Kendelse i Pressenævnets sag nr. 39/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse i Pressenævnets sag nr.
39/2000
Nørreholm Planteskole har ved adv. fm. Flemming
Jensen klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i TV/Midt-Vest
den 21. marts 2000, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er
endvidere klaget over, at TV/Midt-Vest har afvist at bringe et
genmæle.
Det fremgår af udsendelsen bragt i TV/Midt-Vest den
21. marts 2000, at:
Speak:
"Nørreholm Planteskole i Vind ved
Holstebro er som den eneste nogensinde blevet tvunget til at forlade Dansk
Planteskoleejerforening, men det har ikke stoppet klagerne.
Nørreholm Planteskole er en torn i øjet
på Dansk Planteskoleejerforening. For nogle år siden bad
foreningen planteskolens leder [K] om at forsvinde, fordi hans
forretningsmoral var for belastende for branchen, og Dansk
Planteskoleejerforeningforening er stadigvæk bekymret for kunderne.
Bent Leonhard, konsulent, Dansk
Planteskoleejerforening:
De mister tilliden til branchen og viderebringer
måske dette til andre, og det øger jo nok ikke lysten til at
investere sine penge i forskellige beplantninger generelt. Det er vel nok
der, vores bekymring ligger.
Speak: Dansk Planteskoleejerforening har modtaget
en bunke klager over Nørreholm Planteskole og vurderer, at
planteskolen har været involveret i omkring 50 inkassosager.
B.L.:
Vi finder det i hvert tilfælde
tankevækkende, at en planteskole kan stævne så mange
Læs alt
kunder, som det tilsyneladende virker til, at de har gjort.
Speak:
Flere af klagerne kommer fra landmænd,
der har bedt planteskolen om et tilbud på en beplantning, f.eks. et
læhegn. Men i stedet for et tilbud er det en ordrebekræftelse,
der er dumpet ind ad brevsprækken.
Advokat Henrik Thorstholm:
De har ikke bedt
manden om at lave en ordrebekræftelse. De tror, at han kommer med et
tilbud, og får ikke reageret på det, og nogen gange går det
altså galt, sådan at de bliver bundet af den
ordrebekræftelse, Nørreholm Planteskole har sendt frem.
Speak:
Advokat Henrik Thorstholm har forsvaret
nogen af landmændene i retten, og han bryder sig ikke om planteskolens
metode.
H.T.:
Jeg synes, det er for ringe - på
vestjysk.
Speak:
Niels Blumensaat fra Vinderup er en af de
fritidslandmænd, der har været tæt på at komme i
klemme.
Niels Blumensaat:
Jeg skal bare sige et ord, det
er bondefangeri, det er det jo.
Speak:
For Niels Blumensaat blev en løs
snak til en ordrebekræftelse i stedet for et tilbud. Men trods hans
protester nægtede [K] selv at ophæve ordren.
N.B.:
Hvis ikke jeg sender en skrivelse til ham,
om at jeg ophæver ordren, som jeg ikke har lavet, så vil han
sende planterne til mig ude på min adresse.
Speak.:
Efter flere telefonsamtaler opgav
Blumensaat at tale [K] til fornuft. Med en af sine kammerater kørte
han hen til Nørreholm Planteskole og gik ikke, før de havde
fået en underskrift, der annullerede ordren, men den metode har han
ingen skrupler over.
N.B.:
Vi bruger bare den samme forretningspolitik,
som han selv gør. Det er egentlig, det vi gør. Fordi jeg blev
også truet mange gange, og det bryder jeg mig ikke om. Når der er
en mand, der truer mig i telefonen, så vil jeg hellere ud og kigge ham
i øjnene.
Speak.:
Niels Blumensaat kan ikke forstå,
at kunderne ikke flygter fra Nørreholm Planteskole.
N.B.:
Jeg forstår ikke, at han kan blive ved
med at eksistere. Jeg personligt synes, at en mand der kan drive en
virksomhed på den måde, det fatter jeg egentlig ikke.
