Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

2004/2 BTL 22Betænkning over lovforslagFolketinget28. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. juni

2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den

aktive

beskæftigelsesindsats

[af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, og

beskæftigelsesministeren

har stillet ændringsforslag nr. 3-7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 30. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Teknisk gennemgang

Mandag den 28. februar 2005 afholdt beskæftigelsesministeren en

teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen (L 22 og L

23).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast

til udvalget, jf. alm. del - bilag 67 (folketingsåret 2004-05, 1. samling).

Beskæftigelsesministeren har som svar på spørgsmål 26 på alm. del fra

folketingsåret

Læs alt

2004-05, 1. samling, løbende oversendt kopi af de indkomne høringssvar. Disse

er endvidere blevet omdelt som bilag til lovforslaget. Den 24. februar 2005

sendte beskæftigelsesministeren et notat om høringssvarene til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige

gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen

fra

juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og

aftalen

om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk

Folkeparti.

Andre møder

Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Folketingets Retsudvalgs

høring om retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og

Uddannelse,

Bornholms Regionskommune,

DA og LO Århus,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Landbrug,

Fagligt Fælles Forbund m.fl.,

KL (Kommunernes Landsforening),

Medarbejdere ved Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn,

Medarbejdere ved Statsamtet Århus og

Århus Kommune

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Bornholms Regionskommune

Dansk Blindesamfund,

Fagligt Fælles Forbund m.fl.,

Medarbejdere ved Statsamtet Århus og

Århus Kommune

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren

til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et åbent

samråd

med udvalget den 25. maj 2005. Udvalget har efterfølgende modtaget det

talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 132 spørgsmål til beskæftigelsesministeren

og 1 spørgsmål til ligestillingsministeren til skriftlig besvarelse, som

disse

har besvaret.

3. Tilkendegivelse fra beskæftigelsesministeren

vedrørende ligestillingsindsatsen

Der har under udvalgsbehandlingen været rejst en række spørgsmål

om intentionerne med ligestillingsarbejdet i den kommende struktur.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedlistens medlemmer af udvalget har under udvalgsarbejdet,

bl.a. i forbindelse med modtagelse af en deputation fra Fagligt Fælles

Forbund

m.fl. og i et åbent samråd med ministeren, udtrykt bekymring for regeringens

intentioner i forbindelse med ligestillingsindsatsen i den kommende

beskæftigelsesstruktur.

I forlængelse heraf ønsker beskæftigelsesministeren at

tilkendegive, at det er regeringens intention, at der i de kommende B- og

C-jobcentre vil blive arbejdet for ligestilling og nedbrydning af det

kønsopdelte

arbejdsmarked, ligesom jobcentrene skal kunne varetage

beskæftigelsesindsatsen

for jobsøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Jobcentrene skal også

kunne

sikre handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet samt kunne foretage

international formidling.

Derfor vil der, som det fremgår af bemærkningerne til § 10, ved

reformens ikrafttræden blive etableret specialfunktioner i forhold til

handicap, det etniske område, international formidling og

kønsligestillingsområdet. Formålet med specialfunktionerne er, at jobcentrene

kan hente råd og vejledning om, hvordan den særlige indsats bedst muligt

varetages.

I forbindelse med opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen i de

kommende jobcentre vil der være en generel overvågning af udviklingen på

arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesregionerne får opgaven med at overvåge

udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder og at følge op på den regionale

beskæftigelsesindsats

resultater og effekter for alle målgrupper. Det gælder uanset køn, alder,

etnicitet

og handicap.

Til brug for dette har Arbejdsmarkedsstyrelsen bl.a. etableret

Jobindsats.dk, der indeholder data om beskæftigelsesindsatsen i AF og

kommunerne. I Jobindsats.dk er statistikkerne som udgangspunkt opdelt i bl.a.

køn, alder og etnicitet. Jobindsats.dk er under fortsat udvikling. I den

videre

udvikling vil data ligeledes blive opdelt i disse parametre, i det omfang det

er muligt og relevant.

Derudover afrapporterer specialfunktionerne en gang årligt til

beskæftigelsesregionerne med henblik på at orientere om indsatsen og

udviklingen på arbejdsmarkedet for hver af de særlige indsatsområder.

Afrapporteringerne bygger bl.a. på data fra Jobindsats.dk og øvrige

tilgængelige data.

Det er regeringens intention, at beskæftigelsesindsatsen skal

overvåges, med henblik på at vurdere om indsatsen medvirker til at fremme

alle

målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ledige med anden etnisk

baggrund end dansk, og kønsligestillingen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget udtaler:

Da regeringen indgik en politisk aftale med Dansk Folkeparti i

juni 2004 om en strukturreform, blev rammerne for varetagelsen af de

offentlige

opgaver og den offentlige service ændret dramatisk. Strukturreformen

indebærer

derfor også store ændringer i organiseringen af beskæftigelsesindsatsen. Fra

en

statsligt forankret og styret beskæftigelsespolitik tegner der sig nu et

billede af en reel kommunalisering af beskæftigelsespolitikken uden mulighed

for en samfundsmæssig styring.

Dermed bryder strukturreformen grundlæggende med væsentlige

principper i den succesrige danske arbejdsmarkedspolitik, der har gjort

Danmark

til et beskæftigelsespolitisk foregangsland.

Samtidig er lovforslagene og forliget mere båret af ideologi end

af ønsket om at skabe et beskæftigelsessystem, der effektivt kan håndtere de

udfordringer og ændringer, som en bred kreds af in-

teressenter er enige om, at det danske arbejdsmarked står over for de

kommende

år.

Succesen af det fremtidige beskæftigelsessystem skal måles på,

om det er i stand til at forebygge ubalance på arbejdsmarkedet på både kort

og

lang sigt. Alle er enige om karakteren og størrelsen af de

beskæftigelsespolitiske udfordringer, som skal løses. Med et kommunalt

forankret beskæftigelsessystem, som lovforslaget er udtryk for, spilles der

hasard med et politikområde, der er helt afgørende for, at velfærdssamfundet

fortsat kan udvikles og finansieres.

De store ændringer vil betyde, at ledige vil gå ledige i længere

tid, og at ledige stillinger vil stå ubesatte længere end i dag. Det vil

koste

så vel den ledige som virksomhederne og samfundet store beløb.

Således vil en stigning i ledigheden på blot et

procentpoint betyde øgede udgifter i størrelsesordenen 3-4 mia.

kr. til

overførselsindkomster.

Betydelig svækkelse af den overordnede styring

af den beskæftigelsespolitiske indsats

Med indførelsen af det nye beskæftigelsessystem svækkes fokus på

det samlede ordinære arbejdsmarked til fordel for et mere lokalt og socialt

orienteret fokus.

Dette hænger sammen med, at de nye kommunalt forankrede

jobcentre først og fremmest vil være fokuseret på kommunens eget snævre

arbejdsmarked og »egne« ledige. Der er derfor risiko for, at virksomhederne

ikke vil få formidlet den mest kvalificerede arbejdskraft. Samtidig vil der

være risiko for, at ledige kun vil få tilbudt en beskæftigelsesindsats, der

retter sig imod beskæftigelse, der stemmer overens med behovet på det

pågældende kommunale arbejdsmarked, mens en indsats, der retter sig mod en

geografisk bredere afgrænset del af det danske arbejdsmarked, vil blive

afvist.

Der er desværre ikke i lovforslaget indeholdt en tilstrækkelig

stærk styringsmekanisme, der kan sikre, at det enkelte jobcenter får en

direkte

tilskyndelse til altid at formidle den bedst kvalificerede arbejdskraft til

virksomheden, uanset om en person hører under kommunens eller statens ansvar,

eller om en ledig skal hentes uden for kommunegrænsen.

Et kommunalt udgangspunkt for beskæftigelsesindsatsen er vanskeligt

at forene med en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne i stigende

grad rejser på tværs af kommunegrænserne for at få job, og hvor

virksomhederne

geografisk søger meget bredt for at få den rigtige og nødvendige

arbejdskraft.

Udviklingen på arbejdsmarkedet tilsiger, at man tænker i større enheder.

Lovforslaget går i den præcis modsatte retning.

Med lovforslaget forsvinder mulighederne for en landsdækkende

styring af beskæftigelsespolitikken, selv om der bliver fokus på, at

resultaterne af jobcentrenes indsats øges. I dag er det meget tydeligt, at

ansvaret for og styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats ligger hos

beskæftigelsesministeren. I det kommende system er ansvaret diffust placeret,

og styringsmulighederne fremstår stærkt svækkede.

C-centre-konstruktionen

Med lovforslaget banes vejen for en formel kommunalisering af

beskæftigelsesindsatsen

med delegationen fra staten til kommunerne i de ti forsøgskommuner, hvor

kommunerne overtager hele beskæftigelsesindsatsen.

Dette betyder en yderligere svækkelse af mulighederne for en

landsdækkende styring af beskæftigelsespolitikken. Den politiske styring og

prioritering er dermed overladt til kommunalbestyrelsen.

Samtidig forstærkes risikoen yderligere for, at virksomhederne

ikke vil få formidlet den mest kvalificerede arbejdskraft, og at ledige kun

vil

få tilbudt en beskæftigelsesindsats, der retter sig imod beskæftigelse, der

stemmer overens med behovet på det pågældende kommunale arbejdsmarked, mens

en

indsats, der retter sig mod en geografisk bredere afgrænset del af det danske

arbejdsmarked vil blive afvist. Det er således helt uklart, hvordan man vil

sikre, at kommunerne har et incitament til en indsats over for de grupper,

der

i dag er omfattet af den statslige beskæftigelsesindsats

Endvidere er der tilsyneladende ikke tale om forsøg, idet der

ikke er fastsat en på forhånd afgrænset periode, hvori bemyndigelsen til

kommunen skal afprøves. Hvis dette havde været tilfældet havde det fremgået

af

lovbestemmelsen, at delegationsmuligheden begrænses til »op til 10«, således

at

lovbestemmelsen var i fuld overensstemmelse med den politiske aftale og

bemærkningerne

til lovforslaget. Lovforslaget havde ligeledes indeholdt en bestemmelse om

den

periode, hvori delegationen til kommunen kunne afprøves.

Det fremgår heller ikke af loven, efter hvilke kriterier

C-centrene udvælges, overvåges eller evalueres. Et forhold, der yderligere

illustrerer, at etableringen af C-centrene frem for at være båret af ønsket

om

en forbedring af beskæftigelsesindsatsen først og fremmest er et led i et

politisk/ideologisk

spil.

Manglende regional styring

Med et lokalt forankret beskæftigelsessystem ville det have

været naturligt og rigtigt samtidig at styrke det strategiske overordnede

regionale beskæftigelsesperspektiv. Hermed kunne hensynet til en borgernær

lokal indsats forenes med behovet for en sammenhængende

beskæftigelsespolitik.

Regeringens forslag går imidlertid den stik modsatte vej. Med

strukturreformen svækkes det regionale perspektiv i beskæftigelsesindsatsen

radikalt.

Fra at være styrende og have ansvaret for implementeringen bliver rollen

stort

set udelukkende overvågende og kontrollerende.

Lovforslaget mangler, set i det perspektiv, nogle helt

grundlæggende og nødvendige styringsredskaber, der kan sikre, at de nye

jobcentre arbejder efter samme beskæftigelsespolitiske retningslinjer, og at

summen af centrenes samlede indsats resulterer i en sammenhængende

beskæftigelsespolitik, der kan understøtte et mobilt og velfungerende

arbejdsmarked.

Dette ville kræve, at der på det regionale niveau skulle udarbejdes

bindende regionale beskæftigelsesplaner, som kunne udgøre et decideret

styringsredskab, hvori der blev fastlagt bindende regionale retningslinjer,

som

kunne gøres til genstand for krav i de lokale beskæftigelsesplaner.

I den nye styringsmodel mangler denne direkte mulighed for

styring af den lokale indsats, hvilket hænger sammen med, at det er

kommunalbestyrelsen og ikke beskæftigelsesministeren, der har ansvaret for at

prioritere væsentlige dele af indsatsen.

Der er behov for langt stærkere regionale strukturpolitiske

tiltag end dem, der er indeholdt i lovfor

slaget. Dette gælder ikke mindst i forhold til behovet for opkvalificering og

omskoling af arbejdskraften.

Dette er en

opgave, som de nye jobcentre har vanskeligt ved på egen hånd at kunne løfte,

og

som kræver en tværgående indsats og koordinering mellem jobcentrene med

udgangspunkt i udviklingen på det regionale og landsdækkende arbejdsmarked.

Parternes rolle

Det fremgår af strukturaftalen og udkastet til lovforslag, at

arbejdsmarkedets parter skal inddrages på alle niveauer og i forhold til alle

målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. I den nye struktur indebærer dette

repræsentation i de rådgivende organer på centralt, regionalt og lokalt

niveau samt

i ankesystemet regionalt og centralt.

Samlet set vurderer arbejdsmarkedets parter selv, at den nye

organisering af beskæftigelsesindsatsen indebærer en svækkelse af

partsindflydelsen. Det skyldes først og fremmest udtyndingen af de regionale

opgaver i beskæftigelsesindsatsen, hvor arbejdsmarkedets parter i dag har

ansvaret for prioriteringen og dimensioneringen i den regionale

arbejdsmarkedspolitik. Dette risikerer efter parternes opfattelse at sætte

spørgsmålstegn ved beskæftigelsespolitikkens legitimitet. Lovforslaget ser

tilsyneladende helt bort fra, at parternes ansvar for og aktive deltagelse i

beskæftigelsespolitikken er en helt afgørende forudsætning for en succesfuld

gennemført beskæftigelsespolitik, og er én af hovedhjørnestenene i den danske

model.

Der er derfor et åbenlyst behov for en styrkelse af parternes

placering i styringen af beskæftigelsesindsatsen. Set i sammenhæng med

reformens yderligere styringsmangler bør dette ske gennem en styrkelse af den

regionale beskæftigelsesindsats og i regi af de regionale beskæftigelsesråd.

Men allerede inden for lovforslagets rammer bør der ske en

styrkelse af det regionale beskæftigelsesråds rolle, således at det er det

regionale

beskæftigelsesråd, der får til opgave at overvåge og analysere udviklingen,

skaffe information om resultater og effekter, gennemføre rammeudbud for andre

aktører, give dispensation fra rammeudbud samt indgå skriftlig aftale eller

indstille anden form for sanktioner ved manglende resultater.

Tillægsaftalen med Dansk

Folkeparti om afskaffelse af A-centrene

Med tillægsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om

etableringen af 92 kommunalt forankrede jobcentre med fuld opgavekompetence,

herunder 10 jobcentre, som overtager den fulde beskæftigelsesindsats,

foretages

endnu et skridt i den forkerte retning, da aftalen yderligere cementerer den

lokale forankring og medfører en yderligere betydelig svækkelse af den

samlede

indsats på det ordinære arbejdsmarked til fordel for et mere lokalt og

socialt

orienteret fokus.

Det tidligere hovedargumentet for at fastholde 40 B-centre var

et fornuftigt hensyn til ikke at udtynde AF-systemet og dermed den

eksisterende

ordinære indsats. I de 52 A-jobcentre ville AF-medarbejderne kun have udgjort

en meget lille del af personalet, mens de vil være langt mere dominerende i

antal i de 30 B-centre, som skulle have udgjort krumtappen i den ordinære

indsats. Antallet af B-jobcentre på cirka 40 svarede nogenlunde til det

samlede

antal af nuværende AF-kontorer og AF-chefer. Med den nye aftale om 92

B-jobcentre

bliver AF ressourcerne smurt så tyndt ud, at man må stille spørgsmåltegn ved

den faglige bæredygtighed med hensyn til løsning af opgaverne i den statslige

beskæftigelsesindsats.

Både set ud fra arbejdsmarkedet som en helhed og fra

virksomhederne og de lediges synsvinkel er dette aldeles uacceptabelt, idet

sandsynligheden

for, at virksomhederne ikke får formidlet den mest kvalificerede

arbejdskraft,

øges, samtidig med at indsatsen over for de ledige, i stedet for at tage

udgangspunkt

i personens ressourcer og muligheder samt arbejdsmarkedets behov, i større

omfang

bliver bestemt af bopælskommunen og kommunalpolitiske hensyn og

prioriteringer.

Ligestilling

S og RV mener, at det burde fremgå tydeligt af selve

lovforslaget, at der i de nye jobcentre skal arbejdes med

ligestillingsperspektivet i beskæftigelsesindsatsen. At metoder og værktøjer

skal videreudvikles. At også eksterne aktører skal råde over såkaldte

mainstreamingskompetencer, der sikrer, at disse aktører også medvirker til at

bløde op på arbejdsmarkedets stærke kønsopdeling. At planudmeldinger, måltal

og

opfølgning med hensyn til beskæftigelsesindsatsens forskellige virkemidler

skal

kønsopdeles, så det løbende kan overvåges, om anvendte virkemidler reelt

medvirker til at nedbyde arbejdsmarkedets opdeling på køn.

Partierne mener også, at det bør fremgå, hvordan den nødvendige

koordinering og videnoverførsel vedrørende kønsligestilling finder sted

mellem

Beskæftigelsesministeriet og de lokale og regionale beskæftigelsesråd samt

eksterne aktører.

Normering og placering af specialfunktionerne med hensyn til

kønsligestilling i den fremtidige struktur burde fremgå af bemærkningerne til

lovforslaget.

S og RV er opmærksomme på, at opgavens omfang øges med antallet af

kommunernes

ledige, og forventer derfor, at normeringen tager højde herfor.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget

finder, at den kommunale strukturreform og forslaget til lov om ansvaret for

og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en grundlæggende

kommunalisering af beskæftigelsespolitikken, som medfører et for snævert

lokalt

fokus i stedet for et bredere regionalt fokus, som er langt mere i

overensstemmelse med det danske arbejdsmarked anno 2005. Hermed er der risiko

for, at arbejdsløse vil gå ledige i længere tid end nødvendigt, og at

stillinger vil være ubesatte i længere tid end nødvendigt, jf. bemærkningerne

ovenfor fra Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget.

De såkaldte C-centre, hvor kommunerne overtager hele beskæftigelsesindsatsen

også over for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, er et misfoster, fordi

kommunerne ikke har den nødvendige ekspertise og erfaring vedrørende det

ordinære arbejdsmarked. Desuden omfatter det relevante arbejdsmarked for den

enkelte lønmodtager et langt større område end den kommune, hvor vedkommende

bor – også selv om kommunerne nu bliver større. På længere sigt er der

stor

risiko for, at centrene medvirker til at forstærke borgerlige politiske krav

om

indførelsen af et enstrenget system også med hensyn til ydelser, hvor

dagpengemodtageres forhold vil blive forringet voldsomt ved nedsættelse af

satsen til kontanthjælpsniveau. I så fald vil forsikringsprincippet i

dagpengesystemet også forsvinde, idet en ægtefælleindtægt vil betyde, at man

ikke

kan få udbetalt en krone i dagpenge.

Hjælpen til arbejdsløse dagpengemodtagere vil desuden blive

forringet ved, at de nuværende AF-medarbejdere skal fordeles ud på de 92

såkaldte B-centre, hvilket er mere end dobbelt så mange centre, som AF har i

dag.

Herved udtyndes AF’s ekspertise og hjælpen til den enkelte arbejdsløse

betydeligt.

Kontakten mellem arbejdsløshedskasserne og AF-kontorerne er i

dag af uhyre stor betydning for beskæftigelsesindsatsen. Det er svært at se,

hvordan denne kontakt undgår forringelse, når arbejdsløshedskasserne nu skal

have kontakt til over 90 jobcentre.

Generelt er der en voldsom risiko for, at

beskæftigelsesindsatsen vil blive bestemt af kommunalpolitiske

prioriteringer.

Hertil kommer, at kommunalreformens formål bl.a. er øget udlicitering og

inddragelse af private aktører, også på beskæftigelsesområdet. Erfaringen

viser, at dette giver store problemer med manglende kvalitet i indsatsen og

vanskeligheder med at rette op på forholdene, når opgaven er udliciteret.

Hvad angår serviceringen af udsatte grupper som handicappede og

sindslidende er det ligeledes vanskeligt at se, hvordan de over 90 jobcentre

vil have den nødvendige ekspertise til at kunne tilbyde de nødvendige

kvalificerede og højt specialiserede tilbud.

SF og Enhedslisten deler de fleste af de indvendinger mod loven,

som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre giver udtryk for. Vi mener dog

ikke, at den danske arbejdsmarkedspolitik er succesrig, bl.a. fordi der

foregår

alt for megen kritisabel aktivering af arbejdsløse, der gøres alt for lidt

for

at nedbringe arbejdsløsheden og der er brug for at forøge lediges ret markant

til at deltage i kompetencegivende uddannelse.

Lovforslaget forholder sig kun meget sporadisk til ligestillingsspørgsmålet,

bl.a. er der ingen klare forpligtelser for kommunerne til at medvirke til et

mindre kønsopdelt arbejdsmarked gennem den aktive beskæftigelsesindsats. De

ligestillingskompetencer

(mainstreamingskompetencer), som i dag findes i Beskæftigelsesministeriets

regi, bør videreudvikles og overføres til de lokale og regionale

beskæftigelsesråd. Kommunerne skal arbejde med ligestillingsperspektivet i

deres beskæftigelsesindsats, ligesom private aktører også skal råde over

mainstreamingskompetencer.

Den hensigtserklæring om ligestilling, som

beskæftigelsesministeren er kommet med, er langtfra tilstrækkelig.

Ligestillingsindsatsen skal have det bedst mulige udgangspunkt ved at være

indskrevet i selve lovteksten.

Lovens hovedsigte er så politisk fejlagtigt, at

beskæftigelsesministerens ændringsforslag hverken gør fra eller til.

Der henvises i øvrigt til SF’s og Enhedslistens politiske

bemærkninger vedrørende den samlede kommunalreform (lovforslag nr. L 65).

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(S, RV og EL):

Til § 6

1)

Stk.

1

affattes således:

»

Staten

overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet med hensyn til graden

af

arbejdsmarkedets kønsopdeling og følger op på statens og kommunernes

beskæftigelsesindsats i jobcentrene for at sikre effekten af indsatsen og

modvirke forskelsbehandling på både køn, alder, etnisk herkomst og fysisk

formåen.«

[Det indsættes, at staten skal overvåge og analysere

arbejdsmarkedets kønsopdeling]

Til § 8

2)

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Beskæftigelsesregionernes

overvågning og analyser skal følge udviklingen i arbejdsmarkedets

kønsopdeling

og dokumentere, at der ikke sker forskelsbehandling.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Beskæftigelsesregionerne skal overvåge og analysere

arbejdsmarkedets kønsopdeling]

Af

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

Til § 14

3)

I

stk. 1, 2.

pkt.,

indsættes efter »i relation til«: »lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl.

samt opgaver i relation til«.

[Opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl. kan placeres i den særskilte del af forvaltningen, der skal

udføre beskæftigelsesindsatsen]

4)

Stk. 2

og

3

udgår og i stedet

indsættes:

»Stk. 2.

Økonomiudvalget i kommunen skal varetage den

umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og

10 a, lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og

ydelser

knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.

Stk. 3.

Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at lade

økonomiudvalget varetage de i stk. 2 nævnte opgaver, kan den i stedet

nedsætte

et stående udvalg, der varetager disse opgaver. Udvalget kan endvidere

varetage

den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik,

kommunens

opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

den

kommunale erhvervspolitik samt de i stk. 1 nævnte vejledningsopgaver,

medmindre

disse opgaver skal varetages i et kommunalt fællesskab eller lignende, jf. §

8

i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Udvalget kan ikke

varetage andre opgaver. I kommuner med mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om

kommunernes styrelse, kan et kommunalbestyrelsesmedlem, der udpeges som

formand

for det stående udvalg, tillige udpeges som formand for et andet stående

udvalg.

Stk. 4.

I kommuner med magistratsordning nedsætter

kommunalbestyrelsen et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der

varetager den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i stk. 2.

Udvalget rådgiver om forvaltningen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2.

Udvalget kan herudover alene rådgive om forvaltningen af de opgaver, der er

nævnt i stk. 3, 2. pkt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl. samt den overordnede integrationspolitik kan placeres i det

stående udvalg. Fravigelse af reglerne om formanden for et stående udvalg i

den

kommunale styrelseslov. Fastsættelse af særlige regler for kommuner med

magistratsordning]

Til § 16

5)

Paragraffen udgår.

[Ophævelse af sondringen mellem jobcentre, der varetager

generelle serviceopgaver, og jobcentre, der varetager særlige opgaver]

Til § 17

6)

Paragraffen udgår.

[Ophævelse af sondringen mellem jobcentre, der varetager

generelle serviceopgaver, og jobcentre, der varetager særlige opgaver]

Til § 65

7)

I paragraffen ændres »Told og Skat«

til: »told- og skatteforvaltningen«.

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af forslag til

skatteforvaltningsloven (lovforslag nr. L 110)]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

For at sikre arbejdet med ligestilling bedst muligt foreslås det

indskrevet i loven, at staten og beskæftigelsesregionerne skal overvåge og

analysere udviklingen på arbejdsmarkedet med hensyn til arbejdsmarkedets

kønsopdeling, med henblik på at modvirke forskelsbehandling.

Til nr. 3

Med den foreslåede ændring af lovforslagets

§ 14, stk. 1,

gives kommunerne

mulighed for forvaltningsmæssigt at samle kommunens opgaver vedrørende

danskuddannelse ét sted. Dette vil udgøre en lettelse for kontakten mellem

kommune og borger, for så vidt angår danskuddannelsen, idet borgeren alene

vil

skulle henvende sig ét sted – i jobcenteret.

Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ændring

af lovforslagets § 14, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., hvorefter

kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse kan placeres i

beskæftigelsesudvalget.

Der henvises til det anførte vedrørende lovforslagets § 14, stk. 3, 2. pkt.

