Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 110 og L 111
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)
Skatteministeren
(Kristian Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til skatteforvaltningsloven
(Lovforslag nr. L 110).
Forslag til lov om
ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Navnlig
konsekvensændringer som følge af kommunalreformen)
(Lovforslag nr. L 111).
Lovforslagene er en del af den lovgivningsmæssige
gennemførelse af kommunalreformen. Forslagene er således et led i
udmøntningen
af regeringspartiernes aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en
strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september
2004.
Lovforslagene er en genfremsættelse af henholdsvis
lovforslag L 130 og L 131, fremsat af skatteministeren den 24. november 2004
(folketingsåret
2004-05, 1. samling), hvis behandling ikke var afsluttet ved udskrivelsen af
folketingsvalget.
Lovforslagene vedrører organiseringen af
skatteforvaltningen.
Med lovforslagene lægges der op til at skabe en åben og
helhedsorienteret forvaltning med borgerne og virksomhederne i centrum. Det
sker gennem en organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter,
told og ejendomsvurdering m.v. i en statslig enhedsforvaltning.
Denne enhedsforvaltning dannes dels gennem en fusion mellem
den kommunale og den statslige skatteforvaltning og dels gennem som
udgangspunkt en sammenlægning af de forskellige told- og skattemyndigheder i
Læs alt
én
myndighed.
Herved får borgerne og virksomhederne kun én offentlig
forvaltning på skatte-, afgifts- og ejendomsvurderingsområderne. Samtidig
skabes der mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne i forvaltningen.
Forvaltningen lokaliseres lokalt i 30 skattecentre.
Selv om denne enhedsforvaltning af praktiske grunde
forankres i statsligt regi, vil kommunerne blive inddraget i forvaltningen
gennem kommunale borgerservicecentre, der ikke kun skal kunne servicere
borgerne om indkomstskat og lignende, men også om afgifter og
ejendomsvurdering.
Denne enhedsforvaltning skal bistås af et Skatteråd, der i
modsætning til det nuværende Ligningsråd får kompetence ikke kun på områderne
for indkomstskat og ejendomsvurdering, men også på afgiftsområdet.
Skatterådet sammensættes på samme måde, som Ligningsrådet
sammensættes i dag.
Med lovforslagene lægges der endvidere op til at forenkle og
styrke det administrative klagesystem ved som udgangspunkt at samle
behandlingen af klagesager i Landsskatteretten. Det sker ved at overføre de
klagesager, der i dag afgøres af ToldSkat eller Ligningsrådet, til afgørelse
i
Landsskatteretten. I forbindelse hermed justeres reglerne for sagsbehandling
i
Landsskatteretten.
Strukturomlægningen ændrer som udgangspunkt ikke på
ordningen med skatteankenævn og vurderingsankenævn, der afgør klager over
henholdsvis skatteansættelser og ejendomsvurderinger. Men der lægges op til,
at
skatteankenævnene bliver statslige på den måde, at skatteministeren fremover
bestemmer antallet af skatteankenævn og udnævner skatteankenævnsmedlemmerne
efter indstilling fra kommunerne. Der bliver et skatteankenævn for hvert
skattecenter, dvs. 30 i alt. Der lægges endvidere op til, at skatteministeren
bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse. Der er ikke planer
om
at ændre det nuværende antal på 15 kredse.
Såvel skatteankenævnene som vurderingsankenævnene tilføres
lidt flere klagesager, men det bliver på den anden side valgfrit for
borgerne,
om de vil benytte muligheden for at klage til skatteankenævn eller klage
direkte til Landsskatteretten.
Etableringen af en enhedsforvaltning og revisionen af
klagesystemet har i øvrigt nogle afledte konsekvenser, som indgår i de to
lovforslag.
Herudover stilles der forslag om enkelte justeringer, der
ikke er en nødvendig følge af etableringen af en enhedsforvaltning, bl.a. om
harmonisering af processuelle regler og indførelse af regler om bindende svar
vedrørende afgiftsspørgsmål.
I forbindelse med fusionen mellem den kommunale og den
statslige skatteforvaltning følger det kommunale skattepersonale med
skatteopgaven over til ansættelse i staten. Samtidig overtager staten visse
aktiver og passiver samt rettigheder og pligter fra kommunerne. Disse
overdragelser sker ved aftale mellem Skatteministeriet og den enkelte
kommune.
Der er medtaget regler for denne overdragelse i forslaget
til skatteforvaltningsloven, herunder regler
om, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse ved denne
personaleoverførsel. Der er også regler om, at skatteministeren kan nedsætte
et
nævn med statslige og kommunale repræsentanter til løsning af eventuel
uenighed
mellem Skatteministeriet og en kommune om overførslen.
De grundlæggende regler om skatte- og
ejendomsvurderingsmyndighederne findes i dag i lov om skattemyndighedernes
organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven). Kommunalreformen
medfører
så betydelige ændringer i dette regelsæt, at det er fundet hensigtsmæssigt at
erstatte skattestyrelsesloven med en ny lov; en skatteforvaltningslov.
Lovforslag nr. L 110 udgør således både en udmøntning af kommunalreformen og
en
nyredigering af skattestyrelsesloven.
Efter lovforslagene er den nye struktur tillagt virkning fra
den 1. oktober 2005.
Der er knyttet stor usikkerhed til skønnene over de
administrative konsekvenser for staten og kommunerne.
Omlægningen vil berøre mere end 5.000 medarbejdere i
kommunerne. Endvidere vil en række aktiver og passiver samt rettigheder og
pligter, der er knyttet til den kommunale varetagelse af skatteopgaven,
skulle
overføres fra kommunerne til staten.
På sigt skønnes lovforslagene samlet set at medføre
væsentlige besparelser for det offentlige. Der henvises herom til
bemærkninger
til forslag til skatteforvaltningsloven, afsnit 10.
Lovforslaget medfører ikke provenumæssige konsekvenser.
Lovforslaget medfører positive konsekvenser for borgerne og
virksomhederne, der får en enklere tilgang til en skatteforvaltning, der kan
tilbyde mere kvalitet og service end i dag. Samtidig styrkes borgernes og
virksomhedernes retssikkerhed gennem større forudseelighed, der bl.a. opnås
ved
regler om bindende svar og en styrkelse af klagesystemet.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslagene til
Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (24. november 2004) - L 130 og L 131 Retsinformation · 24. november 2004
- Betænkning over I. Forslag til skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 23. september 2005
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 112 og L 113 Retsinformation · 24. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om regional statsforvaltning Retsinformation · 23. august 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005