Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.)

2005/1 LSF 218Lovforslag som fremsatForsvarsministeriet5. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. marts 2006 af

forsvarsministeren (Søren Gade)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver

og organisation m.v.

(Ændringer som

følge af regeringens terrorhandlingsplan og Aftale om forsvarets ordning

2005-2009 m.v.)

§ 1

I lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål,

opgaver og organisation m.v. foretages følgende ændringer:

1.

§ 5

affattes således:

»

§ 5.

Forsvaret

skal kunne deltage i løsningen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende

opgaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i

og

uden for NATO i såvel Danmarks nærområde som globalt.«

2.

Efter § 7

indsættes:

»

§ 7 a.

Forsvarsministeren har det overordnede koordinerende ansvar for

søredningstjenesten i danske farvande.«

Læs alt

3.

§ 12, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2

. Forsvarschefen

kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando

over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver i NATO-regi,

jf. § 3, til NATO's øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker.«

4.

§ 12, stk. 3,

ophæves.

5.

I

§ 13

indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3

. Ved den i

stk. 2 nævnte virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan tjenesten

medtage oplysninger om danske statsborgere samt personer, der opholder sig i

Danmark.«

6.

I

§ 13

indsættes som stk. 4:

»

Stk. 4

. Forsvarets

Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets

Efterretningstjeneste

i det omfang, videregivelsen kan have betydning for varetagelse af

tjenesternes

opgaver.«

7.

I

§ 18, stk. 1,

ændres »§ 114, stk. 2«

til »§ 114 d«.

8.

§ 20

ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de

særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Indholdsfortegnelse

Almindelige bemærkninger

;............................................................................

....

1.

Baggrunden for lovforslaget

................................................................

4

1.1.

Den

tværministerielle arbejdsgruppes rapport og regeringens handlingsplan for

terrorbekæmpelse.

;........................................................................

....

5

1.2.

Lovforslagets

nærmere indhold

................................................................

5

2.

Forsvarets opgaver

;............................................................................

..

6

3.

Forsvarets organisation

.......................................................................

7

4.

Forsvarets Efterretningstjeneste

...........................................................

8

4.1.

Oplysninger om

danske statsborgere samt personer, der opholder sig i Danmark.

;............................................................................

..................

8

4.1.2.

Den tværministerielle

arbejdsgruppes anbefalinger og overvejelser

.............

8

4.1.3.

Forsvarsministeriets

overvejelser

.............................................................

9

4.1.4.

Lovforslagets

indhold til § 13, stk. 3, i forsvarsloven

..................................

11

4.2.

Udveksling af

efterretningsmæssige oplysninger mellem efterretningstjenesterne

;............................................................................

....................

12

4.2.1.

Den

tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger og overvejelser

.............

12

4.2.2.

Gældende ret

;............................................................................

.............

13

4.2.3.

Forvaltningsloven

og anden lovgivning

......................................................

13

4.2.4.

Gældende rets

betydning for udveksling af oplysninger mellem efterretningstjenesterne

;............................................................................

.........

15

4.2.5.

Forsvarsministeriets

overvejelser

.............................................................

16

4.2.6.

Lovforslagets

indhold til § 13, stk. 4, i forsvarsloven

..................................

17

5.

Andre Bestemmelser

;............................................................................

..

19

6.

Konsekvenser

;............................................................................

...........

20

6.1.

Økonomiske

konsekvenser for det offentlige

............................................

20

6.2.

Administrative

konsekvenser for det offentlige

.........................................

20

6.3.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

.............................................

20

6.4.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

..........................................

20

6.5.

Miljømæssige

konsekvenser

....................................................................

20

6.6.

Administrative

konsekvenser for borgerne

...............................................

20

6.7.

Forhold til

EU-retten

;............................................................................

...

20

6.8.

Hørte myndigheder

og organisationer

......................................................

20

6.9.

Sammenfattende

skema

;..........................................................................

21

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

........................................

22

Almindelige bemærkninger

1.

Baggrunden for lovforslaget

Siden terrorangrebene i USA den 11. september 2001 har der

bestået et generelt forhøjet trusselsniveau i den vestlige verden og i

forhold

til vestlige interesser. Terrorhandlinger på Bali i 2002, i Madrid i 2004 og

i

London i 2005 vidner herom.

Siden 11. september 2001 har regeringen iværksat en række

initiativer med henblik på forebyggelse, afværgelse og efterforskning af

terrorisme, herunder er der bevilget ressourcer med det formål at styrke

efterretningstjenesterne.

For Forsvarets Efterretningstjeneste har dette medført, at

tjenesten har fået tilført øgede ressourcer, der bl.a. er anvendt til anlæg

og

materiel til indhentning af oplysninger fra nye geografiske områder og nye

typer af kommunikation. Der er samtidig gennemført en udvidelse og

reorganisering af tjenestens analysefunktioner. Forsvarets

Efterretningstjenestes

øgede kapacitet til indhentning på terrorområdet og den større

analysekapacitet

er omsat i en stigende rapportering på terrorområdet og en øget

informationsudveksling med Politiets Efterretningstjeneste og med udenlandske

samarbejdspartnere.

I lyset af hændelserne i London i sommeren 2005 fandt

regeringen anledning til at foretage en samlet gennemgang og vurdering af det

danske samfunds indsats og beredskab over for terrorhandlinger. Regeringen

nedsatte til det formål en tværministeriel arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse,

der tillige fik til opgave at overveje behovet for yderligere initiativer.

Arbejdsgruppen offentliggjorde sine anbefalinger den 3.

november 2005.

Som opfølgning på arbejdsgruppens anbefalinger

offentliggjorde regeringen den 16. november 2005 sin handlingsplan for

terrorbekæmpelse. Det fremgår bl.a. heraf, at forsvarsloven bør ændres.

Med denne anledning som udgangspunkt er det fundet

hensigtsmæssigt samtidigt at foretage en række mindre justeringer af

forsvarsloven. Justeringerne relaterer sig til forsvarets opgaver og

organisation og foretages, som konsekvens af den politiske aftale mellem

Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Kristendemokraterne om forsvarets ordning 2005 – 2009

(herefter forsvarsforliget).

1.1. Den tværministerielle

arbejdsgruppes rapport og regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse.

Den tværministerielle arbejdsgruppe offentliggjorde den 3.

november 2005 rapporten »Det danske samfunds indsats og beredskab mod

terror«.

Rapporten indeholder 49 anbefalinger, som efter arbejdsgruppens opfattelse er

egnet til at styrke indsatsen og beredskabet mod terror.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremlagde

regeringen den 16. november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse, som

indeholder en række initiativer med henblik på at styrke det danske samfunds

indsats og beredskab mod terror. I handlingsplanen er angivet, hvordan

regeringen

vil arbejde videre med hver enkelt af arbejdsgruppens anbefalinger.

Lovforslaget er en udmøntning af regeringens handlingsplan

og indgår sammen med lovforslag fra bl.a. justitsministeren og ministeren for

videnskab, teknologi og udvikling i regeringens antiterrorlovpakke.

1.2. Lovforslagets nærmere

indhold

Lovforslaget er en udmøntning af regeringens terrorhandlingsplan,

nærmere bestemt anbefaling 2 og 3.

Som anbefaling 2 vil regeringen søge tilvejebragt

udtrykkelig hjemmel i forsvarsloven til, at Forsvarets Efterretningstjenestes

efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage

oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer.

Som anbefaling 3 vil regeringen søge tilvejebragt et

særligt lovgrundlag for efterretningstjenesternes udveksling af oplysninger,

når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes

opgaver.

Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at der bør være adgang til, at

oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer kan udveksles mellem

Forsvarets

Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste uden den pågældende

persons samtykke og uden en konkret vurdering af hver enkelt oplysnings

betydning, når oplysningerne er relateret til terror, spredning af

masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende kriminalitet.

Lovforslaget indeholder derfor to nye bestemmelser i

forsvarslovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. stk. 4,

vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste. § 13, stk. 3, har til

formål at skabe udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes

efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage

oplysninger

om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark. § 13,

stk. 4, skaber grundlag for, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan

videregive bl.a. fortrolige oplysninger og personoplysninger til Politiets

Efterretningstjeneste uden den pågældende persons samtykke og uden en konkret

vurdering af hver enkelt oplysnings betydning.

Der henvises til punkt 4 nedenfor.

Lovforslaget indeholder herudover mindre justeringer af

forsvarsloven. Justeringerne relaterer sig til forsvarets opgaver og

organisation

og foretages som konsekvens af forsvarsforliget.

Der henvises til punkt 2 og 3 nedenfor.

2. Forsvarets opgaver

I henhold til forsvarsforliget skal forsvaret styrke

kapaciteten på to centrale områder: 1) Internationale deployerbare militære

kapaciteter

og 2) Totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres

virkninger.

Med forsvarsforliget er der skabt forudsætninger for, at

forsvaret hurtigt og fleksibelt kan opstille og udsende styrker i

internationale operationer samt opretholde og udsende kapaciteter svarende

til

ca. 2000 soldater i slutmålet. Den sikkerhedspolitiske vægt i

forsvarsforliget

er rettet mod at kunne imødegå truslerne, der hvor de opstår, hvad enten det

er

inden for eller uden for landets grænser. Forsvaret skal derfor være

fokuseret

på dels sammen med øvrige komponenter at styrke totalforsvaret af Danmark,

dels

at kunne deltage i internationale operationer.

Med det nye trusselsbilledes uforudsigelighed, kan det

danske forsvar ikke længere indrettes efter et veldefineret billede.

Forsvaret

skal fremover indrettes efter en kapacitetsbaseret tilgang, således at en

bred

vifte af kapaciteter kan stilles til rådighed i situationer, hvor dansk

sikkerhed eller danske interesser direkte eller indirekte er truet eller

berørt,

eller hvor dansk ansvar i det internationale samarbejde tilsiger det.

Truslernes

uforudsigelige karakter stiller krav om øget vægt på indsatsberedskab og

evnen

til at kunne indsætte kapaciteter, hvor der opstår behov, hvad enten der er

tale om en humanitær indsats, fredsstøttende operationer, fredsskabende

operationer eller katastrofesituationer i og uden for Danmark.

Med det ændrede trusselsbillede og de ændrede

sikkerhedspolitiske vilkår, herunder i særdeleshed udvidelsen af både NATO og

EU, er fokus ikke længere rettet med særlig vægt på de central- og

østeuropæiske lande. Nutidens trusler mod Danmark og danske interesser

udspringer globalt. Som forsvarets deltagelse i stabilitetsfremmende

internationale operationer i de senere år og i dag vidner om, skal forsvaret

som sikkerhedspolitisk instrument være i stand til i en multinational ramme

at

rette fokus globalt og løse problemerne, der hvor de opstår. Som en

konsekvens

af denne udvikling, vil det være mere retvisende, at det af forsvarsloven

fremgår,

at forsvaret skal deltage i opgaver samt indgå i dialog og samarbejde på det

forsvarsmæssige område med lande i og uden for NATO i såvel Danmarks

nærområde

som globalt. Med dette som begrundelse er der fundet anledning til at ændre

lovens

§ 5.

Som følge af rigsrevisionens beretning 5/02 om

søredningstjenestens effektivitet er det mellem Statsministeriet, Økonomi- og

Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriet besluttet at skabe klare

ansvarsforhold i relation til søredningstjenesten i Danmark. Det er

besluttet,

at det overordnede koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske

farvande påhviler forsvarsministeren. Med dette som begrundelse er der fundet

anledning til at ændre lovens § 7.

3. Forsvarets organisation

For Danmark er NATO det centrale forum for solidarisk og

forpligtende sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde. Det kollektive

forsvar

forbliver forankret i NATO, som også fremover skal være ramme for det

transatlantiske partnerskab, hvorved nye trusler kan imødegås, og Europas

sikkerhed kan garanteres. Danmark skal fortsat kunne yde troværdige bidrag

til

NATO, herunder til NATO’s Response Force.

Der er imidlertid sket ændringer i NATO’s organisation, som

medfører et behov for justering af forsvarsloven. Således er der ikke længere

en øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker i Atlantområdet

(SACLANT),

da denne kommando er overtaget af den øverstkommanderende for De Fælles

Forsvarsstyrker i Europa (SACEUR). Af hensyn til en lovtekstmæssig sikring af

evt. fremtidige organisationsændringer i NATO er det fundet hensigtsmæssigt

at

ændre lovens bestemmelser, så der alene henvises til »NATO’s

øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker«.

Den forsvars- og sikkerhedspolitiske virkelighed har

ligeledes medført ændringer i det organisatoriske forhold til NATO, idet den

beredskabsmæssige foranstaltning i forsvarslovens § 12, stk. 3, om,

at danske styrker hurtigt kunne indsættes i NATO-sammenhæng ved et angreb i

det

regionale område, blev afskaffet den 1. januar 2005. Den beredskabsmæssige

foranstaltning

bestod i, at Chefen for Forsvarets Operative Styrker, som var organisatorisk

indplaceret

i både den nationale struktur og i NATO’s struktur, kunne bemyndiges til

at føre

kommando over de nationale styrker, indtil en folketingsbeslutning tillod, at

forsvarschefen, efter bemyndigelse af forsvarsministeren, kunne delegere dele

af sin kommando over militære styrker m.v. til NATO’s

øverstkommanderende. Med

nedlæggelse af stillingen som Chefen for Forsvarets Operative Styrker følger,

at lovens § 12 stk. 3, udgår.

4. Forsvarets Efterretningstjeneste

4.1. Oplysninger om danske

statsborgere samt personer, der opholder sig i Danmark.

4.1.2. Den

tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger og overvejelser

Det fremgår af den tværministerielle arbejdsgruppes

rapport, at det med Forsvarets Efterretningstjenestes øgede fokus på

terrorisme

og anden grænseoverskridende kriminalitet hyppigere sker, at Forsvarets

Efterretningstjeneste

som led i sin virksomhed rettet mod forhold i udlandet modtager oplysninger

om

i Danmark hjemmehørende personer. Arbejdsgruppen anfører, at sådanne

oplysninger

kan have afgørende betydning for politiets evne til at imødegå

terrorhandlinger

eller anden samfundstruende kriminalitet.

På den baggrund foreslår arbejdsgruppen som anbefaling 2,

at der i forsvarsloven skabes udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets

Efterretningstjenestes efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet

også kan medtage oplysninger om personer, som er hjemmehørende i Danmark.

4.1.3. Forsvarsministeriets

overvejelser

Åbne samfund som det danske er i en globaliseret verden sårbare

overfor grænseoverskridende kriminalitet og transnational terrorisme, der

blandt andet udnytter åbne grænser og moderne elektronisk

kommunikationsudstyr.

Som det udtrykkeligt er fastsat i forsvarslovens § 13,

stk. 2, er det Forsvarets Efterretningstjenestes opgave at indsamle,

bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for

Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er

udsendt til løsning af internationale opgaver. Tjenesten foretager således

bl.a. en målrettet indhentning af oplysninger om forhold, der har betydning

for

erkendelse af direkte eller indirekte trusler mod danske

sikkerhedsinteresser.

Indhentningen er bl.a. rettet mod terrorisme og

våbenspredning, herunder transport og handel med konventionelle våben og

spredning af materialer og teknologi til udvikling og produktion af

masseødelæggelsesvåben, samt mod international organiseret kriminalitet i

øvrigt, herunder i områder med udsendte danske styrker.

Med den stigende internationalisering og Forsvarets

Efterretningstjenestes fokus på terrorisme og anden grænseoverskridende

kriminalitet

sker det, at Forsvarets

Efterretningstjeneste som led i sin almindelige virksomhed rettet mod forhold

i

udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, jf. § 13, stk. 2,

modtager oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i

Danmark eller oplysninger med en dansk vinkel i øvrigt. Sådanne oplysninger

kan

have afgørende betydning for politiets evne til at til at imødegå

terrorhandlinger

eller andre meget alvorlige samfundstruende forbrydelser, herunder

forbrydelser

mod staten, og alene af den grund ville det efter Forsvarsministeriets

opfattelse være uforsvarligt, hvis sådanne oplysninger ikke kunne medtages af

Forsvarets Efterretningstjeneste, men i stedet skulle kasseres.

Såfremt Politiets Efterretningstjeneste beslutter at

indlede en egentlig efterforskning på baggrund af de modtagne oplysninger,

vil

dette ske i henhold til de gældende retningslinier herfor, herunder

retsplejelovens bestemmelser.

Formuleringen »danske statsborgere og personer der opholder

sig i Danmark« er i lovforslaget anvendt i stedet for »i Danmark

hjemmehørende

personer«, som er anvendt i bl.a. regeringens terrorhandlingsplan. Baggrunden

herfor er, at Forsvarsministeriet er af den opfattelse, at begrebet »i

Danmark

hjemmehørende personer« ikke tydeligt angiver, hvilke persongrupper, der er

omfattet af formuleringen. Den i § 13, stk. 3, foreslåede

formulering

omfatter danske statsborgere, uanset om disse fysisk opholder sig i Danmark,

juridiske personer, samt personer, som ikke er danske statsborgere, men som

opholder sig i Danmark i kortere eller længere tid.

Formålet med lovforslaget er således at skabe udtrykkelig

hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, i forbindelse med sin

almindelige opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet, kan være i

besiddelse af oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder

sig

i Danmark eller oplysninger, der i øvrigt har tilknytning til Danmark.

Denne omstændighed er ikke udtryk for en ændring af

efterretningstjenestens opgaver, men en konsekvens af den globale udvikling

og

nutidens trusselsbillede.

Eksempelvis kan en elektronisk efterretningsindhentning

rettet mod telefonopkald mellem personer i udlandet efter en nærmere

granskning

føre frem til, at den ene person normalt er bosiddende i Danmark. Et andet

eksempel kan være, at Forsvarets Efterretningstjeneste under en aflytning af

et

telefonnummer i udlandet, der f.eks. er kendt for at blive anvendt af

militante

ekstremister, bliver gjort bekendt med indholdet af en samtale med et

telefonnummer i Danmark. Som et tredje eksempel kan nævnes, at en hjemmeside

i

udlandet, der f.eks. indeholder trusler mod danske soldater i udlandet, viser

sig at være oprettet i Danmark eller på anden vis vedligeholdes eller bruges

af

personer bosiddende i Danmark.

Forholdet skal således ses i lyset af karakteren af de

opgaver, som efterretningstjenesterne varetager. Både Forsvarets

Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste varetager opgaver af

central sikkerhedsmæssig betydning, og af hensyn til offentlige interesser er

det afgørende, at oplysninger ikke går tabt.

Til spørgsmålet om retskendelse skal Forsvarsministeriet

bemærke, at Forsvarets Efterretningstjeneste i forbindelse med sin

opgavevaretagelse rettet mod udenlandske forhold ikke har brug for

retskendelse. Dette hænger sammen med selve karakteren af Forsvarets

Efterretningstjenestes opgaver, og den måde tjenesten udfører sine opgaver

på.

Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed er rettet mod udenlandske

forhold,

og tjenestens virksomhed er ikke reguleret af retsplejeloven, herunder

reglerne

om retskendelse, men derimod af forsvarsloven. Det bemærkes endvidere, at det

ikke vil være muligt at indføre et krav om retskendelse, der er afgrænset til

de særlige tilfælde, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste ved varetagelsen

af

tjenestens opgaver rettet mod udenlandske forhold modtager oplysninger om

danske

statsborgere eller oplysninger med en dansk vinkel i øvrigt. Dette hænger

sammen med, at sådanne oplysninger altid vil komme til Forsvarets

Efterretningstjenestes

kendskab ved en tilfældighed, jf. ovenstående eksempler.

Forsvarsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

synspunkt vedrørende Forsvarets Efterretningstjenestes behov for at kunne

medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i

Danmark,

som tjenesten modtager som en del af indhentningen mod forhold i udlandet.

Forsvarsministeriet er af den opfattelse, at også

Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsmæssige registrering af danske

statsborgere, jf. § 13, stk. 3, bør underkastes Wamberg-udvalgets

tilsyn. Forsvarsministeriet vil derfor i samarbejde med Wamberg-udvalget

tilpasse udvalgets kommissorium således, at udvalget fremover kan foretage

det

nødvendige tilsyn hermed.

4.1.4. Lovforslagets

indhold til § 13, stk. 3, i forsvarsloven

Det foreslås, at der i forsvarslovens § 13, stk. 3,

skabes udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes

efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage

oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark.

Formålet med bestemmelsen er at skabe udtrykkelig hjemmel

til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, som følge af sin almindelige

opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet, kan medtage oplysninger om

danske

statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, eller oplysninger, der

i

øvrigt har en dansk vinkel. Dette kan eksempelvis være oplysninger, der har

relationer til terror, spredning af masseødelæggelsesvåben og anden

grænseoverskridende

kriminalitet.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at der med

nærværende lovforslag ligeledes søges tilvejebragt hjemmel til udveksling af

oplysninger mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets

Efterretningstjeneste

uden, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering i

forhold til den enkelte oplysning, jf. nærmere nedenfor.

Det samlede ændringsforslag vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste

er således en forudsætning for, at efterretningstjenesterne bliver bedre

rustet

til at forudse trusler mod Danmark.

Bestemmelsen omfatter personoplysninger om både danske og

udenlandske statsborgere samt juridiske personer.

Det er ikke med lovforslaget hensigten at udvide Forsvarets

Efterretningstjenestes opgaveportefølje til at rette fokus mod danske

statsborgere eller personer, der opholder sig i Danmark.

4.2. Udveksling af

efterretningsmæssige oplysninger mellem efterretningstjenesterne

4.2.1. Den

tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger og overvejelser

Det fremgår af den tværministerielle arbejdsgruppes

rapport, at videregivelse af oplysninger efter arbejdsgruppens opfattelse

vanskeliggøres af den konkrete skønsmæssige vurdering, der i hvert enkelt

tilfælde skal foretages i forbindelse med videregivelse af personoplysninger.

Det anføres, at dette i særlig grad gør sig gældende i det konkrete

efterretningsmæssige og operative samarbejde, hvor personoplysninger er

hyppigt

forekommende, og hvor en hurtig og effektiv videregivelse i særlig grad har

betydning. Dette skal ifølge rapporten sammenholdes med, at

efterretningsarbejde ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor

enkeltoplysninger

ikke nødvendigvis har det belastende indhold, som en videregivelse isoleret

set

vil kræve, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger,

kan

være helt afgørende i sin betydning for det terrorforebyggende arbejde.

På bl.a. den baggrund foreslår arbejdsgruppen som

anbefaling nr. 3, at der tilvejebringes et særligt lovgrundlag for

tjenesternes

udveksling af oplysninger, når videregivelsen kan have betydning for

varetagelsen af tjenesternes opgaver. Arbejdsgruppen anfører i den

forbindelse,

at der bør være adgang til, at oplysninger om i Danmark hjemmehørende

personer

kan udveksles mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets

Efterretningstjeneste

uden den pågældende persons samtykke og uden en konkret vurdering af hver

enkelt oplysnings betydning, når oplysningerne er relateret til terror,

spredning af masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende

kriminalitet.

Endvidere giver arbejdsgruppen udtryk for, at det vil være

en forudsætning for etablering af det center for antiterroranalyse, som der

lægges op til i rapportens anbefaling nr. 1, at der sikres et andet og bedre

lovgrundlag

for udveksling af oplysninger mellem tjenesterne. I den nævnte anbefaling

foreslår

arbejdsgruppen, at der i Politiets Efterretningstjeneste etableres et center

for antiterroranalyse, der kan udarbejde vurderinger af trusler mod det

danske

samfund på det bredest tænkelige grundlag, og at medarbejdere fra de

myndigheder,

der er centrale for den samlede danske myndighedsindsats på terrorområdet,

placeres sammen her.

4.2.2. Gældende ret

Spørgsmålet om videregivelse af oplysninger mellem

efterretningstjenesterne er reguleret af de generelle bestemmelser i

forvaltningsloven, idet persondataloven, jf. lovens § 2, stk. 11,

ikke finder anvendelse på tjenesternes indsamling og videregivelse af

personoplysninger.

4.2.3. Forvaltningsloven og

anden lovgivning

Myndigheders adgang efter forvaltningsloven til at videregive

oplysninger til andre myndigheder inden for den offentlige forvaltning

afhænger

af, hvorvidt der er tale om fortrolige oplysninger. Det er den myndighed, der

vil videregive oplysninger, som skal afgøre, hvorvidt betingelserne for

videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.

De relevante bestemmelser findes i forvaltningslovens kapitel

8 (§§ 27-32).

Oplysninger, som ikke er fortrolige, kan som udgangspunkt

frit videregives.

Forvaltningslovens § 28 indeholder almindelige regler

om forvaltningsmyndigheders adgang til at videregive

fortrolige

oplysninger til andre myndigheder. Bestemmelsen i § 28 bygger på en

opdeling af de fortrolige oplysninger i oplysninger om enkeltpersoners

rent

private forhold

og andre fortrolige oplysninger

(

almindeligt fortrolige oplysninger

).

Karakteren af den fortrolige oplysning har betydning for,

hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at oplysningen kan videregives

til en anden myndighed. Almindeligt fortrolige oplysninger kan således

videregives,

når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for den

modtagende

myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som den pågældende myndighed

skal

træffe, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 3. Oplysninger om rent

private forhold må derimod kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed

under de skærpede betingelser, som fremgår af forvaltningslovens § 28,

stk. 2.

Efter forvaltningslovens § 32 gælder i øvrigt det

generelle princip, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning,

ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af

betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til en ny

bestemmelse i retsplejelovens § 110 a, stk. 1, som

justitsministeren

har fremsat, hvor der er en nærmere gennemgang af forvaltningslovens kapitel

8

med særlig vægt på forvaltningslovens § 28.

Lovgivningen indeholder – udover de almindelige regler i

forvaltningsloven – en række særlige regler om videregivelse af

oplysninger

mellem forvaltningsmyndigheder. Disse regler kan ses som udtryk for, at der i

de pågældende sammenhænge har foreligget væsentlige grunde til at fravige de

nævnte almindelige regler.

Af betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes

virksomhed er blandt andet udlændingelovens § 45 a.

Efter bestemmelsen i § 45 a, stk. 1, kan

Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,

Flygtningenævnet og statsamterne uden udlændingens samtykke videregive

oplysninger

fra en sag omfattet af udlændingeloven til politiets og forsvarets

efterretningstjenester i det omfang, videregivelsen kan have betydning for

tjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Det er endvidere i udlændingelovens § 45 a, stk. 2,

fastsat, at tjenesterne uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger

om en udlænding til Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration, Flygtningenævnet og statsamterne i det omfang,

videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag

efter udlændingeloven.

Endelig fremgår det af § 45 a, stk. 3, at

efterretningstjenesterne uden udlændingens samtykke indbyrdes kan udveksle

oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

4.2.4. Gældende rets

betydning for udveksling af oplysninger mellem efterretningstjenesterne

I forhold til udveksling af oplysninger mellem politiets og

forsvarets efterretningstjenester vil der som følge af karakteren af de to

tjenesters opgaver ofte være tale om fortrolige oplysninger. Det betyder, at

det i almindelighed vil afhænge af forvaltningslovens § 28, om der kan

ske

videregivelse af de pågældende oplysninger.

Af gennemgangen under punkt 4.2.3. ovenfor følger, at der i

den forbindelse skal foretages en sondring mellem almindeligt fortrolige

oplysninger og oplysninger om rent private forhold, da betingelserne for

videregivelse

af de to kategorier af fortrolige oplysninger efter forvaltningslovens

§ 28

er forskellige. Bestemmelsen i § 28 vil imidlertid – både for

almindeligt

fortrolige oplysninger og for oplysninger om rent private forhold – i

denne

sammenhæng føre til, at der skal foretages en konkret vurdering af, med

hvilken

styrke hensynet til f.eks. bekæmpelse af terrorisme taler for, at

oplysningerne

videregives.

4.2.5. Forsvarsministeriets

overvejelser

Forvaltningslovens regler om udveksling af oplysninger

mellem forvaltningsmyndigheder bygger på generelle og principielle

overvejelser

om afvejningen af de forskellige hensyn, der gør sig gældende på området.

I den forbindelse skal der peges på, at den nærmere

konkrete vurdering, som efter de nævnte almindelige regler i

forvaltningsloven

vil skulle foretages ved udveksling af fortrolige oplysninger mellem

politiets

og forsvarets efterretningstjenester i almindelighed vil føre til, at de

pågældende oplysninger lovligt kan videregives.

Dette hænger navnlig sammen med karakteren af de opgaver,

som Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste

varetager. Det fremgår af forsvarslovens § 13, stk. 2, at

Forsvarets

Efterretningstjeneste har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle

informationer i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for

danske enheder mv. i udlandet. Politiets Efterretningstjeneste har til opgave

at overvåge, forebygge og modvirke foretagender og handlinger, som må antages

at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed samt den lovlige

samfundsorden.

Der er for begge tjenesters vedkommende tale om varetagelse

af opgaver af helt central sikkerhedsmæssig betydning, og der vil derfor i

almindelighed være afgørende offentlige interesser, som taler for

videregivelse

af oplysninger, der har betydning for tjenesternes varetagelse af disse

opgaver.

Den tværministerielle arbejdsgruppe anfører i sin rapport,

at en række forhold taler for, at efterretningstjenesterne – uden at der

i

hvert enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering i forhold

til

den enkelte oplysning – bør have adgang til at udveksle oplysninger.

Arbejdsgruppen

har i den forbindelse bl.a. peget på de usikkerhedsmomenter og det

tidsforbrug,

som de gældende regler er forbundet med for efterretningstjenesterne.

I lovgivningen er der allerede i dag en række bestemmelser,

som på særlige områder fraviger de generelle forvaltningsretlige regler, og

som

skaber mulighed for videregivelse og indhentelse af oplysninger, uden at der

i

det enkelte tilfælde skal indhentes samtykke eller foretages en konkret

interesseafvejning.

Det gælder bl.a. udlændingelovens § 45 a vedrørende

efterretningstjenesternes

adgang til oplysninger i udlændingesager. Det er således ikke usædvanligt, at

der på givne områder er fundet at gøre sig så væsentlige hensyn gældende, at

de

generelle regler i forvaltningsloven i et vist omfang bør fraviges.

Forsvarsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

synspunkter om behovet for, at efterretningstjenesterne kan udveksle

oplysninger, når det kan have betydning for varetagelse af tjenesternes

opgaver.

4.2.6. Lovforslagets

indhold til § 13, stk. 4, i forsvarsloven

Det foreslås, at der i forsvarsloven § 13, stk. 4,

skabes hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste – uden at der i

hvert

enkelt tilfælde skal foretages en nærmere, konkret vurdering i forhold til

den

enkelte oplysning – kan videregive oplysninger til Politiets

Efterretningstjeneste.

Udveksling af oplysninger kan ske elektronisk såvel som manuelt.

Med hensyn til videregivelse af oplysninger til Politiets

Efterretningstjeneste foreslås det i § 13, stk. 4, at Forsvarets

Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets

Efterretningstjeneste

i det omfang, videregivelsen kan have betydning for enten varetagelse af

Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver eller varetagelse af Politiets

Efterretningstjenestes opgaver.

Bestemmelsen gør det muligt at udveksle oplysninger mellem

Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste, uden at

der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering i

forhold

til de pågældende oplysninger.

Det er dog en betingelse for, at der kan ske videregivelse

af oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, at videregivelsen enten

kan

have betydning for varetagelse af Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver

eller for varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver.

Betingelsen skal ses i forlængelse af det almindelige

princip i forvaltningslovens § 32, hvorefter den, der virker inden for

den

offentlige forvaltning, ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke

er

af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Bestemmelsen i § 13, stk. 4, omfatter alle oplysninger.

Det betyder, at der med hjemmel i bestemmelsen kan videregives både

ikke-fortrolige og fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om

enkeltpersoners

rent private forhold. Bestemmelsen omfatter tillige oplysninger om såvel

enkeltpersoner

og juridiske personer som andre oplysninger. Med hensyn til personoplysninger

skal det bemærkes, at bestemmelsen giver mulighed for at videregive

oplysninger

om både danske og udenlandske statsborgere.

Om forholdet til anden lovgivning bemærkes, at bestemmelsen

i § 13, stk. 4, bygger på, at spørgsmålet om, hvorvidt det er

berettiget at videregive og indhente oplysninger i de tilfælde, der er

omfattet

af bestemmelsen, skal bedømmes efter § 13, stk. 4, og

ikke

efter de regler om videregivelse

mv. i navnlig forvaltningslovens § 28.

Det bemærkes dog, at de særlige videregivelsesregler i

udlændingelovens § 45 a, jf. omtalen heraf ovenfor under pkt. 4.2.3.,

forudsættes opretholdt. I de tilfælde, hvor der undtagelsesvis måtte være

ansøgningssager hos tjenesterne, vil bestemmelsen i § 13, stk. 4,

endvidere ikke gå forud for forvaltningslovens § 29 om indhentelse af

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold i ansøgningssager. Heller

ikke forvaltningslovens § 30 der bl.a. indebærer begrænsninger i

adgangen

til at videregive oplysninger indhentet til brug for udarbejdelse af

statistik

eller videnskabelige undersøgelser fortrænges af § 13, stk. 4.

Formålet med bestemmelsen i § 13, stk. 4, er at

skabe grundlag for, at Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets

Efterretningstjeneste kan udveksle oplysninger, uden at der i hvert enkelt

tilfælde

skal foretages en nærmere konkret vurdering i forhold til den enkelte

oplysning.

Bestemmelsen i § 13, stk. 4, vil – foruden af

hensyn til varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver –

kunne

anvendes som grundlag for videregivelse af oplysninger i det omfang,

videregivelsen

kan have betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver.

Bestemmelsen i stk. 4 må ses i sammenhæng med den

bestemmelse, der ved det lovforslag, som justitsministeren samtidig har

fremsat,

foreslås indsat i retsplejeloven om videregivelse af oplysninger fra

Politiets

Efterretningstjeneste til Forsvarets Efterretningstjeneste. I lyset af

bestemmelsens formål – at tilvejebringe et hensigtsmæssigt retsgrundlag

for et

tæt og løbende samarbejde mellem de to tjenester – er det fundet mest

hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om den indbyrdes udveksling af oplysninger

mellem tjenesterne så vidt muligt udformes i sammenhæng med hinanden.

5. Andre Bestemmelser

I § 18 ændres § 114, stk. 2, til § 114

d. Bestemmelsen i straffelovens § 114 d svarer indholdsmæssigt til den

tidligere § 114, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at den, som, uden

at

forholdet omfattes af straffelovens §§ 114-114 c, deltager i en ulovlig

militær organisation eller gruppe, straffes med bøde eller fængsel indtil 2

år.

Det er ikke en betingelse for anvendelse af straffelovens

§ 114 d, at sammenslutningen er organiseret med ulovligt formål for øje,

men derimod, at den er af militær karakter. Om en organisation eller gruppe

er

militær afgøres af domstolene.

§ 20 ophæves, da de her anførte midlertidige

straffebestemmelser alene har haft gyldighed frem til den 1. juli 2001.

Bestemmelsen

i § 20 blev indsat i den gældende forsvarslov som en

overgangsbestemmelse,

som følge af, at forsvarsloven trådte i kraft den 1. marts 2001, mens lov nr.

433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse

med

gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. først trådte i kraft

den

1. juli 2001. Overgangsbestemmelsen medførte, at der i perioden 1. marts 2001

til 1. juli 2001 kunne idømmes hæftestraf for overtrædelse af de i § 20

omtalte bestemmelser. Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 433 af 31. maj 2001 er

overgangsbestemmelsen i § 20 ikke længere relevant.

6.

Konsekvenser

6.1. Økonomiske

konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

6.2. Administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det

offentlige.

6.3. Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6.4. Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6.5. Miljømæssige

konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6.6. Administrative

konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6.7. Forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6.8. Hørte myndigheder og

organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer: Statsansattes Kartel, Hærens konstabel- og

korporalforening, Tjenestemænds og overenskomstansattes kartel,

Centralforeningen for stampersonel, Akademikernes centralorganisation,

Hovedorganisationen af officerer i Danmark, Foreningen af forsvarets

auditørfuldmægtige, Statstjenestemændenes centralorganisation II, Foreningen

af

forsvarets auditører, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Statsministeriet,

Udenrigsministeriet,

Justitsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Transport- og Energiministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling, Rigsombudet på Færøerne, Færøernes Landsstyre, Lagmandskontoret,

Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Hjemmestyre, Søfartsstyrelsen,

Forsvarskommandoen,

Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets

Auditørkorps.

6.9. Sammenfattende skema

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis

ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/

merudgifter

(hvis

ja, angiv omfang)

Økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

Ingen.

Ingen.

Administrative

konsekvenser for det offentlige.

Ingen.

Ingen.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen.

Ingen.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen.

Ingen.

Miljømæssige

konsekvenser.

Ingen.

Ingen.

Administrative

konsekvenser for borgerne.

Ingen.

Ingen.

Forholdet

til EU-retten.

Ingen.

Ingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (forsvarslovens § 5)

Formålet med den ændrede ordlyd i § 5 er at opdatere

forsvarets fokusområder, som grundet udviklingen i den globale udenrigs- og

sikkerhedspolitiske situation ikke længere udelukkende relaterer sig til de

central- og østeuropæiske lande, men nu til lande i og uden for NATO i såvel

Danmarks nærområde som globalt.

Til nr. 2 (forsvarslovens § 7 a)

Bestemmelsen er ny og formålet er at fastslå, at det

overordnede koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske farvande

påhviler forsvarsministeren.

Til nr. 3 (forsvarslovens § 12, stk. 1)

Bestemmelsen justeres, så den er i overensstemmelse med

NATO’s kommandostruktur og de gældende delegeringsbeføjelser. Af hensyn

til en

lovtekstmæssig sikring af evt. fremtidige organisationsændringer i NATO er

det

fundet hensigtsmæssigt at ændre lovens bestemmelser, så der alene henvises

til

»NATO’s øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker«.

Til nr. 4 (forsvarslovens § 12, stk. 3)

Bestemmelsen ophæves, idet den beredskabsmæssige

foranstaltning er afskaffet den 1. januar 2005.

Til nr. 5 (forsvarslovens § 13, stk. 3)

Formålet med bestemmelsen er at skabe udtrykkelig hjemmel

til, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan medtage oplysninger om danske

statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark. Der henvises til

forslagets

almindelige bemærkninger i punkt 4.1. ovenfor.

Forsvarsministeriet er af den opfattelse, at også

Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsmæssige registrering af danske

statsborgere, jf. § 13, stk. 3, bør underkastes Wamberg-udvalgets

tilsyn. Forsvarsministeriet vil derfor i samarbejde med Wamberg-udvalget

tilpasse udvalgets kommissorium således, at udvalget fremover kan foretage

det

nødvendige tilsyn hermed.

Til nr. 6 (forsvarslovens § 13, stk. 4)

Formålet med bestemmelsen er at skabe grundlag for, at

Forsvarets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets

Efterretningstjeneste, uden at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en

nærmere konkret vurdering i forhold til den enkelte oplysning.

Bestemmelsen omfatter både ikke-fortrolige og fortrolige

oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

Videregivelse af oplysninger efter bestemmelsen i

stk. 4 kan ske på den betingelse, at oplysningerne kan have betydning

for

varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver eller Politiets

Efterretningstjenestes opgaver. Der henvises til forslagets almindelige

bemærkninger i punkt 4.2. ovenfor.

Til nr. 7 (forsvarslovens § 18)

I § 18 ændres § 114, stk. 2, til § 114

d. Bestemmelsen i straffelovens § 114 d svarer indholdsmæssigt til den

tidligere § 114, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at den, som, uden

at

forholdet omfattes af straffelovens §§ 114-114 c, deltager i en ulovlig

militær organisation eller gruppe, straffes med bøde eller fængsel indtil 2

år.

Til nr. 8 (forsvarslovens § 20)

§ 20 ophæves, da de her anførte midlertidige

straffebestemmelser alene har haft gyldighed frem til den 1. juli 2001.

Bestemmelsen

i § 20 blev indsat i den gældende forsvarslov som en

overgangsbestemmelse,

som følge af, at forsvarsloven trådte i kraft den 1. marts 2001, mens lov nr.

433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse

med

gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. først trådte i kraft

den

1. juli 2001. Overgangsbestemmelsen medførte, at der i perioden 1. marts 2001

til 1. juli 2001 kunne idømmes hæftestraf for overtrædelse af de i § 20

omtalte bestemmelser. Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 433 af 31. maj 2001 er

overgangsbestemmelsen

i § 20 ikke længere relevant.

Til § 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Til § 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de

særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv.

foretages følgende ændring:

1.

§ 5

affattes således:

§ 5.

Forsvaret

skal kunne deltage i fremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det

forsvarsmæssige område med lande uden for NATO med særlig vægt på de central-

og østeuropæiske lande.

»

§ 5.

Forsvaret skal kunne deltage

i løsningen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og

samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i og uden for NATO i såvel

Danmarks nærområde som globalt.«

2.

I

§ 7

indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2.

Forsvarsministeren har det overordnede koordinerende ansvar for

søredningstjenesten i danske farvande.«

3.

§ 12, stk. 2

, affattes således:

§ 12, stk. 2.

Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af

sin kommando over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver

i NATO-regi, jf. § 3, til NATO’s øverstkommanderende for Den Fælles

Forsvarsstyrke i Europa (SACEUR) eller til NATO’s øverstkommanderende

for De

Fælles Forsvarsstyrker i Atlantområdet (SACLANT).

»

Stk. 2

. Forsvarschefen

kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando

over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver i NATO-regi,

jf. § 3, til NATO's øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker.«

4.

§ 12, stk. 3,

ophæves.

5.

I

§ 13

indsættes som

stk. 3.

»

Stk. 3

. Ved

Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning rettet mod forhold i udlandet

kan tjenesten medtage oplysninger om danske statsborgere samt personer, der

opholder sig i Danmark.«

6. I

§ 13

indsættes som

stk. 4.

»

Stk. 4.

Forsvarets

Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets

Efterretningstjeneste

i det omfang, videregivelsen kan have betydning for varetagelse af

tjenesternes

opgaver.«

§ 18.

Overtrædelse af § 16 straffes efter straffelovens § 114,

stk. 2.

7.

I

§ 18, stk. 1

»Overtrædelse af § 16 straffes efter straffelovens

§ 114 d.«

§ 20.

Frem til den 1. juli 2001 kan i forskrifter, der udfærdiges i medfør af

§ 17, stk. 1, nr. 2 og 3, tillige fastsættes straf af hæfte for

overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

8.

§ 20

ophæves.

Stk.2.

Frem til den 1. juli 2001 kan den, der

undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt i medfør af § 17,

stk. 1, nr. 2 eller 3 tillige straffes med hæfte.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter