Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 110 og L 111

2004/2 SF. L 110 og L 111Skriftlig fremsættelse af lovforslagSkatteministeriet24. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

Skatteministeren

(Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til skatteforvaltningsloven

(Lovforslag nr. L 110).

Forslag til lov om

ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Navnlig

konsekvensændringer som følge af kommunalreformen)

(Lovforslag nr. L 111).

Lovforslagene er en del af den lovgivningsmæssige

gennemførelse af kommunalreformen. Forslagene er således et led i

udmøntningen

af regeringspartiernes aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en

strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september

2004.

Lovforslagene er en genfremsættelse af henholdsvis

lovforslag L 130 og L 131, fremsat af skatteministeren den 24. november 2004

(folketingsåret

2004-05, 1. samling), hvis behandling ikke var afsluttet ved udskrivelsen af

folketingsvalget.

Lovforslagene vedrører organiseringen af

skatteforvaltningen.

Med lovforslagene lægges der op til at skabe en åben og

helhedsorienteret forvaltning med borgerne og virksomhederne i centrum. Det

sker gennem en organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter,

told og ejendomsvurdering m.v. i en statslig enhedsforvaltning.

Denne enhedsforvaltning dannes dels gennem en fusion mellem

den kommunale og den statslige skatteforvaltning og dels gennem som

udgangspunkt en sammenlægning af de forskellige told- og skattemyndigheder i

Læs alt

én

myndighed.

Herved får borgerne og virksomhederne kun én offentlig

forvaltning på skatte-, afgifts- og ejendomsvurderingsområderne. Samtidig

skabes der mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne i forvaltningen.

Forvaltningen lokaliseres lokalt i 30 skattecentre.

Selv om denne enhedsforvaltning af praktiske grunde

forankres i statsligt regi, vil kommunerne blive inddraget i forvaltningen

gennem kommunale borgerservicecentre, der ikke kun skal kunne servicere

borgerne om indkomstskat og lignende, men også om afgifter og

ejendomsvurdering.

Denne enhedsforvaltning skal bistås af et Skatteråd, der i

modsætning til det nuværende Ligningsråd får kompetence ikke kun på områderne

for indkomstskat og ejendomsvurdering, men også på afgiftsområdet.

Skatterådet sammensættes på samme måde, som Ligningsrådet

sammensættes i dag.

Med lovforslagene lægges der endvidere op til at forenkle og

styrke det administrative klagesystem ved som udgangspunkt at samle

behandlingen af klagesager i Landsskatteretten. Det sker ved at overføre de

klagesager, der i dag afgøres af ToldSkat eller Ligningsrådet, til afgørelse

i

Landsskatteretten. I forbindelse hermed justeres reglerne for sagsbehandling

i

Landsskatteretten.

Strukturomlægningen ændrer som udgangspunkt ikke på

ordningen med skatteankenævn og vurderingsankenævn, der afgør klager over

henholdsvis skatteansættelser og ejendomsvurderinger. Men der lægges op til,

at

skatteankenævnene bliver statslige på den måde, at skatteministeren fremover

bestemmer antallet af skatteankenævn og udnævner skatteankenævnsmedlemmerne

efter indstilling fra kommunerne. Der bliver et skatteankenævn for hvert

skattecenter, dvs. 30 i alt. Der lægges endvidere op til, at skatteministeren

bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse. Der er ikke planer

om

at ændre det nuværende antal på 15 kredse.

Såvel skatteankenævnene som vurderingsankenævnene tilføres

lidt flere klagesager, men det bliver på den anden side valgfrit for

borgerne,

om de vil benytte muligheden for at klage til skatteankenævn eller klage

direkte til Landsskatteretten.

Etableringen af en enhedsforvaltning og revisionen af

klagesystemet har i øvrigt nogle afledte konsekvenser, som indgår i de to

lovforslag.

Herudover stilles der forslag om enkelte justeringer, der

ikke er en nødvendig følge af etableringen af en enhedsforvaltning, bl.a. om

harmonisering af processuelle regler og indførelse af regler om bindende svar

vedrørende afgiftsspørgsmål.

I forbindelse med fusionen mellem den kommunale og den

statslige skatteforvaltning følger det kommunale skattepersonale med

skatteopgaven over til ansættelse i staten. Samtidig overtager staten visse

aktiver og passiver samt rettigheder og pligter fra kommunerne. Disse

overdragelser sker ved aftale mellem Skatteministeriet og den enkelte

kommune.

Der er medtaget regler for denne overdragelse i forslaget

til skatteforvaltningsloven, herunder regler

om, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse ved denne

personaleoverførsel. Der er også regler om, at skatteministeren kan nedsætte

et

nævn med statslige og kommunale repræsentanter til løsning af eventuel

uenighed

mellem Skatteministeriet og en kommune om overførslen.

De grundlæggende regler om skatte- og

ejendomsvurderingsmyndighederne findes i dag i lov om skattemyndighedernes

organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven). Kommunalreformen

medfører

så betydelige ændringer i dette regelsæt, at det er fundet hensigtsmæssigt at

erstatte skattestyrelsesloven med en ny lov; en skatteforvaltningslov.

Lovforslag nr. L 110 udgør således både en udmøntning af kommunalreformen og

en

nyredigering af skattestyrelsesloven.

Efter lovforslagene er den nye struktur tillagt virkning fra

den 1. oktober 2005.

Der er knyttet stor usikkerhed til skønnene over de

administrative konsekvenser for staten og kommunerne.

Omlægningen vil berøre mere end 5.000 medarbejdere i

kommunerne. Endvidere vil en række aktiver og passiver samt rettigheder og

pligter, der er knyttet til den kommunale varetagelse af skatteopgaven,

skulle

overføres fra kommunerne til staten.

På sigt skønnes lovforslagene samlet set at medføre

væsentlige besparelser for det offentlige. Der henvises herom til

bemærkninger

til forslag til skatteforvaltningsloven, afsnit 10.

Lovforslaget medfører ikke provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget medfører positive konsekvenser for borgerne og

virksomhederne, der får en enklere tilgang til en skatteforvaltning, der kan

tilbyde mere kvalitet og service end i dag. Samtidig styrkes borgernes og

virksomhedernes retssikkerhed gennem større forudseelighed, der bl.a. opnås

ved

regler om bindende svar og en styrkelse af klagesystemet.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslagene til

Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter