Afslag på førtidspension. Inhabilitet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afslag på førtidspension. Inhabilitet
En kvinde, A, klagede over
Revaliderings- og Pensionsnævnet (nu Det Sociale Nævn) for Århus Amts
afgørelse
af 14. juni 1996 om afslag på A's ansøgning om førtidspension.
Det fremgik af sagen at A på
grund af hoved-, nakke- og armsmerter søgte om førtidspension. Den 7. juni
1996
meddelte K Kommune at A's pensionssag havde været behandlet på pensionsmøde
den 4. juni 1996, hvor der blev truffet følgende afgørelse:
"Der meddeles afslag på den ansøgte førtidspension.
Der er ved sagens behandling
lagt vægt på, at varighedskriteriet ikke skønnes opfyldt, og derved kan
erhvervsevnen ikke vurderes som varigt nedsat på nuværende tidspunkt."
I brev af 14. juni 1996
klagede A over afgørelsen til Revaliderings- og Pensionsnævnet for Århus Amt.
Den 29. november 1996
tiltrådte nævnet K Kommunes afgørelse. Det fremgik af brevet at B havde været
sagsbehandler. Brevet var underskrevet af C og B.
A klagede den 14. december
1996 over nævnets afslag på A's ansøgning om førtidspension. A skrev bl.a.:
"I anledning af afslag
på ansøgning om førtidspension har jeg bemærket, at 2 personer
(arbejdskonsulent (B) og sociallæge (D)) tilsyneladende har været i en
dobbeltrolle, idet de begge har deltaget i bedømmelsen om førtidspension både
ved behandlingen hos (K) Kommune og i Revaliderings- og pensionsnævnet, Århus
Amt.
Efter mit skøn må de være
inhabile i min ankesag. Det kan da ikke være rigtigt, at de skal være med til
at bedømme, om deres udtalelser på pensionsmødet i (K) Kommune nu også er
Læs alt
korrekte, når sagen kommer for Revaliderings- og pensionsnævnet, Århus amt.
...
Der er noget som jeg absolut
ikke forstår.
Hvordan kan (B), Århus amt,
deltage i en anke, hvor hun i 1. instans optræder som revalideringskonsulent
og
ved anken er anført som sagsbehandler. Hun optræder efter mit skøn i en
dobbeltrolle, idet hun ved anken skal være med til at tage stilling til den
afgørelse, hun selv har været med til at træffe.
Er det betryggende?
I alle andre instanser inden
for retsvæsenet er det da altid 'nye øjne', der ser på en sag ved evt. anke.
..."
Den 20. december 1996
videresendte revaliderings- og pensionsnævnet A's klage og skrev samtidig
følgende til A:
"...
Statsamtet kan hertil svare,
at socialrådgiver (B) fungerer som konsulent for bl.a. (K) Kommune.
Det er et krav for konsulentbetjeningen,
at konsulenten ikke deltager i behandlingen af konkrete sager i kommunen,
herunder
deltager i møder, hvor der træffes afgørelser. En eventuel vurdering af Deres
sag har alene været af generel karakter.
Statsamtet har ikke fundet
(B) inhabil i den konkrete sag.
..."
Den 7. januar 1997 afviste
Den Sociale Ankestyrelse at behandle sagen. Styrelsen fandt ikke at sagen var
af principiel eller generel betydning.
I sin klage til mig anførte A
bl.a.:
"Det jeg ikke kan forstå
er følgende:
På et møde med min
sagsbehandler (E), (K) Kommune, fortalte hun min mand og datter (jeg var
desværre syg på dette tidspunkt), at et pensionspanel for (K) Kommune består
af
sagsbehandler (i dette tilfælde (E)), afdelingsleder (F), (K) Kommune,
lægekonsulent (D) samt revalideringskonsulent (B), Århus Amt.
Vedr. forløbet af et sådant
møde forklarede hun, at proceduren var den, at hver af deltagerne havde 1
stemme og at (K) Kommune i dette tilfælde var blevet nedstemt af de 2 øvrige
deltagere, og at hun stadig ikke kunne forstå, at der var blevet givet afslag
på pensionsansøgningen.
Vi fik selvfølgelig ikke
denne forklaring skriftligt, men vi anså det ikke for nødvendigt, når voksne
mennesker taler sammen. (Både min mand og datter er ansat i politiet og
regner
som en selvfølge med, at en offentlig ansat har pligt til og som en
selvfølgelighed
orienterer i overensstemmelse med de givne bestemmelser).
Vedr. forløbet af anken
forklarede (E), at der nok ville gå 4-6 mdr., inden sagen kom for i
Revaliderings- og pensionsnævnet. På forespørgsel oplyste hun, at (B), Århus
Amt og sociallæge (D) ville deltage i ankesagen ved Århus Statsamt. Hun
forklarede også, at den eneste grund til afslaget på ansøgning om pension
var,
at varighedskriteriet ikke var opfyldt.
På forespørgsel oplyste hun,
at der ikke forelå noget skriftligt vedr. pensionsmødet i (K) Kommune.
14/6 96 ankede vi afgørelsen
og anmodede samtidig om aktindsigt.
29/11 96 Århus Statsamt
meddeler (bilag 29) stadfæstelse af kommunens afgørelse. Samtidig meddeles,
at
afgørelsen ikke kan ankes. Det er i svarskrivelsen anført, at sagsbehandler
er
(B), Århus Amt.
Der er her noget, der undrer
mig meget.
Hvordan kan (B), Århus amt,
loyalt i 1. instans optræde som revalideringskonsulent og i 2. instans
optræde
som sagsbehandler?, hvor hun skal være med til at fremstille/tage stilling
til
en afgørelse, hun selv har været med til at træffe.
...
I brev fra Århus Statsamt
svarer souschef (C), at (B) ikke er inhabil - at sociallæge (D) ikke er
tilknyttet Århus amt. Videre skriver han, at socialrådgiver (hun fungerer
åbenbart både som revalideringskonsulent, sagsbehandler og socialrådgiver)
fungerer
som konsulent for bl.a. (K) Kommune, og at det er et krav til
konsulentbetjeningen, 'at konsulenten ikke deltager i behandlingen af
konkrete
sager i kommunen, herunder deltager i møder, hvor der træffes afgørelser'.
Dette er jo i direkte
modstrid med, hvad sagsbehandler (E), (K) Kommune oplyste ved mødet den 13/6
1996.
..."
I anledning af A's klage bad
jeg revaliderings- og pensionsnævnet om en udtalelse. Jeg bad om at få oplyst
om B deltog i K Kommunes behandling af A's ansøgning om førtidspension. Jeg
bad nævnet om forinden at indhente en udtalelse fra K Kommune om sagen.
Den 18. februar 1997 udtalte
K Kommune følgende:
"...
Pensionssagen blev
principielt drøftet med amtets konsulent (B) netop omkring
varighedskriteriet.
Sagen blev desuden drøftet med (K) Kommunes lægekonsulent (D).
Kompetencen til at afgøre
pensionssager ligger i (K) Kommune hos undertegnede afdelingsleder, og jeg
traf
alene afgørelsen om at give afslag på pension.
I sit brev henviser (A) til
en samtale sagsbehandler (E) havde med (A)'s ægtefælle efter pensionsmødet.
(E)
er en erfaren sagsbehandler og er fuldt ud klar over, at afgørelsen om
pension
træffes af afdelingslederen alene, så hvorledes (A)'s ægtefælle har fået
oplevelsen af et forum, hvor hver person har 1 stemme er uforklarlig for
herværende forvaltning.
Hvis (K) Social- og
Kulturforvaltning har været medvirkende til misforståelserne i denne sag
beklages de, men vi er ikke vidende om hvordan disse misforståelser kan være
opstået."
Revaliderings- og
pensionsnævnet udtalte følgende den 7. april 1997:
"...
Udover funktionen som daglig
leder af sekretariatet for Revaliderings- og Pensionsnævnet fungerer jeg også
som stedfortræder for nævnets formand, amtmand (G). Jeg har vurderet, at
socialrådgiver (B) har opfyldt habilitetskravene til behandling af den
konkrete sag.
Statsamtet er opmærksom på,
at udtalelser i konkrete sager i forbindelse med konsulentbetjeningen af
amtets
kommuner medfører inhabilitet ved eventuel senere ankesagsbehandling.
..."
Den 22. april 1997
kommenterede A's mand og A's datter myndighedernes udtalelser således:
"...
Da vi var uvidende om,
hvorledes et pensionsmøde foregår, spurgte vi (E) om forløbet af et sådant
møde.
Hertil svarede hun, at flg.
deltog i pensionsmødet: 1. sagsbehandler (E), 2. hendes chef, afdelingsleder
(F), 3. revalideringskonsulent (B), Århus Amt, 4. sociallæge (D). På
spørgsmål
fra (A's ægtefælle) om, hvordan selve mødet foregik, svarede hun, at hun
havde
stemt for pension, (D) havde stemt for pension, men at de var blevet
nedstemt,
idet (B) havde henvist til en SM-meddelelse med henvisning til, at der ikke
var
gået 4 år siden uheldet, hvorfor varighedskriteriet ikke var opfyldt. Der
blev
derfor,
og alene derfor
givet afslag
på pension.
Hun gentog på forespørgsel,
at det var den eneste grund, og at (A)
helt
sikkert
ville få pension, når der var forløbet 4 år fra skadesdatoen.
Mødet foregik i en rolig og
afslappet atmosfære, men vi bad (E) om, at hun i fremtiden ville skrive, når
hun skulle i kontakt med (A), idet (A) ikke længere stolede på hendes ord.
Hertil svarede hun, at det ville hun gøre, og at hun var ked at, at (A) ikke
havde tillid til hendes ord.
Samtidig gav vi (E) et brev
fra læge (H). Hertil oplyste hun, at hun ville tage det med til et nyt møde.
Dette er, hvad der foregik på
dette møde.
Der er absolut ingen
misforståelser/misfortolkninger af, hvad (E) har sagt.
Det undrer os derfor meget,
at afdelingsleder (F) ikke kan forstå, hvorledes 'ægtefællen har opfattet
pensionsmødet som et forum'.
Som anført var vi forinden
mødet med (E) totalt uvidende om, hvordan et pensionsmøde foregår, og det var
derfor for os naturligt at spørge sagsbehandleren. Hvorfor skulle vi dog
påstå,
at det var forløbet som af os beskrevet, hvis ikke vi havde fået det fortalt
af
(E)?
Hvor skulle vi i givet fald
have fået navnene på (B) og (D), hvis ikke vi havde fået dem af (E)?
(F) nævner i sit svar ordet
ægtefælle. Hvorfor skriver hun ikke ægtefælle og datter. Vi var dog trods alt
til stede begge 2 under hele mødet.?
Hvorfor sagde (E) ikke
direkte, at det alene var afdelingsleder (F), der træffer afgørelsen, hvis
dette, som anført er tilfældet? Hvilken fordel skulle vi have af at opdigte
den
forklaring, der er beskrevet ovenfor?
Vi har anmodet om aktindsigt,
men (E) oplyste på mødet, at der
absolut
intet forelå skriftligt fra pensionsmødet. Vi syntes, at det lød meget
mærkeligt, idet der normalt i alle offentlige sammenhænge altid foreligger et
referat, men (E) fastholdt, at der intet skriftligt forelå. Hvis det ikke er
tilfældet, hvordan kan (F) så klart huske en sag, der går tilbage til den 4/6
1996. Der er dog formentlig 'løbet' mange sager over hendes skrivebord siden?
..."
Som A er orienteret om, bad
jeg den 1. april 1998 revaliderings- og pensionsnævnet om en supplerende
udtalelse. Jeg bad nævnet om præcist at redegøre for hvorledes B bistod K
Kommune ved kommunens behandling af sagen, herunder oplyse nærmere om tid og
sted for vejledningen samt indholdet heraf. Jeg bad også om at få oplyst om B
deltog i K Kommunes pensionsmøde den 4. juni 1996. Endelig bad jeg nævnet om
inden sin udtalelse at indhente en udtalelse fra kommunen.
Den 15. juli 1998 sendte Det
Sociale Nævn for Århus Amt (tidligere revaliderings- og pensionsnævnet)
kommunen kopi af sit brev af samme dato til mig. Af brevet fremgik bl.a.:
"Idet der henvises til
tidligere brev herfra af 7. april 1997 kan det oplyses, at socialrådgiver (B)
har deltaget i et møde med medarbejdere fra K Kommunes Socialforvaltning d.
4.
juni 1996. I mødet besvarer (B) spørgsmål til sagsbehandlingen af
pensionssager
m.v. samt redegør for eventuelle nye praksisudmeldinger. Kommunerne er
orienteret om, at statsamtets medarbejdere ikke må deltage i konkret
sagsbehandling."
Den 31. august 1998 udtalte
kommunen følgende:
"...
(A)'s ansøgning om pension
blev behandlet på pensionsmødet den 4/6-96 i (K) Kommune.
Som tidligere beskrevet
ligger tilkendelseskompetancen i (K) Kommune hos undertegnede. Afgørelser om
pension bliver truffet 1 gang om måneden på et møde.
Indtil 1/4-98 var proceduren
for pensionsmøder således:
De forskellige sagsbehandlere
kom på skift ind til mødet og forelagde sager. Med på mødet var amtets
konsulent og kommunens lægekonsulent som særligt sagkyndige. Afgørelsen om
pension blev efter forelæggelsen af sagen truffet af undertegnede.
Der er ingen øvrige notater
fra mødet, ud over en beslutningsprotokol.
Fra 1/4-98 har kommunen
overtaget tilkendelseskompetance til alle typer førtidspensioner. Proceduren
for pensionsmøderne er hermed ændret, således at amtets konsulent ikke
længere
er til stede ved møderne.
..."
Den 8. september 1998 udtalte
det sociale nævn følgende:
"...
Statsamtet har ikke
bemærkninger til kommunens seneste udtalelse.
Det er fortsat Statsamtets
opfattelse, at socialrådgiver (B)'s deltagelse i mødet den 4. juni 1996 med
medarbejdere fra (K) Kommune har været i overensstemmelse med den almindelige
vejledningsforpligtelse, der påhvilede det tidligere Revaliderings- og
Pensionsnævn. Der kan i den forbindelse henvises til § 18, stk. 5 i lov nr.
399
af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social
pension m.v., pkt. 12 i vejledning nr. 188 af 12. november 1991 om
omlægningen
af regler om tilkendelse af førtidspension m.v. og pkt. 12 i
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 920 af 18. december 1991 og
forretningsordenen for De Sociale Ankenævn og Revaliderings- og
Pensionsnævnene. Efter det i sagen oplyste har (B) ikke deltaget ved
afgørelsen
af (A)'s sag den 4. juni 1996.
Det er ligeledes Statsamtets
opfattelse, at der ikke er sket en overtrædelse af forvaltningslovens
bestemmelser om inhabilitet i forbindelse med (B)'s behandling af (A)'s klage
den 14. juni 1996 til Revaliderings- og Pensionsnævnet. Statsamtet (her
sekretariatet for Revaliderings- og Pensionsnævnet) er/var meget opmærksom
på,
at man i disse typer sager både har en vejledningsforpligtelse og samtidig
kan
være ankeinstans. Statsamtet er meget bevidst om retssikkerheden i disse
sager.
Revaliderings- og
Pensionsnævnet stadfæstede den 29. november 1996 kommunens afgørelse om
afslag
på førtidspension. Med hjemmel i forretningsordenens § 6 blev sagen afgjort
uden forelæggelse i et møde (formandsafgørelse). I overensstemmelse med
praksis
i sekretariatet forelagde (B) sagen for sekretariatets souschef, hvorefter
afgørelsen blev meddelt (A).
..."
I to breve af 28. september
1998 har A kommenteret myndighedernes udtalelser. Vedrørende K Kommunes
udtalelse har A anført følgende:
"...
Det undrer mig, at (E) ved
mødet den 13/6 1996 ikke som erfaren sagsbehandler, jfr. (F)'s skrivelse til
Århus Statsamt af 18/2 1997 loyalt og i følge reglerne gav os en korrekt
orientering om, hvorledes et pensionsmøde foregik.
Som tidligere beskrevet til
ombudsmanden: hvorfor skulle vi (min datter og ægtefælle) dog opdigte en
historie. Der blev jo overhovedet ikke nævnt noget om, at (F) alene havde
afgørelseskompetancen.
Det undrer mig også, at der
ikke foreligger nogen form for notater ud over en beslutningsprotokol. Det
virker mere end underligt, når man tager i betragtning, hvor alvorlige sager
(personlige/økonomiske aspekter), de beskæftiger sig med. Er de da slet ikke
klar over rækkevidden af deres afgørelse, siden de end ikke ulejliger sig med
notater m.v.
Jeg studser også over, at (K)
Kommune fra 1/4 1998 har ændret proceduren for pensionsmøder, Hvorfor lige
pludselig denne ændrede fremgangsmåde, er det ikke fordi (E)'s forklaring om
et
pensionsmøde er sand ?.
En ting er helt sikker. Vi
troede, at vi fik en loyal og regelret forklaring, når vi henvendte os til
kommunen. Det har vi ikke fået. Tværtimod prøver (F) at 'gyde olie på de
oprørte vande' for at dække over (E). I øvrigt synes jeg at (E) burde besvare
vores påstande/anklager om mødet den 13/6 1996, der i mine øjne er ganske
alvorlige for en offentlig ansat, og ikke bare lade sin chef svare for sig.
Men det korte af det lange
er: I pensionsmødet deltog (F), amtskonsulent (B), sociallæge (D) samt (E) og
det er jo netop, hvad (E) fortalte os om mødet den 13/6 1996.
..."
Til det sociale nævns
udtalelse havde A følgende bemærkninger:
"...
Århus Statsamt henviser til
vejledning nr. 188 af 12/11 1991 pkt. 12. Jeg kan ikke se, at der har været
tale om vejledning, når amtskonsulent (B) selv har deltaget i pensionsmødet,
det er jo ikke det stk. 12 drejer sig om.
Videre henvises til lov nr.
399 af 6/6 1991 § 18. Denne § beskriver alene, hvorledes revaliderings- og
pensionsnævnet er sammensat, men det er jo slet ikke aktuelt her, hvor der er
tale om en formandsafgørelse. Jeg kan se, at i henhold til bekendtgørelse nr.
920 af 18/12 1991 § 6, kan formanden bestemme, at sagen kan afgøres uden
forelæggelse i et møde med de medlemmer, der er valgt af de forskellige
organisationer.
Det vil med andre ord sige,
at han stoler fuldt og fast på amtskonsulent (B), der blot kan gå ind til ham
med sit eget afslag, som han blot skal underskrive. Det er virkelig
betryggende, men hvor er retssikkerheden, som amtet henviser til.
Jeg mener derfor, at Århus
Statsamt har overspillet sin vejledningsforpligtigelse ved at lade (B)
deltage
i pensionsmødet, hvor hun er absolut inhabil ved evt. anke.
Det ser jo også ud til at
være tilfældet, når man fra 1/4 1998 har ændret proceduren, således at
amtskonsulenten ikke længere deltager i møderne.
..."
Ombudsmandens udtalelse
"Som tidligere anført har jeg valgt at koncentrere min undersøgelse om
spørgsmålet om hvorvidt (B) var inhabil ved revaliderings- og pensionsnævnets
behandling af sagen. Spørgsmålet er nærmere om den vejledning som (B) gav
kommunen i forbindelse med afgørelsen i 1. instans, har været så konkret at
den vil kunne begrunde en risiko for at der kan opstå tvivl om hendes
upartiskhed ved behandlingen af sagen i 2. instans.
Det Sociale Nævn for Århus Amt har i udtalelsen til mig henvist til § 17,
stk. 4, i den tidligere gældende sociale styrelseslov og til § 12, stk. 3, i
den tidligere gældende bekendtgørelse af forretningsordnen for de sociale
ankenævn og revaliderings- og pensionsnævnene, hvoraf det fremgår af nævnene
(sekretariatet) efter anmodning eller af egen drift yder vejledning til
kommunerne vedrørende fortolkning af retsregler mv. inden for nævnets
kompetenceområde. Nævnet har endvidere henvist til pkt. 12 i vejledning nr.
188 af 12. november 1991 om omlægninger af regler om tilkendelse af
førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen på det sociale område.
Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 3, lyder således:
'§ 3.
Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold
til en bestemt sag, hvis
...
4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller
tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende
tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved
gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl
om vedkommendes upartiskhed.
...
Stk. 3.
Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i
afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.'
Inhabilitetsreglernes
baggrund er et grundlæggende krav om saglig forvaltning. Reglerne om
inhabilitet skal sikre at borgerne kan have tillid til at offentlige
myndigheders afgørelser alene træffes på grundlag af saglige hensyn. Ud fra
et
ønske om at undgå mistanke om at en myndighedsperson lader sig påvirke af
personlige eller andre uvedkommende interesser i sagen, er det i
bestemmelserne om inhabilitet fastsat at man ikke må medvirke ved
behandlingen
af sager som man har en vis personlig interesse i.
(K) Kommune har i udtalelsen
af 31. august 1998 oplyst at pensionsmødet den 4. juni 1996 forløb således at
de forskellige sagsbehandlere (på skift) kom ind til mødet og forelagde
sagerne, herunder Deres pensionsansøgning. Ud over de sagsbehandlere der på
skift forelagde sager, var mødedeltagerne 'amtets konsulent' (B), kommunens
lægekonsulent og kommunens afdelingsleder. Efter det oplyste blev der på
mødet
(efter sagsbehandlerens forelæggelse) taget endelig stilling til de forelagte
pensionsansøgninger. Afgørelserne blev truffet af afdelingslederen.
Konsulenterne
deltog i mødet som særligt sagkyndige. Det fremgår af (K) Kommunes udtalelse
af 18. februar 1997 at Deres sag blev drøftet principielt med (B) netop
vedrørende varighedskriteriet.
Det antages at en ankeinstans
normalt kan yde en 1. instans generel vejledning om eksempelvis forståelse af
lovgivning o.l., uden at dette vil bevirke at den person der har ydet
vejledningen, bliver inhabil i forhold til en eventuel klage over 1.
instansens
afgørelse. Tilkendegiver den pågældende derimod en forholdsvis præcis og
endelig opfattelse vedrørende den konkrete sags udfald, vil der foreligge
toinstansinhabilitet i forhold til en senere klagesag, jf. herom nærmere s.
183ff i Forvaltningsret af Hans Gammeltoft-Hansen mfl. og s. 98 i
Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter (1992).
(K) Kommune afslog Deres
ansøgning om førtidspension under henvisning til at De ikke opfyldte
varighedskriteriet. Som anført deltog (B) i mødet den 4. juni 1996 hvor Deres
sag blev afgjort. I den forbindelse deltog hun i drøftelserne om
varighedskriteriet.
På baggrund af det skitserede forløb mener jeg ikke der kan ses bort fra en
risiko for at (B) som sagsbehandler i nævnets sekretariat har kunnet føle sig
bundet af sin tidligere rådgivning til (K) Kommune.
I lyset heraf finder jeg det
beklageligt at (B) medvirkede ved revaliderings- og pensionsnævnets
behandling
af Deres klage over (K) Kommunes afgørelse, idet hun måtte anses for at være
inhabil (jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4) i forhold til Deres klage
over kommunens afslag på Deres ansøgning om førtidspension.
Det oplyses i det sociale
nævns udtalelse af 8. september 1998 at Deres sag blev afgjort ved en
formandsafgørelse
uden forelæggelse for nævnet. Nævnet har desuden oplyst at (B) i
overensstemmelse med praksis i sekretariatet forelagde sagen for
sekretariatets
souschef hvorefter afgørelsen blev meddelt Dem.
Jeg må forstå nævnets
udtalelse af 7. april 1997 til mig således at den daglige leder af
nævnssekretariatet har vurderet (B)'s habilitet med hensyn til behandlingen
af Deres klage. På baggrund af det ovenforstående finder jeg det beklageligt
at nævnet ikke mente at (B) var inhabil.
Jeg har derfor i dag
henstillet til Det Sociale Nævn for Århus Amt at genoptage behandlingen af
Deres klage over (K) Kommunes afgørelse af 4. juni 1996 i lyset af min
opfattelse.
Jeg har ikke i øvrigt taget
stilling til myndighedernes behandling af Deres ansøgning om førtidspension.
Jeg beder Dem afvente det sociale nævns fornyede behandling af sagen, og
eventuelt indbringe denne for Den Sociale Ankestyrelse, før De tager stilling
til om der er grundlag for at rette henvendelse til mig angående sagen. Hvis
De ønsker at klage over andre forhold i forbindelse med (K) Kommunes
afgørelse
af 4. juni 1996, revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse af 29. november
1996 eller Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 7. januar 1997, beder jeg
Dem om at meddele mig dette senest otte uger efter det sociale nævns og
Ankestyrelsens afsluttende behandling af sagen.
På det foreliggende grundlag
foretager jeg mig ikke mere i sagen."
Lignende dokumenter
- Lægekonsulents habilitet. Socialministeriet Retsinformation · 20. august 2003
- Forholdet mellem sygedagpengeloven og invalidepensionsloven Retsinformation · 13. marts 2019
- Fejlagtig meddelelse om tilkendelse af pension var ugyldig Ugyldighed/tilbagekaldelse af afgørelse Retsinformation · 1. marts 2005
- Afslag på ydelse af forskud på pension Retsinformation · 25. januar 2019
- Afslag på støtte til køb af bil Retsinformation · 23. juni 2003
- Afslag på støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58. Retsinformation · 25. juni 2003