Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 145/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
145/1999
En kvinde [K] har ved advokat Per Hemmer klaget til
Pressenævnet over et nyhedsindslag bragt i aftennyhederne på
TV/Midt-Vest mandag den 8. november 1999, idet hun mener, at god presseskik
er tilsidesat. [K] klager samtidig over den journalistiske adfærd forud
for indslaget.
Det fremgår bl.a. af indslaget, der blev bragt i
aftennyhederne på TV-Midt/Vest den 8. november 1999, at:
"Speak
: Den, der lever skjult, lever godt. Det er
filosofien hos lederen af et privat behandlingssted for stærkt psykisk
syge i Roum. Landsbyens beboere er utrygge ved stedet, men lederen afviser
totalt af kommentere deres kritik.
Speak
: Lukkethed præger behandlingsstedet
Roum Gammelskole og Bakkehuset. Her bor flere stærkt psykisk syge
mennesker.
Lars Andersen, Roum Beboerforening
: De bliver
holdt for sig selv. Vi har på fornemmelsen, at de ikke må blande
sig særligt meget med os.
Speak
: For at få svar på beboernes
kritik har TV/Midt-Vest gentagne gange forsøgt at træffe lederen
over telefonen. Personlig henvendelse på Roum Gl. Skole og
Bakkehuset gav heller ikke noget resultat. Til gengæld traf vi hende i
landsbyen Ulfbjerg, hvor hun også har en institution.
Journalisten
: Hvorfor vil du ikke snakke med
Læs alt
beboerne?
[K]
: Ved du hvad, stands det der, sagde jeg dig,
gjorde jeg ikke, sagde jeg ikke stands?
([K] griber ud efter journalistens mikrofon, og tager
den
).
Journalisten
: Ved du hvad [K], hvorfor
fortæller du ikke?
[K]
: Jeg sagde stands. Har jeg ikke ret til at sige
nej?
Journalisten
: Nej, det mener jeg faktisk ikke
her.
[K]
: Det har jeg. Værsgo. Du kan lige
vove..
([K] giver mikrofonen til journalisten, vender om og
går)
.
Speak
: Men beboerne i Roum ønsker
stadigvæk en fredelig diskussion om, hvor stor psykologen [K]s
institution må blive. Desuden vil de gerne have større
åbenhed om stedet og dets beboere.
"
Klageren har oplyst, at hun den 29. oktober 1999 blev
opsøgt på [en adresse] i Ulfbjerg af to medarbejdere fra
indklagede, mens hun var ved at parkere sin bil uden for sin ejendom på
privat grund. Dette skete uagtet, at hun ikke havde givet tilladelse til
indtrængen på privat grund og uagtet, at hun tidligere var blevet
kontaktet af medarbejdere fra indklagede, over for hvilke hun havde
nægtet at deltage i et interview. Klageren har endvidere oplyst, at hun
markerede meget tydeligt, at hun ikke ønskede at deltage i
interviewet, og at hun for at vise dette tog fat i mikrofonen. Episoden
sluttede med, at hun sagde, "at journalisten lige kunne vove på at
sende det netop optagne indslag".
Klageren har endvidere oplyst, at hun rettede henvendelse
til indklagede den 30. oktober 1999, og at hun i denne forbindelse klagede
over journalisternes adfærd den 29. oktober 1999. Den 7. november 1999
blev hun på ny kontaktet af indklagede, der igen opfordrede hende til
at deltage i et interview, hvilket hun afslog.
Klageren har anført, at der eksisterer en ret for
den enkelte til at sige nej til at udtale sig til journalister, og en ret til
at sige nej til at stille op til interviews, hvilket indklagede burde have
accepteret i stedet for at jage hende. Hertil kommer, at klageren havde
tilkendegivet over for journalisten, at hun ikke ønskede at deltage i
interviewet.
Klageren har endvidere anført, at journalisterne
trængte ind på fremmed grund uden forudgående tilladelse
for at optage interviewet, hvilket er i strid med straffeloven. Selve
optagelserne foregik godt nok på en privat fællesvej, men
lydmandens og indklagedes køretøjer var parkeret på et
græsareal på privat område.
Endelig har klageren anført, at en journalist ikke
bør udtale, at den enkelte ikke har ret til at afslå deltagelse
i et interview, og at der burde have været givet tegn til kameramanden
om at standse optagelserne, efter at klageren havde markeret, at hun ikke
ønskede at deltage. Det er indklagedes opgave at bringe korrekt og
hurtig information, men indklagede bringer objektivt forkerte oplysninger,
når det i udsendelsen nævnes, at klageren ikke har ret til at
nægte deltagelse i udsendelsen.
Indklagede har således handlet i strid med god
presseskik ved ikke i tilknytning til interviewet og fjernsynsoptagelserne at
respektere klagerens personlige integritet og privatlivets fred.
Det forhold, at indklagede rent faktisk offentliggjorde
optagelserne fra den 29. oktober 1999, forstærker overtrædelsen
af god presseskik. Indslaget var således egnet til at krænke
klagerens ære og personlige anseelse, og indslaget kunne være
skadelig for den virksomhed, klageren driver, samt skadelig for klagerens
samarbejde med offentlige myndigheder og pårørende til
patienterne.
Endelig anfører klageren, at det var usagligt, at
indklagede bragte indslaget fra den 29. oktober 1999 netop dagen efter, at
hun over for den ansvarshavende redaktør havde nægtet at deltage
i et interview.
Indklagede har oplyst, at emnet omkring private
behandlingssteder for børn, unge og voksne er genstand for stor
offentlig bevågenhed, hvilket skyldes, at der forventes fremsat et
lovforslag i januar 2000 om amters og kommuners ret til
forhåndsgodkendelse. Der var således tale om en relevant og
væsentlig problemstilling, da beboerne i Roum i oktober 1999 gav udtryk
for utilfredshed med lukketheden og størrelsen af en lokal institution
drevet af klageren, hvilket var baggrunden for, at indklagede ønskede
at bringe et indslag herom. Klageren er som leder af institutionen en
nøgleperson, og man ønskede derfor en udtalelse fra hende, men
man ønskede tillige kontakt med personale og patienter. Indklagede
havde bl.a. til belysning af sagen fået aktindsigt i korrespondance
mellem Viborg Amt og klageren, hvortil man ønskede klagerens
bemærkninger.
Indklagede bestrider at have handlet i strid med god
presseskik, idet man netop har bestræbt sig på at indsamle og
præsentere relevant information om sagen, og at man netop har
efterlevet alsidighedsprincippet. De oplysninger, som kunne være
skadelige eller krænkende for klageren, ville indklagede netop
forelægge for hende med henblik på at få hendes kommentarer
hertil. Dette var desværre ikke muligt trods ihærdige
forsøg herpå. Indklagede benægter dog, at man skulle have
jaget klageren.
Indklagede anfører endvidere, at optagelserne ikke
fandt sted på privat grund, men på et fællesareal, der
ligger adskillige meter fra det område, der åbenbart er privat.
Indklagedes bil var placeret et stykke inde på et frit
tilgængeligt areal. Indklagede har således ikke handlet i strid
med god presseskik ved at filme det pågældende sted.
Indklagede har derudover anført, at det forhold, at
journalisten fortsatte med at stille spørgsmål uanset, at
klageren afviste at deltage i interviewet, og at journalisten ikke gav
kameramanden besked om at stoppe, ikke er i strid med god presseskik i dette
konkrete tilfælde. Klageren driver nemlig en række institutioner
i kommunen, og hun er derfor en nøgleperson, og som driftsherre og
behandlingsansvarlig må hun tåle mediernes interesse. Da klageren
imidlertid ikke ønskede at deltage i et interview, var indklagedes
eneste mulighed for at få klagerens kommentar, at anvende den benyttede
fremgangsmåde.
Indklagede anfører endelig, at det ikke er en
overtrædelse af god presseskik, når journalisten udtaler, at der
ikke eksisterer en ret til at sige nej til at deltage i interviewet. Det er
et moralsk synspunkt og en personlig værdinorm, som kommer til udtryk,
hvilket hverken klageren eller seerne kan have været i tvivl om.
I tiden fra optagelserne den 29. oktober 1999 til
optagelserne blev bragt den 8. november 1999, har indklagede foretaget
research. I perioden har indklagede adskillige gange forsøgt at komme
i dialog med klageren for at opnå hendes kommentar. Indklagede fik
først kontakt med klageren den 7. november 1999, men samtalen sluttede
med, at klageren truede indklagede med sagsanlæg. Der er således
intet unormalt ved, at indslaget, der blev optaget den 29. oktober 1999,
først bringes den 8. november 1999.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
placeringen af indklagedes køretøjer ingen betydning har ved
bedømmelsen af, om god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet lægger til grund, at klageren
driver flere institutioner i kommunen, som modtager store offentlige tilskud,
og at klageren er daglig leder af og ejer af institutionerne, der
udfører opgaver for det offentlige. Hertil kommer, at det emne, som
indklagede ønskede at belyse i indslaget, er væsentligt og
relevant både for beboerne i området og for offentligheden i
almindelighed. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke, at det
er i strid med god presseskik, at indklagede forsøger at indhente
klagerens kommentarer, også selvom klageren forud havde afslået
at medvirke i et interview, og at hun konkret i situationen gav udtryk for,
at hun ikke ville medvirke.
Journalistens udtalelse i indslaget om, at klageren ikke
kunne nægte at udtale sig, er i den foreliggende situation heller ikke
i strid med god presseskik.
Afsagt den 2. februar 2000.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0918 Retsinformation · 19. december 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08870 Retsinformation · 10. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00769 Retsinformation · 19. marts 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00215 Retsinformation · 19. juni 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 45/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0018 Retsinformation · 4. januar 2018