Betænkning over I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 25. maj 2005
Betænkning
over
I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse
af visse fordringer
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
II. Forslag til lov om
ændring af forskellige love
(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i
Skatteministeriet)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslag nr. L 112. Skatteministeren
har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6-10. Socialdemokratiets og Det
Radikale
Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.
Skatteministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovforslag nr. L 113.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 16. marts 2005. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslagene i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt
i høring, og skatteministeren sendte den 1. december 2004 disse udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 70, folketingsåret 2004-05, 1. samling.
Den 24.
februar 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat
Læs alt
herom
til udvalget.
Politisk aftale
Lovforslagene er en del af den samlede lovgivningsmæssige
gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslagene er en udmøntning af aftalen
fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og
aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 16.
marts 2005 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af
lovforslagene.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser til lovforslag nr. L 112 fra Foreningen af Kommuner i
Københavns Amt, Kolding Kommune og Vejle Kommune. Skatteministeren har over
for
udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 30 spørgsmål vedrørende lovforslag nr. L
112 til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Udtalelse fra skatteministeren
Skatteministeren har den 4. maj 2005 om anvendelsen af
ministerbemyndigelsen i lovforslagnr. L 112’s § 2, stk. 6, supplerende
oplyst,
at baggrunden for den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er, at der er behov
for administrativt at kunne fastsætte de nærmere regler for det praktiske
samspil og snitfladerne mellem fordringshavernes og
restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse, og at der sikres
tilstrækkelig fleksibilitet, så disse regler kan justeres administrativt i
takt
med, at der indhøstes erfaringer med de nye procedurer og regler.
Bemyndigelsen kan alene anvendes til administrativt at fastsætte
regler om gennemførelsen af de omtalte lovregler, det vil sige om den
praktiske
fremgangsmåde ved overdragelse af fordringer til
restanceinddrivelsesmyndigheden,
herunder at overdragelsen skal ske elektronisk, om størrelsen af fordringer,
der kan tillades afdragsvis betaling eller henstand med og om tidsfrister
herfor.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan omvendt ikke anvendes til at
fratage de kommunale og statslige opkrævningsmyndigheder/fordringshavere den
kompetence, som de direkte er tillagt i lovbestemmelserne. Bemyndigelsen kan
heller ikke anvendes til at begrænse opkrævningsmyndighedernes
tilrettelæggelse
af opkrævningsarbejdet, der afhængigt af lovgivningen og praksis på de
enkelte
områder, kan omfatte udsendelse af opkrævninger eller indgåelse af
betalingsordninger og afdragsordninger, kontroller med at betalingen sker og
rykkerprocedurer. I det omfang en kommunal fordringshaver f.eks. vurderer, at
der ikke bør iværksættes opkrævning i forhold til en borger med sociale
problemer,
er bemyndigelsesbestemmelsen heller ikke til hinder herfor.
Det er fortsat hensigten, at fordringerne skal overdrages til
restanceinddrivelsesmyndigheden, når fordringshaverne vurderer, at
opkrævningsmulighederne med de til rådighed stående midler er udtømt eller
efter sædvanlig rykkerprocedure, såfremt det efter fordringshaverens
vurdering
er mere hensigtsmæssigt, at restanceinddrivelsesmyndigheden søger kravet
inddrevet.
Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er således først og
fremmest administrativt at kunne sikre ensartethed i opkrævningsarbejdet
blandt
fordringshaverne, herunder kommunerne imellem, såfremt det senere måtte vise
sig nødvendigt at fastsætte regler herom. Det skal således præciseres, at det
alene er hensigten at fastsætte regler om bl.a. tidsfrister og maksimumsbeløb
for de betalingsaftaler og henstandsbevillinger, de kommunale og statslige
fordringshavere kan indgå henholdsvis give som led i opkrævningen, såfremt
det
senere måtte vise sig nødvendigt.
I givet fald vil udgangspunktet være, at der ikke fastsættes
tidsmæssige begrænsninger for fordringshavernes indgåelse af betalingsaftaler
på under 12 måneder, forudsat at betalingsaftalen overholdes af skyldneren,
og
forudsat at aftalen indgås med henblik på fuld og endelig indfrielse af
fordringen.
Det forudsættes endvidere, at betalingsaftaler indgås med henblik på, at
kravet
betales hurtigst muligt. Betalingsaftaler vedrørende mindre krav bør derfor
om
muligt omfatte afviklingsperioder på under 12 måneder.
Udgangspunktet er med andre ord, at der skal ske mindst mulig
indblanding i de kommunale og statslige fordringshaveres tilrettelæggelse af
opkrævningsarbejdet.
Endelig bemærkes, at det i forarbejderne til lovforslagets § 2
er anført, at rentetilskrivningen af de enkelte fordringer forestås og
indberettes af de enkelte fordringshavere, og at skatteministeren i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i § 2, stk. 6, vil fastsætte nærmere regler herom
under hensyntagen til de it-tekniske muligheder, indtil et nyt samlet
restancesystem
kan tages i brug.
Det har imidlertid vist sig, at rentetilskrivningen efter
gældende regler ikke i alle tilfælde forestås af den enkelte fordringshaver.
F.eks. er det Den Centrale Inddrivelsesenhed i Told og Skat, der som
inddrivelsesmyndighed administrerer rentetilskrivningen af de adskillige
hundreder statslige fordringer, som de står for inddrivelsen af.
Bemyndigelsen
vil derfor vedrørende dette punkt blive anvendt til at fastlægge den
administrativt set mest hensigtsmæssige fremgangsmåde for håndteringen af
rentetilskrivningen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslagene til
vedtagelse
med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod
det af S og RV stillede ændringsforslag til L 112.
Et
mindretal
i
udvalget
(S og RV) indstiller
lovforslagene til
vedtagelse
med de
stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslag nr. 5 til L 112 ikke bliver
vedtaget, vil mindretallet stemme imod lovforslagene ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslagene til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 5 til L 112, men vil stemme hverken for eller imod
ændringsforslagene
fra skatteministeren.
Politiske bemærkninger
Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det
Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget
udtaler:
Der har under behandlingen af lovforslagene været rejst
spørgsmål om, hvorvidt procedurelovforslaget (L 67) på tilstrækkelig måde
giver
jobsikkerhed og sikrer tryghedsskabende foranstaltninger for de berørte
ansatte.
Lovforslag nr. L 67 fastslår det udgangspunktet, at de ansatte
følger opgaven i forbindelse med de opgaveflytninger, der sker i henhold til
kommunalreformen.
Alle medarbejdere flytter således med opgaverne over i den nye
struktur og er ved overgangen til den nye struktur sikret et job hos den nye
ansættelsesmyndighed. Der er behov for alle medarbejdere og deres kompetencer
til fortsat at løse opgaverne. Regeringen har tilkendegivet, at det er
vigtigt
at sikre, at alle medarbejdere tilbydes gode, udviklende arbejdspladser med
samme jobsikkerhed som i dag. Medarbejderne er en vigtig og nødvendig
ressource
for den fremtidige videreudvikling af den offentlige sektor.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 har parterne både på det
statslige og det kommunale område været enige om at anbefale, at naturlig
afgang i videst muligt omfang indgår i løsningerne, hvis der skulle opstå
situationer, der nødvendiggør personaletilpasninger. Disse anbefalinger
sigter
direkte på forholdene i forbindelse med kommunalreformen.
