 60. år.« til:

»efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

7.

I

§ 8,

stk. 1, nr. 3, 4. pkt.,

ændres »efter det fyldte 75. år.« til: »15

år efter, at forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 10.

En kapitalforsikring i pensionsøjemed

skal opfylde følgende betingelser:

1.

Policen skal være

oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i

landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast

driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive

livsforsikringsvirksomhed,

eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et

land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført

Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om

forsikringsvirksomhed § 211. Livs- eller pensionsforsikringsselskaber,

der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage

en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de

her i landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden

forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte

60. år, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden

kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en opsparing i

pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende

forsikring eller konto ikke er indtrådt.

8.

I

§ 10,

stk. 1, nr. 1,

ændres i

3. pkt.

»inden forsikredes

fyldte 60. år.« til: »inden det tidspunkt, hvor forsikrede når

efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og i

4. pkt.

ændres »efter forsikredes fyldte 60. år« til: »efter det

tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen«.

2.

Policen skal være

oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er

policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver

med sidstnævnte som forsikringstager, skal arbejdstageren være forsikret og

ejer af forsikringen, jf. dog § 17. Det kan aftales, at

forsikringssummen

kun kommer til udbetaling, såfremt den forsikrede lever på det aftalte

udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren

dødsfaldsforsikring,

men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere

end første policedag efter det fyldte 70. år.

9.

I

§ 10,

stk. 1, nr. 2, 4. pkt.,

ændres »efter det fyldte 70. år.«

til: »10 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«

3.

Er forsikringen

ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde

bestemmelse

om udbetaling til den forsikrede selv tidligst ved det fyldte 60. år,

medmindre

lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og senest ved første

policedag efter det fyldte 70. år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til

den forsikrede i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet eller i

tilfælde af tidligere indtrådt livstruende sygdom.

10.

I

§ 10,

stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

ændres »ved det fyldte 60. år«

til: »på det tidspunkt, hvor den forsikrede når efterlønsalderen, jf.

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »efter det fyldte 70.

år« ændres til: »10 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen«.

§ 11 A.

En rateopsparing i pensionsøjemed

skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i

rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 6, og at rater, der

kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne.

Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

1.

Opsparingen skal

være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af

Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her

i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til

at udøve virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1,

4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, eller med told- og

skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution her i landet.

Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det

årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og

kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til

ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i

pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for

det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.

11.

I

§ 11

A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,

ændres »kontohaverens fyldte

60. år« til: », kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.,«.

2.

Efter det fyldte

60. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren

på oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i

pensionsøjemed

eller ejer af en rateforsikring i pensionsøjemed og afgiftspligt eller

indkomstskattepligt for den pågældende konto eller police ikke er indtrådt.

Oplysning om oprettelsen af en rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1.

pkt. skal påføres den oprindelige konto eller police. Indbetalingerne til en

konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst udgøre et beløb svarende til

halvdelen af den oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et

beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige

indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en rateforsikring

i pensionsøjemed, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

12.

I

§ 11

A, stk. 1, nr. 2,

ændres i

1.

pkt.

»Efter det fyldte 60. år« til: »Efter efterlønsalderen er nået,

jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«, og i

3. pkt.

ændres »ved det fyldte 60. år« til:

»på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efterlønsalderen,«.

----

5.

Der kan ikke

aftales senere udbetaling for sidste rate end det kalenderår, hvori

kontohaveren fylder 85 år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved

kontohaverens fyldte 60. år og tidligst 5 år efter, at kontoen er oprettet,

jf. dog § 15 B, stk. 1, medmindre lavere aldersgrænse end

kontohaverens fyldte 60. år er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige

aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det

fyldte 60. år eller kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter

reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære

førtidspension.

13.

I

§ 11

A, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

ændres »det kalenderår, hvori

kontohaveren fylder 85 år.« til: »kalenderåret 25 år efter, at kontohaveren

når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

14.

I

§ 11

A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt.,

ændres »ved kontohaverens

fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor kontohaveren når

efterlønsalderen,«, og »end kontohaverens fyldte 60. år« udgår.

15.

I

§ 11

A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt.,

ændres »det fyldte 60. år« til:

», kontohaveren har nået efterlønsalderen,«.

§ 12.

En opsparing i pensionsøjemed skal

opfylde følgende betingelser:

1.

Opsparingen skal

være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af

Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her

i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til

at udøve virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1,

4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, eller med told- og

skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution her i landet.

Opsparingen kan dog påbegyndes efter kontohaverens fyldte 60. år, hvis

kontohaveren på dette tidspunkt er kontohaver i en anden opsparing i

pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i pensionsøjemed og

afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende konto eller police

ikke er indtrådt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det

pågældende

pengeinstitut m.v. Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i

§§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter

bestemmelser

om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt

efter 1. pkt.

16.

I

§ 12,

stk. 1, nr. 1,

ændres i

1.

pkt.

»kontohaverens fyldte 60. år« til: », kontohaveren når

efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« og i

2. pkt.

ændres »efter kontohaverens fyldte

60. år« til: »efter, at kontohaveren når efterlønsalderen«.

---

3.

Til kontoen skal

være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst ved

det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,

og senest ved det fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til

kontohaveren i tilfælde af varigt nedsat arbejdsevne, som efter reglerne i

lov om social pension berettiger denne til at oppebære førtidspension, eller

i tilfælde af livstruende sygdom.

17.

I

§ 12,

stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

ændres »ved det fyldte 60. år«

til: » på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efterlønsalderen, jf.

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »ved det fyldte 70. år«

ændres til: »10 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen«.

§ 15 A.

---

Stk. 5.

Pensionsordningen skal være en

pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 2, nr. 4, og §§ 5

og

5 A, en

rateforsikring, jf. § 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf.

§ 11 A. For rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1, 3.

18.

I

§ 15

A, stk. 5, 3. pkt.,

ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter,

at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.«

§ 16. ---

Stk. 2.

Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan

anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.

samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,

stk. 5. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på

indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til

fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af

tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

19.

I

§ 16,

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »bonus og renter m.v.«: »,

overførsel efter § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4,«

§ 18. ---

Stk. 2.

Bidrag m.v. til kapitalforsikring i

pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes

med det i § 16 nævnte beløb. Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget

indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19,

nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger

bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede

ordninger og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog ikke

overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i det pågældende

indkomstår udgør uden fradrag for bidragene. Den overskydende del af

bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for

ægtefællen

eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalforsikring eller en opsparing i

pensionsøjemed efter § 25, stk. 1, nr. 1, ved udbetaling til ejeren

efter det fyldte 60. år, er der ikke fradragsret for bidrag m.v. til sådanne

ordninger, som indbetales i de indkomstår, der følger efter indkomståret,

hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i

pensionsøjemed

er afgiftsberigtiget.

20.

I

§ 18,

stk. 2, 5. pkt.,

ændres »efter det fyldte 60. år« til:

»efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 19.

Ved opgørelsen af en arbejdstagers

skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren

indbetales

til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder

indbetalinger

til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte

dagpengeydelser

i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder

indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet

ordning. Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalforsikring eller en

opsparing i pensionsøjemed efter § 25, stk. 1, nr. 1, ved

udbetaling

til ejeren efter det fyldte 60. år, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren

eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til en kapitalforsikring eller en

opsparing i pensionsøjemed i indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori

den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er

afgiftsberigtiget, dog ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige

indkomst. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes

tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller samleverpension,

samleverpension eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte

ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene eller afdødes

bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en

indeksordning

er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf.

§ 18, stk. 1, 8. pkt. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens

indbetalinger

til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af

§ 15 B er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne præmier og

bidrag, jf. § 18, stk. 8.

21.

I

§ 19, stk. 1, 3. pkt.,

ændres

»efter det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf.

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 25.

Af kapitalforsikring i pensionsøjemed

og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct.

1.

ved udbetaling til

ejeren efter det fyldte 60. år og ved udbetaling ved den lavere

pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet, men inden det fyldte

70. år eller første policedag herefter, jf. dog § 26, stk. 1,

22.

I

§ 25,

stk. 1, nr. 1,

ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at

efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.,« og »det fyldte 70. år« ændres til: »10 år efter, at efterlønsalderen

er nået,«.

---

23.

§ 25,

stk. 1, nr. 7,

affattes således:

7.

ved ejerens fyldte

70. år eller første policedag herefter eller

»7.

10 år efter, at

ejeren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., eller«.

§ 26.

Ved udbetaling til ejeren efter det

fyldte 60. år kan ejeren kræve, at afgiften i stedet beregnes efter

§ 28.

24.

I

§ 26,

stk. 1,

ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at

efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.,«.

Stk. 2.

Afgiftsberegning efter § 25, stk. 1,

nr. 1, hvor Skatterådet har godkendt en lavere pensionsalder end det fyldte

60. år, og hvor afgiftsberegningen sker før det fyldte 60. år, kan kun finde

sted én gang. Ved efterfølgende udbetaling af kapitalforsikring og opsparing

i pensionsøjemed og dele deraf inden ejerens fyldte 60. år skal der beregnes

afgift efter § 28, medmindre én af betingelserne i § 25,

stk. 1, nr. 2-8, er opfyldt.

25.

I

§ 26,

stk. 2,

ændres i

1. pkt.

»end det fyldte 60. år« til: »end efterlønsalderen, jf. § 74 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »før det fyldte 60. år« ændres til:

»før det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås«, og i

2. pkt.

ændres »ejerens fyldte 60. år« til:

», ejeren når efterlønsalderen,«.

§ 29. ---

Stk. 4.

Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse

ved udbetalinger, der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60.

år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, samt ved

udbetalinger,

der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension.

26.

I

§ 29,

stk. 4,

ændres »den forsikredes eller medlemmets fyldte

60. år« til: », at den forsikrede eller medlemmet har nået efterlønsalderen,

jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 29 A.

Ved udbetalingen af supplerende

engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4,

eller § 7, svares en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter

medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af

Skatterådet,

samt ved udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt

invalidepension,

eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.

27.

I

§ 29

A, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »efter medlemmets fyldte 60. år« til:

»efter, at medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 41. ---

6.

fra en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring

eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden

det

fyldte 60. år, jf. dog stk. 8,

28.

I

§ 41,

stk. 1, nr. 6

og

8,

ændres »det fyldte 60. år« til: », at efterlønsalderen nås, jf. § 74

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

---

8.

fra en konto i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed,

såfremt

overførsel finder sted inden det fyldte 60. år, til en kapitalforsikring

eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden,

til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en SP-konto, jf.

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller

29.

Efter § 42 indsættes:

»

§ 42 A.

Ved hel eller delvis overførsel

som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme

person

eller en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af § 30, stk. 2,

opretholdes

aldersgrænserne for udbetaling m.v., medmindre den pågældende ved overførslen

fravælger dette. Tilsvarende gælder overførsel til en bestående ordning med

samme aldersgrænser for udbetaling m.v.«

§ 43.

En rateforsikring eller rateopsparing

i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, stk. 1, nr. 1, og

§ 11 A, stk. 1, nr. 2, oprettes efter det fyldte 60. år ved

overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 3.

30.

I

§ 43,

stk. 1

og

2,

ændres

»det fyldte 60. år«

til:

»,

at efterlønsalderen

er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

Stk. 2.

En kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 10, stk. 1, nr. 1,

eller § 12, stk. 1, nr. 1, oprettes efter det fyldte 60. år ved

overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3.

En pensionsordning med løbende udbetalinger,

en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed oprettet ved overførsel

som. nævnt i § 41, stk. 1, kan uanset bestemmelserne i § 2,

nr. 4, litra a, § 8, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3,

§ 11 A, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 1, nr. 3, aftales

udbetalt fra et tidspunkt mellem overførslen og det fyldte 60. år, når

forsikringstageren eller kontohaveren opfylder de respektive ordningers

vilkår for udbetaling før det fyldte 60. år på grund af invaliditet m.v.

31.

I

§ 43,

stk. 3,

ændres »og det fyldte 60. år« til: »og

tidspunktet, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.«,

og »før det fyldte 60. år« ændres til: », før efterlønsalderen

nås,«.

§ 49 A.

---

32.

I

§ 49 A, stk. 2-5,

affattes således:

Stk. 2.

Af tilbagebetalinger af bidrag til

efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 1, og stk. 9, 2. pkt., i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af

tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3.

Tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen

efter § 77 a, stk. 2, 4. pkt., stk. 3 eller stk. 4, jf.

stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Overførsel af en efterlønsordning

efter § 77 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1

behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5.

Ved overførsel af en efterlønsordning

efter § 77 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en

afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 6.

Forinden

afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige

beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet

mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Stk. 7.

Der svares afgift efter stk. 2 eller

5, selv om medlemmet ikke har været skattepligtigt her i landet i den

periode,

hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted.

»

Stk. 2.

Af kontante udbetalinger af indbetalte bidrag

efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, stk. 4 og 9, 2. pkt., i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af den kontante

udbetaling.

Stk. 3.

Kontante udbetalinger af indbetalte bidrag

til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og

stk. 3,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes i den skattepligtige

indkomst.

Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens

§ 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det

indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den

skattepligtige

indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001,

anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6,

satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for

kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter

personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter

personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse

med kontant udbetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse.

Stk. 4.

Overførsel af efterlønsbidrag efter

§ 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til

en pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som en indbetaling

til pensionsordningen.

Stk. 5.

Ved overførsel af efterlønsbidrag efter

§ 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til

en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den

skattepligtige

indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i stk. 3, 2.-4. pkt.«

33.

I

§ 49

A, stk. 6

og

7,

udgår »eller 5«.

Stk. 8.

Når afgiftspligt indtræder som følge af en

tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften

tilbageholdes ved tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden

3 hverdage (bankdage) efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal

underrettes

om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6 og § 39 finder

tilsvarende anvendelse.

34.

I

§ 49 A, stk. 8,

ændres »som følge

af en tilbagebetaling« til: »som følge af kontant udbetaling«, og

»tilbagebetalingen«

ændres 3 steder til: »den kontante udbetaling«.

