Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 112 og L 113
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)
Skatteministeren
(Kristian Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer
(Lovforslag nr. L 112).
Forslag til lov om
ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i
Skatteministeriet)
(Lovforslag nr. L 113).
1.
Lovforslagene
er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny
kommunalreform. Forslagene er således et led i udmøntningen af
regeringspartiernes aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en
strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september
2004.
Lovforslagene udmønter den del af aftalen, der vedrører
samlingen af inddrivelsen af offentlige restancer i staten. Med lovforslagene
samles restanceinddrivelsen af fordringer, som i dag inddrives af
kommunerne, ToldSkat, Inddrivelsesenheden
under ToldSkat og politiet, i en ny restanceinddrivelsesmyndighed under
Skatteministeriet. Samtidig etableres en enstrenget klagestruktur således, at
Landsskatteretten bliver klageinstans for alle afgørelser i
inddrivelsessager.
2.
Læs alt
Baggrunden for
forslaget om en samling af inddrivelsen er, at Rigsrevisionen i
”Beretning om
statens restanceinddrivelse, 13/02” fra august 2003 konkluderede, at det
er
muligt at effektivisere den offentlige inddrivelse af restancer, og at der
bl.a. er behov for bedre koordinering på området. Samtidig har en
sammenligning
med Sverige vist, at Danmark på inddrivelsesområdet har en væsentlig lavere
effektivitet, da Sverige har et enklere lovgrundlag, bedre
systemunderstøttelse
samt en mere enkel struktur med én inddrivelsesmyndighed -
”Kronofogdemyndigheten”.
På denne baggrund blev der igangsat en analyse af de
økonomiske konsekvenser af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og
en
enklere struktur med én restanceinddrivelsesmyndighed. Analysen, der blev
afsluttet i marts 2004, påviste bl.a., at retssikkerheden er svækket som
følge
af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler hos
de involverede myndigheder, at der er et omfattende dobbeltarbejde, og at der
er behov for såvel regelforenkling som en bedre systemunderstøttelse af
inddrivelsen.
3.
I lovforslagene
fastlægges snitfladen mellem de opkrævningsopgaver, som fortsat skal
varetages
af de enkelte kommunale og statslige fordringshavere, og de
inddrivelsesopgaver, som fremover skal varetages af
restanceinddrivelsesmyndigheden. Der tages udgangspunkt i den sondring mellem
opkrævning og inddrivelse, som allerede findes i lovgivningen og praksis i
dag.
Ved opkrævning forstås udsendelse af opkrævninger og
regninger m.v. til borgere og virksomheder m.fl. og kontrol af, om betaling
finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist, samt eventuelt
efterfølgende udsendelse af
rykkere.
Ved inddrivelse forstås anvendelse af lovgivningens
tvangsinddrivelsesmidler i form af eksempelvis lønindeholdelse,
indtrædelsesret, modregning, indgivelse af konkursbegæring og frivillige
betalingsordninger.
Herudover foreslås forenkling af opkrævningsreglerne på det
sociale område. Forenklingerne indebærer, at betalingsevnevurderinger i
forbindelse med tilbagebetalingsordninger afskaffes. Samtidig indsættes
bemyndigelser til de relevante ministre til at fastsætte nærmere regler for
opkrævningen. Disse bemyndigelser vil blive anvendt til at fastsætte
skematiske
regler med henblik på, at de kan understøttes maskinelt, og altså ikke som i
dag vil kræve en administrativ tung sagsbehandling.
Efter lovforslagene er den nye organisering af inddrivelsen
tillagt virkning fra den 1. oktober 2005.
4.
Med henblik på
yderligere styrkelse af retssikkerheden på området vil de lovforslag, der nu
fremsættes vedrørende organiseringen af inddrivelsesopgaven, i marts 2005
blive
fulgt op af yderligere et lovforslag om harmonisering og forenkling af de
bagvedliggende inddrivelsesregler, herunder reglerne om lønindeholdelse,
betalingsevnevurderinger, eftergivelse og henstand.
Lovforslagene udgør således første skridt i udmøntningen af
regeringens samlede reform af inddrivelsesområdet, hvor den langsigtede
strategi indebærer, at der i 2007 er én restanceinddrivelsesmyndighed, ét
fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem.
5.
Det skønnes, at
forslaget sikrer en inddrivelsesprocent som i dag, hvorfor forslaget på kort
sigt ikke vurderes at have provenumæssige konsekvenser. På sigt forventes
inddrivelsesprocenten og dermed inddrivelsesprovenuet imidlertid at blive
øget
som følge af øget produktivitet bl.a. som følge af øget digitalisering på
området, en målrettet indsats over for virksomheder og borgere, som bevidst
unddrager sig betaling af gæld, og endelig en prioritering af krav, hvor
ressourceforbruget
vurderes at stå mål med det forventede provenu.
6.
I forhold til
borgere og virksomheder vil samlingen af inddrivelsen betyde administrative
lettelser, da der fremover kun vil være én myndighed vedrørende restancer til
det offentlige mod flere i dag. Borgere og virksomheder skal altså ikke bruge
tid og administration på at kontakte forskellige inddrivelsesmyndigheder med
forskellig lokalitet og sagsbehandling. Samtidig vil forslaget betyde en
højere
grad af ensartethed i de afgørelser, der træffes på inddrivelsesområdet,
hvilket vil styrke retssikkerheden på området. Implementeringen af et nyt
restancesystem i 2007 vil være med til at sikre disse forbedringer.
7.
I forbindelse
med samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet følger det kommunale
personale med inddrivelsesopgaven over til ansættelse i staten. Omlægningen
vil
berøre mere end 1.500 medarbejdere i kommunerne. Endvidere vil en række
aktiver
samt rettigheder og pligter, der er knyttet til den kommunale varetagelse af
inddrivelsesopgaven, skulle overføres fra kommunerne til staten.
Forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer indeholder regler for denne overdragelse herunder regler om, at
virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse i relation til
personaleoverførslen. Ligeledes indeholder forslaget regler om, at
skatteministeren kan nedsætte et nævn med statslige og kommunale
repræsentanter
til løsning af eventuel uenighed mellem Skatteministeriet og en kommune om
overførslen.
Der er knyttet stor usikkerhed til skønnene over de
administrative konsekvenser for staten og kommunerne. På sigt skønnes
lovforslaget samlet set at medføre væsentlige besparelser for det offentlige.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til
Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) Retsinformation · 23. september 2005
- Skriftlig fremsættelse (6. april 2005) - L 149 Retsinformation · 6. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) Retsinformation · 31. maj 2005
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 110 og L 111 Retsinformation · 24. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Skriftlig fremsættelse (24. november 2004) - L 130 og L 131 Retsinformation · 24. november 2004