Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 38/2000

KEN nr 11410 af 09/08/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet11. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

38/2000

Nørreholm Planteskole ved [K] har klaget til

Pressenævnet over nogle artikler bragt i Dansk Landbrug henholdsvis den

21. februar, den 20. marts og den 3. april 2000, idet han mener, at god

presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Dansk Landbrug har

afvist at bringe et genmæle.

Af artiklen med overskriften "Regning for arbejde der

ikke var lavet", der blev bragt i Dansk Landbrug den 21. februar 2000

fremgår bl.a. at:

" Johanne Voetmann lavede kontrakt med Nørreholm

Planteskole. Det blev dyrt, og hun har aldrig fået plantet et

træ."

Af artiklen med overskriften "Planteskole laver

numre", bragt i Dansk Landbrug den 20. marts 2000 fremgår bl.a.

at:

"Forhenværende entreprenører har planteskolen

flere af. En af dem er Kaj Christensen, der arbejdede for planteskolen

på Sjælland.

-Hvis man har et økonomisk krav på

planteskolen, bliver man bare mødt at et endnu større

økonomisk modkrav. Og så er der mange der giver op,

fortsætter Kaj Christensen, der selv indgik forlig med planteskolen

og dermed gav afkald på en stor del af sit tilgodehavende.

Et godt nummer

Et ganske særligt eksempel på planteskolens

specielle forretningsmoral er de mange forskellige afdelinger, som

Nørreholm Planteskole annoncerer med at have over hele landet.

I alt 12 afdelinger er fordelt rundt om i landet

ifølge annoncens telefonnumre. Det særlige er, at i næsten

Læs alt

alle tilfælde ringer telefonen imidlertid i det såkaldte

hovedkontor lidt udenfor Holstebro.

Vi spurgte virksomhedens daglige leder, [K], om hvilken

adresse virksomhedens afdeling i Maribo har.

Det kan jeg ikke huske lød hans svar.

-Hvilken adresse har afdelingen i Store Heddinge?

-Den er midlertidig lukket.

-Hvad er jeres adresse i Slagelse?

-Det kan jeg ikke huske.

-Men har I folk ansat i jeres afdelinger rundt om i

landet?

-Jeg tror vores samtale slutter her. Farvel.

Inden [K] lagde røret på, nåede han at

henvise videre samtale til sin advokat. Vi nåede også at

spørge, om der var foretaget beplantning med tilskud fra

hjemmeservice.

Nej, lød [K]'s svar.

-Men jeg har set kontrakter, hvor det er en betingelse for

beplantning, at der opnås tilskud fra hjemmeservice.

-Der var tale om en bestilling, som var modtaget af en

underentreprenør. Han skulle vidst lave noget havearbejde.

[K] afviser i øvrigt, at der har været

kørt omkring 50 inkassosager mod folk i løbet af de seneste

år sådan som planteskoleejerforeningen har vurderet.

-Der er højst tale om 10 sager i de 20 år vi

har drevet planteskole. Og det er fra folk, der har fortrudt, at de ville

have plantet, siger [K].

Branchen beklager

Som et af de eneste medlemmer nogensinde, er

Nørreholm Planteskole ekskluderet af brancheforeningen Dansk

Planteskoleejerforening.

Eksklusion af foreningen kan ske, hvis man direkte skader

sine kollegaer eller hvis man gennem sin adfærd skader hele erhvervets

renomme, fortæller Bent Leonhard.

Det er blandt andet Nørreholm Planteskoles

forretningsmetode med at udsende ordrebekræftelser i stedet for tilbud

på beplantninger, der er en torn i øjet på

foreningen."

Af artiklen med overskriften "Planter med dårlig

grokraft" bragt i Dansk Landbrug den 20. marts 2000 fremgår bl.a.

at:

"Ole Krogtoft i Varpelev på Sjælland er en

af dem, der har gjort erfaringer med at få plantet af Nørreholm

Planteskole.

Ole Krogtoft er økolog og derfor tvunget til at

vedligeholde beplantningerne mekanisk. Det viste sig bare umuligt, fordi

mange af rækkerne var så skævt plantet, at man ikke kunne

køre mellem dem.

Ikke nok med det: Omkring halvdelen af de fyrrebuske Ole

Krogtoft fik plantet gik ud allerede det første år.

Men det er entreprenørens skyld, og derfor skal

erstatningskravet fremsættes over for entreprenøren,

påpeger [K], Nørreholm Planteskole i et af sine få svar

på Ole Krogtofts mange klager.

Det på trods af, at alle aftaler er fremsendt af [K]

og underskrevet af [K] på firmaets brevpapir.

Sagen viser måske også, hvor meget energi det

kan kræve at klage over en beplantning. Første tilbud blev

fremsendt fra Nørreholms Planteskole i 1994. Sagen er endnu ikke

afsluttet.

Samme type kedelige erfaringer har Søren Nielsen,

ligeledes på Sjælland, med firmaet.

En spændende oplevelse kalder Søren Nielsen

det selv. En væsentlig del af de 3,5 hektar han fik plantet gik ud i

løbet af de første år.

Jeg fik tilbudt 6.500 erstatningsplanter ud af i alt

29.000. Dem skulle jeg selv plante, hvilket jeg også gjorde.

Ødelagt jord

Carl Erik Frimor har investeret i jord rundt om i

Danmark. En produktion af juletræer skulle være med til at

forsøde alderdommen. Desværre for ham indgik han en aftale om

plantning med Nørreholm Planteskole.

Jeg har blandt andet jord i Thy. Jeg bad firmaet om et

tilbud. De lavede herefter arbejdet og sendte mig en regning uden at

orientere mig om, at de var gået i gang, fortæller Carl Erik

Frimor.

Ikke alene viste jorden sig aldeles uegnet til beplantning

med juletræer. Arbejdet med pløjning og jordforberedelse var

så ringe, at jorden efterfølgende må betragtes som

skadet.

Jeg har indgået forlig i sagen. Jeg orker ganske

enkelt ikke mere, siger Carl Erik Frimor.

I Knibe

Keld Povlsen, der bor i nærheden af

Brønderslev, er kommet i en ganske særlig knibe.

For to år siden fik han plantet et to kilometer

langt læbælte på sin økologiske jord. I dag er

omkring halvdelen af planterne i læbæltet visnet.

Keld Povlsens problem er, at han har forpligtet sig til

at plante omkring nogle byggegrunde, han har solgt.

Men nu er ejerne af grundene blevet lige så vrede

på Nørreholm, som jeg er, fortæller Keld Povlsen.

Så nu har de accepteret, at vi afventer udfaldet af sagen.

Keld Povlsen har betalt for en plantning, hvor planterne

er nogle andre end dem, der var bestilt, hvor rækkeafstanden er forkert

og svinger mellem en halv og en hel meter, og hvor halvdelen af planterne er

visnet.

Nu skal [K] have kniven, konstaterer Keld Povlsen

tørt.

Ukorrekt

Meget af det jeg har været med til at lave, er ikke

lavet færdigt og ikke lavet korrekt. Det skulle bare gå

stærkt. Nørreholm Planteskole planter bare træer, og der

er hverken køre- eller sprøjtespor, og det gør den

efterfølgende pasning vanskelig, fortæller tidligere

entreprenør for Nørreholms Planteskole, Rene Larsen.

Folk blev sure, når vi kom ud og måtte knuse

hver fjerde række, for at kunne sprøjte, fortæller

han.

Mange gange er vi også sendt ud at sprøjte

på tidspunkter, hvor det ikke kunne lade sig gøre. For eksempel

lige før det gav sig til at regne. Det var blandt andet derfor vi

ragede uklar, fortsætter Rene Larsen.

Da samarbejdet mellem ham og Nørreholm Planteskole

ophørte, blev han stillet over for et erstatningskrav på 500.000

kroner for at have brudt en konkurrenceklausul. Sagen blev afsluttet med

forlig: Planteskolen fik ikke sin erstatning, men slap også for at

betale hvad den skyldte entreprenøren."

Af artiklen med overskriften "Det ligner bondefangeri"

bragt i Dansk Landbrug den 20. marts 2000, fremgår bl.a. at:

" Jesper Langtofte er bare en af de mange, der har

været i nærkontakt med Nørreholm Planteskole. Omkring

20.000 kroner kostede denne kontakt ham som følge af planteskolens

forretningsstrategi. Den går tilsyneladende lige så meget ud

på at forlange erstatning for arbejde, som ikke er blevet til noget,

som den går ud på at plante træer.

Vi havde aldrig bestilt planter. Men i retten kunne [K] og

hans advokat, Lars Buurgaard Sørensen, fremlægge en kopi af

en postbog, som bevis på, at de havde sendt en ordrebekræftelse.

Samtidig blev deres entreprenør brugt som vidne på, hvor meget

firmaet var gået glip af ved ikke at få ordren, fortæller

Jesper Langtofte.

Forhistorien var som i så mange andre

tilfælde, når Nørreholm Planteskole er indblandet: Jesper

Langtofte havde bedt om tilbud på, hvad en beplantning ville koste. Da

der var gået to måneder uden at planteskolen havde foretaget sig

noget, ringede han og sagde, at han selv ville foretage beplantningen.

Nu skete der til gengæld en masse: Flere aftener i

træk ringede [K], daglig leder af Nørreholm Planteskole, til min

kone. Han overfusede hende og sagde, at vi havde afgivet en fast ordre.

Jesper Langtofte blev dømt fordi Nørreholm

Planteskole ved hjælp af postbogen kunne sandsynliggøre, at han

havde afgivet ordren. Beviset var kopien af postbogen.

Efter dommen kom jeg til at se på kopien, hvor det

så ud som om mit navn var klistret ind. Jeg bad postvæsnet om at

vurdere kopien. De mente, der var tale om en forfalskning. Derefter meldte

jeg [K] til politiet for falsk vidneforklaring. Politiet bad i deres

efterforskning af sagen om at få den originale postbog udleveret. Den

var imidlertid bortkommet. Derefter indstillede politiet

efterforskningen.

Jesper Langtofte er stadig overbevist om, at kopien af

postbogen var forfalsket.

Ove Eriksen fra Farre ved Give er en anden af dem, der

har fået en inkassosag fra Nørreholm Planteskole på

halsen.

Vi indgik en aftale om, at firmaet skulle plante og

vedligeholde plantningen på et område, der er lagt ud til brak,

fortæller Ove Eriksen.

Der kiggede da også en mand ud i august. Han kunne

bare konstatere, at det var for sent at sprøjte. Siden har vi intet

set til firmaet. Men vi har fået en regning for besøget. Senere

er der kommet to rykkere, og nu er sagen sendt til inkasso, fortsætter

Ove Eriksen.

Men vi har aldrig fået sprøjtet.

Han Vandt

Poul Gravgaard syd for Skive er en af de få, der

har vundet over Nørreholm Planteskole i en retssag.

Jeg reflekterede på en af hans annoncer fordi vi

skulle have plantet et læbælte. Da konsulenten var på

besøg, fik han øje på noget pyntegrønt, vi har.

Det tilbød han at klippe. Men han foreslog også, at vi skulle

plante lidt mere. Jeg svarede, at han da gerne måtte lave et tilbud. To

dage efter den 8. oktober 1991 modtog jeg en ordrebekræftelse. Jeg

ringede straks og sagde, at det måtte være en

misforståelse. Det sagde kontordamen, at hun ville bringe videre. Den

24. oktober ringede [K] og sagde, at nu kunne vi godt klippe

pyntegrønt. Jeg svarede, at vi ingen aftale havde. Den 29. oktober

bekræfter jeg skriftligt, at vi ikke har nogen aftale om at samarbejde.

Den 12. november modtager jeg en faktura på i alt 61.000 kroner som

betaling for tabt arbejdsfortjeneste på salg af pyntegrønt og

tabt fortjeneste på plantning af læhegn.

Først den 9. februar 1995 hører Poul

Gravgaard igen fra planteskolen fra Holstebro. Denne gang i form af en

stævning på 48.000 kroner plus moms. Sagen ender i retten, og

Poul Gravgaard slipper for at betale. Grund: Nørreholm Planteskole

havde fortabt sit krav, fordi man i mere end tre år havde udvist

passivitet. Retten tog ikke stilling til, om Poul Gravgaard kunne have

sluppet for at betale, alene fordi han tre uger efter at have modtaget

"ordrebekræftelsen" reagerede ved skriftligt at afvise samarbejdet med

Nørreholm Planteskole."

Den 3. april 2000 bragte Dansk Landbrug endvidere

artiklerne "Papirer skal være i orden" og "Søg

råd hos fagfolk", der ligeledes omhandler Nørreholm

Planteskole.

Klageren har krævet, at bladet skal bringe

følgende genmæle:

"I en artikel omtaler Dansk Landbrug, at Nørreholm

Planteskole er ekskluderet af Brancheforeningen Dansk

Planteskoleejerforening. Over for denne oplysning meddeles det, at

Nørreholm Planteskole v/[K]'s ægtefælle ikke har

været optaget som medlem af Dansk Planteskoleejerforening, at Dansk

Planteskoleejerforening har bekræftet dette, og at Nørreholm

Planteskole ikke er blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening."

Klageren har oplyst, at han er daglig leder af

Nørreholm Planteskole, der ejes af hans hustru.

Klageren har anført, at god presseskik er

tilsidesat, idet artiklerne indeholder urigtige påstande og halve

historier, og at man reelt ikke har haft mulighed for at forsvare sig henset

til sagens kompleksitet. Det er således ikke korrekt, at klageren

fremsender ordrebekræftelser til kunderne i stedet for tilbud, og det

er heller ikke korrekt, at man udfører mangelfuldt arbejde, som

anført i artiklerne.

Klageren har endvidere anført, at det er korrekt,

at indklagede kontaktede klageren forud for offentliggørelsen af den

første artikel, og at klageren fik tilsendt artiklen pr. telefax.

Indklagede tilrettede imidlertid ikke artiklen i overensstemmelse med

klagerens anvisninger, hvorefter klageren henviste til sin advokat. Klagerens

advokat talte herefter med indklagede om artiklen, men godkendte den ikke.

Det er endvidere korrekt, at indklagede kontaktede klageren forud for

offentliggørelsen af de efterfølgende artikler, men indklagede

oplyste i telefonen, at der kun var et kvarter til deadline, og indklagede

havde derfor ikke tid til at høre klagerens forklaringer, hvilket er

kommet til udtryk i artiklerne ved, at klagerens version stort set ikke er

gengivet.

Vedrørende de enkelte sager som omtales i

artiklerne har klageren anført følgende:

Vedrørende artiklen bragt den 21. februar 2000 har

klageren anført, at overskriften "Regning for arbejde der ikke var

lavet" er usand, idet man har lavet et stykke konsulentarbejde, som man har

krævet betaling for, hvilket er en helt normal fremgangsmåde.

Vedrørende artiklen bragt den 20. marts 2000 med

overskriften "Planteskole laver numre" som omtaler Nørreholm

Planteskoles forskellige telefonnumre fordelt over hele landet, har klageren

anført, at 1/3 af disse numre er bemandet, men når konsulenterne

er på kundebesøg, er telefonerne viderestillet til hovedkontoret

således, at folk ikke ringer forgæves, hvilket er en ganske

normal praksis indenfor rejsesektoren og servicesektoren.

I samme artikel omtales endvidere en retssag anlagt mod

Nørreholm Planteskole af Kaj Christensen. Hertil har klageren

anført, at baggrunden for at man tiltrådte det forligsforslag

Kaj Christensen fremlagde var, at selv om man havde vundet sagen, så

skulle man alligevel have dækket sagens omkostninger, for Kaj

Christensen havde ingen penge. Klageren kunne imidlertid have indkaldt 52

vidner, som alle har skrevet under på, at de er blevet snydt af Kaj

Christensen. Endvidere har klageren efterfølgende rettet op på

det mangelfulde arbejde, som Kaj Christensen har udført.

Vedrørende artiklen bragt i bladet den 20. marts

2000 med overskriften "Planter med dårlig grokraft", som omtaler sagen

med Ole Krogtofte, har klageren anført, at man overholdte den

aftale, man havde med Ole Krogtofte, samt at det forhold at Ole Krogtofte

senere fortrød denne aftale ikke skal komme Nørreholm

Planteskole til skade.

I samme artikel omtales endvidere en sag med Søren

Nielsen, hvortil klageren har anført, at både Søren

Nielsen og Nørreholm Planteskole er blevet snydt af Kaj Christensen

i denne sag, hvilket man imidlertid først opdagede i januar 2000. Det

er ikke korrekt, at Søren Nielsen fik 6500 træer til

erstatning for 29000 udgåede. Søren Nielsen havde fået

plantet 29000 planter, hvoraf 3000 var gået ud. Klageren gav herefter

Søren Nielsen 6500 nye planter, hvoraf de 3500 var betaling for, at

Søren Nielsen selv skulle plante de 3000, som var gået ud.

I samme artikel omtales tillige en sag med Carl Erik

Frimor, hvortil klageren har anført, at der ikke blev indgået

forlig i sagen, idet Poul Erik Frimor krævede en dom, der blev en

50/50 dom.

I samme artikel omtales også en sag med Keld

Povlsen, hvortil klageren har anført, at en stor del af Keld

Povlsens beplantning var harebidt, men at dette ikke skyldes fejl hos

klageren.

I samme artikel omtales endvidere en sag med Rene

Larsen, hvortil klageren har anført, at man ikke skylder Rene

Larsen noget. Efter at klagerens samarbejde med Rene Larsen

ophørte, fortsatte Rene Larsen med at udføre arbejde i strid

med en konkurrenceklausul, hvorfor klageren startede en sag mod ham. Klageren

blev efterfølgende opmærksom på, at Rene Larsen ikke

ejede en krone, hvorfor man valgte at stoppe sagen mod ham.

Vedrørende artiklen med overskriften "Det ligner

bondefangeri" bragt i bladet den 20. marts 2000, der omtaler en sag med

Jesper Langtofte, har klageren anført, at Jesper Langtofte havde

bestilt varer to steder samtidig, og at han tabte den sag, som klageren havde

anlagt mod ham. Jesper Langtoftes politianmeldelse mod klageren holdt

heller ikke, og sagen endte som den skulle. Klageren krævede dog kun

kr. 6.390,39 af Jesper Langtofte og ikke kr. 20.000, som anført i

artiklen.

I samme artikel omtales endvidere en sag med Ove

Eriksen, hvortil klageren har anført, at Ove Eriksen fik plantet i

foråret 1999. Senere bestilte Ove Eriksen klageren til at

vedligeholde beplantningen, men på det tidspunkt var ukrudtet så

langt fremme, at det var umuligt at komme i bund med det. Klageren har

efterfølgende aftalt med Ove Eriksen, at man i foråret 2000

sprøjter arealet uden beregning. I øvrigt har klageren ikke

sendt kravet mod Ove Eriksen til inkasso.

I samme artikel omtales tillige en sag mod Poul

Gravgaard, hvortil klageren har anført, at man alene tabte sagen

på grund af forældelse, for Poul Gravgaard havde misligholdt

aftalen med klageren.

Klageren har vedrørende kravet om genmæle

anført, at det er usandt, når det i artiklen med overskriften

"Planteskole laver numre" anføres, at Nørreholm Planteskole er

blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening, for virksomheden har

aldrig været medlem, hvilket [K] har fortalt bladet. Derimod har [K]

tidligere virksomhed Nørreholm Skoventreprenør været

medlem af Dansk Planteskoleejerforeningen i en kort periode, men [K] meldte

virksomheden ud i 1992. Klageren kræver derfor, at bladet skal bringe

ovennævnte genmæle. Klageren er derimod ikke interesseret i, at

indklagede bringer hele brevet fra Dansk Planteskoleejerforening af 28. marts

2000, for visse af passagerne i skrivelsen er tvivlsomme.

Indklagede har anført, at artiklerne indeholder en

række oplysninger om Nørreholm Planteskoles forretningsmetoder,

og at oplysningerne bygger på en grundig research, der omfatter

interviews med omkring 20 personer, hvoraf de fleste har været ude for

at få tilsendt en ordrebekræftelse i stedet for et tilbud. En

række af disse personer er navngivet i bladet, og man har herudover

haft kontakt med en lang række kilder, der ikke er citeret i bladet,

men som har givet udtryk for tilsvarende oplevelser.

Indklagede har endvidere anført, at man forud for

offentliggørelsen af artiklerne har kontaktet Nørreholm

Planteskole. Da indklagede havde udarbejdet den første af artiklerne,

kontaktede man således klageren for at få hans kommentarer og

telefaxede samtidig artiklen til ham. [K] reagerede ved at meddele, at

indklagede ikke måtte bringe artiklen. Senere meddelte [K], at han ikke

ønskede at kommentere sagen, og henviste til sin advokat, som

imidlertid ikke kunne påvise fejl i artiklen. I forbindelse med de

efterfølgende artikler rettede indklagede på ny henvendelse til

for at få hans kommentar til den generelle anklage om, at det

skulle være en del af hans forretningsstrategi at fremsende

ordrebekræftelser i stedet for tilbud. Indklagede anmodede derimod ikke

klageren om at kommentere de enkelte sager. Indklagede anmodede endvidere [K]

om at kommentere Dansk Planteskoleejerforenings oplysning om, at der har

været omkring 50 sager, hvor planteskolens kunder har bedt om et

tilbud, men hvor de i stedet har fået en ordrebekræftelse. Hertil

svarede [K], at der højst var tale om ti af sådanne sager, og at

de havde en anden baggrund, nemlig at kunderne ønskede at løbe

fra de indgåede aftaler, hvilket er refereret i bladet.

Indklagede har tillige anført, at man ordret har

gengivet interviewet vedrørende firmaets mange afdelinger og

telefonnumre, samt at samtalen med [K] sluttede med, at han lagde

røret på. Hertil kommer, at bladet ikke efterfølgende er

blevet kontaktet af [K] eller af andre kilder, som har følt sig

forkert citeret. Klageren har således fået udstrakt mulighed for

at redegøre for sine synspunkter, og god presseskik er derfor ikke

overtrådt.

Indklagede har vedrørende klagerens krav om

genmæle anført, at oplysningen i bladet om at Nørreholm

Planteskole er blevet ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening bygger

på et interview med Bent Leonhard fra foreningen, men at man

efterfølgende er blevet opmærksom på, at der kan

være behov for én præcisering af, hvordan eksklusionen er

foregået. Indklagede er således indstillet på at

offentliggøre brevet fra Dansk Planteskoleejerforening af 28. marts

2000, hvori foreningen redegør for sagens sammenhæng, hvorimod

man afviser at bringe klagerens genmæle.

Brevet har følgende ordlyd:

"Tak for Deres brev af g.d., som vi har modtaget i

fortsættelse af Deres mands brev af 24. ds.

Vi kan af foreningens optegnelser konstatere, at

planteskolen Nørreholm Skoventreprenør v/[K] (Deres mand) var

medlem af Dansk Planteskoleejerforening (DPF) tilbage i begyndelsen af

1990'erne. I slutningen af 1991 meddelte DPF Nørreholm

Skoventreprenør v/[K], at foreningen fandt grundlag for eksklusion.

Denne eksklusionssag endte med, at Deres mand udmeldte firmaet

Nørreholm Skoventreprenør af DPF.

Da Nørreholm Skoventreprenør v/[K] i 1994

går konkurs/kommer i økonomiske vanskeligheder, sker der

ifølge Deres mands brev af 24. ds. en overdragelse af

virksomheden/virksomhedens aktiver fra Deres mand til Dem. Det foreligger

ikke oplyst for DPF, om det er virksomheden Nørreholm

Skoventreprenør, der sælges til Dem eller om De alene overtager

visse nærmere bestemte aktiver.

Det fremgår af Deres mands brev af 24. marts

d.å., at De herefter i 1994 "opstartede Nørreholm

Planteskole".

Det er uklart for DPF, om Nørreholm Planteskole

reelt er en ny virksomhed, eller om der er tale om en videreførelse af

den oprindeligt af Deres mand personligt drevne virksomhed, Nørreholm

Skoventreprenør, som blot har ændret navn til Nørreholm

Planteskole og ændret ansvarlig indehaver.

Vi kan imidlertid bekræfte, at Nørreholm

Planteskole v/[K]'s hustru ikke har været optaget som medlem af

DPF.

Såfremt der ved den såkaldte opstart af

Nørreholm Planteskole i 1994 var tale om en reel ny virksomhed, skal

vi beklage, at vi har fået sammenblandet den tidligere virksomhed

Nørreholm Skoventreprenør v/[K] med den nuværende

virksomhed Nørreholm Planteskole v/[K]'s hustru. Vi tillader os at

tilføje, at den i så fald skete sammenblanding dog for os at se

er relativ forståelig i betragtning af, at begge

planteskolevirksomheder bærer det karakteristiske navn Nørreholm

samt i betragtning af det familiemæssige bånd mellem den

første Nørreholm planteskolevirksomhed, Nørreholm

Planteskole. I øvrigt har virksomheden i almindelig omtale i

branchen altid heddet Nørreholm Planteskole."

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Ulrik

Holmstrup, Finn Rowold og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Fristen for klager over overtrædelser af god

presseskik er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf.

medieansvarslovens § 34, stk.2. Da klageren først rettede henvendelse

til Pressenævnet ved brev af 4. april 2000, er fristen overskredet for

så vidt angår artiklen fra den 21. februar 2000, hvorfor klagen

afvises vedrørende denne artikel, jf. medieansvarslovens § 43, stk.

3.

Vedrørende de øvrige artikler

bemærkes, at Pressenævnet ikke har kompetence til at

afgøre, om det er korrekt, at klageren har fremsendt bindende

ordrebekræftelser til kunderne i stedet for tilbud, eller om klageren

har udført mangelfuldt arbejde, som oplyst i artiklerne.

Artiklerne indeholder i vidt omfang interviews med

navngivne personer, der enten har været ansat hos klageren, eller som

har været/er kunder hos klageren. Forud for offentliggørelsen af

artiklerne rettede indklagede endvidere henvendelse til klageren for at

få hans kommentarer. En række af oplysningerne i artiklerne

må antages at være skadelige og krænkende for klageren og

for klagerens fremtidige muligheder for at drive virksomhed. Da oplysningerne

imidlertid i vid udstrækning er søgt efterprøvet ved

forelæggelse for klageren, og da klagerens kommentarer til

oplysningerne i en vis udstrækning er gengivet i artiklerne, finder

Pressenævnet ikke, at god presseskik er tilsidesat.

Af brevet af 28. marts 2000 fra Dansk

Planteskoleejerforening, fremgår det bl.a., at [K]'s tidligere

virksomhed Nørreholm Skoventreprenører var indstillet til

eksklusion af foreningen i 1991, samt at virksomheden eller dele heraf i

forbindelse med nogle økonomiske problemer blev overført til

hustru i 1994, og at hun herefter startede Nørreholm

Planteskole. På baggrund af disse oplysninger finder Pressenævnet

ikke, at oplysningen i bladet om at Nørreholm Planteskole er blevet

ekskluderet af Dansk Planteskoleejerforening er en sådan faktisk

forkert oplysning, som efter medieansvarslovens § 36 berettiger klageren til

at få bragt et genmæle.

Afsagt den 9. august 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter