Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. februar 2007 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og
kildeskatteloven
(Forhøjelse af
aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag)
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november
2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og ved
§ 3 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, nr. 4,
litra a
, ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt,
hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
2.
I
§ 5 A, stk. 1,
ændres »det fyldte 65.
år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år«
til: »folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension«.
3.
I
§ 8, stk. 1, nr. 1,
Læs alt
ændres i
3. pkt.
»inden forsikredes fyldte 60.
år.« til: »inden det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, i
4. pkt.
ændres »efter forsikredes fyldte 60. år» til: »efter det
tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen«, og i
7. pkt.
ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor
forsikrede når efterlønsalderen,«.
4.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
ændres »efter
den forsikredes fyldte 85. år.« til: »25 år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
5.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
ændres »ved
forsikredes fyldte 60. år.« til: », når forsikrede når efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«, og »end forsikredes
fyldte
60. år« udgår.
6.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,
ændres »det
fyldte 60. år.« til: »efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
7.
I
§ 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.,
ændres »efter
det fyldte 75. år.« til: »15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen,
jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
8.
I
§ 10, stk. 1, nr. 1,
ændres i
3. pkt.
»inden forsikredes fyldte 60.
år.« til: »inden det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og i
4. pkt.
ændres »efter forsikredes fyldte 60. år« til: »efter det
tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen«.
9.
I
§ 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.,
ændres »efter
det fyldte 70. år.« til: »10 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen,
jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
10.
I
§ 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
ændres »ved
det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor den forsikrede når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og
»efter
det fyldte 70. år« ændres til: »10 år efter, at den forsikrede når
efterlønsalderen«.
11.
I
§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
ændres
»kontohaverens fyldte 60. år« til: », kontohaveren når efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.
12.
I
§ 11 A, stk. 1, nr. 2,
ændres i
1. pkt.
»Efter det fyldte 60. år« til: »Efter
efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.,«,
og i
3. pkt.
ændres »ved det fyldte
60. år« til: »på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efterlønsalderen,«.
13.
I
§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,
ændres
»det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år.« til: »kalenderåret 25 år
efter, at kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
14.
I
§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt.,
ændres
»ved kontohaverens fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor kontohaveren
når
efterlønsalderen,«, og »end kontohaverens fyldte 60. år« udgår.
15.
I
§ 11 A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt.,
ændres
»det fyldte 60. år« til: », kontohaveren har nået efterlønsalderen,«.
16.
I
§ 12, stk. 1, nr. 1,
ændres i
1. pkt.
»kontohaverens fyldte 60. år«
til: », kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,« og i
2.
pkt.
ændres »efter kontohaverens fyldte 60. år« til: »efter, at
kontohaveren når efterlønsalderen«.
17.
I
§ 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
ændres »ved
det fyldte 60. år« til: » på det tidspunkt, hvor kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og
»ved
det fyldte 70. år« ændres til: »10 år efter, at kontohaveren når
efterlønsalderen«.
18.
I
§ 15 A, stk. 5, 3. pkt.,
ændres »efter
det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i
lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
19.
I
§ 16, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
efter »bonus og renter m.v.«: », overførsel efter § 49 A, stk. 4,
og
§ 49 B, stk. 4,«
20.
I
§ 18, stk. 2, 5. pkt.,
ændres »efter
det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
21.
I
§ 19, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »efter
det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
22.
I
§ 25, stk. 1, nr. 1,
ændres »efter
det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« og »det fyldte 70. år« ændres til: »10
år efter, at efterlønsalderen er nået,«.
23.
§ 25, stk. 1, nr. 7,
affattes
således:
»7.
10 år efter, at
ejeren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., eller«.
24.
I
§ 26, stk. 1,
ændres »efter det
fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.
25.
I
§ 26, stk. 2,
ændres i
1. pkt.
»end det fyldte 60. år« til: »end
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og
»før
det fyldte 60. år« ændres til: »før det tidspunkt, hvor efterlønsalderen
nås«,
og i
2. pkt.
ændres »ejerens fyldte
60. år« til: », ejeren når efterlønsalderen,«.
26.
I
§ 29, stk. 4,
ændres »den forsikredes
eller medlemmets fyldte 60. år« til: », at den forsikrede eller medlemmet har
nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
27.
I
§ 29 A, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »efter
medlemmets fyldte 60. år« til: »efter, at medlemmet har nået
efterlønsalderen,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
28.
I
§ 41, stk. 1, nr. 6
og
8
, ændres »det fyldte 60. år« til: », at
efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
29.
Efter § 42 indsættes:
»§ 42 A.
Ved hel
eller delvis overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet
ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i
medfør
af § 30, stk. 2, opretholdes aldersgrænserne for udbetaling m.v., medmindre
den
pågældende ved overførslen fravælger dette. Tilsvarende gælder overførsel til
en bestående ordning med samme aldersgrænser for udbetaling m.v.«
30.
I
§ 43, stk. 1
og
2
, ændres »det fyldte 60. år« til: », at efterlønsalderen er nået,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.
31.
I
§ 43, stk. 3,
ændres »og det fyldte
60. år« til: »og tidspunktet, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »før det fyldte 60. år« ændres til: », før
efterlønsalderen nås,«.
32.
I
§ 49 A, stk. 2-5,
affattes således:
»Stk. 2.
Af
kontante udbetalinger af indbetalte bidrag efter § 77 a, stk. 2,
nr.
1, stk. 4 og 9, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares
en
afgift på 30 pct. af den kontante udbetaling.
Stk. 3.
Kontante udbetalinger af
indbetalte bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr.
2-4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes i den
skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag
efter
personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og
kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag
medregnes i den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er
fradraget
til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter
personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter
personskattelovens
§ 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For
skattepligtige,
der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes
beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen
for kommunal indkomstskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med kontant udbetaling af efterlønsbidrag efter
denne bestemmelse.
Stk. 4.
Overførsel
af efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. til en pensionsordning omfattet af kapitel 1
behandles ikke som en indbetaling til pensionsordningen.
Stk. 5.
Ved overførsel af
efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. til en udenlandsk pensionsordning medregnes det
overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter
reglerne i stk. 3, 2.-4. pkt.«
33.
I
§ 49 A, stk. 6
og
7
, udgår »eller 5«.
34.
I
§ 49 A, stk. 8,
ændres »som følge af
en tilbagebetaling« til: »som følge af kontant udbetaling«, og
»tilbagebetalingen«
ændres tre steder til: »den kontante udbetaling«.
35.
I
§ 49 B, stk. 2,
indsættes efter »Af«:
»kontante«, og »§ 31, stk. 1,« ændres til: »§ 31, stk. 2,
nr. 1, og stk. 4,«.
36.
§ 49 B, stk. 3-5,
affattes således:
»Stk. 3.
Kontante tilbagebetalinger af bidrag til
fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3,
i
lov om fleksydelse medregnes i den skattepligtige indkomst, og beskatningen
sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt. Skatteministeren
kan
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med kontant
tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag efter denne bestemmelse.
Stk. 4.
Overførsel
af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om
fleksydelse til en pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som
en
indbetaling til pensionsordningen.
Stk. 5.
Ved overførsel af
fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om
fleksydelse
til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den
skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i § 49 A,
stk. 3, 2.-4. pkt.«
37.
I
§ 49 B, stk. 6
og
7,
udgår »eller 5«.
38.
I
§ 49 B, stk. 8,
indsættes efter »som
følge af en«: »kontant«, og »tilbagebetalingen« ændres tre steder til: »den
kontante tilbagebetaling«.
39.
I
§ 49 B, stk. 9,
udgår »efter
stk. 2 og 5«.
40.
I
§ 53 B, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »ejernes
fyldte 60. år« til: », at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 2
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7.
juni
2006 og ved § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 8, stk. 1,
litra f,
udgår »overgangsydelse eller«.
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 515 af 7. juni
2006,
§ 10 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og senest ved § 3 i lov nr.
1577
af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, nr. 9,
affattes således:
»9)
Erhverver indkomst i
form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20,
stk. 1 og 2, indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1, indkomst i form af kontante
udbetalinger af efterlønsbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 49
A, stk. 3 og 5, samt indkomst i form af kontante tilbagebetalinger af
fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 B,
stk. 3 og 5.«
2.
I
§ 5 A, stk. 3,
udgår »overgangsydelse,«.
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 29, træder i kraft
den 1. april 2007.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 32-39, og § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2007 og har
virkning
for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag og kontante tilbagebetalinger af
fleksydelsesbidrag samt for overførsler af efterløns- og fleksydelsesbidrag
til
en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller til
en
udenlandsk pensionsordning, der sker den 1. juli 2007 eller senere.
Stk. 4.
§ 1,
nr. 1, 3-18, 20-28, 30-31 og 40, har virkning for pensionsordninger, der
oprettes
den 1. april 2007 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål
Lovforslaget udmønter en del af aftalen af 20. juni 2006
mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og
investeringer i fremtiden (velfærdsreformen). Det drejer sig om den del, der
vedrører ændringer i aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede
pensionsordninger som følge af ændringen af efterløns- og
folkepensionsalderen.
2. Lovforslaget
2.1. Forhøjelse af aldersgrænser
Gældende regler
Efter pensionsbeskatningsloven kan kapitalpensioner,
ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger udbetales fra det
60. år. Udbetalingerne er indkomstskattepligtige. Udbetalinger før det 60. år
betragtes som ophævelse i utide og afgiftsbelægges med 60 pct.
En kapitalpension skal senest være udbetalt, når
indehaveren fylder 70 år. For så vidt angår ratepensioner kan der ikke
aftales
senere udbetaling af sidste rate end indehaverens 85. år. Der er ingen øvre
aldersgrænse for udbetaling af en pensionsordning med løbende ydelser.
Forslaget
Af velfærdsaftalen fremgår følgende:
»Den gradvist højere efterlønsalder og folkepensionsalder
medfører en række justeringer af diverse aldersgrænser mv.
Skattebegunstigede
pensioner
Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i
dag ske fra det 60. år.
Aldersgrænsen er dermed den samme som efterlønsalderen. For
nytegnede pensionsordninger hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år
parallelt
med efterlønsalderen.
De konkrete regelændringer for de enkelte
opsparingsordninger skal drøftes med pensionsbranchen, bl.a. med henblik på
at
sikre, at reglerne bliver så enkle og gennemskuelige som muligt.«
Med dette som udgangspunkt og
efter drøftelser med branchen foreslås med dette lovforslag, at aldersgrænsen
for udbetaling af kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter hæves
parallelt
med efterlønsalderen i overensstemmelse med velfærdsaftalen. Aldersgrænsen
hæves således med et halvt år ad gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022
med
virkning for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Ændringen
af aldersgrænsen får virkning for pensionsaftaler, der indgås efter 1. april
2007.
Hvis levetiden stiger yderligere i fremtiden, vil
efterlønsalderen tilsvarende kunne stige i medfør af indekseringsmekanismen i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 74, jf. lov nr. 1540 af 20. december
2006. Beregningen sker hvert 5. år, første gang i 2015, og eventuelle
reguleringer af efterlønsalderen indfases med virkning fra og med året 10 år
efter.
Efterlønsalderen reguleres med ½ eller højest 1 år ad
gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Udbetalingstidspunktet er således
ikke længere en på forhånd fastsat aldersgrænse, men følger den pågældende
persons
til enhver tid gældende efterlønsalder. Det sikrer samtidigt, at tidsrummet,
hvor der er forskel på udbetalingsalder og efterlønsalder, begrænses til
44-45
år. En 18-årig, der før forslagets ikrafttræden har oprettet en
pensionsordning,
vil således kunne få pensionen udbetalt ved alder 60, mens den pågældendes
efterlønsalder er 62 år eller højere, afhængigt af udviklingen i levealderen.
For en 18-årig, der efter forslagets ikrafttræden opretter en
pensionsordning,
vil der derimod være overensstemmelse mellem udbetalingsalder og
efterlønsalder.
Efter 44-45 år vil aldersgrænserne i efterlønsreglerne og
pensionsbeskatningsreglerne således være identiske for alle.
Det foreslås desuden, at aldersgrænserne for, hvornår de
nævnte pensioner senest skal være udbetalt, hæves, så den samlede
udbetalingsperiode for pensionsordninger ikke ændres som følge af forhøjelsen
af de nedre grænser. De øvre aldersgrænser hæves med virkning for de årgange,
der omfattes af velfærdsaftalen. Denne ændring fremgår ikke direkte af
velfærdsaftalen, men når en kapitalpension i dag kan udbetales mellem det 60.
og det 70. år, og en ratepension mellem det 60. og 85. år, synes det rimeligt
at hæve de øvre aldersgrænser tilsvarende, så udbetalingsperioden ikke
forkortes
som følge af velfærdsaftalen.
Om ændringen af aldersgrænserne bemærkes generelt, at
aldersgrænserne i pensionsbeskatningsloven alene regulerer den skattemæssige
behandling af pensionsindbetalinger og –udbetalinger. Når aldersgrænsen
for
udbetaling hæves fra 60 til op til 62 år, betyder det således ikke, at den
enkelte pensionsopsparer som sådan har ret til udbetaling fra sin
pensionsopsparing på det givne tidspunkt. Dette er et civilretligt spørgsmål,
som beror på den konkrete pensionsaftale. F.eks. vil det kunne være et
vilkår,
at pensionen først udbetales, når pensionsopspareren fratræder sin
pensionsberettigede stilling.
2.2. Tilbagebetaling af efterløns- og
fleksydelsesbidrag
Der foreslås en række ændringer af beskatningen af
efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant eller
overføres til en udenlandsk pensionsordning.
Disse ændringer skal ses som opfølgning på Beskæftigelsesministeriets
to love fra 2006 om udmøntning af den del af velfærdsaftalen, der vedrører
ændringer i efterlønsordningen og fleksydelsesordningen. Det drejer sig om
lov
nr. 1540 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om
påligningen af indkomstskat til staten. (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere
fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for
personer over 55 år m.v.) og lov nr. 1544 af 20. december 2006 om ændring af
lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning
m.v.).
Gældende regler
Bidrag til efterlønsordningen og fleksydelsesordningen er
fradragsberettiget ved opgørelsen af de kommunale skatter, sundhedsbidraget
og
kirkeskatten. Det vil sige som et ligningsmæssigt fradrag med en
gennemsnitlig
skatteværdi på 33,3 pct.
Efterløns- og fleksydelsesbidraget kan overføres til en
pensionsordning eller tilbagebetales kontant til medlemmet efter nærmere
regler
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og til den pågældende person efter
nærmere
regler i lov om fleksydelse.
Ved tilbagebetaling inden det fyldte 60. år (forhøjes
gradvist til 62 år i årerne 2019 til 2022) skal efterløns- og
fleksydelsesordningen overføres til en pensionsordning (en
arbejdsmarkedspensionsordning). Hvis medlemmet mv. ikke har eller ikke kan
indbetale til en sådan ordning, skal bidraget i stedet overføres til en
privat
ordning. Det kan være en ordning med løbende udbetalinger eller en
kapitalpension. Overførsel af efterløns- eller fleksydelsesbidrag til en
pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 behandles
ikke
som en indbetaling til den pågældende pensionsordning.
Udbetalinger fra en pensionsordning med løbende
udbetalinger medregnes til den personlige indkomst. Udbetalinger fra en
kapitalpensionsordning pålægges en afgift på 40 pct. Engangsydelser fra en
pensionskasseordning med løbende udbetalinger pålægges ligeledes en afgift på
40 pct.
Ved overførsel af efterløns- og fleksydelsesbidraget til en
udenlandsk pensionsordning pålægges det overførte beløb en afgift på 60 pct.
Bidraget
behandles dermed på samme måde som en dansk pensionsordning, der overføres
til
en udenlandsk pensionsordning. Sker der udbetaling af bidraget til et medlem
mv., der er tilkendt førtidspension, pålægges udbetalingen en afgift på 30
pct.
Udbetaling til dødsboet efter en person, der har indbetalt til ordningen,
pålægges ligeledes en afgift på 30 pct. Begrundelsen er, at afgiften er et
modstykke
til det ligningsmæssige fradrag.
Alle andre kontante udbetalinger eller tilbagebetalinger
til et medlem mv. af efterløns- eller fleksydelsesbidrag skal medregnes til
den
personlige indkomst.
Forslaget
Kontante udbetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag
og overførsler af bidrag til en pensionsordning beskattes i dag forskelligt
afhængig af årsagen til udbetalingen.
Udgangspunktet bør være, at medlemmerne mv. ved kontant
tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag skattemæssigt
stilles
som om, medlemmet mv. aldrig havde indbetalt bidraget.
Det foreslås at ændre reglerne således, at alle kontante udbetalinger
af efterløns- og fleksydelsesbidrag til medlemmet mv. samt overførsel af
bidrag
til en udenlandsk pensionsordning beskattes med de skatteprocenter, som
modsvarer den fradragsværdi, der opnåedes, da medlemmet fratrak efterløns- og
fleksydelsesbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det
betyder, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant til
medlemmet mv., beskattes med satsen for sundhedsbidrag, skattesatserne for de
kommunale indkomstskatter og kirkeskat i udbetalingsåret.
Det er i lov nr. 1540 af 20. december 2006 og lov nr. 1544
af 20. december 2006 fastsat, at et medlem mv. af efterløns- og
fleksydelsesordningen kan få efterløns- henholdsvis fleksydelsesbidraget
overført til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel
1
eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Princippet om overførsel
til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 er
fastholdt, men der er indført valgfrihed med hensyn til hvilken
pensionsordning,
efterløns- og fleksydelsesbidraget kan overføres til. Medlemmet mv. har
derfor
mulighed for at tage højde for sine individuelle beskatningsforhold. Reglen
skal ses på baggrund af, at de gældende regler om overførsel af
tilbagebetalte
efterlønsbidrag mv. til en arbejdsmarkedspensionsordning eller, hvis en sådan
ikke haves, til en privat pensionsordning, kan betyde, at nettoværdien af
tilbagebetalte efterlønsbidrag mv., på grund af beskatningen af
tilbagebetalingsbeløbet
på tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, bliver mindre end
nettoudgiften til indbetalte efterlønsbidrag mv. efter skattefradrag. Reglen
giver således mulighed for, at medlemmet mv. kan overføre efterlønsbidraget
til
en kapitalpension, hvorfra udbetalingen pålægges en afgift på 40 pct. Det er
endvidere fastsat, at medlemmer mv., der emigrerer, også kan få efterløns-
eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.
Endelig foreslås det at præcisere, at beløb, der overføres
fra en efterløns- eller fleksydelsesordning til en kapitalpension, ikke
medregnes ved opgørelsen af det maksimale årlige indskud på kapitalpension.
De nævnte justeringer i reglerne om tilbagebetaling af
indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag og den nævnte præcisering ligger
uden for velfærdsaftalen.
2.3. Øvrige forslag
Der foretages enkelte rene konsekvensændringer af love på
Skatteministeriets område som følge af lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten
(Forhøjelse
af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning,
styrkede jobmuligheder for personer over 55 år mv.).
Endvidere er der i kildeskattelovens § 2 foretaget en
præcisering af, der er begrænset skattepligt af tilbagebetalinger af
efterløns-
og fleksydelsesbidrag.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner
og kommuner
3.1. Forhøjelse af aldersgrænser
De foreslåede ændringer i aldersgrænserne i
pensionsbeskatningen skønnes isoleret set på langt sigt at medføre et
provenutab i størrelsesordenen 100 mio. kr., når de nye aldersgrænser er
slået
fuldt igennem i ca. 2045. Den varige virkning af provenutabet udgør ca. 70
mio.
kr. Det isolerede provenutab skal ses i lyset af den foreslåede reform af
tilbagetrækningssystemet – som er en del af udmøntningen af
velfærdsaftalen –
der anslås samlet set at styrke de offentlige finanser med knap 1½ pct. af
BNP.
Nedenfor redegøres for de skønnede provenuvirkninger af de
enkelte forslag.
Overordnet set bevirker forhøjelser af aldersgrænserne et
provenutab fra udskydelsen af indkomstbeskatningen af de løbende pensioner og
ratepensioner og af pensionsafgiften på 40 pct. af kapitalpensioner. I de
første år vil der derfor være betydelige engangsforskydninger i
pensionsafgifter og skatter. Udskydelserne udgør ikke et varigt tab, idet
staten kompenseres, når pensionerne siden hen udbetales.
Herudover opnår opsparerne også en lempeligere beskatning
af afkastet af pensionsopsparingen i flere år, hvilket bevirker et
provenutab.
For hver mia. kr. pensionsopsparingen med tiden øges som følge af
udskydelsen,
skønnes det varige provenutab i alt at udgøre ca. 10 mio. kr.
Det er vanskeligt at forudsige virkningerne på
pensionsopsparingen af de parallelle forhøjelser af de nedre aldersgrænser i
pensionsbeskatningen fra 2019-22. På baggrund af de nuværende
udbetalingsmønstre skønnes udskydelsen trinvist at bevirke en permanent
stigning i pensionsformuen i størrelsesordenen 7 mia. kr., hvor den fulde
effekt på formuen først vil indtræde efter 2045. Stigningen bevirker isoleret
set et provenutab på ca. 70 mio. kr. årligt, der indtræder i takt med
stigningen i pensionsformuen.
En forhøjelse af aldersgrænsen for den tvungne hævning for
kapitalpensioner fra 70 år til 72 år betyder en provenuneutral forskydning af
pensionsafgiften på 40 pct. fra de personer, som kunne ønske at udskyde
udbetalingstidspunktet.
Som følge af udskydelsesmuligheden vurderes det, at indestående på
kapitalpensioner gradvist i 2029-30 vil øges permanent med ca. 2 mia. kr. Det
indebærer et provenutab i størrelsesordenen 20 mio. kr. årligt fra 2030 som
følge af den lempeligere afkastbeskatning.
På samme måde vurderes det, at forhøjelsen af den øvre
aldersgrænse for udbetaling af ratepensioner med 2 år vil bevirke en vis
udskydelse af personers ratepensioner. Som følge heraf vurderes det, at
indestående på ratepensioner gradvist i 2044-45 vil øges permanent med ca. 1
mia. kr. Det indebærer et provenutab i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt
fra
2045 som følge af den lempeligere afkastbeskatning.
3.2. Tilbagebetaling af efterløns- og
fleksydelsesbidrag
De provenumæssige konsekvenser ved at beskatte efterløns-
og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de
kommunale
indkomstskatter og sundhedsbidraget afhænger af progressionsforskellen i
forhold til den nuværende beskatning som personlig indkomst og af omfanget af
personer, der får udbetalt bidragene kontant.
Antallet af personer vurderes på baggrund af oplysninger
fra Arbejdsdirektoratet at være i omegnen af 1.000 personer årligt. Hvis der
forudsættes en gennemsnitlig marginal indkomstskatteprocent på ca. 50 pct.,
vurderes provenutabet som følge deraf at løbe op imod 3-4 mio. kr. årligt,
hvoraf hele provenutabet vedrører staten. Provenutabet for finansåret 2007
vurderes
til 1-2 mio. kr. De årlige provenutab skønnes herefter at løbe op imod 3-4
mio.
kr., jf. ovenfor.
4. Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
De administrative omkostninger ved at beskatte efterløns-
og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de
kommunale
indkomstskatter og sundhedsbidraget skønnes at udgøre ca. 3,4 mio. kr.
Omkostningerne vedrører ændringer i såvel Forskudssystemet som SLUT-systemet
(selvangivelse, skatteberegning, udskrivning af årsopgørelse mv.).
Desuden skønnes forslaget at medføre et ikke-nævneværdigt
merforbrug af årsværk til behandling af de skriftlige henvendelser fra
A-kassen.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget er med til at sikre de aftalte ændringer i
tilbagetrækningssystemet. Dette medfører positive strukturelle
erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det vil øge arbejdskraftudbudet for
danske virksomheder. Forslaget bevirker specielt for pensionssektoren, at
kunderne sparer op i en længere årrække. Det indebærer permanent flere
løbende
indtægter, mens der påregnes systemtilretninger i indfasningsårene.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser af et omfang, der berettiger, at det forelægges
et
af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne af betydning.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Høring
Lovforslaget har været på høring i Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Erhvervs-
og
Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering), Dansk Industri,
Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring
& Pension, Kommunernes Landsforening, SKAT, Skatterevisorforeningen og
Ældre Sagen.
Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i
lovforslaget som bilag 1.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser for stat, regioner og kommuner
De foreslåede ændringer i aldersgrænserne i pensionsbeskatningen
skønnes isoleret set at medføre et varigt provenutab i størrelsesordenen 70
mio. kr. Det isolerede provenutab skal ses i lyset af den foreslåede reform
af tilbagetrækningssystemet – som er en del af udmøntningen af
velfærdsaftalen
– der samlet anslås set at styrke de offentlige finanser med knap 1½
pct. af
BNP.
De provenumæssige konsekvenser ved at beskatte
efterløns- og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for
de kommunale indkomstskatter og sundhedsbidraget, skønnes at løbe op imod 3-4
mio. kr.
Administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
De administrative omkostninger ved at beskatte efterløns-
og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de
kommunale indkomstskatter og sundhedsbidraget skønnes at udgøre ca.
3,4 mio. kr.
Omkostningerne
vedrører ændringer i såvel Forskudssystemet som SLUT-systemet.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget er med til at sikre de aftalte ændringer i
tilbagetrækningssystemet. Dette medfører positive strukturelle
erhvervsøkonomiske
konsekvenser, idet det vil øge arbejdskraftudbudet for danske virksomheder.
Forslaget bevirker specielt for pensionssektoren, at kunderne sparer op i en
længere årrække. Det indebærer permanent flere løbende indtægter.
Der påregnes systemtilretninger i pensionsinstitutterne
i indfasningsårene.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Forslaget
indeholder ikke
administrative konsekvenser af et omfang, der berettiger,
at det forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
af betydning
Ingen
af betydning
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a,
kan en alderspension tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år,
svarende til den gældende efterlønsalder. Det foreslås at ændre denne
bestemmelse, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling følger
efterlønsalderen
for den pågældende person.
Til nr. 2
I henhold til pensionsbeskatningslovens § 5 A er det
tilladt, at en pensionsordning med løbende ydelser kan have en varighed på
under 10 år, når denne ordning udelukkende udgør kompensation for manglende
adkomst
til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 65.
år (for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67.
år),
svarende til folkepensionsalderen.
Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der
stilles krav om, at ordningen udelukkende udgør kompensation for manglende
adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil den
pågældende person når folkepensionsalderen.
Til nr. 3 og 5-7
En rateforsikring kan tidligst komme til udbetaling ved det
fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3,
medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Det kan
dog
tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død
eller invaliditet før det fyldte 60. år. Policen skal være oprettet inden den
forsikredes fyldte 60. år, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1, men kan
efter nærmere regler oprettes senere, hvis den forsikrede på
oprettelsestidspunktet er ejer af en anden ratepension.
Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen
for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger
efterlønsalderen for den pågældende person.
Til nr. 4
Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste
rate af en rateforsikring end første policedag efter den forsikredes fyldte
85.
år.
Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede
udbetalingsperiode for en rateforsikring ikke forkortes som følge af
forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets
§ 1,
nr. 5. Den maksimale udbetalingsperiode for en rateforsikring vil således
fortsat være 25 år, dvs. fra det 62. til det 87. år for personer med
efterlønsalder 62. Tilsvarende vil en person med efterlønsalder 61 kunne få
sin
rateforsikring udbetalt fra det 61. til det 86. år.
Til nr. 8-10
En kapitalforsikring kan tidligst komme til udbetaling ved
det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr.
3,
medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Policen
skal være oprettet inden den forsikredes fyldte 60. år, jf.
pensionsbeskatningslovens
§ 10, stk. 1, nr. 1, men kan under visse betingelser oprettes
senere,
hvis den forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
kapitalpension,
og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende kapitalpension
ikke er indtrådt.
Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen
for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger
efterlønsalderen for den pågældende person.
En kapitalforsikring kan tegnes som en ren
dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den
forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år, jf.
pensionsbeskatningslovens
§ 10, stk. 1, nr. 2. Er forsikringen ikke tegnet som en ren
dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den
forsikrede senest ved første policedag efter det fyldte 70. år, jf.
pensionsbeskatningslovens
§ 10, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås, at disse aldersgrænser hæves, så den samlede
udbetalingsperiode for en kapitalforsikring ikke forkortes som følge af
forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets
§ 1,
nr. 9 og 10. Den maksimale udbetalingsperiode for en kapitalforsikring vil
således fortsat være 10 år, dvs. fra det 62. til det 72. år for personer med
efterlønsalder 62. Tilsvarende vil en person med efterlønsalder 61 kunne få
sin
kapitalforsikring udbetalt fra det 61. til det 71. år.
Til nr. 11-12 og 14-15
En rateopsparing kan tidligst komme til udbetaling ved det
fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 5,
medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Det kan
dog
tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død
eller varigt nedsatte arbejdsevne før det fyldte 60. år. Opsparingen skal
være
påbegyndt inden kontohaverens fyldte 60. år, jf. lovens § 11 A,
stk. 1, nr. 1, men kan efter nærmere regler oprettes senere, hvis
kontohaveren på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden ratepension.
Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen
for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger
efterlønsalderen for den pågældende person.
Til nr. 13
Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate af
en rateopsparing end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år.
Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede
udbetalingsperiode for en rateopsparing ikke forkortes som følge af
forhøjelsen
af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 14.
Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 16 og 17
En kapitalopsparing kan tidligst komme til udbetaling ved
det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr.
3,
medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet.
Opsparingen
skal være påbegyndt inden kontohaverens fyldte 60. år, jf. lovens § 12,
stk. 1, nr. 1, men kan under visse betingelser oprettes senere, hvis den
forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalpension, og
afgiftspligt
eller indkomstskattepligt for den pågældende kapitalpension ikke er indtrådt.
Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen
for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger
efterlønsalderen for den pågældende person.
Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling
sker senest ved det fyldte 70. år.
Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede
udbetalingsperiode for en kapitalopsparing ikke forkortes som følge af
forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8-10.
Til nr. 18
Reglen om, at en rateopsparing ikke kan oprettes efter det
60. år, jf. lovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, gælder ikke rateopsparing
i
form af en ophørspension, jf. lovens § 15 A, stk. 5. Det foreslås
at
konsekvensændre denne bestemmelse som følge af udskydelsen af det seneste
oprettelsestidspunkt for en rateopsparing, jf. forslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 19
Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 4,
behandles en overførsel af en efterlønsordning til en bestående eller
nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1
ikke
som en indbetaling til pensionsordningen. Det betyder bl.a., at medlemmets
muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret eller
bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen.
Tilsvarende gælder overførsel af en fleksydelsesordning, jf.
pensionsbeskatningslovens
§ 49 B, stk. 4.
Efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, kan
en pensionsopsparer højst anvende 43.100 kr. (2007-niveau) årligt på en
kapitalpension. I § 16, stk. 2, undtages en række beløb, som ikke
kan
siges at være indbetalt på ordningen. »Anvendes« er således et bredere begreb
end »indbetaling«, jf. § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4.
En overførsel efter § 49 A, stk. 4, eller § 49 B, stk. 4,
er ikke en indbetaling, men kan ikke afvises at falde under begrebet
»anvendes«.
Da meningen med pensionsbeskatningslovens § 49 A,
stk. 4, og § 49 B, stk. 4, fra begyndelsen bl.a. har været, at
et medlems muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret,
herunder på kapitalpensioner, ikke begrænses af overførslen, foreslås det
derfor
at præcisere, at heller ikke beløb hidrørende fra en overført efterløns-
eller
fleksydelsesordning medregnes ved opgørelsen af maksimumsgrænsen i § 16,
stk. 1.
Til nr. 20 og 24
Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalpension med 40
pct. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år, er der ikke
fradragsret
for bidrag mv. til sådanne ordninger, som indbetales i de indkomstår, der
følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er
afgiftsberigtiget.
Hvis ejeren fortsat vil have fradragsret for indbetalinger,
har ejeren efter lovens § 26, stk. 1, mulighed for at få
udbetalingen
afgiftsberigtiget med 60 pct. i stedet, selvom den pågældende er fyldt 60 år.
Det foreslås at konsekvensændre disse bestemmelser som
følge af udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for
kapitalpensioner, jf. forslagets § 1, nr. 10 og 17.
Til nr. 21
Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalpension med 40
pct. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år, medregnes beløb, der
af
arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til sådanne
ordninger, til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, når disse
indbetalinger
sker i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de
første
kapitalpensioner er afgiftsberigtiget.
Det foreslås at konsekvensændre denne bestemmelse som følge
af udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner,
jf.
forslagets § 1, nr. 10 og 17.
Til nr. 22
Ved udbetaling af en kapitalpension efter det fyldte 60.
år, men inden det 70. år, svares afgift på 40 pct., jf. lovens § 25,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der ved
udbetaling af kapitalpension, efter efterlønsalderen er nået, betales en
afgift
på 40 pct. Udbetaling før dette tidspunkt vil blive afgiftsberigtiget med 60
pct., jf. lovens § 28. Dermed følger den afgiftsmæssige kvalifikation af
udbetalingen aldersgrænsen for tidligste udbetaling af kapitalpensionen, jf.
forslagets § 1, nr. 10 og 17. Det foreslås endvidere at hæve
70-årsgrænsen
tilsvarende, så det samlede tidsrum, i hvilket afgiftsberigtigelsen sker med
40
pct., ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for
udbetaling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
8-10.
Til nr. 23
I det omfang en kapitalpension ikke er hævet inden ejerens
fyldte 70. år, svares der efter pensionsbeskatningslovens § 25,
stk. 1, nr. 7, afgift af den ved ejerens fyldte 70. år eller første
policedag herefter. Det foreslås, at denne grænse hæves som følge af
forhøjelsen
af aldersgrænsen for seneste udbetaling, jf. også bemærkningerne til
forslagets
§ 1, nr. 22. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8-10.
Til nr. 25
I tilfælde, hvor Skatterådet har godkendt en lavere
udbetalingsalder for en kapitalpension end det fyldte 60. år, og hvor
afgiftsberegningen sker før det fyldte 60. år, kan afgiftsberegningen kun ske
til 40 pct. én gang, jf. lovens § 26, stk. 2. Efterfølgende
udbetalinger inden det fyldte 60. år, afgiftsberigtiges med 60 pct.
Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen
følger efterlønsalderen for den pågældende person.
Til nr. 26
Ved konvertering til en engangsudbetaling eller tilbagekøb
af en pensionsordning med løbende udbetalinger betales en afgift på 40 pct.
af
det udbetalte beløb, såfremt de løbende udbetalinger, der i henhold til
pensionsaftalen
ville tilkomme pensionsopspareren, ikke kan overstige 9.200 kr. årligt
(2007-beløb). Reglen gælder kun udbetalinger, der sker efter
pensionsopsparerens fyldte 60. år.
Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen
for konvertering til engangsudbetaling eller tilbagekøb følger
efterlønsalderen
for den pågældende person.
Til nr. 27
Ved udbetaling af en supplerende engangsydelse fra en
pensionskasse betales der en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb. Det
gælder dog kun ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.
Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen
for supplerende engangsydelser, hvoraf der betales 40 pct. i afgift, følger
efterlønsalderen for den pågældende person.
Til nr. 28
Overførsel fra en kapitalpension eller en konto i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en ratepension behandles ikke som ud- og
indbetaling, hvis overførslen sker inden det fyldte 60. år, jf. lovens
§ 41, stk. 1, nr. 6 og 8. Dette skal ses i sammenhæng med, at en
ratepension som hovedregel ikke kan oprettes efter det 60. år, jf. lovens
§ 8, stk. 1, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 1. Denne grænse
foreslås ændret, så det seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen
for den pågældende person, jf. forslagets § 1, nr. 3 og 11.
På denne baggrund foreslås det tilsvarende at ændre lovens
§ 41, stk. 1, nr. 6 og 8, så overførslen skal ske, inden den
pågældende person når efterlønsalderen.
Til nr. 29
Det foreslås, at aldersgrænserne for udbetaling mv.
bibeholdes ved skatte- og afgiftsfri overførsel som nævnt i § 41 af en
ordning til en nyoprettet ordning for samme person. Overførslen kan ske
eksempelvis i forbindelse med jobskifte. En person omfattet af
velfærdsaftalen
kan således overføre en pensionsordning med aftale om udbetaling ved alder 60
til en ny ordning og bibeholde muligheden for udbetaling på det nævnte
tidspunkt, uanset at den nye ordning er oprettet efter den 1. april 2007 og
således ellers ville have været omfattet af de nye regler om den hævede
aldersgrænse for udbetaling mv. Det sikrer den fornødne fleksibilitet,
således
at det ikke er spørgsmål om aldersgrænser, der afgør, om en overflytning til
en
anden type pensionsopsparing eller til et andet institut er hensigtsmæssig
for
den pågældende person.
Det foreslås dog også, at den pågældende ved overførslen
kan fravælge opretholdelsen af aldersgrænserne for udbetaling mv., hvilket
kan
være hensigtsmæssigt for den pågældende, i det omfang han eller hun ønsker et
højere seneste udbetalingstidspunkt for pensionsordningen.
Det er et civilretligt anliggende, om et pensionsinstitut
vil tillade overførsel af en pensionsordning, hvor aldersgrænserne for
udbetalingstidspunktet medtages.
Endelig foreslås det, at aldersgrænserne opretholdes ved
overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænser for udbetaling
mv.,
igen med mulighed for at fravælge opretholdelsen af aldersgrænserne.
Til nr. 30
En ratepension eller kapitalpension kan uanset
pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, § 10,
stk. 1,
nr. 1, § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1,
hvorefter den pågældende ordning skal oprettes før det 60. år, oprettes efter
dette tidspunkt, hvis det sker i forbindelse med en overførsel fra en
ratepension til en anden ratepension, henholdsvis fra en kapitalpension til
en
anden kapitalpension efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3 og 5. Det
følger af lovens § 43, stk. 1 og 2.
Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen
for seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende
person, jf. også forslagets § 1, nr. 3, 8, 11 og 16.
Til nr. 31
En pensionsordning, som er oprettet ved overførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, kan uanset
pensionsbeskatningslovens
bestemmelser om tidligste udbetalingstidspunkt ved alder 60 aftales udbetalt
fra et tidspunkt mellem overførslen og det fyldte 60. år, når
pensionsopspareren opfylder den pågældende pensionsordnings vilkår for
udbetaling før det fyldte 60. år på grund af invaliditet mv., jf. lovens
§ 43, stk. 3.
Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen
følger den pågældende persons efterlønsalder, svarende til ændringen af
aldersgrænsen for tidligste udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 1, 5,
10,
14 og 17.
Til nr. 32
Det foreslås at affatte pensionsbeskatningslovens § 49
A, stk. 2-5, på ny.
Den foreslåede nye affattelse af
stk. 2
indeholder to ændringer i forhold til den gældende
bestemmelse. Bestemmelsen indeholder reglerne for tilfælde, hvor
tilbagebetaling af efterlønsbidrag pålægges en afgift på 30 pct. Der skal
betales afgift, når udbetaling sker til et medlem, der er omfattet af
efterlønsordningen, og som er tilkendt førtidspension, når udbetaling sker
til
boet efter en person, der har indbetalt til efterlønsordningen, og når der
sker
tilbagebetaling i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld
mister retten til at overgå til efterløn.
For det første foreslås det at tilpasse sprogbrugen til den
sprogbrug, der med ændringen i lov nr. 1540 af 20. december 2006 anvendes i
lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. For det andet foreslås en ændring af
henvisningen til de bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der
efter lovændringen vedrører kontant udbetaling af bidrag til et medlem, der
er
tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har indbetalt til
efterlønsordningen.
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen
stk. 3
indeholder ændring af
beskatningen af efterlønsbidrag, der udbetales kontant til medlemmer, der er
omfattet af efterlønsordningen, i de tilfælde, hvor den kontante udbetaling
efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst som
personlig indkomst.
Ved kontant udbetaling af efterlønsbidrag til et medlem,
der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har
indbetalt
til ordningen, pålægges det udbetalte beløb som nævnt ovenfor en afgift på 30
pct. Der foreslås ingen ændring heraf.
Efter gældende regler skal efterlønsbidrag, der i andre
tilfælde udbetales kontant til medlemmet, medregnes til medlemmets personlige
indkomst. Der kan efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ske kontant udbetaling af
efterlønsbidrag
i følgende fire situationer:
Når
medlemmet har nået efterlønsalderen og
har fravalgt muligheden for at gå på efterløn, eller har stoppet indbetaling
af
efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn,
når
medlemmet emigrerer,
når
tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange
dagpengesatsen, og
når
et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, har
nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent
efterlønspræmien.
Det foreslås, at kontant udbetalte efterlønsbidrag i stedet
beskattes med de skatteprocenter, som modsvarer den fradragsværdi, der
opnåedes, da efterlønsbidraget blev fratrukket ved indkomstopgørelsen. Det
indebærer, at kontante udbetalinger til medlemmet i ovennævnte fire
situationer
skal medregnes til den skattepligtige indkomst i stedet for den personlige
indkomst.
Det foreslås således, at beskatningen sker med satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal
indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor medlemmet skal medregne
det
kontant udbetalte efterlønsbidrag til den skattepligtige indkomst. Det er
således skattesatserne i udbetalingsåret, der skal anvendes. I en
gennemsnitkommune udgør sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten i 2007
33,3 pct.
For kontante udbetalinger, der hidrører fra bidrag
fratrukket til og med indkomståret 2001, sker beskatningen efter forslaget
med
satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6 (bundskattesatsen),
satsen for sundhedsbidrag og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Det skyldes, at efterlønsbidraget til og med indkomståret 2001 blev
fratrukket
i samme beskatningsgrundlag. I en gennemsnitskommune udgør bundskatten,
sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten i 2007 38,8 pct.
For skattepligtige, der er omfattet af personskattelovens
§ 8 c, anvendes beskatningsprocenten i personskattelovens § 8 c i
stedet for satsen for kommunal indkomstskat. Efter personskattelovens
§ 8
c betaler begrænset skattepligtige en skat svarende til kommuneskatten med en
landsgennemsnitlig kommuneskatteprocent. Hertil kommer de øvrige statslige
indkomstskatter
inklusiv sundhedsbidraget.
Der foreslås en bemyndigelse for skatteministeren til at
fastsætte nærmere administrative regler om fremgangsmåden i forbindelse med
kontant udbetaling af efterlønsbidrag. Det er hensigten at administrere
beskatningen
af kontant udbetalte efterlønsbidrag på den måde, at når et medlem anmoder
A-kassen om kontant udbetaling af bidraget, retter A-kassen henvendelse til
SKAT. SKAT opgør skattebeløbet af efterlønsbidraget og meddeler A-kassen
beløbet. A-kassen må først udbetale efterlønsbidraget, når den har modtaget
meddelelse fra SKAT. A-kassen har pligt til at indbetale den del af beløbet,
der svarer til skatten, inden for en nærmere angivet frist.
Efterbeskatningsbeløbet og den betalte skat vil fremgå af medlemmets
årsopgørelse.
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen i
stk. 4
indeholder to ændringer. Den
gældende bestemmelse fastsætter, at overførsel af en efterlønsordning til en
bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke behandles som en indbetaling til
pensionsordningen. At overførslen ikke behandles som en indbetaling betyder,
at
der ikke er fradrag for det overførte beløb. Der er givet fradrag for
efterlønsbidraget på det tidspunkt, hvor bidraget blev indbetalt. Det betyder
videre, at der ikke skal betales afgift af den overførte efterlønsordning.
Det
betyder endelig, at medlemmets muligheder for at foretage pensionsopsparing
med
fradragsret eller bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses
af
overførslen.
For det første ændres som konsekvens af lov nr. 1540 af 20.
december 2006 henvisningen til den bestemmelse i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., der fastsætter, at efterlønsbidraget skal
overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens
kapitel
1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.
For det andet foreslås som konsekvens af ovennævnte lov, at
kravet om, at overførslen af efterlønsbidrag efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. til en pensionsordning skal ske til enten en
bestående eller nyoprettet pensionsordning, udgår. Kravet i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at overførsel skal ske til en bestående
eller
nyoprettet pensionsordning, er således ophævet. Ophævelsen af det pågældende
krav i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
Det foreslås i
stk. 5
at ændre på beskatningen af efterlønsordninger, der overføres til en
udenlandsk
pensionsordning. Den gældende bestemmelse fastsætter, at ved overførsel af en
efterlønsordning til en bestående eller nyoprettet udenlandsk
pensionsordning, betales
der en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.
Det foreslås, at ved overførsel af efterlønsbidrag til en
udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den
skattepligtige
indkomst. Beskatningen skal ske med de samme skatteprocenter, som foreslås
anvendt ved kontante udbetalinger af efterlønsbidraget til medlemmet.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om, at
overførslen af efterlønsbidrag efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v. til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller
nyoprettet udenlandsk pensionsordning. Ophævelsen er en konsekvens af, at
kravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at overførsel til en
udenlandsk
pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet
pensionsordning, er ophævet. Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven
har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
Til nr. 33
Der foreslås konsekvensændringer af pensionsbeskatningslovens
§ 49 A, stk. 6 og 7.
Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6,
fastsætter, at inden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes
afgiftsbeløbet nedad til det nærmeste kronebeløb deleligt med 100.
Det er i lovforslagets § 1, nr. 32, foreslået at ændre
reglen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 5, om, at der ved
overførsel af en efterlønsordning til en udenlandsk pensionsordning skal
betales en afgift på 60 pct. af det overførte beløb. Ændringen går ud på, at
den overførte ordning i stedet skal medregnes til den skattepligtige
indkomst.
Som en konsekvens heraf skal henvisningen i pensionsbeskatningslovens
§ 49
A, stk. 6, til stk. 5 udgå.
Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 7,
fastsætter, at der skal betales afgift efter stk. 2 og 5 uanset, at
medlemmet af efterlønsordningen ikke har været skattepligtigt her til landet
i
den periode, hvor indbetalingen af efterlønsbidragene har fundet sted. Som en
konsekvens skal også henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 A,
stk. 7, til stk. 5 udgå.
Til nr. 34
Der foreslås sproglige ændringer af
pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 8. Denne bestemmelse
indeholder
bl.a. regler om, hvem afgiftspligten påhviler, tilbageholdelse af afgiften,
indbetaling af afgiften til statskassen og om underretning af den
afgiftspligtige.
Der foretages en sproglig tilpasning af bestemmelsen
således, at sprogbrugen bliver den samme, som anvendes i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 35
Forslaget indeholder to ændringer af
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Bestemmelsen indeholder
reglerne for tilfælde, hvor tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag pålægges en
afgift på 30 pct. Der skal betales afgift, når tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag sker til en person, der er tilkendt førtidspension, og når
udbetaling sker til boet efter en person.
For det første foreslås det at tilpasse sprogbrugen til den
sprogbrug, der med ændringen i lov nr. 1544 af 20. december 2006 anvendes i
lov
om fleksydelse.
For det andet foreslås en ændring af henvisningen til de
bestemmelser i lov om fleksydelse, der vedrører kontant tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag til en person, der er tilkendt førtidspension, og til boet
efter en person, der har indbetalt til ordningen.
Til nr. 36
Det foreslås at affatte pensionsbeskatningslovens § 49
B, stk. 3-5, på ny.
Det foreslås i
stk. 3
at ændre på beskatningen af fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant
til
personer i fleksydelsesordningen, i de tilfælde, hvor den kontante
tilbagebetaling efter de gældende regler skal medregnes til den
skattepligtige
indkomst som personlig indkomst.
Ved kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en
person, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har
indbetalt til ordningen, pålægges det tilbagebetalte beløb som nævnt ovenfor
i
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35, en afgift på 30 pct. efter
reglerne i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Der foreslås
ingen ændring heraf.
Efter gældende regler skal fleksydelsesbidrag, der i andre
tilfælde udbetales kontant til personen, medregnes til den personlige
indkomst.
Der kan efter § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om
fleksydelse ske kontant tilbagebetaling i følgende fire situationer:
Når
personen har nået fleksydelsesalderen,
når
personen ved fortsat
tilmelding og indbetaling af fleksydelsesbidrag ikke kan optjene ret til
fleksydelse,
når
personen emigrerer og,
når
tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange sygedagpengesatsen.
Det foreslås, at kontante tilbagebetalinger af
fleksydelsesbidrag i stedet beskattes med de skatteprocenter, som modsvarer
den
fradragsværdi, der opnåedes, da fleksydelsesbidraget blev fratrukket ved
indkomstopgørelsen. Beskatningen er således den samme som foreslås for
kontante
udbetalinger af efterlønsbidrag i lovforslagets § 1, nr. 32.
Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med kontante
tilbagebetalinger. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1,
nr. 32.
En regel om, at kontant tilbagebetaling efter forskrifter
med hjemmel i § 33 i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, ophæves. Det skyldes, at § 33 i lov om
fleksydelse efter ændringen ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 ikke
længere
hjemler adgang til at dispensere fra kravet om overførsel af
fleksydelsesordningen
til en pensionsordning og dermed kontant tilbagebetaling.
Den foreslåede affattelse af
stk. 4
indeholder to ændringer. Den gældende bestemmelse
fastsætter, at overførsel af en fleksydelsesordning til en bestående eller
nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1
ikke
behandles som en indbetaling til pensionsordningen. Det betyder, at der ikke
er
fradrag for det overførte beløb. Der er givet fradrag for
fleksydelsesbidraget
på det tidspunkt, hvor bidraget blev indbetalt. Det betyder videre, at der
ikke
skal betales afgift af den overførte fleksydelsesordning. Det betyder
endelig,
at personens muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret
eller
bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen.
For det første ændres som konsekvens af lov nr. 1544 af 20.
december 2006 henvisningen til den bestemmelse i lov om fleksydelse, der
fastsætter, at fleksydelsesbidraget skal overføres til en pensionsordning
omfattet
af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning
efter eget valg.
For det andet foreslås som konsekvens, at kravet om, at
overførslen af fleksydelsesbidrag efter reglerne i lov om fleksydelse til en
pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet
pensionsordning, udgår. Kravet i lov om fleksydelse om, at overførsel skal
ske
til en bestående eller nyoprettet pensionsordning, er således ophævet.
Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige
konsekvenser.
Det foreslås i
stk. 5
at ændre på beskatningen af fleksydelsesbidrag, der overføres til en
udenlandsk
pensionsordning, parallelt med den foreslåede ændring for efterlønsordningers
vedkommende, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Det foreslås, at ved overførsel af fleksydelsesbidrag til
en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den
skattepligtige indkomst. Beskatningen skal ske med de samme skatteprocenter,
som foreslås anvendt ved kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidraget
til
personen.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om, at
overførslen af fleksydelsesbidrag efter reglerne i lov om fleksydelse til en
udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet
udenlandsk
pensionsordning. Ophævelsen er en konsekvens af, at kravet i lov om
fleksydelse
om, at overførsel til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en
bestående eller nyoprettet pensionsordning, er ophævet. Ophævelsen af kravet
i
pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
Til nr. 37
Der foreslås konsekvensændringer af
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6 og 7.
Pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6,
fastsætter, at inden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes
afgiftsbeløbet nedad til det nærmeste kronebeløb deleligt med 100.
Det er i lovforslagets § 1, nr. 36, foreslået at ændre
reglen i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 5, om, at der ved
overførsel af en fleksydelsesordning til en udenlandsk pensionsordning skal
betales en afgift på 60 pct. af det overførte beløb. Ændringen går ud på, at
den overførte ordning skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Som en
konsekvens heraf skal henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 B,
stk. 6, til stk. 5 udgå.
Pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 7, fastsætter,
at der skal betales afgift efter stk. 2 eller 5 uanset, at personen i
fleksydelsesordningen ikke har været skattepligtig her til landet i den
periode, hvor indbetalingen af fleksydelsesbidragene har fundet sted. Som en
konsekvens heraf skal også henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49
B, stk. 7, til stk. 5 udgå.
Til nr. 38
Der foreslås sproglige ændringer af
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 8. Denne bestemmelse
indeholder
bl.a. regler om, hvem afgiftspligten påhviler, tilbageholdelse af afgiften,
indbetaling af afgiften til statskassen og om underretning af den
afgiftspligtige.
Der foretages en sproglig tilpasning af bestemmelsen
således, at sprogbrugen bliver den samme, som anvendes i lov om fleksydelse.
Til nr. 39
Det er i pensionsbeskatningslovens § 49 B,
stk. 9, fastsat, at afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder staten.
Afgiften
på 60 pct. ved overførsel til udenlandske pensionsordninger foreslås afløst
af
indkomstskattepligt, jf. forslagets § 1, nr. 36. Som konsekvens heraf
foreslås henvisningen til stk. 2 og 5 at udgå. Bestemmelsen affattes
hermed på samme måde som den tilsvarende afgiftsbestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 9, vedrørende
efterlønsbidrag.
Til nr. 40
Det er i pensionsbeskatningslovens § 53 B fastsat, at
der ikke er fradragsret henholdsvis bortseelsesret i Danmark for præmier og
bidrag til visse udenlandske skattebegunstigede pensionsordninger.
Udbetalinger fra de pågældende ordninger er
indkomstskattepligtige. Er der tale om ordninger svarende til danske
kapitalpensioner,
og sker udbetaling fra den udenlandske ordning på vilkår svarende til dem,
der
er en forudsætning for, at danske ordninger kan udbetales til en afgift på 40
pct., dvs. at udbetaling sker ved ejerens (forsikringstagerens) fyldte 60.
år,
invaliditet, livstruende sygdom eller død, skal udbetalingen kun medregnes i
indkomstopgørelsen med 75 pct. af sin værdi.
Det foreslås at konsekvensændre bestemmelsen som følge af
udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner, jf.
forslagets § 1, nr. 8-10.
Til § 2
Til nr. 1
Ved udgangen af 2006 er overgangsydelsesordningen udfaset.
Fra den 1. januar 2007 er der således ikke flere personer på overgangsydelse,
hvorfor det foreslås at lade henvisningen i arbejdsmarkedsfondslovens
§ 8,
stk. 1, litra f, til overgangsydelsen udgå.
Til § 3
Til nr. 1
Forslaget har først og fremmest til formål at præcisere
begrænset skattepligt af efterløns- og fleksydelsesbidrag, der betales
kontant
tilbage til et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, henholdsvis en
person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag.
Indtil 2006 var reglerne om begrænset skattepligt koblet
sammen med reglerne om A-indkomst således, at visse former for indkomster var
undergivet begrænset skattepligt til Danmark, når de var A-indkomst efter
kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller var gjort til A-indkomst i
kildeskattebekendtgørelsens § 15.
Ved lov nr. 425 af 6. juni 2005 blev reglerne om begrænset
skattepligt for fysiske personer forenklet og moderniseret. Ved denne lov
blev
reglerne om begrænset skattepligt samlet i kildeskattelovens § 2, og
koblingen
til reglerne om A-indkomst fjernet. Som udgangspunkt var der ikke tilsigtet
nogen ændring i afgrænsningen af den begrænsede skattepligt, idet indkomster,
der før lovændringen var A-indkomst, efter lovændringen fortsat skulle være
begrænset skattepligtig. Efterløns- og fleksydelsesbidrag, der blev
tilbagebetalt kontant, var A-indkomst før lovændringen, og det er også
tilfældet efter lovændringen.
I og med koblingen mellem A-indkomst og begrænset
skattepligtig ikke længere findes efter lovændringen, er det afgørende for,
om
en indkomst er begrænset skattepligtig, at den fremgår af kildeskattelovens
§ 2. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11, omfatter indkomst
her fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing eller pension og
andre
sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være
skattepligtig for en person omfattet af § 1. Kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 12, omfatter indkomst her fra landet i form af
arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge og andre ydelser, som træder i stedet for lønindkomst, og som
ville være skattepligtig for en person omfattet af kildeskattelovens
§ 1.
For at undgå tvivl om, hvorvidt kontante tilbagebetalinger
af efterløns- og fleksydelsesbidrag er omfattet af kildeskattelovens
§ 2,
stk. 1, nr. 11 (pension eller social ydelse) eller nr. 12 (ydelse, som
træder i stedet for lønindkomst) foreslås det, at den begrænsede skattepligt
for kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag kommer til
at fremgå direkte af kildeskatteloven. Dette sker ved i kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 9, direkte at henvise til de bestemmelser i
pensionsbeskatningsloven, der vedrører kontante tilbagebetalinger af
efterløns-
og fleksydelsesbidrag (§ 49 A, stk. 3 og 5, og § 49 B,
stk. 3 og 5).
De foreslåede ændringer har karakter af præciseringer,
bortset fra to situationer. Før det første foreslås den nuværende 60 pct.s
afgift af overførsel af efterløns- og fleksydelsesbidrag til en udenlandsk
pensionsordning afløst af indkomstbeskatning. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 32, og § 1, nr. 36, om ændring af
pensionsbeskatningslovens
§ 49 A, stk. 5, og § 49 B, stk. 5. I dette tilfælde
indebærer de foreslåede ændringer, at der er begrænset skattepligt ved
overførsel
til en udenlandsk pensionsordning. For det andet kan efterløns- og
fleksydelsesbidrag efter ændringen af Beskæftigelsesministeriets regler i
forbindelse med velfærdsreformen tilbagebetales kontant ved emigration. I
dette
tilfælde indebærer de foreslåede ændringer, at der er begrænset skattepligt
af
kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag. Uden
begrænset
skattepligt af overførsler henholdsvis kontante tilbagebetalinger af
efterløns-
og fleksydelsesbidrag i disse to situationer, ville der være skabt et
skattehul.
Til nr. 2
Det foreslås at lade henvisningen i kildeskattelovens
§ 5 A, stk. 3, til overgangsydelsen udgå, jf. bemærkningerne til
§ 2, nr. 1.
Til § 4
Til stk. 1
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Til stk. 2
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 42 A om adgangen til at opretholde
aldersgrænserne henholdsvis fravælge disse ved skatte- og afgiftsfri
overførsel
af en ordning til en nyoprettet ordning træder i kraft den 1. april 2007.
Til stk. 3
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om tilbagebetaling
af efterløns- og fleksydelsesbidrag træder i kraft den 1. juli 2007 og har
virkning for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag og kontante
tilbagebetalinger
af fleksydelsesbidrag samt for overførsler af efterløns- og
fleksydelsesordninger til pensionsordninger, der sker den 1. juli 2007 eller
senere. Ikrafttrædelsen svarer til ikrafttrædelsen af
Beskæftigelsesministeriets ændrede regler om kontant tilbagebetaling af
efterløns- og fleksydelsesbidrag som følge af velfærdsaftalen.
Til stk. 4
Ændringen af de forskellige aldersgrænser har virkning for
pensionsordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere. Dette
virkningstidspunkt – hvor det med rimelighed kan forventes, at forslaget
er
vedtaget – sikrer, at pensionskunden og pensionsinstituttet ved, hvilke
regler,
der vil gælde for den pågældende pensionsaftale, dvs. om det er de gamle
efterlønsregler eller de nye, hvor efterlønsalderen kan justeres.
Er en pensionsaftale indgået inden denne dato, kan
pensionsopspareren disponere over den, som den pågældende ønsker, uden at
tillæg til aftalen opfattes som nytegninger. Det sikrer fleksibilitet for
allerede indgåede pensionsaftaler. Pensionsopspareren vil f.eks. kunne
foretage
kapitalindskud, genoptage præmiebetaling efter en pause, til- og fravælge
forsikringsdækninger, forlænge indbetalingsperioden og ændre præmiens
størrelse, uden at det anses som indgåelse af en ny aftale med forhøjet
udbetalingsalder. Det anses heller ikke for en nytegning, hvis der sker
ændringer i en pensionsaftale som følge af ny lovgivning eller lignende,
eksempelvis
overenskomstændringer.
For ordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere
gælder de nye aldersgrænser. Det gælder også i tilfælde af, at
efterlønsalderen
stiger yderligere som følge af en stigende levetid.
Bilag 1
Høringssvar og kommentarer hertil
Organisation
Bemærkninger
Kommentar
Advokatrådet
Advokatrådet har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Erhvervsrådet har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Arbejdsløshedskassernes Samvirke
Samvirket finder den foreslåede ændring af beskatningen
af tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag meget tilfredsstillende.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering)
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering (CKR) vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative
konsekvenser af et omfang, der berettiger til, at det forlægges et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
CKR har endvidere testet lovforslaget for
e-administrerbarhed, og har i den forbindelse ikke identificeret nogen
barrierer for lovforslagets e-administrerbarhed.
Dansk Industri
Foreningen har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Finansrådet
Finansrådet finder, at drøftelserne mellem Skatteministeriet
og pensionsinstitutterne har været positive og har været præget af stor fokus
fra Skatteministeriet i at søge at gøre tingene så enkle og administrerbare
som muligt.
Rådet finder, at lovudkastet skal forenkles på et enkelte
punkt. Den foreslåede forhøjelse af aldersgrænsen med et halvt år ad gangen
er uhensigtsmæssig og i direkte strid med regeringens ambition om at reducere
de administrative byrder. Rådet foreslår derfor, at aldersgrænsen forhøjes
fra 60 år til 62 år på én gang.
Det fremgår af velfærdsaftalen, at for nytegnede pensionsordninger
hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år parallelt med efterlønsalderen. Det
er ikke muligt med denne aftaletekst at forhøje aldersgrænsen fra 60 år til
62 år på én gang. Betingelsen »parallelt med efterlønsalderen« kan efter
Skatteministeriets opfattelse ikke udlægges på den måde, som Finansrådet
ønsker.
Rådet finder det logisk at forhøje grænsen for, hvornår
en pensionsordning senest kan oprettes. Forhøjelsen gælder imidlertid kun for
personer, der bliver omfattet af den nye udbetalingsgrænse på 62 år. I
forhold til formålet virker det ikke logisk, at personer, der bibeholder den
nuværende
aldersgrænse på 60 år ikke får mulighed for at oprette pensionsordninger
efter, de er fyldt 60 år. Samme persongruppe er omfattet af kravet om, at
kapitalpensioner skal udbetales senest ved det 70. år. For at fremme
muligheden
for en senere tilbagetrækningsalder, bør denne grænse forhøjes.
Hensigten er som nævnt, at aldersgrænserne for udbetaling
af pensionsordninger skal hæves parallelt med efterlønsalderen. Som
konsekvens heraf foreslås det, at aldersgrænsen for det seneste
oprettelsestidspunkt forhøjes tilsvarende, så dette tidspunkt også matcher
efterlønsalderen.
Det er derimod ikke hensigten med lovforslaget at indføre
lempelser for personer, der ikke bliver omfattet af den højere aldersgrænse
for udbetalinger, ved at indføre mulighed for oprettelse af pensionsordninger
efter det fyldte 60. år.
Rådet opfordrer til, at den foreslåede ikrafttræden pr.
1. april 2007 justeres. Denne ikrafttræden giver ikke tid til justering af
systemer og forretningsgange og vil gøre det umuligt i en periode efter
ikrafttrædelsen at kunne udstede aftaler med korrekt indhold. Det er
nødvendigt
med et varsel på minimum 6 måneder.
Det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden er fastsat ud
fra på den ene side hensynet til pensionsinstitutternes administration og på
den anden side hensynet til at opfylde målsætningen i velfærdsaftalen om en
senere tilbagetrækningsalder.
Forslaget indebærer, at for pensionsaftaler indgået inden
den 1. april 2007, kan opspareren disponere over den, som vedkommende ønsker,
uden at udbetalingstidspunktet ændres.
Det sikrer fleksibilitet for allerede indgåede pensionsaftaler.
Pensionsopspareren kan eksempelvis foretage kapitalindskud,
præmieforhøjelser,
til- og fravælge forsikringsdækninger, genoptage præmiebetaling efter en
pause, udsætte pensioneringstidspunkt og foretage overførsler af ordningen,
herunder ved jobskifte, uden at dette anses som en nytegning.
Den smidige afgrænsning skal afvejes over for målsætningen
i velfærdsaftalen om en senere tilbagetrækningsalder. Såfremt man i en
længere
periode, eksempelvis i hele 2007 kunne oprette pensionsordninger med en
udbetalingsalder
på 60 år, vil dette kunne anses for at være en omgåelse af denne målsætning.
Finansrådet går ud fra, at en (evt.) kommende regulering
af efterlønsalderen til et senere tidspunkt end 62 år i relation til
pensionsbeskatningsloven
alene vil få virkning for pensionsordninger, der er oprettet efter
ikrafttrædelsen
af den senere regulering.
Det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, at hvis levealderen
stiger yderligere i fremtiden, vil
efterlønsalderen tilsvarende kunne stige i medfør af indekseringsmekanismen i
arbejdsløshedsforsikringsloven.
Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne, er
udbetalingstidspunktet således ikke længere en på forhånd fastsat
aldersgrænse,
men følger den pågældende persons til enhver tid gældende efterlønsalder. Det
kan således
ikke
bekræftes, at udbetalingstidspunktet i pensionsbeskatningsloven
som følge af en yderlig regulering af efterlønsalderen alene vil gælde for
pensionsordninger, der er oprettet
efter
reguleringen af efterlønsalderen.
Forhøjelsen af efterlønsalderen sker med et halvt år ad
gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022. Som det fremgår af lovforslaget,
får forhøjelsen af aldersgrænserne i pensionsbeskatningsloven kun virkning
for ordninger, der oprettes efter den 1. april 2007. Det betyder, at der i
princippet vil gå op til 44-45 år, før der for alle er overensstemmelse
mellem aldersgrænserne i efterlønsreglerne og pensionsbeskatningsreglerne.
Efter Beskæftigelsesministeriets regler skal der ved opgørelsen af fradraget
i et medlems pensionsordninger i den periode, hvor der ikke er
overensstemmelse mellem aldersgrænserne, tages højde for skattebegunstigede
pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og
efterlønsalderen.
Skulle man følge Finansrådets tankegang og kun lade
eventuelle yderligere reguleringer af efterlønsalderen få virkning for
ordninger,
der oprettes efter, at opreguleringen er trådt i kraft, ville det betyde
yderligere langvarige udskydelser af det tidspunkt, hvor der opnås
overensstemmelse
mellem aldersgrænserne i efterlønsreglerne og pensionsbeskatningsreglerne og
en evig opretholdelse af de særlige regler, der skal sikre, at man ikke ved
at hæve sin pensionsordning før efterlønsalderen kan nedbringe eller helt
undgå fradraget.
Ønsker pensionsinstitutterne, at der skal være overensstemmelse
mellem det mellem pensionsinstituttet og kunden aftalte udbetalingstidspunkt
og den aldersgrænse, hvorefter ordningen kan udbetales uden særlig afgift,
kan pensionsinstitutterne overveje muligheden for i de nye pensionsaftaler at
fastsætte udbetalingstidspunktet for pensionsordningen til den pågældende
persons til enhver tid gældende efterlønsalder.
Rådet peger på, at der i 4 bestemmelser også bør ske
ændringer af aldersgrænser som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen.
Skatteministeriet er enig i disse ændringer, og de er
indarbejdet i lovforslaget.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen har ikke for nærværende bemærkninger til lovforslaget.
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen har ingen bemærkninger til forslaget.
Foreningen Registrerede Revisorer
Foreningen hilser det velkomment, at forslaget ikke
griber ind i allerede indgåede pensionsordninger, men alene har fremtidig
virkning.
Forsikring & Pension
Yderligere
ændringer
F&P finder, at der bør overvejes andre tilpasninger
af pensionsbeskatningsloven af hensyn til intentionerne om at fremme senere
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Formålet med lovforslaget er at udmønte den del af
velfærdsaftalen, der vedrører ændringer i aldersgrænser for udbetaling af
pensionsordninger.
Det ligger således uden for udmøntningen af velfærdsaftalen
at gennemføre andre ændringer af reglerne i pensionsbeskatningsloven i det
omfang F&P lægger op til.
½-årlig
»alderstrappe« eller udbetalingsalder 62 fra ét bestemt tidspunkt
F&P kvitterer for de forudsatte drøftelser med
pensionsbranchen - drøftelserne er foregået i en absolut positiv ånd.
En »parallel« stigning af udbetalingsalder (= en ½ årlig
»alderstrappe«) og et reelt ønske om enkle og gennemskuelige regler hænger
ikke sammen.
Skatteministeriet anerkender, at forslaget på dette punkt
har administrative konsekvenser for pensionsinstituterne. Det er imidlertid
ikke muligt at fortolke velfærdsaftalen på den måde, som F&P gør det.
Skatteministeriet er således ikke enig i, at forslaget bygger på en snæver
fortolkning af forligsteksten.
Der henvises i øvrigt til kommentaren ovenfor til
Finansrådets høringssvar.
F&P forudsætter, at omfanget af de økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet vil komme til at fremgå af lovforslaget.
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering har afgivet
bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der
henvises til høringssvaret fra CKR ovenfor.
F&P skønner, at de administrative konsekvenser både
er komplicerede og omfangsrige. F&P finder, at det vil være både enklere
og mere gennemskueligt for borgerne, hvis en forhøjet udbetalingsalder på 62
år blev indført på ét bestemt tidspunkt for de omhandlede personer.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at parallelle
aldersgrænser for udbetalinger af pensionsordninger og efterlønsalderen er
gennemskuelige for borgerne. F&Ps forslag indebærer, at denne
parallelitet brydes. Det ville efter Skatteministeriets opfattelse virke
mindre gennemskueligt.
Tid til
implementering
F&P har forståelse for, at der kan være hensyn, der
taler for det hensigtsmæssige i et forholdsvis hurtigt
ikrafttrædelsestidspunkt.
Jo mere uhåndterbare regler, jo mere vil det kræve i administrative og
IT-mæssige tilretninger hos pensionsinstitutterne. Der skal ændres i
informationsmateriale
af forskellig art samt tilpasses aftaler og betingelser.
Skatteministeriet anerkender fuldt ud, at forslaget for
pensionsinstitutterne vil medføre administrative og IT-mæssige tilretninger,
ændring af informationsmateriale samt tilpasning af aftaler og betingelser.
Ikrafttræden den 1. april 2007 vil indebære en kollision
med de civilretlige forhold (jf. aftaleretten samt mulighed for at overholde
Finanstilsynets god skik-regler og informationsbekendtgørelse). Den
foreslåede lovændring giver uundgåeligt anledning til overtrædelser af anden
lovregulering.
Enhver forlængelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil
derfor være velkommen.
For så vidt angår kollision med civilretlige regler
bemærkes, at det ikke fremgår hvilke aftaleretlige regler, der skulle
indebære
en kollision med ikrafttrædelsestidspunktet.
Det fremgår heller ikke,
hvilke regler i informationsbekendtgørelsen, der vil være i kollision med det
angivne ikrafttrædelsestidspunkt.
Finanstilsynet har oplyst, at skulle der være regler i
informationsbekendtgørelsen, der kolliderer med den påtænkte lovændring, vil
Finanstilsynet være indstillet på at foretage de nødvendige ændringer i
informationsbekendtgørelsen
.
For så vidt angår
god-skik-bekendtgørelsen har Finanstilsynet oplyst, at der efter tilsynets
opfattelse ikke er tale om et brud på bekendtgørelsens regler i tilfælde,
hvor anden lovgivning efterleves. I tilfælde af ny lovgivning gælder dette
også.
Af hensyn til målsætningen i velfærdsaftalen om en senere
tilbagetrækningsalder er det ikke muligt at imødekomme ønsket om at udskyde
tidspunktet for, hvornår der senest kan oprettes pensionsordninger, for
hvilke de gældende aldersgrænser for udbetalinger skal kunne finde
anvendelse.
Sammenhæng mellem
ikrafttrædelsestidspunkt i lovudkast og lov om arbejdsløshedsforsikring
F&P peger på et lovteknisk problem, der består i, at
regler om ændrede aldersgrænser i pensionsbeskatningsloven skal have virkning
for ordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere, mens den
lovgivning, som der henvises til, ikke træder i kraft før end den 1. juli
2009.
I lovforslaget henvises til § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Henvisningen er til den gældende affattelse af lovens § 74, der
fastslår, at medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har
ret til efterløn. Når Beskæftigelsesministeriets nye regler som følge af
velfærdsaftalen træder i kraft den 1. juli 2009, vil henvisningen i
pensionsbeskatningsloven
til § 74 i arbejdsløshedsforsikringsloven være til den affattelse af
bestemmelsen, der gælder fra dette tidspunkt.
F&P går ud fra, at yderligere regulering af efterlønsalderen
for personer født efter den 31. december 1962, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring
§ 74, stk. 4, vil få virkning for pensionsordninger, der oprettes
efter, at opreguleringen er trådt i kraft. Der er behov for, at dette
tydeligt
bekræftes.
Der henvises i det hele til kommentaren ovenfor til
høringssvaret fra Finansrådet om samme spørgsmål.
Overførsel - PBL
§ 42 A
Det bør af bemærkningerne fremgå, at det er et civilretligt
spørgsmål, hvorvidt et pensionsinstitut tillader overførsel, hvor
aldersgrænsen medtages.
Dette er indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget.
Der spørges om, hvorfor § 42 A skal træde i kraft
dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, når de ændrede aldersgrænser
træder i kraft den 1. april 2007.
Den foreslåede bestemmelse
gælder alene for allerede
oprettede ordninger. Vurderingen har været,
at der derfor intet problem er i, at den har virkning for dagen efter
bekendtgørelsen
i Lovtidende. I lyset af høringssvaret er det dog valgt at ændre
ikrafttrædelsen til den 1. april 2007.
F&P går ud fra, at § 42 A ikke hindrer den fleksibilitet
og mobilitet, som den såkaldte jobskifteaftale muliggør for den enkelte
kunde, der i forbindelse med jobskifte får ny pensionsleverandør.
Jobskifteaftalen
giver bl.a. en rimelig tidsramme til den enkelte med hensyn til at beslutte
sig for overførsel, og der kan være lempeligere krav, f.eks. med hensyn til
helbredsoplysninger. Det foreslås, at jobskifteaftalen udtrykkelig omtales i
bemærkningerne til § 42 A. Der bør desuden på denne baggrund indføjes
følgende i bestemmelsen efter »nyoprettet ordning «:
»eller mellem pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold«.
Forslaget går ud på, at ved hel eller delvis skattefri
overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for
samme person opretholdes aldersgrænserne for udbetalingen, medmindre den
pågældende fravælger dette. Den foreslåede regel i § 42 A vedrører
således de overførsler, der sker i medfør af § 41.
Det er anført i lovforslagets bemærkninger, at overførsel
af en pensionsordning kan ske i forbindelse i forbindelse med jobskifte.
Efter § 41 er det i princippet uden betydning, hvilke
grunde der er til, at pensionsordningen overføres. Der kan dermed ske
afgiftsfri
overførsel efter 41 af ordninger, der er oprettet som led i
ansættelsesforhold,
hvis betingelserne i § 41 i øvrigt er opfyldt. Der er derfor efter
Skatteministeriets
opfattelse ikke behov for den tilføjelse, som F&P peger på.
F&P finder, at
»for
samme person«
bør udgå af § 42 A, således at der ikke er tvivl om,
at det drejer sig om hel eller delvis skatte- og afgiftsfri overførsel, jf.
§ 41, idet § 42 A også må gælde for overførsel af udloddede policer
efter model 1 og 2 i pensionsbeskatningslovens 30.
Reglerne i § 41 omhandler skattefri overførsel af en
hel eller en del af en ordning til anden bestående eller nyopret ordning for
samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af
§ 30, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse i § 42 A er i
lovforslaget
ændret således, at den svarer til § 41.
F&P forstår § 42 A sådan, at en pensionsordning
ikke kommer til at bestå af forskellige dele med hver sin udbetalingsalder,
og at den fortsatte præmiebetaling kan anvendes i relation til den hidtidige
»gamle« udbetalingsalder.
Dette kan bekræftes.
F&P foreslår, at det for god ordens skyld slås fast i
bemærkningerne til § 4, stk. 2, at ændringer i en pensionsaftale
som følge af lovgivning eller lignende, f.eks. overenskomstændringer, ikke
medfører, at der er tale om nytegning. Det er heller ikke nytegning, hvis
præmiebetaling genoptages i en hvilende ordning. Det er i øvrigt
forsikringens tegningstidspunkt, der er afgørende for, hvilken
udbetalingsalder,
der skal være gældende.
Bemærkningerne til bestemmelsen vedrørende ikrafttræden udbygges
med, at de nævnte ændringer heller ikke anses for en ny pensionsaftale.
Kommentarer i
øvrigt
F&P har en række tekniske og sproglige bemærkninger.
F&P peger endvidere på, at der mangler enkelte ændringer af
aldersgrænser.
Disse tekniske og sproglige ændringer er foretaget i
lovforslaget.
Endvidere er lovforslaget udbygget med ændringer af
aldersgrænsen i de bestemmelser, som F&P har peget på.
F&P finder, at de foreslåede regler om ændring af
beskatningen af tilbagetalte efterlønsbidrag må ses som et ønske om
millimeterretfærdighed.
Der burde i stedet fokuseres på forenklinger, og det kan overvejes at se på
forrentning af borgerens tilbagebetalingskrav
Forslaget har til formål at rette op på en urimelighed i
beskatningen. Efterlønsbidrag er kun et ligningsmæssigt fradrag, medens de
tilbagebetalte bidrag beskattes som personlig indkomst. Efter forslaget skal
de kontante tilbagebetalinger af bidrag beskattes med den skatteprocent, som
modsvarer den ligningsmæssige fradragsværdi af bidraget.
Der sker i øvrigt en regulering af det indbetalte bidrag
ved tilbagebetalingen. Det tilbagebetalte beløb fastsættes således ud fra den
maksimale dagpengesats på det tidspunkt, hvor tilbagebetalinger sker.
Kommunernes Landsforening
Har ikke afgivet bemærkninger
SKAT
SKAT er enig i, at en implementering af forslaget skønnes
at medføre engangsomkostninger til systemtilretning på 3,4 mio. kr., som det
fremgår af bemærkningerne til forslaget.
Desuden skønnes forslaget at medføre et ikke nævneværdigt
merforbrug af årsværk til behandling af de skriftlige henvendelser fra
A-kassen.
En rettidig implementering af løsningen i forskudsændringssystemet
vedrørende tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag, dvs. den 1.
juli 2007, forudsætter, at forslaget vedtages senest 1. maj 2007.
Skatterevisorforeningen
Foreningen har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Ældre Sagen
Ældre Sagen beklager, at et vanskeligt pensionssystem
yderligere kompliceres ved, at forskellige årgange får forskellig
udbetalingsalder
for deres pensioner, ved at personer med samme alder kan have forskellig
udbetalingsalder for pensionen, og ved, at samme person kan have
pensionsordninger
med forskellig udbetalingsalder.
De foreslåede regler er en direkte udmøntning af den del
af velfærdsaftalen, hvorefter der for nytegnede pensionsordninger skal ske en
forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling parallelt med efterlønsalderen.
Efter Ældre Sagens opfattelse bør det overvejes, om den
langsigtede effekt af at udskyde muligheden for udbetaling af private
pensionsordninger
svarende til den gradvist stigende efterlønsalder, modsvares af ulemperne ved
en overgangsordning, der ifølge bemærkningerne strækker sig over 44-45 år.
Der henvises i det hele til kommentaren ovenfor til
høringssvaret fra Finansrådet om forhøjelse af aldersgrænsen til 62 år på én
gang.
Den højere aldersgrænse for udbetaling kan tvinge en
lønmodtager til at overføre sine pensionsrettigheder fra en oprindelig
pensionsordning
til en ny pensionsordning i forbindelse med jobskifte, hvis lønmodtageren
ønsker at fastholde sin oprindelige pensionsalder. Herved reduceres den
valgfrihed, lønmodtagerne hidtil har haft, mellem at bevare de eksisterende
pensionsrettigheder i den gamle ordning og begynde forfra i en ny ordning og
at overføre pensionsrettighederne fra den gamle til den ny ordning.
De foreslåede regler er en direkte udmøntning af den del
af velfærdsaftalen, hvorefter der for nytegnede pensionsordninger skal ske en
forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling parallelt med efterlønsalderen.
Den foreslåede bestemmelse i § 42 A sikrer imidlertid
størst fleksibilitet inden for de rammer, som følger af velfærdsaftalen.
Pensionsopspareren
kan ved en skattefri overflytning af en bestående pensionsordning til en ny
ordning vælge at bibeholde aftalen om udbetaling ved alder 60 år, eller vælge
de højere aldersgrænser for udbetaling.
Det fremgår ikke, om der er overensstemmelse mellem tidsfristerne
for at overføre pensionsrettigheder fra en eksisterende pensionsordning til
en ny ordning efter den foreslåede § 42 A, og de tidsfrister, der gælder
for overførsel af pensionsordninger efter den jobskifteaftale,
forsikringsbranchen
har indgået.
Forslaget i § 42 A omhandler overførsler som nævnt i
§ 41. Forslaget indeholder således ikke andre betingelser for
overførsler
end dem, der finder anvendelse ved overførsler i § 41. Der kan ske
afgiftsfri overførsel efter § 41 af pensionsordninger i henhold til en
jobskifteaftale, såfremt betingelserne i § 41 er opfyldt.
Det bør i § 42 A være muligt at kunne vælge den nye
højere alder for udbetaling, uden at det er nødvendigt at overføre ordningen
til en anden ordning, når udbetaling ikke er påbegyndt.
Baggrunden for forslaget er bl.a., at det i en række
tilfælde kan være nødvendigt at overføre en pensionsordning til en nyoprettet
pensionsordning eksempelvis i forbindelse med jobskifte. For at undgå, at der
skal gælde den højere aldersgrænse for den nye ordning, giver den foreslåede
bestemmelse mulighed for at bevare den aldersgrænse for udbetaling, der
gjaldt i den oprindelige ordning.
Personer under 44 år vil i realiteten ikke kende den
udbetalingsalder, der gælder for deres pensionsordning, hvis den oprettes
efter 1. april 2007, fordi udbetalingsalderen løbende reguleres i takt med
efterlønsalderen.
Det følger af velfærdsaftalen, at for nytegnede pensionsordninger
hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år for udbetaling uden særlig afgift
parallelt med efterlønsalderen. For en person, der har oprettet en
pensionsordning
efter den 1. april 2007, er det således rigtigt, at en regulering af den
pågældendes efterlønsalder også vil få betydning for det tidspunkt, hvor
pensionsordningen kan udbetales uden særlig afgift.
Ældre Sagen kan tilslutte sig forslaget om, at kontantudbetalte
efterlønsbidrag beskattes med en sats, der svarer til det fradrag, der blev
givet ved indbetalingen, frem for som personlig indkomst.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november
2006, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 20. decembe r 2006,
foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
a)
alderspension, hvis
udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder ved det fyldte 60.
år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,
1.
I
§ 2,
nr. 4, litra a,
ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det
tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
§ 5 A.
Forsikringer og pensionsordninger
oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der er
sammensat af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har
en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i
§ 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for
pensionsordninger
med løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den første ophørende del
af alderspensionen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til
folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 65. år,
for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år.
2.
I
§ 5
A, stk. 1,
ændres »det fyldte 65. år, for personer, der
den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år« til:
»folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension«.
§ 8. ---
1.
Policen skal være
oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i
landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive
livsforsikringsvirksomhed,
eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et
land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har
gennemført
Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30,
stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed. Livs- og
pensionsforsikringsselskaber,
der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage
en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de
her i landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden
forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte
60. år, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
rateforsikring
i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i pensionsøjemed og
afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende police eller konto
ikke er indtrådt. Oplysning om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt.
skal påføres den tidligere police eller konto. En police som nævnt i 4. pkt.
kan højst oprettes med en forsikringssum, der ved samme
udbetalingstidspunkter
som efter den tidligere forsikring udgør halvdelen af den tidligere aftalte
forsikringssum, jf. dog 7. pkt. Der kan i stedet for det i 6. pkt. anførte
forhøjelsesgrundlag vælges et forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne
i alt højst kan udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige
ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af
de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor den
oprindelige ordning er en rateopsparing i pensionsøjemed, anvendes det i 7.
pkt. nævnte forhøjelsesgrundlag.
3.
I
§ 8,
stk. 1, nr. 1,
ændres i
3.
pkt.
»inden forsikredes fyldte 60. år.« til: »inden det tidspunkt,
hvor forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.«, i
4. pkt.
ændres »efter
forsikredes fyldte 60. år« til: »efter det tidspunkt, hvor forsikrede når
efterlønsalderen«, og i
7. pkt.
ændres
»ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor forsikrede når
efterlønsalderen,«.
----
3.
Der kan ikke
aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter
den forsikredes fyldte 85. år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved
forsikredes fyldte 60. år og tidligst 5 år efter, at policen er oprettet, jf.
dog § 15 B, stk. 1, medmindre lavere aldersgrænse end forsikredes
fyldte 60. år er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at
udbetalingerne
påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det fyldte 60.
år. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer
til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det
aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis
forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det
fyldte 75. år.
4.
I
§ 8,
stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
ændres »efter den forsikredes
fyldte 85. år.« til: »25 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
5.
I
§ 8,
stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
ændres »ved forsikredes fyldte 60.
år.« til: », når forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,«, og »end forsikredes fyldte 60. år« udgår.
6.
I
§ 8,
stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,
ændres »det fyldte 60. år.« til:
»efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
7.
I
§ 8,
stk. 1, nr. 3, 4. pkt.,
ændres »efter det fyldte 75. år.« til: »15
år efter, at forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 10.
En kapitalforsikring i pensionsøjemed
skal opfylde følgende betingelser:
1.
Policen skal være
oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i
landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive
livsforsikringsvirksomhed,
eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et
land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har
gennemført
Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om
forsikringsvirksomhed § 211. Livs- eller pensionsforsikringsselskaber,
der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage
en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de
her i landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden
forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte
60. år, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden
kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en opsparing i
pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende
forsikring eller konto ikke er indtrådt.
8.
I
§ 10,
stk. 1, nr. 1,
ændres i
3. pkt.
»inden forsikredes
fyldte 60. år.« til: »inden det tidspunkt, hvor forsikrede når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og i
4. pkt.
ændres »efter forsikredes fyldte 60. år« til: »efter det
tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen«.
2.
Policen skal være
oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er
policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver
med sidstnævnte som forsikringstager, skal arbejdstageren være forsikret og
ejer af forsikringen, jf. dog § 17. Det kan aftales, at
forsikringssummen
kun kommer til udbetaling, såfremt den forsikrede lever på det aftalte
udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren
dødsfaldsforsikring,
men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere
end første policedag efter det fyldte 70. år.
9.
I
§ 10,
stk. 1, nr. 2, 4. pkt.,
ændres »efter det fyldte 70. år.«
til: »10 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
3.
Er forsikringen
ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde
bestemmelse
om udbetaling til den forsikrede selv tidligst ved det fyldte 60. år,
medmindre
lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og senest ved første
policedag efter det fyldte 70. år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til
den forsikrede i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet eller i
tilfælde af tidligere indtrådt livstruende sygdom.
10.
I
§ 10,
stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
ændres »ved det fyldte 60. år«
til: »på det tidspunkt, hvor den forsikrede når efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »efter det fyldte 70.
år« ændres til: »10 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen«.
§ 11 A.
En rateopsparing i pensionsøjemed
skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i
rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 6, og at rater, der
kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne.
Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:
1.
Opsparingen skal
være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af
Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her
i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til
at udøve virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1,
4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, eller med told- og
skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution her i landet.
Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det
årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og
kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til
ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i
pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for
det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.
11.
I
§ 11
A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
ændres »kontohaverens fyldte
60. år« til: », kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.,«.
2.
Efter det fyldte
60. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren
på oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i
pensionsøjemed
eller ejer af en rateforsikring i pensionsøjemed og afgiftspligt eller
indkomstskattepligt for den pågældende konto eller police ikke er indtrådt.
Oplysning om oprettelsen af en rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1.
pkt. skal påføres den oprindelige konto eller police. Indbetalingerne til en
konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst udgøre et beløb svarende til
halvdelen af den oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et
beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige
indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en rateforsikring
i pensionsøjemed, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.
12.
I
§ 11
A, stk. 1, nr. 2,
ændres i
1.
pkt.
»Efter det fyldte 60. år« til: »Efter efterlønsalderen er nået,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«, og i
3. pkt.
ændres »ved det fyldte 60. år« til:
»på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efterlønsalderen,«.
----
5.
Der kan ikke
aftales senere udbetaling for sidste rate end det kalenderår, hvori
kontohaveren fylder 85 år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved
kontohaverens fyldte 60. år og tidligst 5 år efter, at kontoen er oprettet,
jf. dog § 15 B, stk. 1, medmindre lavere aldersgrænse end
kontohaverens fyldte 60. år er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige
aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det
fyldte 60. år eller kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter
reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære
førtidspension.
13.
I
§ 11
A, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,
ændres »det kalenderår, hvori
kontohaveren fylder 85 år.« til: »kalenderåret 25 år efter, at kontohaveren
når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
14.
I
§ 11
A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt.,
ændres »ved kontohaverens
fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor kontohaveren når
efterlønsalderen,«, og »end kontohaverens fyldte 60. år« udgår.
15.
I
§ 11
A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt.,
ændres »det fyldte 60. år« til:
», kontohaveren har nået efterlønsalderen,«.
§ 12.
En opsparing i pensionsøjemed skal
opfylde følgende betingelser:
1.
Opsparingen skal
være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af
Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her
i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til
at udøve virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1,
4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, eller med told- og
skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution her i landet.
Opsparingen kan dog påbegyndes efter kontohaverens fyldte 60. år, hvis
kontohaveren på dette tidspunkt er kontohaver i en anden opsparing i
pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i pensionsøjemed og
afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende konto eller police
ikke er indtrådt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det
pågældende
pengeinstitut m.v. Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i
§§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter
bestemmelser
om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt
efter 1. pkt.
16.
I
§ 12,
stk. 1, nr. 1,
ændres i
1.
pkt.
»kontohaverens fyldte 60. år« til: », kontohaveren når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« og i
2. pkt.
ændres »efter kontohaverens fyldte
60. år« til: »efter, at kontohaveren når efterlønsalderen«.
---
3.
Til kontoen skal
være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst ved
det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,
og senest ved det fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til
kontohaveren i tilfælde af varigt nedsat arbejdsevne, som efter reglerne i
lov om social pension berettiger denne til at oppebære førtidspension, eller
i tilfælde af livstruende sygdom.
17.
I
§ 12,
stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
ændres »ved det fyldte 60. år«
til: » på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »ved det fyldte 70. år«
ændres til: »10 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen«.
§ 15 A.
---
Stk. 5.
Pensionsordningen skal være en
pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 2, nr. 4, og §§ 5
og
5 A, en
rateforsikring, jf. § 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf.
§ 11 A. For rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1, 3.
18.
I
§ 15
A, stk. 5, 3. pkt.,
ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter,
at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
§ 16. ---
Stk. 2.
Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan
anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.
samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,
stk. 5. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på
indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til
fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af
tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.
