Spring til indhold

Retsinformation

TITEL

2005/1 BR 7Selvstændig beretningFolketinget26. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne den 13. september 2006

Beretning

om

udvalgets virksomhed

1. Indledning

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne blev etableret ved

lov nr. 378 af 6. juli 1988 med det formål at have indseende med forsvarets

og

politiets efterretningstjenester.

Udvalget skal efter loven dels underrettes om de generelle

retningslinjer, der gælder for efterretningstjenesternes virksomhed, dels

orienteres om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller

udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for

efterretningstjenesternes

virksomhed.

Udvalget udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de

folketingspartier, som har sæde i Folketingets Præsidium.

2. Udvalgets seneste beretning

Udvalget afgav sin seneste og fjerde beretning om udvalgets

virksomhed den 6. september 2004.

Beretningen blev bl.a. udarbejdet som følge af den offentlige

debat om forskellige forhold relateret til efterretningstjenesternes

virksomhed, herunder den såkaldte Grevilsag. Beretningen indeholdt i

forlængelse heraf en række punkter, der er væsentlige for udvalgets fortsatte

virke:

1.

Tavshedspligt, hvor

det bl.a. blev afklaret, at også ministre har tavshedspligt om f.eks.

medlemmernes

Læs alt

tilkendegivelser under møder.

2.

Udvalgets

reaktionsmuligheder, hvor det fastslås, at udvalget har mulighed for at

reagere,

såfremt der er forhold, der bør kritiseres, f.eks. vedrørende tjenesternes

prioriteringer, men at den i første række må rettes til vedkommende minister.

3.

Efterretningstjenesternes

åbenhed i forhold til offentligheden, hvor en række tiltag i Forsvarets

Efterretningstjeneste skulle udmøntes.

4.

Tjenesternes årlige

redegørelse, hvor det blev fastslået, at tjenesternes chefer én gang årligt

orienterer

udvalget udførligt om tjenesternes virksomhed, så udvalget bl.a. får en

indgående indsigt i tjenesternes prioriteringer.

For et fuldstændigt

indblik i de nævnte punkter henvises til omtalte beretning nr. 4 af 6.

september 2004.

3. Udvalgets virksomhed siden afgivelsen af den

seneste beretning

Udvalget har under sine møder i folketingsåret 2005-06 drøftet

forskellige forhold i tilknytning til efterretningstjenesternes virksomhed.

Drøftelserne

har bl.a. drejet sig om:

1.

Udvalgets virke.

2.

Indsatsen mod terror.

3.

Benchmarking af

efterretningstjenesterne.

4.

Åbenhed hos

efterretningstjenesterne.

5.

Tjenesternes årlige

redegørelse for virksomheden.

Ad 1. Udvalgets virke

I lyset af udviklingen inden for efterretningstjenesternes

område i de senere år har udvalget i 2005 og 2006 drøftet, hvordan dets virke

fremadrettet kan tilrettelægges med henblik på at sikre, at udvalgets

funktion med hensyn til indseende med efterretningstjenesterne til stadighed

lever

op til lovens intentioner. Udvalget vil som led i sit virke aktivt følge de

mange nye tiltag på tjenesternes områder, herunder ikke mindst

implementeringen

af terrorpakken, og opfølgningen på de benchmarkingrapporter, som i 2006 er

blevet udarbejdet for tjenesterne.

Ad 2. Indsatsen mod terror

Justitsministeren og forsvarsministeren har løbende orienteret udvalget

om regeringens tiltag på terrorområdet, og udvalget har løbende drøftet disse

forhold med ministrene og cheferne for efterretningstjenesterne.

I lyset af hændelserne i London i sommeren

2005 fandt regeringen anledning til at foretage en samlet gennemgang og

vurdering af det danske samfunds indsats og beredskab over for

terrorhandlinger. En tværministeriel arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse fik

derfor til opgave at overveje behovet for yderligere initiativer.

Arbejdsgruppen

offentliggjorde den 3. november 2005 rapporten »Det danske samfunds indsats

og

beredskab mod terror«. Rapporten indeholdt 49 anbefalinger, som efter

arbejdsgruppens opfattelse var egnede til at styrke indsatsen og beredskabet

mod terror.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremlagde regeringen

den 16. november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse. Heri blev det

angivet,

hvordan regeringen ville arbejde videre med hver enkelt af arbejdsgruppens

anbefalinger. Som led i udmøntningen heraf fremsatte regeringen den 31. marts

2006 tre lovforslag, der havde til formål at styrke indsatsen og beredskabet

mod terror.

Arbejdsgruppens anbefalinger fokuserede bl.a. på politiets og

efterretningstjenesternes redskaber til at forebygge og efterforske

terrorisme, hvorfor de fremsatte lovforslag ville få betydning for begge

efterretningstjenester. Som eksempel kan nævnes, at der med lovforslagene

blev tilvejebragt

et særligt lovgrundlag for tjenesternes gensidige udveksling af oplysninger,

når videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes

opgaver.

Endvidere var der i lovforslagene en ny bestemmelse om aflytningskendelser

på personer i stedet for telefonnumre (den såkaldte telefonregel). Udvalget

noterer

sig, at denne bestemmelse ikke ændrer de materielle kriterier for, hvornår en

telefonaflytningskendelse kan afsiges.

Særligt for Forsvarets Efterretningstjeneste gælder, at der med

lovforslagene skabtes udtrykkelig hjemmel i lov om forsvarets formål, opgaver

og organisation m.v. (forsvarsloven) til, at tjenestens

efterretningsindhentning

rettet mod forhold i udlandet også kan medtage oplysninger om personer, som

er

hjemmehørende i Danmark.

Lovforslagene blev vedtaget den 2. juni 2006 og trådte i

hovedsagen i kraft kort efter.

Udvalget finder, at der med den nuværende udvikling til

stadighed er behov for at evaluere det danske samfunds beredskab mod terror

og

i den forbindelse gennemføre de nødvendige forbedringer. Udvalget lægger i

den

forbindelse samtidig vægt på, at der hele tiden opretholdes en balance mellem

på

den ene side de værktøjer, som efterretningstjenesterne får stillet til

rådighed, og på den anden side retssikkerhedsmæssige hensyn og garantier,

herunder kontrollen med tjenesterne.

I tilknytning til Folketingets behandling og vedtagelse af

lovforslagene har der været drøftelser om behovet for at tilpasse arbejdet i

udvalget til de nye beføjelser, som efterretningstjenesterne får.

På baggrund af disse drøftelser er der konstateret enighed

mellem regeringen og udvalget om følgende tiltag:

1.

Chefen for Politiets

Efterretningstjeneste giver årligt udvalget en overordnet orientering om

tjenestens praktiske anvendelse af de nye bestemmelser om indhentning af

oplysninger fra andre offentlige myndigheder (retsplejelovens §

110 a, stk. 2, en bestemmelse, der pr. 1.

januar 2007 bliver flyttet til en ny § 116) og af den nye »telefonregel«

(retsplejelovens § 783, stk. 2).

2.

Chefen for Forsvarets

Efterretningstjeneste giver årligt udvalget en overordnet orientering om

erfaringerne med den nye bestemmelse i forsvarslovens § 13, stk. 3, om

behandling af oplysninger om personer, som er hjemmehørende i Danmark.

3.

Regeringen vil anmode

Wamberg-udvalget om fremover at udarbejde en årlig, skriftlig redegørelse til

justitsministeren og forsvarsministeren, således at denne rapport kan

fremsendes til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og således at

rapporten kan indgå i udvalgets drøftelse i forbindelse med

efterretningschefernes orientering om bestemmelserne i henholdsvis

retsplejelovens

§

110 a, stk. 2,

og forsvarslovens § 13, stk. 3.

Ad 3. Benchmarking af efterretningstjenesterne

På baggrund af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse

iværksatte Justitsministeriet og Forsvarsministeriet ultimo 2005

benchmarkingundersøgelser af henholdsvis Politiets Efterretningstjeneste og

Forsvarets Efterretningstjeneste. Formålet med undersøgelserne var at vurdere

kvaliteten og relevansen af efterretningstjenesternes virksomhed, herunder

disses produkter, arbejdsprocesser, organisation og ressourceanvendelse samt

snitflader til andre myndigheder. Undersøgelserne blev afsluttet ved udgangen

af april måned, og de endelige rapporter blev umiddelbart derefter overdraget

til de respektive ministerier.

Justitsministeren og forsvarsministeren har orienteret udvalget

om rapporterne og de deri indeholdte anbefalinger, og udvalget har fået

mulighed for at læse disse i deres helhed. Udvalget har endvidere noteret

sig,

at de ikkeklassificerede dele af rapporterne er blevet offentliggjort.

Udvalget finder den gennemførte benchmarking af tjenesterne

yderst relevant, ligesom udvalget noterer sig, at benchmarkingen har

fokuseret

på en række relevante emner og forhold. Udvalget har kunnet konstatere, at

begge rapporter giver en positiv vurdering af de danske

efterretningstjenester.

Rapporterne indeholder imidlertid også en række områder, hvor

der er mulighed for væsentlige forbedringer, hvilket beskrives i de

konstruktive anbefalinger, der er fremhævet for hver af tjenesterne. Udvalget

ser frem til at drøfte udmøntningen af anbefalingerne med de to ministre og

vil

i forlængelse af grundlaget for udvalgets virke følge implementeringen af

anbefalingerne tæt.

Ad 4. Åbenhed hos efterretningstjenesterne

Udvalget havde i 2004 en større drøftelse af spørgsmålet om

åbenhed hos efterretningstjenesterne. Drøftelserne resulterede bl.a. i, at

forsvarsministeren og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste

efterfølgende

redegjorde for en række konkrete initiativer, der ville blive iværksat med

henblik på at opnå større åbenhed om Forsvarets Efterretningstjeneste.

Forsvarsministeren og chefen for Forsvarets

Efterretningstjeneste har efterfølgende givet udvalget en status for

initiativerne. Det er herunder oplyst, at alle tiltagene blev gennemført

allerede i 2004, og at de er videreudviklet i 2005 og 2006.

Forsvarsministeren

og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste har samtidig tilkendegivet

over

for udvalget, at de retningslinjer, som blev fastsat i udvalgets beretning

for

2004, anvendes som rettesnor for tjenestens øgede åbenhed, og at man finder,

at

dette fungerer godt.

Om de konkrete tiltag er udvalget blevet oplyst om følgende:

Forsvarets Efterretningstjenestes hjemmeside (

www.fe-ddis.dk

)

blev åbnet den 15. december 2004. Hjemmesiden, der opdateres løbende,

indeholder en lang række oplysninger om tjenesten, herunder om grundlaget for

dens virksomhed og arbejdsområder. Herudover anvendes hjemmesiden til

formidling

af FE-relaterede nyheder til pressen og offentligheden, herunder om indsatsen

mod terror, udlændingesager, afklassificeret materiale fra perioden 1965-1991

og ikkeklassificerede situations- og trusselsvurderinger om bl.a. Irak,

Afghanistan

og Sudan.

Forsvarsministerens årlige redegørelser har både i 2004 og 2005

haft kapitler om Forsvarets Efterretningstjeneste, der bl.a. har indeholdt

omtale af aktuelle sager. Det drejer sig f.eks. om grundlaget for krigen mod

Irak, Grevilsagen, tjenestens opgaver i forbindelse med eksportkontrol samt

en

kortfattet gennemgang af efterretningserfaringer fra britiske og amerikanske

undersøgelsesrapporter om irakiske masseødelæggelsesvåben m.v. De afsnit, der

indgår i forsvarsministerens årlige redegørelse, er nu også lagt ud på

hjemmesiden.

På baggrund af drøftelserne i udvalget besluttede Forsvarets

Efterretningstjeneste i 2004 at øge frekvensen af tjenestens deltagelse i

sikkerhedspolitiske møder og seminarer m.v., bl.a. ved også at inddrage

Dansk Institut

for Internationale

Studier (DIIS) i planlægningen. Udvalget er blevet orienteret om, at dette

har

betydet, at fra at have afholdt 5 seminarer i perioden 1998-2003 har

tjenesten

i 2004 afholdt 3 seminarer, mens der i 2005 er afholdt i alt 9 seminarer,

heraf

3 hos DIIS.

Udvalget har noteret sig,

at mens Forsvarets Efterretningstjeneste tidligere har afholdt sig fra at

kommentere artikler og indslag i medierne, så er dette ikke længere

tilfældet.

I dag ses Forsvarets Efterretningstjeneste således jævnligt at være i dialog

med medierne. Udvalget har forståelse for, at dialogen må ligge inden for de

rammer, der gælder for tjenestens åbenhed, og at der derfor løbende er tale

om at

finde den rette balance.

Udvalget har endvidere bemærket, at benchmarkeren har indtryk

af, at »FE har fundet den gyldne middelvej mellem at skærme sikkerhed og

fortrolighed og at stå til regnskab over for offentligheden.«

Udvalget hilser disse tiltag velkommen og finder, at processen

vedrørende Forsvarets Efterretningstjenestes øgede åbenhed er i god gænge.

Samtidig har udvalget noteret sig, at hensynet til tjenestens

funktionsvilkår,

herunder personalets sikkerhed, sætter grænser for, hvilken information

Forsvarets Efterretningstjeneste kan offentliggøre.

Med hensyn til Politiets Efterretningstjeneste kan

der henvises til udvalgets beretning nr. 4 af 6. september 2004. Som det

fremgår heraf fandt udvalget det positivt, at Politiets Efterretningstjeneste

allerede på dette tidspunkt havde taget en række initiativer med henblik

på at skabe øget åbenhed og forståelse for tjenestens virksomhed, herunder

bl.a. i

form af udgivelse af en årsberetning, etablering af en pressefunktion og en

hjemmeside samt etablering af forskellige dialogfora og kontaktgrupper.

Ad 5. Tjenesternes årlige redegørelse for

virksomheden

Det har gennem årene været en stående aftale mellem de to

ministre (forsvarsministeren og justitsministeren) på den ene side og det

parlamentariske kontroludvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne)

på

den anden side om, at cheferne for Forsvarets og Politiets

Efterretningstjenester

én gang om året – hver for sig – giver en udførlig, bred

orientering om

tjenesternes virksomhed. I forbindelse med denne orientering redegøres der

–

med udgangspunkt i tjenesternes aktiviteter og prioriteringer – mere

indholdsmæssigt for tjenesternes sagsområder. Ved samme lejlighed orienterer

de

to chefer om de generelle organisatoriske og ressourcemæssige forhold, som

knytter sig til tjenesternes virksomhed, og som måtte have betydning for

tjenesternes virke og effektivitet, således at udvalget får indgående indsigt

i

tjenesternes prioriteringer. Denne årlige orientering tjener på samme tid som

supplement og som en generel overbygning og referenceramme for den løbende

orientering af udvalget, som finder sted på de enkelte møder i årets løb.

Som nævnt ovenfor under omtalen af indsatsen mod terror er der

enighed mellem regeringen og udvalget om, at cheferne for Politiets og

Forsvarets Efterretningstjenester årligt vil orientere udvalget om

erfaringerne

i praksis på to af de områder, hvor tjenesterne får udvidet beføjelserne som

følge

af lovforslagene i terrorpakken.

P.u.v.

Morten Bødskov

formand

Lignende dokumenter