§ 49 B.

---

Stk. 2.

Af tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag

efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald, jf. § 31,

stk. 1, i lov om fleksydelse, svares en afgift på 30 pct. af

tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3.

Kontant tilbagebetaling af bidrag til fleksydelsesordningen

efter § 31, stk. 2, 4. pkt., i lov om fleksydelse medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kontant tilbagebetaling efter

forskrifter

udstedt med hjemmel i § 33 i lov om fleksydelse medregnes tillige ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.

Stk. 4.

Overførsel af en fleksydelsesordning

efter § 31, stk. 2, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående

eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som

indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5.

Ved overførsel af

en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 3. pkt., i lov om

fleksydelse til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning

svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 6.

Forinden

afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige

beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet

mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

35.

I

§ 49 B, stk. 2,

indsættes efter

»Af«: »kontante«, og »§ 31, stk. 1,« ændres til: »§ 31,

stk. 2. nr. 1, og stk. 4,«.

36.

§ 49 B, stk. 3-5,

affattes

således:

»

Stk. 3.

Kontante tilbagebetalinger af bidrag til

fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3,

i lov om fleksydelse medregnes i den skattepligtige indkomst, og beskatningen

sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt. Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåde i forbindelse med kontant

tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag efter denne bestemmelse.

Stk. 4.

Overførsel af fleksydelsesbidrag efter

§ 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en pensionsordning

omfattet af kapitel 1 behandles ikke som en indbetaling til

pensionsordningen.

Stk. 5.

Ved overførsel af fleksydelsesbidrag efter

§ 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en udenlandsk

pensionsordning

medregnes det overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen

sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt.«

37.

I

§ 49

B, stk. 6

og

7,

udgår

»eller 5«.

Stk. 7.

Der svares afgift efter stk. 2 eller 5,

selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode,

hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted.

Stk. 8.

Når afgiftspligt indtræder som følge af en

tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om

fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved

tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage

(bankdage)

efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal underrettes om

tilbageholdelsen.

§ 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

38.

I

§ 49 B, stk. 8,

indsættes efter

»som følge af«: »kontant«, og »tilbagebetalingen« ændres 3 steder til: »den

kontante tilbagebetaling«.

Stk. 9.

Afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder

staten.

39.

I

§ 49

B, stk. 9,

udgår »efter stk. 2 og 5«.

§ 53 B.

---

Stk. 6.

Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som

nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske

kapitalpensionsordninger

med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet

efter ejerens fyldte 60. år, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt

livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Udbetalingerne medregnes

ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares

af indbetalinger, som forsikringstageren eller den pensionsberettigede har

foretaget i perioden efter, at vedkommende blev skattepligtig til respektive

hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst jf. stk. 4 og § 53 A, stk. 2.

40.

I

§ 53

B, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »efter ejernes fyldte 60. år« til:

»,

efter efterlønsalderen

er opnået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7. juni

2006 og ved § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende

ændring:

§ 8.

---

f)

indbetalinger til

Arbejdsmarkedets

Tillægspension,

bortset fra indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages for

modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

modtagere af delpension i henhold til lov om delpension, modtagere af

førtidspension i henhold til lov om social pension eller § 6,

stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social

pension og andre love (Førtidspensionsreform), modtagere af kontanthjælp,

revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov

om aktiv socialpolitik, modtagere af ydelser efter §§ 42 og 43 i lov om

social service, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om

integration

af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter

lov om fleksydelse, modtagere af dagpenge og aktiveringsydelse efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., modtagere af godtgørelse i henhold til lov om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

modtagere af overgangsydelse eller efterløn i henhold til lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse,

jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og

2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og modtagere af jobrotationsydelse

efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 11,

stk. 5,

1. I

§ 8, stk. 1, litra f,

udgår ”overgangsydelse

eller”.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af

14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 515 af 7. juni

2006, § 10 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og senest ved § 3 i lov

nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

§ 2. ---

1.

§ 2,

stk. 1, nr. 9,

affattes således:

9)

Erhverver indkomst

i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20,

stk. 1 og 2, samt indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1.

»9)

Erhverver indkomst

i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1 og

2, indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens

§ 46, stk. 1, indkomst i form af kontante udbetalinger af efterlønsbidrag som

nævnt i pensionsbeskatningslovens §

49

A, stk. 3 og 5, samt indkomst i form af kontante

tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens

§ 49 B, stk. 3 og 5.«

§ 5 A. ---

Stk. 3.

Pensionsudbetalinger, efterløn,

overgangsydelse, ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13,

medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig

erhvervsvirksomhed.

Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse

af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol

om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette

afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger

nedsættelsesbeløbet.

2.

I

§

5 A, stk. 3,

udgår

»overgangsydelse,«.

Lignende dokumenter