19.
I
§ 16,
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »bonus og renter m.v.«: »,
overførsel efter § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4,«
§ 18. ---
Stk. 2.
Bidrag m.v. til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes
med det i § 16 nævnte beløb. Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget
indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19,
nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger
bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede
ordninger og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog ikke
overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i det pågældende
indkomstår udgør uden fradrag for bidragene. Den overskydende del af
bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for
ægtefællen
eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.
Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalforsikring eller en opsparing i
pensionsøjemed efter § 25, stk. 1, nr. 1, ved udbetaling til ejeren
efter det fyldte 60. år, er der ikke fradragsret for bidrag m.v. til sådanne
ordninger, som indbetales i de indkomstår, der følger efter indkomståret,
hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i
pensionsøjemed
er afgiftsberigtiget.
20.
I
§ 18,
stk. 2, 5. pkt.,
ændres »efter det fyldte 60. år« til:
»efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 19.
Ved opgørelsen af en arbejdstagers
skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren
indbetales
til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder
indbetalinger
til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte
dagpengeydelser
i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder
indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet
ordning. Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalforsikring eller en
opsparing i pensionsøjemed efter § 25, stk. 1, nr. 1, ved
udbetaling
til ejeren efter det fyldte 60. år, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren
eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til en kapitalforsikring eller en
opsparing i pensionsøjemed i indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori
den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er
afgiftsberigtiget, dog ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige
indkomst. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes
tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller samleverpension,
samleverpension eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte
ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene eller afdødes
bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en
indeksordning
er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf.
§ 18, stk. 1, 8. pkt. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens
indbetalinger
til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af
§ 15 B er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne præmier og
bidrag, jf. § 18, stk. 8.
21.
I
§ 19, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
»efter det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 25.
Af kapitalforsikring i pensionsøjemed
og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct.
1.
ved udbetaling til
ejeren efter det fyldte 60. år og ved udbetaling ved den lavere
pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet, men inden det fyldte
70. år eller første policedag herefter, jf. dog § 26, stk. 1,
22.
I
§ 25,
stk. 1, nr. 1,
ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at
efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.,« og »det fyldte 70. år« ændres til: »10 år efter, at efterlønsalderen
er nået,«.
---
23.
§ 25,
stk. 1, nr. 7,
affattes således:
7.
ved ejerens fyldte
70. år eller første policedag herefter eller
»7.
10 år efter, at
ejeren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., eller«.
§ 26.
Ved udbetaling til ejeren efter det
fyldte 60. år kan ejeren kræve, at afgiften i stedet beregnes efter
§ 28.
24.
I
§ 26,
stk. 1,
ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at
efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.,«.
Stk. 2.
Afgiftsberegning efter § 25, stk. 1,
nr. 1, hvor Skatterådet har godkendt en lavere pensionsalder end det fyldte
60. år, og hvor afgiftsberegningen sker før det fyldte 60. år, kan kun finde
sted én gang. Ved efterfølgende udbetaling af kapitalforsikring og opsparing
i pensionsøjemed og dele deraf inden ejerens fyldte 60. år skal der beregnes
afgift efter § 28, medmindre én af betingelserne i § 25,
stk. 1, nr. 2-8, er opfyldt.
25.
I
§ 26,
stk. 2,
ændres i
1. pkt.
»end det fyldte 60. år« til: »end efterlønsalderen, jf. § 74 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »før det fyldte 60. år« ændres til:
»før det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås«, og i
2. pkt.
ændres »ejerens fyldte 60. år« til:
», ejeren når efterlønsalderen,«.
§ 29. ---
Stk. 4.
Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse
ved udbetalinger, der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60.
år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, samt ved
udbetalinger,
der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension.
26.
I
§ 29,
stk. 4,
ændres »den forsikredes eller medlemmets fyldte
60. år« til: », at den forsikrede eller medlemmet har nået efterlønsalderen,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 29 A.
Ved udbetalingen af supplerende
engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4,
eller § 7, svares en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter
medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Skatterådet,
samt ved udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt
invalidepension,
eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.
27.
I
§ 29
A, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »efter medlemmets fyldte 60. år« til:
»efter, at medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 41. ---
6.
fra en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring
eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden
det
fyldte 60. år, jf. dog stk. 8,
28.
I
§ 41,
stk. 1, nr. 6
og
8,
ændres »det fyldte 60. år« til: », at efterlønsalderen nås, jf. § 74
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
---
8.
fra en konto i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed,
såfremt
overførsel finder sted inden det fyldte 60. år, til en kapitalforsikring
eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden,
til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en SP-konto, jf.
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller
29.
Efter § 42 indsættes:
»
§ 42 A.
Ved hel eller delvis overførsel
som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme
person
eller en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af § 30, stk. 2,
opretholdes
aldersgrænserne for udbetaling m.v., medmindre den pågældende ved overførslen
fravælger dette. Tilsvarende gælder overførsel til en bestående ordning med
samme aldersgrænser for udbetaling m.v.«
§ 43.
En rateforsikring eller rateopsparing
i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, stk. 1, nr. 1, og
§ 11 A, stk. 1, nr. 2, oprettes efter det fyldte 60. år ved
overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 3.
30.
I
§ 43,
stk. 1
og
2,
ændres
»det fyldte 60. år«
til:
»,
at efterlønsalderen
er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.
Stk. 2.
En kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 10, stk. 1, nr. 1,
eller § 12, stk. 1, nr. 1, oprettes efter det fyldte 60. år ved
overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 5.
Stk. 3.
En pensionsordning med løbende udbetalinger,
en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed oprettet ved overførsel
som. nævnt i § 41, stk. 1, kan uanset bestemmelserne i § 2,
nr. 4, litra a, § 8, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3,
§ 11 A, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 1, nr. 3, aftales
udbetalt fra et tidspunkt mellem overførslen og det fyldte 60. år, når
forsikringstageren eller kontohaveren opfylder de respektive ordningers
vilkår for udbetaling før det fyldte 60. år på grund af invaliditet m.v.
31.
I
§ 43,
stk. 3,
ændres »og det fyldte 60. år« til: »og
tidspunktet, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.«,
og »før det fyldte 60. år« ændres til: », før efterlønsalderen
nås,«.
§ 49 A.
---
32.
I
§ 49 A, stk. 2-5,
affattes således:
Stk. 2.
Af tilbagebetalinger af bidrag til
efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 1, og stk. 9, 2. pkt., i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af
tilbagebetalingsbeløbet.
Stk. 3.
Tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen
efter § 77 a, stk. 2, 4. pkt., stk. 3 eller stk. 4, jf.
stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Overførsel af en efterlønsordning
efter § 77 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1
behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.
Stk. 5.
Ved overførsel af en efterlønsordning
efter § 77 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en
afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.
Stk. 6.
Forinden
afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige
beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet
mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.
Stk. 7.
Der svares afgift efter stk. 2 eller
5, selv om medlemmet ikke har været skattepligtigt her i landet i den
periode,
hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted.
»
Stk. 2.
Af kontante udbetalinger af indbetalte bidrag
efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, stk. 4 og 9, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af den kontante
udbetaling.
Stk. 3.
Kontante udbetalinger af indbetalte bidrag
til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og
stk. 3,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes i den skattepligtige
indkomst.
Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens
§ 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det
indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den
skattepligtige
indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001,
anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6,
satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for
kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter
personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter
personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse
med kontant udbetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse.
Stk. 4.
Overførsel af efterlønsbidrag efter
§ 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til
en pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som en indbetaling
til pensionsordningen.
Stk. 5.
Ved overførsel af efterlønsbidrag efter
§ 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til
en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den
skattepligtige
indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i stk. 3, 2.-4. pkt.«
33.
I
§ 49
A, stk. 6
og
7,
udgår »eller 5«.
Stk. 8.
Når afgiftspligt indtræder som følge af en
tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften
tilbageholdes ved tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden
3 hverdage (bankdage) efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal
underrettes
om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6 og § 39 finder
tilsvarende anvendelse.
34.
I
§ 49 A, stk. 8,
ændres »som følge
af en tilbagebetaling« til: »som følge af kontant udbetaling«, og
»tilbagebetalingen«
ændres 3 steder til: »den kontante udbetaling«.
§ 49 B.
---
Stk. 2.
Af tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag
efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald, jf. § 31,
stk. 1, i lov om fleksydelse, svares en afgift på 30 pct. af
tilbagebetalingsbeløbet.
Stk. 3.
Kontant tilbagebetaling af bidrag til fleksydelsesordningen
efter § 31, stk. 2, 4. pkt., i lov om fleksydelse medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kontant tilbagebetaling efter
forskrifter
udstedt med hjemmel i § 33 i lov om fleksydelse medregnes tillige ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.
Stk. 4.
Overførsel af en fleksydelsesordning
efter § 31, stk. 2, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående
eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som
indbetaling til pensionsordningen.
Stk. 5.
Ved overførsel af
en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 3. pkt., i lov om
fleksydelse til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning
svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.
Stk. 6.
Forinden
afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige
beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet
mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.
35.
I
§ 49 B, stk. 2,
indsættes efter
»Af«: »kontante«, og »§ 31, stk. 1,« ændres til: »§ 31,
stk. 2. nr. 1, og stk. 4,«.
36.
§ 49 B, stk. 3-5,
affattes
således:
»
Stk. 3.
Kontante tilbagebetalinger af bidrag til
fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3,
i lov om fleksydelse medregnes i den skattepligtige indkomst, og beskatningen
sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåde i forbindelse med kontant
tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag efter denne bestemmelse.
Stk. 4.
Overførsel af fleksydelsesbidrag efter
§ 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en pensionsordning
omfattet af kapitel 1 behandles ikke som en indbetaling til
pensionsordningen.
Stk. 5.
Ved overførsel af fleksydelsesbidrag efter
§ 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en udenlandsk
pensionsordning
medregnes det overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen
sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt.«
37.
I
§ 49
B, stk. 6
og
7,
udgår
»eller 5«.
Stk. 7.
Der svares afgift efter stk. 2 eller 5,
selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode,
hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted.
Stk. 8.
Når afgiftspligt indtræder som følge af en
tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om
fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved
tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage
(bankdage)
efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal underrettes om
tilbageholdelsen.
§ 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.
38.
I
§ 49 B, stk. 8,
indsættes efter
»som følge af«: »kontant«, og »tilbagebetalingen« ændres 3 steder til: »den
kontante tilbagebetaling«.
Stk. 9.
Afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder
staten.
39.
I
§ 49
B, stk. 9,
udgår »efter stk. 2 og 5«.
§ 53 B.
---
Stk. 6.
Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som
nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske
kapitalpensionsordninger
med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet
efter ejerens fyldte 60. år, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt
livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Udbetalingerne medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares
af indbetalinger, som forsikringstageren eller den pensionsberettigede har
foretaget i perioden efter, at vedkommende blev skattepligtig til respektive
hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst jf. stk. 4 og § 53 A, stk. 2.
40.
I
§ 53
B, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »efter ejernes fyldte 60. år« til:
»,
efter efterlønsalderen
er opnået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 2
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7. juni
2006 og ved § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende
ændring:
§ 8.
---
f)
indbetalinger til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
bortset fra indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages for
modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
modtagere af delpension i henhold til lov om delpension, modtagere af
førtidspension i henhold til lov om social pension eller § 6,
stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social
pension og andre love (Førtidspensionsreform), modtagere af kontanthjælp,
revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov
om aktiv socialpolitik, modtagere af ydelser efter §§ 42 og 43 i lov om
social service, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om
integration
af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter
lov om fleksydelse, modtagere af dagpenge og aktiveringsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., modtagere af godtgørelse i henhold til lov om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
modtagere af overgangsydelse eller efterløn i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse,
jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og modtagere af jobrotationsydelse
efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 11,
stk. 5,
1. I
§ 8, stk. 1, litra f,
udgår ”overgangsydelse
eller”.
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 515 af 7. juni
2006, § 10 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og senest ved § 3 i lov
nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
1.
§ 2,
stk. 1, nr. 9,
affattes således:
9)
Erhverver indkomst
i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20,
stk. 1 og 2, samt indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1.
»9)
Erhverver indkomst
i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1 og
2, indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 46, stk. 1, indkomst i form af kontante udbetalinger af efterlønsbidrag som
nævnt i pensionsbeskatningslovens §
49
A, stk. 3 og 5, samt indkomst i form af kontante
tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 49 B, stk. 3 og 5.«
§ 5 A. ---
Stk. 3.
Pensionsudbetalinger, efterløn,
overgangsydelse, ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13,
medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse
af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol
om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette
afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger
nedsættelsesbeløbet.
2.
I
§
5 A, stk. 3,
udgår
»overgangsydelse,«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (7. februar 2007) - L 154 Retsinformation · 7. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) Retsinformation · 28. marts 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) Retsinformation · 22. november 2011
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer samt tekniske justeringer af Forårspakke 2.0) Retsinformation · 8. oktober 2009
- Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) Retsinformation · 29. december 2011
- Dispensation til nedsat pensionsudbetalingsalder for flyvende personel SKM-databasen · 28. oktober 2025