Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 25. maj 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af forskellige love
(Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne
for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse
af
digitale lønsedler)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til 1.
behandling den 20. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 24. februar 2005 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 9. Den 7. april 2005 sendte
skatteministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Politisk aftale
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen
fra
juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og
aftalen
Læs alt
om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra Michael Andersen, Viby. Skatteministeren har over
for
udvalget kommenteret henvendelsen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 19 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for
eller imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget er imod lovforslaget, selv om det
indeholder
nogle klare forbedringer, herunder mere ens regler, og at man som hovedregel
ikke kan lave lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og
førtidspensionister. Det er også et stort fremskridt, at gældsfængslet nu
bliver afviklet. Men partierne er imod, at der generelt bliver mulighed for
at
foretage lønindeholdelse ud over de 20 pct. af lønnen, der i dag har været
maksimum. Desuden er der en forringelse af mulighederne
for gældseftergivelse.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 45
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 7, stk. 3,
ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk. 5«.«
[Konsekvensændring som følge af den under § 45, nr. 1,
foreslåede indsættelse af to nye stykker]
Til § 52
2)
Nr.
7
affattes således:
»7.
§
73 C, 2. pkt.,
og
§ 73 D, 2. pkt.,
ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af §
73 C, 2. pkt.]
Til § 54
3)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 49
ændres »§ 48, stk. 1-5 og 7«
til: »§ 48, stk. 1-5, 7 og 8«.«
[Konsekvensændring som følge af den under § 54, nr. 1,
foreslåede indsættelse af et nyt stykke]
Til § 63
4)
Efter
nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 10, stk. 1,
ændres »§ 9, stk. 6
og 7« til: »§ 9, stk. 7 og 8«.«
[Konsekvensændring som følge af den under § 63, nr. 1,
foreslåede indsættelse af et nyt stykke]
Til § 64
5)
Nr. 2
affattes således:
»2.
I
§ 5
indsættes som
stk. 5-10:
»Stk. 5. Beløb efter stk. 3 kan inddrives ved udpantning og
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven. Skyldige beløb kan endvidere inddrives ved
modregning
i overskydende skat.
Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav
efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.
Stk. 7.
Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser, som skyldneren fremsætter over for
restanceinddrivelsesmyndigheden
om kravets berettigelse, om berettigelsen af et meddelt pålæg om
lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i
overskydende
skat. Begæringen fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden, som
indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i
retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 8.
Afgørelse efter stk. 7 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 9.
Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser
efter stk. 7 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om
lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 10.
Overskrides den i stk. 9 nævnte frist, afviser
fogedretten sagen. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter
meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse
behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4
uger
efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan
kæres
til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.««
[Særlig klageadgang til fogedretten]
Til § 85
6)
I
stk. 1
ændres »1. oktober
2005« til: »1. november 2005«.
[Konsekvens af ændring af fusionens virkningstidspunkt]
7)
I
stk. 2
ændres »nr. 7« til:
»nr. 8«.
[Korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 45,
nr. 1, foreslåede indsættelse af to nye stykker i lov om mark- og vejfred
(mark-
og vejfredsloven).
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ophævelse af kildeskattelovens §
73 C,
2.pkt.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 54,
nr. 1, foreslåede indsættelse af et nyt stykke i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 63,
nr. 1, foreslåede indsættelse af et nyt stykke i lov om tvungen
administration
af udlejningsejendomme.
Til nr. 5
Der er efter gældende regler vedr. kontrolafgifter, f.eks. §
6 a, stk. 5, i lov om hovedstadsområdets
kollektive persontrafik (lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som
senest
ændret ved § 4 i lov nr. 1317 af 20. december 2000), fastsat, at skyldneren
inden for visse frister kan begære indsigelser om kravets berettigelse, om
pålæg om lønindeholdelse eller en beslutning om iværksættelse af modregning
m.v. prøvet af fogedretten. Denne særlige lette adgang til domstolsprøvelse,
for
så vidt angår kontrolafgifter af bl.a. berettigelsen af den pålagte afgift,
ændres der ikke på i forbindelse med samlingen af inddrivelsen i
Skatteministeriet, jf. forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer (lovforslag nr. L 112) og særlig afsnit 2.2. i forslag til lov om
ændringer af forskellige love. (Konsekvensændringer som følge af lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af
inddrivelsen i
Skatteministeriet (lovforslag nr. L 113).
Ved en fejl blev der ikke i det fremsatte lovforslag i relation
til lov om buskørsel foreslået en tilsvarende adgang til prøvelse af
fogedretten, og det foreslås derfor, at fogedretten efter begæring træffer
afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for
restanceinddrivelsesmyndigheden
om kravets berettigelse, om berettigelsen af et meddelt pålæg om
lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i
overskydende
skat. Begæringen fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden, som
indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i
retsplejelovens
§§ 499-503. Det præciseres herudover, at inddrivelsen kan ske ved modregning
i
overskydende skat.
Til nr. 6
Det er besluttet at udskyde fusionen på skatte- og
inddrivelsesområdet fra den 1. oktober 2005, som det blev meldt ud efter
folketingsvalget, til den 1. november 2005. Som følge heraf foreslås det, at
ændre ikrafttrædelsen fra den 1. oktober 2005 til den 1. november 2005, så de
foreslåede ændringer træder i kraft samtidig med fusionen.
Til nr. 7
Henvisningen i lovforslaget er ved en redaktionel fejl blevet
anført med forkert nummer. Den korrekte henvisning er til § 52, nr. 8.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
René Skau Björnsson (S)
Pia Gjellerup (S)
Frode Sørensen (S)
fmd.
Rasmus Prehn (S)
Ole Stavad (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Poul Henrik Hedeboe
(SF)
Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 149
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2
Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget
3
Resultat af forelæggelse af muligheden for anvendelse af
digitale lønsedler for et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler
4
Materiale fra L 10 (Revision af reglerne om
gældssanering)
5
1. udkast til betænkning
6
Ændringsforslag, fra skatteministeren
7
2. udkast til betænkning
8
Supplerende ændringsforslag til 2. behandling, fra
skatteministeren
9
3. udkast til betænkning
10
Supplerende ændringsforslag til 2. behandling, fra
skatteministeren
11
Henvendelse af 20/5-05 fra Michael Andersen, Viby
12
Kommentar til henvendelse fra Michael Andersen, fra skatteministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 149
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke kriterier ministeren vil opstille for
beskyttelsen af de socialt svage borgere med lave indkomster i forbindelse
med udarbejdelsen af bekendtgørelsen til dette lovforslag, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om kommunerne som kravsmyndighed fremover vil blive
hørt før et kommunalt krav, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om det er rimeligt, at små, private kreditorer, som
følge af lovforslagets udvidede og automatiserede lønindholdelse, får
vanskeligere ved at få deres tilgodehavender tilbagebetalt, jf. høringssvaret
fra Domstolsstyrelsen, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorfor ministeren vil ændre betingelserne for
at få eftergivelse, så de bliver magen til betingelserne for at få
gældssanering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om eftergivelse helt eller delvis af offentlig gæld,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvad der ligger i ordlyden i forslaget til ny §
15, stk. 2, nr. 1 i opkrævningsloven, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
7
Spm. om at kommentere artiklen »Ingen vej ud« i bladet
Tænk, marts 2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om at uddybe svar vedrørende betalingsevnevurdering
i forhold til lønindholdelse ud over 20 pct., til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorfor ministeren foreslår, at bestemmelsen i
den nuværende kildeskattelov § 73, stk. 3, 4. pkt., ikke skal opretholdes,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren vil udnytte sin bemyndigelse i den
foreslåede nye ordlyd af § 73, stk. 3, i kildeskatteloven, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om regeringen har tænkt sig at afsætte midler til,
at Forbrugerstyrelsen løbende kan ajourføre det normalbudget, der ligger til
grund for betalingsevneberegningen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
12
Spm., om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 fortsat
vil være gældende med hensyn til offentlig gældsinddrivelse, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
13
Spm., om der med lovforslaget sker nogen ændringer med
hensyn til reglerne for inddrivelse og eftergivelse af studiegæld, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om ægtefællers/samleveres økonomiske forhold vil
blive inddraget i betalingsevneberegningen af skyldneren, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
15
Spm. om at uddybe den foreslåede nye formulering af
kildeskattelovens § 73, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
16
Spm., om en skyldner fortsat vil kunne pålægges at
fremlægge oplysninger om ægtefælles/samlevers økonomiske forhold, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvordan samspillet bliver mellem lønindeholdelse
og modregning i børnechecken, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om ophævelsen af § 21 i lov om underholdsbidrag, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og
skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S og RV.
Spørgsmål 1:
Hvilke kriterier vil
ministeren opstille for beskyttelsen af de socialt svage borgere med lave
indkomster
i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen til dette lovforslag?
Svar:
Med henblik
på at beskytte de socialt svage borgere vil der i bekendtgørelsen blive
fastsat
nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderes at være betalingsevne i
relation til afgørelser om lønindeholdelse som træffes på baggrund af
nettoindkomsten. De nedre nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår
der vurderes at være betalingsevne, vil tage udgangspunkt i
kontanthjælpsniveauet
efter skat for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, og
de
vil blive justeret i takt med kontanthjælpsniveauet.
Det vil
herudover blive fastsat, at indeholdelsesprocenten er stigende med
nettoindkomsten, således at den er nul for indkomster på eller under
kontanthjælpsniveauet og herefter er stigende med nettoindkomsten i
overensstemmelse med, at betalingsevnen alt andet lige er stigende med
nettoindkomsten
og således at høje indeholdelsesprocenter er forbundet med høje
nettoindkomster. Det vil også herved blive sikret, at der altid er et
økonomisk
incitament til at opnå beskæftigelse – også for kontanthjælpsmodtagere -
eller
anden lønfremgang, hvilket ikke er situationen, hvis
lønindeholdelsesprocenten
alene fastsættes på baggrund af en betalingsevnevurdering, da denne ved
uændrede udgifter vil resultere i en tilsvarende forhøjelse af
indeholdelsesprocenten.
Da de
foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan være forældede, således
at man ikke i alle situationer kan være sikker på, at den pågældende skyldner
ikke modtager f.eks. kontanthjælp, vil der også blive anvendt oplysninger fra
de såkaldte MIA-indberetninger til at sikre, at der ikke udsendes
lønindeholdelsesvarsel til modtagere af kontanthjælp, førtidspension og
folkepension.
Dermed sikres det også, at svage borgere i denne gruppe, for hvem det kan
være
vanskeligt at udfylde et budgetskema, ikke uden dyberegående sagsbehandling
og
evt. kontakt med de sociale myndigheder i den pågældende kommune bliver
lønindeholdt.
De socialt
svage borgere vil derfor som hovedregel blive holdt ude i forbindelse med
lønindeholdelse og anden inddrivelse. Det vil dog f.eks. på baggrund af
oplysninger fra kommunen være muligt at udtage en sag til dyberegående manuel
behandling med henblik på at foretage en konkret betalingsevnevurdering efter
de regler, som også fastsættes i bekendtgørelsen, og som vil tage
udgangspunkt
justitsministerens bekendtgørelse vedr. gældssanering, jf. besvarelsen af
spørgsmål 10, således at det også herigennem sikres, at der tages de
nødvendige
sociale hensyn. Dette vil dog kun være relevant i helt særlige situationer,
f.eks. hvis kontanthjælpsmodtageren er over 25 år og hjemmeboende og derfor
har
en forhøjet betalingsevne på grund af lave eller ingen boligudgifter.
Jeg kan
herudover henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 9.
Spørgsmål 9:
Ministeren
bedes oplyse, hvorfor han foreslår at bestemmelsen i den nuværende
kildeskattelovs § 73, stk. 3, 4. pkt. »Ved indeholdelse med mere end 15 pct.
skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om at
der overlades skatteyderen de nødvendige midler« ikke skal opretholdes og om
ministeren har tænkt sig at sikre tilsvarende regler i den bekendtgørelse
ministeren får bemyndigelse til at udstede?
Svar:
Baggrunden
for, at det i spørgsmålet nævnte citat fra kildeskatteloven ikke opretholdes
er, at det kan give indtryk af, at lønindeholdelse med 15 procent eller
derunder er en mindre alvorlig sag end lønindeholdelse med over 15 procent,
idet der kun ved lønindeholdelse over 15 procent skal foreligge sikre
oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.
Dette mener
jeg imidlertid ikke, er tilfældet, idet en lønindeholdelse med 10 procent i
en
nettoindkomst på 130.000 kr. kan have langt mere vidtrækkende konsekvenser
for
skatteyderen og dennes familie end en lønindeholdelse på 20 procent i en
nettoindkomst på 190.000 kr. Derfor skal der efter min mening i alle tilfælde
sikres de samme oplysninger, uanset hvilken procent der indeholdes med.
Herudover
skal ophævelsen også ses i sammenhæng med, at det foreslås, at
indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomsten og at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og
indeholdelsesprocenten. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.2.3. vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for
den praksis med automatiserede forslag til lønindeholdelser, som efter
gældende
regler udarbejdes udfra objektive kriterier og på baggrund af de foreliggende
oplysninger om indkomster m.v.
Som det
fremgår af bemærkningerne, vil der blive fastsat nærmere regler om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse på
baggrund af skyldnerens nettoindkomst, hvis skyldneren ikke reagerer på et
varsel om lønindeholdelse eller giver fyldestgørende oplysninger. De
foreliggende oplysninger om indkomster kan være oplysninger fra årsopgørelsen
eller oplysninger afgivet i forbindelse med frivillig forskudsregistrering.
Nettoindkomsten i relation til den maskinelle lønindeholdelse er i princippet
bruttoindkomsten plus positiv kapitalindkomst, fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag,
SP-bidrag (midlertidigt suspenderet), ATP og skat.
Det fremgår endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden
forinden iværksættelse af lønindeholdelse skal underrette skyldneren om, at
lønindeholdelse påtænkes iværksat, og om den procent, der agtes indeholdt
med.
Skyldneren skal endvidere oplyses om, at indeholdelsesprocenten kan ændre
sig,
hvis indkomstforholdene ændres. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal
endvidere
gøre skyldneren bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, og skal
opfordre skyldneren til inden for en rimelig frist at fremkomme med
yderligere
oplysninger om sine aktuelle økonomiske og familiemæssige forhold
(budgetskema)
til brug for vurderingen af betalingsevnen. Fremkommer skyldneren ikke med
yderligere oplysninger, eller giver oplysningerne ikke
restanceinddrivelsesmyndigheden
grundlag for at ændre den påtænkte afgørelse, skal skyldneren underrettes om,
at lønindeholdelse iværksættes.
Indeholdelsesprocenten
vil endvidere blive gradueret efter nettoindkomsten, således at
indeholdelsesprocenten
er stigende med nettoindkomsten. Herved tages der hensyn, til at
betalingsevnen
alt andet lige er stigende med nettoindkomsten. Der vil endvidere blive
fastsat
nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderes at være betalingsevne. De
nedre
nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår der vurderes at være
betalingsevne, vil tage udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet efter skat for
enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn.
Da de
foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan være forældede, således
at man ikke i alle situationer kan være sikker på, at den pågældende skyldner
ikke modtager f.eks. kontanthjælp, vil der også blive anvendt oplysninger fra
de såkaldte MIA-indberetninger til at sikre, at der ikke udsendes
lønindeholdelsesvarsel til modtagere af kontanthjælp, førtidspension og
folkepension.
Dermed sikres det også, at svage borgere i denne gruppe, for hvem det kan
være
vanskeligt at udfylde et budgetskema, ikke uden dyberegående sagsbehandling
og
evt. kontakt med de sociale myndigheder i den pågældende kommune bliver
lønindeholdt.
Lønindeholdelse
på baggrund af nettoindkomsten anvendes kun, når hverken
restanceinddrivelsesmyndigheden
eller skyldneren finder, at der er behov for en individuel vurdering. Finder
skyldneren, at der ved en lønindeholdelse, der er fastsat ud fra
nettoindkomsten, ikke er overladt tilstrækkelige midler, vil skyldneren kunne
indsende et budgetskema, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden vil
foretage
en konkret vurdering af omfanget af lønindeholdelsen. På samme måde kan
restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, at lønindeholdelsen skal fastsættes ud
fra en konkret vurdering. Det kan ske i særlige tilfælde, hvor
lønindeholdelse
ud fra standardsatserne for nettoindkomsten ikke vil føre til indfrielse af
gælden indenfor rimelig tid. Eksempelvis kan der være tale om børnebidrag,
hvor
bidraget forudsættes betalt indenfor rammerne af de fastsatte minimumsgrænser
for nettoindkomster. Et andet eksempel er afvikling af store gældsposter,
hvor
budgettet skal anvendes til at afklare, om der er mulighed for at indeholde
mere end de standardiserede indeholdelsesprocenter resulterer i, eller om der
er belæg for, at skyldneren får indledt en eftergivelsessag.
Jeg kan yderligere henvise til afsnit 2.1.2.3.
i de almindelige bemærkninger.
Spørgsmål 14:
Ministeren
bedes redegøre for i hvilket omfang ægtefæller/samlevendes økonomiske forhold
vil blive inddraget i betalingsevneberegningen i forhold til skyldneren,
såfremt skyldneren ikke selv ville have betalingsevne men kun får det, fordi
man forudsætter at ægtefælle/samlever bidrager til betaling af skyldnerens
gæld.
Svar:
I
relation til afgørelser om lønindeholdelse som træffes på baggrund af
nettoindkomsten, jf. min besvarelse af spørgsmål 9, vil der indtil videre
blive
taget udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst, og her vil det kun være når
skyldneren selv påberåber sig særlige hensyn på grund af familiære
forpligtelser, at der vil blive foretaget en egentlig betalingsevnevurdering
som involverer hele husstanden. Det er dog hensigten, at der i forbindelse
med
udviklingen af det nye inddrivelsessystem med forventet idriftsættelse 1.
halvår af 2007 også i relation til disse afgørelser skal tages udgangspunkt i
husstandsprincippet i overensstemmelse med den nuværende praksis på bl.a.
skatteområdet.
Herudover
vil der i sager som udtages til dyberegående sagsbehandling af
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på at foretage en konkret
betalingsevnevurdering f.eks. for at sikre tilpas afvikling af gælden være
mulighed for i fuldt omfang at inddrage en ægtefælles eller samlevers
økonomiske forhold i betalingsevnevurderingen. Dette er som nævnt i øvrigt i
overensstemmelse med den nuværende praksis på bl.a. skatteområdet.
Spørgsmål 15:
Ministeren
bedes uddybe den foreslåede nye formulering af kildeskattelovens § 73, stk.
3,
om at der skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens
underhold, kun skal forstås sådan at man skal være sikker på at skyldneren
kan
opfylde sine eventuelle forsørgerforpligtelser, men ikke omvendt skal forstås
sådan, at en ægtefælle/samlever i strid med de familieretlige regler kan
pålægges indirekte at betale på skyldnerens gæld således som praksis i nogle
tilfælde
er i dag.
Svar:
Jeg skal
indledningsvist gøre opmærksom på, at det i den gældende formulering af det
nævnte pkt. i kildeskattelovens § 73, stk. 3, hedder:
Ved pålæg om
indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og
familiens underhold.
Denne affattelse videreføres uændret i den nye formulering,
bortset fra at skatteyderen er ændret til skyldneren.
Jeg kan
herudover henvise til besvarelsen af spørgsmål 14 og 16.
Spørgsmål 16:
Ministeren
bedes oplyse om en skyldner fortsat vil kunne pålægges at fremlægge
oplysninger
om ægtefælle/samlevers økonomiske forhold, eller om man fremover alene vil se
på skyldnerens økonomiske forhold, så længe han/hun ikke selv påberåber sig
særlige hensyn på grund af familiære forpligtelser.
Svar:
Jeg kan oplyse, at det også fremover vil være muligt, efter en konkret
vurdering at pålægge skyldner at fremlægge oplysninger om ægtefælle/samlevers
økonomiske forhold.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (6. april 2005) - L 149 Retsinformation · 6. april 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) Retsinformation · 31. maj 2005
- Betænkning over I. Forslag til skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 23. september 2005
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) Retsinformation · 6. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) Retsinformation · 16. marts 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samt initiativer mod sort arbejde m.v.) Retsinformation · 5. juni 2012