Speak.:
Niels Blumensaat er ikke den eneste. I en
dom fra 1999 fra byretten i Frederikshavn skriver dommeren om
sagsøgeren [K]: "Sagsøgeren har et alvorligt problem med at
forstå sine kunder, eller også har sagsøgeren tvivlsomme
forretningsmetoder". Vi ville gerne have spurgt [K], der til daglig er leder
af Nørreholm Planteskole her bag mig om hans forretningsmetoder, og om
han stadig udskriver ordrer i stedet for tilbud. [K] har ikke ønsket
at medvirke i vores indslag, men siger til TV/Midt-Vest: "Grunden til at
jeg ikke mere er medlem af Dansk Planteskoleejerforening er, at
de andre planteskoler har set sig sure på mig, fordi jeg har
snuppet deres kunder". [K] afviser, at hans tilbud er blevet forvandlet
til bindende ordrer. Og [K] har slæbt endnu en fritidslandmand i
retten. Sagen skal behandles i Helsinge på Sjælland i morgen.
Landmanden nægter at have indgået en ordre med Nørreholm
Planteskole."
Klageren har krævet, at indklagede skal bringe
følgende genmæle:
"I nyhedsudsendelsen kl. 19.30 tirsdag den 21. marts 2000
omtaler TV2/Midt-Vest, at Nørreholm Planteskole i Vind ved Holstebro
som den eneste nogensinde er blevet tvunget til at forlade Dansk
Planteskoleejerforening. Over for denne oplysning meddeles det, at
Nørreholm Planteskole v/[K]'s hustru ikke har været optaget som
medlem af Dansk Planteskoleejerforening, at Dansk Planteskoleejerforening har
bekræftet dette, og at Nørreholm Planteskole ikke er blevet
ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening."
Klageren har oplyst, at han
er daglig leder af Nørreholm Planteskole, der ejes af hans
ægtefælle.
Klageren har anført, at udsendelsen indeholder
usaglige og forkerte oplysninger, idet påstanden, om at klageren har en
generel forretningspraksis, der går ud på at udsende
ordrebekræftelser i stedet for tilbud, er både usand og
udokumenteret. Endvidere fremstilles det i udsendelsen, som om det er
klagerens forretningspraksis, der har medført eksklusionen af Dansk
Planteskoleejerforening, hvilket ikke er sandt.
Klageren har endvidere anført, at det er usandt,
når Niels Blumensaat i udsendelsen udtaler, at han ikke havde afgivet
en ordre, men alene havde bedt om et tilbud, hvilket klageren kan
dokumentere. I indslaget har indklagede dog kun belyst sagen set fra Niels
Blumensaat side. Hertil kommer at klageren i den efterfølgende
retssag med Niels Blumensaat følte sig meget uretfærdig
behandlet af en partisk dommer, og han ville have appelleret sagen, hvis han
ikke var blevet opmærksom på, at Niels Blumensaat aldrig ville
kunne betale.
Klageren har herudover anført, at han var i kontakt
med indklagede før indslaget blev produceret, og at han i denne
forbindelse opfordrede indklagede til at komme ud til ham, således at
de kunne snakke om sagen, og således at klageren kunne fremvise noget
skriftlig dokumentation, men indklagede opsøgte ikke klageren.
Klageren har tillige anført, at indklagede i
udsendelsen slet ikke nævner, at klageren har vundet en række
sager vedrørende problemstillingen omkring tilbud/ordre, hvilket
understreger, at indslaget er ensidigt.
Klageren har herudover anført, at oplysningerne i
udsendelsen er af meget indgribende karakter, og at hans fremtidige
muligheder for at drive virksomhed er blevet væsentlig forringet,
hvorfor han burde have haft lejlighed til at forsvare sig.
Klageren har vedrørende sit krav om genmæle
anført, at det i indslaget gentages tre gange, at Nørreholm
Planteskole er blevet smidt ud af Dansk Planteskoleejerforening, hvilket ikke
er korrekt, idet denne virksomhed aldrig har været medlem af
foreningen. [K] har derimod tidligere haft en virksomhed, Nørreholm
Skoventreprenør v/[K], som i en kort periode var medlem, men han
meldte virksomheden ud i 1992, hvilket [K] havde informeret indklagede om,
men som indklagede valgte at se bort fra i indslaget. Udmeldelsen skyldtes
alene, at [K] ikke ville overholde paragraffen om prisaftale i foreningens
vedtægter, og klageren har aldrig oplyst til indklagede, at han fik et
ultimatum og valgte at melde sig ud. Klageren henviser som dokumentation for
påstanden til skrivelse af 28. marts 2000 fra Dansk
Planteskoleejerforening, hvoraf det bl.a. fremgår, at Nørreholm
Planteskole v/[K]'s hustru ikke har været medlem af foreningen.
Indklagede har således bragt faktisk forkerte oplysninger i indslaget,
hvorfor klageren har krav på at indklagede bringer ovennævnte
genmæle.
Indklagede har anført, at man i forbindelse med
indslaget fik fat i to kilder nemlig Niels Blumensaat og advokat Henrik
Thorstholm, som begge kunne bekræfte klagerens fremgangsmåde i
forbindelse med fremsendelse af tilbud/ordrebekræftelser. Indklagede
kontaktede endvidere klageren forud for indslaget for at høre hans
version af sagen. [K] afviste imidlertid at medvirke i indslaget og
undskyldte sig med "mediefobi". Indklagede finder herefter ikke, at man har
tilsidesat god presseskik.
Indklagede har endvidere anført, at ideen til
indslaget udsprang af en artikel i tidsskriftet Dansk Landbrug, og at det af
den artikel fremgår, at Nørreholm Planteskole var blevet
ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening. I forbindelse med indslaget
kontaktede indklagede [K], der i forbindelse med spørgsmålet om
eksklusion af foreningen udtalte, at han havde forladt foreningen "efter at
have fået et ultimatum". [K] oplyste derimod ikke, at planteskolen
havde fået nyt navn siden sagen om eksklusion. Indklagede finder
på denne baggrund, at der er belæg for at konstatere, at
planteskolevirksomheden blev tvunget ud af Dansk Planteskoleejerforening, og
at klageren kunne have oplyst om ejerforholdene i virksomheden, eller at
virksomheden havde skiftet navn, men at han ikke benyttede sig af denne
mulighed, hvorfor han må anses for at have været
indforstået med, at de to virksomheder har en stor grad af fælles
identitet. Endvidere er der både navnelighed og personlig
interessesammenfald mellem de to virksomheder, så forskellen på
Nørreholm Planteskole og Nørreholm Skoventreprenør er
uden reel betydning. Endvidere påtager [K] sig en risiko for eventuelle
fejl i konkrete data, når han afviser opfordringen til at deltage i
udsendelsen, hvilket indklagede blot kan beklage. Under henvisning hertil
afviser indklagede at bringe klagerens genmæle.
Indklagede har herudover anført, at man
vedrørende spørgsmålet om eksklusion også rettede
henvendelse til konsulent Bent Leonhardt fra Dansk Planteskoleejerforening,
som udtalte sig om spørgsmålet.
Indklagede har tillige anført, at man på
trods af, at [K] afviste at lade sig interviewe alligevel valgte at bringe
hans synspunkt om forholdet til Dansk Planteskoleejerforening, og hans
afvisning af at ændre tilbud til bindende ordrer, hvilket journalisten
oplyser direkte til kameraet, hvorved alle parters synspunkter er
repræsenteret.
Det fremgår af skrivelse af 28. marts 2000 fra Dansk
Planteskoleejerforening til klageren, at:
"Tak for Deres brev af g.d., som vi har modtaget i
fortsættelse af Deres mands brev af 24. ds.
Vi kan af foreningens optegnelser konstatere, at
planteskolen Nørrehom Skoventreprenør v/[K] (Deres mand) var
medlem af Dansk Planteskoleejerforening (DPF) tilbage i begyndelsen af
1990'erne. I slutningen af 1991 meddelte DPF Nørreholm
Skoventreprenør v/[K], at foreningen fandt grundlag for eksklusion.
Denne eksklusionssag endte med, at Deres mand udmeldte firmaet
Nørreholm Skoventreprenør af DPF.
