Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning mv.)

2006/1 LSF 65Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet7. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. november 2006 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om fleksydelse

(Forhøjelse af

fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning mv.)

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 4.

november 2005, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 565 af 9. juni 2006,

foretages følgende ændringer:

§ 1

1.

I

§ 1

udgår »fra det 60. år«.

2.

Efter § 1

indsættes i

kapitel 2

:

»

§ 1 a.

Fleksydelsesalderen er 60 år.

Stk. 2.

Fleksydelsesalderen er dog:

1)

60½ år for personer,

der er født fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959.

2)

Læs alt

61 år for personer,

der er født fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959.

3)

61½ år for personer,

der er født fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.

4)

62 år for personer,

der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

I 2015 og

herefter hvert 5. år beregnes, om fleksydelsesalderen for personer født efter

den 31. december 1962 skal reguleres.

Stk. 4.

Fleksydelsesalderen

for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den

gennemsnitlige

levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks

opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden

opgøres

som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Fleksydelsesalderen fastsættes

af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år

tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år og fratrukket en

forudsat fleksydelses- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Der afrundes til

nærmeste halve år. Fleksydelsesalderen reguleres med højst 1 år ad gangen.

Fleksydelsesalderen

fastsættes med

virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori

fleksydelsesalderen

reguleres.«

3.

§ 2, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1)

har nået fleksydelsesalderen,

jf. § 1 a,«.

4.

§ 2, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4)

senest fra det 30. år

har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse

og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i

sammenlagt

mindst 30 år, jf. dog § 2 a,«.

5.

§ 2, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

6.

I

§ 2, stk. 3,

som bliver stk. 2,

indsættes efter »stk. 1, nr. 4«: », og § 2 a«.

7.

Efter

§ 2

indsættes:

»

§ 2 a.

Personer,

der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf.

§ 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af

fleksydelsesbidrag

til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1

a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden

for

de seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999

og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Stk. 2.

Personer,

der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet

til

optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af

en

anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1.

juli

1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til

mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.

Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 3.

Personer,

der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan

opfylde

kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt

medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af

efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst

det

tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.

Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer, der er født før den

1.

juli 1964, som har været uafbrudt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse

og

uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag

fra

tilmeldingen til fleksydelsesordningen, er det dog tilstrækkeligt, at

perioden

udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 4.

Personer,

der er omfattet af stk. 3, skal højst indbetale efterlønsbidrag eller

fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis personen inden den 1. januar 2008

har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag forud for det fyldte 35.

år,

får personen et tilsvarende antal bidragsfri perioder.

Stk. 5.

Personer,

der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan

opfylde

kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af

en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller

fleksydelsesbidrag i mindst 30 år, og senest fra personen er fyldt 32 år.

Stk. 6.

For

personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er

fritaget

for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen har fået udstedt et

efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen

efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4.

Stk. 7.

Kommunen

kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag

ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-4 er opfyldt. Tilladelsen kan

gøres

betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om bidragsfri perioder efter

stk. 4.«

8.

Efter

§ 3

indsættes:

»Fortrydelsesordning

§ 3 a.

En person, der tilmeldes fleksydelsesordningen, og som forud for tilmeldingen

har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen, kan opnå ret til

fleksydelse efter denne lov, hvis den pågældende

1)

indtil tilmeldingen

til fleksydelsesordningen uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse

a)

senest fra det 24.

år, hvis personen er født den 1. januar 1973 eller senere, eller

b)

senest fra 1. januar

1997, hvis personen er født før den 1. januar 1973, og

2)

har indbetalt

fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmelding til fleksydelsesordningen indtil

fleksydelsesalderen.

Stk. 2.

Det er en

betingelse, at tilmeldingen til fleksydelsesordningen sker mindst 15 år, før

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.

Stk. 3.

Personer,

der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31. maj 1964, kan uanset

stk. 2 få ret til fleksydelse, hvis de er tilmeldt fleksydelsesordningen

senest 15 år, før de fylder 62 år.

Stk. 4.

For

personer, der indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har indbetalt

efterlønsbidrag efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som

ikke senere er tilbagebetalt, medregnes indbetalingerne til opfyldelse af

kravene i stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Fleksydelsens størrelse fastsættes efter bestemmelserne i § 17, dog

således at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ikke

har

indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr.

4, og § 2 a. Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste

beløb

for hvert hele års manglende bidragsbetaling.

Stk. 6.

Der kan

ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 7.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne

bestemmelse.«

9.

§ 7

affattes således:

»

§ 7.

Kommunen

opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det

er

konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.

Stk. 2.

Kommunen

skal indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år,

der

kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5.

Efter overgangen til fleksydelse opkræver kommunen bidrag, indtil personens

ret

til fleksydelse ophører.«

10.

I

§ 8, § 17, stk. 1,

og

§ 32, stk. 1

, ændres »lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel« til: »lov om sygedagpenge«.

11.

I

§ 17, stk. 2, nr. 3,

ændres »§ 1

i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om sygedagpenge eller

lov

om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.

12.

I

§ 17, stk. 3,

indsættes efter 1.

pkt.:

»Beregningen af fleksydelse på grundlag af indtægter efter

stk. 2, nr. 4-6, sker på baggrund af indtægten før fradrag for pensioner

og arbejde.«

13.

§ 18, stk. 2

og

3

, affattes således:

»

Stk. 2.

Pengeinstitutter,

livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder,

der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har

pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede

pensionsrettigheder

kort før og kort efter det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen,

jf.

§ 1 a. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger

indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det

tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle

øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om

indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af

skatteministeren

efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for

indeholdelse efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8

F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85

og

86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning

sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver

oplysningerne i elektronisk form til kommunerne.

Stk. 3.

Ved behandling af ansøgningen om

fleksydelse opgør kommunen den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger

på

tidspunktet umiddelbart før, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1

a.

Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i

stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet

af

ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det tidspunkt,

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, af de i stk. 1, 2.

pkt.,

nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2,

nr.

2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2,

nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende

livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse

ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf.

§ 1 a. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har

endvidere pligt til over for kommunen at erklære, om oplysningerne, der er

indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.«

14.

§ 18, stk. 6

og

7

, affattes således:

»

Stk. 6.

En person, der overgår til fleksydelse, og som efter det tidspunkt,

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, indbetaler på en

pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal

løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen.

Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen

indgår i beregningen efter stk. 4. Kommunen foretager omberegningen

efter

stk. 4 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på

pensionsordningen.

Stk. 7.

Ved indbetaling på en § 15

A-pensionsordning efter det tidspunkt, personen har nået fleksydelsesalderen,

jf. § 1 a, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt

til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt,

hvor

retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Principperne i

stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt

til over for kommunen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.«

15.

I

§ 18

indsættes efter

stk. 8

som nye stykker:

»

Stk. 9

. Pensionsopgørelsen

efter stk. 2-8 tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den

pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år,

men inden fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Reglerne i stk. 2-8

finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 10.

Reglerne i

stk. 9, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det

omfang pensionen har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse,

arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

16.

I

§ 20

indsættes som

stk. 3

og

4

:

»

Stk. 3

. For arbejde

med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid

gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foretages

fradrag for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007 niveau) i et

kalenderår for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med

den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb

svarende til sygedagpengenes højeste beløb på timebasis, ansættes den dog til

dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kroner i et kalenderår

foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen

sker første gang den 1. januar 2008. Det regulerede beløb afrundes til

nærmeste

hele kronebeløb. Der udbetales ikke fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid

overstiger 128 timer i en kalendermåned.

Stk. 4.

Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor

personen overgår til eller ophører med at modtage fleksydelse.«

17.

I

§ 21, stk. 1,

indsættes efter »virksomhed,

i«: »og umiddelbart forud for«.

18.

§ 22, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2.

Retten til

fleksydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor personen når

folkepensionsalderen,

jf. lov om social pension, eller ved personens død.«

19.

§ 31

affattes således:

»

§ 31.

En person,

som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden

for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen

anmoder kommunen om det, inden retten til fleksydelse ophører, jf. § 22,

stk. 2. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter

eget valg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Indbetalte

fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kontant, hvis

1)

personen får tilkendt

førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende

udenlandsk lovgivning,

2)

personen har nået

fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, er udmeldt af fleksydelsesordningen og

skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,

3)

personen emigrerer og

skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse, eller

4)

tilbagebetalingsbeløbet

ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats, og personen skriftligt har

fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse.

Stk. 3.

En person,

der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har nået folkepensionsalderen,

jf.

lov om social pension, uden at have fået fleksydelse, skal have det

indbetalte

bidrag tilbage kontant.

Stk. 4.

Dør en

person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. § 22, stk. 2,

betales fleksydelsesbidragene kontant tilbage til boet efter personen.«

20.

§ 33

affattes således:

»

§ 33.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om tilbagebetaling af

fleksydelsesbidrag.«

21.

Efter

§ 39

indsættes:

»

§ 39 a.

Beskæftigelsesministeren

fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs § 1 a.«

22.

§§ 40

og

42-44

ophæves.

23.

§ 41

ophæves.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2.

Denne lovs

§ 1, nr. 19, 20 og 23, træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 3.

Denne lovs

§ 1, nr. 5 og 6, har virkning for personer, der tilmeldes eller selv

tilmelder sig fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 4.

Denne lovs

§ 1, nr. 12, har virkning ved beregning af fleksydelse for personer, der

overgår til fleksydelse fra 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 5.

§ 1 a,

stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, samt denne lovs

§ 1, nr. 15 og 21, træder i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 6.

Personer,

der er født i perioden fra 1. juni til 30. juni 1960, som tidligere har

fravalgt at betale efterlønsbidrag, og som tilmeldes fleksydelsesordningen

med

virkning fra 1. januar 2007, kan uanset bestemmelsen i §

3 a, stk. 2, som affattet i denne lovs §

1, nr. 8, få ret til fleksydelse, hvis de senest den 31. januar 2007 meddeler

kommunen, at de ønsker at indbetale bidrag til fleksydelsesordningen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

I.

Indledning

;............................................................................

.................

6

II.

Lovforslagets indhold

;...........................................................................

7

1.

Gradvist højere

fleksydelsesalder

....................................................

7

1.1.

Gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen

.........................

7

1.2.

Indeksering af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet fra 2025

;.............................................................................

7

2.

Mere fleksibel

fleksydelsesordning

..................................................

7

2.1.

Ændrede regler for indbetaling af fleksydelsesbidrag, herunder en

længere bidragsperiode.

................................

7

2.2.

Fortrydelsesordning for personer, der i første omgang har fravalgt at

indbetale bidrag til efterlønsordningen.

...........

7

2.3.

Lempeligere regler for fradrag for arbejdsindkomst for fleksydelsesmodtagere

med en lav timeløn.

.........................

8

2.4.

Opgørelse af og fradrag for skattebegunstigede pensionsordninger, der

udbetales mellem det fyldte 60. år og fleksydelsesalderen.

......................................................

9

3.

Andre elementer (uden

for velfærdsreformen)

.................................

10

3.1.

Konsekvensændringer og justeringer i fleksydelsesordningen.

.......................................................

10

III.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

............

11

IV.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

.............

12

V.

Miljømæssige konsekvenser

..................................................................

12

VI.

Administrative konsekvenser for borgerne

............................................

12

VII.

Forholdet til EU-retten

;..........................................................................

12

VIII.

Hørte myndigheder og organisationer

..................................................

12

IX.

Sammenfattende skema

;.........................................................................

13

I. Indledning

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006

mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og

investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i

fleksydelsesordningen.

Det fremgår af aftalen:

»Reglerne om fleksydelse, herunder aldersgrænser og

bidragsregler, justeres parallelt med ændringerne i reglerne for

efterlønsordningen,

der hvor der er parallellitet mellem de to regelsæt. I forlængelse af den

kommende redegørelse om førtidspensionsreformen vil det blive overvejet, om

der

er behov for justeringer af reglerne for tilbagetrækning for personer, der er

over 60 og er nedslidte.«

Herudover foretages en række konsekvensændringer, blandt

andet som følge af at personer, der er født før den 1. juli 1939, er overgået

til folkepension og dermed ikke længere kan modtage fleksydelse.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag

til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat

til staten, forslag til lov om ændring af lov om social pension, forslag til

lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v.,

forslag til lov om ændring af lov om delpension, forslag til lov om ændring

af

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og forslag

til

lov om seniorjob.

II. Lovforslagets indhold

1. Gradvist højere fleksydelsesalder

1.1. Gradvis forhøjelse af

fleksydelsesalderen

På samme måde som i efterlønsordningen foreslås en gradvis

forhøjelse af fleksydelsesalderen.

Efter de gældende regler er fleksydelsesalderen 60 år. Ved

fleksydelsesalderen forstås det tidspunkt, hvor overgang til fleksydelse

tidligst vil kunne ske, hvis betingelserne for ret til fleksydelse i øvrigt

er

opfyldt.

