Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)

2004/2 BTL 112 og L 113Betænkning over lovforslagFolketinget23. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 25. maj 2005

Betænkning

over

I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse

af visse fordringer

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

II. Forslag til lov om

ændring af forskellige love

(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i

Skatteministeriet)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslag nr. L 112. Skatteministeren

har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6-10. Socialdemokratiets og Det

Radikale

Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.

Skatteministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovforslag nr. L 113.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 16. marts 2005. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt

i høring, og skatteministeren sendte den 1. december 2004 disse udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 70, folketingsåret 2004-05, 1. samling.

Den 24.

februar 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat

Læs alt

herom

til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslagene er en del af den samlede lovgivningsmæssige

gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslagene er en udmøntning af aftalen

fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og

aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk

Folkeparti.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 16.

marts 2005 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af

lovforslagene.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser til lovforslag nr. L 112 fra Foreningen af Kommuner i

Københavns Amt, Kolding Kommune og Vejle Kommune. Skatteministeren har over

for

udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål vedrørende lovforslag nr. L

112 til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra skatteministeren

Skatteministeren har den 4. maj 2005 om anvendelsen af

ministerbemyndigelsen i lovforslagnr. L 112’s § 2, stk. 6, supplerende

oplyst,

at baggrunden for den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er, at der er behov

for administrativt at kunne fastsætte de nærmere regler for det praktiske

samspil og snitfladerne mellem fordringshavernes og

restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse, og at der sikres

tilstrækkelig fleksibilitet, så disse regler kan justeres administrativt i

takt

med, at der indhøstes erfaringer med de nye procedurer og regler.

Bemyndigelsen kan alene anvendes til administrativt at fastsætte

regler om gennemførelsen af de omtalte lovregler, det vil sige om den

praktiske

fremgangsmåde ved overdragelse af fordringer til

restanceinddrivelsesmyndigheden,

herunder at overdragelsen skal ske elektronisk, om størrelsen af fordringer,

der kan tillades afdragsvis betaling eller henstand med og om tidsfrister

herfor.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan omvendt ikke anvendes til at

fratage de kommunale og statslige opkrævningsmyndigheder/fordringshavere den

kompetence, som de direkte er tillagt i lovbestemmelserne. Bemyndigelsen kan

heller ikke anvendes til at begrænse opkrævningsmyndighedernes

tilrettelæggelse

af opkrævningsarbejdet, der afhængigt af lovgivningen og praksis på de

enkelte

områder, kan omfatte udsendelse af opkrævninger eller indgåelse af

betalingsordninger og afdragsordninger, kontroller med at betalingen sker og

rykkerprocedurer. I det omfang en kommunal fordringshaver f.eks. vurderer, at

der ikke bør iværksættes opkrævning i forhold til en borger med sociale

problemer,

er bemyndigelsesbestemmelsen heller ikke til hinder herfor.

Det er fortsat hensigten, at fordringerne skal overdrages til

restanceinddrivelsesmyndigheden, når fordringshaverne vurderer, at

opkrævningsmulighederne med de til rådighed stående midler er udtømt eller

efter sædvanlig rykkerprocedure, såfremt det efter fordringshaverens

vurdering

er mere hensigtsmæssigt, at restanceinddrivelsesmyndigheden søger kravet

inddrevet.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er således først og

fremmest administrativt at kunne sikre ensartethed i opkrævningsarbejdet

blandt

fordringshaverne, herunder kommunerne imellem, såfremt det senere måtte vise

sig nødvendigt at fastsætte regler herom. Det skal således præciseres, at det

alene er hensigten at fastsætte regler om bl.a. tidsfrister og maksimumsbeløb

for de betalingsaftaler og henstandsbevillinger, de kommunale og statslige

fordringshavere kan indgå henholdsvis give som led i opkrævningen, såfremt

det

senere måtte vise sig nødvendigt.

I givet fald vil udgangspunktet være, at der ikke fastsættes

tidsmæssige begrænsninger for fordringshavernes indgåelse af betalingsaftaler

på under 12 måneder, forudsat at betalingsaftalen overholdes af skyldneren,

og

forudsat at aftalen indgås med henblik på fuld og endelig indfrielse af

fordringen.

Det forudsættes endvidere, at betalingsaftaler indgås med henblik på, at

kravet

betales hurtigst muligt. Betalingsaftaler vedrørende mindre krav bør derfor

om

muligt omfatte afviklingsperioder på under 12 måneder.

Udgangspunktet er med andre ord, at der skal ske mindst mulig

indblanding i de kommunale og statslige fordringshaveres tilrettelæggelse af

opkrævningsarbejdet.

Endelig bemærkes, at det i forarbejderne til lovforslagets § 2

er anført, at rentetilskrivningen af de enkelte fordringer forestås og

indberettes af de enkelte fordringshavere, og at skatteministeren i medfør af

den foreslåede bemyndigelse i § 2, stk. 6, vil fastsætte nærmere regler herom

under hensyntagen til de it-tekniske muligheder, indtil et nyt samlet

restancesystem

kan tages i brug.

Det har imidlertid vist sig, at rentetilskrivningen efter

gældende regler ikke i alle tilfælde forestås af den enkelte fordringshaver.

F.eks. er det Den Centrale Inddrivelsesenhed i Told og Skat, der som

inddrivelsesmyndighed administrerer rentetilskrivningen af de adskillige

hundreder statslige fordringer, som de står for inddrivelsen af.

Bemyndigelsen

vil derfor vedrørende dette punkt blive anvendt til at fastlægge den

administrativt set mest hensigtsmæssige fremgangsmåde for håndteringen af

rentetilskrivningen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslagene til

vedtagelse

med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme

imod

det af S og RV stillede ændringsforslag til L 112.

Et

mindretal

i

udvalget

(S og RV) indstiller

lovforslagene til

vedtagelse

med de

stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslag nr. 5 til L 112 ikke bliver

vedtaget, vil mindretallet stemme imod lovforslagene ved 3. behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslagene til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

ændringsforslag nr. 5 til L 112, men vil stemme hverken for eller imod

ændringsforslagene

fra skatteministeren.

Politiske bemærkninger

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det

Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget

udtaler:

Der har under behandlingen af lovforslagene været rejst

spørgsmål om, hvorvidt procedurelovforslaget (L 67) på tilstrækkelig måde

giver

jobsikkerhed og sikrer tryghedsskabende foranstaltninger for de berørte

ansatte.

Lovforslag nr. L 67 fastslår det udgangspunktet, at de ansatte

følger opgaven i forbindelse med de opgaveflytninger, der sker i henhold til

kommunalreformen.

Alle medarbejdere flytter således med opgaverne over i den nye

struktur og er ved overgangen til den nye struktur sikret et job hos den nye

ansættelsesmyndighed. Der er behov for alle medarbejdere og deres kompetencer

til fortsat at løse opgaverne. Regeringen har tilkendegivet, at det er

vigtigt

at sikre, at alle medarbejdere tilbydes gode, udviklende arbejdspladser med

samme jobsikkerhed som i dag. Medarbejderne er en vigtig og nødvendig

ressource

for den fremtidige videreudvikling af den offentlige sektor.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 har parterne både på det

statslige og det kommunale område været enige om at anbefale, at naturlig

afgang i videst muligt omfang indgår i løsningerne, hvis der skulle opstå

situationer, der nødvendiggør personaletilpasninger. Disse anbefalinger

sigter

direkte på forholdene i forbindelse med kommunalreformen.

Regeringen har tilkendegivet, at staten i overensstemmelse med

disse anbefalinger er indstillet på at sikre, at naturlig afgang i videst

muligt

omfang indgår i løsningerne, hvis der opstår situationer, der nødvendiggør

personaletilpasninger på de områder, der ved kommunalreformen overgår til

staten.

Staten vil endvidere arbejde for, at naturlig afgang, i det omfang det i

øvrigt

er muligt, indgår i løsningerne ved eventuelle personaletilpasninger på det

regionale og kommunale område.

Hvis der måtte opstå behov for personaletilpasninger i

forbindelse med kommunalreformen, vil spørgsmålet allerede efter de gældende

aftaler på det statslige og kommunale område skulle behandles i de lokale

samarbejds- eller MED-udvalg. Ledelses- og medarbejderrepræsentanter vil i

den

forbindelse kunne drøfte såvel mulighederne for at gennemføre tilpasningen

ved

naturlig afgang eller gennem frivillige fratrædelsesordninger som

mulighederne

for at iværksætte særlige kompetenceudviklings- eller omskolingsinitiativer.

De

eksisterende aftaler må således antages at sikre en betryggende lokal dialog

på

dette område i forbindelse med kommunalreformen.

Regeringen tilkendegiver, at staten vil tage initiativ til, at

der i samarbejdsudvalgsregi aftales retningslinjer for tryghedsskabende

foranstaltninger i forbindelse med eventuelle personaletilpasninger på det

statslige område med henblik på, at de nævnte elementer kan indgå i disse

retningslinjer.

Regeringen anbefaler, at kommunerne og regionerne tager

tilsvarende initiativ til, at der i MED-udvalgs-regi aftales tilsvarende

retningslinjer i forbindelse med eventuelle personaletilpasninger på det

kommunale og regionale område.

V, S, DF, KF og RV bakker op om disse anbefalinger. Det er

vigtigt, at de offentligt ansatte, der berøres af kommunalreformen, får gode

og

fornuftige jobvilkår i en offentlig sektor, der inden for det økonomiske

råderum kan levere så gode offentlige ydelser som muligt til borgerne.

V, S, DF, KF og RV er endvidere enige om, at tilsvarende

retningslinjer skal være gældende, for så vidt angår samlingen af

inddrivelsen

af offentlige fordringer i den nye statslige restanceinddrivelsesmyndighed

under Skatteministeriet.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer bemærker endvidere, at der under behandlingen af lovforslagene har

været rejst spørgsmål om den foreslåede regulering af ansættelsesvilkårene

for

tjenestemænd, der i forbindelse med kommunalreformen overføres til en ny

ansættelsesmyndighed.

Efter § 7, stk. 1, i lovforslag nr. L 112 overgår disse

tjenestemænd til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der

i

øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Der har i den forbindelse navnlig været peget på, at der på

nogle punkter er forskel på de statslige og kommunale lønvilkår og andre

ansættelsesvilkår. Endvidere har der været rejst spørgsmål om sikring af

tjenestemændenes

pensionsret.

Regeringen har tilkendegivet, at den foreslåede bestemmelse

forudsættes gennemført på den måde, at de pågældende ansættes som

tjenestemænd

hos den nye ansættelsesmyndighed i henhold til dennes tjenestemandsregler og

de

kollektive aftaler, der er indgået i henhold til disse regler.

Det forudsættes herved, at der ikke sker forringelser af lønvilkår

og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen frem til den 31. marts

2008,

svarende til den 3-årige aftaleperiode på det statslige og kommunale område.

Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af

de

løn- og andre ansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd

hos den nye ansættelsesmyndighed. Der er dog ikke noget til hinder for, at

lønvilkår

og andre ansættelsesvilkår også før den 1. april 2008 ændres ved aftale

mellem

de relevante organisationer hos den nye ansættelsesmyndighed. Ændringer i

lønvilkår

og andre ansættelsesvilkår, der efter overgangen aftales i den hidtidige

ansættelsesmyndigheds

regi, får derimod ikke virkning for de tjenestemænd, der er overgået til en

ny

ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden

på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling.

Specielt for så vidt angår tjenestemandspension, har regeringen

tilkendegivet, at det ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye

ansættelsesmyndighed vil blive sikret, at der ikke som følge af overgangen

sker

forringelse af den pensionsret, der er optjent efter kommunale regler eller

regler, der svarer dertil, frem til udgangen af den 3-årige aftaleperiode

eller

ved tjenestemandens fratræden inden dette tidspunkt.

Det forudsættes i øvrigt, at den nærmere udmøntning af

bestemmelsen drøftes med de relevante organisationer på det statslige og

kommunale område som led i den dialog, der finder sted mellem parterne, om

kommunalreformen.

V, DF og KF er enige om, at ovenstående også omfatter kommunale

tjenestemænd, der overgår til ansættelse i staten som led i samlingen af

inddrivelsen af offentlige fordringer i den nye statslige

restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget bemærker, at S’s og RV’s principielle holdning til

lovforslaget er

uændret. S og RV har foreslået, at inddrivelsen af restancer vedrørende det

offentliges krav deles mellem stat og kommune.

Efter S’s og RV’s forslag skal inddrivelsen af personnummer- og

ejendomsnummerorienterede restancer samles i kommunerne, og

virksomhedsorienterede restancer samles i én statslig inddrivelsesmyndighed.

Målt i antal restanter (450.000 ifølge Rigsrevisionens skøn) så vel

som i antal medarbejdere (1.442 ved udgangen af 2002) udgør kommunerne i dag

langt den største del af den samlede inddrivelsesorganisation. Over 300.000

skyldnere møder årligt personligt op i kommunen i forbindelse med deres

restancesager.

Med de nye og større kommuner og oprettelsen af servicecentre

vil skyldnerne ved placeringen af den personorienterede inddrivelse i

kommunerne blive sikret en smidig og nær kontakt med inddrivelsesmyndigheden.

Samtidig sikres borgerne ved en sådan placering, at der altid

vil blive foretaget en individuel vurdering i forbindelse med inddrivelsen.

Endvidere vil den enkelte borger og den enkelte virksomhed få et

bedre overblik over deres betalingsmuligheder, idet kun én myndighed skal

inddrive hos den samme restant. Dette vil tillige forenkle inddrivelsen og

gøre

det lettere at genoptage en sag, hvis restantens økonomiske situation

forandres, så pågældende får mulighed for at afdrage på sin gæld.

Det vil tillige gavne det offentliges samlede økonomi og bedre

imødekomme kravet om retssikkerhed for den enkelte borger og virksomhed.

Såfremt regeringens forslag vedtages, vil mindretallet nøje

følge udviklingen for at sikre, at ministerens udsagn om en rimelig, effektiv

og socialt retfærdig behandling af borgerne bliver realiseret på trods af den

øgede afstand mellem borger og forvaltning og på trods af regeringens

økonomiske nedskæringer.

Da regeringens lovforslag indebærer, at inddrivelsen af

restancer vedrørende det offentliges krav samles hos staten, vil mindretallet

stemme imod de to lovforslag.

På personaleområdet har mindretallet indgået en aftale med

regeringen, som gennemføres på skatteområdet med de af ministeren stillede

ændringsforslag, som mindretallet stemmer for. Aftalen omfatter ikke en

tilfredsstillende løsning af tjenestemændenes forhold.

På tjenestemandsområdet har regeringen understreget, at

tjenestemænd, der flyttes uden valgmuligheder, desuden skal tåle reduktion af

løn- og pensionsforhold i strid med en normal fortolkning af

tjenestemandsreglerne samt tåle væsentlige udvidelser af såvel

stillingsmæssige

som geografiske forflyttelser. På dette område har mindretallet fastholdt, at

man ønskede tjenestemænd behandlet i overensstemmelse med de hidtidige

fremgangsmåder ved ændring af strukturer inden for det offentlige: enten

hidtidige

vilkår eller frivillighed.

S og RV har advaret regeringen imod at fastholde den foreslåede

formulering af bemærkningerne, der – hvis de bliver fulgt op i

virkeligheden –

vil give anledning til en stribe retssager med nederlag for det synspunkt,

der

forfægtes af regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

S og RV skal derfor henvise til det af partierne stillede

ændringsforslag om en korrekt behandling af tjenestemændene, der er i nøje

overensstemmelse med den måde, tjenestemænd er blevet behandlet på ved

tidligere omstruktureringer af den offentlige sektor.

Socialistisk Folkepartis

og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lovforslagene.

Lovforslagene

er en del af en kommunalreform, som partierne er uenige i (der henvises til

det

generelle betænkningsbidrag, der afgives til lovforslag nr. L 65).

Lovforslagene

er urimelige, hvad angår de ansattes løn og arbejdsvilkår,

og indeholder alt for skrappe regler for inddrivelse af gæld, der

er

problemer med retssikkerheden, og der mangler en offentlig gældsrådgivning,

hvilket

burde være en naturlig del af denne omlægning af gældsinddrivelsen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af

visse fordringer

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 4

1)

I s

tk. 1

udgår

3.

og

4. pkt.,

og i stedet indsættes:

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige

omstændigheder taler derfor. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag

af klagen finder anledning dertil, kan restanceinddrivelsesmyndigheden

genoptage sagen. Kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke give fuldt medhold

i

klagen, og klagen fastholdes, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden

klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen.«

[Dispensation for 3-måneders-klagefristen og præcisering af

remonstrationsordningen]

Til § 5

2)

I

stk. 1, 2, 3

og

4

ændres »1. oktober 2005« til: »1. november 2005«.

[Ændring af virkningstidspunktet for samlingen af inddrivelsen

i staten og konsekvenser heraf]

Til § 6

3)

I

stk. 1, 1.

og

2. pkt.,

ændres »1. oktober 2005« til: »1.

november 2005«.

[Konsekvens af ændring af virkningstidspunktet for samlingen af

inddrivelsen i staten]

Til § 7

4)

I

stk. 1

ændres »1. oktober

2005« til: »1. november 2005«.

[Konsekvens af ændring af virkningstidspunktet for samlingen af

inddrivelsen i staten]

Af

et

mindretal

(S og RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og

EL):

Til § 9

5)

Paragraffen affattes således:

»

§ 9.

Staten tilbyder de kommunale tjenestemænd, der overføres efter § 7,

ansættelse som statstjenestemænd. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der

gælder

for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en forringelse

af de pågældendes hidtidige løn og pensionsvilkår samt øvrige

ansættelsesvilkår.

Stk. 2.

Hvis en kommunal

tjenestemand, der har fået tilbudt ansættelse i henhold til stk. 1, ikke

ønsker

ansættelse som statstjenestemand, opretholdes den kommunale ansættelse og de

herfor

gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er henlagt

til den tilbudte statslige stilling.

Stk.3.

Tjenestemænd, der

er omfattet af stk. 1, får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den

samlede tjenestemandspension af staten.

Stk. 4.

En tjenestemand, som vælger at opretholde den

kommunale ansættelse, kan senest 5 år efter det i stk. 1 nævnte tidspunkt

søge

overgang til ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.

Stk. 5.

Staten refunderer kommunen udgifterne til løn til

de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den

kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.

Stk. 6.

Hvis staten ikke længere har behov for

beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale

ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af vedkommende kommune

bringe

tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for

tjenestemanden

gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 7.

Staten afholder eventuelle udgifter til

rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i

henhold til stk. 1 og 4 overgår til ansættelse som statstjenestemænd.

Kommunen

refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt

svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i

staten.

Stk. 8.

Staten refunderer kommunen eventuelle udgifter til

rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2

vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten

senere

bringes til ophør efter stk. 6.

Stk. 9.

Kommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd,

der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse.

Staten

refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt

svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til

tjeneste i staten.

Stk. 10.

Den endelige administrative afgørelse af

tvivlsspørgsmål efter stk. 1-9 træffes af finansministeren efter forhandling

med de involverede parter.«

[Sikring af tjenestemænds løn- og pensionsforhold]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 10

6)

Paragraffen

affattes således:

»§ 10.

Aftale

om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter §§ 6 og

7,

herunder leje af fast ejendom eller lokaler eller overførsel af fast ejendom

efter § 6, stk. 2, skal indgås mellem Skatteministeriet og den enkelte

kommune.

Parterne skal senest den 15. august 2005 have indgået aftale eller være nået

til

enighed om, at aftale indgås umiddelbart efter denne dato.«

[Lempelse af frist for indgåelse af aftale om overførsel af

aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte]

Til § 11

7)

I

stk. 1

ændres »aftale

senest den 15. juni 2005« til: »eller er opnået enighed om indgåelse af

aftale

senest den 15. august 2005«.

[Lempelse af fristen for indbringelse for det særlige nævn]

Til § 13

8)

Efter stk. 1 indsættes som nye

stykker:

»Stk. 01.

Den myndighed, hvorfra der overføres

ansatte, skal forud for indgåelsen af aftale efter § 10, jf. § 7, gøre den

ansatte bekendt med den del af aftaleudkastet, der vedrører den pågældende,

og,

medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes, gøre den ansatte bekendt

med de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af

væsentlig betydning for aftaleudkastet vedrørende den ansatte, og som den

ansatte ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse

af. Myndigheden skal i den forbindelse give den ansatte lejlighed til at

fremkomme med en udtalelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for den

ansattes

afgivelse af udtalelse efter 2. pkt.

Stk. 02.

Stk. 01 gælder

ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af fristen for indgåelse

eller

opnåelse af enighed om indgåelse af aftale efter § 10, eller hvis den ansatte

ikke vil have ret til aktindsigt efter reglerne i stk. 04 med hensyn til de

pågældende oplysninger.«

[Pligt til at høre de

ansatte inden indgåelsen af aftale]

9)

I

stk.

5

indsættes som

2. pkt.:

»Oplysninger om overførsel af en ansat kan dog videregives til

den ansatte, som oplysningen vedrører.«

[Lempelse af medarbejderrepræsentanternes tavshedspligt vedrørende

de ansatte]

10)

Efter stk. 5 indsættes som nye

stykker:

»Stk. 03.

En ansat, der

overføres efter § 7, kan, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes,

forlange at få en skriftlig begrundelse for overførslen til

Skatteministeriet.

Begrundelsen skal gives af den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, i

overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 24. En begæring herom

skal

fremsættes inden 14 dage efter, at den ansatte har modtaget skriftlig

orientering om overførslen. Begæringen skal behandles i overensstemmelse med

reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2.

Stk. 04.

En ansat, der

overføres efter § 7, har, når den ansatte har modtaget skriftlig orientering

om

overførslen, ret til aktindsigt efter reglerne om partsaktindsigt i

forvaltningslovens

§§ 9, 10 og 12-16 i oplysningerne om overførslen.«

[Pligt til at give efterfølgende begrundelse

efter anmodning og at give efterfølgende aktindsigt efter reglerne om

partsaktindsigt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ifølge forslaget til § 4 skal en klage over

restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser være modtaget af

restanceinddrivelsesmyndigheden senest 3 måneder efter modtagelsen af den

afgørelse, der klages over.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det i helt særlige

tilfælde vil være urimeligt at afvise en klage, alene fordi klagefristen er

overskredet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis klager på grund af

hospitalsindlæggelse

eller lignende har været ude af stand til at fremsende klagen rettidigt, jf.

også besvarelsen af udvalgets spørgsmål 8 til lovforslaget (L 112).

Det foreslås derfor, at det direkte i loven angives, at der kan

ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Den foreslåede bestemmelse svarer herved til den tilsvarende

dispensationsadgang

ved klage til Landsskatteretten på skatteområdet.

Det foreslås endvidere, at proceduren for den foreslåede

remonstrationsordning, hvormed restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af

en indgivet klage kan genoptage sagen, præciseres.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af klagen

finder anledning dertil, kan restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage sagen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan således på baggrund af en indgivet klage

træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvis

medhold.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke finder grundlag for at

genoptage sagen, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kun kan give

delvis

medhold i klagen, og klagen i den anledning fastholdes, videresender

restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten sammen med en

udtalelse om sagen.

Til nr. 2-4

Det er efter folketingsvalget den 8. februar 2005 blevet besluttet

at udskyde fusionen på skatte- og inddrivelsesområdet fra den 1. oktober 2005

til den 1. november 2005. Som følge heraf foreslås det at ændre

virkningstidspunktet for samlingen af inddrivelsen af offentlige fordringer i

en ny statslig restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet fra den

1.

oktober til den 1. november 2005. I alle de situationer, hvor den 1. oktober

2005 er foreslået som skæringsdato, ændres skæringsdatoen til den 1. november

2005.

Der er lagt stor vægt på at gøre perioden med usikkerhed for

medarbejderne så kort som overhovedet muligt og samtidig sikre en ordentlig

proces og rimelige frister.

En del af forpligtelserne i forbindelse med at involvere

personalet og dets organisationer påhviler kommunerne. Skatteministeriet har

derfor igennem hele forløbet været i tæt kontakt med KL (Kommunernes

Landsforening) om bl.a. tids- og handleplaner. KL (Kommunernes Landsforening)

har

i den sammenhæng tillagt det afgørende betydning, at der gives mere tid til

den

kommunale del af processen.

Til nr. 5

Tjenestemænd er som udgangspunkt ikke pligtige at tåle en

forringelse af deres løn- og pensionsvilkår. Dette princip har ført til

bestemmelser i tjenestemandsloven og i de kommunale og amtslige

tjenestemandsregulativer om ydelse af tillæg og bevarelse af pensionsret

efter

hidtidig lønramme ved overgang til stillinger, der aflønnes lavere, jf.

tjenestemandslovens § 55 og det kommunale tjenestemandsregulativ § 37.

Med den ændrede formulering af bestemmelsen tilsigtes en

præcisering i forhold til lovforslaget af de vilkår, som tjenestemænd i

forbindelse med skift af ansættelsesområde er omfattet af. Den foreslåede

formulering af § 9 og de tilhørende bemærkninger erstatter i det hele den

hidtil foreslåede bestemmelse med tilhørende generelle og specielle

bemærkninger.

I staten er tjenestemandspensionen og aflønningen i en given

lønramme lavere end det tilsvarende kommunale løntrin. I disse situationer

skal

tjenestemænd sikres både mod lønnedgang og mod nedgang i den pensionsret, de

kunne

forvente ved fortsat kommunal ansættelse. I modsat fald vil tjenestemanden

kunne få medhold i, at stillingen ikke er passende. Det samme gælder, hvis

tjenestemanden i øvrigt i forbindelse med overgangen udsættes for

forringelser

af ansættelsesvilkårene. Tjenestemænd skal derfor ligeledes sikres mod

forringelser af ansættelsesvilkårene.

For både tjenestemænd og overenskomstansatte gælder, at der ikke

kan angives præcise retningslinjer for forpligtelsen til at påtage sig en

anden

stilling, heller ikke hvad angår eksempelvis geografiske ændringer. Men det

forudsættes, at der på centralt plan indgås aftale med de

forhandlingsberettigede

organisationer om, hvordan man kompenserer de ansatte, der enten får deres

transportafstand til den nye arbejdsplads forøget med mere end f.eks.

50 km, eller hvis transporttid forøges

med mere end f.eks. 1 time dagligt. Det forudsættes, at den aftalte

kompensation står i et rimeligt forhold til de gener, den enkelte pålægges.

De foreslåede bestemmelser er i al væsentlighed inspireret af de

bestemmelser, der har været gennemført i forbindelse med en lang række

overførsler af tjenestemænd i sammenhæng med ændring af dele af den

offentlige

sektors indretning.

Ad stk. 1

Efter det foreslåede stk. 1 bestemmes, at de tjenestemænd, der

overføres efter § 7, tilbydes ansættelse som statstjenestemænd. Ansættelsen

tilbydes på de vilkår, der gælder for tjenestemænd i staten, dog således at

der

ikke herved sker en forringelse af de pågældendes hidtidige løn og

pensionsvilkår

samt øvrige ansættelsesvilkår.

For ansættelsen vil gælde de vilkår, der gælder for

statstjenestemænd. De pågældende sikres, at der ikke ved overgangen sker

forringelser af de pågældendes løn og pension samt øvrige ansættelsesvilkår.

Det vil ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye

ansættelsesmyndighed blive sikret, at der ikke som følge af overgangen sker

forringelse af den pensionsret, der er optjent i den hidtidige

ansættelsesmyndigheds regi, ligesom det vil blive sikret, at der ikke

fremadrettet optjenes en pension, der er mindre, end hvad den pågældende

kunne

have forventet ved fortsat ansættelse hos den hidtidige ansættelsesmyndighed.

Tilsvarende vil de pågældende ved indplacering i de lønsystemer, der gælder

hos

den nye ansættelsesmyndighed, blive sikret mod lønnedgang som følge af

overgangen.

Ad stk. 2 og 3

Forslaget til formuleringen af stk. 2 giver en tjenestemand, der

har fået tilbud om statsansættelse, mulighed for at afslå dette og bibeholde

ansættelsen som kommunal tjenestemand. Bestemmelsen betyder, at den

pågældende

som udlånt kommunal tjenestemand desuagtet udfører de anviste statslige

opgaver, der hører til den tilbudte stilling. Disse opgaver er tjenestemanden

altså forpligtet til at udføre, medmindre den pågældende vælger selv at

opsige

sin stilling.

Ad stk. 4

En tilsvarende bestemmelse kendes fra tidligere

opgaveoverførsler mellem staten og amts- eller primærkommunerne, og det er

derfor fundet naturligt at lade denne ordning gælde også i nærværende

tilfælde,

hvor der er tale om et klassisk tjenestemandsområde med mange tjenestemænd.

Ad stk. 5

Skatteministeriet refunderer den af kommunen udbetalte løn m.v.

til de tjenestemænd, der i forbindelse med opgaveomlægningen har valgt at

være

udlånt som kommunale tjenestemænd under arbejdet for staten.

Ad stk. 6 og 7

Statens mulighed for løbende at justere personaleforbruget

omfatter også de tjenestemænd, som vælger at opretholde den kommunale

ansættelse. Det er i så fald blot arbejdsforholdet til staten, der opsiges.

Hvorvidt også ansættelsesforholdet til kommunen skal opsiges, beror på

kommunen. Til de tjenestemænd, der overgår til ansættelse som

statstjenestemænd, udbetaler staten løn, eventuel rådighedsløn eller

ventepenge. Endvidere udbetaler staten pension, og udgifterne hertil deles

mellem staten og kommunen. Ordningen med refusion af den del af

tjenestemandens

pension, der vedrører pensionsalder optjent inden opgaveomlægningen, har

været

anvendt ved tidligere opgaveomlægninger. Kommunen skal således opfylde sin

del

af pensionsforpligtelsen over for de tidligere kommunale tjenestemænd ved fra

pensioneringstidspunktet at refundere staten en forholdsmæssig del af

pensionsudgiften.

Ad stk. 8

Hvis staten bringer en tjenestemands arbejdsforhold til ophør i

henhold til stk. 6, og kommunen ikke har mulighed for beskæftigelse af den

pågældende, vil kommunen bringe ansættelsesforholdet til ophør ved

afskedigelse.

Der kan så opstå et krav fra tjenestemanden på rådighedsløn

eller ventepenge i henhold til de kommunale regler herom. Ifølge bestemmelsen

skal staten afholde disse udgifter, idet der ikke i denne forbindelse bør

gøres

forskel på tjenestemænd, der overgår til statsansættelse, og tjenestemænd,

der

opretholder den kommunale ansættelse.

Det er en betingelse for statens forpligtelse til at betale

rådighedsløn eller ventepenge, at der er tidsmæssigt sammenfald af −

eller nær forbindelse imellem − ophøret af arbejdsforholdet til staten

og

af det kommunale ansættelsesforhold. Hvis der hengår et stykke tid fra

ophøret

af dette arbejdsforhold til afskedigelsen, og tjenestemanden i denne periode

har været beskæftiget for kommunen, er »risikoen« for, at afskedigelse bliver

nødvendig med deraf følgende krav på rådighedsløn eller ventepenge, gået over

til kommunen, der så må betale disse ydelser.

Ad stk. 9

For så vidt angår de tjenestemænd, der opretholder den kommunale

ansættelse, følger det af dette ansættelsesforhold, at kommunen udbetaler

pensionen i henhold til de kommunale regler herom. Bestemmelsen i 2. pkt. er

et

modstykke til bestemmelsen i stk. 7, 2. pkt. Det fastslås, at staten opfylder

sin del af pensionsforpligtelsen over for de tjenestemænd, der opretholder

den

kommunale ansættelse, ved refusion til kommunen i forhold til den del af

tjenestemandens pensionsalder, der er optjent under udførelse af arbejde for

staten.

Ad stk. 10

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der medtages en bestemmelse

om, at tvivlsspørgsmål vedrørende de i § 9 nævnte tjenestemandsretlige og

pensionsmæssige forhold afgøres af finansministeren. Det forudsættes, at

finansministeren, inden der træffes afgørelse, forhandler med de involverede

parter, skatteministeren, KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune

og

Frederiksberg Kommune samt vedkommende tjenestemandsorganisationer.

Til nr. 6 og 7

I det fremsatte lovforslag er det fastsat, at aftale om

overførsel af ansatte, aktiver, rettigheder og forpligtelser vedrørende den

oprindeligt foreslåede dato – den 1. oktober 2005 – for samlingen

af inddrivelsen

i staten skulle være indgået senest den 15. juni 2005. I mangel af aftale

senest denne dato skal et af skatteministeren særligt nedsat nævn træffe

beslutning om fordelingen. Som konsekvens af, at fusionsdatoen foreslås

ændret

til den 1. november 2005, foreslås fristen for at indgå aftale om overførsel

og

fordeling m.m. ændret til den 15. august 2005.

Det forudsættes med lovforslagets almindelige bemærkninger, at

Skatteministeriet og kommunen fører reelle forhandlinger og bestræber sig på

at

nå til enighed om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter, ansatte,

indgåelse af lejemål og overførsel af fast ejendom, således at det som

udgangspunkt

ikke bliver nødvendigt at nedsætte det særlige nævn efter forslagets § 71.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis et positivt

forhandlingsforløb skal afbrydes med henblik på inddragelse af nævnet, alene

fordi fristen den 15. august 2005 i den konkrete situation kan være vanskelig

at overholde. Det foreslås derfor under nr. 7, at parterne ud over at have

indgået aftale senest den 15. august 2005, også inden for denne frist kan

være

enige om, at aftale kan indgås umiddelbart efter denne dato. I så fald vil

der

ikke være pligt til inddragelse af det særlige nævn. Aftale vil i disse

tilfælde skulle indgås inden for en frist, der – hvis der alligevel

måtte være

uenighed – tillader inddragelse af nævnet og en nævnsbeslutning inden

den 1.

november 2005.

For den modsatte situation, hvor parterne allerede inden den 15.

august 2005 må konstatere, at enighed om en aftale ikke kan opnås, vil der

efter lovforslaget kunne ske nedsættelse af nævnet og indbringelse af

uenigheden for dette også inden den 15. august 2005.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget fastsættes en særlig pligt for den

afgivende myndighed til – inden indgåelsen af en aftale med den

modtagende

myndighed om fordelingen af bl.a. ansatte – at høre de enkelte ansatte,

der

skal overføres som følge af overførslen af opgaver i henhold til lovgivningen

vedrørende den del af kommunalreformen, der vedrører samlingen af den

offentlige restanceinddrivelse i Skatteministeriet.

En sådan høringspligt indebærer, at den afgivende myndighed før

indgåelse af en aftale gør den enkelte ansatte bekendt med forslaget om, at

den

pågældende skal overføres til Skatteministeriet, og giver den ansatte

lejlighed

til inden for en af den afgivende myndighed fastsat frist at fremkomme med en

udtalelse. Høringspligten vil også, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud

imødekommes, omfatte de faktiske oplysninger, der er af væsentlig betydning

for

myndighedens forslag om fordeling af den pågældende ansatte, og som den

ansatte

ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af.

Sådanne oplysninger vil f.eks. kunne være tilkendegivelser fra den modtagende

myndighed om placeringen af den ansatte og være den afgivende myndigheds

oplysninger

om den ansatte, som den ansatte ikke kan antages at være bekendt med, at

myndigheden er i besiddelse af, hvis sådanne oplysninger indgår som led i det

bevismæssige grundlag for myndighedens forslag. Ved oplysninger, den ansatte

ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af,

forstås i overensstemmelse med sædvanlig fortolkning af

partshøringsbestemmelsen

i forvaltningslovens § 19 de oplysninger, den ansatte ikke kan antages at

være

bekendt med indgår i det faktuelle grundlag for aftaleudkastet.

Det forudsættes, at den afgivende myndighed forud for

partshøringen har indhentet oplysninger fra de ansatte om de enkelte ansattes

ønsker til, hvorvidt den pågældende skal overføres.

Det forudsættes, at høringen af den ansatte vil skulle ske på et

passende tidspunkt inden indgåelsen af aftale, sådan at den ansatte har en

rimelig frist til at fremkomme med en udtalelse på baggrund af de

oplysninger,

som den pågældende høres over.

Høringspligten gælder som angivet i stk. 02 ikke, hvis

udsættelse vil medføre overskridelse af fristen den 15. august 2005 for

indgåelse eller opnåelse af enighed om indgåelse af aftale efter § 10, jf.

den

tilsvarende regel i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Høringspligten

gælder heller ikke, hvis den ansatte ikke har ret til aktindsigt efter de

foreslåede regler i stk. 04 om den ansattes efterfølgende adgang til

aktindsigt

efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt med hensyn til de

pågældende

oplysninger, jf. den tilsvarende regel i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr.

4.

Høringspligten omfatter som nævnt den del af aftaleudkastet, der

vedrører fordelingen af den enkelte ansatte, og er på dette punkt mere

vidtgående end høringspligten efter forvaltningslovens regler om partshøring,

der alene omfatter en pligt til at høre parten med hensyn til oplysninger

vedrørende

sagens faktiske omstændigheder. Desuden omfatter høringspligten alle ansatte,

uanset om de pågældende ville have været omfattet af forvaltningslovens

regler

om partshøring, hvis de ikke var undtaget efter lovforslagets § 12.

Der vil ikke være noget til hinder for, at den afgivende

myndighed – inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt – i

videre omfang

foretager høring af den ansatte.

Til nr. 9

Det følger af stk. 5, at medarbejderrepræsentanterne har

tavshedspligt vedrørende den orientering, repræsentanterne for de ansatte

efter

stk. 1 har modtaget om udkastet til aftale efter § 10, jf. § 7, om

forhandlingernes forløb og udkast til beslutninger efter § 11, jf. § 7.

Ændringsforslaget indebærer, at medarbejderrepræsentanterne kan

videregive oplysninger om fordelingen af en ansat til den ansatte,

oplysningen

vedrører. Det gælder såvel oplysninger om fordelingen af en ansat i

aftaleudkastet, under forhandlingerne og i udkast til nævnsbeslutninger efter

§

11.

Den enkelte ansatte har alene mulighed for at modtage

oplysninger fra medarbejderrepræsentanten om fordelingen af vedkommende selv.

Aftaleudkastets oplysninger i øvrigt er fortsat fortrolige i forhold til den

ansatte.

Til nr. 10

Ad stk. 03

Med ændringsforslaget fastsættes en pligt for den afgivende

myndighed til efter anmodning at give en efterfølgende begrundelse for

beslutningen om, at den ansatte skal overføres til Skatteministeriet som

følge

af overførslen af opgaver i henhold til lovgivningen vedrørende den del af

kommunalreformen,

der vedrører samlingen af den offentlige restanceinddrivelse i

Skatteministeriet.

Bestemmelsen indebærer, at en ansat, der skal overføres til

Skatteministeriet, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for

overførslen

af den pågældende. Begrundelsen skal gives af den myndighed, hvorfra der

overføres

ansatte, og som også i henhold til stk. 4 har givet den ansatte skriftlig

orientering om beslutningen om overførsel. Er beslutningen om, at den ansatte

skal overføres, truffet af et nævn nedsat af skatteministeren, jf. § 11,

forudsættes det, at nævnet yder den afgivende myndighed fornøden bistand med

udformningen af begrundelsen. I lighed med, hvad der gælder efter

forvaltningsloven,

er det en forudsætning for begrundelsespligten, at den ansattes ønsker ikke

fuldt ud er imødekommet.

Fristerne i forvaltningslovens § 23, stk. 1 og 2, der gælder for

retten til en efterfølgende skriftlig begrundelse af en mundtlig afgørelse,

finder tilsvarende anvendelse. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at en

begæring om begrundelse skal fremsættes inden 14 dage efter, at den ansatte

har

modtaget skriftlig orientering om, at den ansatte skal overføres. Det

fastsættes endvidere i bestemmelsen, at begæringen skal behandles i

overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2, det vil

sige,

at begæringen om begrundelse skal besvares snarest muligt, og at den

pågældende

- hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage - skal underrettes om

grunden

hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

Det fastsættes desuden, at begrundelsen skal gives i

overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 24. Kravene i

forvaltningslovens § 24 til begrundelsens indhold finder således anvendelse,

dvs. at begrundelsen skal henvise til de retsregler i lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer, i henhold til hvilke beslutningen om

overførsel af den ansatte er truffet. Begrundelsen skal endvidere angive de

hovedhensyn,

der har været bestemmende for skønsudøvelsen, samt om fornødent en kort

redegørelse for de faktiske oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning.

Det bemærkes, at de forhold, der begrunder den enkelte ansattes

overførsel, må formodes i vidt omfang ikke at bero på særlige individuelle

forhold, der knytter sig til den enkelte ansatte, hvilket vil have betydning

for begrundelsens nærmere indhold.

Begrundelsespligten er mere vidtgående end begrundelsespligten

efter forvaltningslovens regler, da begrundelsespligten omfatter alle

beslutninger om overførsel af ansatte, uanset om beslutningen ville have

været

omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse, hvis den ikke var

undtaget efter lovforslagets § 12. Begrundelsespligten adskiller sig til

gengæld fra forvaltningslovens regler ved, at begrundelsespligten – i

lighed

med, hvad der gælder for mundtlige afgørelser efter forvaltningslovens § 23

–

alene indtræder efterfølgende efter anmodning fra den ansatte for ikke at

forsinke

den orientering, de ansatte skal have om overførslen til Skatteministeriet.

Der vil ikke være noget til hinder for, at den afgivende

myndighed – inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt – i et

videre

omfang vælger at begrunde overførslen af den ansatte.

Ad stk. 04

Med ændringsforslaget fastsættes en ret for de ansatte til

efterfølgende efter anmodning at få aktindsigt efter forvaltningslovens

regler

om partsaktindsigt.

Bestemmelsen indebærer, at en ansat, der har modtaget skriftlig

orientering om, at den ansatte skal overføres til Skatteministeriet som følge

af overførslen af opgaver i henhold til lovgivningen vedrørende den del af

kommunalreformen, der vedrører samlingen af den offentlige

restanceinddrivelse

i Skatteministeriet, har ret til aktindsigt efter reglerne i

forvaltningslovens

§§ 9, 10 og 12-16 om partsaktindsigt i oplysninger om fordelingen af den

pågældende ansatte. Den foreslåede ret til aktindsigt efter

forvaltningslovens

regler om partsaktindsigt omfatter alle oplysninger om fordelingen af den

pågældende ansatte, uanset på hvilket stadie i delingsprocessen oplysningerne

er tilvejebragt, dvs. oplysninger om fordelingen af den pågældende ansatte,

der

er tilvejebragt ved udarbejdelsen og forelæggelsen af aftaleudkast, ved

forhandlingerne om og indgåelsen af en aftale om fordeling af de ansatte,

samt

ved beslutning om fordelingen af den pågældende ansatte truffet af et nævn

nedsat af skatteministeren, jf. § 11. Den foreslåede ret til aktindsigt efter

forvaltningslovens regler om partsaktindsigt omfatter alene oplysninger om

fordelingen af den pågældende ansatte og ikke oplysninger om fordeling af

andre

ansatte eller oplysninger om fordeling af aktiver og passiver m.v.

Den enkelte ansatte, der skal overføres, vil således være sikret

ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt (der

indebærer en videregående adgang til aktindsigt end offentlighedslovens

regler

om aktindsigt) i de dokumenter, der har indgået i delingsproceduren på det

tidspunkt,

hvor der er indgået en aftale, eller der er truffet beslutning om fordelingen

af den pågældende ansatte af et nævn nedsat af skatteministeren, jf. § 11.

Det

forudsættes herved, at de pågældende dokumenter og oplysninger ikke helt

eller

delvis kan undtages fra aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens §§ 9,

10

og 12-15 om partsaktindsigt.

Den foreslåede ret til aktindsigt er mere vidtgående end retten

til partsaktindsigt efter forvaltningslovens regler, da den foreslåede ret

til

aktindsigt omfatter alle ansatte, uanset om de pågældende ville have været

omfattet af forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, hvis de ikke var

undtaget

efter lovforslagets § 12. Den foreslåede ret til aktindsigt adskiller sig til

gengæld fra forvaltningslovens regler ved, at denne ret alene kan udøves

efterfølgende, og ved, at den foreslåede efterfølgende aktindsigt ikke

indebærer nogen ret til at kræve delingsproceduren udsat. Herved sikres, at

den

foreslåede ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om

partsaktindsigt ikke vanskeliggør myndighedernes forhandlinger m.v. og

forsinker den orientering, de ansatte skal have om overførslen til

Skatteministeriet.

Der vil ikke være noget til hinder for, at den afgivende

myndighed – inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt – i et

videre

omfang vælger at give den ansatte meroffentlighed.

Ændringsforslag

til

II.

Forslag til lov om ændring af forskellige love

(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i

Skatteministeriet)

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til titlen

Efter

»forskellige love« indsættes: »og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde

om opkrævning og inddrivelse«.

[Redaktionel ændring]

Til § 2

2)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 57, stk. 1,

ændres »§ 84,

stk. 11« til: »§ 84, stk. 10«.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 2, nr. 3,

foreslåede ophævelse af § 84, stk. 10]

Til § 17

3)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

I

§

147 g, stk. 4,

der

bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 17, nr. 1,

foreslåede ophævelse af §

147 g,

stk. 2]

Til § 20

4)

Efter nr. 5 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

I

§ 71, stk. 6

og

7,

der bliver stk. 4 og 5,

ændres »stk. 5« til: »stk. 3« og i

§ 71, stk. 8,

der bliver stk. 6,

ændres

»stk. 7« til: »stk. 5«.«

[Konsekvensændringer som følge af den under § 20, nr. 4,

foreslåede ophævelse af § 71, stk. 3 og 4]

Til § 22

5)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

I

§

59, nr. 2,

indsættes efter »§ 57, stk. 1,«: »og«, og i

§ 59, nr. 3,

ændres

», og« til: ».«.«

[Redaktionel ændring]

Til § 28

6)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01.

I

§

68, stk. 2,

udgår »og §

68 a,

stk. 4«.«

[Konsekvensændring som

følge af den under § 28, nr. 3, foreslåede ophævelse af §

68 a, stk. 4]

Til § 46

7)

Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»

01.

I

§ 1, 1. pkt.,

ændres »kan Finansstyrelsen« til: »kan restanceinddrivelsesmyndigheden«

og »til Finansstyrelsen« til: »til Økonomistyrelsen«.

02.

I

§ 1, 2. pkt.,

ændres »Finansstyrelsen«

til: »Restanceinddrivelsesmyndigheden«.«

[Redaktionelle ændringer]

8)

Nr.

1

og

2

affattes således:

»

1.

§ 6, stk. 1, § 10, stk. 1,

og overalt i

kapitel 3

ændres »Finansstyrelsen« til:

»restanceinddrivelsesmyndigheden«.

2.

§ 7, § 8, 1. pkt.,

og

§ 12, 2. pkt.,

ændres »Finansstyrelsen«

til: »Økonomistyrelsen«.«

[Redaktionelle ændringer]

Til § 51

9)

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»

01.

§ 107, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 51, nr. 4,

foreslåede ophævelse af § 103, stk. 2]

Til § 58

10)

Efter nr. 5 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

I

§

6 a, stk. 6

og

7,

der bliver stk. 4 og 5,

ændres »stk. 5« til: »stk. 3« og i

§

6

a, stk. 8,

der bliver stk. 6,

ændres »stk.

7« til: »stk. 5«.«

[Konsekvensændringer som følge af den under § 58, nr. 4,

foreslåede ophævelse af §

6 a,

stk. 3 og 4]

Til § 59

11)

Efter nr. 5 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

I

§ 23, stk. 7

og

8,

der bliver stk. 5 og 6,

ændres »stk. 6« til: »stk. 4« og i

§ 23, stk. 9,

der bliver stk. 7,

ændres

»stk. 8« til: »stk. 6«.«

[Konsekvensændringer som følge af

den under § 59, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 23, stk. 3 og 4

]

Til § 69

12)

Efter nr. 3 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

I

§

2, stk. 5,

ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.«

[Konsekvensændringer som følge af den under § 69, nr. 3,

foreslåede ophævelse af § 2, stk. 3]

Til § 70

13)

I

§ 70, stk. 2

og

3,

ændres

»1. oktober 2005« til: »1. november 2005«.

[Ændret virkningstidspunkt for loven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ifølge lovforslagets § 11 foreslås lov om kommunalt samarbejde

om opkrævning og inddrivelse ophævet. Lovforslagets t

itel foreslås derfor ændret, således at dette fremgår heraf.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

den under

§

2, nr. 3, foreslåede ophævelse af § 84, stk. 10,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

den under § 17, nr. 1, foreslåede ophævelse

af §

147 g, stk. 2, i lov om rettens pleje.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af

den under § 20, nr. 4, foreslåede ophævelse

af § 71, stk. 3 og 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Til nr. 5

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af ophævelsen

af § 59, nr. 4, i lov om skove, jf. lovforslagets § 22, nr. 2.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

den under § 28, nr. 3, foreslåede ophævelse

af §

68 a,

stk. 4,

i lov om arbejderboliger på

landet.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 9

Ifølge § 107, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer

kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte straf af bøde for overtrædelse

af

bestemmelser i forskrifter efter § 103, stk. 2.

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af

den under § 51, nr. 4, foreslåede ophævelse

af § 103, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Til nr. 10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af

den under § 58, nr. 4, foreslåede ophævelse

af §

6 a,

stk. 3 og 4, i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

Til nr. 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af

den under § 59, nr. 4, foreslåede ophævelse

af § 23, stk. 3 og 4, i lov om jernbane.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

den under § 69, nr. 3, foreslåede ophævelse

af § 2, stk. 3, i lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri.

Til nr. 13

Ændringsforslaget

indebærer en udskydelse af virkningstidspunktet for loven som følge af, at

datoen

for samlingen af inddrivelsen under Skatteministeriet er udskudt fra den 1.

oktober 2005 til den 1. november 2005. Der henvises til ændringsforslag nr. 2

til L 112.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

René Skau Björnsson (S)

Pia Gjellerup (S)

Frode Sørensen (S)

fmd.

Rasmus Prehn (S)

Ole Stavad (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Poul Henrik Hedeboe

(SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 112

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 15/12-04 fra Kolding Kommune

2

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

3

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets

behandling af lovforslagene

4

Henvendelse af 17/3-05 fra Foreningen af Kommuner i

Københavns Amt

5

Kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Foreningen af

Kommuner i Københavns Amt, fra skatteministeren

6

Notat om udskydelse af fusionen på skatte- og

inddrivelsesområdet

7

Svar på alm. del - spm. 47 om at bekræfte, at der i et notat

skrevet den 28. december 2004 af Ole Kjær og Claus Juhl står, at der skal

oprettes en ny restanceenhed, der efter den 1. juli 2005 vil bestå af ca. 100

medarbejdere, fra skatteministeren

8

1. udkast til betænkning

9

Orientering om ændrede skøn over de administrative

konsekvenser af lovforslaget, fra skatteministeren

10

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-04

fra Kolding Kommune

11

Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets

behandling af lovforslagene

12

Ændringsforslag fra skatteministeren

13

2. udkast til betænkning

14

Tekstbidrag til betænkningen, fra skatteministeren

15

3. udkast til betænkning

16

Henvendelse med bilag fra Folketingets Ombudsmand til

Skatteministeriet vedrørende udviklingen af et nyt fælles restancesystem

17

Henvendelse af 17/5-05 fra Vejle Kommune

18

Retsudvalgets spørgmål nr. 144 vedrørende offentlige it-systemer,

der skal indføres i forbindelse med strukturreformen.

19

4. udkast til betænkning

20

Supplerende ændringsforslag fra skatteministeren

21

5. udkast til betænkning

22

Betænkningsbidrag til lovforslaget, fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 112

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for, hvordan forslaget tager højde

for at sikre, at socialt svage personer ikke kommer i alvorlige problemer i

et statsligt indkrævningssystem, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om, hvor mange personaleressourcer ministeren

forventer der kan spares ved at anvende det i lovforslaget foreslåede

maskinelle inddrivelsessystem, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

3

Spm. om, hvorfor ministeren ikke har overvejet en model,

hvor inddrivelsesopgaven deles, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm. om, hvor mange medarbejdere der skal fratræde ved

naturlig afgang, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor mange borgere ministeren forventer der

møder op i Landsskatteretten for at forsvare deres personlige klage, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag,

der laver en delt inkasso af kommunale fordringer, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om at bekræfte, at man med lovforslaget fremover

ikke kan foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om reglerne om klagefrist på 3 måneder fra der er

truffet afgørelse, og om man ikke kan klage over en løbende lønindeholdelse

mere end 3 måneder efter, at lønindeholdelsen er iværksat, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorfor det, når man vælger at opretholde

fogedretterne for udlæg, ikke er mere effektivt også at lade klager over

lønindeholdelse gå til fogedretterne frem for til Landsskatteretten, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om begrundelsen for, at klageadgangen bliver til

Landsskatteretten i stedet for til fogedretterne som foreslået af Foreningen

af Pantefogeder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvor mange klagesager man forventer at få til

henholdsvis Landsskatteretten, Landsretten og Højesteret, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvor mange ekstra ressourcer man forventer at

tilføre Landsskatteretten, landsretterne og Højesteret til behandling af

klagesager,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om det er ministerens opfattelse, at borgerne vil

opleve lovforslagets centralisering af klageadgangen til Landsskatteretten

som en serviceforbedring og en forbedring af deres retssikkerhed, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvilke form- og indholdskrav man fremover vil

stille til klager vedrørende gældsforhold fra borgere, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorledes den konkrete overflytning af

ressourcer fra Told og Skat til Landsskatteretten kommer til at foregå, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig,

at det juridiske grundlag for fordringen er korrekt, før den skrider til

inddrivelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvad baggrunden er for, at man ikke skal kunne

få omkostningsgodtgørelse ved klagesager om inddrivelse, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om ministeren vil afskaffe gældsfængsel, således at

man ikke længere har mulighed for afsoning af børnebidragsrestancer, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvor en flygtning eller indvandrer, der har en

skatterestance, og som ikke kan det danske sprog, skal henvende sig, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvordan en borger, der ikke kan forstå det danske

sprog, skal komme i kontakt med inddrivelsesmyndigheden, der ofte ligger

meget langt væk, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvordan forvaltningslovens bestemmelser om

tolkebistand skal kunne overholdes, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

22

Spm. om, hvordan ældre og svagelige mennesker, som har

skatterestancer, skal kunne komme i personlig kontakt med de statslige

opkrævnings-

og inddrivelsescentre, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvem der skal betale for tabt arbejdsfortjeneste

og dyr transport til skatte- og inddrivelsescentrene, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvordan små selvstændige erhvervsdrivende skal

kunne komme i personlig kontakt med skatte- og inddrivelsescentrene uden at

miste mange arbejdstimer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om det er korrekt opfattet, at det i mange tilfælde

bliver billigere for en borger ikke at give møde ved den statslige

inddrivelsesmyndighed, da det bliver billigere at lade den statslige

inddrivelsesmyndighed komme ud til borgeren ved udkørende fogedforretning,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om at redegøre for, hvem der har udpeget de enkelte

medlemmer af personalesamarbejdsgruppen, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

27

Spm. om, hvor mange af de 404.383 personer med restancer

til kommunen der vedrører sager, hvor der er tale om hel eller delvis

refusion

fra staten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvad ministeren konkret, set i lyset af Ombudsmandens

henvendelse omdelt på L 112 − bilag 16, vil gøre for at sikre, at det

nye restancesystem lever op til forvaltningsretlige krav, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvornår ministeren forventer at sende sin

udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende udviklingen af et nyt fælles

restancesystem, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/5-05 fra Vejle

Kommune, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over bilag vedrørende L 113

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

2

Meddelelse om vejledende

tidsplan for

udvalgets behandling af lovforslagene

3

1. udkast til betænkning

4

Meddelelse om ny vejledende

tidsplan for

udvalgets behandling af lovforslagene

5

Ændringsforslag fra

skatteministeren

6

2. udkast til betænkning

7

3. udkast til betænkning

8

4. udkast til betænkning

9

5. udkast til betænkning

Lignende dokumenter