Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. marts 2006 af
forsvarsministeren (Søren Gade)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver
og organisation m.v.
(Ændringer som
følge af regeringens terrorhandlingsplan og Aftale om forsvarets ordning
2005-2009 m.v.)
§ 1
I lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål,
opgaver og organisation m.v. foretages følgende ændringer:
1.
§ 5
affattes således:
»
§ 5.
Forsvaret
skal kunne deltage i løsningen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende
opgaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i
og
uden for NATO i såvel Danmarks nærområde som globalt.«
2.
Efter § 7
indsættes:
»
§ 7 a.
Forsvarsministeren har det overordnede koordinerende ansvar for
søredningstjenesten i danske farvande.«
Læs alt
3.
§ 12, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2
. Forsvarschefen
kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando
over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver i NATO-regi,
jf. § 3, til NATO's øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker.«
4.
§ 12, stk. 3,
ophæves.
5.
I
§ 13
indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3
. Ved den i
stk. 2 nævnte virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan tjenesten
medtage oplysninger om danske statsborgere samt personer, der opholder sig i
Danmark.«
6.
I
§ 13
indsættes som stk. 4:
»
Stk. 4
. Forsvarets
Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets
Efterretningstjeneste
i det omfang, videregivelsen kan have betydning for varetagelse af
tjenesternes
opgaver.«
7.
I
§ 18, stk. 1,
ændres »§ 114, stk. 2«
til »§ 114 d«.
8.
§ 20
ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de
særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
Almindelige bemærkninger
;............................................................................
....
1.
Baggrunden for lovforslaget
................................................................
4
1.1.
Den
tværministerielle arbejdsgruppes rapport og regeringens handlingsplan for
terrorbekæmpelse.
;........................................................................
....
5
1.2.
Lovforslagets
nærmere indhold
................................................................
5
2.
Forsvarets opgaver
;............................................................................
..
6
3.
Forsvarets organisation
.......................................................................
7
4.
Forsvarets Efterretningstjeneste
...........................................................
8
4.1.
Oplysninger om
danske statsborgere samt personer, der opholder sig i Danmark.
;............................................................................
..................
8
4.1.2.
Den tværministerielle
arbejdsgruppes anbefalinger og overvejelser
.............
8
4.1.3.
Forsvarsministeriets
overvejelser
.............................................................
9
4.1.4.
Lovforslagets
indhold til § 13, stk. 3, i forsvarsloven
..................................
11
4.2.
Udveksling af
efterretningsmæssige oplysninger mellem efterretningstjenesterne
;............................................................................
....................
12
4.2.1.
Den
tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger og overvejelser
.............
12
4.2.2.
Gældende ret
;............................................................................
.............
13
4.2.3.
Forvaltningsloven
og anden lovgivning
......................................................
13
4.2.4.
Gældende rets
betydning for udveksling af oplysninger mellem efterretningstjenesterne
;............................................................................
.........
15
4.2.5.
Forsvarsministeriets
overvejelser
.............................................................
16
4.2.6.
Lovforslagets
indhold til § 13, stk. 4, i forsvarsloven
..................................
17
5.
Andre Bestemmelser
;............................................................................
..
19
6.
Konsekvenser
;............................................................................
...........
20
6.1.
Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
............................................
20
6.2.
Administrative
konsekvenser for det offentlige
.........................................
20
6.3.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
.............................................
20
6.4.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
..........................................
20
6.5.
Miljømæssige
konsekvenser
....................................................................
20
6.6.
Administrative
konsekvenser for borgerne
...............................................
20
6.7.
Forhold til
EU-retten
;............................................................................
...
20
6.8.
Hørte myndigheder
og organisationer
......................................................
20
6.9.
Sammenfattende
skema
;..........................................................................
21
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
........................................
22
Almindelige bemærkninger
1.
Baggrunden for lovforslaget
Siden terrorangrebene i USA den 11. september 2001 har der
bestået et generelt forhøjet trusselsniveau i den vestlige verden og i
forhold
til vestlige interesser. Terrorhandlinger på Bali i 2002, i Madrid i 2004 og
i
London i 2005 vidner herom.
Siden 11. september 2001 har regeringen iværksat en række
initiativer med henblik på forebyggelse, afværgelse og efterforskning af
terrorisme, herunder er der bevilget ressourcer med det formål at styrke
efterretningstjenesterne.
For Forsvarets Efterretningstjeneste har dette medført, at
tjenesten har fået tilført øgede ressourcer, der bl.a. er anvendt til anlæg
og
materiel til indhentning af oplysninger fra nye geografiske områder og nye
typer af kommunikation. Der er samtidig gennemført en udvidelse og
reorganisering af tjenestens analysefunktioner. Forsvarets
Efterretningstjenestes
øgede kapacitet til indhentning på terrorområdet og den større
analysekapacitet
er omsat i en stigende rapportering på terrorområdet og en øget
informationsudveksling med Politiets Efterretningstjeneste og med udenlandske
samarbejdspartnere.
I lyset af hændelserne i London i sommeren 2005 fandt
regeringen anledning til at foretage en samlet gennemgang og vurdering af det
danske samfunds indsats og beredskab over for terrorhandlinger. Regeringen
nedsatte til det formål en tværministeriel arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse,
der tillige fik til opgave at overveje behovet for yderligere initiativer.
Arbejdsgruppen offentliggjorde sine anbefalinger den 3.
november 2005.
Som opfølgning på arbejdsgruppens anbefalinger
offentliggjorde regeringen den 16. november 2005 sin handlingsplan for
terrorbekæmpelse. Det fremgår bl.a. heraf, at forsvarsloven bør ændres.
Med denne anledning som udgangspunkt er det fundet
hensigtsmæssigt samtidigt at foretage en række mindre justeringer af
forsvarsloven. Justeringerne relaterer sig til forsvarets opgaver og
organisation og foretages, som konsekvens af den politiske aftale mellem
Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Kristendemokraterne om forsvarets ordning 2005 – 2009
(herefter forsvarsforliget).
1.1. Den tværministerielle
arbejdsgruppes rapport og regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse.
Den tværministerielle arbejdsgruppe offentliggjorde den 3.
november 2005 rapporten »Det danske samfunds indsats og beredskab mod
terror«.
Rapporten indeholder 49 anbefalinger, som efter arbejdsgruppens opfattelse er
egnet til at styrke indsatsen og beredskabet mod terror.
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremlagde
regeringen den 16. november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse, som
indeholder en række initiativer med henblik på at styrke det danske samfunds
indsats og beredskab mod terror. I handlingsplanen er angivet, hvordan
regeringen
vil arbejde videre med hver enkelt af arbejdsgruppens anbefalinger.
Lovforslaget er en udmøntning af regeringens handlingsplan
og indgår sammen med lovforslag fra bl.a. justitsministeren og ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling i regeringens antiterrorlovpakke.
1.2. Lovforslagets nærmere
indhold
Lovforslaget er en udmøntning af regeringens terrorhandlingsplan,
nærmere bestemt anbefaling 2 og 3.
Som anbefaling 2 vil regeringen søge tilvejebragt
udtrykkelig hjemmel i forsvarsloven til, at Forsvarets Efterretningstjenestes
efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage
oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer.
Som anbefaling 3 vil regeringen søge tilvejebragt et
særligt lovgrundlag for efterretningstjenesternes udveksling af oplysninger,
når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes
opgaver.
Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at der bør være adgang til, at
oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer kan udveksles mellem
Forsvarets
Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste uden den pågældende
persons samtykke og uden en konkret vurdering af hver enkelt oplysnings
betydning, når oplysningerne er relateret til terror, spredning af
masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende kriminalitet.
Lovforslaget indeholder derfor to nye bestemmelser i
forsvarslovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. stk. 4,
vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste. § 13, stk. 3, har til
formål at skabe udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes
efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage
oplysninger
om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark. § 13,
stk. 4, skaber grundlag for, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan
videregive bl.a. fortrolige oplysninger og personoplysninger til Politiets
Efterretningstjeneste uden den pågældende persons samtykke og uden en konkret
vurdering af hver enkelt oplysnings betydning.
Der henvises til punkt 4 nedenfor.
Lovforslaget indeholder herudover mindre justeringer af
forsvarsloven. Justeringerne relaterer sig til forsvarets opgaver og
organisation
og foretages som konsekvens af forsvarsforliget.
Der henvises til punkt 2 og 3 nedenfor.
2. Forsvarets opgaver
I henhold til forsvarsforliget skal forsvaret styrke
kapaciteten på to centrale områder: 1) Internationale deployerbare militære
kapaciteter
og 2) Totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres
virkninger.
Med forsvarsforliget er der skabt forudsætninger for, at
forsvaret hurtigt og fleksibelt kan opstille og udsende styrker i
internationale operationer samt opretholde og udsende kapaciteter svarende
til
ca. 2000 soldater i slutmålet. Den sikkerhedspolitiske vægt i
forsvarsforliget
er rettet mod at kunne imødegå truslerne, der hvor de opstår, hvad enten det
er
inden for eller uden for landets grænser. Forsvaret skal derfor være
fokuseret
på dels sammen med øvrige komponenter at styrke totalforsvaret af Danmark,
dels
at kunne deltage i internationale operationer.
Med det nye trusselsbilledes uforudsigelighed, kan det
danske forsvar ikke længere indrettes efter et veldefineret billede.
Forsvaret
skal fremover indrettes efter en kapacitetsbaseret tilgang, således at en
bred
vifte af kapaciteter kan stilles til rådighed i situationer, hvor dansk
sikkerhed eller danske interesser direkte eller indirekte er truet eller
berørt,
eller hvor dansk ansvar i det internationale samarbejde tilsiger det.
Truslernes
uforudsigelige karakter stiller krav om øget vægt på indsatsberedskab og
evnen
til at kunne indsætte kapaciteter, hvor der opstår behov, hvad enten der er
tale om en humanitær indsats, fredsstøttende operationer, fredsskabende
operationer eller katastrofesituationer i og uden for Danmark.
Med det ændrede trusselsbillede og de ændrede
sikkerhedspolitiske vilkår, herunder i særdeleshed udvidelsen af både NATO og
EU, er fokus ikke længere rettet med særlig vægt på de central- og
østeuropæiske lande. Nutidens trusler mod Danmark og danske interesser
udspringer globalt. Som forsvarets deltagelse i stabilitetsfremmende
internationale operationer i de senere år og i dag vidner om, skal forsvaret
som sikkerhedspolitisk instrument være i stand til i en multinational ramme
at
rette fokus globalt og løse problemerne, der hvor de opstår. Som en
konsekvens
af denne udvikling, vil det være mere retvisende, at det af forsvarsloven
fremgår,
at forsvaret skal deltage i opgaver samt indgå i dialog og samarbejde på det
forsvarsmæssige område med lande i og uden for NATO i såvel Danmarks
nærområde
som globalt. Med dette som begrundelse er der fundet anledning til at ændre
lovens
§ 5.