Det foreslås, at fleksydelsesalderen hæves gradvist til 62

år fra 2019 og frem til 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65

år til 67 år fra 2024 og frem mod 2027, jf. forslag til lov om ændring af lov

om social pension. Tilbagetrækningsalderen for fleksydelse hæves med ½ år ad

gangen i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, således at fleksydelsesalderen

den 1. januar 2022 er 62 år.

Fleksydelsesperioden vil fortsat være 5 år.

Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres

ikke af ændringerne. For dem vil fleksydelsesalderen fortsat være 60 år.

Det foreslås, at reglerne om forhøjelsen af

fleksydelsesalderen træder i kraft den 1. juli 2009. Indtil da er

fleksydelsesalderen fortsat 60 år.

Reglerne om forhøjelse af fleksydelsesalderen er nærmere

beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

1.2. Indeksering af aldersgrænserne i

tilbagetrækningssystemet

Det foreslås at indeksere fleksydelsesalderen på samme måde

som efterlønsalderen og folkepensionsalderen, således at

tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levetid.

Der skal derfor beregnes, om der skal ske en regulering af

fleksydelsesalderen. Beregningen sker hvert 5. år, første gang i 2015, og

reguleringer af aldersgrænsen indfases med et varsel på 10 år.

Aldersgrænsen reguleres med ½ eller højest 1 år ad gangen

afhængig af udviklingen i levetiden.

Forslaget indebærer, at fleksydelsesalderen vil kunne stige

igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget

yderligere

i forhold til 2004-05. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes

fleksydelsesalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Indekseringsmekanismen er nærmere beskrevet i

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

2. Mere fleksibel fleksydelsesordning

2.1. Ændrede regler for indbetaling af fleksydelsesbidrag,

herunder en længere bidragsperiode

Fleksydelsesordningen vil med forslaget i højere grad blive

målrettet mod personer med mange år på arbejdsmarkedet.

En person skal fremover indbetale fleksydelsesbidrag og

eventuelt efterlønsbidrag i 30 år for at få ret til fleksydelse mod nu kun 25

år. Personen skal endvidere påbegynde indbetalingerne af fleksydelses- eller

efterlønsbidrag

senest ved det fyldte 30. år.

Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter der højst kan

indbetales bidrag i sammenlagt 30 år, indtil personen når

fleksydelsesalderen.

Dette svarer til reglerne i efterlønsordningen.

Efter overgangen til fleksydelse skal personen igen, som

efter de gældende regler, betale bidrag, så længe der modtages fleksydelse.

Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres

ikke af ændringerne.

Der fastsættes forskellige overgangsregler for den

forlængede bidragsperiode for personer, der er mellem 29 og 47 år ved

udgangen

af 2006. Der vil i den forbindelse være krav om uafbrudt indbetaling af

fleksydelses- eller efterlønsbidrag senest fra 1. januar 2008.

Reglerne om krav til optjeningsperiode, herunder længere

bidragsperiode, er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets

§ 1,

nr. 4 og 7.

2.2. Fortrydelsesordning for personer, der inden

tilmeldingen til fleksydelsesordningen havde fravalgt at indbetale

efterlønsbidrag

Efter de gældende regler bliver en person, der visiteres

til fleksjob, automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Ved vurdering af, om

personen kan optjene ret til fleksydelse, medregnes perioder med medlemskab

af

en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag. Hvis personen har

fravalgt efterlønsordningen og dermed indbetaling af efterlønsbidrag, vil

personen ofte ikke kunne optjene ret til fleksydelse. Der er efter de

gældende

regler ikke mulighed for at fortryde fravalget.

For at sikre en tilbagetrækningsmulighed for personer, der

har en lang arbejdsmarkedstilknytning, foreslås det, at der på samme måde som

i

efterlønsordningen indføres en fortrydelsesmulighed i fleksydelsesordningen

med

henblik på at give de, der i første omgang har valgt indbetalingen af

efterlønsbidrag fra, mulighed for alligevel at kunne optjene ret til

fleksydelse. Fortrydelsesordningen kan kun benyttes ved den første tilmelding

til fleksydelsesordningen. Begrundelsen for forskellen i

fortrydelsesordningerne

i fleksydelsesordningen henholdsvis efterlønsordningen er de særlige forhold,

der gør sig gældende i fleksydelsesordningen, herunder at der ikke er krav om

medlemskab af en arbejdsløshedskasse efter tilmeldingen til

fleksydelsesordningen.

Tilmeldingen skal ske senest 15 år før fleksydelsesalderen.

Det foreslås, at der indføres en undtagelse til kravet om

tilmelding til fleksydelsesordningen senest 15 år før fleksydelsesalderen,

således at personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31.

maj 1964, kan tilmelde sig senest 15 år, før de fylder 62 år. Dermed sikres

det, at disse personer ikke mister muligheden for at tilmelde sig ordningen i

perioden fra lovens ikrafttræden 1. januar 2007, og indtil reglerne om

forhøjelse

af fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet i

forslagets

§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2009.

Målgruppen for undtagelsesbestemmelsen er ikke fuldstændig

den samme som i efterlønsordningen. Man kan kun overgå til fleksydelse fra

den

1. i en måned, og som følge heraf er der behov for den beskrevne

undtagelsesbestemmelse

for personer, der er født op til en måned tidligere end målgruppen i

efterlønsordningen. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 2,

stk. 6.

For at kunne benytte fortrydelsesordningen vil der for

personer, der ikke er fyldt 34 år inden udgangen af 2006, være krav om

uafbrudt

medlemskab af en arbejdsløshedskasse fra det 24. år, mens der for personer,

der

er fyldt 34 år, vil være et krav om uafbrudt medlemskab fra den 1. januar

1997.

En person, der benytter sig at fortrydelsesmuligheden, skal

indbetale fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til

fleksydelsesordningen, indtil fleksydelsesalderen nås, og perioden skal

mindst

være 15 år.

Hvis personen ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen

indbetaler efterlønsbidrag, medregnes indbetalt bidrag til opfyldelsen af

kravene om indbetaling af fleksydelsesbidrag. Hvis personen ved tilmeldingen

til fleksydelsesordningen har benyttet sig af fortrydelsesordningen i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., anses kravet om tilmelding senest 15 år, før

fleksydelsesalderen er nået, for opfyldt, og personen fortsætter med at

betale

fleksydelsesbidrag efter fortrydelsesordningen i forslagets § 1, nr. 8.

Fortrydelsesmuligheden vil give personen ret til

fleksydelse efter de almindelige regler, dog vil fleksydelsen blive reduceret

i

forhold til det antal år, personen skulle have indbetalt til

fleksydelsesordningen.

Den mulige fleksydelse nedsættes med 2 pct. af den

maksimale sygedagpengesats for hvert hele års manglende bidrag.

Der vil ikke kunne efterbetales manglende bidrag.

Det foreslås, at fortrydelsesordningen træder i kraft den

1. januar 2007.

Reglerne om fortrydelsesordningen er nærmere beskrevet i

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.

2.3. Lempeligere regler om fradrag for

arbejdsindkomst for fleksydelsesmodtagere med en lav timeløn

Efter de gældende regler udbetales fleksydelsen månedsvis,

jf. lovens § 22, og der sker fradrag i fleksydelsen, hvis en

fleksydelsesmodtager arbejder i ydelsesperioden, jf. lovens §§ 20 og 21.

Fradraget sker time-for-time, dvs., at fleksydelsen i den enkelte måned

nedsættes med 1/160,33 for hver times arbejde. Har fleksydelsesmodtageren

arbejdet i 15 timer i en måned, nedsættes fleksydelsen med 15/160,33. For

hver

arbejdstime sker der således fradrag med den relevante fleksydelsessats

opgjort

på timebasis, fx 81,95 kr. pr. time (2006 niveau).

Hvis fleksydelsesmodtagerens arbejdstid ikke kan

kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer eller i øvrigt efter de

gældende

regler kan anses for kontrollabel, foretages fradraget dog ved at omregne

indtægten fra arbejdet til timer ved at dividere indtægten med den til enhver

tid gældende omregningssats (173,24 kr. (2006 niveau)). Fleksydelsen i

ydelsesmåneden nedsættes med 1/160,33 for hver time, der er fremkommet efter

omregningen af indtægten.

De nærmere regler for, hvornår et arbejde anses for at være

kontrollabelt, er fastsat i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om

supplerende dagpenge.

Reglerne om fradrag er de samme – uanset om timelønnen er

høj eller lav.

Den timeløn, som fleksydelsesmodtagere kan opnå ved

supplerende arbejde, er i de fleste tilfælde højere end fleksydelsessatsen

pr.

time, og de gældende fradragsregler rummer derfor også for de fleste et

incitament

til at arbejde i ydelsesperioden. Men for fleksydelsesmodtagere med en lav

timeløn er den økonomiske gevinst pr. arbejdstime forholdsvis beskeden, og de

har derfor mindre incitament til at arbejde i ydelsesperioden.

Det foreslås derfor, at der indføres et lempeligere fradrag

for personer med lav timeløn, mens der for personer med en relativ høj

timeløn

vil ske fradrag efter de gældende regler.

Det lempeligere fradrag for arbejdsindkomst gives til

personer, der har en timeløn under den gældende omregningssats for løn ved

ukontrollabel arbejdstid (omregningssatsen) efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. 173,24 kr. (2006 niveau). Hvis timelønnen

er lavere end omregningssatsen, bliver fradraget i fleksydelsen pr. time

reduceret med en faktor svarende til den faktiske timeløn divideret med

173,24

kr. En person med en timeløn under omregningssatsen vil dermed få fradraget

et

mindre beløb end i dag pr. arbejdstime. I praksis sker det ved at fradrage

for

færre timer, end den pågældende har arbejdet. Lavtlønnede får således et

mindre

fradrag og mere udbetalt af deres fleksydelse.

For lavtlønnede fleksydelsesmodtagere, som har et arbejde,

hvor arbejdstiden ikke er kontrollabel, sker der allerede efter de gældende

regler omregning af lønnen til timer. Det foreslås derfor, at reglen alene

kommer til at omfatte indtægter fra arbejde med en kontrollabel arbejdstid.

Det lempeligere fradrag gives for lønindkomst op til de

første 30.000 kr. pr. kalenderår (2007 niveau). Ved lønindkomst herudover

sker

der fradrag efter de almindelige regler, dvs. efter time-for-time princippet.

30.000 kr.-grænsen skal imødegå, at lavtlønnede får en højere samlet indkomst

ved valg af fleksydelse med supplerende indkomst fra deltidsarbejde end ved

fuldtidsarbejde.

Reglerne for det lempelige fradrag skal ikke kunne udnyttes

ved, at en person arbejder i mange timer til en meget lav timeløn, herunder

at

en person arbejder på fuld tid, samtidig med at der udbetales fleksydelse.

Det foreslås derfor, at timelønnen efter arbejdsmarkedsbidrag

mindst skal svare til højeste sygedagpenge på timebasis (90,05 kr. 2006

niveau). En timeløn, der er lavere end det, ansættes i fradragsmæssig

henseende

til at udgøre et beløb, der svarer til højeste sygedagpenge.

Det foreslås videre, at der indføres en mindsteudbetalingsregel

i forbindelse med det lempede fradrag, således at der ikke kan udbetales

fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer pr.

kalendermåned.

Denne mindsteudbetalingsregel svarer grundliggende til

reglen i efterlønsordningen om, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den

faktiske arbejdstid overstiger 29,6 timer pr. uge, men da fleksydelse

udbetales

månedsvis, fastsættes grænsen for mindsteudbetaling i forhold hertil.

Det foreslås endelig, at beløbet på de 30.000 kr. nedsættes

forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor personen indtræder i eller udtræder af

fleksydelsesordningen.

Reglerne om det lempeligere fradrag for arbejdsindtægter er

nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.

2.4. Opgørelse af og fradrag for

skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år

og

fleksydelsesalderen

Efter de gældende regler foretages der fradrag i

fleksydelse for pension på grundlag af den indberettede værdi af pågældendes

pensionsformue ved det fyldte 60. år. Ved løbende udbetaling af pension

foretages der fradrag for den årlige ydelse.

Som hovedregel har oprettelse af nye pensionsordninger,

indbetalinger af bidrag/præmie og rentetilskrivninger efter 60-års dagen

efter

gældende ret ikke betydning for pensionsfradraget. Tilsvarende har ophævelse

af

pensionsordningen eller negativ rentetilskrivning efter 60-års dagen heller

ingen betydning.

Når fleksydelsesalderen hæves, jf. forslagets § 1, nr.

2, vil aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger

blive hævet/justeret tilsvarende, dels for at sikre overensstemmelse mellem

fleksydelsesalderen og lovgivningens øvrige ordninger for tilbagetrækning,

dels

for at sikre, at der ikke utilsigtet sker et mindre fradrag i fleksydelsen

ved,

at de skattebegunstigede ordninger udbetales før fleksydelsesalderen.

