Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006) - L 217

2005/1 SF. L 217Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet3. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven

og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at

bekæmpe

terrorisme mv.)

(Lovforslag nr. L 217).

1.

Siden terrorangrebene i USA den 11. september 2001

har der bestået et generelt forhøjet trusselniveau i den vestlige verden og i

forhold til vestlige interesser. Terrorhandlingerne i Madrid i 2004 og i

London

i 2005 har vist, at også de europæiske lande er sårbare over for den

internationale terrorisme.

For Danmarks vedkommende er terrorismen en trussel mod

samfundet og de værdier, som det bygger på, og mod den enkelte borger.

Efter regeringens opfattelse er det derfor afgørende, at

myndighederne har de nødvendige redskaber med henblik på forebyggelse,

afværgelse og efterforskning af terrorisme. For politiets vedkommende lægger

regeringen således vægt på, at der er de relevante muligheder for f.eks.

indhentelse af efterretningsmæssige oplysninger og for efterforskning og

strafforfølgning i konkrete sager. Samtidig er regeringen meget opmærksom på

vigtigheden af, at der i forbindelse med nye initiativer på terrorområdet

sikres den rigtige balance mellem sikkerhed og retssikkerhed, således at

indsatsen for at beskytte samfundet som sådan ikke kommer til at ske på

bekostning af hensynet til den enkeltes frihed.

Der har siden den 11. september 2001 været iværksat en lang

Læs alt

række initiativer bl.a. med henblik på at tage højde for terrorismens globale

karakter og styrke politiets efterforskningsmuligheder. Som led i

opfølgningen

på terrorangrebene i USA vedtog et bredt flertal i Folketinget således f.eks.

i

maj 2002 den såkaldte anti-terrorpakke.

Der er endvidere bl.a. bevilget ressourcer med henblik på

styrkelse af efterretningstjenesterne og med henblik på at skabe en effektiv

og

forebyggende beredskabsmæssig indsats, ligesom regeringen i maj 2005 har

truffet beslutning om en række tiltag som opfølgning på den såkaldte

sårbarhedsudredning.

2.

I lyset af

terrorangrebet i London i juli 2005 fandt regeringen imidlertid anledning til

at foretage en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds indsats

og

beredskab over for terrorhandlinger. Regeringen nedsatte derfor en

tværministeriel

arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse, der fik til opgave at overveje behovet for

yderligere initiativer.

Den tværministerielle arbejdsgruppe offentliggjorde den 3.

november 2005 rapporten ”Det danske samfunds indsats og beredskab mod

terror”.

Rapporten indeholder 49 anbefalinger, som efter arbejdsgruppens opfattelse

kan

komme på tale for at styrke indsatsen og beredskabet mod terror. Der er tale

om

en bred vifte af forslag, der berører flere ministerområder.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremlagde

regeringen den 16. november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse, som

indeholder en række initiativer med henblik på at styrke det danske samfunds

indsats og beredskab mod terror. I handlingsplanen er angivet, hvordan

regeringen

vil arbejde videre med hver enkelt af arbejdsgruppens anbefalinger.

En række af anbefalingerne vil kunne gennemføres

administrativt, mens andre kræver ny lovgivning. Det fremgår derfor af

handlingsplanen, at regeringen i foråret 2006 vil fremlægge en række

lovforslag

som led i en

anti-terrorlovpakke. Endelig er der

enkelte af arbejdsgruppens forslag, som kræver yderligere overvejelser og

udredningsarbejde, før regeringen tager stilling.

3.

Siden

gennemførelsen af anti-terrorpakken i 2002 er der vedtaget to nye

internationale konventioner på terrorbekæmpelsesområdet. Det drejer sig om

dels

Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, som blev vedtaget af

Europarådets Ministerkomité den 3. maj 2005, dels FN’s konvention om

nuklear

terrorisme, der blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 13. april

2005.

Danmark har undertegnet begge konventioner.

Europarådskonventionen

om

forebyggelse af terrorisme indebærer en forpligtelse for de kontraherende

stater til at kriminalisere visse forberedende handlinger til

terrorhandlinger.

Det drejer sig om opfordring til terrorhandlinger, rekruttering til

terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger.

FN-konventionen om nuklear terrorisme indeholder en

forpligtelse for de kontraherende stater til at kriminalisere en række

handlinger vedrørende ulovlig besiddelse og brug mv. af radioaktivt materiale

med forsæt til at forårsage død eller alvorlig personskade eller til at

forårsage betydelig tings- eller miljøskade.

Den 19. august 2005 anmodede Justitsministeriet

Straffelovrådet

om nærmere at overveje, hvilke

lovgivningsmæssige ændringer en dansk ratifikation og gennemførelse af

Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme og FN’s konvention

om

nuklear terrorisme vil nødvendiggøre på det strafferetlige område.

Justitsministeriet anmodede samtidig

Straffelovrådet

om i lyset af den senere tids udvikling og erfaringer på terrorområdet mere

generelt at overveje, om straffelovens anti-terrorbestemmelser (§§ 114-114 e)

i

sammenhæng med den øvrige strafferetlige lovgivning fortsat giver et

tilstrækkeligt strafferetligt værn mod terrorisme.

Straffelovrådet

har den 1. marts

2006 afgivet betænkning nr. 1474/2006 om det strafferetlige værn mod

terrorisme.

4.

Lovforslaget

har to overordnede formål: Det ene formål er – som led i regeringens

samlede

anti-terrorlovpakke

– at gennemføre de dele af regeringens

handlingsplan for terrorbekæmpelse, der vedrører lovændringer på

Justitsministeriets område.

Anti-terrorlovpakken

omfatter herudover bl.a. de samtidigt fremsatte forslag fra ministeren for

videnskab, teknologi og udvikling og forsvarsministeren.

Det andet formål er at gennemføre de ændringer, der er

nødvendige for, at Danmark kan ratificere og gennemføre Europarådets

konvention

om forebyggelse af terrorisme og FN’s konvention om nuklear terrorisme.

Folketingets vedtagelse af forslaget vil indebære samtykke efter grundlovens

§

19 til ratifikation af Europarådets konvention og FN-konventionen. Denne del

af

lovforslaget bygger på

Straffelovrådets

betænkning

nr. 1474/2006 om det strafferetlige værn mod terrorisme.

I lovforslaget indgår også en ændring af udleveringsloven

som følge af konventionsmæssige forpligtelser samt en udskydelse af

tidspunktet

for revision af den såkaldte logningsbestemmelse i retsplejelovens § 786,

stk.

4, der blev indført ved anti-terrorpakken i 2002.

5.

Lovforslaget

indeholder nærmere følgende elementer:

Lovforslaget indeholder en række initiativer, der skal

forbedre politiets muligheder for at forebygge, efterforske og bekæmpe

terrorhandlinger.

Det foreslås, at Politiets Efterretningstjeneste kan

videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste, uden at der i

hvert enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering og

interesseafvejning i forhold til den enkelte oplysning. Dette sker ved at

indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 110 a, stk. 1, hvorefter

Politiets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Forsvarets

Efterretningstjeneste i det omfang, videregivelsen kan have betydning for

varetagelse af tjenesternes opgaver. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med

en

bestemmelse, der af forsvarsministeren foreslås indsat i forsvarsloven om

videregivelse af oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste til

Politiets

Efterretningstjeneste.

Der foreslås endvidere etableret et særligt lovgrundlag for

Politiets Efterretningstjenestes indhentelse af oplysninger fra andre

forvaltningsmyndigheder, således at disse myndigheder ikke i hvert enkelt

tilfælde skal foretage en nærmere konkret vurdering og interesseafvejning i

forhold til den enkelte oplysning. Politiets Efterretningstjeneste kan efter

forslaget om indsættelse af en ny bestemmelse i retsplejelovens § 110 a, stk.

2, indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder i det omfang,

oplysningerne må antages at have betydning for varetagelse af Politiets

Efterretningstjenestes opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Dernæst indeholder lovforslaget nogle ændringer i

retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation

og dataaflæsning. Disse ændringer har navnlig til formål at sikre, at

politiets

efterforskningsmidler mv. er i overensstemmelse med den teknologiske

udvikling

og udviklingen i terrortruslen i Danmark.

Der stilles således bl.a. forslag om at forenkle proceduren

for indhentelse af retskendelse til at iværksætte indgreb i form af

telefonaflytning og teleoplysning, så politiet kun behøver at indhente én

forudgående retskendelse, der giver mulighed for bl.a. at aflytte den

mistænkte

person, uanset hvilke telekommunikationsmidler den pågældende måtte vælge at

benytte sig af. Der er tale om en ændring i forhold til den gældende ordning,

hvorefter en retskendelse om aflytning og teleoplysning skal angive de

konkrete

telefonnumre, der må aflyttes eller indhentes teleoplysning om. Ændringen

gælder kun for kendelser vedrørende telefonaflytning og teleoplysning i

forbindelse med efterforskning af en overtrædelse af straffelovens kapitel 12

og 13. De almindelige regler for, hvornår indgrebet kan foretages,

videreføres

uændret, og der er således ikke tale om, at politiet vil kunne foretage

telefonaflytning og få teleoplysninger i videre omfang end i dag. Ordningen

foreslås endvidere etableret sådan, at der efterfølgende – på begæring

af den

beskikkede advokat – er adgang til kontrol fra domstolenes side med

hensyn til

de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod.

Herudover foreslås det at ændre retsplejelovens § 788, stk.

4, om underretning om indgreb i meddelelseshemmeligheden, således at det

kommer

til at fremgå udtrykkeligt, at retten – hvis hensynet til beskyttelse af

fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder taler for det

–

efter begæring fra politiet kan beslutte, at underretning om indgreb i

meddelelseshemmeligheden skal undlades eller udsættes i et nærmere fastsat

tidsrum.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring af

retsplejelovens § 791 a, der indebærer, at spørgsmålet om såkaldt

teleobservation – det vil sige indhentelse af oplysninger fra udbydere

af

telenet og teletjenester om, hvilke mobiltelefonmaster en

mistænkts

mobiltelefon løbende er i kontakt med, herunder oplysninger om den anvendte

celle og efter omstændighederne oplysning om afstand mellem mobiltelefoner og

master – udtrykkeligt reguleres i retsplejeloven. Det foreslås således,

at der

i § 791 a, stk. 5 og 6, indsættes en bestemmelse om denne form for indgreb,

herunder om de betingelser, der skal være opfyldt, og om krav om

retskendelse.

Med henblik på at forebygge konkret forestående

terrorhandlinger eller anden alvorlig kriminalitet foreslås det at indsætte

en

udtrykkelig bestemmelse i retsplejelovens § 791 c om forstyrrelse eller

afbrydelse af radio- eller telekommunikation i helt særlige tilfælde. Efter

bestemmelsen kan politiet på grundlag af en retskendelse forstyrre eller

afbryde radio- eller telekommunikation, hvis der er afgørende grunde til det

med henblik på at forebygge, at der vil blive begået en lovovertrædelse, der

efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. Det er endvidere en

betingelse, at lovovertrædelsen kan medføre fare for menneskers liv eller

velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Politiet har ikke i dag udtrykkelig hjemmel til at henstille

til offentlige myndigheder og private, at deres muligheder for at foretage

tv-overvågning udnyttes. Det foreslås at indsætte en udtrykkelig bestemmelse

i

tv-overvågningslovens § 4 a, hvorefter politiet kan henstille, at offentlige

myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med

gældende lovgivning. Henstilling om at iværksætte tv-overvågning forudsættes

navnlig anvendt, hvor tv-overvågning vurderes at kunne have betydning for

forebyggelse eller efterforskning af eventuelle terrorangreb. Der vil ikke

med

hjemmel i den foreslåede bestemmelse kunne iværksættes tv-overvågning i

videre

omfang end i dag.

Det foreslås også som noget nyt at indsætte en bestemmelse i

tv-overvågningslovens § 4 b, der giver politiet mulighed for at meddele

offentlige myndigheder eller private, som foretager eller planlægger at

iværksætte tv-overvågning efter gældende lovgivning, pålæg med hensyn til

kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd, film eller lignende samt

med

hensyn til opbevaringen af sådanne optagelser. Dette skal bl.a. ses i lyset

af,

at eventuel anvendelse af tv-overvågningsoptagelser i efterforskningen af

straffesager forudsætter, at optagelserne er af tilstrækkelig god kvalitet.

Den

foreslåede bestemmelse giver ikke adgang til at pålægge en myndighed eller

privat at iværksætte tv-overvågning, og der vil ikke med hjemmel i

bestemmelsen

kunne iværksættes tv-overvågning i videre omfang end i dag.

Med henblik på at sikre Politiets Efterretningstjeneste en hurtigere

og mere effektiv adgang til standardmæssige oplysninger om flypassagerer

(passageroplysninger) stilles der forslag om at give Politiets

Efterretningstjeneste adgang til sådanne oplysninger fra luftfartsselskaberne

uden retskendelse. Det sker ved at indsætte en ny bestemmelse i

luftfartslovens

§ 148 a, hvorefter luftfartsselskaber på begæring af Politiets

Efterretningstjeneste skal udlevere nærmere angivne passageroplysninger til

brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13. Den foreslåede ordning gælder både aktuelle og historiske

passageroplysninger.

Med henblik på at sikre, at passageroplysningerne er

tilgængelige i en vis periode, foreslås det samtidig, at luftfartsselskaber

fremover skal foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om

passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer, der ankommer til eller

afgår

fra Danmark. Det foreslås, at transport- og energiministeren efter

forhandling

med justitsministeren fastsætter nærmere regler om registrering og opbevaring

af sådanne oplysninger og om luftfartsselskabernes praktiske bistand til

politiet, ligesom transport- og energiministeren efter forhandling med

justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om Politiets Efterretningstjenestes

on-line

adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer.

Med hensyn til det strafferetlige værn mod terrorisme

foreslås det bl.a. at indsætte to nye bestemmelser i straffelovens § 114 c og

§

114 d om henholdsvis hvervning og oplæring til at begå terrorhandlinger. I

forlængelse heraf foreslås bestemmelser, der kriminaliserer den, der lader

sig

hverve eller oplære til at begå terrorhandlinger.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i

straffelovens § 114 a, der omfatter handlinger, som efter

Europarådskonventionen

skal anses for terrorhandlinger, og som ikke allerede er omfattet af

terrorismebestemmelsen i § 114. Formålet med bestemmelsen er at indføje en

sidestrafferamme med mulighed for strafforhøjelse, når overtrædelse af

nærmere

angivne bestemmelser i straffeloven er begået under omstændigheder omfattet

af

de berørte artikler i en række nærmere opregnede internationale konventioner.

Endvidere foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i

straffeloven om besiddelse og anvendelse af radioaktive stoffer mv. med

forsæt

til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på

miljøet.

6.

Idet jeg i

øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg

herved

anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter