Spring til indhold

Retsinformation

Vedrørende inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer der som ansat i kommunen har deltaget i en arbejdsgruppe der skal fremsætte forslag til kommunalbestyrelse

UDT nr 9110 af 17/05/1996UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedrørende inhabilitet for

kommunalbestyrelsesmedlemmer der som ansat i kommunen har deltaget i en

arbejdsgruppe der skal fremsætte forslag til kommunalbestyrelse

Jonny Schwartz Larsen Dato 17. maj 1995

Maglehøjvej 208 Kontor 4. k.

4983 Dannemare Sag.nr. 1994/122/381-2 Sagsbeh. JW

I brev af 2. september 1994 har De rettet henvendelse til

Indenrigsministeriet vedrørende Tilsynsrådet for Storstrøms Amts udtalelse af

29. juni 1994, hvorved De blev fundet inhabil i forbindelse med Deres

deltagelse i Rudbjerg Kommunalbestyrelses behandling af sag nr. 68 den 9.

marts 1994.

Det fremgår af de i sagen foreliggende oplysninger, at De som souchef i

socialforvaltningen blev udpeget som medlem af en arbejdsgruppe, der skulle

fremsætte forslag til den nærmere anvendelse af 300.000 kr. bevilget af

kommunalbestyrlsen til udvidelse af daginstitutionskapaciteten i kommunen.

Det fremgår endvidere, at arbejdsgruppens forslag med socialinspektørens

bemærkninger blev oversendt til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, hvor

forslaget blev vedtaget blandt andet med Deres stemme.

Tilsynsrådet har i sin udtalelse af 29. juni 1994 fundet, at

kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget burde have erklæret Dem for inhabil i

medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med

behandlingen af forslaget.

I tilsynsrådets udtalelse hedder det bl.a.:

»Et kommunalt ansættelsesforhold kan ... ikke i sig selv begrunde

inhabilitet. .....

Det er ... ikke tilstrækkeligt til at statuere inhabilitet, at sagen

vedrører den institution, hvor den pågældende er ansat eller

arbejdsforholdene på stedet. Også i sådanne tilfælde må der foretages en

nærmere vurdering af den interesse, medlemmet har i sagen.

Ved den nærmere fastlæggelse af grænsen mellem habilitet og inhabilitet må

Læs alt

det også tages i betragtning, at formålet med habilitetsreglerne ikke alene

er at sikre, at en afgørelse træffes uden at der tages uvedkommende hensyn,

men også at sikre offentlighedens tillid til de afgørelser, der træffes af

kommunalbestyrelsen.

En kommunalt ansats professionelle interesse i den sag, der behandles, vil

ikke i sig selv kunne skabe mistillid til afgørelsen, hvorfor det må bero på

en konkret vurdering af omstændighederne i det enkelte tilfælde, om den

pågældende må anses for inhabil.

I visse tilfælde vil et kommunalbestyrelsesmedlem .... i sin egenskab af

kommunalt ansat aktivt have været inddraget i udformningen af et forslag, der

fremlægges for kommunalbestyrelsen. ...

I tilfælde, hvor det fremgår af sagen, at den pågældende efter overvejelse

af flere muligheder udtrykkeligt tilkendegiver som ansat i forvaltningen, at

han går ind for en bestemt løsning, som han personligt medvirker til at

udmønte i et »oplæg«/»forslag«/»indstilling«,

der forelægges for kommunalbestyrelsen, vil der efter tilsynsrådets

opfattelse kunne rejses tvivl om, hvorvidt det pågældende

kommunalbestyrelsesmedlem reelt føler sig bundet af det forslag, han har

været med til at udforme som embedsmand.

Tilsynsrådet har lagt til grund i sagen, at byrådet havde besluttet at

afsætte 300.000 kr. til udvidelse af daginstitutionspladserne i kommunen.

Socialinspektøren nedsatte en arbejdsgruppe, hvor Jonny Schwartz Larsen, som

er souschef i socialforvaltningen, fik sæde sammen med lederne af

dagplejen/SFO og daginstitutionerne. Arbejdsgruppens forslag blev sendt via

socialinspektøren med dennes bemærkninger til Socialudvalget og herfra til

Byrådet, hvor forslaget blev vedtaget med 7 stemmer mod 6. For at erklære

Jonny Schwartz Larsen inhabil stemte ved behandlingen i byrådet seks for og

syv imod.

Tilsynsrådet har ved afgørelsen lagt vægt på, at byrådet selv har kaldt

punktet på dagsordenen »arbejdsgruppens forslag«, at Jonny Schwartz

Larsen har været centralt placeret i arbejdsgruppen samt i ledelsen af

socialforvaltningen, at han ifølge arbejdsgruppens referater skulle

- »lave nogle økonomiske beregninger«

- »undersøge(r), om gruppen skal pege på alternative muligheder

....«

- »sammenfatte(r) og lave(r) økonomiske beregninger«.

Det fremgår endvidere, at Jonny Schwartz Larsen har deltaget i alle møder,

og at arbejdsgruppens medlemmer efter flere drøftelser var enige om at pege

på en bestemt løsning.

Tilsynsrådet finder, at Jonny Schwartz Larsen ved sin aktive deltagelse i

den nedsatte arbejdsgruppe har været med til at udforme det forslag, der

sammen med socialinspektørens bemærkninger udgør det beslutningsgrundlag, der

er forelagt for byrådet. Tilsynsrådet finder i overensstemmelse hermed, at

Jonny Schwartz Larsen kan have haft en særlig interesse i, at forslaget blev

vedtaget af byrådet.

Tilsynsrådet finder derfor, at byrådet og økonomiudvalget burde have

erklæret Jonny Schwartz Larsen for inhabil i medfør af forvaltningslovens §

3, stk. 1, nr. 5.'

I Deres brev til Indenrigsministeriet har De bl.a. anført, at De ikke

mener, at De som ansat i socialforvaltningen havde en særlig interesse i

sagens endelige udfald, men at De alene havde en professionel interesse i at

medvirke til udarbejdelse af et forslag til løsning af ventelisteproblemerne.

I anledning af Deres henvendelse anmodede Indenrigsministeriet den 23.

september 1994 tilsynsrådet om en udtalelse.

I tilsynsrådets udtalelse af 29. spetember 1994 hedder det bl.a.:

»Jonny S. Larsen synes i sin klage at gå ud fra, at Tilsynsrådet har

ment, at han var inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1,

om »særlig personlig .... interesse«.

Det afgørende for Tilsynsrådet har imidlertid været, at rådet efter en

konkret vurdering har lagt til grund, at der - jfr. forvaltninglovens § 3,

stk. 1, nr. 5) - forelå »omstændigheder, som er egnede til at vække

tvivl om vedkommendes upartiskhed«. .....

Statsamtet kan i øvrigt henholde sig til sin udtalelse.'

I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

De almindelige kommunale tilsynsmyndigheder - Indenrigsministeriet og de

for hvert amt nedsatte tilsynråd fører tilsyn med, at amtskommunerne og

kommunerne overholder lovgivningen, jf. §§ 47 og 61 i lov om kommunernes

styrelsen (lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993 med senere ændringer).

Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til

tilsynsrådene. Ministeriet kan dog tage sager op til vurdering, hvis

ministeriet har grund til at antage, at den retsopfattelse, tilsynsrådet har

givet udtryk for, er urigtig eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag,

jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse.

Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:

»Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i

forhold til en bestemt sag, hvis

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække

tvivl om vedkommendes upartiskhed.«

Efter Indenrigsministeriets opfattelse forudsætter forvaltningslovens § 3,

stk. 1, nr. 5, ikke, at der i en konkret sag foreligger en særligt, personlig

interesse, eller at der foreligger en konkret risiko for, at der forfølges

usaglige hensyn. Det afgørende for, om der efter bestemmelsen skal statueres

inhabilitet, er alene, om der foreligger omstændigheder, som er egnede til at

vække tvivl om vedkommendes upartiskhed ved sagens behandling.

Ved vurderingen af, hvorvidt De må antages at have været inhabil i

forbindelse med økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens behandling af den

pågældende sag, har Indenrigsministeriet lagt vægt på, at De er ledende

medarbejder i socialforvaltningen, og at De efter det for

Indenrigsministeriet oplyste indtog en central og aktiv rolle i

arbejdsgruppen, blandt andet ved at levere væsentlige oplysninger og

materiale til arbejdsgruppen, foretage økonomiske beregninger og udarbejde

den endelige sammenfatning af arbejdsgruppens »oplæg«. Ministeriet

har desuden lagt vægt på, at arbejdsgruppen, som havde fået til opgave at

foretage en vurdering af det kommende behov og at udarbejde løsningsforslag

bilagt økonomiske overslag, afgav eet forslag, som man i arbejdsgruppen var

enige at pege på som løsning. Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at

arbejdsgruppens »oplæg« herved faktisk har fået karakter af en

egentlig indstilling, som udtrykker arbejdsgruppens vurdering af, hvad der

ville være den bedste løsning i forbindelse med udvidelsen af

daginstitutionskapaciteten i kommunen.

Det er på denne baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at der ved

behandlingen af sag nr. 68 i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen har

foreligget omstændigheder, der var egnede til at vække tvivl om Deres

upartiskhed. Ministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at det ved

sagens behandling ikke har kunnet udelukkes, at De reelt kan have følt Dem

bundet af den indstilling, De som ansat i socialforvaltningen og medlem af

arbejdsgruppen har været med til at afgive.

I visse tilfælde kan et udgangspunkt om inhabilitet efter § 3, stk. 1, nr.

1 - 5, i forvaltningsloven fraviges under henvisning til lovens § 3, stk. 2,

der er sålydende:

»Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens

karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i

forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at

afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.«

Uanset tilsynsrådet ikke udtrykkeligt har taget stilling, hvorvidt De med

henvisning til denne bestemmelse ikke skulle anses for inhabil, finder

Indenrigsministeriet at kunne udtale sig herom.

Den i bestemmelsen anførte påvirkningsfare skal forstås som en abstrakt

risiko. Selv om der i en konkret situation er omstændigheder, der klart taler

imod - eller ligefrem udelukker - en påvirkningsrisiko, er dette ikke i sig

selv nok til at anse betingelsen i stk. 2 for opfyldt. Hvis risikoen ud fra

en generel vurdering kunne antages at være til stede finder bestemmelsen ikke

anvendelse, uanset konkrete omstændigheder giver grund til at tro, at den

pågældendes relation til sagen ikke har haft betydning for den trufne

afgørelse.

Det er på denne baggrund Indenrigsministeriets opfattelse - under

henvisning til det oven for anførte om Deres placering i arbejdsgruppen og i

kommunens forvaltning - at § 3, stk. 2, i forvaltningsloven ikke finder

anvendelse i det foreliggende tilfælde.

Indenrigsministeriet finder med disse bemærkninger ikke grundlag for at

antage, at den retsopfattelse, tilsynsrådet har givet udtryk for, er urigtig

eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag.

Indenrigsministeriet foretager derfor ikke videre i anledning af Deres

henvendelse.

Kopi af dette brev er sendt til Tilsynsrådet for Storstrøms Amt og

Rudbjerg Kommune.

Med venlig hilsen

Stig Torp Henriksen

Lignende dokumenter