Forslag til Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. november 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om fleksydelse
(Forhøjelse af
fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning mv.)
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 4.
november 2005, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 565 af 9. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
§ 1
1.
I
§ 1
udgår »fra det 60. år«.
2.
Efter § 1
indsættes i
kapitel 2
:
»
§ 1 a.
Fleksydelsesalderen er 60 år.
Stk. 2.
Fleksydelsesalderen er dog:
1)
60½ år for personer,
der er født fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959.
2)
Læs alt
61 år for personer,
der er født fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959.
3)
61½ år for personer,
der er født fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.
4)
62 år for personer,
der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
I 2015 og
herefter hvert 5. år beregnes, om fleksydelsesalderen for personer født efter
den 31. december 1962 skal reguleres.
Stk. 4.
Fleksydelsesalderen
for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den
gennemsnitlige
levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks
opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden
opgøres
som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Fleksydelsesalderen fastsættes
af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år
tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år og fratrukket en
forudsat fleksydelses- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Der afrundes til
nærmeste halve år. Fleksydelsesalderen reguleres med højst 1 år ad gangen.
Fleksydelsesalderen
fastsættes med
virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori
fleksydelsesalderen
reguleres.«
3.
§ 2, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1)
har nået fleksydelsesalderen,
jf. § 1 a,«.
4.
§ 2, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»4)
senest fra det 30. år
har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse
og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i
sammenlagt
mindst 30 år, jf. dog § 2 a,«.
5.
§ 2, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
6.
I
§ 2, stk. 3,
som bliver stk. 2,
indsættes efter »stk. 1, nr. 4«: », og § 2 a«.
7.
Efter
§ 2
indsættes:
»
§ 2 a.
Personer,
der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af
fleksydelsesbidrag
til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1
a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden
for
de seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999
og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.
Stk. 2.
Personer,
der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet
til
optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af
en
anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1.
juli
1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til
mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.
Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Stk. 3.
Personer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan
opfylde
kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt
medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af
efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst
det
tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.
Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer, der er født før den
1.
juli 1964, som har været uafbrudt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse
og
uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag
fra
tilmeldingen til fleksydelsesordningen, er det dog tilstrækkeligt, at
perioden
udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Stk. 4.
Personer,
der er omfattet af stk. 3, skal højst indbetale efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis personen inden den 1. januar 2008
har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag forud for det fyldte 35.
år,
får personen et tilsvarende antal bidragsfri perioder.
Stk. 5.
Personer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan
opfylde
kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af
en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag i mindst 30 år, og senest fra personen er fyldt 32 år.
Stk. 6.
For
personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er
fritaget
for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen har fået udstedt et
efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen
efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4.
Stk. 7.
Kommunen
kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af
bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag
ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-4 er opfyldt. Tilladelsen kan
gøres
betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om bidragsfri perioder efter
stk. 4.«
8.
Efter
§ 3
indsættes:
»Fortrydelsesordning
§ 3 a.
En person, der tilmeldes fleksydelsesordningen, og som forud for tilmeldingen
har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen, kan opnå ret til
fleksydelse efter denne lov, hvis den pågældende
1)
indtil tilmeldingen
til fleksydelsesordningen uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse
a)
senest fra det 24.
år, hvis personen er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b)
senest fra 1. januar
1997, hvis personen er født før den 1. januar 1973, og
2)
har indbetalt
fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmelding til fleksydelsesordningen indtil
fleksydelsesalderen.
Stk. 2.
Det er en
betingelse, at tilmeldingen til fleksydelsesordningen sker mindst 15 år, før
personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.
Stk. 3.
Personer,
der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31. maj 1964, kan uanset
stk. 2 få ret til fleksydelse, hvis de er tilmeldt fleksydelsesordningen
senest 15 år, før de fylder 62 år.
Stk. 4.
For
personer, der indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har indbetalt
efterlønsbidrag efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
ikke senere er tilbagebetalt, medregnes indbetalingerne til opfyldelse af
kravene i stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Fleksydelsens størrelse fastsættes efter bestemmelserne i § 17, dog
således at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ikke
har
indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr.
4, og § 2 a. Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste
beløb
for hvert hele års manglende bidragsbetaling.
Stk. 6.
Der kan
ikke efterbetales manglende bidrag.
Stk. 7.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne
bestemmelse.«
9.
§ 7
affattes således:
»
§ 7.
Kommunen
opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det
er
konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.
Stk. 2.
Kommunen
skal indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år,
der
kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5.
Efter overgangen til fleksydelse opkræver kommunen bidrag, indtil personens
ret
til fleksydelse ophører.«
10.
I
§ 8, § 17, stk. 1,
og
§ 32, stk. 1
, ændres »lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel« til: »lov om sygedagpenge«.
11.
I
§ 17, stk. 2, nr. 3,
ændres »§ 1
i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om sygedagpenge eller
lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.
12.
I
§ 17, stk. 3,
indsættes efter 1.
pkt.:
»Beregningen af fleksydelse på grundlag af indtægter efter
stk. 2, nr. 4-6, sker på baggrund af indtægten før fradrag for pensioner
og arbejde.«
13.
§ 18, stk. 2
og
3
, affattes således:
»
Stk. 2.
Pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder,
der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har
pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede
pensionsrettigheder
kort før og kort efter det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen,
jf.
§ 1 a. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger
indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det
tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle
øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om
indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af
skatteministeren
efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for
indeholdelse efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8
F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85
og
86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning
sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver
oplysningerne i elektronisk form til kommunerne.
Stk. 3.
Ved behandling af ansøgningen om
fleksydelse opgør kommunen den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger
på
tidspunktet umiddelbart før, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1
a.
Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i
stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet
af
ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det tidspunkt,
personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, af de i stk. 1, 2.
pkt.,
nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2,
nr.
2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2,
nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende
livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse
ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf.
§ 1 a. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har
endvidere pligt til over for kommunen at erklære, om oplysningerne, der er
indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.«
14.
§ 18, stk. 6
og
7
, affattes således:
»
Stk. 6.
En person, der overgår til fleksydelse, og som efter det tidspunkt,
personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, indbetaler på en
pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal
løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen.
Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen
indgår i beregningen efter stk. 4. Kommunen foretager omberegningen
efter
stk. 4 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på
pensionsordningen.
Stk. 7.
Ved indbetaling på en § 15
A-pensionsordning efter det tidspunkt, personen har nået fleksydelsesalderen,
jf. § 1 a, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt
til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt,
hvor
retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Principperne i
stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt
til over for kommunen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.«
15.
I
§ 18
indsættes efter
stk. 8
som nye stykker:
»
Stk. 9
. Pensionsopgørelsen
efter stk. 2-8 tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den
pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år,
men inden fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Reglerne i stk. 2-8
finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Reglerne i
stk. 9, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det
omfang pensionen har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse,
arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 11.
16.
I
§ 20
indsættes som
stk. 3
og
4
:
»
Stk. 3
. For arbejde
med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid
gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foretages
fradrag for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007 niveau) i et
kalenderår for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med
den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb
svarende til sygedagpengenes højeste beløb på timebasis, ansættes den dog til
dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kroner i et kalenderår
foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen
sker første gang den 1. januar 2008. Det regulerede beløb afrundes til
nærmeste
hele kronebeløb. Der udbetales ikke fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid
overstiger 128 timer i en kalendermåned.
Stk. 4.
Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor
personen overgår til eller ophører med at modtage fleksydelse.«
17.
I
§ 21, stk. 1,
indsættes efter »virksomhed,
i«: »og umiddelbart forud for«.
18.
§ 22, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2.
Retten til
fleksydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor personen når
folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension, eller ved personens død.«
19.
§ 31
affattes således:
»
§ 31.
En person,
som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden
for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen
anmoder kommunen om det, inden retten til fleksydelse ophører, jf. § 22,
stk. 2. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter
eget valg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Indbetalte
fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kontant, hvis
1)
personen får tilkendt
førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning,
2)
personen har nået
fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, er udmeldt af fleksydelsesordningen og
skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,
3)
personen emigrerer og
skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse, eller
4)
tilbagebetalingsbeløbet
ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats, og personen skriftligt har
fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse.
Stk. 3.
En person,
der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har nået folkepensionsalderen,
jf.
lov om social pension, uden at have fået fleksydelse, skal have det
indbetalte
bidrag tilbage kontant.
Stk. 4.
Dør en
person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. § 22, stk. 2,
betales fleksydelsesbidragene kontant tilbage til boet efter personen.«
20.
§ 33
affattes således:
»
§ 33.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag.«
21.
Efter
§ 39
indsættes:
»
§ 39 a.
Beskæftigelsesministeren
fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs § 1 a.«
22.
§§ 40
og
42-44
ophæves.
23.
§ 41
ophæves.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2.
Denne lovs
§ 1, nr. 19, 20 og 23, træder i kraft den 1. juli 2007.
Stk. 3.
Denne lovs
§ 1, nr. 5 og 6, har virkning for personer, der tilmeldes eller selv
tilmelder sig fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2007 eller senere.
Stk. 4.
Denne lovs
§ 1, nr. 12, har virkning ved beregning af fleksydelse for personer, der
overgår til fleksydelse fra 1. januar 2007 eller senere.
Stk. 5.
§ 1 a,
stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, samt denne lovs
§ 1, nr. 15 og 21, træder i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 6.
Personer,
der er født i perioden fra 1. juni til 30. juni 1960, som tidligere har
fravalgt at betale efterlønsbidrag, og som tilmeldes fleksydelsesordningen
med
virkning fra 1. januar 2007, kan uanset bestemmelsen i §
3 a, stk. 2, som affattet i denne lovs §
1, nr. 8, få ret til fleksydelse, hvis de senest den 31. januar 2007 meddeler
kommunen, at de ønsker at indbetale bidrag til fleksydelsesordningen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
I.
Indledning
;............................................................................
.................
6
II.
Lovforslagets indhold
;...........................................................................
7
1.
Gradvist højere
fleksydelsesalder
....................................................
7
1.1.
Gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen
.........................
7
1.2.
Indeksering af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet fra 2025
;.............................................................................
7
2.
Mere fleksibel
fleksydelsesordning
..................................................
7
2.1.
Ændrede regler for indbetaling af fleksydelsesbidrag, herunder en
længere bidragsperiode.
................................
7
2.2.
Fortrydelsesordning for personer, der i første omgang har fravalgt at
indbetale bidrag til efterlønsordningen.
...........
7
2.3.
Lempeligere regler for fradrag for arbejdsindkomst for fleksydelsesmodtagere
med en lav timeløn.
.........................
8
2.4.
Opgørelse af og fradrag for skattebegunstigede pensionsordninger, der
udbetales mellem det fyldte 60. år og fleksydelsesalderen.
......................................................
9
3.
Andre elementer (uden
for velfærdsreformen)
.................................
10
3.1.
Konsekvensændringer og justeringer i fleksydelsesordningen.
.......................................................
10
III.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
............
11
IV.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
.............
12
V.
Miljømæssige konsekvenser
..................................................................
12
VI.
Administrative konsekvenser for borgerne
............................................
12
VII.
Forholdet til EU-retten
;..........................................................................
12
VIII.
Hørte myndigheder og organisationer
..................................................
12
IX.
Sammenfattende skema
;.........................................................................
13
I. Indledning
Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006
mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og
investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i
fleksydelsesordningen.
Det fremgår af aftalen:
»Reglerne om fleksydelse, herunder aldersgrænser og
bidragsregler, justeres parallelt med ændringerne i reglerne for
efterlønsordningen,
der hvor der er parallellitet mellem de to regelsæt. I forlængelse af den
kommende redegørelse om førtidspensionsreformen vil det blive overvejet, om
der
er behov for justeringer af reglerne for tilbagetrækning for personer, der er
over 60 og er nedslidte.«
Herudover foretages en række konsekvensændringer, blandt
andet som følge af at personer, der er født før den 1. juli 1939, er overgået
til folkepension og dermed ikke længere kan modtage fleksydelse.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag
til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat
til staten, forslag til lov om ændring af lov om social pension, forslag til
lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v.,
forslag til lov om ændring af lov om delpension, forslag til lov om ændring
af
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og forslag
til
lov om seniorjob.
II. Lovforslagets indhold
1. Gradvist højere fleksydelsesalder
1.1. Gradvis forhøjelse af
fleksydelsesalderen
På samme måde som i efterlønsordningen foreslås en gradvis
forhøjelse af fleksydelsesalderen.
Efter de gældende regler er fleksydelsesalderen 60 år. Ved
fleksydelsesalderen forstås det tidspunkt, hvor overgang til fleksydelse
tidligst vil kunne ske, hvis betingelserne for ret til fleksydelse i øvrigt
er
opfyldt.
Det foreslås, at fleksydelsesalderen hæves gradvist til 62
år fra 2019 og frem til 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65
år til 67 år fra 2024 og frem mod 2027, jf. forslag til lov om ændring af lov
om social pension. Tilbagetrækningsalderen for fleksydelse hæves med ½ år ad
gangen i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, således at fleksydelsesalderen
den 1. januar 2022 er 62 år.
Fleksydelsesperioden vil fortsat være 5 år.
Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres
ikke af ændringerne. For dem vil fleksydelsesalderen fortsat være 60 år.
Det foreslås, at reglerne om forhøjelsen af
fleksydelsesalderen træder i kraft den 1. juli 2009. Indtil da er
fleksydelsesalderen fortsat 60 år.
Reglerne om forhøjelse af fleksydelsesalderen er nærmere
beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
1.2. Indeksering af aldersgrænserne i
tilbagetrækningssystemet
Det foreslås at indeksere fleksydelsesalderen på samme måde
som efterlønsalderen og folkepensionsalderen, således at
tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levetid.
Der skal derfor beregnes, om der skal ske en regulering af
fleksydelsesalderen. Beregningen sker hvert 5. år, første gang i 2015, og
reguleringer af aldersgrænsen indfases med et varsel på 10 år.
Aldersgrænsen reguleres med ½ eller højest 1 år ad gangen
afhængig af udviklingen i levetiden.
Forslaget indebærer, at fleksydelsesalderen vil kunne stige
igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget
yderligere
i forhold til 2004-05. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes
fleksydelsesalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.
Indekseringsmekanismen er nærmere beskrevet i
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
2. Mere fleksibel fleksydelsesordning
2.1. Ændrede regler for indbetaling af fleksydelsesbidrag,
herunder en længere bidragsperiode
Fleksydelsesordningen vil med forslaget i højere grad blive
målrettet mod personer med mange år på arbejdsmarkedet.
En person skal fremover indbetale fleksydelsesbidrag og
eventuelt efterlønsbidrag i 30 år for at få ret til fleksydelse mod nu kun 25
år. Personen skal endvidere påbegynde indbetalingerne af fleksydelses- eller
efterlønsbidrag
senest ved det fyldte 30. år.
Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter der højst kan
indbetales bidrag i sammenlagt 30 år, indtil personen når
fleksydelsesalderen.
Dette svarer til reglerne i efterlønsordningen.
Efter overgangen til fleksydelse skal personen igen, som
efter de gældende regler, betale bidrag, så længe der modtages fleksydelse.
Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres
ikke af ændringerne.
Der fastsættes forskellige overgangsregler for den
forlængede bidragsperiode for personer, der er mellem 29 og 47 år ved
udgangen
af 2006. Der vil i den forbindelse være krav om uafbrudt indbetaling af
fleksydelses- eller efterlønsbidrag senest fra 1. januar 2008.
Reglerne om krav til optjeningsperiode, herunder længere
bidragsperiode, er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets
§ 1,
nr. 4 og 7.
2.2. Fortrydelsesordning for personer, der inden
tilmeldingen til fleksydelsesordningen havde fravalgt at indbetale
efterlønsbidrag
Efter de gældende regler bliver en person, der visiteres
til fleksjob, automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Ved vurdering af, om
personen kan optjene ret til fleksydelse, medregnes perioder med medlemskab
af
en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag. Hvis personen har
fravalgt efterlønsordningen og dermed indbetaling af efterlønsbidrag, vil
personen ofte ikke kunne optjene ret til fleksydelse. Der er efter de
gældende
regler ikke mulighed for at fortryde fravalget.
For at sikre en tilbagetrækningsmulighed for personer, der
har en lang arbejdsmarkedstilknytning, foreslås det, at der på samme måde som
i
efterlønsordningen indføres en fortrydelsesmulighed i fleksydelsesordningen
med
henblik på at give de, der i første omgang har valgt indbetalingen af
efterlønsbidrag fra, mulighed for alligevel at kunne optjene ret til
fleksydelse. Fortrydelsesordningen kan kun benyttes ved den første tilmelding
til fleksydelsesordningen. Begrundelsen for forskellen i
fortrydelsesordningerne
i fleksydelsesordningen henholdsvis efterlønsordningen er de særlige forhold,
der gør sig gældende i fleksydelsesordningen, herunder at der ikke er krav om
medlemskab af en arbejdsløshedskasse efter tilmeldingen til
fleksydelsesordningen.
Tilmeldingen skal ske senest 15 år før fleksydelsesalderen.
Det foreslås, at der indføres en undtagelse til kravet om
tilmelding til fleksydelsesordningen senest 15 år før fleksydelsesalderen,
således at personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31.
maj 1964, kan tilmelde sig senest 15 år, før de fylder 62 år. Dermed sikres
det, at disse personer ikke mister muligheden for at tilmelde sig ordningen i
perioden fra lovens ikrafttræden 1. januar 2007, og indtil reglerne om
forhøjelse
af fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet i
forslagets
§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2009.
Målgruppen for undtagelsesbestemmelsen er ikke fuldstændig
den samme som i efterlønsordningen. Man kan kun overgå til fleksydelse fra
den
1. i en måned, og som følge heraf er der behov for den beskrevne
undtagelsesbestemmelse
for personer, der er født op til en måned tidligere end målgruppen i
efterlønsordningen. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 2,
stk. 6.
For at kunne benytte fortrydelsesordningen vil der for
personer, der ikke er fyldt 34 år inden udgangen af 2006, være krav om
uafbrudt
medlemskab af en arbejdsløshedskasse fra det 24. år, mens der for personer,
der
er fyldt 34 år, vil være et krav om uafbrudt medlemskab fra den 1. januar
1997.
En person, der benytter sig at fortrydelsesmuligheden, skal
indbetale fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til
fleksydelsesordningen, indtil fleksydelsesalderen nås, og perioden skal
mindst
være 15 år.
Hvis personen ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen
indbetaler efterlønsbidrag, medregnes indbetalt bidrag til opfyldelsen af
kravene om indbetaling af fleksydelsesbidrag. Hvis personen ved tilmeldingen
til fleksydelsesordningen har benyttet sig af fortrydelsesordningen i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., anses kravet om tilmelding senest 15 år, før
fleksydelsesalderen er nået, for opfyldt, og personen fortsætter med at
betale
fleksydelsesbidrag efter fortrydelsesordningen i forslagets § 1, nr. 8.
Fortrydelsesmuligheden vil give personen ret til
fleksydelse efter de almindelige regler, dog vil fleksydelsen blive reduceret
i
forhold til det antal år, personen skulle have indbetalt til
fleksydelsesordningen.
Den mulige fleksydelse nedsættes med 2 pct. af den
maksimale sygedagpengesats for hvert hele års manglende bidrag.
Der vil ikke kunne efterbetales manglende bidrag.
Det foreslås, at fortrydelsesordningen træder i kraft den
1. januar 2007.
Reglerne om fortrydelsesordningen er nærmere beskrevet i
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.
2.3. Lempeligere regler om fradrag for
arbejdsindkomst for fleksydelsesmodtagere med en lav timeløn
Efter de gældende regler udbetales fleksydelsen månedsvis,
jf. lovens § 22, og der sker fradrag i fleksydelsen, hvis en
fleksydelsesmodtager arbejder i ydelsesperioden, jf. lovens §§ 20 og 21.
Fradraget sker time-for-time, dvs., at fleksydelsen i den enkelte måned
nedsættes med 1/160,33 for hver times arbejde. Har fleksydelsesmodtageren
arbejdet i 15 timer i en måned, nedsættes fleksydelsen med 15/160,33. For
hver
arbejdstime sker der således fradrag med den relevante fleksydelsessats
opgjort
på timebasis, fx 81,95 kr. pr. time (2006 niveau).
Hvis fleksydelsesmodtagerens arbejdstid ikke kan
kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer eller i øvrigt efter de
gældende
regler kan anses for kontrollabel, foretages fradraget dog ved at omregne
indtægten fra arbejdet til timer ved at dividere indtægten med den til enhver
tid gældende omregningssats (173,24 kr. (2006 niveau)). Fleksydelsen i
ydelsesmåneden nedsættes med 1/160,33 for hver time, der er fremkommet efter
omregningen af indtægten.
De nærmere regler for, hvornår et arbejde anses for at være
kontrollabelt, er fastsat i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om
supplerende dagpenge.
Reglerne om fradrag er de samme – uanset om timelønnen er
høj eller lav.
Den timeløn, som fleksydelsesmodtagere kan opnå ved
supplerende arbejde, er i de fleste tilfælde højere end fleksydelsessatsen
pr.
time, og de gældende fradragsregler rummer derfor også for de fleste et
incitament
til at arbejde i ydelsesperioden. Men for fleksydelsesmodtagere med en lav
timeløn er den økonomiske gevinst pr. arbejdstime forholdsvis beskeden, og de
har derfor mindre incitament til at arbejde i ydelsesperioden.
Det foreslås derfor, at der indføres et lempeligere fradrag
for personer med lav timeløn, mens der for personer med en relativ høj
timeløn
vil ske fradrag efter de gældende regler.
Det lempeligere fradrag for arbejdsindkomst gives til
personer, der har en timeløn under den gældende omregningssats for løn ved
ukontrollabel arbejdstid (omregningssatsen) efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. 173,24 kr. (2006 niveau). Hvis timelønnen
er lavere end omregningssatsen, bliver fradraget i fleksydelsen pr. time
reduceret med en faktor svarende til den faktiske timeløn divideret med
173,24
kr. En person med en timeløn under omregningssatsen vil dermed få fradraget
et
mindre beløb end i dag pr. arbejdstime. I praksis sker det ved at fradrage
for
færre timer, end den pågældende har arbejdet. Lavtlønnede får således et
mindre
fradrag og mere udbetalt af deres fleksydelse.
For lavtlønnede fleksydelsesmodtagere, som har et arbejde,
hvor arbejdstiden ikke er kontrollabel, sker der allerede efter de gældende
regler omregning af lønnen til timer. Det foreslås derfor, at reglen alene
kommer til at omfatte indtægter fra arbejde med en kontrollabel arbejdstid.
Det lempeligere fradrag gives for lønindkomst op til de
første 30.000 kr. pr. kalenderår (2007 niveau). Ved lønindkomst herudover
sker
der fradrag efter de almindelige regler, dvs. efter time-for-time princippet.
30.000 kr.-grænsen skal imødegå, at lavtlønnede får en højere samlet indkomst
ved valg af fleksydelse med supplerende indkomst fra deltidsarbejde end ved
fuldtidsarbejde.
Reglerne for det lempelige fradrag skal ikke kunne udnyttes
ved, at en person arbejder i mange timer til en meget lav timeløn, herunder
at
en person arbejder på fuld tid, samtidig med at der udbetales fleksydelse.
Det foreslås derfor, at timelønnen efter arbejdsmarkedsbidrag
mindst skal svare til højeste sygedagpenge på timebasis (90,05 kr. 2006
niveau). En timeløn, der er lavere end det, ansættes i fradragsmæssig
henseende
til at udgøre et beløb, der svarer til højeste sygedagpenge.
Det foreslås videre, at der indføres en mindsteudbetalingsregel
i forbindelse med det lempede fradrag, således at der ikke kan udbetales
fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer pr.
kalendermåned.
Denne mindsteudbetalingsregel svarer grundliggende til
reglen i efterlønsordningen om, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den
faktiske arbejdstid overstiger 29,6 timer pr. uge, men da fleksydelse
udbetales
månedsvis, fastsættes grænsen for mindsteudbetaling i forhold hertil.
Det foreslås endelig, at beløbet på de 30.000 kr. nedsættes
forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor personen indtræder i eller udtræder af
fleksydelsesordningen.
Reglerne om det lempeligere fradrag for arbejdsindtægter er
nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.
2.4. Opgørelse af og fradrag for
skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år
og
fleksydelsesalderen
Efter de gældende regler foretages der fradrag i
fleksydelse for pension på grundlag af den indberettede værdi af pågældendes
pensionsformue ved det fyldte 60. år. Ved løbende udbetaling af pension
foretages der fradrag for den årlige ydelse.
Som hovedregel har oprettelse af nye pensionsordninger,
indbetalinger af bidrag/præmie og rentetilskrivninger efter 60-års dagen
efter
gældende ret ikke betydning for pensionsfradraget. Tilsvarende har ophævelse
af
pensionsordningen eller negativ rentetilskrivning efter 60-års dagen heller
ingen betydning.
Når fleksydelsesalderen hæves, jf. forslagets § 1, nr.
2, vil aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger
blive hævet/justeret tilsvarende, dels for at sikre overensstemmelse mellem
fleksydelsesalderen og lovgivningens øvrige ordninger for tilbagetrækning,
dels
for at sikre, at der ikke utilsigtet sker et mindre fradrag i fleksydelsen
ved,
at de skattebegunstigede ordninger udbetales før fleksydelsesalderen.
Skatteministeren vil senere fremsætte lovforslag om de nye
regler for aldersgrænser for udbetaling af pensioner. Ifølge velfærdsaftalen
skal ændringerne gælde for nytegnede ordninger. Det betyder, at der i
princippet
vil gå op til 45 år, før der for alle er overensstemmelse mellem
aldersgrænserne i fleksydelsesreglerne og pensionsbeskatningsreglerne. Indtil
da, vil det være nødvendigt med regler, der sikrer, at man ikke ved at hæve
sin
pension før fleksydelsesalderen kan nedbringe eller helt undgå fradraget.
Forslaget om at hæve fleksydelsesalderen gør det nødvendigt
at ændre reglerne for opgørelse af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag.
Dette skal ses i sammenhæng med reglerne om det tidligst mulige tidspunkt for
udbetaling af pension uden særlig skattemæssig konsekvens (afgift på 60
pct.).
Hensigten er at sikre, at man ikke kan undgå
pensionsfradraget ved at hæve pensionsordningen efter 60-års dagen, men før
overgangen til fleksydelse. Indbetalinger og rentetilskrivninger efter 60-års
dagen vil også medføre fradrag, fordi pensionsformuen fra 2019 bliver
indberettet umiddelbart før den forhøjede fleksydelsesalder.
Det foreslås, at opgørelsen af pensionsformuen ved
fleksydelsesalderen tillægges pensionsbeløb, som er udbetalt i
overensstemmelse
med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår efter det 60. år, men inden
fleksydelsesalderen. Pengeinstitutter mv. får pligt til at oplyse om
udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af
pensionsformuen ved fleksydelsesalderen. Reglerne om opgørelse af
pensionsformuen,
indberetning, fradragsberegning mv. vil i øvrigt finde anvendelse.
Det foreslås endvidere, at opgørelsen af
beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved fleksydelsesalderen ikke
tillægges
udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har
medført
fradrag i udbetalt ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp
efter personens fyldte 60. år, men inden fleksydelsesalderen. Dermed sikres
det, at pension, der har medført fradrag i ledighedsydelse,
arbejdsløshedsdagpenge
eller kontanthjælp ikke også vil medføre fradrag i fleksydelsen.
Pengeinstitutter mv. vil have pligt til at indberette
udbetalinger fra disse ordninger. Udbetalinger fra private og
arbejdsgiverrelaterede kapitalpensionsordninger og private
ratepensionsordninger eller private løbende pensionsordninger medfører ikke
fradrag i ledighedsydelse. Derimod vil udbetalinger fra disse
pensionsordninger
under visse omstændigheder medføre fradrag i kontanthjælp, jf. lov om aktiv
socialpolitik.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet har efter de gældende
regler adgang til at fastsætte nærmere regler om fradrag i fleksydelse for
pensioner. Denne adgang vil i forbindelse med forslaget blive anvendt til at
fastsætte regler for, hvorledes udbetalinger fra en løbende pensionsordning
fordeles ud på hele fleksydelsesperioden.
Reglerne om pensionsfradraget er nærmere beskrevet i
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 13-15.
3. Andre elementer (uden for velfærdsreformen)
3.1. Konsekvensændringer og justeringer i
fleksydelsesordningen
Ved lov nr. 287 af 19. maj 1999 blev folkepensionsalderen
nedsat fra 67 år til 65 år. Nedsættelsen gjaldt dog ikke personer, der var
født
før den 1. juli 1939. Efter de gældende regler i lov om fleksydelse kunne
personer, der var født før den 1. juli 1939, modtage fleksydelse frem til de
fyldte 67 år. Som følge af, at nedsættelsen af folkepensionsalderen er fuldt
indfaset pr. 1. juli 2006, og at personer, der er født før den 1. juli 1939,
er
overgået til folkepension, er der ikke længere behov for særlige bestemmelser
i
lov om fleksydelse for denne persongruppe.
Forslaget indeholder endvidere konsekvensændringer som
følge af, at lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel
(barselloven) har erstattet lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Justeringerne omfatter reglerne om tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag.
Efter de gældende regler kan en person, der har indbetalt
fleksydelsesbidrag, anmode om at få indbetalte bidrag tilbagebetalt. Bidraget
skal
som hovedregel overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning, medmindre
personen ikke har eller ikke kan indbetale til en sådan ordning. I så fald
skal
bidraget indbetales til en bestående eller nyoprettet privat ordning. Hvis
personen har nået fleksydelsesalderen, har fået tilkendt førtidspension, ikke
ved fortsat tilmelding og indbetaling af fleksydelsesbidrag kan optjene ret
til
fleksydelse, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange
dagpengesatsen, udbetales beløbet dog kontant.
De gældende regler om overførsel af tilbagebetalte
fleksydelsesbidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning eller, hvis en sådan
ikke haves, til en privat pensionsordning, kan betyde, at nettoværdien af
tilbagebetalte
bidrag, på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på tidspunktet
for
udbetalingen fra pensionsordningen, bliver mindre end nettoudgiften til
indbetalte fleksydelsesbidrag efter skattefradrag.
Det foreslås, at personen kan få tilbagebetalte
fleksydelsesbidrag indbetalt på en pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter
eget valg. Forslaget om, at den udenlandske pensionsordning kan vælges frit,
er
begrundet i administrative problemer med at få klarlagt, om en udenlandsk
pensionsordning svarer til en dansk pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Sagerne er således besværlige - også for
borgeren. Forslaget indebærer en forenkling og lempelse for borgeren.
Forslaget indebærer, at princippet om overførelse til en
pensionsordning fastholdes, men der indføres valgfrihed med hensyn til
hvilken
pensionsordning, fleksydelsesbidraget kan overføres til. Personen har derfor
mulighed for at tage højde for sine individuelle beskatningsforhold.
Det foreslås endvidere at præcisere, i hvilke situationer
fleksydelsesbidrag kan tilbagebetales kontant.
Som noget nyt forslås det, at personer, der emigrerer, og
dermed rejser ud af Danmark for at bosætte sig i et andet land, også kan få
tilbagebetalt fleksydelsesbidrag kontant. Skatteministeren vil senere
fremsætte
lovforslag om beskatningen af tilbagebetalte fleksydelsesbidrag ved
emigration.
Endvidere foreslås det, at kommunen automatisk skal
udbetale fleksydelsesbidraget ved personens folkepensionsalder.
Regler om justeringer i tilbagebetalingen af
fleksydelsesbidrag er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 19.
III. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Administrative konsekvenser
En implementering af forslagene til udmøntning af
velfærdsaftalen skønnes at medføre engangsudgifter af et vist omfang til
systemmæssige ændringer i de af SKATs systemer, der har berøring med
folkepensionsalderen eller fleksydelsesalderen. Det er ikke muligt på
nuværende
tidspunkt at konkretisere skønnet nærmere, idet den lange tidshorisont, som
forslagene opererer med, skaber for stor usikkerhed.
1. Gradvist højere fleksydelsesalder
1.1. Gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen
Antallet af fleksydelsesmodtagere har været stigende siden
ordningens start i 2001. I 2005 var der ca. 1.200 modtagere, og antallet
forventes at stige til ca. 5.000 i 2010. Det forventes, at omkring 10.000
personer
vil modtage fleksydelse i 2019, hvor forhøjelsen af fleksydelsesalderen
starter. Udgifterne til fleksydelse skønnes til ca. 1½ mia. kr. i 2019 (2007
niveau).
Ændringerne af fleksydelsesalderen medfører mindreudgifter
til fleksydelsen i en periode, jf. tabellen nedenfor.
Tabel 1.1.
Økonomiske konsekvenser af at forhøje fleksydelsesalderen fra 60 til 62 år.
År
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Mindreudgifter til fleksydelse i mio. kr. (i 2007
niveau)
-75
-125
-200
-275
-200
-75
Antallet af fleksydelsesmodtagere skønnes ikke at blive
påvirket nævneværdigt af forslaget på længere sigt, jf. de økonomiske
bemærkninger til forslaget om gradvis forhøjelse af efterlønsalderen.
1.2. Indeksering af aldersgrænserne i
tilbagetrækningssystemet fra 2025
Den foreslåede indekseringsmekanisme betyder, at fra 2025 og
frem reguleres aldersgrænserne for fleksydelse i takt med evt. stigning i
restlevetiden
for 60-årige. Fleksydelsesalderen fastsættes, så perioden med fleksydelse og
folkepension på længere sigt bliver omkring 19½ år.
Aldersgrænserne kan reguleres med ½ eller (højst) 1 år ad
gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Ændringer sker med et varsel på
10
år. Folkepensionsalderen skal reguleres tilsvarende, men 5 år senere.
Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, øges fleksydelsesalderen
ikke ud over det allerede besluttede (dvs. den bliver fortsat 62 år).
Der tages beslutninger om regulering hvert 5. år, første
gang i 2015. I forbindelse med en sådan beslutning vil der fremlægges skøn
over
de økonomiske virkninger.
Proceduren for regulering af aldersgrænserne er beskrevet i
bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 21.
2. Mere fleksibel fleksydelsesordning
2.1. Ændrede regler for indbetaling af
fleksydelsesbidrag, herunder en længere bidragsperiode
Forslaget betyder, at man for at opnå ret til fleksydelse
skal indbetale fleksydelsesbidrag eller være medlem af en a-kasse og betale
efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Indbetalingerne skal starte senest, når
man
fylder 30 år.
En person, som bliver visiteret til fleksjob, er typisk
over 35 år og vil dermed i praksis skulle have indbetalt til
efterlønsordningen
senest fra og med det 30. år. Der vil derfor kun være meget få, der kommer
til
at betale fleksydelsesbidrag længere end i dag. Den længere bidragsperiode i
fleksydelsesordningen skønnes derfor ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser.
2.2. Fortrydelsesordning for personer, der i
første omgang har fravalgt at indbetale bidrag til efterlønsordningen
Forslaget giver personer med lang arbejdsmarkedstilknytning,
der i første omgang har fravalgt efterlønsordningen – og dermed at
indbetale
efterlønsbidrag – mulighed for at tilmelde sig fleksydelsesordningen i
forbindelse med, at de bliver visiteret til et fleksjob, dog senest 15 år før
fleksydelsesalderen.
Fra 2008 og frem skønnes det, at et meget begrænset antal
personer årligt vil tilmelde sig fleksydelsesordningen via
fortrydelsesretten.
Tilsvarende skønnes merudgifterne til fleksydelse som følge
af indførelse af fortrydelsesordningen også at blive meget begrænsede.
Forslaget skønnes alt i alt ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser.
2.3. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomst
for fleksydelsesmodtagere med en lav timeløn
Forslaget vil betyde, at alle, som arbejder i
fleksydelsesperioden med en timeløn under omregningssatsen på 173,24 kr.
(2006
niveau), vil få udbetalt mere i fleksydelse. Arbejdsindkomsten omregnes til
fradragstimer
ved at dividere med omregningssatsen. Det lempeligere fradrag for lavtlønnede
gælder for arbejdsindkomst op til 30.000 kr. årligt (2007 niveau).
Arbejdsindkomst derudover fradrages time for time.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser.
Det forventes, at forslaget vil betyde, at flere vil arbejde
i fleksydelsesperioden, og at flere vil overgå til fleksydelse. Disse
adfærdsvirkninger er ikke medregnet her, men indgår i opgørelsen over de
samlede
samfundsøkonomiske virkninger af reformen.
2.4. Opgørelse af og fradrag for
skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år
og
fleksydelsesalderen
Forslaget betyder, at tidspunktet for opgørelse af
pensionsformue og pensionstilsagn til normalt fradrag i fleksydelsen forhøjes
fra 60 år til den ny fleksydelsesalder i takt med forøgelsen af
fleksydelsesalderen.
Der er relativt få fleksjobvisiterede, som har store
pensionsformuer mv. Det betyder, at to års yderligere pensionsindbetaling og
to
års yderligere forrentning af pensionsformuerne ikke vil have nævneværdige
økonomiske
konsekvenser for fleksydelsesordningen.
3. Andre elementer (uden for velfærdsreformen)
3.1. Konsekvensændringer og justeringer i
fleksydelsesordningen
Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles
med kommunerne.
IV. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for
erhvervslivet
i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet.
Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
V. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
VI. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har begrænsede positive administrative
konsekvenser for borgerne, idet personer, der ikke har benyttet sig af
fleksydelsesordningen, ikke længere behøver at ansøge om tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag, når de når folkepensionsalderen.
VII. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
VIII. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget er forud for fremsættelsen sendt til høring i
Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Det Centrale
Handicapråd, Ankestyrelsen, Kristelig Fagforening og Kristelig
Arbejdsgiverforening.
IX. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter/Merindtægter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Forslagene om gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen mv.
bidrager med mindreudgifter til fleksydelse på ca. 75 mio. kr. i 2019
stigende til 275 mio. kr. i 2022, hvorefter mindreudgifterne falder til ca.
75 mio. kr. i 2024.
De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Mindre administrative lettelser for borgerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 3
Efter de gældende regler kan en person, der opfylder
betingelserne for ret til fleksydelse, overgå til fleksydelse fra det 60. år.
Forslagene er en konsekvens af, at fleksydelsesalderen
hæves, jf. forslaget i nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at fleksydelsesalderen og indekseringen af
fleksydelsesalderen fastsættes i en selvstændig paragraf.
Til stk. 1
Det foreslås i stk. 1, at fleksydelsesalderen er 60
år. Indtil den 1. juli 2009, hvor reglerne om fleksydelsesalderen træder i
kraft, vil fleksydelsesalderen således være 60 år.
Til stk. 2
Det foreslås i stk. 2, at fleksydelsesalderen hæves
gradvist til 62 år fra 2019 og frem mod 2022. Dette sker samtidig med, at
folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år fra 2024 og frem mod
2027, jf. det fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension.
Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres
ikke af ændringerne. For dem vil fleksydelsesalderen fortsat være 60 år, jf.
stk. 1.
Tilbagetrækningsalderen for fleksydelse hæves med ½ år ad
gangen den 1. januar i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, således at
fleksydelsesalderen den 1. januar 2022 er 62 år, jf. stk. 2, nr. 1-4.
Fleksydelsesperioden vil fortsat være 5 år.
Det foreslås endvidere at indeksere aldersgrænserne for ret
til fleksydelse for personer, der er født efter den 31. december 1962,
således
at tilbagetrækningsalderen følger den stigende levetid, jf. stk. 3 og 4.
En tilsvarende indeksering er også foreslået i efterlønsordningen.
Til stk. 3 og 4
Det foreslås i stk. 3, at der i 2015, og derefter
hvert 5. år på baggrund af de objektive kriterier, der er nævnt i stk. 4,
beregnes, om fleksydelsesalderen skal reguleres.
Skal fleksydelsesalderen forhøjes, fastsættes
fleksydelsesalderen af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4. Det følger
af
forslagets § 1, nr. 21, at beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter
forslag til revision af § 1 a. Baggrunden herfor er, at der mellem
forligspartierne er enighed om, at en eventuel forhøjelse af
fleksydelsesalderen
skal ske ved lov. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 21.
Grundlaget for fastsættelsen af fleksydelsesalderen vil
ifølge stk. 4 være Danmarks Statistiks opgørelse af den gennemsnitlige
levetid for 60-årige i de 2 foregående år, dvs. det gennemsnitlige antal år,
som en 60-årig har tilbage at leve i, hvis deres dødelighed fremover svarer
til
det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Levetiden for
60-årige,
jf. stk. 4, defineres som 60 år tillagt den gennemsnitlige levetid for
60-årige.
Opgørelserne offentliggøres af Danmarks Statistik hvert år
i februar. Tallene er et gennemsnit for 2 år for at reducere tilfældige
udsving
fra år til år. Den resterende levetid opgøres af Danmarks Statistik for mænd
og
kvinder separat. Fastsættelsen af fleksydelsesalderen baseres på et simpelt
gennemsnit af levealderen for mænd og kvinder.
Fleksydelsesalderen reguleres, hvis den gennemsnitlige
levetid for 60-årige i de seneste 2 år efter Danmarks Statistiks opgørelser
overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år på grundlag af Danmarks
Statistiks
2006-opgørelse.
Fleksydelsesalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i
de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år og
fratrukket en forudsat fleksydelses- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Den
beregnede fleksydelsesalder afrundes til nærmeste halve år,
således at et resultat på f.eks. 62,7 år afrundes til 62,5
år, mens et resultat på f.eks. 62,8 år afrundes til 63 år.
Følgen vil
kunne blive, at fleksydelsesalderen skal fastholdes, at den skal stige med et
halvt år, eller at den skal stige med et helt år, der foreslås at være den
højst mulige forhøjelse ved den enkelte regulering.
Den lovfæstede forudsatte stigning i levealderen på 0,6 år
fra den seneste opgørelse og 10 år frem svarer til den nuværende langsigtede
tendens i udviklingen i levealderen i løbet af en periode på 11,5 år, f.eks.
fra 2013-14 til 2025. Den langsigtede tendens er vurderet på basis af
udviklingen i levetiden gennem det sidste århundrede.
Den lovfæstede forudsatte fleksydelses- og pensionsperiode
på 19,5 år, forstået som forskellen mellem fleksydelsesalderen og levetiden
for
60-årige, svarer til den fleksydelses- og folkepensionsperiode, der er
opgjort
for 1995, hvor den kraftige stigning i levetiden satte ind.
Eksempel på anvendelsen af reguleringsbestemmelsen i 2015:
Hvis levetiden stiger i overensstemmelse med den nuværende
langsigtede trendmæssige stigning, vil et simpelt gennemsnit af levetiden for
mænd og kvinder i 2013-14 være ca. 81,8 år.
Til brug for reguleringen tillægges den forudsatte stigning
i restlevetiden fra 2013-14 og frem til 2025 på 0,6 år, hvilket giver 82,4
år.
Fleksydelsesalderen beregnes derefter ved at trække 19,5
års fleksydelses- og pensionsperiode fra den beregnede levetid i 2025,
hvilket
giver et resultat på 62,9 år, der afrundes til nærmeste halve år, dvs. til 63
år.
Fleksydelsesalderen skal således efter eksemplet i 2015
fastsættes til 63 år med virkning for personer, der er født efter den 31.
december 1962.
Forslaget indebærer, at fleksydelsesalderen vil kunne stige
igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget
yderligere
i forhold til 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes
fleksydelsesalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.
Falder levealderen fra et vurderingstidspunkt til det næste,
skal der ifølge aftalen om velfærdsreformen tages særskilt stilling til, om
fleksydelsesalderen skal reguleres.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 21, om revision af lovens §
1
a.
Til nr. 4
Efter de gældende regler er hovedreglen for krav om
optjeningstid, at personen har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været
medlem
af en arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 25
år inden for de sidste 30 år.
Efter forslaget hæves kravet om optjeningstid til mindst 30
år, og personen skal have begyndt indbetalingerne af fleksydelses- eller
efterlønsbidrag senest ved det fyldte 30. år. Der vil kunne holdes pauser i
indbetalingen af fleksydelsesbidrag, men indbetalingerne skal være påbegyndt
senest ved det fyldte 30. år, og der skal inden overgangen til fleksydelse
være
indbetalt bidrag svarende til mindst 30 års fleksydelsesbidrag. At der skal
indbetales bidrag i mindst 30 år skal ses i lyset af, at man kun kan overgå
til
fleksydelse fra den 1. i en måned, og at der således vil være tilfælde, hvor
indbetalingen vil overstige 30 år med op til en måned. Forslaget skal i
øvrigt
ses i sammenhæng med denne lovs § 1, nr. 9, hvorefter kommunen indtil
overgangen til fleksydelse højst kan opkræve bidrag i det antal år, der
kræves
for at opfylde kravet om optjeningstid.
Til nr. 5
Efter de gældende regler kan en person medregne perioder
med medlemskab af en arbejdsløshedskasse forud for 1. april 1999 til
opfyldelse
af kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det betyder, at en person, der siden sit 30. år har været
medlem af en a-kasse, kan opfylde anciennitetskravet, selv om personen har
undladt at betale efterløns- eller fleksydelsesbidrag i op til 5 år.
Efter forhøjelsen af kravet til optjeningstid til 30 år,
jf. forslaget i § 1, nr. 4, skal anciennitetskravet ikke længere være
opfyldt inden for en referenceperiode. Det vil sige, at personen kan vælge at
opfylde kravet om bidragsbetaling i perioden fra det 18. til det 62. år.
Dette vil give personer i fleksydelsesordningen
uforholdsmæssigt gunstige muligheder i forhold til personer i
efterlønsordningen for at optjene ret til en tilbagetrækningsydelse, da de
ved
medregning af lange perioder med medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan
begrænse
kravet til indbetaling af fleksydelsesbidrag til et minimum.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen om medregning af
medlemsperioder forud for 1. april 1999 ophæves. Personer, der bliver
tilmeldt
eller selv tilmelder sig fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2007 eller
senere, vil således ikke kunne medregne medlemsperioder forud for den 1.
april
1999 til opfyldelse af kravet om en optjeningstid på 30 år.
Til nr. 6
Efter de gældende regler kan personer, der tidligere har
indbetalt efterlønsbidrag, men som ikke har betalt efterlønsbidrag
umiddelbart
forud for tilmeldingen til fleksydelsesordningen, medregne en periode på op
til
12 måneder forud for tilmeldingen til opfyldelsen af kravet om en
optjeningstid
på 25 år inden for de seneste 30 år. Begrundelsen for bestemmelsen er, at
visitation typisk sker efter en forudgående periode med sygedagpenge eller
kontanthjælp, hvor personen kan have meldt sig ud af arbejdsløshedskassen og
dermed ikke optjent anciennitet i efterlønsordningen, som anvendes i
fleksydelsesordningen.
Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte
personer, der kan opfylde kravet om optjeningstid efter de særlige
bestemmelser, der er foreslået for personer, der er født før 1. januar 1978,
jf. forslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 7
Af ordensmæssige hensyn flyttes bestemmelsen om
overgangsordninger for opfyldelse af kravet om optjeningstid til en placering
umiddelbart efter hovedreglerne for ret til fleksydelse.
Efter de gældende regler er personer, der er født før den
1. juli 1964, omfattet af overgangsregler om krav til optjeningstid i lovens
§ 40, stk. 1-3.
Herefter kan personer, der er født før 1. marts 1952,
opfylde kravet om optjeningstid ved at have været medlem af en
arbejdsløshedskasse uafbrudt siden 31. marts 1992 samt have indbetalt
efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag uafbrudt
fra
tilmelding til fleksydelsesordningen. Perioden skal dog mindst udgøre 10 år
inden for de seneste 15 år.
Personer, der er født før den 1. april 1959, kan opfylde
kravet om optjeningstid ved at have været medlem af en arbejdsløshedskasse og
indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999 samt fleksydelsesbidrag
uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen. Perioden skal dog mindst
udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Personer, der er født i perioden fra den 1. april 1959 til
den 30. juni 1964, kan opfylde kravet om optjeningstid ved at have været
medlem
af en arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli
1999 samt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til
fleksydelsesordningen. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de
sidste 25 år.
I forbindelse med forhøjelsen af kravet om optjeningstid
foreslås det at videreføre de gældende overgangsregler for personer, der er
født før den 1. april 1959.
Til stk. 1
Det foreslås i stk. 1, at videreføre den gældende
overgangsordning uændret for personer, der er født før den 1. marts 1952.
Til stk. 2
Det foreslås også i stk. 2, at videreføre den gældende
overgangsregel for personer, der er født før den 1. april 1959, dog således
at
bestemmelsen fremover kun omfatter personer, der er født før den 1. januar
1959. Der tilsigtes derudover ingen ændring i den gældende retstilstand.
Til stk. 3
I stk. 3 foreslås det, at der indføres en ny overgangsregel
for personer, som er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975.
Disse personer har haft en forventning om at kunne opfylde den gældende
hovedregel
om mindst 25 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af
efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag, eller for personer, der er født i
perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1964, et krav om uafbrudt medlemskab af
en
arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag
fra 1. juli 1999 og frem til fleksydelsesalderen, dog i mindst 20 år inden
for
de sidste 25 år.
De vil derimod ikke kunne opfylde et krav om en
optjeningstid på 30 år ved fleksydelsesalderens indtræden.
Det foreslås derfor, at en person, der er født i perioden
1. januar 1959 til 31. december 1975, kan opfylde kravet til optjeningstid
ved
uafbrudt medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af
efterlønsbidrag, og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til
fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2008, frem til personen når
fleksydelsesalderen. Optjeningstiden skal mindst være 25 år.
Personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30.
juni 1964, har dog en forventning om at kunne opfylde den gældende
overgangsregel for personer, der er født før 1. juli 1964, om uafbrudt
medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra 1.
juli 1999 samt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til
fleksydelsesordningen, i mindst 20 år inden for de sidste 25 år frem til
fleksydelsesalderen. Efter forslaget er det fortsat tilstrækkeligt, at en
person i denne aldersgruppe opfylder dette krav om optjeningstid for at få
ret
til fleksydelse.
Herved sikres det, at alle personer, der hidtil har været
omfattet af enten den gældende hovedregel eller en overgangsbestemmelse, og
som
efter disse regler havde en berettiget forventning om ret til fleksydelse,
får
ret til fleksydelse på betingelse af, at de har været medlem af en
arbejdsløshedskasse og betalt efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i mindst
samme omfang som efter de gældende regler og i så lang tid som muligt, jf.
dog
bemærkningerne til stk. 4.
Til stk. 4
Det foreslås i stk. 4, at personer, der er omfattet af
stk. 3, højst skal betale efterløns- eller fleksydelsesbidrag i 30 år.
Personer, der er begyndt at indbetale efterløns- eller fleksydelsesbidrag
forud
for det fyldte 35. år, skal stilles på samme måde som personer født i samme
år,
der først er påbegyndt betalingen fra det fyldte 35. år. Det foreslås derfor,
at en person, som før 1. januar 2008 har indbetalt bidrag forud for det
fyldte
35. år, skal have et tilsvarende antal bidragsfri perioder. De nærmere regler
herom vil blive fastsat administrativt, jf. bemærkningerne til stk. 8
nedenfor.
Til stk. 5
Det foreslås, at der i stk. 5 indføres en ny
overgangsregel for personer, der er født i perioden 1. januar 1976 til 31.
december 1977. Disse personer vil ved fleksydelsesalderens indtræden kunne
opfylde et krav om en optjeningstid på 30 år, men kan ikke nødvendigvis
opfylde
et krav om at have indbetalt bidrag fra det fyldte 30. år. En person i denne
aldersgruppe skal efter forslaget senest begynde at betale efterløns- eller
fleksydelsesbidrag fra det 32. år og skal opfylde et krav om indbetaling af
fleksydelsesbidrag eller medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i
sammenlagt mindst 30 år. At der skal indbetales bidrag i mindst 30 år skal
ses
i lyset af, at man kun kan overgå til fleksydelse fra den 1. i en måned, og
at
der således vil være tilfælde, hvor indbetalingen vil overstige 30 år med op
til en måned. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med denne lovs
§ 1,
nr. 9, hvorefter kommunen indtil overgangen til fleksydelse højst kan opkræve
bidrag i det antal år, der kræves for at opfylde kravet om optjeningstid.
Til stk. 6
Bestemmelsen svarer til den gældende regel om, at personer,
der har fået udstedt et efterlønsbevis og dermed er fritaget for at betale
efterlønsbidrag, kan medregne medlemsperioder efter bevisudstedelsen til
opfyldelse
af kravet om optjeningstid.
De øvrige bestemmelser i de gældende regler om medregning
af medlemsperioder, hvor personen er fritaget for betaling af
efterlønsbidrag,
ophæves, da der ikke længere vil være personer, der har behov for at anvende
disse medregningsregler.
Til stk. 7
Bestemmelsen svarer til de gældende regler, hvorefter
kommunen i særlige tilfælde kan se bort fra afbrydelser i medlemskabet af en
arbejdsløshedskasse, indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af
fleksydelsesbidrag.
Som hidtil kan en tilladelse til at overgå til fleksydelse uanset afbrydelser
i
medlemskabet og betaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag gøres
betinget af, at personen efterbetaler de manglende bidrag.
Til stk. 8
Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bidragsfri perioder for
personer,
der er født i perioden 1. juli 1964 til 31. december 1975, og som før den 1.
januar 2008 har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag inden det
fyldte
35. år. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af de
indbetalte bidrag, længden af bidragsfrie perioder samt kommunernes
vejledning
herom til den enkelte.
Til nr. 8
Efter de gældende regler bliver en person, der visiteres
til fleksjob, automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Ved vurdering af, om
personen kan optjene ret til fleksydelse, medregnes perioder med medlemskab
af
en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag. Hvis personen har
fravalgt efterlønsordningen og dermed indbetaling af efterlønsbidrag, vil
personen ofte ikke kunne optjene ret til fleksydelse. Der er efter de
gældende
regler ikke mulighed for at fortryde fravalget.
Det er i forslaget til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslået, at personer, der uafbrudt har været
medlem af en arbejdsløshedskasse i en længere årrække, og som har fravalgt
efterlønsordningen, under visse betingelser kan fortryde dette fravalg.
Det foreslås, at der i en ny bestemmelse indføres en
fortrydelsesordning i fleksydelsesordningen, der så vidt muligt svarer til
fortrydelsesordningen i efterlønsordningen. Fortrydelsesordningen i
fleksydelsesordningen er dog tilpasset de forskelle, der er mellem
fleksydelsesordningen og efterlønsordningen.
Til stk. 1 og 2
Det foreslås, at personer, der inden visitationen har
fravalgt efterlønsordningen, får mulighed for at fortryde fravalget ved den
første tilmelding til fleksydelsesordningen. Personen har valgt
efterlønsordningen fra, hvis personen enten har valgt ikke at indbetale
efterlønsbidrag eller er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag i et sådant
omfang, at personen ikke længere vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret
til efterløn i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Fravalget forudsætter således, at medlemmet tidligere har
haft mulighed for at opnå ret til efterløn ved at vælge at indtræde eller
blive
i efterlønsordningen.
For at få ret til fleksydelse via fortrydelsesordningen
skal en person, der er født den 1. januar 1973 eller senere, have været
uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse fra det 24. år. En person, der er
født før den 1. januar 1973, skal have været uafbrudt medlem senest fra 1.
januar 1997.
Retten til fleksydelse efter fortrydelsesordningen er
derudover betinget af, at personen tilmeldes fleksydelsesordningen senest 15
år
før, personen når fleksydelsesalderen, og at der indbetales
fleksydelsesbidrag
uafbrudt fra tilmeldingen indtil fleksydelsesalderen. Personen skal dermed
betale fleksydelsesbidrag i mindst 15 år.
Til stk. 3
Det foreslås, at der indføres en undtagelse til kravet om
tilmelding til fleksydelsesordningen senest 15 år før fleksydelsesalderen,
således at personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31.
maj 1964 kan tilmelde sig senest 15 år, før de fylder 62 år. Dermed sikres
det,
at disse personer ikke mister muligheden for at tilmelde sig ordningen i
perioden fra lovens ikrafttræden 1. januar 2007, og indtil reglerne om
forhøjelse
af fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet i
forslagets
§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2009.
Til stk. 4
Det foreslås, at personer, der ved tilmelding til fleksydelsesordningen
indbetaler efterlønsbidrag efter fortrydelsesordningen i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan medregne efterlønsbidrag, der ikke senere
er
tilbagebetalt, til opfyldelsen af kravene om indbetaling af
fleksydelsesbidrag.
Det betyder, at personen kan blive omfattet af fortrydelsesordningen i
fleksydelsesordningen, selv om tilmeldingen sker senere end 15 år før
fleksydelsesalderen, når blot personen har benyttet sig af
fortrydelsesordningen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. senest 15 år før
fleksydelsesalderen.
Til stk. 5 og 6
Det foreslås, at personer, som opnår ret til fleksydelse
via fortrydelsesordningen, får fleksydelse efter de almindelige regler, dog
således, at fleksydelsessatsen nedsættes i forhold til det antal hele år,
personen ikke har indbetalt bidrag efter anciennitetsreglerne.
Personens fleksydelsessats beregnes efter de almindelige
regler. Den beregnede sats, før fradrag for pensioner eller andet, nedsættes
herefter med 2 pct. af højeste sygedagpengesats for hvert hele år, som
personen
mangler at betale bidrag for.
De manglende bidrag kan ikke efterbetales, således at
personen får beregnet en højere fleksydelse.
Eksempel (2006 niveau):
En person, der er født den 15. juni 1962, har uafbrudt
været medlem af en arbejdsløshedskasse siden 1. juli 1996 og har fra 1. juli
1999 betalt efterlønsbidrag i 2 år, hvorefter efterlønsordningen blev
fravalgt.
Personen tilmeldes fleksydelsesordningen pr. 1. juli 2009 og benytter sig af
fortrydelsesordningen. Personen betaler herefter uafbrudt fleksydelsesbidrag
indtil overgangen til fleksydelse den 1. juli 2024.
Efter de almindelige regler skulle personen have indbetalt
efterlønsbidrag/fleksydelsesbidrag i mindst 25 år, jf. forslaget til § 2
a, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Der er
imidlertid
kun betalt i 17 år, og personen mangler således at have betalt bidrag i 8 år
i
forhold til de almindelige anciennitetsregler. Personens beregnede
fleksydelsessats
før fradrag for pension mv. nedsættes derfor med 2 pct. x 8=16 pct. af
højeste
sygedagpengesats.
Personens indtægt giver ret til den maksimale fleksydelsessats
på 91 pct. af højeste dagpenge svarende til 13.139 kr. pr. måned.
Satsen nedsættes nu med 16 pct. af 14.439 kr. (højeste sygedagpengesats,
pr. måned), svarende til 2.310,24 kr. Satsen bliver herefter: 13.139 kr.
minus 2.310,24
kr., dvs. 10.829 kr. efter afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
Til nr. 9
Efter gældende regler opkræves der bidrag af alle, der er
tilmeldt ordningen, og som er fyldt 30 år. Ifølge lov nr. 565 af 9. juni
2006,
som træder i kraft den 1. januar 2007, kan der først opkræves
fleksydelsesbidrag af den tilmeldte, når det er konstateret, at personen vil
kunne optjene ret til fleksydelse. Dette vil også gælde for personer, der
benytter sig af fortrydelsesordningen, jf. forslaget til § 3 a, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.
Det foreslås, at kommunen indtil overgangen til fleksydelse
blot skal opkræve fleksydelsesbidrag i det antal år, der kræves for at kunne
opfylde kravet om 30 års optjeningstid.
For personer, der benytter sig af fortrydelsesordningen,
skal kommunen opkræve fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til
ordningen, og så længe personen er tilmeldt fleksydelsesordningen.
Det foreslås også, at det klart fremgår af loven, at kommunen
skal opkræve fleksydelsesbidrag af personer, der modtager fleksydelse. Der
foretages med forslaget ikke en ændring af den gældende retstilstand, da det
følger af de gældende regler, at der opkræves bidrag af alle, der er tilmeldt
fleksydelsesordningen og er fyldt 30 år, dvs. også fleksydelsesmodtagere.
Forslaget indebærer, at en person, der opfylder kravet om
30 års optjeningstid, ophører med at betale fleksydelsesbidrag, indtil
personen
overgår til fleksydelse.
Til nr. 10 og 11
Forslaget er en konsekvens af, at lov om sygedagpenge og
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) har erstattet den
hidtidige lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der er ikke tilsigtet
ændringer
i forhold til den gældende retstilstand.
Til nr. 12
Efter de gældende regler udgør fleksydelsen et beløb, der
svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Fleksydelsen kan dog
ikke
udgøre et beløb, der overstiger det, som modtageren i de sidste 12 måneder
har
modtaget i blandt andet ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse.
Hvis der er foretaget fradrag i den indtægt, der ligger til
grund for fleksydelsen, for en pensionsopsparing eller på grund af ustøttet
arbejde, vil fleksydelsen blive beregnet på grundlag af den nedsatte indtægt.
Der er i fleksydelsesloven fastsat bestemmelser om, at
pensionsopsparinger, herunder løbende udbetalte pensioner, og ustøttet
arbejde
medfører fradrag i fleksydelse. Da dette fradrag sker i den beregnede
fleksydelse,
vil fradrag i den forudgående indtægt for pensionsopsparinger og ustøttet
arbejde også i den forbindelse få betydning for fleksydelsens størrelse.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse,
hvorefter beregningen af fleksydelse på grundlag af ledighedsydelse,
kontanthjælp eller særlig ydelse sker på grundlag af indtægten før fradrag
for
pensioner og ustøttet arbejde.
Til nr. 13 og 14
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende
bestemmelse i § 18, bortset fra konsekvensændringer som følge af at
fleksydelsesalderen er defineret i § 1 a, jf. forslaget i § 1, nr.
2.
Det foreslås derudover som konsekvens af ændringer i
skattelovgivningen, at henvisningerne i stk. 2 ændres i overensstemmelse
hermed. Det foreslås videre, at bødebestemmelsen ved pensionsinstitutters
manglende rettidige indberetning af pensionsformuer udgår. Bødebestemmelsen
har
stort set ikke været anvendt.
Til nr. 15
Til stk. 9
Som noget nyt foreslås, at opgørelsen af
beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved fleksydelsesalderen tillægges
pensionsbeløb, som er udbetalt efter det fyldte 60. år, men inden
fleksydelsesalderen. Pengeinstitutter mv. får pligt til at oplyse om
udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af
pensionsformuen
ved fleksydelsesalderen, jf. forslaget i § 1, nr. 13 og 14. Reglerne i
§ 18 om opgørelse af pensionsformuen, indberetning, fradragsberegning
mv.
vil i øvrigt finde anvendelse.
Det foreslås endvidere, at direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om udmøntningen af
bestemmelsen.
Der skal herunder fastsættes regler for, hvorledes udbetalinger fra en
løbende
pensionsordning fordeles ud på hele fleksydelsesperioden. Reglerne vil blive
fastsat efter følgende principper:
Det samlede pensionsbeløb divideres med det maksimale antal
år i fleksydelsesperioden. Dette beløb indgår herefter i det almindelige
pensionsfradrag.