Som følge af rigsrevisionens beretning 5/02 om
søredningstjenestens effektivitet er det mellem Statsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriet besluttet at skabe klare
ansvarsforhold i relation til søredningstjenesten i Danmark. Det er
besluttet,
at det overordnede koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske
farvande påhviler forsvarsministeren. Med dette som begrundelse er der fundet
anledning til at ændre lovens § 7.
3. Forsvarets organisation
For Danmark er NATO det centrale forum for solidarisk og
forpligtende sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde. Det kollektive
forsvar
forbliver forankret i NATO, som også fremover skal være ramme for det
transatlantiske partnerskab, hvorved nye trusler kan imødegås, og Europas
sikkerhed kan garanteres. Danmark skal fortsat kunne yde troværdige bidrag
til
NATO, herunder til NATO’s Response Force.
Der er imidlertid sket ændringer i NATO’s organisation, som
medfører et behov for justering af forsvarsloven. Således er der ikke længere
en øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker i Atlantområdet
(SACLANT),
da denne kommando er overtaget af den øverstkommanderende for De Fælles
Forsvarsstyrker i Europa (SACEUR). Af hensyn til en lovtekstmæssig sikring af
evt. fremtidige organisationsændringer i NATO er det fundet hensigtsmæssigt
at
ændre lovens bestemmelser, så der alene henvises til »NATO’s
øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker«.
Den forsvars- og sikkerhedspolitiske virkelighed har
ligeledes medført ændringer i det organisatoriske forhold til NATO, idet den
beredskabsmæssige foranstaltning i forsvarslovens § 12, stk. 3, om,
at danske styrker hurtigt kunne indsættes i NATO-sammenhæng ved et angreb i
det
regionale område, blev afskaffet den 1. januar 2005. Den beredskabsmæssige
foranstaltning
bestod i, at Chefen for Forsvarets Operative Styrker, som var organisatorisk
indplaceret
i både den nationale struktur og i NATO’s struktur, kunne bemyndiges til
at føre
kommando over de nationale styrker, indtil en folketingsbeslutning tillod, at
forsvarschefen, efter bemyndigelse af forsvarsministeren, kunne delegere dele
af sin kommando over militære styrker m.v. til NATO’s
øverstkommanderende. Med
nedlæggelse af stillingen som Chefen for Forsvarets Operative Styrker følger,
at lovens § 12 stk. 3, udgår.
4. Forsvarets Efterretningstjeneste
4.1. Oplysninger om danske
statsborgere samt personer, der opholder sig i Danmark.
4.1.2. Den
tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger og overvejelser
Det fremgår af den tværministerielle arbejdsgruppes
rapport, at det med Forsvarets Efterretningstjenestes øgede fokus på
terrorisme
og anden grænseoverskridende kriminalitet hyppigere sker, at Forsvarets
Efterretningstjeneste
som led i sin virksomhed rettet mod forhold i udlandet modtager oplysninger
om
i Danmark hjemmehørende personer. Arbejdsgruppen anfører, at sådanne
oplysninger
kan have afgørende betydning for politiets evne til at imødegå
terrorhandlinger
eller anden samfundstruende kriminalitet.
På den baggrund foreslår arbejdsgruppen som anbefaling 2,
at der i forsvarsloven skabes udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets
Efterretningstjenestes efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet
også kan medtage oplysninger om personer, som er hjemmehørende i Danmark.
4.1.3. Forsvarsministeriets
overvejelser
Åbne samfund som det danske er i en globaliseret verden sårbare
overfor grænseoverskridende kriminalitet og transnational terrorisme, der
blandt andet udnytter åbne grænser og moderne elektronisk
kommunikationsudstyr.
Som det udtrykkeligt er fastsat i forsvarslovens § 13,
stk. 2, er det Forsvarets Efterretningstjenestes opgave at indsamle,
bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for
Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er
udsendt til løsning af internationale opgaver. Tjenesten foretager således
bl.a. en målrettet indhentning af oplysninger om forhold, der har betydning
for
erkendelse af direkte eller indirekte trusler mod danske
sikkerhedsinteresser.
Indhentningen er bl.a. rettet mod terrorisme og
våbenspredning, herunder transport og handel med konventionelle våben og
spredning af materialer og teknologi til udvikling og produktion af
masseødelæggelsesvåben, samt mod international organiseret kriminalitet i
øvrigt, herunder i områder med udsendte danske styrker.
Med den stigende internationalisering og Forsvarets
Efterretningstjenestes fokus på terrorisme og anden grænseoverskridende
kriminalitet
sker det, at Forsvarets
Efterretningstjeneste som led i sin almindelige virksomhed rettet mod forhold
i
udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, jf. § 13, stk. 2,
modtager oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i
Danmark eller oplysninger med en dansk vinkel i øvrigt. Sådanne oplysninger
kan
have afgørende betydning for politiets evne til at til at imødegå
terrorhandlinger
eller andre meget alvorlige samfundstruende forbrydelser, herunder
forbrydelser
mod staten, og alene af den grund ville det efter Forsvarsministeriets
opfattelse være uforsvarligt, hvis sådanne oplysninger ikke kunne medtages af
Forsvarets Efterretningstjeneste, men i stedet skulle kasseres.
Såfremt Politiets Efterretningstjeneste beslutter at
indlede en egentlig efterforskning på baggrund af de modtagne oplysninger,
vil
dette ske i henhold til de gældende retningslinier herfor, herunder
retsplejelovens bestemmelser.
Formuleringen »danske statsborgere og personer der opholder
sig i Danmark« er i lovforslaget anvendt i stedet for »i Danmark
hjemmehørende
personer«, som er anvendt i bl.a. regeringens terrorhandlingsplan. Baggrunden
herfor er, at Forsvarsministeriet er af den opfattelse, at begrebet »i
Danmark
hjemmehørende personer« ikke tydeligt angiver, hvilke persongrupper, der er
omfattet af formuleringen. Den i § 13, stk. 3, foreslåede
formulering
omfatter danske statsborgere, uanset om disse fysisk opholder sig i Danmark,
juridiske personer, samt personer, som ikke er danske statsborgere, men som
opholder sig i Danmark i kortere eller længere tid.
Formålet med lovforslaget er således at skabe udtrykkelig
hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, i forbindelse med sin
almindelige opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet, kan være i
besiddelse af oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder
sig
i Danmark eller oplysninger, der i øvrigt har tilknytning til Danmark.
Denne omstændighed er ikke udtryk for en ændring af
efterretningstjenestens opgaver, men en konsekvens af den globale udvikling
og
nutidens trusselsbillede.
Eksempelvis kan en elektronisk efterretningsindhentning
rettet mod telefonopkald mellem personer i udlandet efter en nærmere
granskning
føre frem til, at den ene person normalt er bosiddende i Danmark. Et andet
eksempel kan være, at Forsvarets Efterretningstjeneste under en aflytning af
et
telefonnummer i udlandet, der f.eks. er kendt for at blive anvendt af
militante
ekstremister, bliver gjort bekendt med indholdet af en samtale med et
telefonnummer i Danmark. Som et tredje eksempel kan nævnes, at en hjemmeside
i
udlandet, der f.eks. indeholder trusler mod danske soldater i udlandet, viser
sig at være oprettet i Danmark eller på anden vis vedligeholdes eller bruges
af
personer bosiddende i Danmark.
Forholdet skal således ses i lyset af karakteren af de
opgaver, som efterretningstjenesterne varetager. Både Forsvarets
Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste varetager opgaver af
central sikkerhedsmæssig betydning, og af hensyn til offentlige interesser er
det afgørende, at oplysninger ikke går tabt.
Til spørgsmålet om retskendelse skal Forsvarsministeriet
bemærke, at Forsvarets Efterretningstjeneste i forbindelse med sin
opgavevaretagelse rettet mod udenlandske forhold ikke har brug for
retskendelse. Dette hænger sammen med selve karakteren af Forsvarets
Efterretningstjenestes opgaver, og den måde tjenesten udfører sine opgaver
på.
Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed er rettet mod udenlandske
forhold,
og tjenestens virksomhed er ikke reguleret af retsplejeloven, herunder
reglerne
om retskendelse, men derimod af forsvarsloven. Det bemærkes endvidere, at det
ikke vil være muligt at indføre et krav om retskendelse, der er afgrænset til
de særlige tilfælde, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste ved varetagelsen
af
tjenestens opgaver rettet mod udenlandske forhold modtager oplysninger om
danske
statsborgere eller oplysninger med en dansk vinkel i øvrigt. Dette hænger
sammen med, at sådanne oplysninger altid vil komme til Forsvarets
Efterretningstjenestes
kendskab ved en tilfældighed, jf. ovenstående eksempler.
Forsvarsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
synspunkt vedrørende Forsvarets Efterretningstjenestes behov for at kunne
medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i
Danmark,
som tjenesten modtager som en del af indhentningen mod forhold i udlandet.
Forsvarsministeriet er af den opfattelse, at også
Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsmæssige registrering af danske
statsborgere, jf. § 13, stk. 3, bør underkastes Wamberg-udvalgets
tilsyn. Forsvarsministeriet vil derfor i samarbejde med Wamberg-udvalget
tilpasse udvalgets kommissorium således, at udvalget fremover kan foretage
det
nødvendige tilsyn hermed.
4.1.4. Lovforslagets
indhold til § 13, stk. 3, i forsvarsloven
Det foreslås, at der i forsvarslovens § 13, stk. 3,
skabes udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes
efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage
oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at skabe udtrykkelig hjemmel
til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, som følge af sin almindelige
opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet, kan medtage oplysninger om
danske
statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, eller oplysninger, der
i
øvrigt har en dansk vinkel. Dette kan eksempelvis være oplysninger, der har
relationer til terror, spredning af masseødelæggelsesvåben og anden
grænseoverskridende
kriminalitet.
Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at der med
nærværende lovforslag ligeledes søges tilvejebragt hjemmel til udveksling af
oplysninger mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets
Efterretningstjeneste
uden, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering i
forhold til den enkelte oplysning, jf. nærmere nedenfor.
Det samlede ændringsforslag vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste
er således en forudsætning for, at efterretningstjenesterne bliver bedre
rustet
til at forudse trusler mod Danmark.
Bestemmelsen omfatter personoplysninger om både danske og
udenlandske statsborgere samt juridiske personer.
Det er ikke med lovforslaget hensigten at udvide Forsvarets
Efterretningstjenestes opgaveportefølje til at rette fokus mod danske
statsborgere eller personer, der opholder sig i Danmark.
4.2. Udveksling af
efterretningsmæssige oplysninger mellem efterretningstjenesterne
4.2.1. Den
tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger og overvejelser
Det fremgår af den tværministerielle arbejdsgruppes
rapport, at videregivelse af oplysninger efter arbejdsgruppens opfattelse
vanskeliggøres af den konkrete skønsmæssige vurdering, der i hvert enkelt
tilfælde skal foretages i forbindelse med videregivelse af personoplysninger.
Det anføres, at dette i særlig grad gør sig gældende i det konkrete
efterretningsmæssige og operative samarbejde, hvor personoplysninger er
hyppigt
forekommende, og hvor en hurtig og effektiv videregivelse i særlig grad har
betydning. Dette skal ifølge rapporten sammenholdes med, at
efterretningsarbejde ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor
enkeltoplysninger
ikke nødvendigvis har det belastende indhold, som en videregivelse isoleret
set
vil kræve, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger,
kan
være helt afgørende i sin betydning for det terrorforebyggende arbejde.
På bl.a. den baggrund foreslår arbejdsgruppen som
anbefaling nr. 3, at der tilvejebringes et særligt lovgrundlag for
tjenesternes
udveksling af oplysninger, når videregivelsen kan have betydning for
varetagelsen af tjenesternes opgaver. Arbejdsgruppen anfører i den
forbindelse,
at der bør være adgang til, at oplysninger om i Danmark hjemmehørende
personer
kan udveksles mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets
Efterretningstjeneste
uden den pågældende persons samtykke og uden en konkret vurdering af hver
enkelt oplysnings betydning, når oplysningerne er relateret til terror,
spredning af masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende
kriminalitet.
Endvidere giver arbejdsgruppen udtryk for, at det vil være
en forudsætning for etablering af det center for antiterroranalyse, som der
lægges op til i rapportens anbefaling nr. 1, at der sikres et andet og bedre
lovgrundlag
for udveksling af oplysninger mellem tjenesterne. I den nævnte anbefaling
foreslår
arbejdsgruppen, at der i Politiets Efterretningstjeneste etableres et center
for antiterroranalyse, der kan udarbejde vurderinger af trusler mod det
danske
samfund på det bredest tænkelige grundlag, og at medarbejdere fra de
myndigheder,
der er centrale for den samlede danske myndighedsindsats på terrorområdet,
placeres sammen her.
4.2.2. Gældende ret
Spørgsmålet om videregivelse af oplysninger mellem
efterretningstjenesterne er reguleret af de generelle bestemmelser i
forvaltningsloven, idet persondataloven, jf. lovens § 2, stk. 11,
ikke finder anvendelse på tjenesternes indsamling og videregivelse af
personoplysninger.
4.2.3. Forvaltningsloven og
anden lovgivning
Myndigheders adgang efter forvaltningsloven til at videregive
oplysninger til andre myndigheder inden for den offentlige forvaltning
afhænger
af, hvorvidt der er tale om fortrolige oplysninger. Det er den myndighed, der
vil videregive oplysninger, som skal afgøre, hvorvidt betingelserne for
videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.
De relevante bestemmelser findes i forvaltningslovens kapitel
8 (§§ 27-32).
Oplysninger, som ikke er fortrolige, kan som udgangspunkt
frit videregives.
Forvaltningslovens § 28 indeholder almindelige regler
om forvaltningsmyndigheders adgang til at videregive
fortrolige
oplysninger til andre myndigheder. Bestemmelsen i § 28 bygger på en
opdeling af de fortrolige oplysninger i oplysninger om enkeltpersoners
rent
private forhold
og andre fortrolige oplysninger
(
almindeligt fortrolige oplysninger
).
Karakteren af den fortrolige oplysning har betydning for,
hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at oplysningen kan videregives
til en anden myndighed. Almindeligt fortrolige oplysninger kan således
videregives,
når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for den
modtagende
myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som den pågældende myndighed
skal
træffe, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 3. Oplysninger om rent
private forhold må derimod kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed
under de skærpede betingelser, som fremgår af forvaltningslovens § 28,
stk. 2.
Efter forvaltningslovens § 32 gælder i øvrigt det
generelle princip, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning,
ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af
betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til en ny
bestemmelse i retsplejelovens § 110 a, stk. 1, som
justitsministeren
har fremsat, hvor der er en nærmere gennemgang af forvaltningslovens kapitel
8
med særlig vægt på forvaltningslovens § 28.
Lovgivningen indeholder – udover de almindelige regler i
forvaltningsloven – en række særlige regler om videregivelse af
oplysninger
mellem forvaltningsmyndigheder. Disse regler kan ses som udtryk for, at der i
de pågældende sammenhænge har foreligget væsentlige grunde til at fravige de
nævnte almindelige regler.
Af betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes
virksomhed er blandt andet udlændingelovens § 45 a.
Efter bestemmelsen i § 45 a, stk. 1, kan
Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,
Flygtningenævnet og statsamterne uden udlændingens samtykke videregive
oplysninger
fra en sag omfattet af udlændingeloven til politiets og forsvarets
efterretningstjenester i det omfang, videregivelsen kan have betydning for
tjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.
Det er endvidere i udlændingelovens § 45 a, stk. 2,
fastsat, at tjenesterne uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger
om en udlænding til Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, Flygtningenævnet og statsamterne i det omfang,
videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag
efter udlændingeloven.
Endelig fremgår det af § 45 a, stk. 3, at
efterretningstjenesterne uden udlændingens samtykke indbyrdes kan udveksle
oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.
4.2.4. Gældende rets
betydning for udveksling af oplysninger mellem efterretningstjenesterne
I forhold til udveksling af oplysninger mellem politiets og
forsvarets efterretningstjenester vil der som følge af karakteren af de to
tjenesters opgaver ofte være tale om fortrolige oplysninger. Det betyder, at
det i almindelighed vil afhænge af forvaltningslovens § 28, om der kan
ske
videregivelse af de pågældende oplysninger.
Af gennemgangen under punkt 4.2.3. ovenfor følger, at der i
den forbindelse skal foretages en sondring mellem almindeligt fortrolige
oplysninger og oplysninger om rent private forhold, da betingelserne for
videregivelse
af de to kategorier af fortrolige oplysninger efter forvaltningslovens
§ 28
er forskellige. Bestemmelsen i § 28 vil imidlertid – både for
almindeligt
fortrolige oplysninger og for oplysninger om rent private forhold – i
denne
sammenhæng føre til, at der skal foretages en konkret vurdering af, med
hvilken
styrke hensynet til f.eks. bekæmpelse af terrorisme taler for, at
oplysningerne
videregives.
4.2.5. Forsvarsministeriets
overvejelser
Forvaltningslovens regler om udveksling af oplysninger
mellem forvaltningsmyndigheder bygger på generelle og principielle
overvejelser
om afvejningen af de forskellige hensyn, der gør sig gældende på området.
I den forbindelse skal der peges på, at den nærmere
konkrete vurdering, som efter de nævnte almindelige regler i
forvaltningsloven
vil skulle foretages ved udveksling af fortrolige oplysninger mellem
politiets
og forsvarets efterretningstjenester i almindelighed vil føre til, at de
pågældende oplysninger lovligt kan videregives.
Dette hænger navnlig sammen med karakteren af de opgaver,
som Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste
varetager. Det fremgår af forsvarslovens § 13, stk. 2, at
Forsvarets
Efterretningstjeneste har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle
informationer i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for
danske enheder mv. i udlandet. Politiets Efterretningstjeneste har til opgave
at overvåge, forebygge og modvirke foretagender og handlinger, som må antages
at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed samt den lovlige
samfundsorden.
Der er for begge tjenesters vedkommende tale om varetagelse
af opgaver af helt central sikkerhedsmæssig betydning, og der vil derfor i
almindelighed være afgørende offentlige interesser, som taler for
videregivelse
af oplysninger, der har betydning for tjenesternes varetagelse af disse
opgaver.
Den tværministerielle arbejdsgruppe anfører i sin rapport,
at en række forhold taler for, at efterretningstjenesterne – uden at der
i
hvert enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering i forhold
til
den enkelte oplysning – bør have adgang til at udveksle oplysninger.
Arbejdsgruppen
har i den forbindelse bl.a. peget på de usikkerhedsmomenter og det
tidsforbrug,
som de gældende regler er forbundet med for efterretningstjenesterne.
I lovgivningen er der allerede i dag en række bestemmelser,
som på særlige områder fraviger de generelle forvaltningsretlige regler, og
som
skaber mulighed for videregivelse og indhentelse af oplysninger, uden at der
i
det enkelte tilfælde skal indhentes samtykke eller foretages en konkret
interesseafvejning.
Det gælder bl.a. udlændingelovens § 45 a vedrørende
efterretningstjenesternes
adgang til oplysninger i udlændingesager. Det er således ikke usædvanligt, at
der på givne områder er fundet at gøre sig så væsentlige hensyn gældende, at
de
generelle regler i forvaltningsloven i et vist omfang bør fraviges.
Forsvarsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
synspunkter om behovet for, at efterretningstjenesterne kan udveksle
oplysninger, når det kan have betydning for varetagelse af tjenesternes
opgaver.
4.2.6. Lovforslagets
indhold til § 13, stk. 4, i forsvarsloven
Det foreslås, at der i forsvarsloven § 13, stk. 4,
skabes hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste – uden at der i
hvert
enkelt tilfælde skal foretages en nærmere, konkret vurdering i forhold til
den
enkelte oplysning – kan videregive oplysninger til Politiets
Efterretningstjeneste.
Udveksling af oplysninger kan ske elektronisk såvel som manuelt.
Med hensyn til videregivelse af oplysninger til Politiets
Efterretningstjeneste foreslås det i § 13, stk. 4, at Forsvarets
Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets
Efterretningstjeneste
i det omfang, videregivelsen kan have betydning for enten varetagelse af
Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver eller varetagelse af Politiets
Efterretningstjenestes opgaver.
Bestemmelsen gør det muligt at udveksle oplysninger mellem
Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste, uden at
der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering i
forhold
til de pågældende oplysninger.
Det er dog en betingelse for, at der kan ske videregivelse
af oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, at videregivelsen enten
kan
have betydning for varetagelse af Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver
eller for varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver.
Betingelsen skal ses i forlængelse af det almindelige
princip i forvaltningslovens § 32, hvorefter den, der virker inden for
den
offentlige forvaltning, ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke
er
af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
Bestemmelsen i § 13, stk. 4, omfatter alle oplysninger.
Det betyder, at der med hjemmel i bestemmelsen kan videregives både
ikke-fortrolige og fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om
enkeltpersoners
rent private forhold. Bestemmelsen omfatter tillige oplysninger om såvel
enkeltpersoner
og juridiske personer som andre oplysninger. Med hensyn til personoplysninger
skal det bemærkes, at bestemmelsen giver mulighed for at videregive
oplysninger
om både danske og udenlandske statsborgere.
Om forholdet til anden lovgivning bemærkes, at bestemmelsen
i § 13, stk. 4, bygger på, at spørgsmålet om, hvorvidt det er
berettiget at videregive og indhente oplysninger i de tilfælde, der er
omfattet
af bestemmelsen, skal bedømmes efter § 13, stk. 4, og
ikke
efter de regler om videregivelse
mv. i navnlig forvaltningslovens § 28.
Det bemærkes dog, at de særlige videregivelsesregler i
udlændingelovens § 45 a, jf. omtalen heraf ovenfor under pkt. 4.2.3.,
forudsættes opretholdt. I de tilfælde, hvor der undtagelsesvis måtte være
ansøgningssager hos tjenesterne, vil bestemmelsen i § 13, stk. 4,
endvidere ikke gå forud for forvaltningslovens § 29 om indhentelse af
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold i ansøgningssager. Heller
ikke forvaltningslovens § 30 der bl.a. indebærer begrænsninger i
adgangen
til at videregive oplysninger indhentet til brug for udarbejdelse af
statistik
eller videnskabelige undersøgelser fortrænges af § 13, stk. 4.
Formålet med bestemmelsen i § 13, stk. 4, er at
skabe grundlag for, at Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets
Efterretningstjeneste kan udveksle oplysninger, uden at der i hvert enkelt
tilfælde
skal foretages en nærmere konkret vurdering i forhold til den enkelte
oplysning.
Bestemmelsen i § 13, stk. 4, vil – foruden af
hensyn til varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver –
kunne
anvendes som grundlag for videregivelse af oplysninger i det omfang,
videregivelsen
kan have betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver.
Bestemmelsen i stk. 4 må ses i sammenhæng med den
bestemmelse, der ved det lovforslag, som justitsministeren samtidig har
fremsat,
foreslås indsat i retsplejeloven om videregivelse af oplysninger fra
Politiets
Efterretningstjeneste til Forsvarets Efterretningstjeneste. I lyset af
bestemmelsens formål – at tilvejebringe et hensigtsmæssigt retsgrundlag
for et
tæt og løbende samarbejde mellem de to tjenester – er det fundet mest
hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om den indbyrdes udveksling af oplysninger
mellem tjenesterne så vidt muligt udformes i sammenhæng med hinanden.
5. Andre Bestemmelser
I § 18 ændres § 114, stk. 2, til § 114
d. Bestemmelsen i straffelovens § 114 d svarer indholdsmæssigt til den
tidligere § 114, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at den, som, uden
at
forholdet omfattes af straffelovens §§ 114-114 c, deltager i en ulovlig
militær organisation eller gruppe, straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år.
Det er ikke en betingelse for anvendelse af straffelovens
§ 114 d, at sammenslutningen er organiseret med ulovligt formål for øje,
men derimod, at den er af militær karakter. Om en organisation eller gruppe
er
militær afgøres af domstolene.
§ 20 ophæves, da de her anførte midlertidige
straffebestemmelser alene har haft gyldighed frem til den 1. juli 2001.
Bestemmelsen
i § 20 blev indsat i den gældende forsvarslov som en
overgangsbestemmelse,
som følge af, at forsvarsloven trådte i kraft den 1. marts 2001, mens lov nr.
433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse
med
gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. først trådte i kraft
den
1. juli 2001. Overgangsbestemmelsen medførte, at der i perioden 1. marts 2001
til 1. juli 2001 kunne idømmes hæftestraf for overtrædelse af de i § 20
omtalte bestemmelser. Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 433 af 31. maj 2001 er
overgangsbestemmelsen i § 20 ikke længere relevant.
6.
Konsekvenser
6.1. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.
6.2. Administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det
offentlige.
6.3. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6.4. Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6.5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6.6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6.7. Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6.8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer: Statsansattes Kartel, Hærens konstabel- og
korporalforening, Tjenestemænds og overenskomstansattes kartel,
Centralforeningen for stampersonel, Akademikernes centralorganisation,
Hovedorganisationen af officerer i Danmark, Foreningen af forsvarets
auditørfuldmægtige, Statstjenestemændenes centralorganisation II, Foreningen
af
forsvarets auditører, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Landsforeningen af beskikkede advokater, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk
Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Statsministeriet,
Udenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Transport- og Energiministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, Rigsombudet på Færøerne, Færøernes Landsstyre, Lagmandskontoret,
Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Hjemmestyre, Søfartsstyrelsen,
Forsvarskommandoen,
Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets
Auditørkorps.
6.9. Sammenfattende skema
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis
ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/
merudgifter
(hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Ingen.
Ingen.
Administrative
konsekvenser for det offentlige.
Ingen.
Ingen.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen.
Ingen.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige
konsekvenser.
Ingen.
Ingen.
Administrative
konsekvenser for borgerne.
Ingen.
Ingen.
Forholdet
til EU-retten.
Ingen.
Ingen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (forsvarslovens § 5)
Formålet med den ændrede ordlyd i § 5 er at opdatere
forsvarets fokusområder, som grundet udviklingen i den globale udenrigs- og
sikkerhedspolitiske situation ikke længere udelukkende relaterer sig til de
central- og østeuropæiske lande, men nu til lande i og uden for NATO i såvel
Danmarks nærområde som globalt.
Til nr. 2 (forsvarslovens § 7 a)
Bestemmelsen er ny og formålet er at fastslå, at det
overordnede koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske farvande
påhviler forsvarsministeren.
Til nr. 3 (forsvarslovens § 12, stk. 1)
Bestemmelsen justeres, så den er i overensstemmelse med
NATO’s kommandostruktur og de gældende delegeringsbeføjelser. Af hensyn
til en
lovtekstmæssig sikring af evt. fremtidige organisationsændringer i NATO er
det
fundet hensigtsmæssigt at ændre lovens bestemmelser, så der alene henvises
til
»NATO’s øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker«.
Til nr. 4 (forsvarslovens § 12, stk. 3)
Bestemmelsen ophæves, idet den beredskabsmæssige
foranstaltning er afskaffet den 1. januar 2005.
Til nr. 5 (forsvarslovens § 13, stk. 3)
Formålet med bestemmelsen er at skabe udtrykkelig hjemmel
til, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan medtage oplysninger om danske
statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark. Der henvises til
forslagets
almindelige bemærkninger i punkt 4.1. ovenfor.
Forsvarsministeriet er af den opfattelse, at også
Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsmæssige registrering af danske
statsborgere, jf. § 13, stk. 3, bør underkastes Wamberg-udvalgets
tilsyn. Forsvarsministeriet vil derfor i samarbejde med Wamberg-udvalget
tilpasse udvalgets kommissorium således, at udvalget fremover kan foretage
det
nødvendige tilsyn hermed.
Til nr. 6 (forsvarslovens § 13, stk. 4)
Formålet med bestemmelsen er at skabe grundlag for, at
Forsvarets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets
Efterretningstjeneste, uden at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en
nærmere konkret vurdering i forhold til den enkelte oplysning.
Bestemmelsen omfatter både ikke-fortrolige og fortrolige
oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
Videregivelse af oplysninger efter bestemmelsen i
stk. 4 kan ske på den betingelse, at oplysningerne kan have betydning
for
varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver eller Politiets
Efterretningstjenestes opgaver. Der henvises til forslagets almindelige
bemærkninger i punkt 4.2. ovenfor.
Til nr. 7 (forsvarslovens § 18)
I § 18 ændres § 114, stk. 2, til § 114
d. Bestemmelsen i straffelovens § 114 d svarer indholdsmæssigt til den
tidligere § 114, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at den, som, uden
at
forholdet omfattes af straffelovens §§ 114-114 c, deltager i en ulovlig
militær organisation eller gruppe, straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år.
Til nr. 8 (forsvarslovens § 20)
§ 20 ophæves, da de her anførte midlertidige
straffebestemmelser alene har haft gyldighed frem til den 1. juli 2001.
Bestemmelsen
i § 20 blev indsat i den gældende forsvarslov som en
overgangsbestemmelse,
som følge af, at forsvarsloven trådte i kraft den 1. marts 2001, mens lov nr.
433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse
med
gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. først trådte i kraft
den
1. juli 2001. Overgangsbestemmelsen medførte, at der i perioden 1. marts 2001
til 1. juli 2001 kunne idømmes hæftestraf for overtrædelse af de i § 20
omtalte bestemmelser. Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 433 af 31. maj 2001 er
overgangsbestemmelsen
i § 20 ikke længere relevant.
Til § 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de
særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv.
foretages følgende ændring:
1.
§ 5
affattes således:
§ 5.
Forsvaret
skal kunne deltage i fremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det
forsvarsmæssige område med lande uden for NATO med særlig vægt på de central-
og østeuropæiske lande.
»
§ 5.
Forsvaret skal kunne deltage
i løsningen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og
samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i og uden for NATO i såvel
Danmarks nærområde som globalt.«
2.
I
§ 7
indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2.
Forsvarsministeren har det overordnede koordinerende ansvar for
søredningstjenesten i danske farvande.«
3.
§ 12, stk. 2
, affattes således:
§ 12, stk. 2.
Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af
sin kommando over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver
i NATO-regi, jf. § 3, til NATO’s øverstkommanderende for Den Fælles
Forsvarsstyrke i Europa (SACEUR) eller til NATO’s øverstkommanderende
for De
Fælles Forsvarsstyrker i Atlantområdet (SACLANT).
»
Stk. 2
. Forsvarschefen
kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando
over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver i NATO-regi,
jf. § 3, til NATO's øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker.«
4.
§ 12, stk. 3,
ophæves.
5.
I
§ 13
indsættes som
stk. 3.
»
Stk. 3
. Ved
Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning rettet mod forhold i udlandet
kan tjenesten medtage oplysninger om danske statsborgere samt personer, der
opholder sig i Danmark.«
6. I
§ 13
indsættes som
stk. 4.
»
Stk. 4.
Forsvarets
Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets
Efterretningstjeneste
i det omfang, videregivelsen kan have betydning for varetagelse af
tjenesternes
opgaver.«
§ 18.
Overtrædelse af § 16 straffes efter straffelovens § 114,
stk. 2.
7.
I
§ 18, stk. 1
»Overtrædelse af § 16 straffes efter straffelovens
§ 114 d.«
§ 20.
Frem til den 1. juli 2001 kan i forskrifter, der udfærdiges i medfør af
§ 17, stk. 1, nr. 2 og 3, tillige fastsættes straf af hæfte for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
8.
§ 20
ophæves.
Stk.2.
Frem til den 1. juli 2001 kan den, der
undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt i medfør af § 17,
stk. 1, nr. 2 eller 3 tillige straffes med hæfte.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006
- Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Retsinformation · 2. juni 2017
- Forslag til Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Retsinformation · 26. februar 2001
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006) - L 218 Retsinformation · 31. marts 2006
- Skriftlig fremsættelse (29. november 2000) - L 126, L 127 Retsinformation · 29. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.) Retsinformation · 30. maj 2006