Formålet med lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

(danskuddannelsesloven) er at bidrage til, at voksne udlændinge med

udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår

nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold

i

Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med

samfundets øvrige borgere. Danskuddannelsen skal endvidere bidrage til, at

voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse

i

Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og

opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at

komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv.

På baggrund af dette formål har regeringen lagt stor vægt på at

gøre danskuddannelsen mere beskæftigelsesrettet. Dette har mange kommuner

fulgt

op på, bl.a. således at ansvaret for danskuddannelsen og kontakten til

udbyderne af danskuddannelse i dag typisk er forankret i

arbejdsmarkedsforvaltningen

i kommunen.

Efter lovforslagets § 14, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen drage

omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den

kommunale beskæftigelsesindsats. Det fremgår af lovforslaget, at kommunens

opgaver vedrørende danskuddannelse er begrænset til henvisning til

danskuddannelse, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 13.

Det forhold, at alle opgaver vedrørende danskuddannelse kan

samles i jobcenteret, er endvidere i overensstemmelse med

danskuddannelseslovens beskæftigelsesrettede formål. Forslaget medfører ikke,

at de opgaver, som kommunen kan vælge at lægge i forvaltningen, i øvrigt er

omfattet af denne lov.

Til nr. 4

Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 2, deles op i to

selvstændige stykker, således at kommunalbestyrelsens mulighed for at

nedsætte

et stående udvalg fremgår af et selvstændigt stykke (stk. 3). Herudover

foreslås følgende ændringer:

Ad stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås i

stk. 3

at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen gives mulighed for

at

placere kommunens opgaver efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl. i beskæftigelsesudvalget, hvis kommunen vælger at nedsætte et sådant.

Herved samles kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse ét sted. Det

forhold, at alle opgaver vedrørende danskuddannelse kan samles i

beskæftigelsesudvalget, er endvidere i overensstemmelse med

danskuddannelseslovens beskæftigelsesrettede formål.

Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ændring

af lovforslagets § 14, stk. 1, hvorefter kommunens opgaver vedrørende

danskuddannelse forvaltningsmæssigt kan samles i jobcenteret. Der henvises i

øvrigt til det anførte vedrørende ændring af lovforslagets § 14, stk. 1.

Efter lovforslaget skal økonomiudvalget – eller

beskæftigelsesudvalget, hvis kommunen vælger at nedsætte et sådant –

bl.a.

varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i forbindelse med

de

beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet

hertil, dog ikke §§ 35-39.

Bestemmelsen

i det fremsatte lovforslag indeholder ikke mulighed for, at

beskæftigelsesudvalget

kan varetage andre opgaver på integrationsområdet.

Set i lyset af regeringens målsætning om at øge antallet af

indvandrere i beskæftigelse findes det imidlertid hensigtsmæssigt, hvis

kommunerne

får mulighed for at placere kommunens overordnede integrationspolitik i

beskæftigelsesudvalget. Det vil sige, at kommunen kan vælge, at

koordineringen

af kommunens politiske strategi på integrationsområdet kan varetages af

beskæftigelsesudvalget. Ved at give denne mulighed sikres maksimal fokus på

beskæftigelsesperspektivet, når den samlede integrationsindsats planlægges.

Efter integrationslovens § 3 omfatter integrationsindsatsen

boligplacering af flygtninge, introduktionsprogrammer for udlændinge og

almindelig integrationsindsats. Den samlede integrationsindsats vedrører så

vel

den i integrationsloven fastsatte integrationsindsats som en almindelig

integrationsindsats, som er en samlebetegnelse for de tiltag, der foretages

af

den offentlige forvaltning inden for f.eks. social-, sundheds-, bolig-,

undervisnings- og arbejdsmarkedsområdet med det formål at integrere

flygtninge

og indvandrere i det danske samfund. Den samlede integrationspolitik omfatter

derfor – ud over det i integrationsloven anførte – bl.a. indsatsen

mod

ghettoer, kommunens indretning af dagtilbud for tosprogede børn og kommunens

integrationsrettede skolepolitik som f.eks. modersmålsundervisning og

spredning

af tosprogede til flere skoler.

Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 14, stk. 3, 2.

pkt., får kommunen mulighed for at placere den overordnede

integrationspolitik

i beskæftigelsesudvalget. Det er imidlertid ikke hermed hensigten, at

udvalget

skal varetage samtlige opgaver i forbindelse med integrationsindsatsen.

Udvalget

vil have det overordnede ansvar for integrationspolitikken, herunder for

koordinationen af de tiltag, der iværksættes som led i den almindelige

integrationsindsats. Derimod har andre konkrete udvalg i kommunen ansvaret

for

tiltag, der iværksættes som led i den almindelige integrationsindsats inden

for

de respektive udvalgs ansvarsområder. Eksempelvis vil spørgsmål vedrørende

modersmålsundervisning

og spredning af tosprogede til flere skoler samt boligplacering af flygtninge

høre under et andet udvalg i kommunen end beskæftigelsesudvalget. Derimod vil

det være beskæftigelsesudvalget, der har ansvaret for koordinationen af

tiltag

på dette område med tiltag på andre områder.

Ad stk. 3, 4. pkt.

Det fremgår af lovforslagets § 14, stk. 2, at økonomiudvalget

skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesområdet som

defineret i bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at nedsætte et

stående udvalg, der varetager denne opgave, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., der

bliver stk. 3, 1. pkt. Bestemmelsen indebærer, at et sådant stående udvalg

skal

være forskelligt fra andre stående udvalg. Heri ligger, at der ikke kan være

fuldt personsammenfald mellem det stående udvalg, der skal varetage

beskæftigelsesområdet,

og andre stående udvalg i kommunen.

Det forslås i 4. pkt., at et kommunalbestyrelsesmedlem, der

udpeges som formand for beskæftigelsesudvalget i en kommune med

mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse, tillige kan udpeges

som formand for et andet stående udvalg.

Efter § 65 i lov om kommunernes styrelse består økonomiudvalget

i kommuner med mellemformsstyre af kommunalbestyrelsens formand, der tillige

er

formand for udvalget, og formændene for de stående udvalg samt eventuelt et

yderligere antal kommunalbestyrelsesmedlemmer. Formændene for de stående

udvalg

vælges af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg, der har virkning for hele

valgperioden, og intet kommunalbestyrelsesmedlem kan vælges til mere end én

udvalgsformandspost.

Bestemmelsen fraviger, for så vidt angår formandsposten for

beskæftigelsesudvalget,

reglen i § 65, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvorefter

intet

kommunalbestyrelsesmedlem kan udpeges til mere end én udvalgsformandspost.

Målet med bestemmelsen er at undgå, at der med forslaget til §

14, stk. 3, for kommuner med både mellemformsstyre og delt administrativ

ledelse, jf. §

64 a

i lov om kommunernes styrelse, gøres særlige begrænsninger i mulighederne for

at indrette kommunens administration.

Bestemmelsen giver således mulighed for, at formanden for

beskæftigelsesudvalget

i en kommune, der har mellemformsstyre, herunder mellemformsstyre og delt

administrativ

ledelse, samtidig kan bestride en anden udvalgsformandspost.

Efter §

64 a

i lov om kommunernes styrelse om delt administrativ ledelse har formændene

for

de stående udvalg den øverste daglige ledelse af den del af kommunens

administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder. Bestemmelsen

indebærer derfor, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der både er formand for

beskæftigelsesudvalget og et andet stående udvalg, leder administrationen af

begge udvalgs områder, der således kan varetages i én forvaltning. Forslaget

ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat skal drage omsorg for, at en

særskilt del af kommunens forvaltning alene skal udføre den kommunale

beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 14, stk. 1.

For tiden har Københavns, Odense og Aalborg Kommuner

mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.

I kommuner, der har mellemformsstyre, men ikke delt

administrativ ledelse, har borgmesteren den daglige ledelse af kommunens

administration, og forslaget til § 14, stk. 3, indebærer således ikke for

disse

kommuners vedkommende nogen begrænsninger i mulighederne for at indrette den

kommunale

administration. Det er dog anset rigtigst også at lade bestemmelsen gælde

disse

kommuner, således at de også gives mulighed for at udpege formanden for

beskæftigelsesudvalget til yderligere én udvalgsformandspost.

Valget af udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre sker

efter de nærmere regler i § 65, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse

efter forholdstalsvalg, og bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen ændringer af

disse bestemmelser.

Ad stk. 4

Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 3, der bliver stk. 4,

ændres, så der i kommuner med magistratsordninger ikke stilles krav om, at

borgmesteren eller et andet medlem af magistraten alene skal varetage den

umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i § 14, stk. 2. I stedet

stilles der krav om, at kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten for kommunen

nedsætter et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager den

umiddelbare forvaltning af de nævnte opgaver. Udvalget rådgiver om disse

opgaver. Udvalget kan herudover rådgive om de opgaver, der er nævnt i § 14,

stk. 3, 2. pkt., i det omfang vedkommende magistratsmedlem også varetager den

umiddelbare forvaltning af disse opgaver. Udvalget kan ikke rådgive om andre

opgaver. Den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender i kommuner med

magistratsordning varetages af magistratsmedlemmerne, og alle udvalg i

sådanne

kommuner har således alene rådgivende funktioner.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat skal

drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene skal

udføre

den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 14, stk. 1.

For tiden har Århus Kommune magistratsstyre.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at sondringen mellem jobcentre, der varetager

generelle serviceopgaver, jf. lovfor-

slagets § 16, og jobcentre, der herudover varetager særlige opgaver, jf. §

17,

ophæves. Disse bestemmelser udgår derfor.

Ændringen indebærer, at jobcentre i alle kommuner kan løse alle

opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Det vil derfor ikke længere være

nødvendigt,

at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats (personer, der har ret til

arbejdsløshedsdagpenge m.v.), og som har 6

måneders sammenlagt ledighed eller har behov for en særlig indsats tidligere,

skal henvises til et jobcenter i en anden kommune.

Til nr. 7

Med skatteministerens forslag til skatteforvaltningsloven (lovforslag

nr. L 110 som vedtaget af Folketinget den 31. maj 2005) foreslås det at samle

forvaltningen af lovgivning om indkomstskat, moms, punktafgifter, told,

arbejdsmarkedsbidrag og lignende retlige ydelser til det offentlige i en

enhedsforvaltning

i statsligt regi. Dannelsen af enhedsforvaltningen indebærer en afskaffelse

af

den kommunale skatteforvaltning, og den nye enhedsforvaltning betegnes »told-

og skatteforvaltningen«. Som følge heraf foreslås »Told og Skat« ændret til

»told- og skatteforvaltningen«.

En oversigt over Folketingets

sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

Erling Bonnesen (V)

fmd.

Tina Nedergaard (V)

Marion Pedersen (V)

Jens Vibjerg (V)

Bent Bøgsted (DF)

Colette L. Brix (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Tom Behnke (KF)

Anne-Marie Meldgaard (S)

Kim Mortensen (S)

nfmd.

Thomas Adelskov (S)

Lone Møller (S)

Jytte Andersen (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Sohn (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 22

Bilagsnr.

Titel

1

Teknisk gennemgang af kommunalreformen

2

Høringssvar

3

Høringsnotater, fra beskæftigelsesministeren

4

Henvendelse af 18/3-05 fra medarbejdere ved Statsamtet

Århus, med anmodning om foretræde

5

Henvendelse af 21/3-05 fra medarbejderne ved Det Sociale

Nævn, Statsamtet Fyn

6

Henvendelse af 21/3-05 fra Århus Kommune

7

Henvendelse af 22/3-05 fra Bornholms Regionskommune

8

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

9

Tidsplan for udvalget behandling af lovforslaget

10

Henvendelse af 8/4-05 fra Dansk Landbrug

11

Henvendelse af 5/4-05 fra DA Århus og LO Århus

12

Henvendelse af 12/4-05 fra Dansk Blindesamfund

13

Årsberetning 2004 fra Det Sociale Nævn for Århus Amt

14

Henvendelse af 20/4-05 fra Dansk Blindesamfund

15

Oversigt over bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget

16

Forslag til ændring af § 54 fra medarbejdere ved

Statsamtet Århus

17

Henvendelse af 19/4-05 fra KL (Kommunernes Landsforening)

18

Henvendelse af 19/4-05 fra Århus Kommune

19

Henvendelse af 27/4-05 fra medarbejdere ved Statsamtet

Århus

20

Svar i Retsudvalget vedrørende undtagelser fra og

fravigelser af generelle offentligretlige love

21

Henvendelse af 9/5-05 fra Bornholms Regionskommune

22

Henvendelse af 6/5-05 fra Blinde og Svagsynedes

Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse

23

Henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl.

24

Pressemeddelelse om åbent samråd

25

Betænkningsbidrag om ligestillingsindsatsen, fra

beskæftigelsesministeren

26

1. udkast til betænkning

27

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 22

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse fra medarbejdere ved

Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Århus

Kommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra medarbejdere

ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelse 22/3-05 fra Bornholms

Regionskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelse af 8/4-05 fra Dansk

Landbrug, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-05 fra

DA-Regionskontor Århus og LO Århus, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spørgsmålet er tilbagetaget

8

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Dansk

Blindesamfund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til forslag til ændring af § 54 fra medarbejdere

ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren forventer, at de ansvarlige for

beskæftigelsesindsatsen vil tilrettelægge en fælles varetagelse af

sekretariatsbistanden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

11

Spm. om, hvor mange ressourcer der vil blive afsat, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om der i de kommende jobcentre bliver udarbejdet en

løbende statistik over formidlingsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

13

Spm., om der bliver stillet de samme krav til

sagsbehandlingsrutiner for så vel statslige som kommunale medarbejdere på

formidlingsområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om rådet inddrages i udviklingen af strategier, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvilke formkrav og frister der fastsættes for de

mål, der vil være en del af jobcentrene, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

16

Spm. om redegørelse for, hvordan det udmeldte mål for

beskæftigelsesindsatsen vil blive grebet an, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

17

Spm., om den kommunale og statslige indsats skal lægge

ministerens udmeldte mål til grund ved planlægning af indsatsen, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om oplysning af samtlige krav i lovgivningen, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, på hvilket grundlag der vil ske udpegning af

ledige med særlige behov, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

20

Spm. om, hvilke opgaver den kommunale revision varetager,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvordan det er sikret, at den kommunale revision

er uafhængig af kommunale interesser, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens

svar herpå

22

Spm. om, på hvilken måde ministeren agter at udmønte

bemyndigelsen i § 72,

til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvem der i forhold til den kommunale

administration kan undersøge, om den kommunale administration løser sine

opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm. om offentliggørelse af uregelmæssigheder, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om sikring af, at den kommunale administration

varetager sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm., om tilsynet med den kommunale administration er

tilstrækkelig, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvilke sanktioner der vil blive pålagt et jobcenter,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvilke initiativer der skal opprioriteres for at

sikre fokus på rådighed på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvilke initiativer der skal til for at sikre

reglerne på rådighedsområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

30

Spm., om Jobindsats.dk vil indeholde data om lediges

rådighed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om de midler, der efter § 49 afsættes af staten til

de lokale beskæftigelsesråd, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

32

Spm. om sikring af, at de midler ikke anvendes til

finansiering af jobcentrenes driftsopgaver, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

33

Spm., om der bliver hjemmel i loven til at stille krav

til jobcentrene om at stille viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft

til rådighed for regionale myndigheder, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

34

Spm. om det forventede sagsantal i de fem nye

beskæftigelsesankenævn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

35

Spm. om, hvor mange sager det vil være overkommeligt for

hver afdeling af beskæftigelsesankenævnene at løse, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

36

Spm. om begrænsning i, hvem der kan udpeges til de nye

beskæftigelsesnævn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm., om formanden udpeges blandt rådets medlemmer, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om sikring af vidensopsamling, for så vidt angår

blinde- og svagsynede, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

39

Spm. om, hvordan den nødvendige ekspertise kan fastholdes

i sekretariatsbetjeningen af Beskæftigelsesankenævnet, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

40

Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra

Kommunernes Landsforening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

41

Spm. om kommentar til forslag til organisering af

beskæftigelsesopgaven i kommunen fra Århus Kommune, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvilke kriterier ministeren vil udvælge de

kommende C-centre ud fra, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

43

Spm., om de kommende C-centre kan fungere som B-centre

for omkringliggende A-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

44

Spm. om den manglende inddragelse af Beskæftigelsesrådet

i forbindelse med udpegning af A-, B- og C-centre, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvordan evalueringen af C-centrene frem til

udgangen af 2010 skal finde sted, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

46

Spm. om økonomiske incitamenter til en målrettet og

effektiv indsats for forsikrede ledige, for så vidt angår C-centre, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvor mange driftsenheder der skal oprettes til

at varetage driften af statens beskæftigelsesindsats, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre ligestilling i

beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

49

Spm. om, hvordan kontrollen af centrenes administration

af løntilskudsordningen skal organiseres, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens

svar herpå

50

Spm. om skærpet tilsyn med den kommunale del af

beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med løntilskud, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om retningslinjerne for harmoniseringen af

aktiveringsindsatsen for forsikrede og ikkeforsikrede, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm., om der afsættes midler til analyseindsatsen i

regionerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, hvilke typer mål og resultatkrav der forventes

udmeldt i det nye system, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

54

Spm. om, hvordan ministeren vil bruge erfaringerne fra

evalueringen af de eksisterende samarbejdsforsøg i forhold til opbygningen af

den nye beskæftigelsesstruktur, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

55

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det offentlige

servicesystem understøtter rekruttering, jobsøgning m.v., til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om det arbejdsmarkedspolitiske behov, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om Arbejdsmarkedsrådet tilrettelæggelse af

beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

58

Spm. om, hvordan ministeren sikrer, at indsatsen mod

flaskehalsproblemer ikke begrænses til den indsats, der finansieres af den

særskilte bevilling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om, hvorledes regler om udbetaling af midlerne fra

den særlige bevilling fra beskæftigelsesregioner til jobcentrene skal

fastsættes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, efter hvilke kriterier den statslige bevilling

skal fordeles mellem de fire beskæftigelsesregioner, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

61

Spm. om, hvor der kan være risiko for, at

helhedsvurderingen ved behandlingen af sociale sager delvis vil forsvinde,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om, hvordan antallet af formandsafgørelser ikke

stiger som konsekvens af det øgede antal sager, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

63

Spm. om, hvad begrundelsen er for, at LO ikke skal udpege

repræsentanter til de sociale nævn, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

64

Spm. om, hvordan reglerne for fordelingen og anvendelse

af bevillingen ved større afskedigelser og virksomhedslukninger skal

fastlægges,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra

medarbejdere ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

66

Spm. om overgangen til jobcentret for kontant- og

starthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om overvejelser om måleinstrumenter, der vil blive

benyttet i forbindelse med Jobindsats.dk, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

68

Spm. om, hvilke forholdsregler der træffes for at bevare

den specialiserede viden på revalideringsområdet, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om, hvor meget jobcentrene kan trække på VISO, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om, hvem der har pligt til at underrette borgeren om

klagemuligheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm., om et jobcenter må benytte et mindre lokalt

anvisningsfirma for en ledig med særlige problemer, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om, i hvilke særlige tilfælde et jobcenter kan blive

fritaget fra et rammeudbud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

73

Spm. om, hvilken procedure der benyttes, når der ikke kan

opnås enighed om, hvilke mål der bør opstilles i regionen, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

74

Spm. om, hvordan de regionale beskæftigelsesråd

inddrages, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm. om, hvor mange medarbejdere fra AF der vil blive

overflyttet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om, hvor mange AF-ansatte der skal tilknyttes de

respektive A, B og C-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

77

Spm. om, hvor man i lovforslaget og i lovforslag nr. L 23

kan se, at der er foretaget en kønsvurdering, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

78

Spm. om ligestillingsarbejdet i den aktive

arbejdsmarkedspolitik, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

79

Spm. om sikring af ligestillingspolitisk vurdering i

forbindelse med udpegning af ledere, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

80

Spm. om, hvor specialfunktionen for kønsligestilling er

placeret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om, hvordan det sikres, at specialfunktionen for

kønsligestilling bliver brugt af jobcentrene, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

82

Spm. om, hvor ansvaret for implementering af viden og

erfaringer fra arbejdet med kønsligestilling ligger, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om vidensoverførsel på området kønsligestilling, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om, hvorledes overvågning vil ske i forbindelse med

udpegningen af de nye råd og udvalg i den nye styringsstruktur på

beskæftigelsesområdet,

til ligestillingsministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm., om jobcentre, der har gode resultater, får store

frihedsgrader til at udføre beskæftigelsesindsatsen, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm., om videregivelse af personoplysninger mellem to

myndigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om beskæftigelsesregionen kan gribe ind, hvis der er

alvorlige resultatproblemer i et jobcenter, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

88

Spm., om, koordineringen af virksomhedsopsøgende arbejde

i områder, hvor mange kommuner vil få det samme arbejdskraftopland, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm. om, hvorfor de lokale beskæftigelsesråd ikke

nedsættes af staten og kommunalbestyrelsen i fællesskab, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm. om ændringer i beskæftigelsesindsatsen hos et

jobcenter med resultatproblemer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

91

Spm. om, hvordan jobcentret agerer som én instans, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om, hvor mange forsikrede ledige der årligt

forventes at skulle henvises fra et A-center til B-center, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm., om en virksomhed vil kunne vælge, hvilket jobcenter

den retter henvendelse til, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

94

Spm. om en forsikret ledig, der er henvist fra et

A-center til et B-center, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

95

Spm., om der kan fastsættes nærmere regler om

regnskabsaflæggelse og revision m.v., til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

96

Spm., om der kan gribes ind efter lovforslagets § 11, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm. om, hvad den fælles varetagelse af opgaver i

jobcentrene vil fordre af efteruddannelse af de statslige og kommunale

medarbejdere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om, hvor en klage over en medarbejder skal

behandles, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm. om, hvordan der kan rettes op på andre aktørers

manglende opfyldelse af de lediges rettigheder, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

100

Spm., om Beskæftigelsesrådet i 2006 skal afgive

indstilling til beskæftigelsesministeren om de regionale beskæftigelsesråds

kontrakter for 2007, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om formuleringerne i bemærkningerne, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

102

Spm. om, hvordan man vil sikre sig et tilstrækkeligt datagrundlag

fra kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

103

Spm. om, hvilke initiativer jobcentrene vil tage, når der

fra de regionale beskæftigelsesråd udmeldes aktuelle flaskehalsområder, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

104

Spm., om ministeren påtænker at videreføre den nuværende

regionale overvågning, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

105

Spm. om sikkerhed for bekæmpelse af flaskehalse, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

106

Spm. om, hvordan andre aktører vil kunne inddrages i

flaskehalsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

107

Spm. om, hvilke opgaver andre kan løse i forbindelse med

flaskehalsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

108

Spm. om andre aktører, der inddrages i løsningen af

flaskehalsindsatsen ved større afskedigelser eller virksomhedslukninger, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

109

Spm. om, hvilket ansvar der ved hver kontakt påhviler

jobcenteret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

110

Spm. om, hvor mange personer der årligt modtager

sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

111

Spm. om beskrivelse af de opgaver, som jobcenteret løser

i forhold til personer på sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

112

Spm. om, hvor stor en andel af de personer, der modtager

sygedagpenge, der skal møde op i jobcenteret, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

113

Spm. om sikring af et højt ambitionsniveau, jf. »Flere i

arbejde«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om, hvor mange udbud af beskæftigelsesopgaver der

har været udbudt i 2004, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

115

Spm., om anvendelsen af andre aktører i

beskæftigelsesindsatsen vil blive øget, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

116

Spm., om det i det fremtidige beskæftigelsessystem bliver

jobcenteret, der skal gennemføre udbudsforretningen til andre aktører, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

117

Spm., om aktørerne vil opleve det som nemmere eller

vanskeligere at operere på markedet, hvor det er det enkelte jobcenter, der

udbyder opgaven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

118

Spm. om at samle den ekspertise, som AF systemet hidtidig

har opnået i gennemførelsen af udbudsforretninger om inddragelse af andre

aktører,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

119

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Bornholms

Regionskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

120

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/5-05 fra Blinde og

Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

121

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt

Fælles Forbund m.fl., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

122

Spm. om, hvordan ministeren har mulighed for at pålægge

jobcentrene at anvende andre aktører, hvis jobcenterets indsats er klart

utilfredsstillende,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

123

Spm. om oversendelse af teksten til den aftale, som

regeringen har indgået med Dansk Folkeparti om beskæftigelsesdelen, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

124

Spm. om forslagets ligestillingsmæssige konsekvenser, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

125

Spm. om, hvorledes man påtænker at sikre at integrere ligestilling

i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

126

Spm., om AF’s udviklingsarbejde med hensyn til metoder og

værktøjer til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i den aktive

arbejdsmarkedspolitik videreføres, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

127

Spm. om, hvad ministeren konkret har gjort for at sikre,

at beslutningstagerne i beskæftigelsessystemet husker reglerne i

ligestillingsloven

ved udpegning af ledere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

128

Spm. om en mere konkret redegørelse for, hvorledes

specialfunktionen kønsligestilling tænkes placeret og normeret, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

129

Spm. om, hvorledes ansvaret for at eksterne aktører også

implemterer viden og erfaringer skal placeres, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

130

Spm. om, hvorledes der skal skabes forbindelse mellem

Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen og de regionale og lokale

beskæftigelsesråd

med hensyn til overførsel af viden på området kønsligestilling, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

131

Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den

25/5-05 om samrådsspørgsmål A, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

132

Spm. om kommentar til de konkrete forslag til ændringer

til §§ 6 og 8, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

133

Spm. om løbende overvågning af kønsaspektet i

arbejdsmarkedsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

134

Spm. om kønsmæssig balance i de i § 36 foreslåede

beskæftigelsesråd, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 22

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Spm. om indsatsen for at afskaffe det kønsopdelte

arbejdsmarked nedprioriteres, til beskæftigelsesministeren

Lignende dokumenter