Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006) - L 218

2005/1 SF. L 218Skriftlig fremsættelse af lovforslagForsvarsministeriet31. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006)

Forsvarsministeren

(Søren Gade):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov

om ændring af lov om forsvarets formål,

opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens

terrorhandlingsplan

og Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.)

(Lovforslag nr. L 218).

Lovforslaget har til formål at udmønte regeringens

handlingsplan for terrorbekæmpelse, som indeholder en række initiativer med

henblik på at styrke det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. I

handlingsplanen er angivet, hvordan regeringen vil arbejde videre med hver

enkelt af arbejdsgruppens anbefalinger.

Det foreliggende lovforslag er et led i udmøntningen af

handlingsplanens anbefaling 2 og 3 og indgår sammen med lovforslag fra bl.a.

justitsministeren og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i

regeringens antiterrorlovpakke.

Med ovenstående anledning som udgangspunkt er det endvidere

fundet hensigtsmæssigt samtidigt at foretage en række mindre justeringer af

forsvarsloven. Justeringerne relaterer sig til forsvarets opgaver og

organisation og er en konsekvens af den politiske aftale om forsvarets

ordning

2005-2009 (efterfølgende forsvarsforliget).

Med lovforslaget skabes der udtrykkelig hjemmel til, at

Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsindhentning rettet mod forhold

i

udlandet også kan medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der

opholder sig i Danmark.

Læs alt

Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre, at Forsvarets

Efterretningstjeneste ved løsning af sine opgaver kan medtage oplysninger om

danske

statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, når oplysningerne

fremkommer under indhentning rettet mod forhold i udlandet.

Denne omstændighed er ikke udtryk for en ændring af

efterretningstjenestens opgaver, men en konsekvens af den globale udvikling

og

nutidens trusselsbillede.

Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsmæssige

registrering af danske statsborgere, jf. § 13, stk. 3, bør underkastes

Wamberg-udvalgets tilsyn. Forsvarsministeriet vil derfor i samarbejde med

Wamberg-udvalget tilpasse udvalgets kommissorium således, at udvalget

fremover

kan foretage det nødvendige tilsyn hermed.

Lovforslaget indebærer desuden, at der tilvejebringes

lovgrundlag for, at efterretningstjenesterne kan udveksle fortrolige

oplysninger, herunder personoplysninger, uden den pågældende persons samtykke

og uden en konkret vurdering af hver enkelt oplysnings betydning i det

omfang,

videregivelsen kan have betydning for varetagelse af tjenesternes opgaver.

Bestemmelsen omfatter alle oplysninger. Det betyder, at der

med hjemmel i bestemmelsen kan videregives både ikke-fortrolige og fortrolige

oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

Bestemmelsen omfatter tillige oplysninger om såvel enkeltpersoner og

juridiske

personer som andre oplysninger. Med hensyn til personoplysninger skal det

bemærkes, at bestemmelsen giver mulighed for at videregive oplysninger om

både

danske og udenlandske statsborgere.

Om forholdet til anden lovgivning bemærkes, at bestemmelsen

i § 13, stk. 4 bygger på, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget at

videregive og indhente oplysninger i de tilfælde, der er omfattet af

bestemmelsen, skal bedømmes efter § 13, stk. 4 og ikke efter regler om

videregivelse mv. i navnlig forvaltningslovens § 28.

Lovforslaget fastslår, at forsvarsministeren har det

overordnede koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske farvende.

Bestemmelsen er indsat som følge af rigsrevisionens beretning 5/02 om

søredningstjenestens effektivitet. På baggrund af beretningen blev det i

regeringen besluttet at skabe klare ansvarsforhold i relation til

søredninstjenesten i Danmark. Det blev samtidigt besluttet, at det

overordnede

koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske farvande påhviler

forsvarsministeren.

Som en konsekvens af det ændrede trusselsbillede og de

ændrede sikkerhedspolitisk vilkår, herunder i særdeleshed udvidelsen af både

NATO og EU, er fokus ikke længere rettet med særlig vægt på de central- og

østeuropæiske lande. Som følge heraf justeres forsvarsloven, så det fremgår,

at

forsvaret som sikkerhedspolitisk instrument skal være i stand til i en

multinational ramme at rette fokus globalt og løse problemerne, der hvor de

opstår.

Ændringer i NATO’s organisation har ligeledes medført behov

for justering af forsvarsloven. Der eksisterer ikke længere en

øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker i Atlantområdet (SACLANT),

da

denne kommando er overtaget af den øverstkommanderende for De Fælles

Forsvarsstyrker

i Europa (SACEUR). Af hensyn til en lovtekstmæssig sikring af evt. fremtidige

organisationsændringer i NATO er det fundet hensigtsmæssigt at ændre lovens

bestemmelser, så der alene henvises til ”NATO’s øverstkommanderende

for De

Fælles Forsvarsstyrker”.

Den forsvars- og sikkerhedspolitiske virkelighed har også medført

ændringer i det organisatoriske forhold til NATO, idet den beredskabsmæssige

foranstaltning om, at danske styrker hurtigt kunne indsættes i

NATO-sammenhæng

ved et angreb i det regionale område, blev afskaffet den 1. januar 2005. Som

en

konsekvens heraf er stillingen som Chef for Forsvarets Operative Styrker

nedlagt og bestemmelsen herom i forsvarsloven udgår.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til

lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter