Vedrørende en kommunes begrænsning af en borgers adgang til at rette henvendelse til kommunen, kommunens tilkendegivelse om ikke at ville besvare henvendelser fra en borger samt inhabilitet for kommunens juridiske rådgiver.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedrørende en kommunes
begrænsning af en borgers adgang til at rette henvendelse til kommunen,
kommunens tilkendegivelse om ikke at ville besvare henvendelser fra en borger
samt inhabilitet for kommunens juridiske rådgiver.
I to breve af 16. december 1997 har De klaget til indenrigsministeren over
en række forhold vedrørende Århus Statsamt og Silkeborg
Kommune. De har blandt andet klaget over to udtalelser af 10. december 1992
og 18. september 1996 fra Tilsynsrådet for Århus Amt
vedrørende Silkeborg Kommunes beslutning om at begrænse Deres
muligheder for at rette henvendelse til kommunens forvaltninger. De har
endvidere klaget over, at Århus Statsamt har afslået en anmodning
fra Dem om at få tildelt en ny sagsbehandler til behandlingen af Deres
sag ved Tilsynsrådet for Århus Amt.
De har i den forbindelse blandt andet anført, at De ikke kan
få fornøden vejledning og råd fra Silkeborg Kommune. De
har endvidere anført, at Tilsynsrådet for Århus Amt ikke
har indhentet alle akter fra Deres sager i Silkeborg Kommune.
Ved brev af 26. januar 1998 har indenrigsministeren bl.a. oplyst, at
Indenrigsministeriet ville undersøge Deres klage over
tilsynsrådets to udtalelser samt statsamtets afslag på at tildele
Dem ny sagsbehandler nærmere.
Indenrigsministeriet har nu afsluttet behandlingen af Deres sag.
Indenrigsministeriet har på baggrund af det i sagen oplyste
vedrørende omfanget og karakteren af Deres henvendelser til Silkeborg
Kommune ikke fundet grundlag for at antage, at kommunen ved at
fastsætte begrænsninger i Deres adgang til at rette telefonisk og
personlig henvendelse til kommunen har overskredet grænserne for
udøvelsen af det skøn, der tilkommer kommunen,
vedrørende nødvendigheden af at meddele begrænsninger,
eller at kommunen har forfulgt usaglige formål ved fastsættelsen
Læs alt
af begrænsningerne.
Indenrigsministeriet finder imidlertid, at Tilsynsrådet for
Århus Amt for så vidt angår de i Silkeborg Kommunes brev af
30. september 1992 fastsatte begrænsninger i Deres adgang til at rette
personlig henvendelse til Social- og Sundhedsforvaltningen burde have
foretaget nærmere undersøgelser med henblik på at
tilvejebringe det fornødne grundlag for en bedømmelse af, om
kommunen ved at meddele Dem et absolut forbud mod at rette personlig
henvendelse til Social- og Sundhedsforvaltningen havde overskredet
grænserne for udøvelsen af skønnet over
nødvendigheden af at meddele forbud.
Under hensyn til, at Silkeborg Kommune ved brev af 13. november 1992
ophævede forbudet mod, at De rettede personlig henvendelse til Social-
og Sundhedsforvaltningen, har Indenrigsministeriet ikke fundet anledning til
nu - mere end seks år senere - at anmode tilsynsrådet om at tage
dette spørgsmål op til fornyet behandling. Indenrigsministeriet
har i dag meddelt Tilsynsrådet for Århus Amt dette.
Såfremt det anførte i Silkeborg Kommunes brev af 25. maj 1992
om, at kommunen fremover i almindelighed ikke vil besvare unødvendige
og uretmæssige henvendelser fra Dem, skal forstås således,
at Silkeborg Kommune ikke vil besvare henvendelser fra Dem om diverse
forhold, som ikke vedrører sager, hvor kommunen har en pligt til at
træffe afgørelse i forhold til Dem eller at meddele Dem
oplysninger, herunder vejledning i henhold til forvaltningslovens § 7, giver
dette ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Såfremt den af kommunen tilkendegivne begrænsning i Deres
adgang til at rette henvendelse til kommunen derimod skal forstås
således, at begrænsningen ikke kun gælder tilfælde,
hvor Silkeborg Kommune ikke er forpligtet til at træffe
afgørelse i forhold til Dem eller meddele Dem oplysninger, herunder
vejlede Dem, jf. forvaltningslovens § 7, er begrænsningen efter
Indenrigsministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt præciseret
til at vedrøre en eller flere konkrete sager eller bestemte,
nærmere angivne og konkret afgrænsede emner. Det bemærkes i
den forbindelse, at Silkeborg Kommune i brevet alene nævner et
nærmere angivet emne - Deres påstande mod Deres tidligere mand -
som kommunen ikke længere vil besvare henvendelser
vedrørende.
Den tvivl vedrørende forståelsen af det anførte, som
Silkeborg Kommunes brev af 25. maj 1992 kan give anledning til,
medførte, at Tilsynsrådet for Århus Amt i dets udtalelse
af 10. december 1992 påpegede, at Silkeborg Kommune efter at have
modtaget en henvendelse fra Dem, skulle tilkendegive over for Dem, om
henvendelsen var at betragte som unødvendig eller uretmæssig.
Indenrigsministeriet kan tilslutte sig tilsynsrådets udtalelse og
forudsætter, at Silkeborg Kommune har efterlevet dette siden.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse har Silkeborg Kommune berettiget
kunne afvise at besvare Deres henvendelser med anmeldelser af forskellige
forhold, hvorved Deres tidligere mand efter Deres opfattelse har
overtrådt lovgivningen, samt henvendelser vedrørende to
skoleerklæringer.
I det omfang De i øvrigt måtte finde, at Silkeborg Kommune
uberettiget har undladt at besvare konkrete henvendelser fra Dem
vedrørende spørgsmål, som kommunen efter det nedenfor i
Indenrigsministeriets udtalelse anførte vil være forpligtet til
at besvare, skal Indenrigsministeriet henvise Dem til at rette fornyet
henvendelse til Silkeborg Kommune herom og derefter eventuelt til
Tilsynsrådet for Århus Amt.
Sådanne konkretiserede klager over manglende besvarelse af bestemte,
nærmere angivne henvendelser fra Dem vil kunne danne grundlag for, at
tilsynsrådet fra Silkeborg Kommune indhenter sagsakter i de(n) konkrete
sag(er) med henblik på en undersøgelse af, hvorvidt kommunen
berettiget har kunnet beslutte ikke at besvare disse henvendelser.
Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at hvis der er en
særlig klageinstans, som kan tage stilling til klager over en kommunes
afgørelse i den sag, som en henvendelse vedrører, vil denne
klageinstans normalt også kunne tage stilling til kommunens opfyldelse
af vejledningspligten. Et tilsynsråd vil i sådanne tilfælde
ikke have mulighed for at tage stilling til klager over en kommunes manglende
besvarelse af en henvendelse.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse har separations- og
skilsmissesagen, hvori Advokat Poul Gudberg efter det oplyste har
repræsenteret Deres tidligere mand i byretten, en sådan
sammenhæng med den sag, hvori De har klaget til Silkeborg Kommune over,
at Skægkærskolen og Lemming Skole efter anmodning fra Deres
tidligere mand har udstedt to erklæringer vedrørende Deres
tidligere mands deltagelse i samarbejdet mellem skole og hjem, at Silkeborg
Kommune ved behandlingen af Deres klage ikke burde have indhentet juridisk
bistand fra advokat Poul Gudberg.
Uanset at Indenrigsministeriet er enigt i det i Tilsynsrådet for
Århus Amts brev af 7. januar 1993 anførte, hvorefter det klart
falder uden for tilsynsrådets kompetenceområde at tage stilling
til advokat Poul Gudbergs hverv som advokat for henholdsvis Deres tidligere
ægtefælle og Silkeborg Kommune, finder ministeriet således,
at tilsynsrådet burde have meddelt Silkeborg Kommune, at kommunen ikke
var berettiget til i den pågældende sag at indhente juridisk
bistand fra advokat Poul Gudberg, idet han måtte anses for at
være inhabil i sagen.
Vedrørende Århus Statsamts beslutning af 2. december 1997,
hvorved statsamtet afslog at imødekomme Deres ønske om at
få tildelt en ny sagsbehandler finder Indenrigsministeriet på
baggrund af en samlet vurdering af omstændighederne i Deres sag ikke,
at der er grundlag for at tilsidesætte statsamtets beslutning.
Indenrigsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at den
pågældende sagsbehandler, Jesper Thumand, den 1. juni 1998 blev
udnævnt til kontorchef ved Århus Statsamt med bl.a.
tilsynsrådet som en del af sit ansvarsområde, og at Deres sag ved
genoptagelse i tilsynsrådets sekretariat derfor formentlig vil blive
behandlet af en ny fuldmægtig. Jesper Thumand vil imidlertid som
kontorchef i sekretariatet for tilsynsrådet fortsat kunne
beskæftige sig med Deres sag.
Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere
begrundelse for Indenrigsministeriets opfattelse.
Sagens baggrund:
Det fremgår af sagen, at De har rettet en lang række
henvendelser til Silkeborg Kommune vedrørende mange forskellige
forhold.
I brev af 9. januar 1992 til Silkeborg Kommune klagede De bl.a. over to
erklæringer udstedt af lærere ved Skægkærskolen og
Lemming Skole i forbindelse med Deres skilsmissesag, samt over at Silkeborg
Kommune i forbindelse med behandlingen af Deres tidligere klager
vedrørende dette forhold havde indhentet en juridisk vurdering i sagen
fra advokat Poul Gudberg, som havde repræsenteret Deres tidligere mand
ved separations- og skilsmissesagens behandling i byretten.
I brev af 11. marts 1992 til Dem anførte Silkeborg Kommune på
baggrund af Deres klage over de to erklæringer udstedt af lærere
ved Skægkærskolen og Lemming Skole bl.a., at kommunens
undervisnings- og kulturforvaltning tidligere havde benyttet advokat Poul
Gudberg til afklaring af juridiske spørgsmål, og at det ikke
beroede på accept fra Dem, når kommunen havde ønsket
advokat Poul Gudbergs juridiske vurdering.
Silkeborg Kommune meddelte Dem ved brev af 25. maj 1992 kommunens
beslutning om at begrænse Deres muligheder for at rette henvendelse til
kommunens forvaltninger. Silkeborg Kommunes brev var sålydende:
"HENVENDELSER TIL SILKEBORG KOMMUNE. Kommunens direktion har
drøftet Deres brev af 20. februar 1992 og Deres øvrige
personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser til kommunens
forvaltninger og afdelinger.
Baggrunden er, at Deres henvendelser har taget et sådant omfang og i
nogle tilfælde er af en sådan karakter, at de udgør en
unødvendig og uacceptabel arbejds- og ressourcemæssig belastning
for kommunen og dens personale.
Direktionen har besluttet, at kommunen ikke længere skal bruge tid
og ressourcer på at besvare Deres mange unødvendige henvendelser
og beklagelser.
Derfor bliver Deres mulighed for at henvende Dem til Silkeborg kommune
begrænset. Det gælder både hvad De kan henvende Dem om,
hvem De kan henvende Dem til og uanset om De henvender Dem skriftligt eller
mundtligt.
Det skal understreges, at det hermed ikke er meningen at afskære Dem
fra at foretage nødvendige og retmæssige henvendelser til
kommunen. De vil således fortsat kunne henvende Dem til f.eks. social-
og sundhedsforvaltningen om hjælp af den ene eller anden art.
Men hvis De udover disse nødvendige og retmæssige
henvendelser ønsker at kontakte kommunen, skal De i fremtiden henvende
Dem til kontorchef Hanne Lindgaard, undervisnings- og
kulturforvaltningen.
Der skal dog være tale om ganske særlige forhold, før
kommunen vil besvare Deres eventuelle henvendelser og beklagelser. De kan
altså ikke i almindelighed forvente svar på sådanne
henvendelser.
Hvis De henvender Dem til andre ansatte med beklagelser, har disse
tilladelse til at afvise Deres henvendelser.
Er De ikke tilfreds med en af kommunens afgørelser, må De
benytte de klageregler, der gælder i den konkrete sag. Muligheden for
klage vil være oplyst i forbindelse med afgørelsen.
I vidt omfang er det de enkelte udvalg og forvaltninger, som træffer
afgørelse i enkeltsager. De kan derfor normalt ikke klage til
Økonomiudvalget og byrådet. På det sociale område
fremgår det af lovgivningen, at sager om ydelser m.v. til
enkeltpersoner ikke kan behandles i byråd eller
Økonomiudvalg.
Med hensyn til Deres klager over kommunens sagsbehandling har
byrådet som meddelt i brev af 11. marts 1992 ikke fundet grundlag for
at kritisere den sagsmæssige behandling af Deres forhold.
De vil ikke få yderligere svar på Deres brev af 20. februar
1992. Silkeborg kommune vil i forlængelse af dette brev ikke bruge tid
og ressourcer på at besvare Deres gentagne påstande mod Deres
tidligere mand."
Ved brev af 30. september 1992 til Dem tilkendegav Silkeborg Kommune, at
De ikke længere måtte møde personligt i social- og
sundhedsforvaltningen. Silkeborg Kommunes brev var sålydende:
"I anledning af Deres grove optræden overfor medarbejdere ved Deres
henvendelse til socialforvaltningen d.d. - og ved tidligere lejligheder - ser
man sig nødsaget til at nægte Dem at henvende Dem personligt i
socialforvaltningen fremover.
Deres ansøgninger bedes for eftertiden fremsendt skriftligt,
hvorefter De vil få skriftlig afgørelse derpå.
Udbetaling af hjælp vil kunne finde sted ved overførsel af
bevilget hjælp til en bankkonto, hvorfor De bedes indsende konto nr.
hertil snarest.
De vil snarest få svar på Deres henvendelse til
socialudvalgsformanden d.d. om blandt andet boligspørgsmålet.
Politimesteren er orienteret ved kopi af foranstående.
Vedlagt tilbagesendes 1 skrivelse fra teknisk Skole."
Ved breve af 15. juni 1992 og senere rettede De henvendelse til
Tilsynsrådet for Århus Amt vedrørende Silkeborg Kommunes
beslutning af 25. maj 1992 om at begrænse Deres muligheder for at rette
henvendelse til kommunens forvaltninger.
Ved brev af 3. november 1992 til Dem afslog socialudvalgsformand Lena
Kolding en anmodning fra Dem om et møde den 4. november 1992 med
socialudvalgsformanden på dennes kontor, idet hun henviste til
Silkeborg Kommunes brev af 30. september 1992 og anmodede Dem om at fremsende
eventuelle spørgsmål, ansøgninger m.v. skriftligt.
Den 4. november 1992 havde De en samtale med socialudvalgsformanden
på borgmesterkontoret.
Ved brev af 13. november 1992 til Dem fastholdt Silkeborg Kommune
beslutningen om, at De ikke længere måtte møde personligt
i social- og sundhedsforvaltningen, men oplyste, at personligt møde
med socialudvalgsformanden fortsat kunne finde sted efter forudgående
aftale med denne. Silkeborg Kommunes brev var sålydende:
"Ved vor samtale på borgmesterkontoret den 4. november 1992 blev det
lovet Dem, at spørgsmålet om Deres fremmøde i social- og
sundhedsforvaltningen ville blive taget op til drøftelse. De anmodede
tillige om, at kopi af lejekontrakt vedrørende Deres tidligere
ægtefælles ejendom, XXX, måtte blive tilstillet Viborg
Statsamt. Den af Dem afleverede fotokopi af denne lejekontrakt er returneret
til Dem efter ønske den 11. november 1992.
Boligstøttekontoret har oplyst, at man derfra tidligere, på
anmodning fra Viborg Statsamt, har fremsendt kopi af omhandlede lejekontrakt,
hvorfor man ikke foretager sig videre i den anledning.
Efter drøftelse med forvaltningen må jeg fastholde
beslutningen i skrivelse til Dem af 30. september 1992, om at De ikke
møder personligt i social- og sundhedsforvaltningen, men retter
skriftlig eller telefonisk henvendelse dertil.
De vil fortsat, efter forudgående aftale med mig kunne aftale et
møde, som dog vil finde sted et andet sted på rådhuset. De
vil også efter forudgående aftale kunne få udbetalt
kontanthjælp ved rådhusets kasse.
Med hensyn til aktindsigt er Deres bistandssag den 22. juni 1992
gennemgået med Dem, og De har løbende fået tilsendt
fotokopi af sagens akter. Deres ansøgning om aktindsigt er
således imødekommet."
I Tilsynsrådet for Århus Amts udtalelse af 10. december 1992
vedrørende Deres klage er blandt andet anført
følgende:
"Forelagt sagen har Silkeborg Byråd i en skrivelse at 30. september
1992 bl.a. udtalt:
"at det er fundet nødvendigt at indføre visse
begrænsninger med hensyn til pågældendes unødvendige
henvendelser og beklagelser til kommunen. Begrænsningerne gælder
ikke nødvendige og retmæssige henvendelser."
XXX har endvidere gjort gældende, at kommunen ikke har givet hende
klagevejledning i forbindelse med afgørelsen af 25. marts 1992.
Sekretariatets bemærkninger:
Forvaltningsloven indeholder ikke bestemmelser, der direkte regulerer
spørgsmålet om borgernes ret til at henvende sig til en
offentlig myndighed. Forvaltningsloven indeholder imidlertid i § 7 en
bestemmelse hvorefter en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal
yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om
spørgsmål indenfor myndighedens sagsområde, og der kan
næppe være tvivl om, at det må følge af almindelige
forvaltningsretlige principper, at enhver borger som udgangspunkt må
have uhindret adgang til personligt, telefonisk eller skriftligt at henvende
sig til kommunen vedrørende kommunale forhold.
Det der således er spørgsmålet her er, om de
begrænsninger Silkeborg kommune har lagt for XXXs adgang til at
henvende sig til kommunen, er i strid med den forudsatte uskrevne regel.
En sag af lignende karakter har været forelagt Folketingets
Ombudsmand, som i en skrivelse af 26. marts 1991 efter at have refereret
henholdsvis kommunens, tilsynsrådets og Indenrigsministeriets stilling
til sagen, ikke ses at have taget afstand fra indenrigsministeriets
beskrivelse af de overvejelser, der kan føre til en nødvendig
indskrænkning i borgernes frie adgang til henvendelse til at rette
henvendelse til den kommunale forvaltning.
Fotokopi af Folketingets Ombudsmands skrivelse vedlægges som bilag
til dagsordenen. Indenrigsministeriet tilkendegav bl.a. følgende:
"I tilfælde, hvor en borgers henvendelser til kommunen antager en
sådan karakter og et sådant omfang, at de udgør en
væsentlig belastning for den kommunale administration, kan en kommune
dog efter ministeriets opfattelse ikke være afskåret fra at
træffe fornødne foranstaltninger med henblik på at
begrænse borgerens adgang til at rette henvendelse til kommunen.
De begrænsninger, der i denne forbindelse kan fastsættes,
må alene forfølge saglige formål og ikke have en mere
indgribende karakter, end hvad der i det konkrete tilfælde må
anses for nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til
kommunens personale m.v. og ressourcer i øvrigt. Det forudsættes
endvidere, at tilfælde, der er ens, behandles på samme
måde.
Endvidere må det antages, at der ikke kan fastsattes sådanne
begrænsninger i en borgers adgang til at rette henvendelse til
kommunen, at denne udelukkes fra dagligt at kunne opnå telefonisk
kontakt med kommunen i dennes ekspeditionstid af hensyn til pludseligt
opståede problemer, som vedrører et kommunalt anliggende. Dette
afskærer dog ikke kommunen fra at bestemme, at henvendelse til kommunen
altid skal ske gennem en bestemt kontaktperson i den kommunale forvaltning,
forudsat at borgeren herved kan komme i kontakt med kommunen inden for hele
ekspeditionstiden. Endvidere kan varigheden af kontakten begrænses til
den tid, der medgår til at afgive og modtage de fornødne
oplysninger.
Ligeledes må en borger altid kunne henvende sig skriftligt til
kommunen om sager, der vedrører kommunale anliggender. For så
vidt angår personligt fremmøde kan det bestemmes, at dette kun
kan ske efter forudgående aftale, og varigheden af et fremmøde
kan begrænses til den tid, der medgår til at afgive og modtage de
fornødne oplysninger."
Indenrigsministeriet tilføjer,
"at det må tilkomme kommunen at skønne over, hvorvidt det er
påkrævet at meddele et sådant påbud til en borger, og
at den kommunale tilsynsmyndighed kun vil kunne gribe ind overfor kommunen i
tilfælde, hvor kommunen klart har overskredet grænserne for
udøvelsen af dette skøn."
XXXs stilling i forhold til Silkeborg kommune er efter de to meddelelser
af henholdsvis 25. maj og 30. september/13. november 1992 den, at
nødvendige og retmæssige henvendelser kan ske til kommunen ved
personlig, skriftlig, eller telefonisk henvendelse - bortset fra
socialforvaltningen, hvor personligt fremmøde forudsætter
telefonisk aftale herom.
Andre henvendelser, uanset om disse er telefoniske eller skriftlige, sker
til en bestemt kontorchef i undervisnings- og kulturforvaltningen.
Som sagen foreligger oplyst, finder sekretariatet ikke, at der er grundlag
for at fastslå, at kommunen med urette har skønnet at kunne
fastsætte begrænsninger for XXXs henvendelser til kommunen.
Sekretariatet lægger herved vægt på, dels at alle
nødvendige og retmæssige henvendelser fortsat kan ske til
kommunen - dels at personlige henvendelser til socialforvaltningen
forudsætter aftale herom således at begrænsningerne ikke
generelt findes at være urimeligt vidtgående.
Henset til de overvejelser, som Indenrigsministeriet har fremført i
den af Ombudsmanden behandlede sag, finder sekretariatet dog anledning til
særligt at bemærke, at det ikke kan afvises, at klageren konkret
kan være usikker på om en henvendelse er nødvendig eller
retmæssig. Efter sekretariatets opfattelse må afgørelsen
herom i første række træffes af kommunen. Det betyder at
kommunen efter at have modtaget en henvendelse fra XXX, må tilkendegive
over for denne, om henvendelsen er at betragte som unødvendig eller
uretmæssig, og derfor ikke vil blive undergivet yderligere behandling.
Der må dog naturligvis bortses fra tilfælde, hvor henvendelsen
åbenbart for enhver savner relation til kommunale anliggender.
Særligt for så vidt angår spørgsmålet om
personligt møde med socialforvaltningen efter forudgående
telefonisk aftale, og henvendelse til socialforvaltningen i det hele taget
forudsættes, at XXX indenfor normal ekspeditionstid rent faktisk kan
opnå telefonisk forbindelse med socialforvaltningen med henblik
på at rejse et pludseligt opstået problem.
For så vidt angår spørgsmålet om klagevejledning
i relation til de omhandlede beslutninger, bemærkes, at bestemmelsen i
forvaltningslovens § 25 kun indeholder pligt til at oplyse om klageadgang,
hvis en sådan består. I dette tilfælde er der ikke nogen
klageadgang, og det antages, at kommunale myndigheder ikke i forbindelse med
afgørelser, hvor der ikke består nogen klageadgang, er
forpligtet til at oplyse om mulighed for at indbringe spørgsmål
om overholdelse af gældende ret til tilsynsmyndighederne. Begrundelsen
herfor er, at tilsynsmyndigheden (Tilsynsrådet) ikke er en egentlig
klageinstans, og principielt kun behandler sager af egen drift.
Beslutning:
Tilsynsrådet henholder sig i det hele til sekretariatets
bemærkninger."
I brev af 7. januar 1993 til Dem meddelte Tilsynsrådet for
Århus Amt bl.a., at det klart faldt uden for tilsynsrådets
kompetenceområde at tage stilling til advokat Poul Gudbergs hverv som
advokat for henholdsvis Deres tidligere ægtefælle og Silkeborg
Kommune.
Ved breve af 4. juni og 1. november 1993 til Dem meddelte Silkeborg
Kommune navnene på de personer, som De skulle kontakte ved henvendelser
til Silkeborg Kommune, idet kommunen i øvrigt fastholdt de
retningslinier, som blev meddelt Dem ved breve af 25. maj og 30. september
1992. Det er dog i brevet af 1. november 1993 anført, at samtlige
henvendelser fra Dem fremover skal rettes til kontaktpersonen, der enten selv
vil besvare Deres nødvendige og retmæssige henvendelser eller
sikre, at de behandles det rigtige sted, og at De får svar
herpå.
I brev af 26. februar 1996 til Indenrigsministeriet fremsendte Den Sociale
Ankestyrelse på Deres anmodning bl.a. kopi af Deres breve af 20.
november og 21. december 1995 samt 10. januar 1996 til Silkeborg Kommune,
hvori De klagede over, at socialdirektør Ellen Dall nægtede at
besvare Deres skriftlige henvendelser, at De blev nægtet adgang til at
møde i socialforvaltningen med Deres søn, samt at De blev
nægtet aktindsigt i Deres journal i socialforvaltningen.
Indenrigsministeriet fremsendte ved brev af 11. marts 1996 de af Den Sociale
Ankestyrelse fremsendte sagsakter til Tilsynsrådet for Århus Amt
til videre foranstaltning.
Tilsynsrådet for Århus Amt har i udtalelse af 18. september
1996 taget stilling til Deres klage. I tilsynsrådets udtalelse er
blandt andet anført følgende:
"I skrivelser af 4. juni 1993 og 1. november 1993 har Silkeborg kommune
meddelt XXX navnene på de personer, som denne må kontakte ved
henvendelser til Silkeborg kommune, idet man i øvrigt har fastholdt de
retningslinier, som er meddelt i afgørelserne af 25. maj og 30.
september 1992.
XXXs stilling i forhold til Silkeborg kommune er således fremdeles
den, at nødvendige retmæssige henvendelser kan ske til kommunen
ved personlig eller skriftlig henvendelse - bortset fra socialforvaltningen,
hvor personligt fremmøde forudsætter forudgående
telefonisk aftale herom. Alle andre henvendelser uanset om disse er
telefoniske eller skriftlige sker til en navngiven kontaktperson.
I forbindelse med en klage til Den sociale Ankestyrelse anmodede XXX
Indenrigsministeriet om at tage sagen om hendes henvendelsesmuligheder til
Silkeborg kommune op til behandling.
Indenrigsministeriet har med skrivelse af 11. marts 1996 fremsendt sagen
til Tilsynsrådet til behandling.
Således foranlediget har Tilsynsrådets sekretariat anmodet
Silkeborg Kommune om en udtalelse hertil.
I skrivelse af 23. april 1996 meddeler Silkeborg byråd, at Silkeborg
Kommune fastholder de retningslinier der er meddelt XXX i de 4 omhandlede
skrivelser at henholdsvis 25. maj og 30. september 1992 samt 4. juni og 1.
november 1993. Kommunen tilføjer, at retningslinierne senest er
fastholdt overfor XXX i en skrivelse af 25. marts 1996 med angivelse af
navnet på en ny kontaktperson.
Det fremgår af sidstnævnte skrivelse, at samtlige henvendelser
til kommunen nu fra XXXs side skal ske til en navngiven afsnitsleder, N.N. i
socialforvaltningen. Kommunen anfører, at samtlige henvendelser vil
blive besvaret af denne eller ekspederet videre til rette vedkommende.
Kommunen anfører
"at de nødvendige retmæssige henvendelser, De måtte
have vedrørende andre spørgsmål end dem N.N. umiddelbart
tager sig af (henvendelser til øvrige forvaltninger end social- og
sundhedsforvaltningen) skal således også rettes til N.N., der
herefter vil sikre, at Deres henvendelse behandles det rigtige sted, og at De
får svar herpå. Andre ansatte har derfor tilladelse til at
undlade at besvare Deres direkte henvendelser til dem, ligesom kommunens
telefonomstilling har tilladelse til alene at stille Dem om til N. N. ".
Kommunen anfører endvidere, at XXX
"dog må afhente pension en gang månedlig på
pensionskontoret, også breve, kvitteringer og andre papirer til social-
og sundhedsforvaltningen kan afleveres." Endvidere anføres, at hvis
XXX ønsker en personlig samtale med afsnitsleder N.N. "kan dette ske
efter forudgående telefonisk aftale."
I redegørelsen til tilsynsrådet anfører byrådet,
at man forud for skrivelsen af 25. marts 1996 til XXX i kommunens direktion
drøftede dennes henvendelser til kommunen. Det er kommunens
opfattelse
"at hverken omfanget eller karakteren af XXXs henvendelser til kommunen er
ændret væsentligt. Silkeborg kommune opretholder derfor
beslutningen om at begrænse XXXs adgang til at rette henvendelse til
kommunalforvaltningen."
Efter sekretariatets anmodning om en nærmere uddybning af karakteren
og omfanget af XXXs henvendelser til kommunen, har Økonomiudvalget i
skrivelse af 15. august 1996 yderligere redegjort for sagen. Man har tillige
fremsendt en række udtalelser, skrivelser, journalark og andet fra
kommunens forvaltninger om erfaringer med kontakt med XXX.
Økonomiudvalget anfører
"at der fortsat er behov og grundlag for at opretholde begrænsningen
i XXXs kontaktmuligheder med kommunen, idet der må ofres
uforholdsmæssigt store ressourcer på hendes mange henvendelser,
og at de fleste må betegnes som unødvendige, herunder ofte en
gentagelse af tidligere henvendelser. Begrænsningerne har ikke hidtil
virket fuldt ud efter hensigten, da de ikke altid har været
håndhævet i tilstrækkelig grad."
Økonomiudvalget tilføjer, at brevet af 25. marts 1996
"tilsyneladende har haft en vis virkning, men det anses i øvrigt
for nødvendigt, at retningslinierne følges i fornødent
omfang, hvis kommunens administration og de ansatte skal have rimelige
vilkår i forhold til XXX."
I en skrivelse af 13. juni 1996 fra social- og sundhedsforvaltningen i
kommunen til Borgmesterkontoret anføres, at XXX efter 25. marts
1996
"oftere (henvender sig) til N.N., som er kontaktperson...... det
fremgår at XXX ikke fører en reel samtale med N.N., men at
telefonsamtalen for det meste indeholder ubehageligheder mod N.N. og ofte
også diverse trusler. Ledelsessekretariatet kontakt med XXX er ......
meget varierende fra flere daglige opkald til ca. 1 gang pr. uge. Karakteren
af samtalerne er meget forskellig, lige fra almindelige samtaler til
samtaler, der indeholder trusler mod ledere, kolleger og de ansatte i
ledelsessekretariatet. Truslerne er meget direkte."
I skattekontorets notat af 22. maj 1996 anføres det om forholdet
til XXX, at der siden 1990 har været
"et omfangsrigt antal skriftlige henvendelser, personlige henvendelser og
utallige telefonopringninger. Sidstnævnte har i perioder kunnet
opgøres til mere end 20 daglige opkald. Telefoniske henvendelser til
flere medarbejdere om samme problem førte til, at skattekontoret af
ressourcemæssige årsager udpegede en medarbejder som XXXs
særlige kontaktperson vedrørende skattespørgsmål.
Et tiltag XXX tog ilde op. En efterhånden oparbejdet aversion mod
skattekontoret, og den service, der efter XXXs opfattelse må kunne
kræves af kommunen har endvidere medført uforskammede og
chikanerende telefoniske henvendelser til såvel politikere som
kommunale embedsmænd. Således er økonomidirektør og
skattechef blevet meldt til politiet, som dog ikke har taget sagen
alvorligt".
I notat af den 29. maj 1996 oplyser leder af kommunens inkassoafdeling
Knud Morthensen, at der til afdelingen fra XXX i perioden fra 1. januar 1993
til 29. maj 1996 har været 30 henvendelser vedrørende forhold i
relation til inkasso. Det tilføjes, at en del henvendelser fra XXX til
inkasso ikke er registreret, idet det
"typisk er telefonsamtaler, hvor XXX giver udtryk for administrative
forhold/regler, der afviger fra hendes opfattelse at lov og orden".
I en skrivelse af 21. maj 1996 fra Børne og kulturdirektør
Frank Lauridsen til Borgmesterkontoret anføres, at XXX alene har
kontaktet Børne- og kulturforvaltningen ca. 2 gange siden 1. august
1995, idet begge henvendelser har været telefoniske. Samtalerne drejede
sig om aktindsigt.
I et notat udarbejdet på Borgmesterkontoret den 6. juni 1996
anføres, at der igennem 5 år har været henvendelser fra
XXX til Borgmesterkontoret. Henvendelserne har hovedsageligt været pr.
telefon, men der er også modtaget klageskrivelser, ligesom XXX har
henvendt sig personligt. Det fremgår, at der i perioder har været
5-10 telefoniske henvendelser om dagen. Det anføres i notatet, at
"XXX klager over behandlingen - både den personlige og den
skriftlige - på Silkeborg Kommune. Hun ønsker ikke omstilling
til en person, der kan være behjælpelig med de enkelte
problemstillinger, men vil udelukkende have svar fra borgmesteren og kun i
skriftlig udformning. XXXs optræden i telefonen er uforskammende og
chikanerende udtalelser om de personer, hun har været i kontakt med,
det gælder både administrativt personale som politikere."
I et notat af 5. juni 1996 anfører Søren Overgaard fra
Rådhusforvaltningen, at
"XXX i de sidste 4-5 år (eller mere) har foretaget utallige opkald
til Silkeborg kommune. I perioder har XXX ringet op til Rådhusets
telefonomstilling mere end 30 gange dagligt og i enkelte situationer op til
mere end 50 gange.
De mange opkald er i sagens natur i sig selv et problem for
telefonomstillingen; men derudover oplever omstillingspersonalet en personlig
chikane, hvor XXX bl.a. kalder personalet for både det ene og det
andet."
Kommunens redegørelse med bilag er tilstillet XXX med anmodning om
at modtage dennes bemærkninger hertil.
XXX har telefonisk den 2. september 1996 meddelt Tilsynsrådets
sekretariat, at hun ikke vil afgive bemærkninger til udtalelserne fra
Silkeborg kommune, idet hun finder det formålsløst.
Retsgrundlaget:
I henhold til den kommunale styrelseslovs § 61 kan Tilsynsrådet
sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft, hvis den strider
imod lovgivningen.
Sekretariatets bemærkninger:
Forvaltningsloven indeholder ingen regler om borgernes ret til at henvende
sig til en offentlig myndighed, bortset fra, at bestemmelsen i lovens § 7,
hvorefter en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde
vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse til myndigheden
med spørgsmål indenfor dennes sagsområde
forudsætter, at der må være et almindeligt
forvaltningsretligt princip om, at enhver borger som udgangspunkt ikke
må hindres i personligt, telefonisk eller skriftligt at henvende sig
til kommunen om kommunale forhold.
På den anden side må det anerkendes, at der kan være
tilfælde, hvor en bestemt borgers henvendelser til kommunen har et
sådant omfang og er af en sådan karakter, at det udgør en
væsentlig belastning for den kommunale administration, og at der derfor
kan være grundlag for at træffe nødvendige
foranstaltninger med henblik på at begrænse denne borgers adgang
i at rette henvendelse til kommunen.
Det er klart, at de begrænsninger, der kan fastsættes i den
forbindelse skal være saglige, og ikke må være mere
indgribende, end hvad der i det konkrete tilfælde er fornødent.
Yderligere må det stilles som krav, at borgeren ikke fuldt ud
afskæres fra at kunne henvende sig til kommunen, herunder med henblik
på akut opståede problemer.
I forbindelse med behandlingen af sagen i mødet den 10. december
1992 redegjorde sekretariatet for, at Folketingets ombudsmand og
Indenrigsministeriet havde givet udtryk for tilsvarende retsopfattelse.
Henset til kommunens redegørelse for karakteren af omfanget af XXXs
henvendelser til kommunen efter 1992 og de fremlagte notater m.v. fra
forvaltningens medarbejdere, finder sekretariatet ikke, at der er retligt
grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige vurdering af
sagen, som danner baggrund for kommunens fastholden af de meddelte
begrænsninger.
Der er således efter sekretariatets opfattelse ikke grundlag for at
antage, at kommunens beslutninger er truffet under indtryk af usaglige
hensyn. Det må lægges til grund, at karakteren og omfanget af
XXXs henvendelser til kommunen nødvendiggør, at de fastsatte
begrænsninger i hendes adgang til at henvende sig til administrationen
indtil videre må fastholdes.
Sekretariatet har noteret sig, at XXXs kontaktmuligheder til den kommunale
forvaltning flere gange siden 1992 har været genstand for
drøftelse i kommunens administrative ledelsesgruppe.
Sekretariatet tager dette som udtryk for, at kommunen erkender, at have en
forpligtelse til løbende at vurdere, om der fremdeles er behov for at
have begrænsninger i XXXs adgang til at henvende sig til kommunen, samt
i bekræftende fald hvilket omfang begrænsningerne skal have.
BESLUTNING:
Tilsynsrådet henholder sig i det hele til sekretariatets
bemærkninger, og finder ikke anledning til at foretage videre i
sagen."
Tilsynsrådet for Århus Amt har efter anmodning fra
Indenrigsministeriet ved brev af 8. april 1998 afgivet en udtalelse i sagen
vedrørende Silkeborg Kommunes afgørelse om at begrænse
Deres muligheder for at rette henvendelse til kommunens forvaltninger. I
tilsynsrådets udtalelse er blandt andet anført
følgende:
"Sekretariatets bemærkninger:
Sekretariatet har ikke yderligere bemærkninger til de to udtalelser
end hvad der fremgår af de deri fremsatte bemærkninger.
For så vidt angår klagen over, at der ikke i forbindelse med
sagsbehandlingen er indhentet alle akter fra XXXs sager i Silkeborg Kommune,
finder sekretariatet anledning til at oplyse, at XXX forud for behandlingen
af sagen i tilsynsrådet den 18. december 1996 med sekretariatets
skrivelse af 22. august 1996 modtog kopi af Silkeborg Kommunes
redegørelse af 15. august 1996 med samtlige bilag, idet man samtidig
anmodede XXX om bemærkninger dertil.
Den 26. august 1996 meddelte XXX, at hun ville fremkomme med skriftlige
kommentarer til materialet, men hun meddelte den 2. september 1996, at det
agtede hun alligevel ikke at gøre. I skrivelse af 8. september 1996
rykkede XXX for tilsynsrådets afgørelse.
Sekretariatet fandt ikke under forberedelsen af sagen, at der var behov
for at indhente sagsakter i en ikke nærmere beskrevet række sager
i kommunen, idet den sag, som tilsynsrådet måtte behandle ikke
vedrørte disse sagers indhold, men alene spørgsmålet om
kommunen med rette kunne sætte begrænsninger for XXXs mulighed
for at henvende sig til kommunens forvaltninger.
BESLUTNING:
Tilsynsrådet finder, at sagen har været oplyst i
tilstrækkeligt omfang ved de 2 behandlinger af denne, og kan i det hele
henholde sig til udtalelserne af henholdsvis 10. december 1992 og 18.
december 1996."
Silkeborg Kommune har ved brev af 29. juni 1998 til Dem meddelt, at
kommunen har besluttet at lempe begrænsningerne i Deres adgang til at
henvende Dem til kommunen. Kommunen har således ophævet forbudet
mod, at De retter personlig henvendelse til Social- og Sundhedsforvaltningen,
samt ordningen om at De skal henvende Dem til en bestemt kontaktperson.
Silkeborg Kommune tilkendegiver imidlertid, at kommunen fortsat ikke vil
besvare unødvendige og uretmæssige henvendelser fra Dem, bortset
fra en meddelelse om, at henvendelsen ikke vil blive besvaret.
For så vidt angår Deres klage over, at Århus Statsamt
har afslået en anmodning fra Dem om at få tildelt en ny
sagsbehandler til behandlingen af Deres sag ved Tilsynsrådet for
Århus Amt, har Århus Statsamt ved brev af 10. marts 1998 efter
anmodning fra Indenrigsministeriet afgivet en udtalelse. Statsamtet henholder
sig til dets beslutning af 2. december 1997.
I Århus Statsamts beslutning af 2. december 1997 er følgende
anført:
"De har telefonisk den 21. november 1997 overfor kontorchef Holger Granhof
anmodet statsamtet om at lade en anden medarbejder end amtsfuldmægtig
Jesper Thumand overtager behandlingen af Deres sag ved
tilsynsrådet.
Efter Deres anmodning vedlægges kopi af telefonnotat.
Fuldmægtig Jesper Thumand har siden 15. juni 1992 som medarbejder i
tilsynsrådets sekretariat behandlet Deres klager i anledning af
Silkeborg Kommunes beslutninger om at begrænse Deres muligheder for at
rette henvendelse til kommunens forvaltninger.
Deres sag har været forelagt tilsynsrådet hhv. den 10.
december 1992 og den 18. september 1996.
De henviser til, at Jesper Thumand ikke har undersøgt sagen til
bunds, at han ikke har efterprøvet Silkeborg Kommunes oplysninger og
at han har været afvisende overfor Deres telefoniske henvendelser
hertil.
I den anledning skal man meddele, at det er statsamtets praksis kun at
imødekomme en anmodning om en anden sagsbehandler, hvis der er rimelig
begrundelse for det.
Statsamtet finder ikke, at der er noget grundlag for at kritisere Jesper
Thumands sagsbehandling.
For så vidt angår sagens oplysning bemærker man
særligt, at De forinden behandlingen af sagen i tilsynsrådet den
18. september 1996 med skrivelse herfra af 22. august 1996 med samtlige
bilag, idet De blev anmodet om bemærkninger dertil. De meddelte
telefonisk den 26. august 1996, at De ville fremkomme med skriftlige
kommentarer til materialet, men meddelte den 2. september 1996, at det agtede
De alligevel ikke. I skrivelse af 8. september 1996 rykkede De for
tilsynsrådets afgørelse.
Jesper Thumand mener ikke selv at have været afvisende overfor Deres
telefoniske henvendelser hertil. Der foreligger notater fra flere
telefonsamtaler med Dem - og det fremgår af disse, at De er blevet
korrekt orienteret om de rejste problemstillinger. Af notaterne fremgår
endvidere, at De jævnligt har fremsat nedsættende
bemærkninger om navngivne myndigheder og personer.
Statsamtet finder således ikke, at der er noget grundlag for at
imødekomme Deres anmodning om en anden sagsbehandler.
Af hensyn til tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen i
tilsynsrådets sekretariat skal man anmode om, at Deres telefoniske
henvendelser om sagen - indtil videre - rettes til kontorchef Holger
Granhof.
Denne afgørelse kan påklages til Indenrigsministeriet. En
klageskrivelse sendes til statsamtet, der videresender den til ministeriet
med sagsakter."
Århus Statsamt har ved brev af 5. maj 1998 (fejlagtigt dateret den
30. april 1998) til Dem meddelt, at fuldmægtig Jesper Thumand som
følge af statsamtets beslutning af 2. december 1997 fortsat vil
underskrive ekspeditioner i sagen.
Århus Statsamt har ved brev af 27. oktober 1998 afvist en fornyet
anmodning fra Dem om, at kontorchef Jesper Thumand ikke beskæftiger sig
med Deres sag. Århus Statsamt har i den forbindelse henvist til
statsamtets breve af 2. december 1997 og 5. maj 1998.
De har ved flere lejligheder rettet telefonisk henvendelse til
Indenrigsministeriet med anmodning om, at ministeriet i forbindelse med
sagens behandling indhenter akterne fra alle Deres sager i Silkeborg
Kommune.
Indenrigsministeriets udtalelse:
De for hvert amt nedsatte tilsynsråd fører tilsyn med, at
kommunerne overholder lovgivningen, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse
(lovbekendtgørelse nr. 59 af 29. januar 1998).
Tilsynsrådene kan ikke tage stilling til, om kommunernes
sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, eller til
spørgsmål vedrørende skønsudøvelse,
så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er
fastsat i lovgivningen. Tilsynsrådene kan endvidere ikke tage stilling
til, om kommunernes sagsbehandling er i overensstemmelse med god
forvaltningsskik.
Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til
tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at
tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at
tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse
eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag. jf. § 61 a i lov om
kommunernes styrelse.
Ad Silkeborg Kommunes begrænsning af Deres adgang til at rette
henvendelse til kommunen:
Efter Indenrigsministeriets opfattelse følger det af almindelige
principper for den offentlige forvaltning, at alle borgere har adgang til
frit at rette henvendelse - personligt, skriftligt eller telefonisk - til en
kommune vedrørende kommunale anliggender.
I tilfælde, hvor en borgers henvendelser til kommunen antager en
sådan karakter, at de udgør en væsentlig belastning for
den kommunale forvaltning, kan en kommune dog efter ministeriets opfattelse
ikke være afskåret fra at træffe fornødne
foranstaltninger med henblik på at begrænse borgerens adgang til
at rette henvendelse til kommunen.
De begrænsninger, der i denne forbindelse kan fastsættes,
må alene forfølge saglige formål og ikke have mere
indgribende karakter, end hvad der i det konkrete tilfælde må
anses for nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til
kommunens forvaltning. Det forudsættes endvidere at tilfælde, der
er ens, behandles på samme måde.
For så vidt angår telefonisk henvendelse er det
ministeriets opfattelse, at en kommune som udgangspunkt ikke kan
begrænse en borgers adgang til at rette telefonisk henvendelse til
kommunen. Derimod har borgeren ikke krav på at komme til at tale med en
bestemt person med det samme eller på et bestemt tidspunkt.
I tilfælde, hvor en borgers telefoniske henvendelser antager en
sådan karakter eller et sådant omfang, at de udgør en
væsentlig belastning for det kommunale personale, vil kommunen efter
ministeriets opfattelse inden for visse rammer være berettiget til at
regulere borgerens adgang til telefonisk kontakt med personalet i kommunen.
Kommunen vil for eksempel kunne bestemme, at telefonisk kontakt med en
medarbejder normalt kun kan ske efter forudgående aftale eller inden
for et nærmere af kommunen fastsat tidsrum, eller at alle telefoniske
henvendelser normalt besvares af en bestemt medarbejder, for eksempel en
chef.
Det forudsættes i den forbindelse, at borgeren ikke herved
afskæres fra dagligt at kunne opnå telefonisk kontakt med
kommunen i dennes ekspeditionstid af hensyn til pludseligt opståede
problemer, som vedrører et kommunalt anliggende. Endvidere kan
varigheden af kontakten begrænses til den tid, der medgår til at
afgive og modtage de fornødne oplysninger.
For så vidt angår personlig henvendelse kan det
bestemmes, at fremmøde kun kan ske efter forudgående aftale,
alene til en bestemt person, eller under iværksættelse af
særlige foranstaltninger, såsom tilstedeværelse af vagter.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse vil der kunne tillægges
straffelovens § 265 vedrørende meddelelse af polititilhold og
strafsanktionering af overtrædelsen af et meddelt tilhold vejledende
betydning for spørgsmålet om (adgangen til at fastsætte)
begrænsninger i en borgers adgang til at rette personlig henvendelse
til en kommune.
Der er derimod knyttet meget store betænkeligheder til helt at
udelukke en borger fra muligheden for at forelægge sin sag ved
personlig henvendelse, uanset om perioden, hvori der meddeles forbud mod
fremmøde, kun er af kortere varighed. Et sådant absolut forbud
mod personlig henvendelse må kræve tungtvejende grunde,
eksempelvis at borgeren ved sin optræden er til alvorlig gene for
forvaltningens personale og/eller publikum.
Det bemærkes herved, at det må tilkomme kommunen, inden for
visse rammer, at skønne over, hvorvidt det er påkrævet at
meddele et sådan forbud til en borger, og at den kommunale
tilsynsmyndighed kun vil kunne gribe ind over for kommunen i tilfælde,
hvor kommunen klart har overskredet grænserne for dette
skøn.
På baggrund af det i Silkeborg Kommunes udtalelser af 30. september
1992, 23. april og 15. august 1996 og det i øvrigt i sagen oplyste
vedrørende omfanget og karakteren af Deres henvendelser til kommunen
har Indenrigsministeriet ikke fundet grundlag for at antage, at kommunen ved
at fastætte begrænsninger i Deres adgang til at rette telefonisk
og personlig henvendelse til kommunen har overskredet de ovenfor
anførte grænser for udøvelsen af skønnet over
nødvendigheden af at meddele begrænsninger, eller at kommunen
har forfulgt usaglige formål ved fastsættelsen af
begrænsningerne.
Den konkrete udmøntning af begrænsningerne giver imidlertid
Indenrigsministeriet anledning til følgende bemærkninger:
Silkeborg Kommune meddelte Dem i brev af 30. september 1992 forbud mod, at
De fremover rettede personlig henvendelse til Social- og
Sundhedsforvaltningen. Forbudet var efter sin ordlyd absolut og uden
tidsbegrænsning.
Først ved Silkeborg Kommunes brev af 13. november 1992 fik De
oplyst, at De uanset brevet af 30. september 1992 efter forudgående
aftale kunne opnå et personligt møde med socialudvalgsformand
Lena Kolding, men uden for Social- og Sundhedsforvaltningen. De fik endvidere
samtidig oplyst, at De kunne rette skriftlig eller telefonisk henvendelse til
Social- og Sundhedsforvaltningen.
Indenrigsministeriet finder på denne baggrund, at Tilsynsrådet
for Århus Amt for så vidt angår de i Silkeborg Kommunes
brev af 30. september 1992 fastsatte begrænsninger i Deres adgang til
at rette personlig henvendelse til Social- og Sundhedsforvaltningen burde
have foretaget nærmere undersøgelser med henblik på at
tilvejebringe det fornødne grundlag for en bedømmelse af, om
kommunen ved at meddele Dem et absolut forbud mod at rette personlig
henvendelse til Social- og Sundhedsforvaltningen havde overskredet
grænserne for udøvelsen af skønnet over
nødvendigheden af det meddelte forbud.
Under hensyn til, at Silkeborg Kommune ved brev af 13. november 1992
ophævede forbudet mod, at De rettede personlig henvendelse til Social-
og Sundhedsforvaltningen, har Indenrigsministeriet ikke fundet anledning til
nu - mere end seks år senere - at anmode tilsynsrådet om at tage
dette spørgsmål op til fornyet behandling. Indenrigsministeriet
har i dag meddelt Tilsynsrådet for Århus Amt dette.
Indenrigsministeriet foretager herefter ikke videre for så vidt
angår dette spørgsmål.
Ad Silkeborg Kommunes beslutning om ikke at ville besvare
unødvendige og uretmæssige henvendelser fra Dem.
Offentlige myndigheder er ikke i almindelighed forpligtede til at besvare
alle henvendelser, de modtager. Det kan imidlertid følge af god
forvaltningsskik, at en myndighed, der ikke efter lovgivningen er
forpligtiget hertil, alligevel bør besvare en henvendelse fra en
borger.
Som anført ovenfor fører de kommunale tilsynsmyndigheder
ikke tilsyn med kommuners overholdelse af god forvaltningsskik.
Indenrigsministeriet kan derfor ikke tage stilling til, om Silkeborg Kommune
har tilsidesat god forvaltningsskik i forhold til Dem.
Når en borger retter henvendelse til en myndighed om forhold, som
myndigheden er forpligtiget til at træffe afgørelse om, vil det
for den offentlige forvaltning gældende undersøgelsesprincip
indebære, at myndigheden skal tilvejebringe et fyldestgørende
retligt og faktisk grundlag, forinden der træffes afgørelse.
Endvidere vil myndigheden være forpligtet til at bekendtgøre
afgørelsen for den pågældende, såfremt
afgørelsen direkte retter sig imod eller sagen i øvrigt direkte
gælder denne person. I sådanne tilfælde vil myndigheden
derfor være forpligtet til at vurdere og besvare henvendelser fra en
borger.
Der henvises til Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret,
Sagsbehandling, 1995, side 271 f. og John Vogter, Forvaltningsloven med
kommentarer, 1992, side 267.
En myndighed kan herudover have en særlig pligt til at besvare
henvendelser, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, hvorefter myndigheden i
fornødent omfang skal yde vejledning til personer, der retter
henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde. Pligten til at yde vejledning efter § 7, stk. 1, i
forbindelse med henvendelser fra borgere gælder kun i sager, hvori der
er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf.
§ 2, stk. 1.
Uanset pligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, til at yde vejledning
i afgørelsessager vil der efter ministeriets opfattelse imidlertid
kunne forekomme tilfælde, hvor en kommune - ud fra tilsvarende hensyn
til personale og ressourcer, som kan begrunde begrænsninger i borgernes
adgang til at rette henvendelse til kommunen - berettiget vil kunne beslutte,
at man ikke længere vil besvare henvendelser fra en borger om et
bestemt, konkret afgrænset emne. En sådan beslutning vil f.eks.
kunne træffes i tilfælde, hvor en borger gentagne gange retter
forespørgsler med uændret indhold, efter at kommunen har
besvaret forespørgslen fyldestgørende. Når kommunen
træffer en sådan beslutning, må det meddeles borgeren med
en så præcis angivelse, at borgeren ikke har grund til at
være i tvivl om rækkevidden af kommunens beslutning.
Silkeborg Kommune har i brev af 25. maj 1992 til Dem tilkendegivet, at
kommunen fremover i almindelighed ikke vil besvare unødvendige og
uretmæssige henvendelser fra Dem.
Silkeborg Kommune har i brevet af 25. maj 1992 endvidere anført, at
kommunen ikke vil besvare henvendelser fra Dem med påstande mod Deres
tidligere mand.
Såfremt det anførte i Silkeborg Kommunes brev af 25. maj 1992
om, at kommunen fremover i almindelighed ikke vil besvare unødvendige
og uretmæssige henvendelser fra Dem, skal forstås således,
at Silkeborg Kommune ikke vil besvare henvendelser fra Dem om diverse
forhold, som ikke vedrører sager, hvor kommunen har en pligt til at
træffe afgørelse i forhold til Dem eller at meddele Dem
oplysninger, herunder vejledning i henhold til forvaltningslovens § 7, giver
dette ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Såfremt den af kommunen tilkendegivne begrænsning i Deres
adgang til at rette henvendelse til kommunen derimod skal forstås
således, at begrænsningen ikke kun gælder tilfælde,
hvor Silkeborg Kommune ikke er forpligtet til at træffe
afgørelse i forhold til Dem eller meddele Dem oplysninger, herunder
vejlede Dem, jf. forvaltningslovens § 7, er begrænsningen efter
Indenrigsministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt præciseret
til at vedrøre en eller flere konkrete sager eller bestemte,
nærmere angivne og konkret afgrænsede emner. Det bemærkes i
den forbindelse, at Silkeborg Kommune i brevet alene nævner et
nærmere angivet emne - Deres påstande mod Deres tidligere mand -
som kommunen ikke længere vil besvare henvendelser
vedrørende.
Den tvivl vedrørende forståelsen af det anførte, som
Silkeborg Kommunes brev af 25. maj 1992 kan give anledning til,
medførte, at Tilsynsrådet for Århus Amt i dets udtalelse
af 10. december 1992 påpegede, at Silkeborg Kommune efter at have
modtaget en henvendelse fra Dem, skulle tilkendegive over for Dem, om
henvendelsen var at betragte som unødvendig eller uretmæssig.
Indenrigsministeriet kan tilslutte sig tilsynsrådets udtalelse og
forudsætter, at Silkeborg Kommune har efterlevet dette siden. Det
bemærkes i den forbindelse, at Silkeborg Kommune i brev af 29. juni
1998, hvori kommunen ophæver begrænsningerne i Deres adgang til
at rette telefonisk og personlig henvendelse til kommunen, har anført,
at der ikke er sket ændringer med hensyn til, hvilke henvendelser der
vil blive besvaret, således at Deres nødvendige og
retmæssige henvendelser vil blive besvaret, men at De som hidtil ikke
kan forvente svar på Deres øvrige henvendelser bortset fra en
meddelelse om, at henvendelsen ikke vil blive besvaret.
Særligt vedrørende Deres henvendelser til Silkeborg Kommune
med anmeldelser af forskellige forhold, hvorved Deres tidligere mand efter
Deres opfattelse har overtrådt lovgivningen, bemærkes, at det er
Indenrigsministeriets opfattelse, at Silkeborg Kommune ikke på baggrund
af disse henvendelser fra Dem har været forpligtet til at træffe
afgørelser, som direkte retter sig imod Dem, eller som vedrører
en sag, der i øvrigt direkte gælder Dem. Indenrigsministeriet
finder heller ikke, at disse henvendelser i øvrigt er omfattet af
nogen særlig forpligtelse til at besvare henvendelser.
Indenrigsministeriet er derfor enigt med Silkeborg Kommune i, at kommunen
kunne afvise at besvare yderligere lignende henvendelser fra Dem.
Det fremgår af sagens akter endvidere, at De flere gange har rettet
henvendelse til Silkeborg Kommune vedrørende to skoleerklæringer
vedrørende Deres tidligere mands deltagelse i samarbejdet mellem skole
og hjem udstedt forud for den endelige afgørelse af
forældremyndighedsspørgsmålet.
På det foreliggende grundlag er det Indenrigsministeriets
opfattelse, at Silkeborg Kommune har besvaret Deres henvendelser herom
på en efter omstændighederne fyldestgørende måde, og
ministeriet mener derfor, at Silkeborg Kommune berettiget har kunnet undlade
at besvare yderligere henvendelser vedrørende dette
spørgsmål. Se dog nedenfor vedrørende Silkeborg Kommunes
indhentelse af juridisk rådgivning fra advokat Poul Gudberg.
I det omfang De i øvrigt måtte finde, at Silkeborg Kommune
uberettiget har undladt at besvare konkrete henvendelser fra Dem
vedrørende spørgsmål, som kommunen efter det ovenfor
anførte vil være forpligtet til at besvare, skal
Indenrigsministeriet henvise Dem til at rette fornyet henvendelse til
Silkeborg Kommune herom og derefter eventuelt til Tilsynsrådet for
Århus Amt.
Sådanne konkretiserede klager over manglende besvarelse af bestemte,
nærmere angivne henvendelser fra Dem vil kunne danne grundlag for, at
tilsynsrådet fra Silkeborg Kommune indhenter sagsakter i de(n) konkrete
sag(er) med henblik på en undersøgelse af, hvorvidt kommunen
berettiget har kunnet beslutte ikke at besvare disse henvendelser.
Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at hvis der er en
særlig klageinstans, som kan tage stilling til klager over en kommunes
afgørelse i den sag, som en henvendelse vedrører, vil denne
klageinstans normalt også kunne tage stilling til kommunens opfyldelse
af vejledningspligten. Et tilsynsråd vil i sådanne tilfælde
ikke have mulighed for at tage stilling til klager over en kommunes manglende
besvarelse af en henvendelse.
Indenrigsministeriet foretager herefter ikke videre i sagen for så
vidt angår dette spørgsmål og indhenter således
ikke, som De har anmodet om, samtlige akter i alle sager vedrørende
Dem fra Silkeborg Kommune.
Ad Silkeborg Kommunes indhentelse af juridisk rådgivning fra
advokat Poul Gudberg.
For så vidt angår det i Silkeborg Kommunes brev af 11. marts
1992 anførte, hvorefter det ikke beror på accept fra Dem,
hvorvidt kommunen indhenter juridisk rådgivning fra advokat Poul
Gudberg, skal Indenrigsministeriet bemærke følgende:
§ 3 i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 571 af 19. december
1985 som senest ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) er
sålydende:
"§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i
forhold til en bestemt sag, hvis
vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk
interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har
været repræsentant for nogen, der har en sådan
interesse,
...
der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at
vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af
interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den
pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke
kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne
blive påvirket af uvedkommende hensyn."
Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål beror på et
skøn, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den
pågældende er afskåret fra at deltage i en sags behandling,
hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at
det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om,
hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på
upartisk måde.
Før forvaltningsloven trådte i kraft, fulgte det af uskrevne
retsgrundsætninger, at den der f.eks. har en direkte og individuel,
personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald, var inhabil.
Sådanne retsgrundsætninger gælder - i det omfang
forvaltningslovens § 3 ikke finder direkte anvendelse - stadig.
Efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, kan inhabilitet
foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige
forvaltning. Det er således uden betydning, om den
pågældendes virke beror på et ansættelsesforhold,
på en beskikkelse eller på et valg, om arbejdet er
aflønnet eller ej, og om det har karakter af en heltids- eller
deltidsbekæftigelse, herunder bestridelse af et hverv som medlem af en
kollegialt sammensat forvaltningsmyndighed.
Der er i den juridiske litteratur forskellige opfattelser af, hvorvidt en
advokat, der efter aftale med en forvaltningsmyndighed rådgiver
myndigheden til brug for dennes behandling af en sag, kan antages at virke
inden for den offentlige forvaltning i den betydning, som dette begreb er
anvendt i forvaltningslovens § 3, stk. 1.
Der henvises til Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret,
Sagsbehandling, 1995, side 78, der afviser dette, hvorimod Hans
Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, side 177 antager dette.
En advokat, der rådgiver en offentlig myndighed, vil imidlertid,
hvis forvaltningslovens § 3 ikke finder direkte anvendelse, i medfør
af de uskrevne retsgrundsætninger kunne anses for inhabil, bl.a. hvis
advokaten har en særlig personlig interesse i den
pågældende sag eller er repræsentant eller tidligere i
samme sag har været repræsentant for nogen, der har en
sådan interesse.
Advokat Poul Gudberg har efter det oplyste repræsenteret Deres
tidligere mand under byrettens behandling af sagen om separation og
skilsmisse, hvorunder der også blev taget stilling til
spørgsmålet om forældremyndigheden over de to
fællesbørn XXX og XXX.
Den sag, hvori Deres tidligere mand har en særlig personlig
interesse, har efter Indenrigsministeriets opfattelse en sådan
sammenhæng med den sag, hvori De har klaget til Silkeborg Kommune over,
at Skægkærskolen og Lemming Skole efter anmodning fra Deres
tidligere mand har udstedt to erklæringer vedrørende Deres
tidligere mands deltagelse i samarbejdet mellem skole og hjem, at Silkeborg
Kommune ved behandlingen af Deres klage ikke burde have indhentet juridisk
bistand fra advokat Poul Gudberg.
Indenrigsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at de
to skoleerklæringer efter deres indhold fremstår som udstedt med
henblik på at indgå i grundlaget for afgørelsen af
forældremyndighedsspørgsmålet.
Uanset at Indenrigsministeriet er enigt i det i Tilsynsrådet for
Århus Amts brev af 7. januar 1993 anførte, hvorefter det klart
falder uden for tilsynsrådets kompetenceområde at tage stilling
til advokat Poul Gudbergs hverv som advokat for henholdsvis Deres tidligere
ægtefælle og Silkeborg Kommune, finder ministeriet således,
at tilsynsrådet burde have meddelt Silkeborg Kommune, at kommunen ikke
var berettiget til i den pågældende sag at indhente juridisk
bistand fra advokat Poul Gudberg, idet han måtte anses for at
være inhabil i sagen.
Indenrigsministeriet har i dag meddelt dette til tilsynsrådet.
Århus Statsamts afslag på at tildele Dem en ny
sagsbehandler:
Når Indenrigsministeriet tager stilling til en anmodning fra en
borger om at få en ny sagsbehandler i et statsamt som følge af
utilfredshed med denne, vurderer ministeriet, om der er grundlag for at
antage, at sagsbehandleren har begået væsentlige
sagsbehandlingsfejl eller optrådt ukorrekt og om behandlingen af den
konkrete sag forsinkes eller kompliceres unødigt, fordi forholdet
mellem sagsbehandleren og en af sagens parter ikke fungerer
tilfredsstillende. Ministeriet lægger således bl.a. vægt
på, om et sagsbehandlerskifte må forventes at ville fremme sagens
behandling.
I ministeriets vurdering indgår også det forhold, at
sagsbehandlerskifte er ressourcemæssigt belastende for statsamtet.
På baggrund af en samlet vurdering af omstændighederne i Deres
sag finder Indenrigsministeriet ikke, at der er grundlag for at
tilsidesætte Århus Statsamts beslutning af 2. december 1997,
hvorved statsamtet afslog at imødekomme Deres ønske om at
få tildelt en ny sagsbehandler.
Indenrigsministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på,
at der ikke på baggrund af sagens oplysninger er grundlag for at
antage, at Jesper Thumand i forbindelse med behandlingen af Deres sag som
sagsbehandler i sekretariatet for tilsynsrådet har begået
væsentlige sagsbehandlingsfejl eller ikke skulle have optrådt
korrekt over for Dem. Indenrigsministeriet har endvidere lagt vægt
på, at et sagsbehandlerskifte er meget ressourcekrævende.
Indenrigsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at den
pågældende sagsbehandler, Jesper Thumand, den 1. juni 1998 blev
udnævnt til kontorchef ved Århus Statsamt med bl.a.
tilsynsrådet som en del af sit ansvarsområde, og at Deres sag ved
en genoptagelse i tilsynsrådets sekretariat derfor formentlig vil blive
behandlet af en ny fuldmægtig. Jesper Thumand vil imidlertid som
kontorchef i sekretariatet for tilsynsrådet fortsat kunne
beskæftige sig med Deres sag.
Kopi af dette brev er sendt til Tilsynsrådet for Århus Amt,
Århus Statsamt og Silkeborg Kommune.
Lignende dokumenter
- Intensiveret prøvelse ved klageinstans hvor førsteinstansen er myndighedsinhabil Retsinformation · 3. marts 2003
- Borgmesters habilitet Retsinformation · 6. marts 2019
- Afslag på førtidspension. Inhabilitet Retsinformation · 3. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Retsinformation · 28. juni 2005
- Sag om, hvorvidt parterne har aftalt, at Arla Foods ikke skal betale tilslutningsbidrag til kloak, hvis køberetten udnyttes for område 2, og om Fredericia Kommune før og efter underskrivelsen af deklarationen har handlet på en sådan måde, at kommunen har været afskåret fra at kræve bidraget betalt Domsdatabasen · 9. marts 2007
- Vedrørende inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer der som ansat i kommunen har deltaget i en arbejdsgruppe der skal fremsætte forslag til kommunalbestyrelse Retsinformation · 25. september 1997