Eksempel 1:
Der er udbetalt 100.000 kr. pr. år fra det 60.-62. år fra
en privat løbende pensionsordning. I alt 200.000 kr. Pågældende overgår til
fleksydelse som 62-årig (fuldt indfaset ny fleksydelsesalder) og får fortsat
udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende pension. Fradraget foretages herefter
således:
Almindelig indberetning
100.000 kr.
Supplerende indberetning 200.000 kr. divideret med 5 =
40.000 kr.
I alt
140.000 kr.
Fradragsbeløb 80 pct. af 140.000 kr. =
112.000 kr.
Bundfradrag (2007 niveau)
12.200 kr.
I alt
99.800 kr.
Fradrag 60 pct.
59.880 kr.
Uden den supplerende indberetning ville fradragsbeløbet
være 19.200 kr. lavere.
Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er
princippet det samme, men der er ikke bundfradrag, og fradragsprocenten er 50
pct., jf. gældende regler.
For kapital- og ratepensioner er der er ikke behov for at
fordele den supplerende indberetning på tilsvarende måde. Det skyldes, at
værdien af disse ordninger ansættes til depotværdien, der efter de gældende
regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien og efter
forslaget 5 pct. af det udbetalte beløb). For en privat ratepensionsordning,
der kommer til udbetaling før fleksydelsesalderen, opgøres depotværdien som
depotet ved fleksydelsesalder tillagt udbetalinger mellem 60-årsdagen og
fleksydelsesalderen. Oplysninger om udbetalte depotordninger kan således
umiddelbart
indgå i det almindelige pensionsfradrag.
Eksempel 2:
Der er udbetalt 500.000 kr. fra en privat
kapitalpensionsordning mellem 60-årsdagen og fleksydelsesalderen. Pågældende
overgår til fleksydelse som 62-årig (fuldt indfaset ny fleksydelsesalder) og
har på det tidspunkt en privat kapitalpension på 500.000 kr.:
Almindelig indberetning
500.000 kr.
Supplerende indberetning
500.000 kr.
I alt
1.000.000 kr.
Fradragsbeløb 5 pct. af 1.000.000 kr. =
50.000 kr.
Bundfradrag (2007 niveau)
12.200 kr.
I alt
37.800 kr.
Fradrag 60 pct.
22.680 kr.
En ratepension, der er oprettet som led i et
ansættelsesforhold, kan ikke umiddelbart behandles på samme måde. Det
skyldes,
at en ratepension oprettet som led i et ansættelsesforhold som udgangspunkt
er
en depotordning, men ved udbetaling skifter karakter til en løbende
(arbejdsmarkeds)pensionsordning og omfattes af andre pensionsfradragsregler,
jf. ovenfor.
Det præciseres, at disse ordninger behandles som løbende
arbejdsmarkedspensionsordninger.
Til stk. 10
Det foreslås videre, at opgørelsen af beregningsgrundlaget
for pensionsfradrag ved fleksydelsesalderen ikke tillægges udbetalinger fra
pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fradrag i
udbetalte
ledighedsydelse, kontanthjælp eller dagpenge efter personens fyldte 60. år
men
inden fleksydelsesalderen.
Baggrunden for forslaget er, at der efter de gældende
regler om fradrag i ledighedsydelse, kontanthjælp og dagpenge sker fradrag
for
udbetaling fra en løbende arbejdsgiverpensionsordning. Forslaget sikrer, at
pension, der har medført fradrag i ledighedsydelse, kontanthjælp og dagpenge
ikke også medfører fradrag i fleksydelsen.
Udbetalinger fra private og arbejdsgiverrelateret
kapitalpensionsordninger og private ratepensionsordninger eller private
løbende
livsvarige pensionsordninger medfører ikke fradrag i ledighedsydelse. Der vil
således ikke være mulighed for fradrag i både ledighedsydelse og fleksydelse
for den samme pensionsudbetaling af denne karakter.
Der gælder særlige regler for fradrag i kontanthjælp for
såvel udbetalte løbende pensioner som kapitalpensioner mv. Forslaget vil
sikre,
at pensioner, der har haft indflydelse på kontanthjælpens størrelse, ikke
også
får indflydelse på beregningen af fradrag i fleksydelse for pensioner.
Til nr. 16
Efter de gældende regler sker der fradrag i fleksydelsen,
hvis en fleksydelsesmodtager arbejder i fleksydelsesperioden. Fleksydelsen
udbetales månedsvis, og fradraget sker time-for-time i forhold til arbejdet i
den enkelte måned. Det vil sige, at fleksydelsen i den enkelte måned
nedsættes
med 1/160,33 for hver times arbejde. Har personen arbejdet i 22 timer i en
måned, nedsættes fleksydelsen med 22/160,33.
Det foreslås, at der indføres et lempeligere fradrag for
personer med en timeløn under den gældende omregningssats, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. I stedet for at foretage fradrag for de
faktiske
arbejdstimer sker fradraget for det antal timer, der fremkommer ved at
dividere
arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats (173,24 kr.
(2006 niveau)).
Forslaget omfatter kun arbejdsindtægter fra arbejde med
kontrollabel arbejdstid, idet personer, der har arbejde med ukontrollabel
arbejdstid, allerede efter de gældende regler får omregnet arbejdsindtægten
til
timer med omregningssatsen.
Det lempeligere fradrag gives for lønindkomst op til 30.000
kr. pr. kalenderår. Ved lønindkomst herudover sker der fradrag efter de
almindelige regler, dvs. efter time-for-time princippet.
Det foreslås, at den beregnede timeløn for lønarbejdet
mindst skal udgøre et beløb, der svarer til højeste sygedagpenge pr. time
(90,05
kr. i 2006 niveau). Det vil sige, at en timeløn, der er lavere end dette, i
fradragsmæssig
henseende ansættes til at udgøre et beløb, der svarer til den højeste
sygedagpengesats pr. time.
Eksempel (2006 niveau):
En fleksydelsesmodtager med en ydelsessats på 81,95 kr. pr.
time arbejder 108 timer om måneden til 50 kr. pr. time.
Med mindstegrænsen for timelønnen bliver fradraget i
fleksydelsen: Arbejdsindtægten (antal arbejdstimer gange »mindstetimelønnen«)
divideret med omregningssatsen, dvs. 108 timer x 90,05 kr./173,24 kr. pr.
time
= 56,14 timer. Fleksydelsesmodtageren vil således kunne modtage fleksydelse i
160,33 – 56,14 timer = 104,19 timer svarende til en månedlig fleksydelse
på
8.538 kr.
Uden mindstegrænsen for timelønnen ville fradraget i
fleksydelsen være på: Arbejdsindtægten (antal arbejdstimer gange timelønnen)
divideret med omregningssatsen, dvs. 108 timer x 50 kr. pr. time /173,24 kr.
pr. time = 31,17 timer. Fleksydelsesmodtageren ville således kunne modtage
fleksydelse i 160,33 – 31,17 timer = 129,16 timer svarende til en
månedlig
fleksydelse på 10.585 kr.
Mindstegrænsen for timelønnen reducerer endvidere det antal
uger, hvor fleksydelsesmodtageren kan arbejde med lempet fradrag.
Det foreslås endelig, at der indføres en
mindsteudbetalingsregel i forbindelse med det lempede fradrag, således at der
ikke kan udbetales fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128
timer pr. kalendermåned. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.
Eksempel (2006 niveau):
En fleksydelsesmodtager med en ydelsessats på 81,95 kr. pr.
time arbejder på fuld tid, dvs. 160,33 timer om måneden (37 timer om ugen)
til
en timeløn på 120 kr.
Med mindsteudbetalingsreglen vil fleksydelsesmodtageren
ikke kunne modtage fleksydelse, idet den månedlige arbejdstid er over 128
timer.
Uden mindsteudbetalingsreglen ville personen kunne få
udbetalt fleksydelse samtidig med fuldtidsarbejdet, idet fradraget i
fleksydelsen ville være på: Arbejdsindtægten divideret med omregningssatsen =
160,33 timer x 120 kr. pr. time/ 173,24 kr. pr. time = 111,06 timer.
Fleksydelsesmodtageren ville således kunne modtage ydelse i 49,27 timer
svarende til en månedlig fleksydelse på 4.038 kr.
Beløbsgrænsen på 30.000 kr. nedsættes forholdsmæssigt i de
kalenderår, hvor personen overgår til eller ophører med fleksydelse.
Fradraget
foretages – som efter de gældende regler – efter, at der er
foretaget fradrag
for pension i § 18.
Til nr. 17
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende
bestemmelse i § 21, bortset fra en præcisering af den gældende regel om,
at der kan fastsættes regler om, hvilken betydning indtægter, fx feriepenge,
der kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til fleksydelse, skal
have for fleksydelsens størrelse.
Til nr. 18
Efter de gældende regler udbetales fleksydelse sidste gang
for den måned, hvori modtageren fylder 65 år. Efter administrativt fastsatte
regler ophører retten til fleksydelse ved dødsfald på den dag, hvor
dødsfaldet
indtræder.
Det foreslås, at retten til fleksydelse ophører senest ved
udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. lov om
social pension. Dette er en konsekvens af, at folkepensionsalderen hæves, jf.
forslaget om ændring af lov om social pension.
Det foreslås endvidere, at det også fremgår af loven, at
retten til fleksydelse ophører ved modtagerens død. Der er ikke tilsigtet en
ændring i den gældende retstilstand.
Til nr. 19
Efter de gældende regler kan en person, som skriftligt
fravælger muligheden for fleksydelse, få indbetalte fleksydelsesbidrag
tilbagebetalt, hvis anmodningen herom gives inden personens
folkepensionsalder.
Bidraget overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning. Hvis personen ikke
har
eller ikke kan indbetale til en sådan ordning, skal bidraget i stedet
indbetales
til en bestående eller nyoprettet privat ordning.
Hvis personen har nået fleksydelsesalderen, har fået
tilkendt førtidspension, ikke ved fortsat indbetaling kan opnå ret til
fleksydelse, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange
sygedagpengesatsen, udbetales beløbet dog kontant.
Til stk. 1
Det foreslås - ud over konsekvensændringer som følge af
forhøjelsen af fleksydelsesalderen - at en person, som opfylder de gældende
betingelser for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, altid kan få bidraget
indbetalt på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel
1
eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Det fremgår af punkt
3.1.
i de almindelige bemærkninger, at nettoværdien af tilbagebetalte
efterlønsbidrag, på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på
tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, kan blive mindre end
nettoudgiften til indbetalte efterlønsbidrag efter skattefradrag. Forslaget
om
overførelse til en udenlandsk pensionsordning efter eget valg er begrundet i
administrative
problemer med at få klarlagt, om en udenlandsk pensionsordning svarer til en
dansk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1. Sagerne
er således
besværlige – også for borgeren. Forslaget indebærer en forenkling og
lempelse
for borgeren.
Til stk. 2 og 3
Det foreslås, at de situationer, hvor fleksydelsesbidraget
kan udbetales kontant, opregnes i loven. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1,
2, og 4, svarer til de gældende regler, og som noget nyt foreslås det i nr.
3,
at personer, der emigrerer, også kan få bidraget udbetalt kontant.
Efter de gældende regler skal en person, der har nået
folkepensionsalderen, anmode om at få bidraget tilbagebetalt senest 1 år
efter,
folkepensionsalderen er nået. Hvis anmodningen ikke er fremsat inden fristens
udløb,
tilfalder bidraget statskassen.
Det foreslås i stk. 3, at bidraget udbetales
automatisk, når folkepensionsalderen er nået. For personer, som kommunen ikke
kan finde - fx via cpr.-registret - tilfalder bidragene statskassen efter
udløbet af den almindelige forældelsesfrist (pt. 5 år).
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til stk. 4
Forslaget i stk. 4 svarer til de gældende regler om,
at boet efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, kan få
bidraget
udbetalt kontant.
Til nr. 20
Efter de gældende regler kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ses
bort
fra kravet om, at tilbagebetalte bidrag overføres til en pensionsordning.
Som konsekvens af at der efter forslaget i § 1, nr.
19, ikke længere vil være krav om, at de tilbagebetalte bidrag skal overføres
til en bestemt type pensionsordning, og at opregningen af mulighederne for
kontant udbetaling af beløbene er udtømmende, foreslås det at ophæve
bestemmelsen om dispensation fra kravet om indbetaling af tilbagebetalingen
på
en pensionsopsparing.
Til nr. 21
Det fremgår af afsnit 2 i aftalen om velfærdsreformen, at
der skal træffes beslutning om aldersgrænserne for bl.a. fleksydelse hvert 5.
år, første gang i 2015. De nærmere regler for beregningen heraf forslås
indsat
som stk. 3 og 4 i § 1 a i fleksydelsesloven. Der henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede
§ 1 a i fleksydelsesloven, skal fleksydelsesalderen som udgangspunkt
reguleres af beskæftigelsesministeren i overensstemmelse med bestemmelsen i
den
foreslåede § 1 a, stk. 3.
Der er imidlertid mellem forligspartierne enighed om, at en
eventuel forhøjelse af fleksydelsesalderen skal ske ved lov. Baggrunden
herfor
er, at partierne finder, at fastlæggelsen af fleksydelsesalderen har særdeles
central betydning for fleksjobvisiteredes planlægning af deres arbejdsliv.
Ifølge aftalen om velfærdsreformen skal der tages særskilt
stilling til, om fleksydelsesalderen skal reguleres, hvis levealderen falder
fra ét vurderingstidspunkt til det næste.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en
revisionsbestemmelse i lov om fleksydelse, som indebærer, at
beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter forslag til revision af den
foreslåede
§ 1 a i fleksydelsesloven. Det er tanken med revisionsbestemmelsen, at
beskæftigelsesministeren på baggrund af reglerne i den foreslåede § 1 a
i
fleksydelsesloven tager stilling til, hvorvidt der bør fremsættes lovforslag
om
regulering af fleksydelsesalderen.
Hvis der ikke skal ske regulering af fleksydelsesalderen,
ændres revisionsbestemmelsen, således at der 5 år senere igen skal tages
stilling til revision.
Til nr. 22
Til § 40
Ophævelsen af § 40 er en konsekvens af forslaget til
§ 2 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.
Til § 42
Det foreslås, at bestemmelsen om, at personer, der ved
fleksydelseslovens ikrafttrædelse modtog seniorydelse, overgår til
fleksydelse, samt reglerne om reguleringen af denne persongruppes
fleksydelse,
ophæves. De personer, som bestemmelsen rettede sig mod, har alle nået
folkepensionsalderen og modtager derfor ikke længere fleksydelse.
Til §§ 43-44
Det foreslås endvidere at ophæve de bestemmelser, som
vedrører personer, der er født før den 1. juli 1939.
Ved lov nr. 287 af 19. maj 1999 blev folkepensionsalderen
nedsat fra 67 år til 65 år. Nedsættelsen gjaldt dog ikke personer, der var
født
før den 1. juli 1939. Efter de gældende regler i lov om fleksydelse kunne
personer, der var født før den 1. juli 1939, modtage fleksydelse, frem til de
fyldte 67 år. Som følge af at nedsættelsen af folkepensionsalderen er fuldt
indfaset pr. 1. juli 2006, og at personer, der er født før den 1. juli 1939,
er
overgået til folkepension, er der ikke længere behov for særlige bestemmelser
i
lov om fleksydelse for denne persongruppe.
De personer, der ved lovens ikrafttrædelse ikke er fyldt 68
år, og som ikke har fået udbetalt de indbetalte fleksydelsesbidrag, vil få
bidraget udbetalt uden anmodning, jf. § 31, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 19.
Til nr. 23
Efter de gældende regler i lovens § 41 kunne en
person, der var visiteret til fleksjob før fleksydelseslovens ikrafttrædelse
den 1. juli 2001, medregne perioder til opfyldelse af kravet om
optjeningstid,
hvor personen havde været visiteret til fleksjob. For at kunne anvende denne
medregningsregel, skulle personen tilmelde sig fleksydelsesordningen senest
den
1. oktober 2001.
På trods af, at der i juni 2001 blev sendt breve til alle,
der var visiteret til fleksjob, med oplysning om muligheden for tilmelding
til
ordningen, var det ikke alle, der modtog denne oplysning. Der blev derfor
indsat en bemyndigelse til i særlige tilfælde at dispensere fra
tilmeldingsfristen.
Det foreslås, at ophæve bestemmelsen om medregning af
visitationsperioden til kravet om optjeningstid. Forslaget skal ses i lyset
af,
at det i ca. 5 år har været muligt for personer, der ikke fik tilmeldt sig
ved
ordningens ikrafttrædelse, at søge om dispensation fra tilmeldingsfristen,
samt
at antallet af personer, der søger om dispensation, er meget begrænset.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Til stk. 2
Det foreslås, at ændringerne i reglerne om tilbagebetaling
af fleksydelsesbidrag, jf. forslagets § 1, nr. 19 og 20, træder i kraft
den
1. juli 2007 som følge af, at ændringen af reglerne om beskatning af
fleksydelsesbidrag forventes at træde i kraft på dette tidspunkt.
Det foreslås endvidere, at ophævelsen af § 41 om
medregning af visitationsperioden til kravet om optjeningstid sker med
virkning
fra 1. juli 2007. Kommunerne overtager administrationen af
fleksydelsesordningen
fra 1. januar 2007, og de får dermed mulighed for i en periode på 6 måneder
at
kontakte de personer, der blev visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001,
og
som ikke er blevet orienteret om muligheden for at tilmelde sig
fleksydelsesordningen.
Til stk. 3
Det foreslås, at ophævelsen af bestemmelsen om, at
medlemsperioder forud for den 1. april 1999 kan medregnes til opfyldelsen af
kravet til optjeningstid, får virkning for personer, der tilmeldes
fleksydelsesordningen den 1. januar 2007 eller senere. Personer, der bliver
tilmeldt eller selv tilmelder sig fleksydelsesordningen fra den 1. januar
2007
eller senere, vil således ikke kunne medregne medlemsperioder forud for den
1.
april 1999 til opfyldelse af kravet om en optjeningstid på 30 år.
Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen før den 1.
januar 2007, og som ved opgørelsen af optjeningstiden har fået medregnet
medlemsperioder forud for den 1. april 1999, bliver ikke berørt af forslaget,
medmindre de meldes ud af fleksydelsesordningen og tilmelder sig ordningen
igen
den 1. januar 2007 eller senere.
Til stk. 4
Det foreslås, at bestemmelsen om, at fleksydelsen beregnes
på grundlag af ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse før fradrag
for pensionsordninger og ustøttet beskæftigelse, finder anvendelse for
personer,
der overgår til fleksydelse den 1. januar 2007 eller senere. Personer, der er
overgået til fleksydelse før den 1. januar 2007, kan således ikke få
omberegnet
fleksydelsen på grundlag af den foreslåede bestemmelse.
Til stk. 5
Det foreslås, at forhøjelsen og indekseringen af
fleksydelsesalderen, jf. fleksydelseslovens § 1 a, stk. 2-4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, samt bestemmelsen om revision af
denne
bestemmelse i fleksydelseslovens § 38 b, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 21, træder kraft den 1. juli 2009.
Bestemmelserne vil hermed først træde i kraft, efter at der
har været valg til Folketinget.
Som en konsekvens af den senere ikrafttrædelse af
forhøjelsen og indekseringen af fleksydelsesalderen foreslås det, at fradrag
for pensioner udbetalt mellem det fyldte 60. år og fleksydelsesalderen, jf.
§ 1 a, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
ligeledes først træder i kraft den 1. juli 2009.
Til stk. 6
De personer, der tidligst vil kunne anvende
fortrydelsesordningen i fleksydelsesordningen, er de, der tilmeldes
fleksydelsesordningen fra 1. januar 2007 eller senere, og som kan indbetale
bidrag i mindst 15 år. Det er således personer, der når fleksydelsesalderen
den
1. januar 2022 eller senere.
I §
3 a,
stk. 3, som affattet i forslagets § 1, nr. 8, er der en særlig regel for
opfyldelse af 15-års kravet for de personer, der har en fleksydelsesalder på
62
år, når de ændrede aldersgrænser træder i kraft den 1. juli 2009, men som
indtil da ikke vil kunne opfylde 15-års kravet i forhold til den gældende
fleksydelsesalder.
Ud over denne gruppe er der behov for en særlig
overgangsregel for personer, der er født i juni 1960, og som tilmeldes
fleksydelsesordningen den 1. januar 2007. Deres fleksydelsesalder er 61½ år,
når de ændrede aldersgrænser træder i kraft, og deres fleksydelsesalder
indtræder derfor den 1. januar 2022. For at sikre disse personer en mulighed
for at optjene ret til fleksydelse foreslås det, at de kan benytte sig af
fortrydelsesordningen,
hvis de giver kommunen besked herom senest den 31. januar 2007.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
§ 1.
Formålet med loven er at give
personer, som er visiteret til et fleksjob, mulighed for fra det 60. år at
modtage fleksydelse med henblik på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
1.
I
§ 1
udgår »fra det 60. år«.
2.
Efter
§ 1 indsættes i
kapitel 2
:
»
§ 1 a.
Fleksydelsesalderen er 60 år.
Stk. 2.
Fleksydelsesalderen er dog:
1)
60½ år for
personer, der er født fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959.
2)
61 år for personer,
der er født fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959.
3)
61½ år for
personer, der er født fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.
4)
62 år for personer,
der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
I 2015 og
herefter hvert 5. år beregnes, om fleksydelsesalderen for personer født efter
den 31. december 1962 skal reguleres.
Stk. 4. Fleksydelsesalderen
for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den
gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks
Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år.
Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder.
Fleksydelsesalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for
60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på
0,6
år og fratrukket en forudsat fleksydelses- og folkepensionsperiode på 19,5
år. Der afrundes til nærmeste halve år. Fleksydelsesalderen reguleres med
højst 1 år ad gangen. Fleksydelsesalderen fastsættes med virkning pr. 1.
januar
i året 10 år efter.«
§ 2.
Retten til fleksydelse er betinget
af, at modtageren
1)
er fyldt 60 år,
3.
§ 2, stk. 1, nr. 1,
affattes
således:
»1)
har nået
fleksydelsesalderen, jf. § 1 a,«.
2)
før overgang til
fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3)
betaler
fleksydelsesbidrag,
4)
har indbetalt
fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og
har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt
mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. § 40,
5)
har
fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og
6)
har
bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.
4.
§ 2, stk. 1, nr. 4,
affattes
således:
»4)
senest
fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke
senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år, jf. dog § 2 a,«.
Stk. 2.
Perioder med medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 medregnes ved opgørelsen af
optjeningstiden efter stk. 1, nr. 4.
5.
§ 2, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Personer, der tidligere har indbetalt
efterlønsbidrag, og som i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for den
første tilmelding til fleksydelsesordningen, ikke har optjent anciennitet i
efterlønsordningen, får medregnet den manglende optjeningstid ved opgørelsen
efter stk. 1, nr. 4.
6.
I
§ 2, stk. 3,
som bliver
stk. 2, indsættes efter »stk. 1, nr. 4«: », og § 2 a«.
Stk. 4.
7.
Efter § 2
indsættes:
»
§ 2 a.
Personer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til
optjeningstid,
jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse
fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det
tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den
uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de
seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999 og
fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.
Stk. 2.
Personer,
der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet
til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab
af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra den
1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen
til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1
a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Stk. 3.
Personer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan
opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved
uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af
efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst
det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.
Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer, der er født før den
1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999
og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen, er det dog
tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Stk. 4.
Personer,
der er omfattet af stk. 3, skal højst indbetale efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis personen inden den 1. januar 2008
har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag forud for det fyldte 35.
år, får personen et tilsvarende antal bidragsfri perioder.
Stk. 5.
Personer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan
opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved
medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af
efterlønsbidrag
eller fleksydelsesbidrag i mindst 30 år, og senest fra personen er fyldt 32
år.
Stk. 6.
For
personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er
fritaget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen har fået
udstedt
et efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen
efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4.
Stk. 7.
Kommunen
kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af
bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag
ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-4 er opfyldt. Tilladelsen kan
gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende
periode.
Stk. 8.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om bidragsfri
perioder efter stk. 4.«
8.
Efter § 3
indsættes:
»Fortrydelsesordning
§ 3 a.
En
person, der tilmeldes fleksydelsesordningen, og som forud for tilmeldingen
har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen, kan opnå ret til
fleksydelse efter denne lov, hvis den pågældende
1)
indtil tilmeldingen
til fleksydelsesordningen uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse
a)
senest fra det 24.
år, hvis personen er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b)
senest fra 1.
januar 1997, hvis personen er født før den 1. januar 1973, og
2)
har indbetalt
fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmelding til fleksydelsesordningen indtil
fleksydelsesalderen.
Stk. 2.
Det er en
betingelse, at tilmeldingen til fleksydelsesordningen sker mindst 15 år, før
personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.
Stk. 3.
Personer,
der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31. maj 1964, kan uanset
stk. 2 få ret til fleksydelse, hvis de er tilmeldt fleksydelsesordningen
senest 15 år, før de fylder 62 år.
Stk. 4.
For
personer, der indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har indbetalt
efterlønsbidrag efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
ikke senere er tilbagebetalt, medregnes indbetalingerne til opfyldelse af
kravene i stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Fleksydelsens størrelse fastsættes efter bestemmelserne i § 17, dog
således at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ikke
har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1,
nr. 4, og § 2 a. Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste
beløb for hvert hele års manglende bidragsbetaling.
Stk. 6.
Der kan
ikke efterbetales manglende bidrag.
Stk. 7.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om anvendelsen
af denne bestemmelse.«
§ 7.
Kommunen opkræver fleksydelsesbidrag
af alle, der er tilmeldt ordningen og er fyldt 30 år. Kommunen kan tidligst
begynde at opkræve fleksydelsesbidrag, når det er konstateret, at personen
vil kunne optjene ret til fleksydelse.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at personen er
visiteret til fleksjob.
9.
§ 7
affattes således:
»
§ 7.
Kommunen
opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det
er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.
Stk. 2.
Kommunen
skal indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år,
der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og
5. Efter overgangen til fleksydelse opkræver kommunen bidrag, indtil
personens ret til fleksydelse ophører.«
§ 8.
Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis et beløb, der svarer til 7 gange det
beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højst kan ydes pr.
dag.
10.
I
§ 8, § 17, stk. 1,
og
§ 32, stk. 1,
ændres »lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om sygedagpenge«.
§ 17.
Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes
højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med
12.
Stk. 2
. Fleksydelsen
efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som
den visiterede person har
1)
haft som lønindtægt
i fleksjob,
2)
haft i selvstændig
erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3)
modtaget i dagpenge
efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
4)
modtaget
i ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik,
11.
I
§ 17, stk. 2, nr. 3,
ændres
»§ 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om
sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.
5)
modtaget i
kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik eller
6)
modtaget i særlig
ydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3
. Fleksydelsen
beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og
3-6, i de forudgående 12 måneder. Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med
indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 75 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
12.
I
§ 17, stk. 3,
indsættes
efter 1. pkt.:
»Beregningen af fleksydelse på grundlag af indtægter efter
stk. 2, nr. 4-6, sker på baggrund af indtægten før fradrag for pensioner
og arbejde.«
Stk. 4-6.
§ 18.
Stk. 2.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber
og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter
pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at
foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder ved
personens
fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger
indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år.
For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser
om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af
skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Sker indberetning
ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på
500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter
kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1,
nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på
indberetninger
efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen,
der videregiver oplysningerne i elektronisk form til kommunerne.
13.
§ 18, stk. 2
og
3,
affattes således:
»
Stk. 2.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber
og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter
pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at
foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før
og kort efter det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf.
§ 1
a. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en
beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor
personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle øvrige
pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om
indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af
skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om
redegørelse for indeholdelse efter skattekontrollovens § 8 B,
stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og
kildeskattelovens
§§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1.
pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der
videregiver
oplysningerne i elektronisk form til kommunerne.
Stk. 3.
Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse
opgør kommunen den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på
tidspunktet ved det fyldte 60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af
oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger
samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af
pensionsopsparingen
umiddelbart før det 60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner,
pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt
pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr.
2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige
udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved
udbetaling
fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren
har endvidere pligt til over for kommunen at erklære, om oplysningerne, der
er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.
Stk. 4.
For personer, der
overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen med 60 pct. af følgende
beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages
nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den
indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og
stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner kommunen en årlig
ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt.
Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det
beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt.
Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales
i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 5.
Stk. 3.
Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse
opgør kommunen den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på
tidspunktet umiddelbart før, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1
a. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i
stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet
af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det tidspunkt,
personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, af de i stk. 1, 2.
pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens
§ 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en
beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor
personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle øvrige
pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til over for
kommunen at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2,
er fyldestgørende.«
Stk. 5.
For alle, der overgår til fleksydelse,
medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv tillæg), som er led i et
ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer
til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 50 pct. af det
udbetalte pensionsbeløb.
Stk. 6.
En person, der overgår til fleksydelse, og
som efter det fyldte 60. år indbetaler på en pensionsordning omfattet af
§ 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien
heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter
stk. 4. Kommunen foretager omberegningen efter stk. 4 i forbindelse
med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.
14.
§ 18, stk. 6
og
7,
affattes således:
»Stk. 6.
En person, der overgår til fleksydelse, og
som efter det tidspunkt, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a,
indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i
pensionsbeskatningsloven,
skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen.
Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen
indgår i beregningen efter stk. 4. Kommunen foretager omberegningen
efter stk. 4 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på
pensionsordningen.
Stk. 7.
Ved indbetaling på en § 15
A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har pensionsinstitutter m.v., jf.
stk. 2, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling
frem til det fyldte 65. år. Principperne i stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt til over for kommunen at oplyse
om indbetalinger på disse pensionsordninger.
Stk. 8.
Det fradragsbeløb,
der er nævnt i stk. 4, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar
2002, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
100.
Stk. 7.
Ved indbetaling på en § 15
A-pensionsordning efter det tidspunkt, personen har nået fleksydelsesalderen,
jf. § 1 a, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt
til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt,
hvor retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Principperne
i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende
pligt til over for kommunen at oplyse om indbetalinger på disse
pensionsordninger.«
Stk. 9
.
Økonomiministeren kan fastsætte regler om beregningsforudsætninger med hensyn
til nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.
15.
I
§ 18
indsættes efter stk. 8
som nye stykker:
»
Stk. 9.
Pensionsopgørelsen
efter stk. 2-8 tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den
pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år,
men inden fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Reglerne i stk. 2-8
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Reglerne
i stk. 9, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i
det omfang pensionen har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse,
arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 11.
§ 20.
En fleksydelsesmodtager kan mod
fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog
ikke udføres i et fleksjob eller i en selvstændig virksomhed, der ejes eller
drives af modtagerens ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet
af modtageren eller af modtagerens ægtefælle.
Stk. 2.
Fradraget efter stk. 1 foretages
forholdsmæssigt i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid. Nedsættelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for
pension, jf. § 18.
16.
I
§ 20
indsættes som
stk. 3
og
4:
»
Stk. 3.
For
arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til
enhver tid gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., foretages fradrag for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007
niveau) i et kalenderår for det antal timer, der fremkommer ved at dividere
indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er
under et beløb svarende til sygedagpengenes højeste beløb på timebasis,
ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kroner
i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt.
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen sker første gang den 1. januar 2008. Det regulerede beløb
afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Der udbetales ikke fleksydelse, hvis
den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i en kalendermåned.
Stk. 4.
Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor
personen overgår til eller ophører med at modtage fleksydelse.«
§ 21.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter, herunder
selvstændig virksomhed, i fleksydelsesperioden skal have for fleksydelsens
størrelse.
Stk. 2-3.
17.
I
§ 21, stk. 1,
indsættes
efter »virksomhed, i«: »og umiddelbart forud for«.
§ 22.
Fleksydelse udbetales tidligst med
virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen
udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om
fleksydelse
og lovens betingelser er opfyldt.
Stk. 2.
Fleksydelse udbetales sidste gang for den
måned, hvori modtageren fylder 65 år.
Stk. 3-8.
18.
§ 22, stk. 2,
affattes
således:
»
Stk. 2.
Retten
til fleksydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor personen når
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved personens død.«
19.
§ 31
affattes således:
§ 31.
En person, som har indbetalt
fleksydelsesbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det
fyldte 66. år anmoder herom, eller hvis denne inden det fyldte 65. år får
tilkendt
førtidspension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at få
bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 65. år.
Stk. 2.
En person, der
anmoder om at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt, jf. stk. 1, skal
skriftligt fravælge muligheden for at modtage fleksydelse. Hvis personen ikke
er fyldt 60 år, er det yderligere en betingelse, at bidraget overføres til en
pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis
den pågældende ikke er omfattet af en sådan ordning eller der ikke kan
indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet
privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Bidraget kan endvidere overføres til en tilsvarende udenlandsk
pensionsordning.
Hvis personen er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant til personen.
»
§ 31.
En
person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger
muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage,
hvis personen anmoder kommunen om det, inden retten til fleksydelse ophører,
jf. § 22, stk. 2. Bidraget skal overføres til en pensionsordning
omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk
pensionsordning
efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Indbetalte fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kontant,
hvis
1)
personen
får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v. eller
tilsvarende udenlandsk lovgivning,
2)
personen
har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, er udmeldt af
fleksydelsesordningen
og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,
3)
personen
emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,
eller
4)
tilbagebetalingsbeløbet
ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats, og personen skriftligt har
fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse.
Stk. 3.
En
person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, uden at have fået
fleksydelse, skal have det indbetalte bidrag tilbage kontant.
Stk. 4.
Dør en
person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. § 22, stk. 2,
betales fleksydelsesbidragene kontant tilbage til boet efter personen.«
§ 32.
Tilbagebetalingsbeløbet udgør det
antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel,
som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og
8. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 2.
Beløbet efter
stk. 1 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. § 8, for hver måned, der er udbetalt
fleksydelse til personen.
Stk. 3.
Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på
tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres
til
en pensionsordning.
Stk. 4.
Aftaler om
overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom
indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
§ 33.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, herunder regler
om, at der i særlige tilfælde kan ses bort fra kravet i § 31,
stk. 2, om, at tilbagebetalte bidrag overføres til en pensionsordning.
20.
§ 33
affattes således:
»
§ 33.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag.«
21.
Efter § 39
indsættes:
»
§ 39 a.
Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs
§ 1 a.«
§ 40.
Personer født før 1. marts 1952 kan
opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved
uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts
1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. år. Den
uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de
sidste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999
og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.
22.
§§ 40
og
42-44
ophæves.
Stk. 2.
Personer født før den 1. april 1959, jf. dog
stk. 1, kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2,
stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og
indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra
den 1. april 1999 til mindst det fyldte 60. år. Optjeningstiden skal mindst
udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt
efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag uafbrudt
fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.
Stk. 3.
Personer født i perioden fra den 1. april 1959
til den 30. juni 1964 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2,
stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og
indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra
den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Optjeningstiden skal mindst
udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt
efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag uafbrudt
fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.
Stk. 4.
For personer, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som har været fritaget for betaling af
efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23. december
1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra den 1. april 1999
til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.
Stk. 5.
For personer, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af § 77, stk. 5, nr. 1, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af
arbejdsløshedskassen
fra den 1. april 1999 med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.
Stk. 6.
For personer, der er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, og som er fritaget for at betale efterlønsbidrag som
følge
af, at personen modtager overgangsydelse eller har fået udstedt et
efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen
efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.
Stk. 7.
Kommunen kan undtagelsesvis tillade, at der
ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen,
efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i
stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen
efterbetaler
bidragene for den pågældende periode.
§ 41.
Personer, som er visiteret til fleksjob ved
fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder
sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af
optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, medregnet de
perioder, som den pågældende har været visiteret til fleksjob i, herunder
perioder med beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger. Medregningen er
betinget af, at den pågældende betaler et beløb til fleksydelsesordningen,
der svarer til summen af bidragene til efterlønsordningen frem til 1. juli
2001 og til fleksydelsesordningen for perioden derefter. Der modregnes for de
bidrag, som den pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen i
perioden.
23.
§ 41
ophæves.
Stk. 2.
Kommunen
kan dispensere fra tilmeldingsfristen, jf. stk. 1, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Personer, som er overgået til fleksjob før
det fyldte 50. år, og som har fået tilbagebetalt bidrag til
efterlønsordningen
for en periode forud for overgang til fleksjob, kan mod efterbetaling af
disse bidrag til fleksydelsesordningen få medregnet denne periode ved
opgørelse af anciennitet i fleksydelsesordningen.
§ 42.
Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager
seniorydelse efter lov om seniorydelse, overgår til at modtage fleksydelse.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om overgang fra
seniorydelse til fleksydelse.
Stk. 2.
Ved overgangen fra seniorydelsesordningen
til fleksydelsesordningen kan fleksydelsen på overgangstidspunktet ikke
udgøre et mindre beløb, end hvad den pågældende umiddelbart før
overgangstidspunktet var berettiget til efter reglerne i lov om seniorydelse.
Stk. 3.
Fleksydelsen efter stk. 2 afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
Det beløb, der følger af stk. 3,
reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats
svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 43.
Personer, der er født 1. juli 1939 eller
tidligere, kan uanset § 22 få udbetalt fleksydelse sidste gang for den
måned,
hvori modtageren fylder 67 år.
§ 44.
Personer, der er født 1. juli 1939 eller
tidligere, og som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har uanset § 31 ret
til at få bidraget tilbagebetalt, hvis den pågældende inden det fyldte 67. år
får tilkendt førtidspension efter lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller
tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret
til at få bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 67. år. Den
pågældende har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 68.
år anmoder herom. Hvis personen ikke er fyldt 67 år, er det en betingelse, at
denne skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse.
Stk. 2.
Ret til tilbagebetaling af bidrag efter
stk. 1 forudsætter, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning m.v.) Retsinformation · 14. december 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) Retsinformation · 22. november 2011
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse (Justering af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne og i fleksydelsesordningen) Retsinformation · 6. december 2007
- Vejledning om fleksydelse Retsinformation · 23. juni 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning m.v.) Retsinformation · 13. december 2006
- Skriftlig fremsættelse (7. november 2006) - L 65 Retsinformation · 7. november 2006