Skatteministeren vil senere fremsætte lovforslag om de nye

regler for aldersgrænser for udbetaling af pensioner. Ifølge velfærdsaftalen

skal ændringerne gælde for nytegnede ordninger. Det betyder, at der i

princippet

vil gå op til 45 år, før der for alle er overensstemmelse mellem

aldersgrænserne i fleksydelsesreglerne og pensionsbeskatningsreglerne. Indtil

da, vil det være nødvendigt med regler, der sikrer, at man ikke ved at hæve

sin

pension før fleksydelsesalderen kan nedbringe eller helt undgå fradraget.

Forslaget om at hæve fleksydelsesalderen gør det nødvendigt

at ændre reglerne for opgørelse af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag.

Dette skal ses i sammenhæng med reglerne om det tidligst mulige tidspunkt for

udbetaling af pension uden særlig skattemæssig konsekvens (afgift på 60

pct.).

Hensigten er at sikre, at man ikke kan undgå

pensionsfradraget ved at hæve pensionsordningen efter 60-års dagen, men før

overgangen til fleksydelse. Indbetalinger og rentetilskrivninger efter 60-års

dagen vil også medføre fradrag, fordi pensionsformuen fra 2019 bliver

indberettet umiddelbart før den forhøjede fleksydelsesalder.

Det foreslås, at opgørelsen af pensionsformuen ved

fleksydelsesalderen tillægges pensionsbeløb, som er udbetalt i

overensstemmelse

med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår efter det 60. år, men inden

fleksydelsesalderen. Pengeinstitutter mv. får pligt til at oplyse om

udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af

pensionsformuen ved fleksydelsesalderen. Reglerne om opgørelse af

pensionsformuen,

indberetning, fradragsberegning mv. vil i øvrigt finde anvendelse.

Det foreslås endvidere, at opgørelsen af

beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved fleksydelsesalderen ikke

tillægges

udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har

medført

fradrag i udbetalt ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp

efter personens fyldte 60. år, men inden fleksydelsesalderen. Dermed sikres

det, at pension, der har medført fradrag i ledighedsydelse,

arbejdsløshedsdagpenge

eller kontanthjælp ikke også vil medføre fradrag i fleksydelsen.

Pengeinstitutter mv. vil have pligt til at indberette

udbetalinger fra disse ordninger. Udbetalinger fra private og

arbejdsgiverrelaterede kapitalpensionsordninger og private

ratepensionsordninger eller private løbende pensionsordninger medfører ikke

fradrag i ledighedsydelse. Derimod vil udbetalinger fra disse

pensionsordninger

under visse omstændigheder medføre fradrag i kontanthjælp, jf. lov om aktiv

socialpolitik.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet har efter de gældende

regler adgang til at fastsætte nærmere regler om fradrag i fleksydelse for

pensioner. Denne adgang vil i forbindelse med forslaget blive anvendt til at

fastsætte regler for, hvorledes udbetalinger fra en løbende pensionsordning

fordeles ud på hele fleksydelsesperioden.

Reglerne om pensionsfradraget er nærmere beskrevet i

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 13-15.

3. Andre elementer (uden for velfærdsreformen)

3.1. Konsekvensændringer og justeringer i

fleksydelsesordningen

Ved lov nr. 287 af 19. maj 1999 blev folkepensionsalderen

nedsat fra 67 år til 65 år. Nedsættelsen gjaldt dog ikke personer, der var

født

før den 1. juli 1939. Efter de gældende regler i lov om fleksydelse kunne

personer, der var født før den 1. juli 1939, modtage fleksydelse frem til de

fyldte 67 år. Som følge af, at nedsættelsen af folkepensionsalderen er fuldt

indfaset pr. 1. juli 2006, og at personer, der er født før den 1. juli 1939,

er

overgået til folkepension, er der ikke længere behov for særlige bestemmelser

i

lov om fleksydelse for denne persongruppe.

Forslaget indeholder endvidere konsekvensændringer som

følge af, at lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel

(barselloven) har erstattet lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Justeringerne omfatter reglerne om tilbagebetaling af

fleksydelsesbidrag.

Efter de gældende regler kan en person, der har indbetalt

fleksydelsesbidrag, anmode om at få indbetalte bidrag tilbagebetalt. Bidraget

skal

som hovedregel overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning, medmindre

personen ikke har eller ikke kan indbetale til en sådan ordning. I så fald

skal

bidraget indbetales til en bestående eller nyoprettet privat ordning. Hvis

personen har nået fleksydelsesalderen, har fået tilkendt førtidspension, ikke

ved fortsat tilmelding og indbetaling af fleksydelsesbidrag kan optjene ret

til

fleksydelse, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange

dagpengesatsen, udbetales beløbet dog kontant.

De gældende regler om overførsel af tilbagebetalte

fleksydelsesbidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning eller, hvis en sådan

ikke haves, til en privat pensionsordning, kan betyde, at nettoværdien af

tilbagebetalte

bidrag, på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på tidspunktet

for

udbetalingen fra pensionsordningen, bliver mindre end nettoudgiften til

indbetalte fleksydelsesbidrag efter skattefradrag.

Det foreslås, at personen kan få tilbagebetalte

fleksydelsesbidrag indbetalt på en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter

eget valg. Forslaget om, at den udenlandske pensionsordning kan vælges frit,

er

begrundet i administrative problemer med at få klarlagt, om en udenlandsk

pensionsordning svarer til en dansk pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Sagerne er således besværlige - også for

borgeren. Forslaget indebærer en forenkling og lempelse for borgeren.

Forslaget indebærer, at princippet om overførelse til en

pensionsordning fastholdes, men der indføres valgfrihed med hensyn til

hvilken

pensionsordning, fleksydelsesbidraget kan overføres til. Personen har derfor

mulighed for at tage højde for sine individuelle beskatningsforhold.

Det foreslås endvidere at præcisere, i hvilke situationer

fleksydelsesbidrag kan tilbagebetales kontant.

Som noget nyt forslås det, at personer, der emigrerer, og

dermed rejser ud af Danmark for at bosætte sig i et andet land, også kan få

tilbagebetalt fleksydelsesbidrag kontant. Skatteministeren vil senere

fremsætte

lovforslag om beskatningen af tilbagebetalte fleksydelsesbidrag ved

emigration.

Endvidere foreslås det, at kommunen automatisk skal

udbetale fleksydelsesbidraget ved personens folkepensionsalder.

Regler om justeringer i tilbagebetalingen af

fleksydelsesbidrag er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets

§ 1, nr. 19.

III. Økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

Administrative konsekvenser

En implementering af forslagene til udmøntning af

velfærdsaftalen skønnes at medføre engangsudgifter af et vist omfang til

systemmæssige ændringer i de af SKATs systemer, der har berøring med

folkepensionsalderen eller fleksydelsesalderen. Det er ikke muligt på

nuværende

tidspunkt at konkretisere skønnet nærmere, idet den lange tidshorisont, som

forslagene opererer med, skaber for stor usikkerhed.

1. Gradvist højere fleksydelsesalder

1.1. Gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen

Antallet af fleksydelsesmodtagere har været stigende siden

ordningens start i 2001. I 2005 var der ca. 1.200 modtagere, og antallet

forventes at stige til ca. 5.000 i 2010. Det forventes, at omkring 10.000

personer

vil modtage fleksydelse i 2019, hvor forhøjelsen af fleksydelsesalderen

starter. Udgifterne til fleksydelse skønnes til ca. 1½ mia. kr. i 2019 (2007

niveau).

Ændringerne af fleksydelsesalderen medfører mindreudgifter

til fleksydelsen i en periode, jf. tabellen nedenfor.

Tabel 1.1.

Økonomiske konsekvenser af at forhøje fleksydelsesalderen fra 60 til 62 år.

År

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Mindreudgifter til fleksydelse i mio. kr. (i 2007

niveau)

-75

-125

-200

-275

-200

-75

Antallet af fleksydelsesmodtagere skønnes ikke at blive

påvirket nævneværdigt af forslaget på længere sigt, jf. de økonomiske

bemærkninger til forslaget om gradvis forhøjelse af efterlønsalderen.

1.2. Indeksering af aldersgrænserne i

tilbagetrækningssystemet fra 2025

Den foreslåede indekseringsmekanisme betyder, at fra 2025 og

frem reguleres aldersgrænserne for fleksydelse i takt med evt. stigning i

restlevetiden

for 60-årige. Fleksydelsesalderen fastsættes, så perioden med fleksydelse og

folkepension på længere sigt bliver omkring 19½ år.

Aldersgrænserne kan reguleres med ½ eller (højst) 1 år ad

gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Ændringer sker med et varsel på

10

år. Folkepensionsalderen skal reguleres tilsvarende, men 5 år senere.

Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, øges fleksydelsesalderen

ikke ud over det allerede besluttede (dvs. den bliver fortsat 62 år).

Der tages beslutninger om regulering hvert 5. år, første

gang i 2015. I forbindelse med en sådan beslutning vil der fremlægges skøn

over

de økonomiske virkninger.

Proceduren for regulering af aldersgrænserne er beskrevet i

bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 21.

2. Mere fleksibel fleksydelsesordning

2.1. Ændrede regler for indbetaling af

fleksydelsesbidrag, herunder en længere bidragsperiode

Forslaget betyder, at man for at opnå ret til fleksydelse

skal indbetale fleksydelsesbidrag eller være medlem af en a-kasse og betale

efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Indbetalingerne skal starte senest, når

man

fylder 30 år.

En person, som bliver visiteret til fleksjob, er typisk

over 35 år og vil dermed i praksis skulle have indbetalt til

efterlønsordningen

senest fra og med det 30. år. Der vil derfor kun være meget få, der kommer

til

at betale fleksydelsesbidrag længere end i dag. Den længere bidragsperiode i

fleksydelsesordningen skønnes derfor ikke at have nævneværdige økonomiske

konsekvenser.

2.2. Fortrydelsesordning for personer, der i

første omgang har fravalgt at indbetale bidrag til efterlønsordningen

Forslaget giver personer med lang arbejdsmarkedstilknytning,

der i første omgang har fravalgt efterlønsordningen – og dermed at

indbetale

efterlønsbidrag – mulighed for at tilmelde sig fleksydelsesordningen i

forbindelse med, at de bliver visiteret til et fleksjob, dog senest 15 år før

fleksydelsesalderen.

Fra 2008 og frem skønnes det, at et meget begrænset antal

personer årligt vil tilmelde sig fleksydelsesordningen via

fortrydelsesretten.

Tilsvarende skønnes merudgifterne til fleksydelse som følge

af indførelse af fortrydelsesordningen også at blive meget begrænsede.

Forslaget skønnes alt i alt ikke at have nævneværdige

økonomiske konsekvenser.

2.3. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomst

for fleksydelsesmodtagere med en lav timeløn

Forslaget vil betyde, at alle, som arbejder i

fleksydelsesperioden med en timeløn under omregningssatsen på 173,24 kr.

(2006

niveau), vil få udbetalt mere i fleksydelse. Arbejdsindkomsten omregnes til

fradragstimer

ved at dividere med omregningssatsen. Det lempeligere fradrag for lavtlønnede

gælder for arbejdsindkomst op til 30.000 kr. årligt (2007 niveau).

Arbejdsindkomst derudover fradrages time for time.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske

konsekvenser.

Det forventes, at forslaget vil betyde, at flere vil arbejde

i fleksydelsesperioden, og at flere vil overgå til fleksydelse. Disse

adfærdsvirkninger er ikke medregnet her, men indgår i opgørelsen over de

samlede

samfundsøkonomiske virkninger af reformen.

2.4. Opgørelse af og fradrag for

skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år

og

fleksydelsesalderen

Forslaget betyder, at tidspunktet for opgørelse af

pensionsformue og pensionstilsagn til normalt fradrag i fleksydelsen forhøjes

fra 60 år til den ny fleksydelsesalder i takt med forøgelsen af

fleksydelsesalderen.

Der er relativt få fleksjobvisiterede, som har store

pensionsformuer mv. Det betyder, at to års yderligere pensionsindbetaling og

to

års yderligere forrentning af pensionsformuerne ikke vil have nævneværdige

økonomiske

konsekvenser for fleksydelsesordningen.

3. Andre elementer (uden for velfærdsreformen)

3.1. Konsekvensændringer og justeringer i

fleksydelsesordningen

Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles

med kommunerne.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for

erhvervslivet

i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet.

Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har begrænsede positive administrative

konsekvenser for borgerne, idet personer, der ikke har benyttet sig af

fleksydelsesordningen, ikke længere behøver at ansøge om tilbagebetaling af

fleksydelsesbidrag, når de når folkepensionsalderen.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VIII. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget er forud for fremsættelsen sendt til høring i

Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Det Centrale

Handicapråd, Ankestyrelsen, Kristelig Fagforening og Kristelig

Arbejdsgiverforening.

IX. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter/Merindtægter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Forslagene om gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen mv.

bidrager med mindreudgifter til fleksydelse på ca. 75 mio. kr. i 2019

stigende til 275 mio. kr. i 2022, hvorefter mindreudgifterne falder til ca.

75 mio. kr. i 2024.

De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige

økonomiske konsekvenser.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, regioner og

kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Mindre administrative lettelser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Efter de gældende regler kan en person, der opfylder

betingelserne for ret til fleksydelse, overgå til fleksydelse fra det 60. år.

Forslagene er en konsekvens af, at fleksydelsesalderen

hæves, jf. forslaget i nr. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at fleksydelsesalderen og indekseringen af

fleksydelsesalderen fastsættes i en selvstændig paragraf.

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at fleksydelsesalderen er 60

år. Indtil den 1. juli 2009, hvor reglerne om fleksydelsesalderen træder i

kraft, vil fleksydelsesalderen således være 60 år.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at fleksydelsesalderen hæves

gradvist til 62 år fra 2019 og frem mod 2022. Dette sker samtidig med, at

folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år fra 2024 og frem mod

2027, jf. det fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension.

Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres

ikke af ændringerne. For dem vil fleksydelsesalderen fortsat være 60 år, jf.

stk. 1.

Tilbagetrækningsalderen for fleksydelse hæves med ½ år ad

gangen den 1. januar i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, således at

fleksydelsesalderen den 1. januar 2022 er 62 år, jf. stk. 2, nr. 1-4.

Fleksydelsesperioden vil fortsat være 5 år.

Det foreslås endvidere at indeksere aldersgrænserne for ret

til fleksydelse for personer, der er født efter den 31. december 1962,

således

at tilbagetrækningsalderen følger den stigende levetid, jf. stk. 3 og 4.

En tilsvarende indeksering er også foreslået i efterlønsordningen.

Til stk. 3 og 4

Det foreslås i stk. 3, at der i 2015, og derefter

hvert 5. år på baggrund af de objektive kriterier, der er nævnt i stk. 4,

beregnes, om fleksydelsesalderen skal reguleres.

Skal fleksydelsesalderen forhøjes, fastsættes

fleksydelsesalderen af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4. Det følger

af

forslagets § 1, nr. 21, at beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter

forslag til revision af § 1 a. Baggrunden herfor er, at der mellem

forligspartierne er enighed om, at en eventuel forhøjelse af

fleksydelsesalderen

skal ske ved lov. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 21.

Grundlaget for fastsættelsen af fleksydelsesalderen vil

ifølge stk. 4 være Danmarks Statistiks opgørelse af den gennemsnitlige

levetid for 60-årige i de 2 foregående år, dvs. det gennemsnitlige antal år,

som en 60-årig har tilbage at leve i, hvis deres dødelighed fremover svarer

til

det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Levetiden for

60-årige,

jf. stk. 4, defineres som 60 år tillagt den gennemsnitlige levetid for

60-årige.

Opgørelserne offentliggøres af Danmarks Statistik hvert år

i februar. Tallene er et gennemsnit for 2 år for at reducere tilfældige

udsving

fra år til år. Den resterende levetid opgøres af Danmarks Statistik for mænd

og

kvinder separat. Fastsættelsen af fleksydelsesalderen baseres på et simpelt

gennemsnit af levealderen for mænd og kvinder.

Fleksydelsesalderen reguleres, hvis den gennemsnitlige

levetid for 60-årige i de seneste 2 år efter Danmarks Statistiks opgørelser

overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år på grundlag af Danmarks

Statistiks

2006-opgørelse.

Fleksydelsesalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i

de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år og

fratrukket en forudsat fleksydelses- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Den

beregnede fleksydelsesalder afrundes til nærmeste halve år,

således at et resultat på f.eks. 62,7 år afrundes til 62,5

år, mens et resultat på f.eks. 62,8 år afrundes til 63 år.

Følgen vil

kunne blive, at fleksydelsesalderen skal fastholdes, at den skal stige med et

halvt år, eller at den skal stige med et helt år, der foreslås at være den

højst mulige forhøjelse ved den enkelte regulering.

Den lovfæstede forudsatte stigning i levealderen på 0,6 år

fra den seneste opgørelse og 10 år frem svarer til den nuværende langsigtede

tendens i udviklingen i levealderen i løbet af en periode på 11,5 år, f.eks.

fra 2013-14 til 2025. Den langsigtede tendens er vurderet på basis af

udviklingen i levetiden gennem det sidste århundrede.

Den lovfæstede forudsatte fleksydelses- og pensionsperiode

på 19,5 år, forstået som forskellen mellem fleksydelsesalderen og levetiden

for

60-årige, svarer til den fleksydelses- og folkepensionsperiode, der er

opgjort

for 1995, hvor den kraftige stigning i levetiden satte ind.

Eksempel på anvendelsen af reguleringsbestemmelsen i 2015:

Hvis levetiden stiger i overensstemmelse med den nuværende

langsigtede trendmæssige stigning, vil et simpelt gennemsnit af levetiden for

mænd og kvinder i 2013-14 være ca. 81,8 år.

Til brug for reguleringen tillægges den forudsatte stigning

i restlevetiden fra 2013-14 og frem til 2025 på 0,6 år, hvilket giver 82,4

år.

Fleksydelsesalderen beregnes derefter ved at trække 19,5

års fleksydelses- og pensionsperiode fra den beregnede levetid i 2025,

hvilket

giver et resultat på 62,9 år, der afrundes til nærmeste halve år, dvs. til 63

år.

Fleksydelsesalderen skal således efter eksemplet i 2015

fastsættes til 63 år med virkning for personer, der er født efter den 31.

december 1962.

Forslaget indebærer, at fleksydelsesalderen vil kunne stige

igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget

yderligere

i forhold til 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes

fleksydelsesalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Falder levealderen fra et vurderingstidspunkt til det næste,

skal der ifølge aftalen om velfærdsreformen tages særskilt stilling til, om

fleksydelsesalderen skal reguleres.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets

§ 1, nr. 21, om revision af lovens §

1

a.

Til nr. 4

Efter de gældende regler er hovedreglen for krav om

optjeningstid, at personen har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været

medlem

af en arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 25

år inden for de sidste 30 år.

Efter forslaget hæves kravet om optjeningstid til mindst 30

år, og personen skal have begyndt indbetalingerne af fleksydelses- eller

efterlønsbidrag senest ved det fyldte 30. år. Der vil kunne holdes pauser i

indbetalingen af fleksydelsesbidrag, men indbetalingerne skal være påbegyndt

senest ved det fyldte 30. år, og der skal inden overgangen til fleksydelse

være

indbetalt bidrag svarende til mindst 30 års fleksydelsesbidrag. At der skal

indbetales bidrag i mindst 30 år skal ses i lyset af, at man kun kan overgå

til

fleksydelse fra den 1. i en måned, og at der således vil være tilfælde, hvor

indbetalingen vil overstige 30 år med op til en måned. Forslaget skal i

øvrigt

ses i sammenhæng med denne lovs § 1, nr. 9, hvorefter kommunen indtil

overgangen til fleksydelse højst kan opkræve bidrag i det antal år, der

kræves

for at opfylde kravet om optjeningstid.

Til nr. 5

Efter de gældende regler kan en person medregne perioder

med medlemskab af en arbejdsløshedskasse forud for 1. april 1999 til

opfyldelse

af kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det betyder, at en person, der siden sit 30. år har været

medlem af en a-kasse, kan opfylde anciennitetskravet, selv om personen har

undladt at betale efterløns- eller fleksydelsesbidrag i op til 5 år.

Efter forhøjelsen af kravet til optjeningstid til 30 år,

jf. forslaget i § 1, nr. 4, skal anciennitetskravet ikke længere være

opfyldt inden for en referenceperiode. Det vil sige, at personen kan vælge at

opfylde kravet om bidragsbetaling i perioden fra det 18. til det 62. år.

Dette vil give personer i fleksydelsesordningen

uforholdsmæssigt gunstige muligheder i forhold til personer i

efterlønsordningen for at optjene ret til en tilbagetrækningsydelse, da de

ved

medregning af lange perioder med medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan

begrænse

kravet til indbetaling af fleksydelsesbidrag til et minimum.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen om medregning af

medlemsperioder forud for 1. april 1999 ophæves. Personer, der bliver

tilmeldt

eller selv tilmelder sig fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2007 eller

senere, vil således ikke kunne medregne medlemsperioder forud for den 1.

april

1999 til opfyldelse af kravet om en optjeningstid på 30 år.

Til nr. 6

Efter de gældende regler kan personer, der tidligere har

indbetalt efterlønsbidrag, men som ikke har betalt efterlønsbidrag

umiddelbart

forud for tilmeldingen til fleksydelsesordningen, medregne en periode på op

til

12 måneder forud for tilmeldingen til opfyldelsen af kravet om en

optjeningstid

på 25 år inden for de seneste 30 år. Begrundelsen for bestemmelsen er, at

visitation typisk sker efter en forudgående periode med sygedagpenge eller

kontanthjælp, hvor personen kan have meldt sig ud af arbejdsløshedskassen og

dermed ikke optjent anciennitet i efterlønsordningen, som anvendes i

fleksydelsesordningen.

Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte

personer, der kan opfylde kravet om optjeningstid efter de særlige

bestemmelser, der er foreslået for personer, der er født før 1. januar 1978,

jf. forslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Af ordensmæssige hensyn flyttes bestemmelsen om

overgangsordninger for opfyldelse af kravet om optjeningstid til en placering

umiddelbart efter hovedreglerne for ret til fleksydelse.

Efter de gældende regler er personer, der er født før den

1. juli 1964, omfattet af overgangsregler om krav til optjeningstid i lovens

§ 40, stk. 1-3.

Herefter kan personer, der er født før 1. marts 1952,

opfylde kravet om optjeningstid ved at have været medlem af en

arbejdsløshedskasse uafbrudt siden 31. marts 1992 samt have indbetalt

efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag uafbrudt

fra

tilmelding til fleksydelsesordningen. Perioden skal dog mindst udgøre 10 år

inden for de seneste 15 år.

Personer, der er født før den 1. april 1959, kan opfylde

kravet om optjeningstid ved at have været medlem af en arbejdsløshedskasse og

indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999 samt fleksydelsesbidrag

uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen. Perioden skal dog mindst

udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Personer, der er født i perioden fra den 1. april 1959 til

den 30. juni 1964, kan opfylde kravet om optjeningstid ved at have været

medlem

af en arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli

1999 samt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til

fleksydelsesordningen. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de

sidste 25 år.

I forbindelse med forhøjelsen af kravet om optjeningstid

foreslås det at videreføre de gældende overgangsregler for personer, der er

født før den 1. april 1959.

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at videreføre den gældende

overgangsordning uændret for personer, der er født før den 1. marts 1952.

Til stk. 2

Det foreslås også i stk. 2, at videreføre den gældende

overgangsregel for personer, der er født før den 1. april 1959, dog således

at

bestemmelsen fremover kun omfatter personer, der er født før den 1. januar

1959. Der tilsigtes derudover ingen ændring i den gældende retstilstand.

Til stk. 3

I stk. 3 foreslås det, at der indføres en ny overgangsregel

for personer, som er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975.

Disse personer har haft en forventning om at kunne opfylde den gældende

hovedregel

om mindst 25 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af

efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag, eller for personer, der er født i

perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1964, et krav om uafbrudt medlemskab af

en

arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller

fleksydelsesbidrag

fra 1. juli 1999 og frem til fleksydelsesalderen, dog i mindst 20 år inden

for

de sidste 25 år.

De vil derimod ikke kunne opfylde et krav om en

optjeningstid på 30 år ved fleksydelsesalderens indtræden.

Det foreslås derfor, at en person, der er født i perioden

1. januar 1959 til 31. december 1975, kan opfylde kravet til optjeningstid

ved

uafbrudt medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af

efterlønsbidrag, og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til

fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2008, frem til personen når

fleksydelsesalderen. Optjeningstiden skal mindst være 25 år.

Personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30.

juni 1964, har dog en forventning om at kunne opfylde den gældende

overgangsregel for personer, der er født før 1. juli 1964, om uafbrudt

medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra 1.

juli 1999 samt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til

fleksydelsesordningen, i mindst 20 år inden for de sidste 25 år frem til

fleksydelsesalderen. Efter forslaget er det fortsat tilstrækkeligt, at en

person i denne aldersgruppe opfylder dette krav om optjeningstid for at få

ret

til fleksydelse.

Herved sikres det, at alle personer, der hidtil har været

omfattet af enten den gældende hovedregel eller en overgangsbestemmelse, og

som

efter disse regler havde en berettiget forventning om ret til fleksydelse,

får

ret til fleksydelse på betingelse af, at de har været medlem af en

arbejdsløshedskasse og betalt efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i mindst

samme omfang som efter de gældende regler og i så lang tid som muligt, jf.

dog

bemærkningerne til stk. 4.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at personer, der er omfattet af

stk. 3, højst skal betale efterløns- eller fleksydelsesbidrag i 30 år.

