Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 38/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
38/2000
Nørreholm Planteskole ved [K] har klaget til
Pressenævnet over nogle artikler bragt i Dansk Landbrug henholdsvis den
21. februar, den 20. marts og den 3. april 2000, idet han mener, at god
presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Dansk Landbrug har
afvist at bringe et genmæle.
Af artiklen med overskriften "Regning for arbejde der
ikke var lavet", der blev bragt i Dansk Landbrug den 21. februar 2000
fremgår bl.a. at:
" Johanne Voetmann lavede kontrakt med Nørreholm
Planteskole. Det blev dyrt, og hun har aldrig fået plantet et
træ."
Af artiklen med overskriften "Planteskole laver
numre", bragt i Dansk Landbrug den 20. marts 2000 fremgår bl.a.
at:
"Forhenværende entreprenører har planteskolen
flere af. En af dem er Kaj Christensen, der arbejdede for planteskolen
på Sjælland.
-Hvis man har et økonomisk krav på
planteskolen, bliver man bare mødt at et endnu større
økonomisk modkrav. Og så er der mange der giver op,
fortsætter Kaj Christensen, der selv indgik forlig med planteskolen
og dermed gav afkald på en stor del af sit tilgodehavende.
Et godt nummer
Et ganske særligt eksempel på planteskolens
specielle forretningsmoral er de mange forskellige afdelinger, som
Nørreholm Planteskole annoncerer med at have over hele landet.
I alt 12 afdelinger er fordelt rundt om i landet
ifølge annoncens telefonnumre. Det særlige er, at i næsten
Læs alt
alle tilfælde ringer telefonen imidlertid i det såkaldte
hovedkontor lidt udenfor Holstebro.
Vi spurgte virksomhedens daglige leder, [K], om hvilken
adresse virksomhedens afdeling i Maribo har.
Det kan jeg ikke huske lød hans svar.
-Hvilken adresse har afdelingen i Store Heddinge?
-Den er midlertidig lukket.
-Hvad er jeres adresse i Slagelse?
-Det kan jeg ikke huske.
-Men har I folk ansat i jeres afdelinger rundt om i
landet?
-Jeg tror vores samtale slutter her. Farvel.
Inden [K] lagde røret på, nåede han at
henvise videre samtale til sin advokat. Vi nåede også at
spørge, om der var foretaget beplantning med tilskud fra
hjemmeservice.
Nej, lød [K]'s svar.
-Men jeg har set kontrakter, hvor det er en betingelse for
beplantning, at der opnås tilskud fra hjemmeservice.
-Der var tale om en bestilling, som var modtaget af en
underentreprenør. Han skulle vidst lave noget havearbejde.
[K] afviser i øvrigt, at der har været
kørt omkring 50 inkassosager mod folk i løbet af de seneste
år sådan som planteskoleejerforeningen har vurderet.
-Der er højst tale om 10 sager i de 20 år vi
har drevet planteskole. Og det er fra folk, der har fortrudt, at de ville
have plantet, siger [K].
Branchen beklager
Som et af de eneste medlemmer nogensinde, er
Nørreholm Planteskole ekskluderet af brancheforeningen Dansk
Planteskoleejerforening.
Eksklusion af foreningen kan ske, hvis man direkte skader
sine kollegaer eller hvis man gennem sin adfærd skader hele erhvervets
renomme, fortæller Bent Leonhard.
Det er blandt andet Nørreholm Planteskoles
forretningsmetode med at udsende ordrebekræftelser i stedet for tilbud
på beplantninger, der er en torn i øjet på
foreningen."
Af artiklen med overskriften "Planter med dårlig
grokraft" bragt i Dansk Landbrug den 20. marts 2000 fremgår bl.a.
at:
"Ole Krogtoft i Varpelev på Sjælland er en
af dem, der har gjort erfaringer med at få plantet af Nørreholm
Planteskole.
Ole Krogtoft er økolog og derfor tvunget til at
vedligeholde beplantningerne mekanisk. Det viste sig bare umuligt, fordi
mange af rækkerne var så skævt plantet, at man ikke kunne
køre mellem dem.
Ikke nok med det: Omkring halvdelen af de fyrrebuske Ole
Krogtoft fik plantet gik ud allerede det første år.
Men det er entreprenørens skyld, og derfor skal
erstatningskravet fremsættes over for entreprenøren,
påpeger [K], Nørreholm Planteskole i et af sine få svar
på Ole Krogtofts mange klager.
Det på trods af, at alle aftaler er fremsendt af [K]
og underskrevet af [K] på firmaets brevpapir.
Sagen viser måske også, hvor meget energi det
kan kræve at klage over en beplantning. Første tilbud blev
fremsendt fra Nørreholms Planteskole i 1994. Sagen er endnu ikke
afsluttet.
Samme type kedelige erfaringer har Søren Nielsen,
ligeledes på Sjælland, med firmaet.
En spændende oplevelse kalder Søren Nielsen
det selv. En væsentlig del af de 3,5 hektar han fik plantet gik ud i
løbet af de første år.
Jeg fik tilbudt 6.500 erstatningsplanter ud af i alt
29.000. Dem skulle jeg selv plante, hvilket jeg også gjorde.
Ødelagt jord
Carl Erik Frimor har investeret i jord rundt om i
Danmark. En produktion af juletræer skulle være med til at
forsøde alderdommen. Desværre for ham indgik han en aftale om
plantning med Nørreholm Planteskole.
Jeg har blandt andet jord i Thy. Jeg bad firmaet om et
tilbud. De lavede herefter arbejdet og sendte mig en regning uden at
orientere mig om, at de var gået i gang, fortæller Carl Erik
Frimor.
Ikke alene viste jorden sig aldeles uegnet til beplantning
med juletræer. Arbejdet med pløjning og jordforberedelse var
så ringe, at jorden efterfølgende må betragtes som
skadet.
Jeg har indgået forlig i sagen. Jeg orker ganske
enkelt ikke mere, siger Carl Erik Frimor.
I Knibe
Keld Povlsen, der bor i nærheden af
Brønderslev, er kommet i en ganske særlig knibe.
For to år siden fik han plantet et to kilometer
langt læbælte på sin økologiske jord. I dag er
omkring halvdelen af planterne i læbæltet visnet.
Keld Povlsens problem er, at han har forpligtet sig til
at plante omkring nogle byggegrunde, han har solgt.
Men nu er ejerne af grundene blevet lige så vrede
på Nørreholm, som jeg er, fortæller Keld Povlsen.
Så nu har de accepteret, at vi afventer udfaldet af sagen.
Keld Povlsen har betalt for en plantning, hvor planterne
er nogle andre end dem, der var bestilt, hvor rækkeafstanden er forkert
og svinger mellem en halv og en hel meter, og hvor halvdelen af planterne er
visnet.
Nu skal [K] have kniven, konstaterer Keld Povlsen
tørt.
Ukorrekt
Meget af det jeg har været med til at lave, er ikke
lavet færdigt og ikke lavet korrekt. Det skulle bare gå
stærkt. Nørreholm Planteskole planter bare træer, og der
er hverken køre- eller sprøjtespor, og det gør den
efterfølgende pasning vanskelig, fortæller tidligere
entreprenør for Nørreholms Planteskole, Rene Larsen.
Folk blev sure, når vi kom ud og måtte knuse
hver fjerde række, for at kunne sprøjte, fortæller
han.
Mange gange er vi også sendt ud at sprøjte
på tidspunkter, hvor det ikke kunne lade sig gøre. For eksempel
lige før det gav sig til at regne. Det var blandt andet derfor vi
ragede uklar, fortsætter Rene Larsen.
Da samarbejdet mellem ham og Nørreholm Planteskole
ophørte, blev han stillet over for et erstatningskrav på 500.000
kroner for at have brudt en konkurrenceklausul. Sagen blev afsluttet med
forlig: Planteskolen fik ikke sin erstatning, men slap også for at
betale hvad den skyldte entreprenøren."
Af artiklen med overskriften "Det ligner bondefangeri"
bragt i Dansk Landbrug den 20. marts 2000, fremgår bl.a. at:
" Jesper Langtofte er bare en af de mange, der har
været i nærkontakt med Nørreholm Planteskole. Omkring
20.000 kroner kostede denne kontakt ham som følge af planteskolens
forretningsstrategi. Den går tilsyneladende lige så meget ud
på at forlange erstatning for arbejde, som ikke er blevet til noget,
som den går ud på at plante træer.
Vi havde aldrig bestilt planter. Men i retten kunne [K] og
hans advokat, Lars Buurgaard Sørensen, fremlægge en kopi af
en postbog, som bevis på, at de havde sendt en ordrebekræftelse.
Samtidig blev deres entreprenør brugt som vidne på, hvor meget
firmaet var gået glip af ved ikke at få ordren, fortæller
Jesper Langtofte.
Forhistorien var som i så mange andre
tilfælde, når Nørreholm Planteskole er indblandet: Jesper
Langtofte havde bedt om tilbud på, hvad en beplantning ville koste. Da
der var gået to måneder uden at planteskolen havde foretaget sig
noget, ringede han og sagde, at han selv ville foretage beplantningen.
Nu skete der til gengæld en masse: Flere aftener i
træk ringede [K], daglig leder af Nørreholm Planteskole, til min
kone. Han overfusede hende og sagde, at vi havde afgivet en fast ordre.
Jesper Langtofte blev dømt fordi Nørreholm
Planteskole ved hjælp af postbogen kunne sandsynliggøre, at han
havde afgivet ordren. Beviset var kopien af postbogen.
Efter dommen kom jeg til at se på kopien, hvor det
så ud som om mit navn var klistret ind. Jeg bad postvæsnet om at
vurdere kopien. De mente, der var tale om en forfalskning. Derefter meldte
jeg [K] til politiet for falsk vidneforklaring. Politiet bad i deres
efterforskning af sagen om at få den originale postbog udleveret. Den
var imidlertid bortkommet. Derefter indstillede politiet
efterforskningen.
Jesper Langtofte er stadig overbevist om, at kopien af
postbogen var forfalsket.
Ove Eriksen fra Farre ved Give er en anden af dem, der
har fået en inkassosag fra Nørreholm Planteskole på
halsen.
Vi indgik en aftale om, at firmaet skulle plante og
vedligeholde plantningen på et område, der er lagt ud til brak,
fortæller Ove Eriksen.
Der kiggede da også en mand ud i august. Han kunne
bare konstatere, at det var for sent at sprøjte. Siden har vi intet
set til firmaet. Men vi har fået en regning for besøget. Senere
er der kommet to rykkere, og nu er sagen sendt til inkasso, fortsætter
Ove Eriksen.
Men vi har aldrig fået sprøjtet.
Han Vandt
Poul Gravgaard syd for Skive er en af de få, der
har vundet over Nørreholm Planteskole i en retssag.
Jeg reflekterede på en af hans annoncer fordi vi
skulle have plantet et læbælte. Da konsulenten var på
besøg, fik han øje på noget pyntegrønt, vi har.
Det tilbød han at klippe. Men han foreslog også, at vi skulle
plante lidt mere. Jeg svarede, at han da gerne måtte lave et tilbud. To
dage efter den 8. oktober 1991 modtog jeg en ordrebekræftelse. Jeg
ringede straks og sagde, at det måtte være en
misforståelse. Det sagde kontordamen, at hun ville bringe videre. Den
24. oktober ringede [K] og sagde, at nu kunne vi godt klippe
pyntegrønt. Jeg svarede, at vi ingen aftale havde. Den 29. oktober
bekræfter jeg skriftligt, at vi ikke har nogen aftale om at samarbejde.
Den 12. november modtager jeg en faktura på i alt 61.000 kroner som
betaling for tabt arbejdsfortjeneste på salg af pyntegrønt og
tabt fortjeneste på plantning af læhegn.
Først den 9. februar 1995 hører Poul
Gravgaard igen fra planteskolen fra Holstebro. Denne gang i form af en
stævning på 48.000 kroner plus moms. Sagen ender i retten, og
Poul Gravgaard slipper for at betale. Grund: Nørreholm Planteskole
havde fortabt sit krav, fordi man i mere end tre år havde udvist
passivitet. Retten tog ikke stilling til, om Poul Gravgaard kunne have
sluppet for at betale, alene fordi han tre uger efter at have modtaget
"ordrebekræftelsen" reagerede ved skriftligt at afvise samarbejdet med
Nørreholm Planteskole."
Den 3. april 2000 bragte Dansk Landbrug endvidere
artiklerne "Papirer skal være i orden" og "Søg
råd hos fagfolk", der ligeledes omhandler Nørreholm
Planteskole.
Klageren har krævet, at bladet skal bringe
følgende genmæle:
"I en artikel omtaler Dansk Landbrug, at Nørreholm
Planteskole er ekskluderet af Brancheforeningen Dansk
Planteskoleejerforening. Over for denne oplysning meddeles det, at
Nørreholm Planteskole v/[K]'s ægtefælle ikke har
været optaget som medlem af Dansk Planteskoleejerforening, at Dansk
Planteskoleejerforening har bekræftet dette, og at Nørreholm
Planteskole ikke er blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening."
Klageren har oplyst, at han er daglig leder af
Nørreholm Planteskole, der ejes af hans hustru.
Klageren har anført, at god presseskik er
tilsidesat, idet artiklerne indeholder urigtige påstande og halve
historier, og at man reelt ikke har haft mulighed for at forsvare sig henset
til sagens kompleksitet. Det er således ikke korrekt, at klageren
fremsender ordrebekræftelser til kunderne i stedet for tilbud, og det
er heller ikke korrekt, at man udfører mangelfuldt arbejde, som
anført i artiklerne.
Klageren har endvidere anført, at det er korrekt,
at indklagede kontaktede klageren forud for offentliggørelsen af den
første artikel, og at klageren fik tilsendt artiklen pr. telefax.
Indklagede tilrettede imidlertid ikke artiklen i overensstemmelse med
klagerens anvisninger, hvorefter klageren henviste til sin advokat. Klagerens
advokat talte herefter med indklagede om artiklen, men godkendte den ikke.
Det er endvidere korrekt, at indklagede kontaktede klageren forud for
offentliggørelsen af de efterfølgende artikler, men indklagede
oplyste i telefonen, at der kun var et kvarter til deadline, og indklagede
havde derfor ikke tid til at høre klagerens forklaringer, hvilket er
kommet til udtryk i artiklerne ved, at klagerens version stort set ikke er
gengivet.
Vedrørende de enkelte sager som omtales i
artiklerne har klageren anført følgende:
Vedrørende artiklen bragt den 21. februar 2000 har
klageren anført, at overskriften "Regning for arbejde der ikke var
lavet" er usand, idet man har lavet et stykke konsulentarbejde, som man har
krævet betaling for, hvilket er en helt normal fremgangsmåde.
Vedrørende artiklen bragt den 20. marts 2000 med
overskriften "Planteskole laver numre" som omtaler Nørreholm
Planteskoles forskellige telefonnumre fordelt over hele landet, har klageren
anført, at 1/3 af disse numre er bemandet, men når konsulenterne
er på kundebesøg, er telefonerne viderestillet til hovedkontoret
således, at folk ikke ringer forgæves, hvilket er en ganske
normal praksis indenfor rejsesektoren og servicesektoren.
I samme artikel omtales endvidere en retssag anlagt mod
Nørreholm Planteskole af Kaj Christensen. Hertil har klageren
anført, at baggrunden for at man tiltrådte det forligsforslag
Kaj Christensen fremlagde var, at selv om man havde vundet sagen, så
skulle man alligevel have dækket sagens omkostninger, for Kaj
Christensen havde ingen penge. Klageren kunne imidlertid have indkaldt 52
vidner, som alle har skrevet under på, at de er blevet snydt af Kaj
Christensen. Endvidere har klageren efterfølgende rettet op på
det mangelfulde arbejde, som Kaj Christensen har udført.
Vedrørende artiklen bragt i bladet den 20. marts
2000 med overskriften "Planter med dårlig grokraft", som omtaler sagen
med Ole Krogtofte, har klageren anført, at man overholdte den
aftale, man havde med Ole Krogtofte, samt at det forhold at Ole Krogtofte
senere fortrød denne aftale ikke skal komme Nørreholm
Planteskole til skade.
I samme artikel omtales endvidere en sag med Søren
Nielsen, hvortil klageren har anført, at både Søren
Nielsen og Nørreholm Planteskole er blevet snydt af Kaj Christensen
i denne sag, hvilket man imidlertid først opdagede i januar 2000. Det
er ikke korrekt, at Søren Nielsen fik 6500 træer til
erstatning for 29000 udgåede. Søren Nielsen havde fået
plantet 29000 planter, hvoraf 3000 var gået ud. Klageren gav herefter
Søren Nielsen 6500 nye planter, hvoraf de 3500 var betaling for, at
Søren Nielsen selv skulle plante de 3000, som var gået ud.
I samme artikel omtales tillige en sag med Carl Erik
Frimor, hvortil klageren har anført, at der ikke blev indgået
forlig i sagen, idet Poul Erik Frimor krævede en dom, der blev en
50/50 dom.
I samme artikel omtales også en sag med Keld
Povlsen, hvortil klageren har anført, at en stor del af Keld
Povlsens beplantning var harebidt, men at dette ikke skyldes fejl hos
klageren.
I samme artikel omtales endvidere en sag med Rene
Larsen, hvortil klageren har anført, at man ikke skylder Rene
Larsen noget. Efter at klagerens samarbejde med Rene Larsen
ophørte, fortsatte Rene Larsen med at udføre arbejde i strid
med en konkurrenceklausul, hvorfor klageren startede en sag mod ham. Klageren
blev efterfølgende opmærksom på, at Rene Larsen ikke
ejede en krone, hvorfor man valgte at stoppe sagen mod ham.
Vedrørende artiklen med overskriften "Det ligner
bondefangeri" bragt i bladet den 20. marts 2000, der omtaler en sag med
Jesper Langtofte, har klageren anført, at Jesper Langtofte havde
bestilt varer to steder samtidig, og at han tabte den sag, som klageren havde
anlagt mod ham. Jesper Langtoftes politianmeldelse mod klageren holdt
heller ikke, og sagen endte som den skulle. Klageren krævede dog kun
kr. 6.390,39 af Jesper Langtofte og ikke kr. 20.000, som anført i
artiklen.
I samme artikel omtales endvidere en sag med Ove
Eriksen, hvortil klageren har anført, at Ove Eriksen fik plantet i
foråret 1999. Senere bestilte Ove Eriksen klageren til at
vedligeholde beplantningen, men på det tidspunkt var ukrudtet så
langt fremme, at det var umuligt at komme i bund med det. Klageren har
efterfølgende aftalt med Ove Eriksen, at man i foråret 2000
sprøjter arealet uden beregning. I øvrigt har klageren ikke
sendt kravet mod Ove Eriksen til inkasso.
I samme artikel omtales tillige en sag mod Poul
Gravgaard, hvortil klageren har anført, at man alene tabte sagen
på grund af forældelse, for Poul Gravgaard havde misligholdt
aftalen med klageren.
Klageren har vedrørende kravet om genmæle
anført, at det er usandt, når det i artiklen med overskriften
"Planteskole laver numre" anføres, at Nørreholm Planteskole er
blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening, for virksomheden har
aldrig været medlem, hvilket [K] har fortalt bladet. Derimod har [K]
tidligere virksomhed Nørreholm Skoventreprenør været
medlem af Dansk Planteskoleejerforeningen i en kort periode, men [K] meldte
virksomheden ud i 1992. Klageren kræver derfor, at bladet skal bringe
ovennævnte genmæle. Klageren er derimod ikke interesseret i, at
indklagede bringer hele brevet fra Dansk Planteskoleejerforening af 28. marts
2000, for visse af passagerne i skrivelsen er tvivlsomme.
Indklagede har anført, at artiklerne indeholder en
række oplysninger om Nørreholm Planteskoles forretningsmetoder,
og at oplysningerne bygger på en grundig research, der omfatter
interviews med omkring 20 personer, hvoraf de fleste har været ude for
at få tilsendt en ordrebekræftelse i stedet for et tilbud. En
række af disse personer er navngivet i bladet, og man har herudover
haft kontakt med en lang række kilder, der ikke er citeret i bladet,
men som har givet udtryk for tilsvarende oplevelser.
Indklagede har endvidere anført, at man forud for
offentliggørelsen af artiklerne har kontaktet Nørreholm
Planteskole. Da indklagede havde udarbejdet den første af artiklerne,
kontaktede man således klageren for at få hans kommentarer og
telefaxede samtidig artiklen til ham. [K] reagerede ved at meddele, at
indklagede ikke måtte bringe artiklen. Senere meddelte [K], at han ikke
ønskede at kommentere sagen, og henviste til sin advokat, som
imidlertid ikke kunne påvise fejl i artiklen. I forbindelse med de
efterfølgende artikler rettede indklagede på ny henvendelse til
for at få hans kommentar til den generelle anklage om, at det
skulle være en del af hans forretningsstrategi at fremsende
ordrebekræftelser i stedet for tilbud. Indklagede anmodede derimod ikke
klageren om at kommentere de enkelte sager. Indklagede anmodede endvidere [K]
om at kommentere Dansk Planteskoleejerforenings oplysning om, at der har
været omkring 50 sager, hvor planteskolens kunder har bedt om et
tilbud, men hvor de i stedet har fået en ordrebekræftelse. Hertil
svarede [K], at der højst var tale om ti af sådanne sager, og at
de havde en anden baggrund, nemlig at kunderne ønskede at løbe
fra de indgåede aftaler, hvilket er refereret i bladet.
Indklagede har tillige anført, at man ordret har
gengivet interviewet vedrørende firmaets mange afdelinger og
telefonnumre, samt at samtalen med [K] sluttede med, at han lagde
røret på. Hertil kommer, at bladet ikke efterfølgende er
blevet kontaktet af [K] eller af andre kilder, som har følt sig
forkert citeret. Klageren har således fået udstrakt mulighed for
at redegøre for sine synspunkter, og god presseskik er derfor ikke
overtrådt.
Indklagede har vedrørende klagerens krav om
genmæle anført, at oplysningen i bladet om at Nørreholm
Planteskole er blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening bygger
på et interview med Bent Leonhard fra foreningen, men at man
efterfølgende er blevet opmærksom på, at der kan
være behov for én præcisering af, hvordan eksklusionen er
foregået. Indklagede er således indstillet på at
offentliggøre brevet fra Dansk Planteskoleejerforening af 28. marts
2000, hvori foreningen redegør for sagens sammenhæng, hvorimod
man afviser at bringe klagerens genmæle.
Brevet har følgende ordlyd:
"Tak for Deres brev af g.d., som vi har modtaget i
fortsættelse af Deres mands brev af 24. ds.
Vi kan af foreningens optegnelser konstatere, at
planteskolen Nørreholm Skoventreprenør v/[K] (Deres mand) var
medlem af Dansk Planteskoleejerforening (DPF) tilbage i begyndelsen af
1990'erne. I slutningen af 1991 meddelte DPF Nørreholm
Skoventreprenør v/[K], at foreningen fandt grundlag for eksklusion.
Denne eksklusionssag endte med, at Deres mand udmeldte firmaet
Nørreholm Skoventreprenør af DPF.
Da Nørreholm Skoventreprenør v/[K] i 1994
går konkurs/kommer i økonomiske vanskeligheder, sker der
ifølge Deres mands brev af 24. ds. en overdragelse af
virksomheden/virksomhedens aktiver fra Deres mand til Dem. Det foreligger
ikke oplyst for DPF, om det er virksomheden Nørreholm
Skoventreprenør, der sælges til Dem eller om De alene overtager
visse nærmere bestemte aktiver.
Det fremgår af Deres mands brev af 24. marts
d.å., at De herefter i 1994 "opstartede Nørreholm
Planteskole".
Det er uklart for DPF, om Nørreholm Planteskole
reelt er en ny virksomhed, eller om der er tale om en videreførelse af
den oprindeligt af Deres mand personligt drevne virksomhed, Nørreholm
Skoventreprenør, som blot har ændret navn til Nørreholm
Planteskole og ændret ansvarlig indehaver.
Vi kan imidlertid bekræfte, at Nørreholm
Planteskole v/[K]'s hustru ikke har været optaget som medlem af
DPF.
Såfremt der ved den såkaldte opstart af
Nørreholm Planteskole i 1994 var tale om en reel ny virksomhed, skal
vi beklage, at vi har fået sammenblandet den tidligere virksomhed
Nørreholm Skoventreprenør v/[K] med den nuværende
virksomhed Nørreholm Planteskole v/[K]'s hustru. Vi tillader os at
tilføje, at den i så fald skete sammenblanding dog for os at se
er relativ forståelig i betragtning af, at begge
planteskolevirksomheder bærer det karakteristiske navn Nørreholm
samt i betragtning af det familiemæssige bånd mellem den
første Nørreholm planteskolevirksomhed, Nørreholm
Planteskole. I øvrigt har virksomheden i almindelig omtale i
branchen altid heddet Nørreholm Planteskole."
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Ulrik
Holmstrup, Finn Rowold og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Fristen for klager over overtrædelser af god
presseskik er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf.
medieansvarslovens § 34, stk.2. Da klageren først rettede henvendelse
til Pressenævnet ved brev af 4. april 2000, er fristen overskredet for
så vidt angår artiklen fra den 21. februar 2000, hvorfor klagen
afvises vedrørende denne artikel, jf. medieansvarslovens § 43, stk.
3.
Vedrørende de øvrige artikler
bemærkes, at Pressenævnet ikke har kompetence til at
afgøre, om det er korrekt, at klageren har fremsendt bindende
ordrebekræftelser til kunderne i stedet for tilbud, eller om klageren
har udført mangelfuldt arbejde, som oplyst i artiklerne.
Artiklerne indeholder i vidt omfang interviews med
navngivne personer, der enten har været ansat hos klageren, eller som
har været/er kunder hos klageren. Forud for offentliggørelsen af
artiklerne rettede indklagede endvidere henvendelse til klageren for at
få hans kommentarer. En række af oplysningerne i artiklerne
må antages at være skadelige og krænkende for klageren og
for klagerens fremtidige muligheder for at drive virksomhed. Da oplysningerne
imidlertid i vid udstrækning er søgt efterprøvet ved
forelæggelse for klageren, og da klagerens kommentarer til
oplysningerne i en vis udstrækning er gengivet i artiklerne, finder
Pressenævnet ikke, at god presseskik er tilsidesat.
Af brevet af 28. marts 2000 fra Dansk
Planteskoleejerforening, fremgår det bl.a., at [K]'s tidligere
virksomhed Nørreholm Skoventreprenører var indstillet til
eksklusion af foreningen i 1991, samt at virksomheden eller dele heraf i
forbindelse med nogle økonomiske problemer blev overført til
hustru i 1994, og at hun herefter startede Nørreholm
Planteskole. På baggrund af disse oplysninger finder Pressenævnet
ikke, at oplysningen i bladet om at Nørreholm Planteskole er blevet
ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening er en sådan faktisk
forkert oplysning, som efter medieansvarslovens § 36 berettiger klageren til
at få bragt et genmæle.
Afsagt den 9. august 2000.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00379 Retsinformation · 9. januar 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00313 Retsinformation · 22. september 2012
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/2001 Retsinformation · 12. december 2001
- Kendelse i Pressenævnets sag nr. 39/2000 Retsinformation · 11. august 2000
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00320 Retsinformation · 20. december 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 47/2000 Retsinformation · 26. juni 2000