Regeringen har tilkendegivet, at staten i overensstemmelse med
disse anbefalinger er indstillet på at sikre, at naturlig afgang i videst
muligt
omfang indgår i løsningerne, hvis der opstår situationer, der nødvendiggør
personaletilpasninger på de områder, der ved kommunalreformen overgår til
staten.
Staten vil endvidere arbejde for, at naturlig afgang, i det omfang det i
øvrigt
er muligt, indgår i løsningerne ved eventuelle personaletilpasninger på det
regionale og kommunale område.
Hvis der måtte opstå behov for personaletilpasninger i
forbindelse med kommunalreformen, vil spørgsmålet allerede efter de gældende
aftaler på det statslige og kommunale område skulle behandles i de lokale
samarbejds- eller MED-udvalg. Ledelses- og medarbejderrepræsentanter vil i
den
forbindelse kunne drøfte såvel mulighederne for at gennemføre tilpasningen
ved
naturlig afgang eller gennem frivillige fratrædelsesordninger som
mulighederne
for at iværksætte særlige kompetenceudviklings- eller omskolingsinitiativer.
De
eksisterende aftaler må således antages at sikre en betryggende lokal dialog
på
dette område i forbindelse med kommunalreformen.
Regeringen tilkendegiver, at staten vil tage initiativ til, at
der i samarbejdsudvalgsregi aftales retningslinjer for tryghedsskabende
foranstaltninger i forbindelse med eventuelle personaletilpasninger på det
statslige område med henblik på, at de nævnte elementer kan indgå i disse
retningslinjer.
Regeringen anbefaler, at kommunerne og regionerne tager
tilsvarende initiativ til, at der i MED-udvalgs-regi aftales tilsvarende
retningslinjer i forbindelse med eventuelle personaletilpasninger på det
kommunale og regionale område.
V, S, DF, KF og RV bakker op om disse anbefalinger. Det er
vigtigt, at de offentligt ansatte, der berøres af kommunalreformen, får gode
og
fornuftige jobvilkår i en offentlig sektor, der inden for det økonomiske
råderum kan levere så gode offentlige ydelser som muligt til borgerne.
V, S, DF, KF og RV er endvidere enige om, at tilsvarende
retningslinjer skal være gældende, for så vidt angår samlingen af
inddrivelsen
af offentlige fordringer i den nye statslige restanceinddrivelsesmyndighed
under Skatteministeriet.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer bemærker endvidere, at der under behandlingen af lovforslagene har
været rejst spørgsmål om den foreslåede regulering af ansættelsesvilkårene
for
tjenestemænd, der i forbindelse med kommunalreformen overføres til en ny
ansættelsesmyndighed.
Efter § 7, stk. 1, i lovforslag nr. L 112 overgår disse
tjenestemænd til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der
i
øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Der har i den forbindelse navnlig været peget på, at der på
nogle punkter er forskel på de statslige og kommunale lønvilkår og andre
ansættelsesvilkår. Endvidere har der været rejst spørgsmål om sikring af
tjenestemændenes
pensionsret.
Regeringen har tilkendegivet, at den foreslåede bestemmelse
forudsættes gennemført på den måde, at de pågældende ansættes som
tjenestemænd
hos den nye ansættelsesmyndighed i henhold til dennes tjenestemandsregler og
de
kollektive aftaler, der er indgået i henhold til disse regler.
Det forudsættes herved, at der ikke sker forringelser af lønvilkår
og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen frem til den 31. marts
2008,
svarende til den 3-årige aftaleperiode på det statslige og kommunale område.
Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af
de
løn- og andre ansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd
hos den nye ansættelsesmyndighed. Der er dog ikke noget til hinder for, at
lønvilkår
og andre ansættelsesvilkår også før den 1. april 2008 ændres ved aftale
mellem
de relevante organisationer hos den nye ansættelsesmyndighed. Ændringer i
lønvilkår
og andre ansættelsesvilkår, der efter overgangen aftales i den hidtidige
ansættelsesmyndigheds
regi, får derimod ikke virkning for de tjenestemænd, der er overgået til en
ny
ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden
på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling.
Specielt for så vidt angår tjenestemandspension, har regeringen
tilkendegivet, at det ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye
ansættelsesmyndighed vil blive sikret, at der ikke som følge af overgangen
sker
forringelse af den pensionsret, der er optjent efter kommunale regler eller
regler, der svarer dertil, frem til udgangen af den 3-årige aftaleperiode
eller
ved tjenestemandens fratræden inden dette tidspunkt.
Det forudsættes i øvrigt, at den nærmere udmøntning af
bestemmelsen drøftes med de relevante organisationer på det statslige og
kommunale område som led i den dialog, der finder sted mellem parterne, om
kommunalreformen.
V, DF og KF er enige om, at ovenstående også omfatter kommunale
tjenestemænd, der overgår til ansættelse i staten som led i samlingen af
inddrivelsen af offentlige fordringer i den nye statslige
restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget bemærker, at S’s og RV’s principielle holdning til
lovforslaget er
uændret. S og RV har foreslået, at inddrivelsen af restancer vedrørende det
offentliges krav deles mellem stat og kommune.
Efter S’s og RV’s forslag skal inddrivelsen af personnummer- og
ejendomsnummerorienterede restancer samles i kommunerne, og
virksomhedsorienterede restancer samles i én statslig inddrivelsesmyndighed.
Målt i antal restanter (450.000 ifølge Rigsrevisionens skøn) så vel
som i antal medarbejdere (1.442 ved udgangen af 2002) udgør kommunerne i dag
langt den største del af den samlede inddrivelsesorganisation. Over 300.000
skyldnere møder årligt personligt op i kommunen i forbindelse med deres
restancesager.
Med de nye og større kommuner og oprettelsen af servicecentre
vil skyldnerne ved placeringen af den personorienterede inddrivelse i
kommunerne blive sikret en smidig og nær kontakt med inddrivelsesmyndigheden.
Samtidig sikres borgerne ved en sådan placering, at der altid
vil blive foretaget en individuel vurdering i forbindelse med inddrivelsen.
Endvidere vil den enkelte borger og den enkelte virksomhed få et
bedre overblik over deres betalingsmuligheder, idet kun én myndighed skal
inddrive hos den samme restant. Dette vil tillige forenkle inddrivelsen og
gøre
det lettere at genoptage en sag, hvis restantens økonomiske situation
forandres, så pågældende får mulighed for at afdrage på sin gæld.
Det vil tillige gavne det offentliges samlede økonomi og bedre
imødekomme kravet om retssikkerhed for den enkelte borger og virksomhed.
Såfremt regeringens forslag vedtages, vil mindretallet nøje
følge udviklingen for at sikre, at ministerens udsagn om en rimelig, effektiv
og socialt retfærdig behandling af borgerne bliver realiseret på trods af den
øgede afstand mellem borger og forvaltning og på trods af regeringens
økonomiske nedskæringer.
Da regeringens lovforslag indebærer, at inddrivelsen af
restancer vedrørende det offentliges krav samles hos staten, vil mindretallet
stemme imod de to lovforslag.
På personaleområdet har mindretallet indgået en aftale med
regeringen, som gennemføres på skatteområdet med de af ministeren stillede
ændringsforslag, som mindretallet stemmer for. Aftalen omfatter ikke en
tilfredsstillende løsning af tjenestemændenes forhold.
På tjenestemandsområdet har regeringen understreget, at
tjenestemænd, der flyttes uden valgmuligheder, desuden skal tåle reduktion af
løn- og pensionsforhold i strid med en normal fortolkning af
tjenestemandsreglerne samt tåle væsentlige udvidelser af såvel
stillingsmæssige
som geografiske forflyttelser. På dette område har mindretallet fastholdt, at
man ønskede tjenestemænd behandlet i overensstemmelse med de hidtidige
fremgangsmåder ved ændring af strukturer inden for det offentlige: enten
hidtidige
vilkår eller frivillighed.
S og RV har advaret regeringen imod at fastholde den foreslåede
formulering af bemærkningerne, der – hvis de bliver fulgt op i
virkeligheden –
vil give anledning til en stribe retssager med nederlag for det synspunkt,
der
forfægtes af regeringspartierne og Dansk Folkeparti.
S og RV skal derfor henvise til det af partierne stillede
ændringsforslag om en korrekt behandling af tjenestemændene, der er i nøje
overensstemmelse med den måde, tjenestemænd er blevet behandlet på ved
tidligere omstruktureringer af den offentlige sektor.
Socialistisk Folkepartis
og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lovforslagene.
Lovforslagene
er en del af en kommunalreform, som partierne er uenige i (der henvises til
det
generelle betænkningsbidrag, der afgives til lovforslag nr. L 65).
Lovforslagene
er urimelige, hvad angår de ansattes løn og arbejdsvilkår,
og indeholder alt for skrappe regler for inddrivelse af gæld, der
er
problemer med retssikkerheden, og der mangler en offentlig gældsrådgivning,
hvilket
burde være en naturlig del af denne omlægning af gældsinddrivelsen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af
visse fordringer
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 4
1)
I s
tk. 1
udgår
3.
og
4. pkt.,
og i stedet indsættes:
»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag
af klagen finder anledning dertil, kan restanceinddrivelsesmyndigheden
genoptage sagen. Kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke give fuldt medhold
i
klagen, og klagen fastholdes, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden
klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen.«
[Dispensation for 3-måneders-klagefristen og præcisering af
remonstrationsordningen]
Til § 5
2)
I
stk. 1, 2, 3
og
4
ændres »1. oktober 2005« til: »1. november 2005«.
[Ændring af virkningstidspunktet for samlingen af inddrivelsen
i staten og konsekvenser heraf]
Til § 6
3)
I
stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
ændres »1. oktober 2005« til: »1.
november 2005«.
[Konsekvens af ændring af virkningstidspunktet for samlingen af
inddrivelsen i staten]
Til § 7
4)
I
stk. 1
ændres »1. oktober
2005« til: »1. november 2005«.
[Konsekvens af ændring af virkningstidspunktet for samlingen af
inddrivelsen i staten]
Af
et
mindretal
(S og RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og
EL):
Til § 9
5)
Paragraffen affattes således:
»
§ 9.
Staten tilbyder de kommunale tjenestemænd, der overføres efter § 7,
ansættelse som statstjenestemænd. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der
gælder
for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en forringelse
af de pågældendes hidtidige løn og pensionsvilkår samt øvrige
ansættelsesvilkår.
Stk. 2.
Hvis en kommunal
tjenestemand, der har fået tilbudt ansættelse i henhold til stk. 1, ikke
ønsker
ansættelse som statstjenestemand, opretholdes den kommunale ansættelse og de
herfor
gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er henlagt
til den tilbudte statslige stilling.
Stk.3.
Tjenestemænd, der
er omfattet af stk. 1, får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den
samlede tjenestemandspension af staten.
Stk. 4.
En tjenestemand, som vælger at opretholde den
kommunale ansættelse, kan senest 5 år efter det i stk. 1 nævnte tidspunkt
søge
overgang til ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.
Stk. 5.
Staten refunderer kommunen udgifterne til løn til
de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den
kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.
Stk. 6.
Hvis staten ikke længere har behov for
beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale
ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af vedkommende kommune
bringe
tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for
tjenestemanden
gældende opsigelsesvarsel.
Stk. 7.
Staten afholder eventuelle udgifter til
rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i
henhold til stk. 1 og 4 overgår til ansættelse som statstjenestemænd.
Kommunen
refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt
svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i
staten.
Stk. 8.
Staten refunderer kommunen eventuelle udgifter til
rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2
vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten
senere
bringes til ophør efter stk. 6.
Stk. 9.
Kommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd,
der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse.
Staten
refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt
svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til
tjeneste i staten.
Stk. 10.
Den endelige administrative afgørelse af
tvivlsspørgsmål efter stk. 1-9 træffes af finansministeren efter forhandling
med de involverede parter.«
[Sikring af tjenestemænds løn- og pensionsforhold]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 10
6)
Paragraffen
affattes således:
»§ 10.
Aftale
om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter §§ 6 og
7,
herunder leje af fast ejendom eller lokaler eller overførsel af fast ejendom
efter § 6, stk. 2, skal indgås mellem Skatteministeriet og den enkelte
kommune.
Parterne skal senest den 15. august 2005 have indgået aftale eller være nået
til
enighed om, at aftale indgås umiddelbart efter denne dato.«
[Lempelse af frist for indgåelse af aftale om overførsel af
aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte]
Til § 11
7)
I
stk. 1
ændres »aftale
senest den 15. juni 2005« til: »eller er opnået enighed om indgåelse af
aftale
senest den 15. august 2005«.
[Lempelse af fristen for indbringelse for det særlige nævn]
Til § 13
8)
Efter stk. 1 indsættes som nye
stykker:
»Stk. 01.
Den myndighed, hvorfra der overføres
ansatte, skal forud for indgåelsen af aftale efter § 10, jf. § 7, gøre den
ansatte bekendt med den del af aftaleudkastet, der vedrører den pågældende,
og,
medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes, gøre den ansatte bekendt
med de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af
væsentlig betydning for aftaleudkastet vedrørende den ansatte, og som den
ansatte ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse
af. Myndigheden skal i den forbindelse give den ansatte lejlighed til at
fremkomme med en udtalelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for den
ansattes
afgivelse af udtalelse efter 2. pkt.
Stk. 02.
Stk. 01 gælder
ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af fristen for indgåelse
eller
opnåelse af enighed om indgåelse af aftale efter § 10, eller hvis den ansatte
ikke vil have ret til aktindsigt efter reglerne i stk. 04 med hensyn til de
pågældende oplysninger.«
[Pligt til at høre de
ansatte inden indgåelsen af aftale]
9)
I
stk.
5
indsættes som
2. pkt.:
»Oplysninger om overførsel af en ansat kan dog videregives til
den ansatte, som oplysningen vedrører.«
[Lempelse af medarbejderrepræsentanternes tavshedspligt vedrørende
de ansatte]
10)
Efter stk. 5 indsættes som nye
stykker:
»Stk. 03.
En ansat, der
overføres efter § 7, kan, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes,
forlange at få en skriftlig begrundelse for overførslen til
Skatteministeriet.
Begrundelsen skal gives af den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, i
overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 24. En begæring herom
skal
fremsættes inden 14 dage efter, at den ansatte har modtaget skriftlig
orientering om overførslen. Begæringen skal behandles i overensstemmelse med
reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2.
Stk. 04.
En ansat, der
overføres efter § 7, har, når den ansatte har modtaget skriftlig orientering
om
overførslen, ret til aktindsigt efter reglerne om partsaktindsigt i
forvaltningslovens
§§ 9, 10 og 12-16 i oplysningerne om overførslen.«
[Pligt til at give efterfølgende begrundelse
efter anmodning og at give efterfølgende aktindsigt efter reglerne om
partsaktindsigt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge forslaget til § 4 skal en klage over
restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser være modtaget af
restanceinddrivelsesmyndigheden senest 3 måneder efter modtagelsen af den
afgørelse, der klages over.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det i helt særlige
tilfælde vil være urimeligt at afvise en klage, alene fordi klagefristen er
overskredet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis klager på grund af
hospitalsindlæggelse
eller lignende har været ude af stand til at fremsende klagen rettidigt, jf.
også besvarelsen af udvalgets spørgsmål 8 til lovforslaget (L 112).
Det foreslås derfor, at det direkte i loven angives, at der kan
ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Den foreslåede bestemmelse svarer herved til den tilsvarende
dispensationsadgang
ved klage til Landsskatteretten på skatteområdet.
Det foreslås endvidere, at proceduren for den foreslåede
remonstrationsordning, hvormed restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af
en indgivet klage kan genoptage sagen, præciseres.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af klagen
finder anledning dertil, kan restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage sagen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan således på baggrund af en indgivet klage
træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvis
medhold.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke finder grundlag for at
genoptage sagen, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kun kan give
delvis
medhold i klagen, og klagen i den anledning fastholdes, videresender
restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten sammen med en
udtalelse om sagen.
Til nr. 2-4
Det er efter folketingsvalget den 8. februar 2005 blevet besluttet
at udskyde fusionen på skatte- og inddrivelsesområdet fra den 1. oktober 2005
til den 1. november 2005. Som følge heraf foreslås det at ændre
virkningstidspunktet for samlingen af inddrivelsen af offentlige fordringer i
en ny statslig restanceinddrivelsesmyndighed under Skatteministeriet fra den
1.
oktober til den 1. november 2005. I alle de situationer, hvor den 1. oktober
2005 er foreslået som skæringsdato, ændres skæringsdatoen til den 1. november
2005.
Der er lagt stor vægt på at gøre perioden med usikkerhed for
medarbejderne så kort som overhovedet muligt og samtidig sikre en ordentlig
proces og rimelige frister.
En del af forpligtelserne i forbindelse med at involvere
personalet og dets organisationer påhviler kommunerne. Skatteministeriet har
derfor igennem hele forløbet været i tæt kontakt med KL (Kommunernes
Landsforening) om bl.a. tids- og handleplaner. KL (Kommunernes Landsforening)
har
i den sammenhæng tillagt det afgørende betydning, at der gives mere tid til
den
kommunale del af processen.
Til nr. 5
Tjenestemænd er som udgangspunkt ikke pligtige at tåle en
forringelse af deres løn- og pensionsvilkår. Dette princip har ført til
bestemmelser i tjenestemandsloven og i de kommunale og amtslige
tjenestemandsregulativer om ydelse af tillæg og bevarelse af pensionsret
efter
hidtidig lønramme ved overgang til stillinger, der aflønnes lavere, jf.
tjenestemandslovens § 55 og det kommunale tjenestemandsregulativ § 37.
Med den ændrede formulering af bestemmelsen tilsigtes en
præcisering i forhold til lovforslaget af de vilkår, som tjenestemænd i
forbindelse med skift af ansættelsesområde er omfattet af. Den foreslåede
formulering af § 9 og de tilhørende bemærkninger erstatter i det hele den
hidtil foreslåede bestemmelse med tilhørende generelle og specielle
bemærkninger.
I staten er tjenestemandspensionen og aflønningen i en given
lønramme lavere end det tilsvarende kommunale løntrin. I disse situationer
skal
tjenestemænd sikres både mod lønnedgang og mod nedgang i den pensionsret, de
kunne
forvente ved fortsat kommunal ansættelse. I modsat fald vil tjenestemanden
kunne få medhold i, at stillingen ikke er passende. Det samme gælder, hvis
tjenestemanden i øvrigt i forbindelse med overgangen udsættes for
forringelser
af ansættelsesvilkårene. Tjenestemænd skal derfor ligeledes sikres mod
forringelser af ansættelsesvilkårene.
For både tjenestemænd og overenskomstansatte gælder, at der ikke
kan angives præcise retningslinjer for forpligtelsen til at påtage sig en
anden
stilling, heller ikke hvad angår eksempelvis geografiske ændringer. Men det
forudsættes, at der på centralt plan indgås aftale med de
forhandlingsberettigede
organisationer om, hvordan man kompenserer de ansatte, der enten får deres
transportafstand til den nye arbejdsplads forøget med mere end f.eks.
50 km, eller hvis transporttid forøges
med mere end f.eks. 1 time dagligt. Det forudsættes, at den aftalte
kompensation står i et rimeligt forhold til de gener, den enkelte pålægges.
De foreslåede bestemmelser er i al væsentlighed inspireret af de
bestemmelser, der har været gennemført i forbindelse med en lang række
overførsler af tjenestemænd i sammenhæng med ændring af dele af den
offentlige
sektors indretning.
Ad stk. 1
Efter det foreslåede stk. 1 bestemmes, at de tjenestemænd, der
overføres efter § 7, tilbydes ansættelse som statstjenestemænd. Ansættelsen
tilbydes på de vilkår, der gælder for tjenestemænd i staten, dog således at
der
ikke herved sker en forringelse af de pågældendes hidtidige løn og
pensionsvilkår
samt øvrige ansættelsesvilkår.
For ansættelsen vil gælde de vilkår, der gælder for
statstjenestemænd. De pågældende sikres, at der ikke ved overgangen sker
forringelser af de pågældendes løn og pension samt øvrige ansættelsesvilkår.
Det vil ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye
ansættelsesmyndighed blive sikret, at der ikke som følge af overgangen sker
forringelse af den pensionsret, der er optjent i den hidtidige
ansættelsesmyndigheds regi, ligesom det vil blive sikret, at der ikke
fremadrettet optjenes en pension, der er mindre, end hvad den pågældende
kunne
have forventet ved fortsat ansættelse hos den hidtidige ansættelsesmyndighed.
Tilsvarende vil de pågældende ved indplacering i de lønsystemer, der gælder
hos
den nye ansættelsesmyndighed, blive sikret mod lønnedgang som følge af
overgangen.
Ad stk. 2 og 3
Forslaget til formuleringen af stk. 2 giver en tjenestemand, der
har fået tilbud om statsansættelse, mulighed for at afslå dette og bibeholde
ansættelsen som kommunal tjenestemand. Bestemmelsen betyder, at den
pågældende
som udlånt kommunal tjenestemand desuagtet udfører de anviste statslige
opgaver, der hører til den tilbudte stilling. Disse opgaver er tjenestemanden
altså forpligtet til at udføre, medmindre den pågældende vælger selv at
opsige
sin stilling.
Ad stk. 4
En tilsvarende bestemmelse kendes fra tidligere
opgaveoverførsler mellem staten og amts- eller primærkommunerne, og det er
derfor fundet naturligt at lade denne ordning gælde også i nærværende
tilfælde,
hvor der er tale om et klassisk tjenestemandsområde med mange tjenestemænd.
Ad stk. 5
Skatteministeriet refunderer den af kommunen udbetalte løn m.v.
til de tjenestemænd, der i forbindelse med opgaveomlægningen har valgt at
være
udlånt som kommunale tjenestemænd under arbejdet for staten.
Ad stk. 6 og 7
Statens mulighed for løbende at justere personaleforbruget
omfatter også de tjenestemænd, som vælger at opretholde den kommunale
ansættelse. Det er i så fald blot arbejdsforholdet til staten, der opsiges.
Hvorvidt også ansættelsesforholdet til kommunen skal opsiges, beror på
kommunen. Til de tjenestemænd, der overgår til ansættelse som
statstjenestemænd, udbetaler staten løn, eventuel rådighedsløn eller
ventepenge. Endvidere udbetaler staten pension, og udgifterne hertil deles
mellem staten og kommunen. Ordningen med refusion af den del af
tjenestemandens
pension, der vedrører pensionsalder optjent inden opgaveomlægningen, har
været
anvendt ved tidligere opgaveomlægninger. Kommunen skal således opfylde sin
del
af pensionsforpligtelsen over for de tidligere kommunale tjenestemænd ved fra
pensioneringstidspunktet at refundere staten en forholdsmæssig del af
pensionsudgiften.
Ad stk. 8
Hvis staten bringer en tjenestemands arbejdsforhold til ophør i
henhold til stk. 6, og kommunen ikke har mulighed for beskæftigelse af den
pågældende, vil kommunen bringe ansættelsesforholdet til ophør ved
afskedigelse.
Der kan så opstå et krav fra tjenestemanden på rådighedsløn
eller ventepenge i henhold til de kommunale regler herom. Ifølge bestemmelsen
skal staten afholde disse udgifter, idet der ikke i denne forbindelse bør
gøres
forskel på tjenestemænd, der overgår til statsansættelse, og tjenestemænd,
der
opretholder den kommunale ansættelse.
Det er en betingelse for statens forpligtelse til at betale
rådighedsløn eller ventepenge, at der er tidsmæssigt sammenfald af −
eller nær forbindelse imellem − ophøret af arbejdsforholdet til staten
og
af det kommunale ansættelsesforhold. Hvis der hengår et stykke tid fra
ophøret
af dette arbejdsforhold til afskedigelsen, og tjenestemanden i denne periode
har været beskæftiget for kommunen, er »risikoen« for, at afskedigelse bliver
nødvendig med deraf følgende krav på rådighedsløn eller ventepenge, gået over
til kommunen, der så må betale disse ydelser.
Ad stk. 9
For så vidt angår de tjenestemænd, der opretholder den kommunale
ansættelse, følger det af dette ansættelsesforhold, at kommunen udbetaler
pensionen i henhold til de kommunale regler herom. Bestemmelsen i 2. pkt. er
et
modstykke til bestemmelsen i stk. 7, 2. pkt. Det fastslås, at staten opfylder
sin del af pensionsforpligtelsen over for de tjenestemænd, der opretholder
den
kommunale ansættelse, ved refusion til kommunen i forhold til den del af
tjenestemandens pensionsalder, der er optjent under udførelse af arbejde for
staten.
Ad stk. 10
Det er fundet hensigtsmæssigt, at der medtages en bestemmelse
om, at tvivlsspørgsmål vedrørende de i § 9 nævnte tjenestemandsretlige og
pensionsmæssige forhold afgøres af finansministeren. Det forudsættes, at
finansministeren, inden der træffes afgørelse, forhandler med de involverede
parter, skatteministeren, KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune
og
Frederiksberg Kommune samt vedkommende tjenestemandsorganisationer.
Til nr. 6 og 7
I det fremsatte lovforslag er det fastsat, at aftale om
overførsel af ansatte, aktiver, rettigheder og forpligtelser vedrørende den
oprindeligt foreslåede dato – den 1. oktober 2005 – for samlingen
af inddrivelsen
i staten skulle være indgået senest den 15. juni 2005. I mangel af aftale
senest denne dato skal et af skatteministeren særligt nedsat nævn træffe
beslutning om fordelingen. Som konsekvens af, at fusionsdatoen foreslås
ændret
til den 1. november 2005, foreslås fristen for at indgå aftale om overførsel
og
fordeling m.m. ændret til den 15. august 2005.
Det forudsættes med lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Skatteministeriet og kommunen fører reelle forhandlinger og bestræber sig på
at
nå til enighed om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter, ansatte,
indgåelse af lejemål og overførsel af fast ejendom, således at det som
udgangspunkt
ikke bliver nødvendigt at nedsætte det særlige nævn efter forslagets § 71.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis et positivt
forhandlingsforløb skal afbrydes med henblik på inddragelse af nævnet, alene
fordi fristen den 15. august 2005 i den konkrete situation kan være vanskelig
at overholde. Det foreslås derfor under nr. 7, at parterne ud over at have
indgået aftale senest den 15. august 2005, også inden for denne frist kan
være
enige om, at aftale kan indgås umiddelbart efter denne dato. I så fald vil
der
ikke være pligt til inddragelse af det særlige nævn. Aftale vil i disse
tilfælde skulle indgås inden for en frist, der – hvis der alligevel
måtte være
uenighed – tillader inddragelse af nævnet og en nævnsbeslutning inden
den 1.
november 2005.
For den modsatte situation, hvor parterne allerede inden den 15.
august 2005 må konstatere, at enighed om en aftale ikke kan opnås, vil der
efter lovforslaget kunne ske nedsættelse af nævnet og indbringelse af
uenigheden for dette også inden den 15. august 2005.
Til nr. 8
Med ændringsforslaget fastsættes en særlig pligt for den
afgivende myndighed til – inden indgåelsen af en aftale med den
modtagende
myndighed om fordelingen af bl.a. ansatte – at høre de enkelte ansatte,
der
skal overføres som følge af overførslen af opgaver i henhold til lovgivningen
vedrørende den del af kommunalreformen, der vedrører samlingen af den
offentlige restanceinddrivelse i Skatteministeriet.
En sådan høringspligt indebærer, at den afgivende myndighed før
indgåelse af en aftale gør den enkelte ansatte bekendt med forslaget om, at
den
pågældende skal overføres til Skatteministeriet, og giver den ansatte
lejlighed
til inden for en af den afgivende myndighed fastsat frist at fremkomme med en
udtalelse. Høringspligten vil også, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud
imødekommes, omfatte de faktiske oplysninger, der er af væsentlig betydning
for
myndighedens forslag om fordeling af den pågældende ansatte, og som den
ansatte
ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af.
Sådanne oplysninger vil f.eks. kunne være tilkendegivelser fra den modtagende
myndighed om placeringen af den ansatte og være den afgivende myndigheds
oplysninger
om den ansatte, som den ansatte ikke kan antages at være bekendt med, at
myndigheden er i besiddelse af, hvis sådanne oplysninger indgår som led i det
bevismæssige grundlag for myndighedens forslag. Ved oplysninger, den ansatte
ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af,
forstås i overensstemmelse med sædvanlig fortolkning af
partshøringsbestemmelsen
i forvaltningslovens § 19 de oplysninger, den ansatte ikke kan antages at
være
bekendt med indgår i det faktuelle grundlag for aftaleudkastet.
Det forudsættes, at den afgivende myndighed forud for
partshøringen har indhentet oplysninger fra de ansatte om de enkelte ansattes
ønsker til, hvorvidt den pågældende skal overføres.
Det forudsættes, at høringen af den ansatte vil skulle ske på et
passende tidspunkt inden indgåelsen af aftale, sådan at den ansatte har en
rimelig frist til at fremkomme med en udtalelse på baggrund af de
oplysninger,
som den pågældende høres over.
Høringspligten gælder som angivet i stk. 02 ikke, hvis
udsættelse vil medføre overskridelse af fristen den 15. august 2005 for
indgåelse eller opnåelse af enighed om indgåelse af aftale efter § 10, jf.
den
tilsvarende regel i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Høringspligten
gælder heller ikke, hvis den ansatte ikke har ret til aktindsigt efter de
foreslåede regler i stk. 04 om den ansattes efterfølgende adgang til
aktindsigt
efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt med hensyn til de
pågældende
oplysninger, jf. den tilsvarende regel i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr.
4.
Høringspligten omfatter som nævnt den del af aftaleudkastet, der
vedrører fordelingen af den enkelte ansatte, og er på dette punkt mere
vidtgående end høringspligten efter forvaltningslovens regler om partshøring,
der alene omfatter en pligt til at høre parten med hensyn til oplysninger
vedrørende
sagens faktiske omstændigheder. Desuden omfatter høringspligten alle ansatte,
uanset om de pågældende ville have været omfattet af forvaltningslovens
regler
om partshøring, hvis de ikke var undtaget efter lovforslagets § 12.
Der vil ikke være noget til hinder for, at den afgivende
myndighed – inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt – i
videre omfang
foretager høring af den ansatte.
Til nr. 9
Det følger af stk. 5, at medarbejderrepræsentanterne har
tavshedspligt vedrørende den orientering, repræsentanterne for de ansatte
efter
stk. 1 har modtaget om udkastet til aftale efter § 10, jf. § 7, om
forhandlingernes forløb og udkast til beslutninger efter § 11, jf. § 7.
Ændringsforslaget indebærer, at medarbejderrepræsentanterne kan
videregive oplysninger om fordelingen af en ansat til den ansatte,
oplysningen
vedrører. Det gælder såvel oplysninger om fordelingen af en ansat i
aftaleudkastet, under forhandlingerne og i udkast til nævnsbeslutninger efter
§
11.
Den enkelte ansatte har alene mulighed for at modtage
oplysninger fra medarbejderrepræsentanten om fordelingen af vedkommende selv.
Aftaleudkastets oplysninger i øvrigt er fortsat fortrolige i forhold til den
ansatte.
Til nr. 10
Ad stk. 03
Med ændringsforslaget fastsættes en pligt for den afgivende
myndighed til efter anmodning at give en efterfølgende begrundelse for
beslutningen om, at den ansatte skal overføres til Skatteministeriet som
følge
af overførslen af opgaver i henhold til lovgivningen vedrørende den del af
kommunalreformen,
der vedrører samlingen af den offentlige restanceinddrivelse i
Skatteministeriet.
Bestemmelsen indebærer, at en ansat, der skal overføres til
Skatteministeriet, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for
overførslen
af den pågældende. Begrundelsen skal gives af den myndighed, hvorfra der
overføres
ansatte, og som også i henhold til stk. 4 har givet den ansatte skriftlig
orientering om beslutningen om overførsel. Er beslutningen om, at den ansatte
skal overføres, truffet af et nævn nedsat af skatteministeren, jf. § 11,
forudsættes det, at nævnet yder den afgivende myndighed fornøden bistand med
udformningen af begrundelsen. I lighed med, hvad der gælder efter
forvaltningsloven,
er det en forudsætning for begrundelsespligten, at den ansattes ønsker ikke
fuldt ud er imødekommet.
Fristerne i forvaltningslovens § 23, stk. 1 og 2, der gælder for
retten til en efterfølgende skriftlig begrundelse af en mundtlig afgørelse,
finder tilsvarende anvendelse. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at en
begæring om begrundelse skal fremsættes inden 14 dage efter, at den ansatte
har
modtaget skriftlig orientering om, at den ansatte skal overføres. Det
fastsættes endvidere i bestemmelsen, at begæringen skal behandles i
overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2, det vil
sige,
at begæringen om begrundelse skal besvares snarest muligt, og at den
pågældende
- hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage - skal underrettes om
grunden
hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.
Det fastsættes desuden, at begrundelsen skal gives i
overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 24. Kravene i
forvaltningslovens § 24 til begrundelsens indhold finder således anvendelse,
dvs. at begrundelsen skal henvise til de retsregler i lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer, i henhold til hvilke beslutningen om
overførsel af den ansatte er truffet. Begrundelsen skal endvidere angive de
hovedhensyn,
der har været bestemmende for skønsudøvelsen, samt om fornødent en kort
redegørelse for de faktiske oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning.
Det bemærkes, at de forhold, der begrunder den enkelte ansattes
overførsel, må formodes i vidt omfang ikke at bero på særlige individuelle
forhold, der knytter sig til den enkelte ansatte, hvilket vil have betydning
for begrundelsens nærmere indhold.
Begrundelsespligten er mere vidtgående end begrundelsespligten
efter forvaltningslovens regler, da begrundelsespligten omfatter alle
beslutninger om overførsel af ansatte, uanset om beslutningen ville have
været
omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse, hvis den ikke var
undtaget efter lovforslagets § 12. Begrundelsespligten adskiller sig til
gengæld fra forvaltningslovens regler ved, at begrundelsespligten – i
lighed
med, hvad der gælder for mundtlige afgørelser efter forvaltningslovens § 23
–
alene indtræder efterfølgende efter anmodning fra den ansatte for ikke at
forsinke
den orientering, de ansatte skal have om overførslen til Skatteministeriet.
Der vil ikke være noget til hinder for, at den afgivende
myndighed – inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt – i et
videre
omfang vælger at begrunde overførslen af den ansatte.
Ad stk. 04
Med ændringsforslaget fastsættes en ret for de ansatte til
efterfølgende efter anmodning at få aktindsigt efter forvaltningslovens
regler
om partsaktindsigt.
Bestemmelsen indebærer, at en ansat, der har modtaget skriftlig
orientering om, at den ansatte skal overføres til Skatteministeriet som følge
af overførslen af opgaver i henhold til lovgivningen vedrørende den del af
kommunalreformen, der vedrører samlingen af den offentlige
restanceinddrivelse
i Skatteministeriet, har ret til aktindsigt efter reglerne i
forvaltningslovens
§§ 9, 10 og 12-16 om partsaktindsigt i oplysninger om fordelingen af den
pågældende ansatte. Den foreslåede ret til aktindsigt efter
forvaltningslovens
regler om partsaktindsigt omfatter alle oplysninger om fordelingen af den
pågældende ansatte, uanset på hvilket stadie i delingsprocessen oplysningerne
er tilvejebragt, dvs. oplysninger om fordelingen af den pågældende ansatte,
der
er tilvejebragt ved udarbejdelsen og forelæggelsen af aftaleudkast, ved
forhandlingerne om og indgåelsen af en aftale om fordeling af de ansatte,
samt
ved beslutning om fordelingen af den pågældende ansatte truffet af et nævn
nedsat af skatteministeren, jf. § 11. Den foreslåede ret til aktindsigt efter
forvaltningslovens regler om partsaktindsigt omfatter alene oplysninger om
fordelingen af den pågældende ansatte og ikke oplysninger om fordeling af
andre
ansatte eller oplysninger om fordeling af aktiver og passiver m.v.
Den enkelte ansatte, der skal overføres, vil således være sikret
ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt (der
indebærer en videregående adgang til aktindsigt end offentlighedslovens
regler
om aktindsigt) i de dokumenter, der har indgået i delingsproceduren på det
tidspunkt,
hvor der er indgået en aftale, eller der er truffet beslutning om fordelingen
af den pågældende ansatte af et nævn nedsat af skatteministeren, jf. § 11.
Det
forudsættes herved, at de pågældende dokumenter og oplysninger ikke helt
eller
delvis kan undtages fra aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens §§ 9,
10
og 12-15 om partsaktindsigt.
Den foreslåede ret til aktindsigt er mere vidtgående end retten
til partsaktindsigt efter forvaltningslovens regler, da den foreslåede ret
til
aktindsigt omfatter alle ansatte, uanset om de pågældende ville have været
omfattet af forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, hvis de ikke var
undtaget
efter lovforslagets § 12. Den foreslåede ret til aktindsigt adskiller sig til
gengæld fra forvaltningslovens regler ved, at denne ret alene kan udøves
efterfølgende, og ved, at den foreslåede efterfølgende aktindsigt ikke
indebærer nogen ret til at kræve delingsproceduren udsat. Herved sikres, at
den
foreslåede ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om
partsaktindsigt ikke vanskeliggør myndighedernes forhandlinger m.v. og
forsinker den orientering, de ansatte skal have om overførslen til
Skatteministeriet.
Der vil ikke være noget til hinder for, at den afgivende
myndighed – inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt – i et
videre
omfang vælger at give den ansatte meroffentlighed.
Ændringsforslag
til
II.
Forslag til lov om ændring af forskellige love
(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i
Skatteministeriet)
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til titlen
Efter
»forskellige love« indsættes: »og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde
om opkrævning og inddrivelse«.
[Redaktionel ændring]
Til § 2
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 57, stk. 1,
ændres »§ 84,
stk. 11« til: »§ 84, stk. 10«.«
[Konsekvensændring som følge af den under § 2, nr. 3,
foreslåede ophævelse af § 84, stk. 10]
Til § 17
3)
Efter nr. 2 indsættes som nyt
nummer:
»
01.
I
§
147 g, stk. 4,
der
bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.«
[Konsekvensændring som følge af den under § 17, nr. 1,
foreslåede ophævelse af §
147 g,
stk. 2]
Til § 20
4)
Efter nr. 5 indsættes som nyt
nummer:
»
01.
I
§ 71, stk. 6
og
7,
der bliver stk. 4 og 5,
ændres »stk. 5« til: »stk. 3« og i
§ 71, stk. 8,
der bliver stk. 6,
ændres
»stk. 7« til: »stk. 5«.«
[Konsekvensændringer som følge af den under § 20, nr. 4,
foreslåede ophævelse af § 71, stk. 3 og 4]
Til § 22
5)
Efter nr. 2 indsættes som nyt
nummer:
»
01.
I
§
59, nr. 2,
indsættes efter »§ 57, stk. 1,«: »og«, og i
§ 59, nr. 3,
ændres
», og« til: ».«.«
[Redaktionel ændring]
Til § 28
6)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01.
I
§
68, stk. 2,
udgår »og §
68 a,
stk. 4«.«
[Konsekvensændring som
følge af den under § 28, nr. 3, foreslåede ophævelse af §
68 a, stk. 4]
Til § 46
7)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»
01.
I
§ 1, 1. pkt.,
ændres »kan Finansstyrelsen« til: »kan restanceinddrivelsesmyndigheden«
og »til Finansstyrelsen« til: »til Økonomistyrelsen«.
02.
I
§ 1, 2. pkt.,
ændres »Finansstyrelsen«
til: »Restanceinddrivelsesmyndigheden«.«
[Redaktionelle ændringer]
8)
Nr.
1
og
2
affattes således:
»
1.
§ 6, stk. 1, § 10, stk. 1,
og overalt i
kapitel 3
ændres »Finansstyrelsen« til:
»restanceinddrivelsesmyndigheden«.
2.
§ 7, § 8, 1. pkt.,
og
§ 12, 2. pkt.,
ændres »Finansstyrelsen«
til: »Økonomistyrelsen«.«
[Redaktionelle ændringer]
Til § 51
9)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»
01.
§ 107, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.«
[Konsekvensændring som følge af den under § 51, nr. 4,
foreslåede ophævelse af § 103, stk. 2]
Til § 58
10)
Efter nr. 5 indsættes som nyt
nummer:
»
01.
I
§
6 a, stk. 6
og
7,
der bliver stk. 4 og 5,
ændres »stk. 5« til: »stk. 3« og i
§
6
a, stk. 8,
der bliver stk. 6,
ændres »stk.
7« til: »stk. 5«.«
[Konsekvensændringer som følge af den under § 58, nr. 4,
foreslåede ophævelse af §
6 a,
stk. 3 og 4]
Til § 59
11)
Efter nr. 5 indsættes som nyt
nummer:
»
01.
I
§ 23, stk. 7
og
8,
der bliver stk. 5 og 6,
ændres »stk. 6« til: »stk. 4« og i
§ 23, stk. 9,
der bliver stk. 7,
ændres
»stk. 8« til: »stk. 6«.«
[Konsekvensændringer som følge af
den under § 59, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 23, stk. 3 og 4
]
Til § 69
12)
Efter nr. 3 indsættes som nyt
nummer:
»
01.
I
§
2, stk. 5,
ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.«
[Konsekvensændringer som følge af den under § 69, nr. 3,
foreslåede ophævelse af § 2, stk. 3]
Til § 70
13)
I
§ 70, stk. 2
og
3,
ændres
»1. oktober 2005« til: »1. november 2005«.
[Ændret virkningstidspunkt for loven]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge lovforslagets § 11 foreslås lov om kommunalt samarbejde
om opkrævning og inddrivelse ophævet. Lovforslagets t
itel foreslås derfor ændret, således at dette fremgår heraf.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den under
§
2, nr. 3, foreslåede ophævelse af § 84, stk. 10,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den under § 17, nr. 1, foreslåede ophævelse
af §
147 g, stk. 2, i lov om rettens pleje.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
den under § 20, nr. 4, foreslåede ophævelse
af § 71, stk. 3 og 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Til nr. 5
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af ophævelsen
af § 59, nr. 4, i lov om skove, jf. lovforslagets § 22, nr. 2.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den under § 28, nr. 3, foreslåede ophævelse
af §
68 a,
stk. 4,
i lov om arbejderboliger på
landet.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 9
Ifølge § 107, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer
kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte straf af bøde for overtrædelse
af
bestemmelser i forskrifter efter § 103, stk. 2.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af
den under § 51, nr. 4, foreslåede ophævelse
af § 103, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Til nr. 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
den under § 58, nr. 4, foreslåede ophævelse
af §
6 a,
stk. 3 og 4, i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.
Til nr. 11
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
den under § 59, nr. 4, foreslåede ophævelse
af § 23, stk. 3 og 4, i lov om jernbane.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den under § 69, nr. 3, foreslåede ophævelse
af § 2, stk. 3, i lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri.
Til nr. 13
Ændringsforslaget
indebærer en udskydelse af virkningstidspunktet for loven som følge af, at
datoen
for samlingen af inddrivelsen under Skatteministeriet er udskudt fra den 1.
oktober 2005 til den 1. november 2005. Der henvises til ændringsforslag nr. 2
til L 112.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
René Skau Björnsson (S)
Pia Gjellerup (S)
Frode Sørensen (S)
fmd.
Rasmus Prehn (S)
Ole Stavad (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Poul Henrik Hedeboe
(SF)
Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 112
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 15/12-04 fra Kolding Kommune
2
Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
3
Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslagene
4
Henvendelse af 17/3-05 fra Foreningen af Kommuner i
Københavns Amt
5
Kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Foreningen af
Kommuner i Københavns Amt, fra skatteministeren
6
Notat om udskydelse af fusionen på skatte- og
inddrivelsesområdet
7
Svar på alm. del - spm. 47 om at bekræfte, at der i et notat
skrevet den 28. december 2004 af Ole Kjær og Claus Juhl står, at der skal
oprettes en ny restanceenhed, der efter den 1. juli 2005 vil bestå af ca. 100
medarbejdere, fra skatteministeren
8
1. udkast til betænkning
9
Orientering om ændrede skøn over de administrative
konsekvenser af lovforslaget, fra skatteministeren
10
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-04
fra Kolding Kommune
11
Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslagene
12
Ændringsforslag fra skatteministeren
13
2. udkast til betænkning
14
Tekstbidrag til betænkningen, fra skatteministeren
15
3. udkast til betænkning
16
Henvendelse med bilag fra Folketingets Ombudsmand til
Skatteministeriet vedrørende udviklingen af et nyt fælles restancesystem
17
Henvendelse af 17/5-05 fra Vejle Kommune
18
Retsudvalgets spørgmål nr. 144 vedrørende offentlige it-systemer,
der skal indføres i forbindelse med strukturreformen.
19
4. udkast til betænkning
20
Supplerende ændringsforslag fra skatteministeren
21
5. udkast til betænkning
22
Betænkningsbidrag til lovforslaget, fra skatteministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 112
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at redegøre for, hvordan forslaget tager højde
for at sikre, at socialt svage personer ikke kommer i alvorlige problemer i
et statsligt indkrævningssystem, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om, hvor mange personaleressourcer ministeren
forventer der kan spares ved at anvende det i lovforslaget foreslåede
maskinelle inddrivelsessystem, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
3
Spm. om, hvorfor ministeren ikke har overvejet en model,
hvor inddrivelsesopgaven deles, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om, hvor mange medarbejdere der skal fratræde ved
naturlig afgang, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvor mange borgere ministeren forventer der
møder op i Landsskatteretten for at forsvare deres personlige klage, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag,
der laver en delt inkasso af kommunale fordringer, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om at bekræfte, at man med lovforslaget fremover
ikke kan foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om reglerne om klagefrist på 3 måneder fra der er
truffet afgørelse, og om man ikke kan klage over en løbende lønindeholdelse
mere end 3 måneder efter, at lønindeholdelsen er iværksat, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorfor det, når man vælger at opretholde
fogedretterne for udlæg, ikke er mere effektivt også at lade klager over
lønindeholdelse gå til fogedretterne frem for til Landsskatteretten, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om begrundelsen for, at klageadgangen bliver til
Landsskatteretten i stedet for til fogedretterne som foreslået af Foreningen
af Pantefogeder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvor mange klagesager man forventer at få til
henholdsvis Landsskatteretten, Landsretten og Højesteret, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvor mange ekstra ressourcer man forventer at
tilføre Landsskatteretten, landsretterne og Højesteret til behandling af
klagesager,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om det er ministerens opfattelse, at borgerne vil
opleve lovforslagets centralisering af klageadgangen til Landsskatteretten
som en serviceforbedring og en forbedring af deres retssikkerhed, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvilke form- og indholdskrav man fremover vil
stille til klager vedrørende gældsforhold fra borgere, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvorledes den konkrete overflytning af
ressourcer fra Told og Skat til Landsskatteretten kommer til at foregå, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig,
at det juridiske grundlag for fordringen er korrekt, før den skrider til
inddrivelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvad baggrunden er for, at man ikke skal kunne
få omkostningsgodtgørelse ved klagesager om inddrivelse, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om ministeren vil afskaffe gældsfængsel, således at
man ikke længere har mulighed for afsoning af børnebidragsrestancer, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvor en flygtning eller indvandrer, der har en
skatterestance, og som ikke kan det danske sprog, skal henvende sig, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvordan en borger, der ikke kan forstå det danske
sprog, skal komme i kontakt med inddrivelsesmyndigheden, der ofte ligger
meget langt væk, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvordan forvaltningslovens bestemmelser om
tolkebistand skal kunne overholdes, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
22
Spm. om, hvordan ældre og svagelige mennesker, som har
skatterestancer, skal kunne komme i personlig kontakt med de statslige
opkrævnings-
og inddrivelsescentre, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvem der skal betale for tabt arbejdsfortjeneste
og dyr transport til skatte- og inddrivelsescentrene, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvordan små selvstændige erhvervsdrivende skal
kunne komme i personlig kontakt med skatte- og inddrivelsescentrene uden at
miste mange arbejdstimer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om det er korrekt opfattet, at det i mange tilfælde
bliver billigere for en borger ikke at give møde ved den statslige
inddrivelsesmyndighed, da det bliver billigere at lade den statslige
inddrivelsesmyndighed komme ud til borgeren ved udkørende fogedforretning,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om at redegøre for, hvem der har udpeget de enkelte
medlemmer af personalesamarbejdsgruppen, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
27
Spm. om, hvor mange af de 404.383 personer med restancer
til kommunen der vedrører sager, hvor der er tale om hel eller delvis
refusion
fra staten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvad ministeren konkret, set i lyset af Ombudsmandens
henvendelse omdelt på L 112 − bilag 16, vil gøre for at sikre, at det
nye restancesystem lever op til forvaltningsretlige krav, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvornår ministeren forventer at sende sin
udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende udviklingen af et nyt fælles
restancesystem, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/5-05 fra Vejle
Kommune, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over bilag vedrørende L 113
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2
Meddelelse om vejledende
tidsplan for
udvalgets behandling af lovforslagene
3
1. udkast til betænkning
4
Meddelelse om ny vejledende
tidsplan for
udvalgets behandling af lovforslagene
5
Ændringsforslag fra
skatteministeren
6
2. udkast til betænkning
7
3. udkast til betænkning
8
4. udkast til betænkning
9
5. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.) Retsinformation · 17. november 2023
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i udlandet og ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.) Retsinformation · 14. december 2019
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) Retsinformation · 31. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (Administrativ bistand i skattesager, som ikke er straffesager) Retsinformation · 28. marts 2006
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) Retsinformation · 31. maj 2005
- Betænkning over I. Forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) Retsinformation · 19. december 2008