Betænkning over Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. juni
2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den
aktive
beskæftigelsesindsats
[af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, og
beskæftigelsesministeren
har stillet ændringsforslag nr. 3-7.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 30. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Teknisk gennemgang
Mandag den 28. februar 2005 afholdt beskæftigelsesministeren en
teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen (L 22 og L
23).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast
til udvalget, jf. alm. del - bilag 67 (folketingsåret 2004-05, 1. samling).
Beskæftigelsesministeren har som svar på spørgsmål 26 på alm. del fra
folketingsåret
Læs alt
2004-05, 1. samling, løbende oversendt kopi af de indkomne høringssvar. Disse
er endvidere blevet omdelt som bilag til lovforslaget. Den 24. februar 2005
sendte beskæftigelsesministeren et notat om høringssvarene til udvalget.
Politisk aftale
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen
fra
juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og
aftalen
om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti.
Andre møder
Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Folketingets Retsudvalgs
høring om retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og
Uddannelse,
Bornholms Regionskommune,
DA og LO Århus,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Landbrug,
Fagligt Fælles Forbund m.fl.,
KL (Kommunernes Landsforening),
Medarbejdere ved Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn,
Medarbejdere ved Statsamtet Århus og
Århus Kommune
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Bornholms Regionskommune
Dansk Blindesamfund,
Fagligt Fælles Forbund m.fl.,
Medarbejdere ved Statsamtet Århus og
Århus Kommune
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et åbent
samråd
med udvalget den 25. maj 2005. Udvalget har efterfølgende modtaget det
talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 132 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
og 1 spørgsmål til ligestillingsministeren til skriftlig besvarelse, som
disse
har besvaret.
3. Tilkendegivelse fra beskæftigelsesministeren
vedrørende ligestillingsindsatsen
Der har under udvalgsbehandlingen været rejst en række spørgsmål
om intentionerne med ligestillingsarbejdet i den kommende struktur.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedlistens medlemmer af udvalget har under udvalgsarbejdet,
bl.a. i forbindelse med modtagelse af en deputation fra Fagligt Fælles
Forbund
m.fl. og i et åbent samråd med ministeren, udtrykt bekymring for regeringens
intentioner i forbindelse med ligestillingsindsatsen i den kommende
beskæftigelsesstruktur.
I forlængelse heraf ønsker beskæftigelsesministeren at
tilkendegive, at det er regeringens intention, at der i de kommende B- og
C-jobcentre vil blive arbejdet for ligestilling og nedbrydning af det
kønsopdelte
arbejdsmarked, ligesom jobcentrene skal kunne varetage
beskæftigelsesindsatsen
for jobsøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Jobcentrene skal også
kunne
sikre handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet samt kunne foretage
international formidling.
Derfor vil der, som det fremgår af bemærkningerne til § 10, ved
reformens ikrafttræden blive etableret specialfunktioner i forhold til
handicap, det etniske område, international formidling og
kønsligestillingsområdet. Formålet med specialfunktionerne er, at jobcentrene
kan hente råd og vejledning om, hvordan den særlige indsats bedst muligt
varetages.
I forbindelse med opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen i de
kommende jobcentre vil der være en generel overvågning af udviklingen på
arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesregionerne får opgaven med at overvåge
udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder og at følge op på den regionale
beskæftigelsesindsats
resultater og effekter for alle målgrupper. Det gælder uanset køn, alder,
etnicitet
og handicap.
Til brug for dette har Arbejdsmarkedsstyrelsen bl.a. etableret
Jobindsats.dk, der indeholder data om beskæftigelsesindsatsen i AF og
kommunerne. I Jobindsats.dk er statistikkerne som udgangspunkt opdelt i bl.a.
køn, alder og etnicitet. Jobindsats.dk er under fortsat udvikling. I den
videre
udvikling vil data ligeledes blive opdelt i disse parametre, i det omfang det
er muligt og relevant.
Derudover afrapporterer specialfunktionerne en gang årligt til
beskæftigelsesregionerne med henblik på at orientere om indsatsen og
udviklingen på arbejdsmarkedet for hver af de særlige indsatsområder.
Afrapporteringerne bygger bl.a. på data fra Jobindsats.dk og øvrige
tilgængelige data.
Det er regeringens intention, at beskæftigelsesindsatsen skal
overvåges, med henblik på at vurdere om indsatsen medvirker til at fremme
alle
målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ledige med anden etnisk
baggrund end dansk, og kønsligestillingen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget udtaler:
Da regeringen indgik en politisk aftale med Dansk Folkeparti i
juni 2004 om en strukturreform, blev rammerne for varetagelsen af de
offentlige
opgaver og den offentlige service ændret dramatisk. Strukturreformen
indebærer
derfor også store ændringer i organiseringen af beskæftigelsesindsatsen. Fra
en
statsligt forankret og styret beskæftigelsespolitik tegner der sig nu et
billede af en reel kommunalisering af beskæftigelsespolitikken uden mulighed
for en samfundsmæssig styring.
Dermed bryder strukturreformen grundlæggende med væsentlige
principper i den succesrige danske arbejdsmarkedspolitik, der har gjort
Danmark
til et beskæftigelsespolitisk foregangsland.
Samtidig er lovforslagene og forliget mere båret af ideologi end
af ønsket om at skabe et beskæftigelsessystem, der effektivt kan håndtere de
udfordringer og ændringer, som en bred kreds af in-
teressenter er enige om, at det danske arbejdsmarked står over for de
kommende
år.
Succesen af det fremtidige beskæftigelsessystem skal måles på,
om det er i stand til at forebygge ubalance på arbejdsmarkedet på både kort
og
lang sigt. Alle er enige om karakteren og størrelsen af de
beskæftigelsespolitiske udfordringer, som skal løses. Med et kommunalt
forankret beskæftigelsessystem, som lovforslaget er udtryk for, spilles der
hasard med et politikområde, der er helt afgørende for, at velfærdssamfundet
fortsat kan udvikles og finansieres.
De store ændringer vil betyde, at ledige vil gå ledige i længere
tid, og at ledige stillinger vil stå ubesatte længere end i dag. Det vil
koste
så vel den ledige som virksomhederne og samfundet store beløb.
Således vil en stigning i ledigheden på blot et
procentpoint betyde øgede udgifter i størrelsesordenen 3-4 mia.
kr. til
overførselsindkomster.
Betydelig svækkelse af den overordnede styring
af den beskæftigelsespolitiske indsats
Med indførelsen af det nye beskæftigelsessystem svækkes fokus på
det samlede ordinære arbejdsmarked til fordel for et mere lokalt og socialt
orienteret fokus.
Dette hænger sammen med, at de nye kommunalt forankrede
jobcentre først og fremmest vil være fokuseret på kommunens eget snævre
arbejdsmarked og »egne« ledige. Der er derfor risiko for, at virksomhederne
ikke vil få formidlet den mest kvalificerede arbejdskraft. Samtidig vil der
være risiko for, at ledige kun vil få tilbudt en beskæftigelsesindsats, der
retter sig imod beskæftigelse, der stemmer overens med behovet på det
pågældende kommunale arbejdsmarked, mens en indsats, der retter sig mod en
geografisk bredere afgrænset del af det danske arbejdsmarked, vil blive
afvist.
Der er desværre ikke i lovforslaget indeholdt en tilstrækkelig
stærk styringsmekanisme, der kan sikre, at det enkelte jobcenter får en
direkte
tilskyndelse til altid at formidle den bedst kvalificerede arbejdskraft til
virksomheden, uanset om en person hører under kommunens eller statens ansvar,
eller om en ledig skal hentes uden for kommunegrænsen.
Et kommunalt udgangspunkt for beskæftigelsesindsatsen er vanskeligt
at forene med en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne i stigende
grad rejser på tværs af kommunegrænserne for at få job, og hvor
virksomhederne
geografisk søger meget bredt for at få den rigtige og nødvendige
arbejdskraft.
Udviklingen på arbejdsmarkedet tilsiger, at man tænker i større enheder.
Lovforslaget går i den præcis modsatte retning.
Med lovforslaget forsvinder mulighederne for en landsdækkende
styring af beskæftigelsespolitikken, selv om der bliver fokus på, at
resultaterne af jobcentrenes indsats øges. I dag er det meget tydeligt, at
ansvaret for og styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats ligger hos
beskæftigelsesministeren. I det kommende system er ansvaret diffust placeret,
og styringsmulighederne fremstår stærkt svækkede.
C-centre-konstruktionen
Med lovforslaget banes vejen for en formel kommunalisering af
beskæftigelsesindsatsen
med delegationen fra staten til kommunerne i de ti forsøgskommuner, hvor
kommunerne overtager hele beskæftigelsesindsatsen.
Dette betyder en yderligere svækkelse af mulighederne for en
landsdækkende styring af beskæftigelsespolitikken. Den politiske styring og
prioritering er dermed overladt til kommunalbestyrelsen.
Samtidig forstærkes risikoen yderligere for, at virksomhederne
ikke vil få formidlet den mest kvalificerede arbejdskraft, og at ledige kun
vil
få tilbudt en beskæftigelsesindsats, der retter sig imod beskæftigelse, der
stemmer overens med behovet på det pågældende kommunale arbejdsmarked, mens
en
indsats, der retter sig mod en geografisk bredere afgrænset del af det danske
arbejdsmarked vil blive afvist. Det er således helt uklart, hvordan man vil
sikre, at kommunerne har et incitament til en indsats over for de grupper,
der
i dag er omfattet af den statslige beskæftigelsesindsats
Endvidere er der tilsyneladende ikke tale om forsøg, idet der
ikke er fastsat en på forhånd afgrænset periode, hvori bemyndigelsen til
kommunen skal afprøves. Hvis dette havde været tilfældet havde det fremgået
af
lovbestemmelsen, at delegationsmuligheden begrænses til »op til 10«, således
at
lovbestemmelsen var i fuld overensstemmelse med den politiske aftale og
bemærkningerne
til lovforslaget. Lovforslaget havde ligeledes indeholdt en bestemmelse om
den
periode, hvori delegationen til kommunen kunne afprøves.
Det fremgår heller ikke af loven, efter hvilke kriterier
C-centrene udvælges, overvåges eller evalueres. Et forhold, der yderligere
illustrerer, at etableringen af C-centrene frem for at være båret af ønsket
om
en forbedring af beskæftigelsesindsatsen først og fremmest er et led i et
politisk/ideologisk
spil.
Manglende regional styring
Med et lokalt forankret beskæftigelsessystem ville det have
været naturligt og rigtigt samtidig at styrke det strategiske overordnede
regionale beskæftigelsesperspektiv. Hermed kunne hensynet til en borgernær
lokal indsats forenes med behovet for en sammenhængende
beskæftigelsespolitik.
Regeringens forslag går imidlertid den stik modsatte vej. Med
strukturreformen svækkes det regionale perspektiv i beskæftigelsesindsatsen
radikalt.
Fra at være styrende og have ansvaret for implementeringen bliver rollen
stort
set udelukkende overvågende og kontrollerende.
Lovforslaget mangler, set i det perspektiv, nogle helt
grundlæggende og nødvendige styringsredskaber, der kan sikre, at de nye
jobcentre arbejder efter samme beskæftigelsespolitiske retningslinjer, og at
summen af centrenes samlede indsats resulterer i en sammenhængende
beskæftigelsespolitik, der kan understøtte et mobilt og velfungerende
arbejdsmarked.
Dette ville kræve, at der på det regionale niveau skulle udarbejdes
bindende regionale beskæftigelsesplaner, som kunne udgøre et decideret
styringsredskab, hvori der blev fastlagt bindende regionale retningslinjer,
som
kunne gøres til genstand for krav i de lokale beskæftigelsesplaner.
I den nye styringsmodel mangler denne direkte mulighed for
styring af den lokale indsats, hvilket hænger sammen med, at det er
kommunalbestyrelsen og ikke beskæftigelsesministeren, der har ansvaret for at
prioritere væsentlige dele af indsatsen.
Der er behov for langt stærkere regionale strukturpolitiske
tiltag end dem, der er indeholdt i lovfor
slaget. Dette gælder ikke mindst i forhold til behovet for opkvalificering og
omskoling af arbejdskraften.
Dette er en
opgave, som de nye jobcentre har vanskeligt ved på egen hånd at kunne løfte,
og
som kræver en tværgående indsats og koordinering mellem jobcentrene med
udgangspunkt i udviklingen på det regionale og landsdækkende arbejdsmarked.
Parternes rolle
Det fremgår af strukturaftalen og udkastet til lovforslag, at
arbejdsmarkedets parter skal inddrages på alle niveauer og i forhold til alle
målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. I den nye struktur indebærer dette
repræsentation i de rådgivende organer på centralt, regionalt og lokalt
niveau samt
i ankesystemet regionalt og centralt.
Samlet set vurderer arbejdsmarkedets parter selv, at den nye
organisering af beskæftigelsesindsatsen indebærer en svækkelse af
partsindflydelsen. Det skyldes først og fremmest udtyndingen af de regionale
opgaver i beskæftigelsesindsatsen, hvor arbejdsmarkedets parter i dag har
ansvaret for prioriteringen og dimensioneringen i den regionale
arbejdsmarkedspolitik. Dette risikerer efter parternes opfattelse at sætte
spørgsmålstegn ved beskæftigelsespolitikkens legitimitet. Lovforslaget ser
tilsyneladende helt bort fra, at parternes ansvar for og aktive deltagelse i
beskæftigelsespolitikken er en helt afgørende forudsætning for en succesfuld
gennemført beskæftigelsespolitik, og er én af hovedhjørnestenene i den danske
model.
Der er derfor et åbenlyst behov for en styrkelse af parternes
placering i styringen af beskæftigelsesindsatsen. Set i sammenhæng med
reformens yderligere styringsmangler bør dette ske gennem en styrkelse af den
regionale beskæftigelsesindsats og i regi af de regionale beskæftigelsesråd.
Men allerede inden for lovforslagets rammer bør der ske en
styrkelse af det regionale beskæftigelsesråds rolle, således at det er det
regionale
beskæftigelsesråd, der får til opgave at overvåge og analysere udviklingen,
skaffe information om resultater og effekter, gennemføre rammeudbud for andre
aktører, give dispensation fra rammeudbud samt indgå skriftlig aftale eller
indstille anden form for sanktioner ved manglende resultater.
Tillægsaftalen med Dansk
Folkeparti om afskaffelse af A-centrene
Med tillægsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om
etableringen af 92 kommunalt forankrede jobcentre med fuld opgavekompetence,
herunder 10 jobcentre, som overtager den fulde beskæftigelsesindsats,
foretages
endnu et skridt i den forkerte retning, da aftalen yderligere cementerer den
lokale forankring og medfører en yderligere betydelig svækkelse af den
samlede
indsats på det ordinære arbejdsmarked til fordel for et mere lokalt og
socialt
orienteret fokus.
Det tidligere hovedargumentet for at fastholde 40 B-centre var
et fornuftigt hensyn til ikke at udtynde AF-systemet og dermed den
eksisterende
ordinære indsats. I de 52 A-jobcentre ville AF-medarbejderne kun have udgjort
en meget lille del af personalet, mens de vil være langt mere dominerende i
antal i de 30 B-centre, som skulle have udgjort krumtappen i den ordinære
indsats. Antallet af B-jobcentre på cirka 40 svarede nogenlunde til det
samlede
antal af nuværende AF-kontorer og AF-chefer. Med den nye aftale om 92
B-jobcentre
bliver AF ressourcerne smurt så tyndt ud, at man må stille spørgsmåltegn ved
den faglige bæredygtighed med hensyn til løsning af opgaverne i den statslige
beskæftigelsesindsats.
Både set ud fra arbejdsmarkedet som en helhed og fra
virksomhederne og de lediges synsvinkel er dette aldeles uacceptabelt, idet
sandsynligheden
for, at virksomhederne ikke får formidlet den mest kvalificerede
arbejdskraft,
øges, samtidig med at indsatsen over for de ledige, i stedet for at tage
udgangspunkt
i personens ressourcer og muligheder samt arbejdsmarkedets behov, i større
omfang
bliver bestemt af bopælskommunen og kommunalpolitiske hensyn og
prioriteringer.
Ligestilling
S og RV mener, at det burde fremgå tydeligt af selve
lovforslaget, at der i de nye jobcentre skal arbejdes med
ligestillingsperspektivet i beskæftigelsesindsatsen. At metoder og værktøjer
skal videreudvikles. At også eksterne aktører skal råde over såkaldte
mainstreamingskompetencer, der sikrer, at disse aktører også medvirker til at
bløde op på arbejdsmarkedets stærke kønsopdeling. At planudmeldinger, måltal
og
opfølgning med hensyn til beskæftigelsesindsatsens forskellige virkemidler
skal
kønsopdeles, så det løbende kan overvåges, om anvendte virkemidler reelt
medvirker til at nedbyde arbejdsmarkedets opdeling på køn.
Partierne mener også, at det bør fremgå, hvordan den nødvendige
koordinering og videnoverførsel vedrørende kønsligestilling finder sted
mellem
Beskæftigelsesministeriet og de lokale og regionale beskæftigelsesråd samt
eksterne aktører.
Normering og placering af specialfunktionerne med hensyn til
kønsligestilling i den fremtidige struktur burde fremgå af bemærkningerne til
lovforslaget.
S og RV er opmærksomme på, at opgavens omfang øges med antallet af
kommunernes
ledige, og forventer derfor, at normeringen tager højde herfor.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget
finder, at den kommunale strukturreform og forslaget til lov om ansvaret for
og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en grundlæggende
kommunalisering af beskæftigelsespolitikken, som medfører et for snævert
lokalt
fokus i stedet for et bredere regionalt fokus, som er langt mere i
overensstemmelse med det danske arbejdsmarked anno 2005. Hermed er der risiko
for, at arbejdsløse vil gå ledige i længere tid end nødvendigt, og at
stillinger vil være ubesatte i længere tid end nødvendigt, jf. bemærkningerne
ovenfor fra Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget.
De såkaldte C-centre, hvor kommunerne overtager hele beskæftigelsesindsatsen
også over for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, er et misfoster, fordi
kommunerne ikke har den nødvendige ekspertise og erfaring vedrørende det
ordinære arbejdsmarked. Desuden omfatter det relevante arbejdsmarked for den
enkelte lønmodtager et langt større område end den kommune, hvor vedkommende
bor – også selv om kommunerne nu bliver større. På længere sigt er der
stor
risiko for, at centrene medvirker til at forstærke borgerlige politiske krav
om
indførelsen af et enstrenget system også med hensyn til ydelser, hvor
dagpengemodtageres forhold vil blive forringet voldsomt ved nedsættelse af
satsen til kontanthjælpsniveau. I så fald vil forsikringsprincippet i
dagpengesystemet også forsvinde, idet en ægtefælleindtægt vil betyde, at man
ikke
kan få udbetalt en krone i dagpenge.
Hjælpen til arbejdsløse dagpengemodtagere vil desuden blive
forringet ved, at de nuværende AF-medarbejdere skal fordeles ud på de 92
såkaldte B-centre, hvilket er mere end dobbelt så mange centre, som AF har i
dag.
Herved udtyndes AF’s ekspertise og hjælpen til den enkelte arbejdsløse
betydeligt.
Kontakten mellem arbejdsløshedskasserne og AF-kontorerne er i
dag af uhyre stor betydning for beskæftigelsesindsatsen. Det er svært at se,
hvordan denne kontakt undgår forringelse, når arbejdsløshedskasserne nu skal
have kontakt til over 90 jobcentre.
Generelt er der en voldsom risiko for, at
beskæftigelsesindsatsen vil blive bestemt af kommunalpolitiske
prioriteringer.
Hertil kommer, at kommunalreformens formål bl.a. er øget udlicitering og
inddragelse af private aktører, også på beskæftigelsesområdet. Erfaringen
viser, at dette giver store problemer med manglende kvalitet i indsatsen og
vanskeligheder med at rette op på forholdene, når opgaven er udliciteret.
Hvad angår serviceringen af udsatte grupper som handicappede og
sindslidende er det ligeledes vanskeligt at se, hvordan de over 90 jobcentre
vil have den nødvendige ekspertise til at kunne tilbyde de nødvendige
kvalificerede og højt specialiserede tilbud.
SF og Enhedslisten deler de fleste af de indvendinger mod loven,
som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre giver udtryk for. Vi mener dog
ikke, at den danske arbejdsmarkedspolitik er succesrig, bl.a. fordi der
foregår
alt for megen kritisabel aktivering af arbejdsløse, der gøres alt for lidt
for
at nedbringe arbejdsløsheden og der er brug for at forøge lediges ret markant
til at deltage i kompetencegivende uddannelse.
Lovforslaget forholder sig kun meget sporadisk til ligestillingsspørgsmålet,
bl.a. er der ingen klare forpligtelser for kommunerne til at medvirke til et
mindre kønsopdelt arbejdsmarked gennem den aktive beskæftigelsesindsats. De
ligestillingskompetencer
(mainstreamingskompetencer), som i dag findes i Beskæftigelsesministeriets
regi, bør videreudvikles og overføres til de lokale og regionale
beskæftigelsesråd. Kommunerne skal arbejde med ligestillingsperspektivet i
deres beskæftigelsesindsats, ligesom private aktører også skal råde over
mainstreamingskompetencer.
Den hensigtserklæring om ligestilling, som
beskæftigelsesministeren er kommet med, er langtfra tilstrækkelig.
Ligestillingsindsatsen skal have det bedst mulige udgangspunkt ved at være
indskrevet i selve lovteksten.
Lovens hovedsigte er så politisk fejlagtigt, at
beskæftigelsesministerens ændringsforslag hverken gør fra eller til.
Der henvises i øvrigt til SF’s og Enhedslistens politiske
bemærkninger vedrørende den samlede kommunalreform (lovforslag nr. L 65).
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(S, RV og EL):
Til § 6
1)
Stk.
1
affattes således:
»
Staten
overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet med hensyn til graden
af
arbejdsmarkedets kønsopdeling og følger op på statens og kommunernes
beskæftigelsesindsats i jobcentrene for at sikre effekten af indsatsen og
modvirke forskelsbehandling på både køn, alder, etnisk herkomst og fysisk
formåen.«
[Det indsættes, at staten skal overvåge og analysere
arbejdsmarkedets kønsopdeling]
Til § 8
2)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesregionernes
overvågning og analyser skal følge udviklingen i arbejdsmarkedets
kønsopdeling
og dokumentere, at der ikke sker forskelsbehandling.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
[Beskæftigelsesregionerne skal overvåge og analysere
arbejdsmarkedets kønsopdeling]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
Til § 14
3)
I
stk. 1, 2.
pkt.,
indsættes efter »i relation til«: »lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
samt opgaver i relation til«.
[Opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. kan placeres i den særskilte del af forvaltningen, der skal
udføre beskæftigelsesindsatsen]
4)
Stk. 2
og
3
udgår og i stedet
indsættes:
»Stk. 2.
Økonomiudvalget i kommunen skal varetage den
umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og
10 a, lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og
ydelser
knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.
Stk. 3.
Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at lade
økonomiudvalget varetage de i stk. 2 nævnte opgaver, kan den i stedet
nedsætte
et stående udvalg, der varetager disse opgaver. Udvalget kan endvidere
varetage
den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik,
kommunens
opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
den
kommunale erhvervspolitik samt de i stk. 1 nævnte vejledningsopgaver,
medmindre
disse opgaver skal varetages i et kommunalt fællesskab eller lignende, jf. §
8
i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Udvalget kan ikke
varetage andre opgaver. I kommuner med mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om
kommunernes styrelse, kan et kommunalbestyrelsesmedlem, der udpeges som
formand
for det stående udvalg, tillige udpeges som formand for et andet stående
udvalg.
Stk. 4.
I kommuner med magistratsordning nedsætter
kommunalbestyrelsen et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der
varetager den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i stk. 2.
Udvalget rådgiver om forvaltningen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2.
Udvalget kan herudover alene rådgive om forvaltningen af de opgaver, der er
nævnt i stk. 3, 2. pkt.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
[Opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. samt den overordnede integrationspolitik kan placeres i det
stående udvalg. Fravigelse af reglerne om formanden for et stående udvalg i
den
kommunale styrelseslov. Fastsættelse af særlige regler for kommuner med
magistratsordning]
Til § 16
5)
Paragraffen udgår.
[Ophævelse af sondringen mellem jobcentre, der varetager
generelle serviceopgaver, og jobcentre, der varetager særlige opgaver]
Til § 17
6)
Paragraffen udgår.
[Ophævelse af sondringen mellem jobcentre, der varetager
generelle serviceopgaver, og jobcentre, der varetager særlige opgaver]
Til § 65
7)
I paragraffen ændres »Told og Skat«
til: »told- og skatteforvaltningen«.
[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af forslag til
skatteforvaltningsloven (lovforslag nr. L 110)]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
For at sikre arbejdet med ligestilling bedst muligt foreslås det
indskrevet i loven, at staten og beskæftigelsesregionerne skal overvåge og
analysere udviklingen på arbejdsmarkedet med hensyn til arbejdsmarkedets
kønsopdeling, med henblik på at modvirke forskelsbehandling.
Til nr. 3
Med den foreslåede ændring af lovforslagets
§ 14, stk. 1,
gives kommunerne
mulighed for forvaltningsmæssigt at samle kommunens opgaver vedrørende
danskuddannelse ét sted. Dette vil udgøre en lettelse for kontakten mellem
kommune og borger, for så vidt angår danskuddannelsen, idet borgeren alene
vil
skulle henvende sig ét sted – i jobcenteret.
Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ændring
af lovforslagets § 14, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., hvorefter
kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse kan placeres i
beskæftigelsesudvalget.
Der henvises til det anførte vedrørende lovforslagets § 14, stk. 3, 2. pkt.
Formålet med lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(danskuddannelsesloven) er at bidrage til, at voksne udlændinge med
udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår
nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold
i
Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med
samfundets øvrige borgere. Danskuddannelsen skal endvidere bidrage til, at
voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse
i
Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og
opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at
komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv.
På baggrund af dette formål har regeringen lagt stor vægt på at
gøre danskuddannelsen mere beskæftigelsesrettet. Dette har mange kommuner
fulgt
op på, bl.a. således at ansvaret for danskuddannelsen og kontakten til
udbyderne af danskuddannelse i dag typisk er forankret i
arbejdsmarkedsforvaltningen
i kommunen.
Efter lovforslagets § 14, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen drage
omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den
kommunale beskæftigelsesindsats. Det fremgår af lovforslaget, at kommunens
opgaver vedrørende danskuddannelse er begrænset til henvisning til
danskuddannelse, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 13.
Det forhold, at alle opgaver vedrørende danskuddannelse kan
samles i jobcenteret, er endvidere i overensstemmelse med
danskuddannelseslovens beskæftigelsesrettede formål. Forslaget medfører ikke,
at de opgaver, som kommunen kan vælge at lægge i forvaltningen, i øvrigt er
omfattet af denne lov.
Til nr. 4
Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 2, deles op i to
selvstændige stykker, således at kommunalbestyrelsens mulighed for at
nedsætte
et stående udvalg fremgår af et selvstændigt stykke (stk. 3). Herudover
foreslås følgende ændringer:
Ad stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i
stk. 3
at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen gives mulighed for
at
placere kommunens opgaver efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. i beskæftigelsesudvalget, hvis kommunen vælger at nedsætte et sådant.
Herved samles kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse ét sted. Det
forhold, at alle opgaver vedrørende danskuddannelse kan samles i
beskæftigelsesudvalget, er endvidere i overensstemmelse med
danskuddannelseslovens beskæftigelsesrettede formål.
Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ændring
af lovforslagets § 14, stk. 1, hvorefter kommunens opgaver vedrørende
danskuddannelse forvaltningsmæssigt kan samles i jobcenteret. Der henvises i
øvrigt til det anførte vedrørende ændring af lovforslagets § 14, stk. 1.
Efter lovforslaget skal økonomiudvalget – eller
beskæftigelsesudvalget, hvis kommunen vælger at nedsætte et sådant –
bl.a.
varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i forbindelse med
de
beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet
hertil, dog ikke §§ 35-39.
Bestemmelsen
i det fremsatte lovforslag indeholder ikke mulighed for, at
beskæftigelsesudvalget
kan varetage andre opgaver på integrationsområdet.
Set i lyset af regeringens målsætning om at øge antallet af
indvandrere i beskæftigelse findes det imidlertid hensigtsmæssigt, hvis
kommunerne
får mulighed for at placere kommunens overordnede integrationspolitik i
beskæftigelsesudvalget. Det vil sige, at kommunen kan vælge, at
koordineringen
af kommunens politiske strategi på integrationsområdet kan varetages af
beskæftigelsesudvalget. Ved at give denne mulighed sikres maksimal fokus på
beskæftigelsesperspektivet, når den samlede integrationsindsats planlægges.
Efter integrationslovens § 3 omfatter integrationsindsatsen
boligplacering af flygtninge, introduktionsprogrammer for udlændinge og
almindelig integrationsindsats. Den samlede integrationsindsats vedrører så
vel
den i integrationsloven fastsatte integrationsindsats som en almindelig
integrationsindsats, som er en samlebetegnelse for de tiltag, der foretages
af
den offentlige forvaltning inden for f.eks. social-, sundheds-, bolig-,
undervisnings- og arbejdsmarkedsområdet med det formål at integrere
flygtninge
og indvandrere i det danske samfund. Den samlede integrationspolitik omfatter
derfor – ud over det i integrationsloven anførte – bl.a. indsatsen
mod
ghettoer, kommunens indretning af dagtilbud for tosprogede børn og kommunens
integrationsrettede skolepolitik som f.eks. modersmålsundervisning og
spredning
af tosprogede til flere skoler.
Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 14, stk. 3, 2.
pkt., får kommunen mulighed for at placere den overordnede
integrationspolitik
i beskæftigelsesudvalget. Det er imidlertid ikke hermed hensigten, at
udvalget
skal varetage samtlige opgaver i forbindelse med integrationsindsatsen.
Udvalget
vil have det overordnede ansvar for integrationspolitikken, herunder for
koordinationen af de tiltag, der iværksættes som led i den almindelige
integrationsindsats. Derimod har andre konkrete udvalg i kommunen ansvaret
for
tiltag, der iværksættes som led i den almindelige integrationsindsats inden
for
de respektive udvalgs ansvarsområder. Eksempelvis vil spørgsmål vedrørende
modersmålsundervisning
og spredning af tosprogede til flere skoler samt boligplacering af flygtninge
høre under et andet udvalg i kommunen end beskæftigelsesudvalget. Derimod vil
det være beskæftigelsesudvalget, der har ansvaret for koordinationen af
tiltag
på dette område med tiltag på andre områder.
Ad stk. 3, 4. pkt.
Det fremgår af lovforslagets § 14, stk. 2, at økonomiudvalget
skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesområdet som
defineret i bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at nedsætte et
stående udvalg, der varetager denne opgave, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., der
bliver stk. 3, 1. pkt. Bestemmelsen indebærer, at et sådant stående udvalg
skal
være forskelligt fra andre stående udvalg. Heri ligger, at der ikke kan være
fuldt personsammenfald mellem det stående udvalg, der skal varetage
beskæftigelsesområdet,
og andre stående udvalg i kommunen.
Det forslås i 4. pkt., at et kommunalbestyrelsesmedlem, der
udpeges som formand for beskæftigelsesudvalget i en kommune med
mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse, tillige kan udpeges
som formand for et andet stående udvalg.
Efter § 65 i lov om kommunernes styrelse består økonomiudvalget
i kommuner med mellemformsstyre af kommunalbestyrelsens formand, der tillige
er
formand for udvalget, og formændene for de stående udvalg samt eventuelt et
yderligere antal kommunalbestyrelsesmedlemmer. Formændene for de stående
udvalg
vælges af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg, der har virkning for hele
valgperioden, og intet kommunalbestyrelsesmedlem kan vælges til mere end én
udvalgsformandspost.
Bestemmelsen fraviger, for så vidt angår formandsposten for
beskæftigelsesudvalget,
reglen i § 65, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvorefter
intet
kommunalbestyrelsesmedlem kan udpeges til mere end én udvalgsformandspost.
Målet med bestemmelsen er at undgå, at der med forslaget til §
14, stk. 3, for kommuner med både mellemformsstyre og delt administrativ
ledelse, jf. §
64 a
i lov om kommunernes styrelse, gøres særlige begrænsninger i mulighederne for
at indrette kommunens administration.
Bestemmelsen giver således mulighed for, at formanden for
beskæftigelsesudvalget
i en kommune, der har mellemformsstyre, herunder mellemformsstyre og delt
administrativ
ledelse, samtidig kan bestride en anden udvalgsformandspost.
Efter §
64 a
i lov om kommunernes styrelse om delt administrativ ledelse har formændene
for
de stående udvalg den øverste daglige ledelse af den del af kommunens
administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder. Bestemmelsen
indebærer derfor, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der både er formand for
beskæftigelsesudvalget og et andet stående udvalg, leder administrationen af
begge udvalgs områder, der således kan varetages i én forvaltning. Forslaget
ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat skal drage omsorg for, at en
særskilt del af kommunens forvaltning alene skal udføre den kommunale
beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 14, stk. 1.
For tiden har Københavns, Odense og Aalborg Kommuner
mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.
I kommuner, der har mellemformsstyre, men ikke delt
administrativ ledelse, har borgmesteren den daglige ledelse af kommunens
administration, og forslaget til § 14, stk. 3, indebærer således ikke for
disse
kommuners vedkommende nogen begrænsninger i mulighederne for at indrette den
kommunale
administration. Det er dog anset rigtigst også at lade bestemmelsen gælde
disse
kommuner, således at de også gives mulighed for at udpege formanden for
beskæftigelsesudvalget til yderligere én udvalgsformandspost.
Valget af udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre sker
efter de nærmere regler i § 65, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse
efter forholdstalsvalg, og bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen ændringer af
disse bestemmelser.
Ad stk. 4
Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres, så der i kommuner med magistratsordninger ikke stilles krav om, at
borgmesteren eller et andet medlem af magistraten alene skal varetage den
umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i § 14, stk. 2. I stedet
stilles der krav om, at kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten for kommunen
nedsætter et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager den
umiddelbare forvaltning af de nævnte opgaver. Udvalget rådgiver om disse
opgaver. Udvalget kan herudover rådgive om de opgaver, der er nævnt i § 14,
stk. 3, 2. pkt., i det omfang vedkommende magistratsmedlem også varetager den
umiddelbare forvaltning af disse opgaver. Udvalget kan ikke rådgive om andre
opgaver. Den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender i kommuner med
magistratsordning varetages af magistratsmedlemmerne, og alle udvalg i
sådanne
kommuner har således alene rådgivende funktioner.
Forslaget ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat skal
drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene skal
udføre
den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 14, stk. 1.
For tiden har Århus Kommune magistratsstyre.
Til nr. 5 og 6
Det foreslås, at sondringen mellem jobcentre, der varetager
generelle serviceopgaver, jf. lovfor-
slagets § 16, og jobcentre, der herudover varetager særlige opgaver, jf. §
17,
ophæves. Disse bestemmelser udgår derfor.
Ændringen indebærer, at jobcentre i alle kommuner kan løse alle
opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Det vil derfor ikke længere være
nødvendigt,
at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (personer, der har ret til
arbejdsløshedsdagpenge m.v.), og som har 6
måneders sammenlagt ledighed eller har behov for en særlig indsats tidligere,
skal henvises til et jobcenter i en anden kommune.
Til nr. 7
Med skatteministerens forslag til skatteforvaltningsloven (lovforslag
nr. L 110 som vedtaget af Folketinget den 31. maj 2005) foreslås det at samle
forvaltningen af lovgivning om indkomstskat, moms, punktafgifter, told,
arbejdsmarkedsbidrag og lignende retlige ydelser til det offentlige i en
enhedsforvaltning
i statsligt regi. Dannelsen af enhedsforvaltningen indebærer en afskaffelse
af
den kommunale skatteforvaltning, og den nye enhedsforvaltning betegnes »told-
og skatteforvaltningen«. Som følge heraf foreslås »Told og Skat« ændret til
»told- og skatteforvaltningen«.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
Erling Bonnesen (V)
fmd.
Tina Nedergaard (V)
Marion Pedersen (V)
Jens Vibjerg (V)
Bent Bøgsted (DF)
Colette L. Brix (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Tom Behnke (KF)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Kim Mortensen (S)
nfmd.
Thomas Adelskov (S)
Lone Møller (S)
Jytte Andersen (S)
Elisabeth Geday (RV)
Ole Sohn (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 22
Bilagsnr.
Titel
1
Teknisk gennemgang af kommunalreformen
2
Høringssvar
3
Høringsnotater, fra beskæftigelsesministeren
4
Henvendelse af 18/3-05 fra medarbejdere ved Statsamtet
Århus, med anmodning om foretræde
5
Henvendelse af 21/3-05 fra medarbejderne ved Det Sociale
Nævn, Statsamtet Fyn
6
Henvendelse af 21/3-05 fra Århus Kommune
7
Henvendelse af 22/3-05 fra Bornholms Regionskommune
8
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
9
Tidsplan for udvalget behandling af lovforslaget
10
Henvendelse af 8/4-05 fra Dansk Landbrug
11
Henvendelse af 5/4-05 fra DA Århus og LO Århus
12
Henvendelse af 12/4-05 fra Dansk Blindesamfund
13
Årsberetning 2004 fra Det Sociale Nævn for Århus Amt
14
Henvendelse af 20/4-05 fra Dansk Blindesamfund
15
Oversigt over bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget
16
Forslag til ændring af § 54 fra medarbejdere ved
Statsamtet Århus
17
Henvendelse af 19/4-05 fra KL (Kommunernes Landsforening)
18
Henvendelse af 19/4-05 fra Århus Kommune
19
Henvendelse af 27/4-05 fra medarbejdere ved Statsamtet
Århus
20
Svar i Retsudvalget vedrørende undtagelser fra og
fravigelser af generelle offentligretlige love
21
Henvendelse af 9/5-05 fra Bornholms Regionskommune
22
Henvendelse af 6/5-05 fra Blinde og Svagsynedes
Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse
23
Henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl.
24
Pressemeddelelse om åbent samråd
25
Betænkningsbidrag om ligestillingsindsatsen, fra
beskæftigelsesministeren
26
1. udkast til betænkning
27
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 22
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse fra medarbejdere ved
Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Århus
Kommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra medarbejdere
ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse 22/3-05 fra Bornholms
Regionskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 8/4-05 fra Dansk
Landbrug, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-05 fra
DA-Regionskontor Århus og LO Århus, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spørgsmålet er tilbagetaget
8
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Dansk
Blindesamfund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om kommentar til forslag til ændring af § 54 fra medarbejdere
ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren forventer, at de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen vil tilrettelægge en fælles varetagelse af
sekretariatsbistanden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
11
Spm. om, hvor mange ressourcer der vil blive afsat, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om der i de kommende jobcentre bliver udarbejdet en
løbende statistik over formidlingsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
13
Spm., om der bliver stillet de samme krav til
sagsbehandlingsrutiner for så vel statslige som kommunale medarbejdere på
formidlingsområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om rådet inddrages i udviklingen af strategier, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvilke formkrav og frister der fastsættes for de
mål, der vil være en del af jobcentrene, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
16
Spm. om redegørelse for, hvordan det udmeldte mål for
beskæftigelsesindsatsen vil blive grebet an, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
17
Spm., om den kommunale og statslige indsats skal lægge
ministerens udmeldte mål til grund ved planlægning af indsatsen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om oplysning af samtlige krav i lovgivningen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, på hvilket grundlag der vil ske udpegning af
ledige med særlige behov, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
20
Spm. om, hvilke opgaver den kommunale revision varetager,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvordan det er sikret, at den kommunale revision
er uafhængig af kommunale interesser, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens
svar herpå
22
Spm. om, på hvilken måde ministeren agter at udmønte
bemyndigelsen i § 72,
til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvem der i forhold til den kommunale
administration kan undersøge, om den kommunale administration løser sine
opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om offentliggørelse af uregelmæssigheder, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om sikring af, at den kommunale administration
varetager sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm., om tilsynet med den kommunale administration er
tilstrækkelig, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvilke sanktioner der vil blive pålagt et jobcenter,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvilke initiativer der skal opprioriteres for at
sikre fokus på rådighed på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvilke initiativer der skal til for at sikre
reglerne på rådighedsområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
30
Spm., om Jobindsats.dk vil indeholde data om lediges
rådighed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om de midler, der efter § 49 afsættes af staten til
de lokale beskæftigelsesråd, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
32
Spm. om sikring af, at de midler ikke anvendes til
finansiering af jobcentrenes driftsopgaver, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
33
Spm., om der bliver hjemmel i loven til at stille krav
til jobcentrene om at stille viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft
til rådighed for regionale myndigheder, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
34
Spm. om det forventede sagsantal i de fem nye
beskæftigelsesankenævn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
35
Spm. om, hvor mange sager det vil være overkommeligt for
hver afdeling af beskæftigelsesankenævnene at løse, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
36
Spm. om begrænsning i, hvem der kan udpeges til de nye
beskæftigelsesnævn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm., om formanden udpeges blandt rådets medlemmer, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om sikring af vidensopsamling, for så vidt angår
blinde- og svagsynede, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
39
Spm. om, hvordan den nødvendige ekspertise kan fastholdes
i sekretariatsbetjeningen af Beskæftigelsesankenævnet, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
40
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra
Kommunernes Landsforening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
41
Spm. om kommentar til forslag til organisering af
beskæftigelsesopgaven i kommunen fra Århus Kommune, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, hvilke kriterier ministeren vil udvælge de
kommende C-centre ud fra, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
43
Spm., om de kommende C-centre kan fungere som B-centre
for omkringliggende A-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
44
Spm. om den manglende inddragelse af Beskæftigelsesrådet
i forbindelse med udpegning af A-, B- og C-centre, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvordan evalueringen af C-centrene frem til
udgangen af 2010 skal finde sted, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
46
Spm. om økonomiske incitamenter til en målrettet og
effektiv indsats for forsikrede ledige, for så vidt angår C-centre, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om, hvor mange driftsenheder der skal oprettes til
at varetage driften af statens beskæftigelsesindsats, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre ligestilling i
beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
49
Spm. om, hvordan kontrollen af centrenes administration
af løntilskudsordningen skal organiseres, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens
svar herpå
50
Spm. om skærpet tilsyn med den kommunale del af
beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med løntilskud, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om retningslinjerne for harmoniseringen af
aktiveringsindsatsen for forsikrede og ikkeforsikrede, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm., om der afsættes midler til analyseindsatsen i
regionerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om, hvilke typer mål og resultatkrav der forventes
udmeldt i det nye system, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
54
Spm. om, hvordan ministeren vil bruge erfaringerne fra
evalueringen af de eksisterende samarbejdsforsøg i forhold til opbygningen af
den nye beskæftigelsesstruktur, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
55
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det offentlige
servicesystem understøtter rekruttering, jobsøgning m.v., til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om det arbejdsmarkedspolitiske behov, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om Arbejdsmarkedsrådet tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
58
Spm. om, hvordan ministeren sikrer, at indsatsen mod
flaskehalsproblemer ikke begrænses til den indsats, der finansieres af den
særskilte bevilling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om, hvorledes regler om udbetaling af midlerne fra
den særlige bevilling fra beskæftigelsesregioner til jobcentrene skal
fastsættes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om, efter hvilke kriterier den statslige bevilling
skal fordeles mellem de fire beskæftigelsesregioner, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
61
Spm. om, hvor der kan være risiko for, at
helhedsvurderingen ved behandlingen af sociale sager delvis vil forsvinde,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om, hvordan antallet af formandsafgørelser ikke
stiger som konsekvens af det øgede antal sager, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
63
Spm. om, hvad begrundelsen er for, at LO ikke skal udpege
repræsentanter til de sociale nævn, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
64
Spm. om, hvordan reglerne for fordelingen og anvendelse
af bevillingen ved større afskedigelser og virksomhedslukninger skal
fastlægges,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra
medarbejdere ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
66
Spm. om overgangen til jobcentret for kontant- og
starthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om overvejelser om måleinstrumenter, der vil blive
benyttet i forbindelse med Jobindsats.dk, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
68
Spm. om, hvilke forholdsregler der træffes for at bevare
den specialiserede viden på revalideringsområdet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om, hvor meget jobcentrene kan trække på VISO, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om, hvem der har pligt til at underrette borgeren om
klagemuligheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm., om et jobcenter må benytte et mindre lokalt
anvisningsfirma for en ledig med særlige problemer, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om, i hvilke særlige tilfælde et jobcenter kan blive
fritaget fra et rammeudbud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
73
Spm. om, hvilken procedure der benyttes, når der ikke kan
opnås enighed om, hvilke mål der bør opstilles i regionen, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
74
Spm. om, hvordan de regionale beskæftigelsesråd
inddrages, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om, hvor mange medarbejdere fra AF der vil blive
overflyttet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om, hvor mange AF-ansatte der skal tilknyttes de
respektive A, B og C-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
77
Spm. om, hvor man i lovforslaget og i lovforslag nr. L 23
kan se, at der er foretaget en kønsvurdering, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
78
Spm. om ligestillingsarbejdet i den aktive
arbejdsmarkedspolitik, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
79
Spm. om sikring af ligestillingspolitisk vurdering i
forbindelse med udpegning af ledere, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
80
Spm. om, hvor specialfunktionen for kønsligestilling er
placeret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om, hvordan det sikres, at specialfunktionen for
kønsligestilling bliver brugt af jobcentrene, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
82
Spm. om, hvor ansvaret for implementering af viden og
erfaringer fra arbejdet med kønsligestilling ligger, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm. om vidensoverførsel på området kønsligestilling, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om, hvorledes overvågning vil ske i forbindelse med
udpegningen af de nye råd og udvalg i den nye styringsstruktur på
beskæftigelsesområdet,
til ligestillingsministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm., om jobcentre, der har gode resultater, får store
frihedsgrader til at udføre beskæftigelsesindsatsen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm., om videregivelse af personoplysninger mellem to
myndigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om beskæftigelsesregionen kan gribe ind, hvis der er
alvorlige resultatproblemer i et jobcenter, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
88
Spm., om, koordineringen af virksomhedsopsøgende arbejde
i områder, hvor mange kommuner vil få det samme arbejdskraftopland, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm. om, hvorfor de lokale beskæftigelsesråd ikke
nedsættes af staten og kommunalbestyrelsen i fællesskab, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm. om ændringer i beskæftigelsesindsatsen hos et
jobcenter med resultatproblemer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
91
Spm. om, hvordan jobcentret agerer som én instans, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm. om, hvor mange forsikrede ledige der årligt
forventes at skulle henvises fra et A-center til B-center, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm., om en virksomhed vil kunne vælge, hvilket jobcenter
den retter henvendelse til, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
94
Spm. om en forsikret ledig, der er henvist fra et
A-center til et B-center, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
95
Spm., om der kan fastsættes nærmere regler om
regnskabsaflæggelse og revision m.v., til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
96
Spm., om der kan gribes ind efter lovforslagets § 11, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
97
Spm. om, hvad den fælles varetagelse af opgaver i
jobcentrene vil fordre af efteruddannelse af de statslige og kommunale
medarbejdere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm. om, hvor en klage over en medarbejder skal
behandles, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
99
Spm. om, hvordan der kan rettes op på andre aktørers
manglende opfyldelse af de lediges rettigheder, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
100
Spm., om Beskæftigelsesrådet i 2006 skal afgive
indstilling til beskæftigelsesministeren om de regionale beskæftigelsesråds
kontrakter for 2007, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
101
Spm. om formuleringerne i bemærkningerne, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
102
Spm. om, hvordan man vil sikre sig et tilstrækkeligt datagrundlag
fra kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
103
Spm. om, hvilke initiativer jobcentrene vil tage, når der
fra de regionale beskæftigelsesråd udmeldes aktuelle flaskehalsområder, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
104
Spm., om ministeren påtænker at videreføre den nuværende
regionale overvågning, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
105
Spm. om sikkerhed for bekæmpelse af flaskehalse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
106
Spm. om, hvordan andre aktører vil kunne inddrages i
flaskehalsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
107
Spm. om, hvilke opgaver andre kan løse i forbindelse med
flaskehalsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
108
Spm. om andre aktører, der inddrages i løsningen af
flaskehalsindsatsen ved større afskedigelser eller virksomhedslukninger, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
109
Spm. om, hvilket ansvar der ved hver kontakt påhviler
jobcenteret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
110
Spm. om, hvor mange personer der årligt modtager
sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
111
Spm. om beskrivelse af de opgaver, som jobcenteret løser
i forhold til personer på sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
112
Spm. om, hvor stor en andel af de personer, der modtager
sygedagpenge, der skal møde op i jobcenteret, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
113
Spm. om sikring af et højt ambitionsniveau, jf. »Flere i
arbejde«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
114
Spm. om, hvor mange udbud af beskæftigelsesopgaver der
har været udbudt i 2004, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
115
Spm., om anvendelsen af andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen vil blive øget, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
116
Spm., om det i det fremtidige beskæftigelsessystem bliver
jobcenteret, der skal gennemføre udbudsforretningen til andre aktører, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
117
Spm., om aktørerne vil opleve det som nemmere eller
vanskeligere at operere på markedet, hvor det er det enkelte jobcenter, der
udbyder opgaven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
118
Spm. om at samle den ekspertise, som AF systemet hidtidig
har opnået i gennemførelsen af udbudsforretninger om inddragelse af andre
aktører,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
119
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Bornholms
Regionskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
120
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/5-05 fra Blinde og
Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
121
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt
Fælles Forbund m.fl., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
122
Spm. om, hvordan ministeren har mulighed for at pålægge
jobcentrene at anvende andre aktører, hvis jobcenterets indsats er klart
utilfredsstillende,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
123
Spm. om oversendelse af teksten til den aftale, som
regeringen har indgået med Dansk Folkeparti om beskæftigelsesdelen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
124
Spm. om forslagets ligestillingsmæssige konsekvenser, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
125
Spm. om, hvorledes man påtænker at sikre at integrere ligestilling
i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
126
Spm., om AF’s udviklingsarbejde med hensyn til metoder og
værktøjer til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i den aktive
arbejdsmarkedspolitik videreføres, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
127
Spm. om, hvad ministeren konkret har gjort for at sikre,
at beslutningstagerne i beskæftigelsessystemet husker reglerne i
ligestillingsloven
ved udpegning af ledere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
128
Spm. om en mere konkret redegørelse for, hvorledes
specialfunktionen kønsligestilling tænkes placeret og normeret, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
129
Spm. om, hvorledes ansvaret for at eksterne aktører også
implemterer viden og erfaringer skal placeres, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
130
Spm. om, hvorledes der skal skabes forbindelse mellem
Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen og de regionale og lokale
beskæftigelsesråd
med hensyn til overførsel af viden på området kønsligestilling, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
131
Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den
25/5-05 om samrådsspørgsmål A, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
132
Spm. om kommentar til de konkrete forslag til ændringer
til §§ 6 og 8, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
133
Spm. om løbende overvågning af kønsaspektet i
arbejdsmarkedsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
134
Spm. om kønsmæssig balance i de i § 36 foreslåede
beskæftigelsesråd, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 22
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Spm. om indsatsen for at afskaffe det kønsopdelte
arbejdsmarked nedprioriteres, til beskæftigelsesministeren
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.) Retsinformation · 13. februar 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.) Retsinformation · 10. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love. (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Retsinformation · 10. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.) Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.) Retsinformation · 12. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Aktiveringsydelse og ændringer som følge af fremsættelsen af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Retsinformation · 26. maj 2003