Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 112 og L 113

2004/2 SF. L 112 og L 113Skriftlig fremsættelse af lovforslagSkatteministeriet24. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

Skatteministeren

(Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer

(Lovforslag nr. L 112).

Forslag til lov om

ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i

Skatteministeriet)

(Lovforslag nr. L 113).

1.

Lovforslagene

er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny

kommunalreform. Forslagene er således et led i udmøntningen af

regeringspartiernes aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en

strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september

2004.

Lovforslagene udmønter den del af aftalen, der vedrører

samlingen af inddrivelsen af offentlige restancer i staten. Med lovforslagene

samles restanceinddrivelsen af fordringer, som i dag inddrives af

kommunerne, ToldSkat, Inddrivelsesenheden

under ToldSkat og politiet, i en ny restanceinddrivelsesmyndighed under

Skatteministeriet. Samtidig etableres en enstrenget klagestruktur således, at

Landsskatteretten bliver klageinstans for alle afgørelser i

inddrivelsessager.

2.

Læs alt

Baggrunden for

forslaget om en samling af inddrivelsen er, at Rigsrevisionen i

”Beretning om

statens restanceinddrivelse, 13/02” fra august 2003 konkluderede, at det

er

muligt at effektivisere den offentlige inddrivelse af restancer, og at der

bl.a. er behov for bedre koordinering på området. Samtidig har en

sammenligning

med Sverige vist, at Danmark på inddrivelsesområdet har en væsentlig lavere

effektivitet, da Sverige har et enklere lovgrundlag, bedre

systemunderstøttelse

samt en mere enkel struktur med én inddrivelsesmyndighed -

”Kronofogdemyndigheten”.

På denne baggrund blev der igangsat en analyse af de

økonomiske konsekvenser af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og

en

enklere struktur med én restanceinddrivelsesmyndighed. Analysen, der blev

afsluttet i marts 2004, påviste bl.a., at retssikkerheden er svækket som

følge

af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler hos

de involverede myndigheder, at der er et omfattende dobbeltarbejde, og at der

er behov for såvel regelforenkling som en bedre systemunderstøttelse af

inddrivelsen.

3.

I lovforslagene

fastlægges snitfladen mellem de opkrævningsopgaver, som fortsat skal

varetages

af de enkelte kommunale og statslige fordringshavere, og de

inddrivelsesopgaver, som fremover skal varetages af

restanceinddrivelsesmyndigheden. Der tages udgangspunkt i den sondring mellem

opkrævning og inddrivelse, som allerede findes i lovgivningen og praksis i

dag.

Ved opkrævning forstås udsendelse af opkrævninger og

regninger m.v. til borgere og virksomheder m.fl. og kontrol af, om betaling

finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist, samt eventuelt

efterfølgende udsendelse af

rykkere.

Ved inddrivelse forstås anvendelse af lovgivningens

tvangsinddrivelsesmidler i form af eksempelvis lønindeholdelse,

indtrædelsesret, modregning, indgivelse af konkursbegæring og frivillige

betalingsordninger.

Herudover foreslås forenkling af opkrævningsreglerne på det

sociale område. Forenklingerne indebærer, at betalingsevnevurderinger i

forbindelse med tilbagebetalingsordninger afskaffes. Samtidig indsættes

bemyndigelser til de relevante ministre til at fastsætte nærmere regler for

opkrævningen. Disse bemyndigelser vil blive anvendt til at fastsætte

skematiske

regler med henblik på, at de kan understøttes maskinelt, og altså ikke som i

dag vil kræve en administrativ tung sagsbehandling.

Efter lovforslagene er den nye organisering af inddrivelsen

tillagt virkning fra den 1. oktober 2005.

4.

Med henblik på

yderligere styrkelse af retssikkerheden på området vil de lovforslag, der nu

fremsættes vedrørende organiseringen af inddrivelsesopgaven, i marts 2005

blive

fulgt op af yderligere et lovforslag om harmonisering og forenkling af de

bagvedliggende inddrivelsesregler, herunder reglerne om lønindeholdelse,

betalingsevnevurderinger, eftergivelse og henstand.

Lovforslagene udgør således første skridt i udmøntningen af

regeringens samlede reform af inddrivelsesområdet, hvor den langsigtede

strategi indebærer, at der i 2007 er én restanceinddrivelsesmyndighed, ét

fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem.

5.

Det skønnes, at

forslaget sikrer en inddrivelsesprocent som i dag, hvorfor forslaget på kort

sigt ikke vurderes at have provenumæssige konsekvenser. På sigt forventes

inddrivelsesprocenten og dermed inddrivelsesprovenuet imidlertid at blive

øget

som følge af øget produktivitet bl.a. som følge af øget digitalisering på

området, en målrettet indsats over for virksomheder og borgere, som bevidst

unddrager sig betaling af gæld, og endelig en prioritering af krav, hvor

ressourceforbruget

vurderes at stå mål med det forventede provenu.

6.

I forhold til

borgere og virksomheder vil samlingen af inddrivelsen betyde administrative

lettelser, da der fremover kun vil være én myndighed vedrørende restancer til

det offentlige mod flere i dag. Borgere og virksomheder skal altså ikke bruge

tid og administration på at kontakte forskellige inddrivelsesmyndigheder med

forskellig lokalitet og sagsbehandling. Samtidig vil forslaget betyde en

højere

grad af ensartethed i de afgørelser, der træffes på inddrivelsesområdet,

hvilket vil styrke retssikkerheden på området. Implementeringen af et nyt

restancesystem i 2007 vil være med til at sikre disse forbedringer.

7.

I forbindelse

med samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet følger det kommunale

personale med inddrivelsesopgaven over til ansættelse i staten. Omlægningen

vil

berøre mere end 1.500 medarbejdere i kommunerne. Endvidere vil en række

aktiver

samt rettigheder og pligter, der er knyttet til den kommunale varetagelse af

inddrivelsesopgaven, skulle overføres fra kommunerne til staten.

Forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer indeholder regler for denne overdragelse herunder regler om, at

virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse i relation til

personaleoverførslen. Ligeledes indeholder forslaget regler om, at

skatteministeren kan nedsætte et nævn med statslige og kommunale

repræsentanter

til løsning af eventuel uenighed mellem Skatteministeriet og en kommune om

overførslen.

Der er knyttet stor usikkerhed til skønnene over de

administrative konsekvenser for staten og kommunerne. På sigt skønnes

lovforslaget samlet set at medføre væsentlige besparelser for det offentlige.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til

Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter