Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (24. november 2004) - L 130 og L 131

2004/1 SF. L 130 og L 131Skriftlig fremsættelse af lovforslagSkatteministeriet24. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (24. november 2004)

Skatteministeren

(Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til

skatteforvaltningsloven

(Lovforslag nr. L 130).

Forslag til lov om

ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Navnlig

konsekvensændringer som følge af kommunalreformen)

(Lovforslag nr. L 131).

1.

Lovforslagene

er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny

kommunalreform. Forslagene er således et led i udmøntningen af

regeringspartiernes aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en

strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september

2004.

Lovforslagene vedrører organiseringen af

skatteforvaltningen.

2.

Med

lovforslagene lægges der op til at skabe en åben og helhedsorienteret

forvaltning med borgerne og virksomhederne i centrum. Det sker gennem en

organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter, told og

ejendomsvurdering mv. i en statslig enhedsforvaltning.

Denne enhedsforvaltning dannes dels gennem en fusion mellem

den kommunale og den statslige skatteforvaltning, og dels gennem som

udgangspunkt en sammenlægning af de forskellige told- og skattemyndigheder i

en

Læs alt

myndighed.

Herved får borgerne og virksomhederne kun én offentlig

forvaltning på skatte-, afgifts- og ejendomsvurderingsområderne. Samtidig

skabes der mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne i forvaltningen.

Forvaltningen lokaliseres lokalt i 30 skattecentre.

Selv om denne enhedsforvaltning af praktiske grunde

forankres i statsligt regi, vil kommunerne blive inddraget i forvaltningen

gennem kommunale borgerservicecentre, der ikke kun skal kunne servicere

borgerne om indkomstskat og lignende, men også om afgifter og

ejendomsvurdering.

3.

Denne

enhedsforvaltning skal bistås af et Skatteråd, der i modsætning til det

nuværende Ligningsråd får kompetence ikke kun på områderne for indkomstskat

og

ejendomsvurdering, men også på afgiftsområdet.

Skatterådet sammensættes på samme måde som Ligningsrådet

sammensættes i dag.

4.

Med

lovforslagene lægges der endvidere op til at forenkle og styrke det

administrative klagesystem ved som udgangspunkt at samle behandlingen af

klagesager i Landsskatteretten. Det sker ved at overføre de klagesager, der i

dag afgøres af ToldSkat eller Ligningsrådet, til afgørelse i

Landsskatteretten.

I forbindelse hermed justeres reglerne for sagsbehandling i

Landsskatteretten.

Strukturomlægningen ændrer som udgangspunkt ikke på

ordningen med skatteankenævn og vurderingsankenævn, der afgør klager over

henholdsvis skatteansættelser og ejendomsvurderinger. Men der lægges op til,

at

skatteankenævnene bliver statslige på den måde, at skatteministeren fremover

bestemmer antallet af skatteankenævn, og udnævner skatteankenævnsmedlemmerne

efter indstilling fra kommunerne. Der bliver et skatteankenævn for hvert

skattecenter; dvs. 30 i alt. Der lægges endvidere op til, at skatteministeren

bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse, men der er ikke

planer

om at ændre det nuværende antal på 15 kredse.

Såvel skatteankenævnene som vurderingsankenævnene tilføres

lidt flere klagesager, men det bliver på den anden side valgfrit for

borgerne,

om de vil benytte muligheden for at klage til skatteankenævn eller klage

direkte til Landsskatteretten.

5.

Etablering

af en enhedsforvaltning og revisionen af klagesystemet har i øvrigt nogle

afledte konsekvenser, som indgår i disse lovforslag.

Herudover stilles der forslag om enkelte justeringer, der

ikke er en nødvendig følge af etableringen af en enhedsforvaltning, bl.a. om

harmonisering af processuelle regler og indførelse af regler om bindende

afgiftssvar.

6.

I

forbindelse med fusionen mellem den kommunale og den statslige

skatteforvaltning følger det kommunale skattepersonale med skatteopgaven over

til ansættelse i staten. Samtidig overtager staten visse aktiver og passiver

samt rettigheder og pligter fra kommunerne. Disse overdragelser sker ved

aftale

mellem Skatteministeriet og den enkelte kommune.

Der er medtaget regler for denne overdragelse i

lovforslagene, herunder regler om at virksomhedsoverdragelsesloven finder

anvendelse ved denne personaleoverførsel. Der er også regler om, at

skatteministeren kan nedsætte et nævn med statslige og kommunale

repræsentanter

til løsning af eventuel uenighed mellem Skatteministeriet og en kommune om

overførslen.

7.

De

grundlæggende regler om skatte- og ejendomsvurderingsmyndighederne findes i

dag

i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven). Kommunalreformen medfører så betydelige ændringer i

dette regelsæt, at det er fundet hensigtsmæssigt at erstatte

skattestyrelsesloven med en ny lov; en skatteforvaltningslov. Lovforslag nr.

L

131 udgør således både en udmøntning af kommunalreformen og en nyredigering

af

skattestyrelsesloven.

8.

Efter

lovforslaget er den nye struktur tillagt virkning fra den 1. juli 2005.

9.

Der er

knyttet stor usikkerhed til skønnene over de administrative konsekvenser for

staten og kommunerne.

Omlægningen vil berøre mere end 5.000 medarbejdere i

kommunerne. Endvidere vil en række aktiver og passiver samt rettigheder og

pligter, der er knyttet til den kommunale varetagelse af skatteopgaven,

skulle

overføres fra kommunerne til staten.

På sigt skønnes lovforslaget samlet set at medføre

væsentlige besparelser for det offentlige. Der henvises herom til

lovforslagets

bemærkninger under afsnit 10.

10.

Lovforslaget medfører ikke provenumæssige konsekvenser

11.

Lovforslaget medfører positive konsekvenser for borgerne og virksomhederne,

der

får en enklere tilgang til en skatteforvaltning, der kan tilbyde mere

kvalitet

og service end i dag.

Samtidig styrkes

borgernes og virksomhedernes retssikkerhed gennem større forudseelighed, der

bl.a. opnås ved regler om bindende svar og en styrkelse af klagesystemet.

Lignende dokumenter