Personer, der er begyndt at indbetale efterløns- eller fleksydelsesbidrag

forud

for det fyldte 35. år, skal stilles på samme måde som personer født i samme

år,

der først er påbegyndt betalingen fra det fyldte 35. år. Det foreslås derfor,

at en person, som før 1. januar 2008 har indbetalt bidrag forud for det

fyldte

35. år, skal have et tilsvarende antal bidragsfri perioder. De nærmere regler

herom vil blive fastsat administrativt, jf. bemærkningerne til stk. 8

nedenfor.

Til stk. 5

Det foreslås, at der i stk. 5 indføres en ny

overgangsregel for personer, der er født i perioden 1. januar 1976 til 31.

december 1977. Disse personer vil ved fleksydelsesalderens indtræden kunne

opfylde et krav om en optjeningstid på 30 år, men kan ikke nødvendigvis

opfylde

et krav om at have indbetalt bidrag fra det fyldte 30. år. En person i denne

aldersgruppe skal efter forslaget senest begynde at betale efterløns- eller

fleksydelsesbidrag fra det 32. år og skal opfylde et krav om indbetaling af

fleksydelsesbidrag eller medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i

sammenlagt mindst 30 år. At der skal indbetales bidrag i mindst 30 år skal

ses

i lyset af, at man kun kan overgå til fleksydelse fra den 1. i en måned, og

at

der således vil være tilfælde, hvor indbetalingen vil overstige 30 år med op

til en måned. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med denne lovs

§ 1,

nr. 9, hvorefter kommunen indtil overgangen til fleksydelse højst kan opkræve

bidrag i det antal år, der kræves for at opfylde kravet om optjeningstid.

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til den gældende regel om, at personer,

der har fået udstedt et efterlønsbevis og dermed er fritaget for at betale

efterlønsbidrag, kan medregne medlemsperioder efter bevisudstedelsen til

opfyldelse

af kravet om optjeningstid.

De øvrige bestemmelser i de gældende regler om medregning

af medlemsperioder, hvor personen er fritaget for betaling af

efterlønsbidrag,

ophæves, da der ikke længere vil være personer, der har behov for at anvende

disse medregningsregler.

Til stk. 7

Bestemmelsen svarer til de gældende regler, hvorefter

kommunen i særlige tilfælde kan se bort fra afbrydelser i medlemskabet af en

arbejdsløshedskasse, indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af

fleksydelsesbidrag.

Som hidtil kan en tilladelse til at overgå til fleksydelse uanset afbrydelser

i

medlemskabet og betaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag gøres

betinget af, at personen efterbetaler de manglende bidrag.

Til stk. 8

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bidragsfri perioder for

personer,

der er født i perioden 1. juli 1964 til 31. december 1975, og som før den 1.

januar 2008 har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag inden det

fyldte

35. år. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af de

indbetalte bidrag, længden af bidragsfrie perioder samt kommunernes

vejledning

herom til den enkelte.

Til nr. 8

Efter de gældende regler bliver en person, der visiteres

til fleksjob, automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Ved vurdering af, om

personen kan optjene ret til fleksydelse, medregnes perioder med medlemskab

af

en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag. Hvis personen har

fravalgt efterlønsordningen og dermed indbetaling af efterlønsbidrag, vil

personen ofte ikke kunne optjene ret til fleksydelse. Der er efter de

gældende

regler ikke mulighed for at fortryde fravalget.

Det er i forslaget til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslået, at personer, der uafbrudt har været

medlem af en arbejdsløshedskasse i en længere årrække, og som har fravalgt

efterlønsordningen, under visse betingelser kan fortryde dette fravalg.

Det foreslås, at der i en ny bestemmelse indføres en

fortrydelsesordning i fleksydelsesordningen, der så vidt muligt svarer til

fortrydelsesordningen i efterlønsordningen. Fortrydelsesordningen i

fleksydelsesordningen er dog tilpasset de forskelle, der er mellem

fleksydelsesordningen og efterlønsordningen.

Til stk. 1 og 2

Det foreslås, at personer, der inden visitationen har

fravalgt efterlønsordningen, får mulighed for at fortryde fravalget ved den

første tilmelding til fleksydelsesordningen. Personen har valgt

efterlønsordningen fra, hvis personen enten har valgt ikke at indbetale

efterlønsbidrag eller er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag i et sådant

omfang, at personen ikke længere vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret

til efterløn i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Fravalget forudsætter således, at medlemmet tidligere har

haft mulighed for at opnå ret til efterløn ved at vælge at indtræde eller

blive

i efterlønsordningen.

For at få ret til fleksydelse via fortrydelsesordningen

skal en person, der er født den 1. januar 1973 eller senere, have været

uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse fra det 24. år. En person, der er

født før den 1. januar 1973, skal have været uafbrudt medlem senest fra 1.

januar 1997.

Retten til fleksydelse efter fortrydelsesordningen er

derudover betinget af, at personen tilmeldes fleksydelsesordningen senest 15

år

før, personen når fleksydelsesalderen, og at der indbetales

fleksydelsesbidrag

uafbrudt fra tilmeldingen indtil fleksydelsesalderen. Personen skal dermed

betale fleksydelsesbidrag i mindst 15 år.

Til stk. 3

Det foreslås, at der indføres en undtagelse til kravet om

tilmelding til fleksydelsesordningen senest 15 år før fleksydelsesalderen,

således at personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31.

maj 1964 kan tilmelde sig senest 15 år, før de fylder 62 år. Dermed sikres

det,

at disse personer ikke mister muligheden for at tilmelde sig ordningen i

perioden fra lovens ikrafttræden 1. januar 2007, og indtil reglerne om

forhøjelse

af fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet i

forslagets

§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2009.

Til stk. 4

Det foreslås, at personer, der ved tilmelding til fleksydelsesordningen

indbetaler efterlønsbidrag efter fortrydelsesordningen i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., kan medregne efterlønsbidrag, der ikke senere

er

tilbagebetalt, til opfyldelsen af kravene om indbetaling af

fleksydelsesbidrag.

Det betyder, at personen kan blive omfattet af fortrydelsesordningen i

fleksydelsesordningen, selv om tilmeldingen sker senere end 15 år før

fleksydelsesalderen, når blot personen har benyttet sig af

fortrydelsesordningen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. senest 15 år før

fleksydelsesalderen.

Til stk. 5 og 6

Det foreslås, at personer, som opnår ret til fleksydelse

via fortrydelsesordningen, får fleksydelse efter de almindelige regler, dog

således, at fleksydelsessatsen nedsættes i forhold til det antal hele år,

personen ikke har indbetalt bidrag efter anciennitetsreglerne.

Personens fleksydelsessats beregnes efter de almindelige

regler. Den beregnede sats, før fradrag for pensioner eller andet, nedsættes

herefter med 2 pct. af højeste sygedagpengesats for hvert hele år, som

personen

mangler at betale bidrag for.

De manglende bidrag kan ikke efterbetales, således at

personen får beregnet en højere fleksydelse.

Eksempel (2006 niveau):

En person, der er født den 15. juni 1962, har uafbrudt

været medlem af en arbejdsløshedskasse siden 1. juli 1996 og har fra 1. juli

1999 betalt efterlønsbidrag i 2 år, hvorefter efterlønsordningen blev

fravalgt.

Personen tilmeldes fleksydelsesordningen pr. 1. juli 2009 og benytter sig af

fortrydelsesordningen. Personen betaler herefter uafbrudt fleksydelsesbidrag

indtil overgangen til fleksydelse den 1. juli 2024.

Efter de almindelige regler skulle personen have indbetalt

efterlønsbidrag/fleksydelsesbidrag i mindst 25 år, jf. forslaget til § 2

a, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Der er

imidlertid

kun betalt i 17 år, og personen mangler således at have betalt bidrag i 8 år

i

forhold til de almindelige anciennitetsregler. Personens beregnede

fleksydelsessats

før fradrag for pension mv. nedsættes derfor med 2 pct. x 8=16 pct. af

højeste

sygedagpengesats.

Personens indtægt giver ret til den maksimale fleksydelsessats

på 91 pct. af højeste dagpenge svarende til 13.139 kr. pr. måned.

Satsen nedsættes nu med 16 pct. af 14.439 kr. (højeste sygedagpengesats,

pr. måned), svarende til 2.310,24 kr. Satsen bliver herefter: 13.139 kr.

minus 2.310,24

kr., dvs. 10.829 kr. efter afrunding til nærmeste hele kronebeløb.

Til nr. 9

Efter gældende regler opkræves der bidrag af alle, der er

tilmeldt ordningen, og som er fyldt 30 år. Ifølge lov nr. 565 af 9. juni

2006,

som træder i kraft den 1. januar 2007, kan der først opkræves

fleksydelsesbidrag af den tilmeldte, når det er konstateret, at personen vil

kunne optjene ret til fleksydelse. Dette vil også gælde for personer, der

benytter sig af fortrydelsesordningen, jf. forslaget til § 3 a, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.

Det foreslås, at kommunen indtil overgangen til fleksydelse

blot skal opkræve fleksydelsesbidrag i det antal år, der kræves for at kunne

opfylde kravet om 30 års optjeningstid.

For personer, der benytter sig af fortrydelsesordningen,

skal kommunen opkræve fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til

ordningen, og så længe personen er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Det foreslås også, at det klart fremgår af loven, at kommunen

skal opkræve fleksydelsesbidrag af personer, der modtager fleksydelse. Der

foretages med forslaget ikke en ændring af den gældende retstilstand, da det

følger af de gældende regler, at der opkræves bidrag af alle, der er tilmeldt

fleksydelsesordningen og er fyldt 30 år, dvs. også fleksydelsesmodtagere.

Forslaget indebærer, at en person, der opfylder kravet om

30 års optjeningstid, ophører med at betale fleksydelsesbidrag, indtil

personen

overgår til fleksydelse.

Til nr. 10 og 11

Forslaget er en konsekvens af, at lov om sygedagpenge og

lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) har erstattet den

hidtidige lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der er ikke tilsigtet

ændringer

i forhold til den gældende retstilstand.

Til nr. 12

Efter de gældende regler udgør fleksydelsen et beløb, der

svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Fleksydelsen kan dog

ikke

udgøre et beløb, der overstiger det, som modtageren i de sidste 12 måneder

har

modtaget i blandt andet ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse.

Hvis der er foretaget fradrag i den indtægt, der ligger til

grund for fleksydelsen, for en pensionsopsparing eller på grund af ustøttet

arbejde, vil fleksydelsen blive beregnet på grundlag af den nedsatte indtægt.

Der er i fleksydelsesloven fastsat bestemmelser om, at

pensionsopsparinger, herunder løbende udbetalte pensioner, og ustøttet

arbejde

medfører fradrag i fleksydelse. Da dette fradrag sker i den beregnede

fleksydelse,

vil fradrag i den forudgående indtægt for pensionsopsparinger og ustøttet

arbejde også i den forbindelse få betydning for fleksydelsens størrelse.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse,

hvorefter beregningen af fleksydelse på grundlag af ledighedsydelse,

kontanthjælp eller særlig ydelse sker på grundlag af indtægten før fradrag

for

pensioner og ustøttet arbejde.

Til nr. 13 og 14

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende

bestemmelse i § 18, bortset fra konsekvensændringer som følge af at

fleksydelsesalderen er defineret i § 1 a, jf. forslaget i § 1, nr.

2.

Det foreslås derudover som konsekvens af ændringer i

skattelovgivningen, at henvisningerne i stk. 2 ændres i overensstemmelse

hermed. Det foreslås videre, at bødebestemmelsen ved pensionsinstitutters

manglende rettidige indberetning af pensionsformuer udgår. Bødebestemmelsen

har

stort set ikke været anvendt.

Til nr. 15

Til stk. 9

Som noget nyt foreslås, at opgørelsen af

beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved fleksydelsesalderen tillægges

pensionsbeløb, som er udbetalt efter det fyldte 60. år, men inden

fleksydelsesalderen. Pengeinstitutter mv. får pligt til at oplyse om

udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af

pensionsformuen

ved fleksydelsesalderen, jf. forslaget i § 1, nr. 13 og 14. Reglerne i

§ 18 om opgørelse af pensionsformuen, indberetning, fradragsberegning

mv.

vil i øvrigt finde anvendelse.

Det foreslås endvidere, at direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om udmøntningen af

bestemmelsen.

Der skal herunder fastsættes regler for, hvorledes udbetalinger fra en

løbende

pensionsordning fordeles ud på hele fleksydelsesperioden. Reglerne vil blive

fastsat efter følgende principper:

Det samlede pensionsbeløb divideres med det maksimale antal

år i fleksydelsesperioden. Dette beløb indgår herefter i det almindelige

pensionsfradrag.

