Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)

2004/2 BTL 149Betænkning over lovforslagFolketinget31. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 25. maj 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af forskellige love

(Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne

for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse

af

digitale lønsedler)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til 1.

behandling den 20. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 24. februar 2005 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 9. Den 7. april 2005 sendte

skatteministeren de

indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige

gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen

fra

juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og

aftalen

Læs alt

om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk

Folkeparti.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en

skriftlig henvendelse fra Michael Andersen, Viby. Skatteministeren har over

for

udvalget kommenteret henvendelsen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for

eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens og Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget er imod lovforslaget, selv om det

indeholder

nogle klare forbedringer, herunder mere ens regler, og at man som hovedregel

ikke kan lave lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og

førtidspensionister. Det er også et stort fremskridt, at gældsfængslet nu

bliver afviklet. Men partierne er imod, at der generelt bliver mulighed for

at

foretage lønindeholdelse ud over de 20 pct. af lønnen, der i dag har været

maksimum. Desuden er der en forringelse af mulighederne

for gældseftergivelse.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 45

1)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 7, stk. 3,

ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk. 5«.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 45, nr. 1,

foreslåede indsættelse af to nye stykker]

Til § 52

2)

Nr.

7

affattes således:

»7.

§

73 C, 2. pkt.,

og

§ 73 D, 2. pkt.,

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af §

73 C, 2. pkt.]

Til § 54

3)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 49

ændres »§ 48, stk. 1-5 og 7«

til: »§ 48, stk. 1-5, 7 og 8«.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 54, nr. 1,

foreslåede indsættelse af et nyt stykke]

Til § 63

4)

Efter

nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 10, stk. 1,

ændres »§ 9, stk. 6

og 7« til: »§ 9, stk. 7 og 8«.«

[Konsekvensændring som følge af den under § 63, nr. 1,

foreslåede indsættelse af et nyt stykke]

Til § 64

5)

Nr. 2

affattes således:

»2.

I

§ 5

indsættes som

stk. 5-10:

»Stk. 5. Beløb efter stk. 3 kan inddrives ved udpantning og

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven. Skyldige beløb kan endvidere inddrives ved

modregning

i overskydende skat.

Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav

efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 7.

Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om

indsigelser, som skyldneren fremsætter over for

restanceinddrivelsesmyndigheden

om kravets berettigelse, om berettigelsen af et meddelt pålæg om

lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i

overskydende

skat. Begæringen fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden, som

indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i

retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 8.

Afgørelse efter stk. 7 træffes af fogedretten i den

retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 9.

Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser

efter stk. 7 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om

lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 10.

Overskrides den i stk. 9 nævnte frist, afviser

fogedretten sagen. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter

meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse

behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4

uger

efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan

kæres

til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.««

[Særlig klageadgang til fogedretten]

Til § 85

6)

I

stk. 1

ændres »1. oktober

2005« til: »1. november 2005«.

[Konsekvens af ændring af fusionens virkningstidspunkt]

7)

I

stk. 2

ændres »nr. 7« til:

»nr. 8«.

[Korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 45,

nr. 1, foreslåede indsættelse af to nye stykker i lov om mark- og vejfred

(mark-

og vejfredsloven).

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede

ophævelse af kildeskattelovens §

73 C,

2.pkt.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 54,

nr. 1, foreslåede indsættelse af et nyt stykke i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 63,

nr. 1, foreslåede indsættelse af et nyt stykke i lov om tvungen

administration

af udlejningsejendomme.

Til nr. 5

Der er efter gældende regler vedr. kontrolafgifter, f.eks. §

6 a, stk. 5, i lov om hovedstadsområdets

kollektive persontrafik (lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som

senest

ændret ved § 4 i lov nr. 1317 af 20. december 2000), fastsat, at skyldneren

inden for visse frister kan begære indsigelser om kravets berettigelse, om

pålæg om lønindeholdelse eller en beslutning om iværksættelse af modregning

m.v. prøvet af fogedretten. Denne særlige lette adgang til domstolsprøvelse,

for

så vidt angår kontrolafgifter af bl.a. berettigelsen af den pålagte afgift,

ændres der ikke på i forbindelse med samlingen af inddrivelsen i

Skatteministeriet, jf. forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer (lovforslag nr. L 112) og særlig afsnit 2.2. i forslag til lov om

ændringer af forskellige love. (Konsekvensændringer som følge af lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af

inddrivelsen i

Skatteministeriet (lovforslag nr. L 113).

Ved en fejl blev der ikke i det fremsatte lovforslag i relation

til lov om buskørsel foreslået en tilsvarende adgang til prøvelse af

fogedretten, og det foreslås derfor, at fogedretten efter begæring træffer

afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for

restanceinddrivelsesmyndigheden

om kravets berettigelse, om berettigelsen af et meddelt pålæg om

lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i

overskydende

skat. Begæringen fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden, som

indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i

retsplejelovens

§§ 499-503. Det præciseres herudover, at inddrivelsen kan ske ved modregning

i

overskydende skat.

Til nr. 6

Det er besluttet at udskyde fusionen på skatte- og

inddrivelsesområdet fra den 1. oktober 2005, som det blev meldt ud efter

folketingsvalget, til den 1. november 2005. Som følge heraf foreslås det, at

ændre ikrafttrædelsen fra den 1. oktober 2005 til den 1. november 2005, så de

foreslåede ændringer træder i kraft samtidig med fusionen.

Til nr. 7

Henvisningen i lovforslaget er ved en redaktionel fejl blevet

anført med forkert nummer. Den korrekte henvisning er til § 52, nr. 8.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

René Skau Björnsson (S)

Pia Gjellerup (S)

Frode Sørensen (S)

fmd.

Rasmus Prehn (S)

Ole Stavad (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Poul Henrik Hedeboe

(SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 149

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

2

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets

behandling af lovforslaget

3

Resultat af forelæggelse af muligheden for anvendelse af

digitale lønsedler for et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler

4

Materiale fra L 10 (Revision af reglerne om

gældssanering)

5

1. udkast til betænkning

6

Ændringsforslag, fra skatteministeren

7

2. udkast til betænkning

8

Supplerende ændringsforslag til 2. behandling, fra

skatteministeren

9

3. udkast til betænkning

10

Supplerende ændringsforslag til 2. behandling, fra

skatteministeren

11

Henvendelse af 20/5-05 fra Michael Andersen, Viby

12

Kommentar til henvendelse fra Michael Andersen, fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 149

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke kriterier ministeren vil opstille for

beskyttelsen af de socialt svage borgere med lave indkomster i forbindelse

med udarbejdelsen af bekendtgørelsen til dette lovforslag, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om kommunerne som kravsmyndighed fremover vil blive

hørt før et kommunalt krav, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om det er rimeligt, at små, private kreditorer, som

følge af lovforslagets udvidede og automatiserede lønindholdelse, får

vanskeligere ved at få deres tilgodehavender tilbagebetalt, jf. høringssvaret

fra Domstolsstyrelsen, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvorfor ministeren vil ændre betingelserne for

at få eftergivelse, så de bliver magen til betingelserne for at få

gældssanering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om eftergivelse helt eller delvis af offentlig gæld,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvad der ligger i ordlyden i forslaget til ny §

15, stk. 2, nr. 1 i opkrævningsloven, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

7

Spm. om at kommentere artiklen »Ingen vej ud« i bladet

Tænk, marts 2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at uddybe svar vedrørende betalingsevnevurdering

i forhold til lønindholdelse ud over 20 pct., til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorfor ministeren foreslår, at bestemmelsen i

den nuværende kildeskattelov § 73, stk. 3, 4. pkt., ikke skal opretholdes,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren vil udnytte sin bemyndigelse i den

foreslåede nye ordlyd af § 73, stk. 3, i kildeskatteloven, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om regeringen har tænkt sig at afsætte midler til,

at Forbrugerstyrelsen løbende kan ajourføre det normalbudget, der ligger til

grund for betalingsevneberegningen, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

12

Spm., om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 fortsat

vil være gældende med hensyn til offentlig gældsinddrivelse, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

13

Spm., om der med lovforslaget sker nogen ændringer med

hensyn til reglerne for inddrivelse og eftergivelse af studiegæld, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ægtefællers/samleveres økonomiske forhold vil

blive inddraget i betalingsevneberegningen af skyldneren, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

15

Spm. om at uddybe den foreslåede nye formulering af

kildeskattelovens § 73, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

16

Spm., om en skyldner fortsat vil kunne pålægges at

fremlægge oplysninger om ægtefælles/samlevers økonomiske forhold, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvordan samspillet bliver mellem lønindeholdelse

og modregning i børnechecken, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om ophævelsen af § 21 i lov om underholdsbidrag, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og

skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S og RV.

Spørgsmål 1:

Hvilke kriterier vil

ministeren opstille for beskyttelsen af de socialt svage borgere med lave

indkomster

i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen til dette lovforslag?

Svar:

Med henblik

på at beskytte de socialt svage borgere vil der i bekendtgørelsen blive

fastsat

nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderes at være betalingsevne i

relation til afgørelser om lønindeholdelse som træffes på baggrund af

nettoindkomsten. De nedre nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår

der vurderes at være betalingsevne, vil tage udgangspunkt i

kontanthjælpsniveauet

efter skat for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, og

de

vil blive justeret i takt med kontanthjælpsniveauet.

Det vil

herudover blive fastsat, at indeholdelsesprocenten er stigende med

nettoindkomsten, således at den er nul for indkomster på eller under

kontanthjælpsniveauet og herefter er stigende med nettoindkomsten i

overensstemmelse med, at betalingsevnen alt andet lige er stigende med

nettoindkomsten

og således at høje indeholdelsesprocenter er forbundet med høje

nettoindkomster. Det vil også herved blive sikret, at der altid er et

økonomisk

incitament til at opnå beskæftigelse – også for kontanthjælpsmodtagere -

eller

anden lønfremgang, hvilket ikke er situationen, hvis

lønindeholdelsesprocenten

alene fastsættes på baggrund af en betalingsevnevurdering, da denne ved

uændrede udgifter vil resultere i en tilsvarende forhøjelse af

indeholdelsesprocenten.

Da de

foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan være forældede, således

at man ikke i alle situationer kan være sikker på, at den pågældende skyldner

ikke modtager f.eks. kontanthjælp, vil der også blive anvendt oplysninger fra

de såkaldte MIA-indberetninger til at sikre, at der ikke udsendes

lønindeholdelsesvarsel til modtagere af kontanthjælp, førtidspension og

folkepension.

Dermed sikres det også, at svage borgere i denne gruppe, for hvem det kan

være

vanskeligt at udfylde et budgetskema, ikke uden dyberegående sagsbehandling

og

evt. kontakt med de sociale myndigheder i den pågældende kommune bliver

lønindeholdt.

De socialt

svage borgere vil derfor som hovedregel blive holdt ude i forbindelse med

lønindeholdelse og anden inddrivelse. Det vil dog f.eks. på baggrund af

oplysninger fra kommunen være muligt at udtage en sag til dyberegående manuel

behandling med henblik på at foretage en konkret betalingsevnevurdering efter

de regler, som også fastsættes i bekendtgørelsen, og som vil tage

udgangspunkt

justitsministerens bekendtgørelse vedr. gældssanering, jf. besvarelsen af

spørgsmål 10, således at det også herigennem sikres, at der tages de

nødvendige

sociale hensyn. Dette vil dog kun være relevant i helt særlige situationer,

f.eks. hvis kontanthjælpsmodtageren er over 25 år og hjemmeboende og derfor

har

en forhøjet betalingsevne på grund af lave eller ingen boligudgifter.

Jeg kan

herudover henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 9.

Spørgsmål 9:

Ministeren

bedes oplyse, hvorfor han foreslår at bestemmelsen i den nuværende

kildeskattelovs § 73, stk. 3, 4. pkt. »Ved indeholdelse med mere end 15 pct.

skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om at

der overlades skatteyderen de nødvendige midler« ikke skal opretholdes og om

ministeren har tænkt sig at sikre tilsvarende regler i den bekendtgørelse

ministeren får bemyndigelse til at udstede?

Svar:

Baggrunden

for, at det i spørgsmålet nævnte citat fra kildeskatteloven ikke opretholdes

er, at det kan give indtryk af, at lønindeholdelse med 15 procent eller

derunder er en mindre alvorlig sag end lønindeholdelse med over 15 procent,

idet der kun ved lønindeholdelse over 15 procent skal foreligge sikre

oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.

Dette mener

jeg imidlertid ikke, er tilfældet, idet en lønindeholdelse med 10 procent i

en

nettoindkomst på 130.000 kr. kan have langt mere vidtrækkende konsekvenser

for

skatteyderen og dennes familie end en lønindeholdelse på 20 procent i en

nettoindkomst på 190.000 kr. Derfor skal der efter min mening i alle tilfælde

sikres de samme oplysninger, uanset hvilken procent der indeholdes med.

Herudover

skal ophævelsen også ses i sammenhæng med, at det foreslås, at

indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomsten og at skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og

indeholdelsesprocenten. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit

2.1.2.3. vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for

den praksis med automatiserede forslag til lønindeholdelser, som efter

gældende

regler udarbejdes udfra objektive kriterier og på baggrund af de foreliggende

oplysninger om indkomster m.v.

Som det

fremgår af bemærkningerne, vil der blive fastsat nærmere regler om, at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse på

baggrund af skyldnerens nettoindkomst, hvis skyldneren ikke reagerer på et

varsel om lønindeholdelse eller giver fyldestgørende oplysninger. De

foreliggende oplysninger om indkomster kan være oplysninger fra årsopgørelsen

eller oplysninger afgivet i forbindelse med frivillig forskudsregistrering.

Nettoindkomsten i relation til den maskinelle lønindeholdelse er i princippet

bruttoindkomsten plus positiv kapitalindkomst, fratrukket

arbejdsmarkedsbidrag,

SP-bidrag (midlertidigt suspenderet), ATP og skat.

Det fremgår endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden

forinden iværksættelse af lønindeholdelse skal underrette skyldneren om, at

lønindeholdelse påtænkes iværksat, og om den procent, der agtes indeholdt

med.

Skyldneren skal endvidere oplyses om, at indeholdelsesprocenten kan ændre

sig,

hvis indkomstforholdene ændres. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal

endvidere

gøre skyldneren bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, og skal

opfordre skyldneren til inden for en rimelig frist at fremkomme med

yderligere

oplysninger om sine aktuelle økonomiske og familiemæssige forhold

(budgetskema)

til brug for vurderingen af betalingsevnen. Fremkommer skyldneren ikke med

yderligere oplysninger, eller giver oplysningerne ikke

restanceinddrivelsesmyndigheden

grundlag for at ændre den påtænkte afgørelse, skal skyldneren underrettes om,

at lønindeholdelse iværksættes.

Indeholdelsesprocenten

vil endvidere blive gradueret efter nettoindkomsten, således at

indeholdelsesprocenten

er stigende med nettoindkomsten. Herved tages der hensyn, til at

betalingsevnen

alt andet lige er stigende med nettoindkomsten. Der vil endvidere blive

fastsat

nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderes at være betalingsevne. De

nedre

nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår der vurderes at være

betalingsevne, vil tage udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet efter skat for

enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn.

Da de

foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan være forældede, således

at man ikke i alle situationer kan være sikker på, at den pågældende skyldner

ikke modtager f.eks. kontanthjælp, vil der også blive anvendt oplysninger fra

de såkaldte MIA-indberetninger til at sikre, at der ikke udsendes

lønindeholdelsesvarsel til modtagere af kontanthjælp, førtidspension og

folkepension.

Dermed sikres det også, at svage borgere i denne gruppe, for hvem det kan

være

vanskeligt at udfylde et budgetskema, ikke uden dyberegående sagsbehandling

og

evt. kontakt med de sociale myndigheder i den pågældende kommune bliver

lønindeholdt.

Lønindeholdelse

på baggrund af nettoindkomsten anvendes kun, når hverken

restanceinddrivelsesmyndigheden

eller skyldneren finder, at der er behov for en individuel vurdering. Finder

skyldneren, at der ved en lønindeholdelse, der er fastsat ud fra

nettoindkomsten, ikke er overladt tilstrækkelige midler, vil skyldneren kunne

indsende et budgetskema, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden vil

foretage

en konkret vurdering af omfanget af lønindeholdelsen. På samme måde kan

restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, at lønindeholdelsen skal fastsættes ud

fra en konkret vurdering. Det kan ske i særlige tilfælde, hvor

lønindeholdelse

ud fra standardsatserne for nettoindkomsten ikke vil føre til indfrielse af

gælden indenfor rimelig tid. Eksempelvis kan der være tale om børnebidrag,

hvor

bidraget forudsættes betalt indenfor rammerne af de fastsatte minimumsgrænser

for nettoindkomster. Et andet eksempel er afvikling af store gældsposter,

hvor

budgettet skal anvendes til at afklare, om der er mulighed for at indeholde

mere end de standardiserede indeholdelsesprocenter resulterer i, eller om der

er belæg for, at skyldneren får indledt en eftergivelsessag.

Jeg kan yderligere henvise til afsnit 2.1.2.3.

i de almindelige bemærkninger.

Spørgsmål 14:

Ministeren

bedes redegøre for i hvilket omfang ægtefæller/samlevendes økonomiske forhold

vil blive inddraget i betalingsevneberegningen i forhold til skyldneren,

såfremt skyldneren ikke selv ville have betalingsevne men kun får det, fordi

man forudsætter at ægtefælle/samlever bidrager til betaling af skyldnerens

gæld.

Svar:

I

relation til afgørelser om lønindeholdelse som træffes på baggrund af

nettoindkomsten, jf. min besvarelse af spørgsmål 9, vil der indtil videre

blive

taget udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst, og her vil det kun være når

skyldneren selv påberåber sig særlige hensyn på grund af familiære

forpligtelser, at der vil blive foretaget en egentlig betalingsevnevurdering

som involverer hele husstanden. Det er dog hensigten, at der i forbindelse

med

udviklingen af det nye inddrivelsessystem med forventet idriftsættelse 1.

halvår af 2007 også i relation til disse afgørelser skal tages udgangspunkt i

husstandsprincippet i overensstemmelse med den nuværende praksis på bl.a.

skatteområdet.

Herudover

vil der i sager som udtages til dyberegående sagsbehandling af

restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på at foretage en konkret

betalingsevnevurdering f.eks. for at sikre tilpas afvikling af gælden være

mulighed for i fuldt omfang at inddrage en ægtefælles eller samlevers

økonomiske forhold i betalingsevnevurderingen. Dette er som nævnt i øvrigt i

overensstemmelse med den nuværende praksis på bl.a. skatteområdet.

Spørgsmål 15:

Ministeren

bedes uddybe den foreslåede nye formulering af kildeskattelovens § 73, stk.

3,

om at der skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens

underhold, kun skal forstås sådan at man skal være sikker på at skyldneren

kan

opfylde sine eventuelle forsørgerforpligtelser, men ikke omvendt skal forstås

sådan, at en ægtefælle/samlever i strid med de familieretlige regler kan

pålægges indirekte at betale på skyldnerens gæld således som praksis i nogle

tilfælde

er i dag.

Svar:

Jeg skal

indledningsvist gøre opmærksom på, at det i den gældende formulering af det

nævnte pkt. i kildeskattelovens § 73, stk. 3, hedder:

Ved pålæg om

indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og

familiens underhold.

Denne affattelse videreføres uændret i den nye formulering,

bortset fra at skatteyderen er ændret til skyldneren.

Jeg kan

herudover henvise til besvarelsen af spørgsmål 14 og 16.

Spørgsmål 16:

Ministeren

bedes oplyse om en skyldner fortsat vil kunne pålægges at fremlægge

oplysninger

om ægtefælle/samlevers økonomiske forhold, eller om man fremover alene vil se

på skyldnerens økonomiske forhold, så længe han/hun ikke selv påberåber sig

særlige hensyn på grund af familiære forpligtelser.

Svar:

Jeg kan oplyse, at det også fremover vil være muligt, efter en konkret

vurdering at pålægge skyldner at fremlægge oplysninger om ægtefælle/samlevers

økonomiske forhold.

Lignende dokumenter