Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på førtidspension. Inhabilitet

FOU nr 1998.364UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afslag på førtidspension. Inhabilitet

En kvinde, A, klagede over

Revaliderings- og Pensionsnævnet (nu Det Sociale Nævn) for Århus Amts

afgørelse

af 14. juni 1996 om afslag på A's ansøgning om førtidspension.

Det fremgik af sagen at A på

grund af hoved-, nakke- og armsmerter søgte om førtidspension. Den 7. juni

1996

meddelte K Kommune at A's pensionssag havde været behandlet på pensionsmøde

den 4. juni 1996, hvor der blev truffet følgende afgørelse:

"Der meddeles afslag på den ansøgte førtidspension.

Der er ved sagens behandling

lagt vægt på, at varighedskriteriet ikke skønnes opfyldt, og derved kan

erhvervsevnen ikke vurderes som varigt nedsat på nuværende tidspunkt."

I brev af 14. juni 1996

klagede A over afgørelsen til Revaliderings- og Pensionsnævnet for Århus Amt.

Den 29. november 1996

tiltrådte nævnet K Kommunes afgørelse. Det fremgik af brevet at B havde været

sagsbehandler. Brevet var underskrevet af C og B.

A klagede den 14. december

1996 over nævnets afslag på A's ansøgning om førtidspension. A skrev bl.a.:

"I anledning af afslag

på ansøgning om førtidspension har jeg bemærket, at 2 personer

(arbejdskonsulent (B) og sociallæge (D)) tilsyneladende har været i en

dobbeltrolle, idet de begge har deltaget i bedømmelsen om førtidspension både

ved behandlingen hos (K) Kommune og i Revaliderings- og pensionsnævnet, Århus

Amt.

Efter mit skøn må de være

inhabile i min ankesag. Det kan da ikke være rigtigt, at de skal være med til

at bedømme, om deres udtalelser på pensionsmødet i (K) Kommune nu også er

Læs alt

korrekte, når sagen kommer for Revaliderings- og pensionsnævnet, Århus amt.

...

Der er noget som jeg absolut

ikke forstår.

Hvordan kan (B), Århus amt,

deltage i en anke, hvor hun i 1. instans optræder som revalideringskonsulent

og

ved anken er anført som sagsbehandler. Hun optræder efter mit skøn i en

dobbeltrolle, idet hun ved anken skal være med til at tage stilling til den

afgørelse, hun selv har været med til at træffe.

Er det betryggende?

I alle andre instanser inden

for retsvæsenet er det da altid 'nye øjne', der ser på en sag ved evt. anke.

..."

Den 20. december 1996

videresendte revaliderings- og pensionsnævnet A's klage og skrev samtidig

følgende til A:

"...

Statsamtet kan hertil svare,

at socialrådgiver (B) fungerer som konsulent for bl.a. (K) Kommune.

Det er et krav for konsulentbetjeningen,

at konsulenten ikke deltager i behandlingen af konkrete sager i kommunen,

herunder

deltager i møder, hvor der træffes afgørelser. En eventuel vurdering af Deres

sag har alene været af generel karakter.

Statsamtet har ikke fundet

(B) inhabil i den konkrete sag.

..."

Den 7. januar 1997 afviste

Den Sociale Ankestyrelse at behandle sagen. Styrelsen fandt ikke at sagen var

af principiel eller generel betydning.

I sin klage til mig anførte A

bl.a.:

"Det jeg ikke kan forstå

er følgende:

På et møde med min

sagsbehandler (E), (K) Kommune, fortalte hun min mand og datter (jeg var

desværre syg på dette tidspunkt), at et pensionspanel for (K) Kommune består

af

sagsbehandler (i dette tilfælde (E)), afdelingsleder (F), (K) Kommune,

lægekonsulent (D) samt revalideringskonsulent (B), Århus Amt.

Vedr. forløbet af et sådant

møde forklarede hun, at proceduren var den, at hver af deltagerne havde 1

stemme og at (K) Kommune i dette tilfælde var blevet nedstemt af de 2 øvrige

deltagere, og at hun stadig ikke kunne forstå, at der var blevet givet afslag

på pensionsansøgningen.

Vi fik selvfølgelig ikke

denne forklaring skriftligt, men vi anså det ikke for nødvendigt, når voksne

mennesker taler sammen. (Både min mand og datter er ansat i politiet og

regner

som en selvfølge med, at en offentlig ansat har pligt til og som en

selvfølgelighed

orienterer i overensstemmelse med de givne bestemmelser).

Vedr. forløbet af anken

forklarede (E), at der nok ville gå 4-6 mdr., inden sagen kom for i

Revaliderings- og pensionsnævnet. På forespørgsel oplyste hun, at (B), Århus

Amt og sociallæge (D) ville deltage i ankesagen ved Århus Statsamt. Hun

forklarede også, at den eneste grund til afslaget på ansøgning om pension

var,

at varighedskriteriet ikke var opfyldt.

På forespørgsel oplyste hun,

at der ikke forelå noget skriftligt vedr. pensionsmødet i (K) Kommune.

14/6 96 ankede vi afgørelsen

og anmodede samtidig om aktindsigt.

29/11 96 Århus Statsamt

meddeler (bilag 29) stadfæstelse af kommunens afgørelse. Samtidig meddeles,

at

afgørelsen ikke kan ankes. Det er i svarskrivelsen anført, at sagsbehandler

er

(B), Århus Amt.

Der er her noget, der undrer

mig meget.

Hvordan kan (B), Århus amt,

loyalt i 1. instans optræde som revalideringskonsulent og i 2. instans

optræde

som sagsbehandler?, hvor hun skal være med til at fremstille/tage stilling

til

en afgørelse, hun selv har været med til at træffe.

...

I brev fra Århus Statsamt

svarer souschef (C), at (B) ikke er inhabil - at sociallæge (D) ikke er

tilknyttet Århus amt. Videre skriver han, at socialrådgiver (hun fungerer

åbenbart både som revalideringskonsulent, sagsbehandler og socialrådgiver)

fungerer

som konsulent for bl.a. (K) Kommune, og at det er et krav til

konsulentbetjeningen, 'at konsulenten ikke deltager i behandlingen af

konkrete

sager i kommunen, herunder deltager i møder, hvor der træffes afgørelser'.

Dette er jo i direkte

modstrid med, hvad sagsbehandler (E), (K) Kommune oplyste ved mødet den 13/6

1996.

..."

I anledning af A's klage bad

jeg revaliderings- og pensionsnævnet om en udtalelse. Jeg bad om at få oplyst

om B deltog i K Kommunes behandling af A's ansøgning om førtidspension. Jeg

bad nævnet om forinden at indhente en udtalelse fra K Kommune om sagen.

Den 18. februar 1997 udtalte

K Kommune følgende:

"...

Pensionssagen blev

principielt drøftet med amtets konsulent (B) netop omkring

varighedskriteriet.

Sagen blev desuden drøftet med (K) Kommunes lægekonsulent (D).

Kompetencen til at afgøre

pensionssager ligger i (K) Kommune hos undertegnede afdelingsleder, og jeg

traf

alene afgørelsen om at give afslag på pension.

I sit brev henviser (A) til

en samtale sagsbehandler (E) havde med (A)'s ægtefælle efter pensionsmødet.

(E)

er en erfaren sagsbehandler og er fuldt ud klar over, at afgørelsen om

pension

træffes af afdelingslederen alene, så hvorledes (A)'s ægtefælle har fået

oplevelsen af et forum, hvor hver person har 1 stemme er uforklarlig for

herværende forvaltning.

Hvis (K) Social- og

Kulturforvaltning har været medvirkende til misforståelserne i denne sag

beklages de, men vi er ikke vidende om hvordan disse misforståelser kan være

opstået."

Revaliderings- og

pensionsnævnet udtalte følgende den 7. april 1997:

"...

Udover funktionen som daglig

leder af sekretariatet for Revaliderings- og Pensionsnævnet fungerer jeg også

som stedfortræder for nævnets formand, amtmand (G). Jeg har vurderet, at

socialrådgiver (B) har opfyldt habilitetskravene til behandling af den

konkrete sag.

Statsamtet er opmærksom på,

at udtalelser i konkrete sager i forbindelse med konsulentbetjeningen af

amtets

kommuner medfører inhabilitet ved eventuel senere ankesagsbehandling.

..."

Den 22. april 1997

kommenterede A's mand og A's datter myndighedernes udtalelser således:

"...

Da vi var uvidende om,

hvorledes et pensionsmøde foregår, spurgte vi (E) om forløbet af et sådant

møde.

Hertil svarede hun, at flg.

deltog i pensionsmødet: 1. sagsbehandler (E), 2. hendes chef, afdelingsleder

(F), 3. revalideringskonsulent (B), Århus Amt, 4. sociallæge (D). På

spørgsmål

fra (A's ægtefælle) om, hvordan selve mødet foregik, svarede hun, at hun

havde

stemt for pension, (D) havde stemt for pension, men at de var blevet

nedstemt,

idet (B) havde henvist til en SM-meddelelse med henvisning til, at der ikke

var

gået 4 år siden uheldet, hvorfor varighedskriteriet ikke var opfyldt. Der

blev

derfor,

og alene derfor

givet afslag

på pension.

Hun gentog på forespørgsel,

at det var den eneste grund, og at (A)

helt

sikkert

ville få pension, når der var forløbet 4 år fra skadesdatoen.

Mødet foregik i en rolig og

afslappet atmosfære, men vi bad (E) om, at hun i fremtiden ville skrive, når

hun skulle i kontakt med (A), idet (A) ikke længere stolede på hendes ord.

Hertil svarede hun, at det ville hun gøre, og at hun var ked at, at (A) ikke

havde tillid til hendes ord.

Samtidig gav vi (E) et brev

fra læge (H). Hertil oplyste hun, at hun ville tage det med til et nyt møde.

Dette er, hvad der foregik på

dette møde.

Der er absolut ingen

misforståelser/misfortolkninger af, hvad (E) har sagt.

Det undrer os derfor meget,

at afdelingsleder (F) ikke kan forstå, hvorledes 'ægtefællen har opfattet

pensionsmødet som et forum'.

Som anført var vi forinden

mødet med (E) totalt uvidende om, hvordan et pensionsmøde foregår, og det var

derfor for os naturligt at spørge sagsbehandleren. Hvorfor skulle vi dog

påstå,

at det var forløbet som af os beskrevet, hvis ikke vi havde fået det fortalt

af

(E)?

Hvor skulle vi i givet fald

have fået navnene på (B) og (D), hvis ikke vi havde fået dem af (E)?

(F) nævner i sit svar ordet

ægtefælle. Hvorfor skriver hun ikke ægtefælle og datter. Vi var dog trods alt

til stede begge 2 under hele mødet.?

Hvorfor sagde (E) ikke

direkte, at det alene var afdelingsleder (F), der træffer afgørelsen, hvis

dette, som anført er tilfældet? Hvilken fordel skulle vi have af at opdigte

den

forklaring, der er beskrevet ovenfor?

Vi har anmodet om aktindsigt,

men (E) oplyste på mødet, at der

absolut

intet forelå skriftligt fra pensionsmødet. Vi syntes, at det lød meget

mærkeligt, idet der normalt i alle offentlige sammenhænge altid foreligger et

referat, men (E) fastholdt, at der intet skriftligt forelå. Hvis det ikke er

tilfældet, hvordan kan (F) så klart huske en sag, der går tilbage til den 4/6

1996. Der er dog formentlig 'løbet' mange sager over hendes skrivebord siden?

..."

Som A er orienteret om, bad

jeg den 1. april 1998 revaliderings- og pensionsnævnet om en supplerende

udtalelse. Jeg bad nævnet om præcist at redegøre for hvorledes B bistod K

Kommune ved kommunens behandling af sagen, herunder oplyse nærmere om tid og

sted for vejledningen samt indholdet heraf. Jeg bad også om at få oplyst om B

deltog i K Kommunes pensionsmøde den 4. juni 1996. Endelig bad jeg nævnet om

inden sin udtalelse at indhente en udtalelse fra kommunen.

Den 15. juli 1998 sendte Det

Sociale Nævn for Århus Amt (tidligere revaliderings- og pensionsnævnet)

kommunen kopi af sit brev af samme dato til mig. Af brevet fremgik bl.a.:

"Idet der henvises til

tidligere brev herfra af 7. april 1997 kan det oplyses, at socialrådgiver (B)

har deltaget i et møde med medarbejdere fra K Kommunes Socialforvaltning d.

4.

juni 1996. I mødet besvarer (B) spørgsmål til sagsbehandlingen af

pensionssager

m.v. samt redegør for eventuelle nye praksisudmeldinger. Kommunerne er

orienteret om, at statsamtets medarbejdere ikke må deltage i konkret

sagsbehandling."

Den 31. august 1998 udtalte

kommunen følgende:

"...

(A)'s ansøgning om pension

blev behandlet på pensionsmødet den 4/6-96 i (K) Kommune.

Som tidligere beskrevet

ligger tilkendelseskompetancen i (K) Kommune hos undertegnede. Afgørelser om

pension bliver truffet 1 gang om måneden på et møde.

Indtil 1/4-98 var proceduren

for pensionsmøder således:

De forskellige sagsbehandlere

kom på skift ind til mødet og forelagde sager. Med på mødet var amtets

konsulent og kommunens lægekonsulent som særligt sagkyndige. Afgørelsen om

pension blev efter forelæggelsen af sagen truffet af undertegnede.

Der er ingen øvrige notater

fra mødet, ud over en beslutningsprotokol.

Fra 1/4-98 har kommunen

overtaget tilkendelseskompetance til alle typer førtidspensioner. Proceduren

for pensionsmøderne er hermed ændret, således at amtets konsulent ikke

længere

er til stede ved møderne.

..."

Den 8. september 1998 udtalte

det sociale nævn følgende:

"...

Statsamtet har ikke

bemærkninger til kommunens seneste udtalelse.

Det er fortsat Statsamtets

opfattelse, at socialrådgiver (B)'s deltagelse i mødet den 4. juni 1996 med

medarbejdere fra (K) Kommune har været i overensstemmelse med den almindelige

vejledningsforpligtelse, der påhvilede det tidligere Revaliderings- og

Pensionsnævn. Der kan i den forbindelse henvises til § 18, stk. 5 i lov nr.

399

af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social

pension m.v., pkt. 12 i vejledning nr. 188 af 12. november 1991 om

omlægningen

af regler om tilkendelse af førtidspension m.v. og pkt. 12 i

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 920 af 18. december 1991 og

forretningsordenen for De Sociale Ankenævn og Revaliderings- og

Pensionsnævnene. Efter det i sagen oplyste har (B) ikke deltaget ved

afgørelsen

af (A)'s sag den 4. juni 1996.

Det er ligeledes Statsamtets

opfattelse, at der ikke er sket en overtrædelse af forvaltningslovens

bestemmelser om inhabilitet i forbindelse med (B)'s behandling af (A)'s klage

den 14. juni 1996 til Revaliderings- og Pensionsnævnet. Statsamtet (her

sekretariatet for Revaliderings- og Pensionsnævnet) er/var meget opmærksom

på,

at man i disse typer sager både har en vejledningsforpligtelse og samtidig

kan

være ankeinstans. Statsamtet er meget bevidst om retssikkerheden i disse

sager.

Revaliderings- og

Pensionsnævnet stadfæstede den 29. november 1996 kommunens afgørelse om

afslag

på førtidspension. Med hjemmel i forretningsordenens § 6 blev sagen afgjort

uden forelæggelse i et møde (formandsafgørelse). I overensstemmelse med

praksis

i sekretariatet forelagde (B) sagen for sekretariatets souschef, hvorefter

afgørelsen blev meddelt (A).

..."

I to breve af 28. september

1998 har A kommenteret myndighedernes udtalelser. Vedrørende K Kommunes

udtalelse har A anført følgende:

"...

Det undrer mig, at (E) ved

mødet den 13/6 1996 ikke som erfaren sagsbehandler, jfr. (F)'s skrivelse til

Århus Statsamt af 18/2 1997 loyalt og i følge reglerne gav os en korrekt

orientering om, hvorledes et pensionsmøde foregik.

Som tidligere beskrevet til

ombudsmanden: hvorfor skulle vi (min datter og ægtefælle) dog opdigte en

historie. Der blev jo overhovedet ikke nævnt noget om, at (F) alene havde

afgørelseskompetancen.

Det undrer mig også, at der

ikke foreligger nogen form for notater ud over en beslutningsprotokol. Det

virker mere end underligt, når man tager i betragtning, hvor alvorlige sager

(personlige/økonomiske aspekter), de beskæftiger sig med. Er de da slet ikke

klar over rækkevidden af deres afgørelse, siden de end ikke ulejliger sig med

notater m.v.

Jeg studser også over, at (K)

Kommune fra 1/4 1998 har ændret proceduren for pensionsmøder, Hvorfor lige

pludselig denne ændrede fremgangsmåde, er det ikke fordi (E)'s forklaring om

et

pensionsmøde er sand ?.

En ting er helt sikker. Vi

troede, at vi fik en loyal og regelret forklaring, når vi henvendte os til

kommunen. Det har vi ikke fået. Tværtimod prøver (F) at 'gyde olie på de

oprørte vande' for at dække over (E). I øvrigt synes jeg at (E) burde besvare

vores påstande/anklager om mødet den 13/6 1996, der i mine øjne er ganske

alvorlige for en offentlig ansat, og ikke bare lade sin chef svare for sig.

Men det korte af det lange

er: I pensionsmødet deltog (F), amtskonsulent (B), sociallæge (D) samt (E) og

det er jo netop, hvad (E) fortalte os om mødet den 13/6 1996.

..."

Til det sociale nævns

udtalelse havde A følgende bemærkninger:

"...

Århus Statsamt henviser til

vejledning nr. 188 af 12/11 1991 pkt. 12. Jeg kan ikke se, at der har været

tale om vejledning, når amtskonsulent (B) selv har deltaget i pensionsmødet,

det er jo ikke det stk. 12 drejer sig om.

Videre henvises til lov nr.

399 af 6/6 1991 § 18. Denne § beskriver alene, hvorledes revaliderings- og

pensionsnævnet er sammensat, men det er jo slet ikke aktuelt her, hvor der er

tale om en formandsafgørelse. Jeg kan se, at i henhold til bekendtgørelse nr.

920 af 18/12 1991 § 6, kan formanden bestemme, at sagen kan afgøres uden

forelæggelse i et møde med de medlemmer, der er valgt af de forskellige

organisationer.

Det vil med andre ord sige,

at han stoler fuldt og fast på amtskonsulent (B), der blot kan gå ind til ham

med sit eget afslag, som han blot skal underskrive. Det er virkelig

betryggende, men hvor er retssikkerheden, som amtet henviser til.

Jeg mener derfor, at Århus

Statsamt har overspillet sin vejledningsforpligtigelse ved at lade (B)

deltage

i pensionsmødet, hvor hun er absolut inhabil ved evt. anke.

Det ser jo også ud til at

være tilfældet, når man fra 1/4 1998 har ændret proceduren, således at

amtskonsulenten ikke længere deltager i møderne.

..."

Ombudsmandens udtalelse

"Som tidligere anført har jeg valgt at koncentrere min undersøgelse om

spørgsmålet om hvorvidt (B) var inhabil ved revaliderings- og pensionsnævnets

behandling af sagen. Spørgsmålet er nærmere om den vejledning som (B) gav

kommunen i forbindelse med afgørelsen i 1. instans, har været så konkret at

den vil kunne begrunde en risiko for at der kan opstå tvivl om hendes

upartiskhed ved behandlingen af sagen i 2. instans.

Det Sociale Nævn for Århus Amt har i udtalelsen til mig henvist til § 17,

stk. 4, i den tidligere gældende sociale styrelseslov og til § 12, stk. 3, i

den tidligere gældende bekendtgørelse af forretningsordnen for de sociale

ankenævn og revaliderings- og pensionsnævnene, hvoraf det fremgår af nævnene

(sekretariatet) efter anmodning eller af egen drift yder vejledning til

kommunerne vedrørende fortolkning af retsregler mv. inden for nævnets

kompetenceområde. Nævnet har endvidere henvist til pkt. 12 i vejledning nr.

188 af 12. november 1991 om omlægninger af regler om tilkendelse af

førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen på det sociale område.

Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 3, lyder således:

'§ 3.

Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold

til en bestemt sag, hvis

...

4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller

tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende

tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved

gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl

om vedkommendes upartiskhed.

...

Stk. 3.

Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i

afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.'

Inhabilitetsreglernes

baggrund er et grundlæggende krav om saglig forvaltning. Reglerne om

inhabilitet skal sikre at borgerne kan have tillid til at offentlige

myndigheders afgørelser alene træffes på grundlag af saglige hensyn. Ud fra

et

ønske om at undgå mistanke om at en myndighedsperson lader sig påvirke af

personlige eller andre uvedkommende interesser i sagen, er det i

bestemmelserne om inhabilitet fastsat at man ikke må medvirke ved

behandlingen

af sager som man har en vis personlig interesse i.

(K) Kommune har i udtalelsen

af 31. august 1998 oplyst at pensionsmødet den 4. juni 1996 forløb således at

de forskellige sagsbehandlere (på skift) kom ind til mødet og forelagde

sagerne, herunder Deres pensionsansøgning. Ud over de sagsbehandlere der på

skift forelagde sager, var mødedeltagerne 'amtets konsulent' (B), kommunens

lægekonsulent og kommunens afdelingsleder. Efter det oplyste blev der på

mødet

(efter sagsbehandlerens forelæggelse) taget endelig stilling til de forelagte

pensionsansøgninger. Afgørelserne blev truffet af afdelingslederen.

Konsulenterne

deltog i mødet som særligt sagkyndige. Det fremgår af (K) Kommunes udtalelse

af 18. februar 1997 at Deres sag blev drøftet principielt med (B) netop

vedrørende varighedskriteriet.

Det antages at en ankeinstans

normalt kan yde en 1. instans generel vejledning om eksempelvis forståelse af

lovgivning o.l., uden at dette vil bevirke at den person der har ydet

vejledningen, bliver inhabil i forhold til en eventuel klage over 1.

instansens

afgørelse. Tilkendegiver den pågældende derimod en forholdsvis præcis og

endelig opfattelse vedrørende den konkrete sags udfald, vil der foreligge

toinstansinhabilitet i forhold til en senere klagesag, jf. herom nærmere s.

183ff i Forvaltningsret af Hans Gammeltoft-Hansen mfl. og s. 98 i

Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter (1992).

(K) Kommune afslog Deres

ansøgning om førtidspension under henvisning til at De ikke opfyldte

varighedskriteriet. Som anført deltog (B) i mødet den 4. juni 1996 hvor Deres

sag blev afgjort. I den forbindelse deltog hun i drøftelserne om

varighedskriteriet.

På baggrund af det skitserede forløb mener jeg ikke der kan ses bort fra en

risiko for at (B) som sagsbehandler i nævnets sekretariat har kunnet føle sig

bundet af sin tidligere rådgivning til (K) Kommune.

I lyset heraf finder jeg det

beklageligt at (B) medvirkede ved revaliderings- og pensionsnævnets

behandling

af Deres klage over (K) Kommunes afgørelse, idet hun måtte anses for at være

inhabil (jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4) i forhold til Deres klage

over kommunens afslag på Deres ansøgning om førtidspension.

Det oplyses i det sociale

nævns udtalelse af 8. september 1998 at Deres sag blev afgjort ved en

formandsafgørelse

uden forelæggelse for nævnet. Nævnet har desuden oplyst at (B) i

overensstemmelse med praksis i sekretariatet forelagde sagen for

sekretariatets

souschef hvorefter afgørelsen blev meddelt Dem.

Jeg må forstå nævnets

udtalelse af 7. april 1997 til mig således at den daglige leder af

nævnssekretariatet har vurderet (B)'s habilitet med hensyn til behandlingen

af Deres klage. På baggrund af det ovenforstående finder jeg det beklageligt

at nævnet ikke mente at (B) var inhabil.

Jeg har derfor i dag

henstillet til Det Sociale Nævn for Århus Amt at genoptage behandlingen af

Deres klage over (K) Kommunes afgørelse af 4. juni 1996 i lyset af min

opfattelse.

Jeg har ikke i øvrigt taget

stilling til myndighedernes behandling af Deres ansøgning om førtidspension.

Jeg beder Dem afvente det sociale nævns fornyede behandling af sagen, og

eventuelt indbringe denne for Den Sociale Ankestyrelse, før De tager stilling

til om der er grundlag for at rette henvendelse til mig angående sagen. Hvis

De ønsker at klage over andre forhold i forbindelse med (K) Kommunes

afgørelse

af 4. juni 1996, revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse af 29. november

1996 eller Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 7. januar 1997, beder jeg

Dem om at meddele mig dette senest otte uger efter det sociale nævns og

Ankestyrelsens afsluttende behandling af sagen.

På det foreliggende grundlag

foretager jeg mig ikke mere i sagen."

Lignende dokumenter