Da Nørrehom Skoventreprenør v/[K] i 1994
går konkurs/kommer i økonomiske vanskeligheder, sker der
ifølge Deres mands brev af 24. ds. en overdragelse af
virksomheden/virksomhedens aktiver fra Deres mand til Dem. Det foreligger
ikke oplyst for DPF, om det er virksomheden Nørreholm
Skoventreprenør, der sælges til Dem, eller om De alene overtager
visse nærmere bestemte aktiver.
Det fremgår af Deres mands brev af 24. marts
d.å., at De herefter i 1994 "opstartede Nørreholm
Planteskole".
Det er uklart for DPF, om Nørreholm Planteskole
reelt er en ny virksomhed, eller om der er tale en videreførelse af
den oprindeligt af Deres mand personligt drevne virksomhed, Nørreholm
Skoventreprenør, som blot har ændret navn til Nørreholm
Planteskole og ændret ansvarlig indehaver.
Vi kan imidlertid bekræfte, at Nørreholm
Planteskole v/[K]'s hustru ikke har været optaget som medlem af
DPF.
Såfremt der ved den såkaldte opstart af
Nørreholm Planteskole i 1994 var tale om en reelt ny virksomhed, skal
vi beklage, at vi har fået sammenblandet den tidligere virksomhed
Nørreholm Skoventreprenør v/[K] med den nuværende
virksomhed Nørreholm Planteskole v/[K]'s hustru. Vi tillader os at
tilføje, at den i så fald skete sammenblanding dog for os at se
er relativ forståelig i betragtning af, at begge
planteskolevirksomheder bærer det karakteristiske navn Nørreholm
samt i betragtning af det familiemæssige bånd mellem den
første Nørreholm planteskolevirksomhed, Nørreholm
Skoventreprenør, og den anden Nørreholm planteskolevirksomhed,
Nørreholm Planteskole. I øvrigt har virksomheden i almindelig
omtale i branchen altid heddet Nørreholm Planteskole."
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard,
Ulrik Holmstrup, Finn Rowold og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke
har kompetence til at afgøre, om det er korrekt, at klageren har
fremsendt bindende ordrebekræftelser til kunderne i stedet for tilbud,
eller om klageren har udført mangelfuldt arbejde, som oplyst i
udsendelsen.
Udsendelsen bygger på en artikel i Dansk Landbrug og
på forskellige interviews, herunder et interview med en advokat, der
har kendskab til nogle af de retssager, klageren har ført mod sine
kunder samt et interview med en af klagerens tidligere kunder. Forud for
udsendelsen rettede indklagede endvidere henvendelse til klageren for at
få hans kommentarer, og indklagede opfordrede samtidig klageren til at
deltage i udsendelsen, hvilket klageren imidlertid ikke ønskede. En
række af oplysningerne i indslaget må betragtes som skadelige og
krænkende for klageren. Da oplysningerne imidlertid i vid
udstrækning var søgt efterprøvet ved forelæggelse
for klageren, og da klagerens kommentarer til oplysningerne blev videregivet
i udsendelsen, finder Pressenævnet ikke, at god presseskik er
tilsidesat.
Af brevet af 28. marts 2000 fra Dansk
Planteskoleejerforening, fremgår det bl.a., at [K]'s tidligere
virksomhed Nørreholm Skoventreprenører var indstillet til
eksklusion af foreningen i 1991, samt at virksomheden eller dele heraf i
forbindelse med nogle økonomiske problemer blev overført til
hustru i 1994, samt at hun herefter startede Nørreholm
Planteskole. På baggrund af disse oplysninger finder Pressenævnet
ikke, at oplysningen i udsendelsen, om at Nørreholm Planteskole er
blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening, er en sådan
faktisk forkert oplysning, som efter medieansvarslovens § 36 berettiger
klageren til at få bragt et genmæle.
Afsagt den 9. august 2000.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 38/2000 Retsinformation · 11. august 2000
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 145/1999 Retsinformation · 14. februar 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 45/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0918 Retsinformation · 19. december 2009
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/2001 Retsinformation · 12. december 2001