Eksempel 1:

Der er udbetalt 100.000 kr. pr. år fra det 60.-62. år fra

en privat løbende pensionsordning. I alt 200.000 kr. Pågældende overgår til

fleksydelse som 62-årig (fuldt indfaset ny fleksydelsesalder) og får fortsat

udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende pension. Fradraget foretages herefter

således:

Almindelig indberetning

100.000 kr.

Supplerende indberetning 200.000 kr. divideret med 5 =

40.000 kr.

I alt

140.000 kr.

Fradragsbeløb 80 pct. af 140.000 kr. =

112.000 kr.

Bundfradrag (2007 niveau)

12.200 kr.

I alt

99.800 kr.

Fradrag 60 pct.

59.880 kr.

Uden den supplerende indberetning ville fradragsbeløbet

være 19.200 kr. lavere.

Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er

princippet det samme, men der er ikke bundfradrag, og fradragsprocenten er 50

pct., jf. gældende regler.

For kapital- og ratepensioner er der er ikke behov for at

fordele den supplerende indberetning på tilsvarende måde. Det skyldes, at

værdien af disse ordninger ansættes til depotværdien, der efter de gældende

regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien og efter

forslaget 5 pct. af det udbetalte beløb). For en privat ratepensionsordning,

der kommer til udbetaling før fleksydelsesalderen, opgøres depotværdien som

depotet ved fleksydelsesalder tillagt udbetalinger mellem 60-årsdagen og

fleksydelsesalderen. Oplysninger om udbetalte depotordninger kan således

umiddelbart

indgå i det almindelige pensionsfradrag.

Eksempel 2:

Der er udbetalt 500.000 kr. fra en privat

kapitalpensionsordning mellem 60-årsdagen og fleksydelsesalderen. Pågældende

overgår til fleksydelse som 62-årig (fuldt indfaset ny fleksydelsesalder) og

har på det tidspunkt en privat kapitalpension på 500.000 kr.:

Almindelig indberetning

500.000 kr.

Supplerende indberetning

500.000 kr.

I alt

1.000.000 kr.

Fradragsbeløb 5 pct. af 1.000.000 kr. =

50.000 kr.

Bundfradrag (2007 niveau)

12.200 kr.

I alt

37.800 kr.

Fradrag 60 pct.

22.680 kr.

En ratepension, der er oprettet som led i et

ansættelsesforhold, kan ikke umiddelbart behandles på samme måde. Det

skyldes,

at en ratepension oprettet som led i et ansættelsesforhold som udgangspunkt

er

en depotordning, men ved udbetaling skifter karakter til en løbende

(arbejdsmarkeds)pensionsordning og omfattes af andre pensionsfradragsregler,

jf. ovenfor.

Det præciseres, at disse ordninger behandles som løbende

arbejdsmarkedspensionsordninger.

Til stk. 10

Det foreslås videre, at opgørelsen af beregningsgrundlaget

for pensionsfradrag ved fleksydelsesalderen ikke tillægges udbetalinger fra

pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fradrag i

udbetalte

ledighedsydelse, kontanthjælp eller dagpenge efter personens fyldte 60. år

men

inden fleksydelsesalderen.

Baggrunden for forslaget er, at der efter de gældende

regler om fradrag i ledighedsydelse, kontanthjælp og dagpenge sker fradrag

for

udbetaling fra en løbende arbejdsgiverpensionsordning. Forslaget sikrer, at

pension, der har medført fradrag i ledighedsydelse, kontanthjælp og dagpenge

ikke også medfører fradrag i fleksydelsen.

Udbetalinger fra private og arbejdsgiverrelateret

kapitalpensionsordninger og private ratepensionsordninger eller private

løbende

livsvarige pensionsordninger medfører ikke fradrag i ledighedsydelse. Der vil

således ikke være mulighed for fradrag i både ledighedsydelse og fleksydelse

for den samme pensionsudbetaling af denne karakter.

Der gælder særlige regler for fradrag i kontanthjælp for

såvel udbetalte løbende pensioner som kapitalpensioner mv. Forslaget vil

sikre,

at pensioner, der har haft indflydelse på kontanthjælpens størrelse, ikke

også

får indflydelse på beregningen af fradrag i fleksydelse for pensioner.

Til nr. 16

Efter de gældende regler sker der fradrag i fleksydelsen,

hvis en fleksydelsesmodtager arbejder i fleksydelsesperioden. Fleksydelsen

udbetales månedsvis, og fradraget sker time-for-time i forhold til arbejdet i

den enkelte måned. Det vil sige, at fleksydelsen i den enkelte måned

nedsættes

med 1/160,33 for hver times arbejde. Har personen arbejdet i 22 timer i en

måned, nedsættes fleksydelsen med 22/160,33.

Det foreslås, at der indføres et lempeligere fradrag for

personer med en timeløn under den gældende omregningssats, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. I stedet for at foretage fradrag for de

faktiske

arbejdstimer sker fradraget for det antal timer, der fremkommer ved at

dividere

arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats (173,24 kr.

(2006 niveau)).

Forslaget omfatter kun arbejdsindtægter fra arbejde med

kontrollabel arbejdstid, idet personer, der har arbejde med ukontrollabel

arbejdstid, allerede efter de gældende regler får omregnet arbejdsindtægten

til

timer med omregningssatsen.

Det lempeligere fradrag gives for lønindkomst op til 30.000

kr. pr. kalenderår. Ved lønindkomst herudover sker der fradrag efter de

almindelige regler, dvs. efter time-for-time princippet.

Det foreslås, at den beregnede timeløn for lønarbejdet

mindst skal udgøre et beløb, der svarer til højeste sygedagpenge pr. time

(90,05

kr. i 2006 niveau). Det vil sige, at en timeløn, der er lavere end dette, i

fradragsmæssig

henseende ansættes til at udgøre et beløb, der svarer til den højeste

sygedagpengesats pr. time.

Eksempel (2006 niveau):

En fleksydelsesmodtager med en ydelsessats på 81,95 kr. pr.

time arbejder 108 timer om måneden til 50 kr. pr. time.

Med mindstegrænsen for timelønnen bliver fradraget i

fleksydelsen: Arbejdsindtægten (antal arbejdstimer gange »mindstetimelønnen«)

divideret med omregningssatsen, dvs. 108 timer x 90,05 kr./173,24 kr. pr.

time

= 56,14 timer. Fleksydelsesmodtageren vil således kunne modtage fleksydelse i

160,33 – 56,14 timer = 104,19 timer svarende til en månedlig fleksydelse

på

8.538 kr.

Uden mindstegrænsen for timelønnen ville fradraget i

fleksydelsen være på: Arbejdsindtægten (antal arbejdstimer gange timelønnen)

divideret med omregningssatsen, dvs. 108 timer x 50 kr. pr. time /173,24 kr.

pr. time = 31,17 timer. Fleksydelsesmodtageren ville således kunne modtage

fleksydelse i 160,33 – 31,17 timer = 129,16 timer svarende til en

månedlig

fleksydelse på 10.585 kr.

Mindstegrænsen for timelønnen reducerer endvidere det antal

uger, hvor fleksydelsesmodtageren kan arbejde med lempet fradrag.

Det foreslås endelig, at der indføres en

mindsteudbetalingsregel i forbindelse med det lempede fradrag, således at der

ikke kan udbetales fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128

timer pr. kalendermåned. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.

2.3.

Eksempel (2006 niveau):

En fleksydelsesmodtager med en ydelsessats på 81,95 kr. pr.

time arbejder på fuld tid, dvs. 160,33 timer om måneden (37 timer om ugen)

til

en timeløn på 120 kr.

Med mindsteudbetalingsreglen vil fleksydelsesmodtageren

ikke kunne modtage fleksydelse, idet den månedlige arbejdstid er over 128

timer.

Uden mindsteudbetalingsreglen ville personen kunne få

udbetalt fleksydelse samtidig med fuldtidsarbejdet, idet fradraget i

fleksydelsen ville være på: Arbejdsindtægten divideret med omregningssatsen =

160,33 timer x 120 kr. pr. time/ 173,24 kr. pr. time = 111,06 timer.

Fleksydelsesmodtageren ville således kunne modtage ydelse i 49,27 timer

svarende til en månedlig fleksydelse på 4.038 kr.

Beløbsgrænsen på 30.000 kr. nedsættes forholdsmæssigt i de

kalenderår, hvor personen overgår til eller ophører med fleksydelse.

Fradraget

foretages – som efter de gældende regler – efter, at der er

foretaget fradrag

for pension i § 18.

Til nr. 17

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende

bestemmelse i § 21, bortset fra en præcisering af den gældende regel om,

at der kan fastsættes regler om, hvilken betydning indtægter, fx feriepenge,

der kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til fleksydelse, skal

have for fleksydelsens størrelse.

Til nr. 18

Efter de gældende regler udbetales fleksydelse sidste gang

for den måned, hvori modtageren fylder 65 år. Efter administrativt fastsatte

regler ophører retten til fleksydelse ved dødsfald på den dag, hvor

dødsfaldet

indtræder.

Det foreslås, at retten til fleksydelse ophører senest ved

udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. lov om

social pension. Dette er en konsekvens af, at folkepensionsalderen hæves, jf.

forslaget om ændring af lov om social pension.

Det foreslås endvidere, at det også fremgår af loven, at

retten til fleksydelse ophører ved modtagerens død. Der er ikke tilsigtet en

ændring i den gældende retstilstand.

Til nr. 19

Efter de gældende regler kan en person, som skriftligt

fravælger muligheden for fleksydelse, få indbetalte fleksydelsesbidrag

tilbagebetalt, hvis anmodningen herom gives inden personens

folkepensionsalder.

Bidraget overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning. Hvis personen ikke

har

eller ikke kan indbetale til en sådan ordning, skal bidraget i stedet

indbetales

til en bestående eller nyoprettet privat ordning.

Hvis personen har nået fleksydelsesalderen, har fået

tilkendt førtidspension, ikke ved fortsat indbetaling kan opnå ret til

fleksydelse, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange

sygedagpengesatsen, udbetales beløbet dog kontant.

Til stk. 1

Det foreslås - ud over konsekvensændringer som følge af

forhøjelsen af fleksydelsesalderen - at en person, som opfylder de gældende

betingelser for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, altid kan få bidraget

indbetalt på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel

1

eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Det fremgår af punkt

3.1.

i de almindelige bemærkninger, at nettoværdien af tilbagebetalte

efterlønsbidrag, på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på

tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, kan blive mindre end

nettoudgiften til indbetalte efterlønsbidrag efter skattefradrag. Forslaget

om

overførelse til en udenlandsk pensionsordning efter eget valg er begrundet i

administrative

problemer med at få klarlagt, om en udenlandsk pensionsordning svarer til en

dansk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1. Sagerne

er således

besværlige – også for borgeren. Forslaget indebærer en forenkling og

lempelse

for borgeren.

Til stk. 2 og 3

Det foreslås, at de situationer, hvor fleksydelsesbidraget

kan udbetales kontant, opregnes i loven. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1,

2, og 4, svarer til de gældende regler, og som noget nyt foreslås det i nr.

3,

at personer, der emigrerer, også kan få bidraget udbetalt kontant.

Efter de gældende regler skal en person, der har nået

folkepensionsalderen, anmode om at få bidraget tilbagebetalt senest 1 år

efter,

folkepensionsalderen er nået. Hvis anmodningen ikke er fremsat inden fristens

udløb,

tilfalder bidraget statskassen.

Det foreslås i stk. 3, at bidraget udbetales

automatisk, når folkepensionsalderen er nået. For personer, som kommunen ikke

kan finde - fx via cpr.-registret - tilfalder bidragene statskassen efter

udløbet af den almindelige forældelsesfrist (pt. 5 år).

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i de almindelige

bemærkninger.

Til stk. 4

Forslaget i stk. 4 svarer til de gældende regler om,

at boet efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, kan få

bidraget

udbetalt kontant.

Til nr. 20

Efter de gældende regler kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ses

bort

fra kravet om, at tilbagebetalte bidrag overføres til en pensionsordning.

Som konsekvens af at der efter forslaget i § 1, nr.

19, ikke længere vil være krav om, at de tilbagebetalte bidrag skal overføres

til en bestemt type pensionsordning, og at opregningen af mulighederne for

kontant udbetaling af beløbene er udtømmende, foreslås det at ophæve

bestemmelsen om dispensation fra kravet om indbetaling af tilbagebetalingen

på

en pensionsopsparing.

Til nr. 21

Det fremgår af afsnit 2 i aftalen om velfærdsreformen, at

der skal træffes beslutning om aldersgrænserne for bl.a. fleksydelse hvert 5.

år, første gang i 2015. De nærmere regler for beregningen heraf forslås

indsat

som stk. 3 og 4 i § 1 a i fleksydelsesloven. Der henvises til

bemærkningerne til denne bestemmelse.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede

§ 1 a i fleksydelsesloven, skal fleksydelsesalderen som udgangspunkt

reguleres af beskæftigelsesministeren i overensstemmelse med bestemmelsen i

den

foreslåede § 1 a, stk. 3.

Der er imidlertid mellem forligspartierne enighed om, at en

eventuel forhøjelse af fleksydelsesalderen skal ske ved lov. Baggrunden

herfor

er, at partierne finder, at fastlæggelsen af fleksydelsesalderen har særdeles

central betydning for fleksjobvisiteredes planlægning af deres arbejdsliv.

Ifølge aftalen om velfærdsreformen skal der tages særskilt

stilling til, om fleksydelsesalderen skal reguleres, hvis levealderen falder

fra ét vurderingstidspunkt til det næste.

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en

revisionsbestemmelse i lov om fleksydelse, som indebærer, at

beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter forslag til revision af den

foreslåede

§ 1 a i fleksydelsesloven. Det er tanken med revisionsbestemmelsen, at

beskæftigelsesministeren på baggrund af reglerne i den foreslåede § 1 a

i

fleksydelsesloven tager stilling til, hvorvidt der bør fremsættes lovforslag

om

regulering af fleksydelsesalderen.

Hvis der ikke skal ske regulering af fleksydelsesalderen,

ændres revisionsbestemmelsen, således at der 5 år senere igen skal tages

stilling til revision.

Til nr. 22

Til § 40

Ophævelsen af § 40 er en konsekvens af forslaget til

§ 2 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.

Til § 42

Det foreslås, at bestemmelsen om, at personer, der ved

fleksydelseslovens ikrafttrædelse modtog seniorydelse, overgår til

fleksydelse, samt reglerne om reguleringen af denne persongruppes

fleksydelse,

ophæves. De personer, som bestemmelsen rettede sig mod, har alle nået

folkepensionsalderen og modtager derfor ikke længere fleksydelse.

Til §§ 43-44

Det foreslås endvidere at ophæve de bestemmelser, som

vedrører personer, der er født før den 1. juli 1939.

Ved lov nr. 287 af 19. maj 1999 blev folkepensionsalderen

nedsat fra 67 år til 65 år. Nedsættelsen gjaldt dog ikke personer, der var

født

før den 1. juli 1939. Efter de gældende regler i lov om fleksydelse kunne

personer, der var født før den 1. juli 1939, modtage fleksydelse, frem til de

fyldte 67 år. Som følge af at nedsættelsen af folkepensionsalderen er fuldt

indfaset pr. 1. juli 2006, og at personer, der er født før den 1. juli 1939,

er

overgået til folkepension, er der ikke længere behov for særlige bestemmelser

i

lov om fleksydelse for denne persongruppe.

De personer, der ved lovens ikrafttrædelse ikke er fyldt 68

år, og som ikke har fået udbetalt de indbetalte fleksydelsesbidrag, vil få

bidraget udbetalt uden anmodning, jf. § 31, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 19.

Til nr. 23

Efter de gældende regler i lovens § 41 kunne en

person, der var visiteret til fleksjob før fleksydelseslovens ikrafttrædelse

den 1. juli 2001, medregne perioder til opfyldelse af kravet om

optjeningstid,

hvor personen havde været visiteret til fleksjob. For at kunne anvende denne

medregningsregel, skulle personen tilmelde sig fleksydelsesordningen senest

den

1. oktober 2001.

På trods af, at der i juni 2001 blev sendt breve til alle,

der var visiteret til fleksjob, med oplysning om muligheden for tilmelding

til

ordningen, var det ikke alle, der modtog denne oplysning. Der blev derfor

indsat en bemyndigelse til i særlige tilfælde at dispensere fra

tilmeldingsfristen.

Det foreslås, at ophæve bestemmelsen om medregning af

visitationsperioden til kravet om optjeningstid. Forslaget skal ses i lyset

af,

at det i ca. 5 år har været muligt for personer, der ikke fik tilmeldt sig

ved

ordningens ikrafttrædelse, at søge om dispensation fra tilmeldingsfristen,

samt

at antallet af personer, der søger om dispensation, er meget begrænset.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringerne i reglerne om tilbagebetaling

af fleksydelsesbidrag, jf. forslagets § 1, nr. 19 og 20, træder i kraft

den

1. juli 2007 som følge af, at ændringen af reglerne om beskatning af

fleksydelsesbidrag forventes at træde i kraft på dette tidspunkt.

Det foreslås endvidere, at ophævelsen af § 41 om

medregning af visitationsperioden til kravet om optjeningstid sker med

virkning

fra 1. juli 2007. Kommunerne overtager administrationen af

fleksydelsesordningen

fra 1. januar 2007, og de får dermed mulighed for i en periode på 6 måneder

at

kontakte de personer, der blev visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001,

og

som ikke er blevet orienteret om muligheden for at tilmelde sig

fleksydelsesordningen.

Til stk. 3

Det foreslås, at ophævelsen af bestemmelsen om, at

medlemsperioder forud for den 1. april 1999 kan medregnes til opfyldelsen af

kravet til optjeningstid, får virkning for personer, der tilmeldes

fleksydelsesordningen den 1. januar 2007 eller senere. Personer, der bliver

tilmeldt eller selv tilmelder sig fleksydelsesordningen fra den 1. januar

2007

eller senere, vil således ikke kunne medregne medlemsperioder forud for den

1.

april 1999 til opfyldelse af kravet om en optjeningstid på 30 år.

Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen før den 1.

januar 2007, og som ved opgørelsen af optjeningstiden har fået medregnet

medlemsperioder forud for den 1. april 1999, bliver ikke berørt af forslaget,

medmindre de meldes ud af fleksydelsesordningen og tilmelder sig ordningen

igen

den 1. januar 2007 eller senere.

Til stk. 4

Det foreslås, at bestemmelsen om, at fleksydelsen beregnes

på grundlag af ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse før fradrag

for pensionsordninger og ustøttet beskæftigelse, finder anvendelse for

personer,

der overgår til fleksydelse den 1. januar 2007 eller senere. Personer, der er

overgået til fleksydelse før den 1. januar 2007, kan således ikke få

omberegnet

fleksydelsen på grundlag af den foreslåede bestemmelse.

Til stk. 5

Det foreslås, at forhøjelsen og indekseringen af

fleksydelsesalderen, jf. fleksydelseslovens § 1 a, stk. 2-4, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, samt bestemmelsen om revision af

denne

bestemmelse i fleksydelseslovens § 38 b, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 21, træder kraft den 1. juli 2009.

Bestemmelserne vil hermed først træde i kraft, efter at der

har været valg til Folketinget.

Som en konsekvens af den senere ikrafttrædelse af

forhøjelsen og indekseringen af fleksydelsesalderen foreslås det, at fradrag

for pensioner udbetalt mellem det fyldte 60. år og fleksydelsesalderen, jf.

§ 1 a, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,

ligeledes først træder i kraft den 1. juli 2009.

Til stk. 6

De personer, der tidligst vil kunne anvende

fortrydelsesordningen i fleksydelsesordningen, er de, der tilmeldes

fleksydelsesordningen fra 1. januar 2007 eller senere, og som kan indbetale

bidrag i mindst 15 år. Det er således personer, der når fleksydelsesalderen

den

1. januar 2022 eller senere.

I §

3 a,

stk. 3, som affattet i forslagets § 1, nr. 8, er der en særlig regel for

opfyldelse af 15-års kravet for de personer, der har en fleksydelsesalder på

62

år, når de ændrede aldersgrænser træder i kraft den 1. juli 2009, men som

indtil da ikke vil kunne opfylde 15-års kravet i forhold til den gældende

fleksydelsesalder.

Ud over denne gruppe er der behov for en særlig

overgangsregel for personer, der er født i juni 1960, og som tilmeldes

fleksydelsesordningen den 1. januar 2007. Deres fleksydelsesalder er 61½ år,

når de ændrede aldersgrænser træder i kraft, og deres fleksydelsesalder

indtræder derfor den 1. januar 2022. For at sikre disse personer en mulighed

for at optjene ret til fleksydelse foreslås det, at de kan benytte sig af

fortrydelsesordningen,

hvis de giver kommunen besked herom senest den 31. januar 2007.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

§ 1.

Formålet med loven er at give

personer, som er visiteret til et fleksjob, mulighed for fra det 60. år at

modtage fleksydelse med henblik på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

1.

I

§ 1

udgår »fra det 60. år«.

2.

Efter

§ 1 indsættes i

kapitel 2

:

»

§ 1 a.

Fleksydelsesalderen er 60 år.

Stk. 2.

Fleksydelsesalderen er dog:

1)

60½ år for

personer, der er født fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959.

2)

61 år for personer,

der er født fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959.

3)

61½ år for

personer, der er født fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.

4)

62 år for personer,

der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

I 2015 og

herefter hvert 5. år beregnes, om fleksydelsesalderen for personer født efter

den 31. december 1962 skal reguleres.

Stk. 4. Fleksydelsesalderen

for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den

gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks

Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år.

Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder.

Fleksydelsesalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for

60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på

0,6

år og fratrukket en forudsat fleksydelses- og folkepensionsperiode på 19,5

år. Der afrundes til nærmeste halve år. Fleksydelsesalderen reguleres med

højst 1 år ad gangen. Fleksydelsesalderen fastsættes med virkning pr. 1.

januar

i året 10 år efter.«

§ 2.

Retten til fleksydelse er betinget

af, at modtageren

1)

er fyldt 60 år,

3.

§ 2, stk. 1, nr. 1,

affattes

således:

»1)

har nået

fleksydelsesalderen, jf. § 1 a,«.

2)

før overgang til

fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

3)

betaler

fleksydelsesbidrag,

4)

har indbetalt

fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og

har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt

mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. § 40,

5)

har

fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og

6)

har

bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.

4.

§ 2, stk. 1, nr. 4,

affattes

således:

»4)

senest

fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en

anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke

senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år, jf. dog § 2 a,«.

Stk. 2.

Perioder med medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 medregnes ved opgørelsen af

optjeningstiden efter stk. 1, nr. 4.

5.

§ 2, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk. 3.

Personer, der tidligere har indbetalt

efterlønsbidrag, og som i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for den

første tilmelding til fleksydelsesordningen, ikke har optjent anciennitet i

efterlønsordningen, får medregnet den manglende optjeningstid ved opgørelsen

efter stk. 1, nr. 4.

6.

I

§ 2, stk. 3,

som bliver

stk. 2, indsættes efter »stk. 1, nr. 4«: », og § 2 a«.

Stk. 4.

7.

Efter § 2

indsættes:

»

§ 2 a.

Personer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til

optjeningstid,

jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse

fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det

tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den

uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de

seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999 og

fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Stk. 2.

Personer,

der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet

til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab

af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra den

1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen

til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1

a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 3.

Personer,

der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan

opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved

uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af

efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst

det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.

Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer, der er født før den

1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999

og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen, er det dog

tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 4.

Personer,

der er omfattet af stk. 3, skal højst indbetale efterlønsbidrag eller

fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis personen inden den 1. januar 2008

har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag forud for det fyldte 35.

år, får personen et tilsvarende antal bidragsfri perioder.

Stk. 5.

Personer,

der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan

opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved

medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af

efterlønsbidrag

eller fleksydelsesbidrag i mindst 30 år, og senest fra personen er fyldt 32

år.

Stk. 6.

For

personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er

fritaget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen har fået

udstedt

et efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen

efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4.

Stk. 7.

Kommunen

kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag

ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-4 er opfyldt. Tilladelsen kan

gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende

periode.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om bidragsfri

perioder efter stk. 4.«

8.

Efter § 3

indsættes:

»Fortrydelsesordning

§ 3 a.

En

person, der tilmeldes fleksydelsesordningen, og som forud for tilmeldingen

har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen, kan opnå ret til

fleksydelse efter denne lov, hvis den pågældende

1)

indtil tilmeldingen

til fleksydelsesordningen uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse

a)

senest fra det 24.

år, hvis personen er født den 1. januar 1973 eller senere, eller

b)

senest fra 1.

januar 1997, hvis personen er født før den 1. januar 1973, og

2)

har indbetalt

fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmelding til fleksydelsesordningen indtil

fleksydelsesalderen.

Stk. 2.

Det er en

betingelse, at tilmeldingen til fleksydelsesordningen sker mindst 15 år, før

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.

Stk. 3.

Personer,

der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31. maj 1964, kan uanset

stk. 2 få ret til fleksydelse, hvis de er tilmeldt fleksydelsesordningen

senest 15 år, før de fylder 62 år.

Stk. 4.

For

personer, der indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har indbetalt

efterlønsbidrag efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som

ikke senere er tilbagebetalt, medregnes indbetalingerne til opfyldelse af

kravene i stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Fleksydelsens størrelse fastsættes efter bestemmelserne i § 17, dog

således at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ikke

har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1,

nr. 4, og § 2 a. Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste

beløb for hvert hele års manglende bidragsbetaling.

Stk. 6.

Der kan

ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om anvendelsen

af denne bestemmelse.«

§ 7.

Kommunen opkræver fleksydelsesbidrag

af alle, der er tilmeldt ordningen og er fyldt 30 år. Kommunen kan tidligst

begynde at opkræve fleksydelsesbidrag, når det er konstateret, at personen

vil kunne optjene ret til fleksydelse.

Stk. 2.

Det er en betingelse, at personen er

visiteret til fleksjob.

9.

§ 7

affattes således:

»

§ 7.

Kommunen

opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det

er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.

Stk. 2.

Kommunen

skal indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år,

der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og

5. Efter overgangen til fleksydelse opkræver kommunen bidrag, indtil

personens ret til fleksydelse ophører.«

§ 8.

Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis et beløb, der svarer til 7 gange det

beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højst kan ydes pr.

dag.

10.

I

§ 8, § 17, stk. 1,

og

§ 32, stk. 1,

ændres »lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om sygedagpenge«.

§ 17.

Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes

højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

12.

Stk. 2

. Fleksydelsen

efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som

den visiterede person har

1)

haft som lønindtægt

i fleksjob,

2)

haft i selvstændig

erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3)

modtaget i dagpenge

efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

4)

modtaget

i ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik,

11.

I

§ 17, stk. 2, nr. 3,

ændres

»§ 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om

sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.

5)

modtaget i

kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik eller

6)

modtaget i særlig

ydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3

. Fleksydelsen

beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og

3-6, i de forudgående 12 måneder. Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med

indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 75 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

12.

I

§ 17, stk. 3,

indsættes

efter 1. pkt.:

»Beregningen af fleksydelse på grundlag af indtægter efter

stk. 2, nr. 4-6, sker på baggrund af indtægten før fradrag for pensioner

og arbejde.«

Stk. 4-6.

§ 18.

Stk. 2.

Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber

og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter

pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at

foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder ved

personens

fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger

indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år.

For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser

om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af

skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Sker indberetning

ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på

500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter

kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1,

nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på

indberetninger

efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen,

der videregiver oplysningerne i elektronisk form til kommunerne.

13.

§ 18, stk. 2

og

3,

affattes således:

»

Stk. 2.

Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber

og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter

pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at

foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før

og kort efter det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf.

§ 1

a. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en

beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle øvrige

pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om

indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af

skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om

redegørelse for indeholdelse efter skattekontrollovens § 8 B,

stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og

kildeskattelovens

§§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1.

pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der

videregiver

oplysningerne i elektronisk form til kommunerne.

Stk. 3.

Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse

opgør kommunen den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på

tidspunktet ved det fyldte 60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af

oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger

samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af

pensionsopsparingen

umiddelbart før det 60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner,

pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt

pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr.

2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige

udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved

udbetaling

fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren

har endvidere pligt til over for kommunen at erklære, om oplysningerne, der

er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.

Stk. 4.

For personer, der

overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen med 60 pct. af følgende

beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages

nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den

indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og

stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner kommunen en årlig

ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt.

Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det

beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt.

Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales

i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 5.

Stk. 3.

Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse

opgør kommunen den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på

tidspunktet umiddelbart før, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1

a. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i

stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet

af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det tidspunkt,

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, af de i stk. 1, 2.

pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens

§ 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens

§ 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For

pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en

beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor

personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle øvrige

pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til over for

kommunen at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2,

er fyldestgørende.«

Stk. 5.

For alle, der overgår til fleksydelse,

medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv tillæg), som er led i et

ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer

til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 50 pct. af det

udbetalte pensionsbeløb.

Stk. 6.

En person, der overgår til fleksydelse, og

som efter det fyldte 60. år indbetaler på en pensionsordning omfattet af

§ 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien

heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder

tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter

stk. 4. Kommunen foretager omberegningen efter stk. 4 i forbindelse

med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.

14.

§ 18, stk. 6

og

7,

affattes således:

»Stk. 6.

En person, der overgår til fleksydelse, og

som efter det tidspunkt, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a,

indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i

pensionsbeskatningsloven,

skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen.

Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen

indgår i beregningen efter stk. 4. Kommunen foretager omberegningen

efter stk. 4 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på

pensionsordningen.

Stk. 7.

Ved indbetaling på en § 15

A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har pensionsinstitutter m.v., jf.

stk. 2, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling

frem til det fyldte 65. år. Principperne i stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt til over for kommunen at oplyse

om indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 8.

Det fradragsbeløb,

der er nævnt i stk. 4, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar

2002, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med

100.

Stk. 7.

Ved indbetaling på en § 15

A-pensionsordning efter det tidspunkt, personen har nået fleksydelsesalderen,

jf. § 1 a, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt

til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt,

hvor retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Principperne

i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende

pligt til over for kommunen at oplyse om indbetalinger på disse

pensionsordninger.«

Stk. 9

.

Økonomiministeren kan fastsætte regler om beregningsforudsætninger med hensyn

til nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.

15.

I

§ 18

indsættes efter stk. 8

som nye stykker:

»

Stk. 9.

Pensionsopgørelsen

efter stk. 2-8 tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den

pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år,

men inden fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Reglerne i stk. 2-8

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10.

Reglerne

i stk. 9, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i

det omfang pensionen har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse,

arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

§ 20.

En fleksydelsesmodtager kan mod

fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog

ikke udføres i et fleksjob eller i en selvstændig virksomhed, der ejes eller

drives af modtagerens ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet

af modtageren eller af modtagerens ægtefælle.

Stk. 2.

Fradraget efter stk. 1 foretages

forholdsmæssigt i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid. Nedsættelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for

pension, jf. § 18.

16.

I

§ 20

indsættes som

stk. 3

og

4:

»

Stk. 3.

For

arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til

enhver tid gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., foretages fradrag for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007

niveau) i et kalenderår for det antal timer, der fremkommer ved at dividere

indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er

under et beløb svarende til sygedagpengenes højeste beløb på timebasis,

ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kroner

i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt.

reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Reguleringen sker første gang den 1. januar 2008. Det regulerede beløb

afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Der udbetales ikke fleksydelse, hvis

den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i en kalendermåned.

Stk. 4.

Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor

personen overgår til eller ophører med at modtage fleksydelse.«

§ 21.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter, herunder

selvstændig virksomhed, i fleksydelsesperioden skal have for fleksydelsens

størrelse.

Stk. 2-3.

17.

I

§ 21, stk. 1,

indsættes

efter »virksomhed, i«: »og umiddelbart forud for«.

§ 22.

Fleksydelse udbetales tidligst med

virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen

udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om

fleksydelse

og lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2.

Fleksydelse udbetales sidste gang for den

måned, hvori modtageren fylder 65 år.

Stk. 3-8.

18.

§ 22, stk. 2,

affattes

således:

»

Stk. 2.

Retten

til fleksydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor personen når

folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved personens død.«

19.

§ 31

affattes således:

§ 31.

En person, som har indbetalt

fleksydelsesbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det

fyldte 66. år anmoder herom, eller hvis denne inden det fyldte 65. år får

tilkendt

førtidspension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende

udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at få

bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 65. år.

Stk. 2.

En person, der

anmoder om at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt, jf. stk. 1, skal

skriftligt fravælge muligheden for at modtage fleksydelse. Hvis personen ikke

er fyldt 60 år, er det yderligere en betingelse, at bidraget overføres til en

pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis

den pågældende ikke er omfattet af en sådan ordning eller der ikke kan

indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet

privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Bidraget kan endvidere overføres til en tilsvarende udenlandsk

pensionsordning.

Hvis personen er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant til personen.

»

§ 31.

En

person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger

muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage,

hvis personen anmoder kommunen om det, inden retten til fleksydelse ophører,

jf. § 22, stk. 2. Bidraget skal overføres til en pensionsordning

omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk

pensionsordning

efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Indbetalte fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kontant,

hvis

1)

personen

får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v. eller

tilsvarende udenlandsk lovgivning,

2)

personen

har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, er udmeldt af

fleksydelsesordningen

og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,

3)

personen

emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,

eller

4)

tilbagebetalingsbeløbet

ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats, og personen skriftligt har

fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse.

Stk. 3.

En

person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har nået

folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, uden at have fået

fleksydelse, skal have det indbetalte bidrag tilbage kontant.

Stk. 4.

Dør en

person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. § 22, stk. 2,

betales fleksydelsesbidragene kontant tilbage til boet efter personen.«

§ 32.

Tilbagebetalingsbeløbet udgør det

antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel,

som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og

8. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 2.

Beløbet efter

stk. 1 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. § 8, for hver måned, der er udbetalt

fleksydelse til personen.

Stk. 3.

Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på

tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres

til

en pensionsordning.

Stk. 4.

Aftaler om

overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom

indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 33.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, herunder regler

om, at der i særlige tilfælde kan ses bort fra kravet i § 31,

stk. 2, om, at tilbagebetalte bidrag overføres til en pensionsordning.

20.

§ 33

affattes således:

»

§ 33.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om tilbagebetaling af

fleksydelsesbidrag.«

21.

Efter § 39

indsættes:

»

§ 39 a.

Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs

§ 1 a.«

§ 40.

Personer født før 1. marts 1952 kan

opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved

uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts

1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. år. Den

uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de

sidste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999

og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

22.

§§ 40

og

42-44

ophæves.

Stk. 2.

Personer født før den 1. april 1959, jf. dog

stk. 1, kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2,

stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og

indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra

den 1. april 1999 til mindst det fyldte 60. år. Optjeningstiden skal mindst

udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt

efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag uafbrudt

fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Stk. 3.

Personer født i perioden fra den 1. april 1959

til den 30. juni 1964 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2,

stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og

indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra

den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Optjeningstiden skal mindst

udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt

efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag uafbrudt

fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Stk. 4.

For personer, der er medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, og som har været fritaget for betaling af

efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23. december

1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra den 1. april 1999

til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.

Stk. 5.

For personer, der er medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af § 77, stk. 5, nr. 1, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af

arbejdsløshedskassen

fra den 1. april 1999 med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.

Stk. 6.

For personer, der er medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, og som er fritaget for at betale efterlønsbidrag som

følge

af, at personen modtager overgangsydelse eller har fået udstedt et

efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen

efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.

Stk. 7.

Kommunen kan undtagelsesvis tillade, at der

ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen,

efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i

stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen

efterbetaler

bidragene for den pågældende periode.

§ 41.

Personer, som er visiteret til fleksjob ved

fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder

sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af

optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, medregnet de

perioder, som den pågældende har været visiteret til fleksjob i, herunder

perioder med beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger. Medregningen er

betinget af, at den pågældende betaler et beløb til fleksydelsesordningen,

der svarer til summen af bidragene til efterlønsordningen frem til 1. juli

2001 og til fleksydelsesordningen for perioden derefter. Der modregnes for de

bidrag, som den pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen i

perioden.

23.

§ 41

ophæves.

Stk. 2.

Kommunen

kan dispensere fra tilmeldingsfristen, jf. stk. 1, hvis der foreligger

særlige omstændigheder.

Stk. 3.

Personer, som er overgået til fleksjob før

det fyldte 50. år, og som har fået tilbagebetalt bidrag til

efterlønsordningen

for en periode forud for overgang til fleksjob, kan mod efterbetaling af

disse bidrag til fleksydelsesordningen få medregnet denne periode ved

opgørelse af anciennitet i fleksydelsesordningen.

§ 42.

Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager

seniorydelse efter lov om seniorydelse, overgår til at modtage fleksydelse.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om overgang fra

seniorydelse til fleksydelse.

Stk. 2.

Ved overgangen fra seniorydelsesordningen

til fleksydelsesordningen kan fleksydelsen på overgangstidspunktet ikke

udgøre et mindre beløb, end hvad den pågældende umiddelbart før

overgangstidspunktet var berettiget til efter reglerne i lov om seniorydelse.

Stk. 3.

Fleksydelsen efter stk. 2 afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Det beløb, der følger af stk. 3,

reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats

svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 43.

Personer, der er født 1. juli 1939 eller

tidligere, kan uanset § 22 få udbetalt fleksydelse sidste gang for den

måned,

hvori modtageren fylder 67 år.

§ 44.

Personer, der er født 1. juli 1939 eller

tidligere, og som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har uanset § 31 ret

til at få bidraget tilbagebetalt, hvis den pågældende inden det fyldte 67. år

får tilkendt førtidspension efter lov om social pension, lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller

tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret

til at få bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 67. år. Den

pågældende har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 68.

år anmoder herom. Hvis personen ikke er fyldt 67 år, er det en betingelse, at

denne skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse.

Stk. 2.

Ret til tilbagebetaling af bidrag efter

stk. 1 forudsætter, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

Lignende dokumenter