Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006) - L 217
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at
bekæmpe
terrorisme mv.)
(Lovforslag nr. L 217).
1.
Siden terrorangrebene i USA den 11. september 2001
har der bestået et generelt forhøjet trusselniveau i den vestlige verden og i
forhold til vestlige interesser. Terrorhandlingerne i Madrid i 2004 og i
London
i 2005 har vist, at også de europæiske lande er sårbare over for den
internationale terrorisme.
For Danmarks vedkommende er terrorismen en trussel mod
samfundet og de værdier, som det bygger på, og mod den enkelte borger.
Efter regeringens opfattelse er det derfor afgørende, at
myndighederne har de nødvendige redskaber med henblik på forebyggelse,
afværgelse og efterforskning af terrorisme. For politiets vedkommende lægger
regeringen således vægt på, at der er de relevante muligheder for f.eks.
indhentelse af efterretningsmæssige oplysninger og for efterforskning og
strafforfølgning i konkrete sager. Samtidig er regeringen meget opmærksom på
vigtigheden af, at der i forbindelse med nye initiativer på terrorområdet
sikres den rigtige balance mellem sikkerhed og retssikkerhed, således at
indsatsen for at beskytte samfundet som sådan ikke kommer til at ske på
bekostning af hensynet til den enkeltes frihed.
Der har siden den 11. september 2001 været iværksat en lang
Læs alt
række initiativer bl.a. med henblik på at tage højde for terrorismens globale
karakter og styrke politiets efterforskningsmuligheder. Som led i
opfølgningen
på terrorangrebene i USA vedtog et bredt flertal i Folketinget således f.eks.
i
maj 2002 den såkaldte anti-terrorpakke.
Der er endvidere bl.a. bevilget ressourcer med henblik på
styrkelse af efterretningstjenesterne og med henblik på at skabe en effektiv
og
forebyggende beredskabsmæssig indsats, ligesom regeringen i maj 2005 har
truffet beslutning om en række tiltag som opfølgning på den såkaldte
sårbarhedsudredning.
2.
I lyset af
terrorangrebet i London i juli 2005 fandt regeringen imidlertid anledning til
at foretage en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds indsats
og
beredskab over for terrorhandlinger. Regeringen nedsatte derfor en
tværministeriel
arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse, der fik til opgave at overveje behovet for
yderligere initiativer.
Den tværministerielle arbejdsgruppe offentliggjorde den 3.
november 2005 rapporten ”Det danske samfunds indsats og beredskab mod
terror”.
Rapporten indeholder 49 anbefalinger, som efter arbejdsgruppens opfattelse
kan
komme på tale for at styrke indsatsen og beredskabet mod terror. Der er tale
om
en bred vifte af forslag, der berører flere ministerområder.
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremlagde
regeringen den 16. november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse, som
indeholder en række initiativer med henblik på at styrke det danske samfunds
indsats og beredskab mod terror. I handlingsplanen er angivet, hvordan
regeringen
vil arbejde videre med hver enkelt af arbejdsgruppens anbefalinger.
En række af anbefalingerne vil kunne gennemføres
administrativt, mens andre kræver ny lovgivning. Det fremgår derfor af
handlingsplanen, at regeringen i foråret 2006 vil fremlægge en række
lovforslag
som led i en
anti-terrorlovpakke. Endelig er der
enkelte af arbejdsgruppens forslag, som kræver yderligere overvejelser og
udredningsarbejde, før regeringen tager stilling.
3.
Siden
gennemførelsen af anti-terrorpakken i 2002 er der vedtaget to nye
internationale konventioner på terrorbekæmpelsesområdet. Det drejer sig om
dels
Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, som blev vedtaget af
Europarådets Ministerkomité den 3. maj 2005, dels FN’s konvention om
nuklear
terrorisme, der blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 13. april
2005.
Danmark har undertegnet begge konventioner.
Europarådskonventionen
om
forebyggelse af terrorisme indebærer en forpligtelse for de kontraherende
stater til at kriminalisere visse forberedende handlinger til
terrorhandlinger.
Det drejer sig om opfordring til terrorhandlinger, rekruttering til
terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger.
FN-konventionen om nuklear terrorisme indeholder en
forpligtelse for de kontraherende stater til at kriminalisere en række
handlinger vedrørende ulovlig besiddelse og brug mv. af radioaktivt materiale
med forsæt til at forårsage død eller alvorlig personskade eller til at
forårsage betydelig tings- eller miljøskade.
Den 19. august 2005 anmodede Justitsministeriet
Straffelovrådet
om nærmere at overveje, hvilke
lovgivningsmæssige ændringer en dansk ratifikation og gennemførelse af
Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme og FN’s konvention
om
nuklear terrorisme vil nødvendiggøre på det strafferetlige område.
Justitsministeriet anmodede samtidig
Straffelovrådet
om i lyset af den senere tids udvikling og erfaringer på terrorområdet mere
generelt at overveje, om straffelovens anti-terrorbestemmelser (§§ 114-114 e)
i
sammenhæng med den øvrige strafferetlige lovgivning fortsat giver et
tilstrækkeligt strafferetligt værn mod terrorisme.
Straffelovrådet
har den 1. marts
2006 afgivet betænkning nr. 1474/2006 om det strafferetlige værn mod
terrorisme.
4.
Lovforslaget
har to overordnede formål: Det ene formål er – som led i regeringens
samlede
anti-terrorlovpakke
– at gennemføre de dele af regeringens
handlingsplan for terrorbekæmpelse, der vedrører lovændringer på
Justitsministeriets område.
Anti-terrorlovpakken
omfatter herudover bl.a. de samtidigt fremsatte forslag fra ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling og forsvarsministeren.
Det andet formål er at gennemføre de ændringer, der er
nødvendige for, at Danmark kan ratificere og gennemføre Europarådets
konvention
om forebyggelse af terrorisme og FN’s konvention om nuklear terrorisme.
Folketingets vedtagelse af forslaget vil indebære samtykke efter grundlovens
§
19 til ratifikation af Europarådets konvention og FN-konventionen. Denne del
af
lovforslaget bygger på
Straffelovrådets
betænkning
nr. 1474/2006 om det strafferetlige værn mod terrorisme.
I lovforslaget indgår også en ændring af udleveringsloven
som følge af konventionsmæssige forpligtelser samt en udskydelse af
tidspunktet
for revision af den såkaldte logningsbestemmelse i retsplejelovens § 786,
stk.
4, der blev indført ved anti-terrorpakken i 2002.
5.
Lovforslaget
indeholder nærmere følgende elementer:
Lovforslaget indeholder en række initiativer, der skal
forbedre politiets muligheder for at forebygge, efterforske og bekæmpe
terrorhandlinger.
Det foreslås, at Politiets Efterretningstjeneste kan
videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste, uden at der i
hvert enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering og
interesseafvejning i forhold til den enkelte oplysning. Dette sker ved at
indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 110 a, stk. 1, hvorefter
Politiets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Forsvarets
Efterretningstjeneste i det omfang, videregivelsen kan have betydning for
varetagelse af tjenesternes opgaver. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
en
bestemmelse, der af forsvarsministeren foreslås indsat i forsvarsloven om
videregivelse af oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste til
Politiets
Efterretningstjeneste.
Der foreslås endvidere etableret et særligt lovgrundlag for
Politiets Efterretningstjenestes indhentelse af oplysninger fra andre
forvaltningsmyndigheder, således at disse myndigheder ikke i hvert enkelt
tilfælde skal foretage en nærmere konkret vurdering og interesseafvejning i
forhold til den enkelte oplysning. Politiets Efterretningstjeneste kan efter
forslaget om indsættelse af en ny bestemmelse i retsplejelovens § 110 a, stk.
2, indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder i det omfang,
oplysningerne må antages at have betydning for varetagelse af Politiets
Efterretningstjenestes opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Dernæst indeholder lovforslaget nogle ændringer i
retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation
og dataaflæsning. Disse ændringer har navnlig til formål at sikre, at
politiets
efterforskningsmidler mv. er i overensstemmelse med den teknologiske
udvikling
og udviklingen i terrortruslen i Danmark.
Der stilles således bl.a. forslag om at forenkle proceduren
for indhentelse af retskendelse til at iværksætte indgreb i form af
telefonaflytning og teleoplysning, så politiet kun behøver at indhente én
forudgående retskendelse, der giver mulighed for bl.a. at aflytte den
mistænkte
person, uanset hvilke telekommunikationsmidler den pågældende måtte vælge at
benytte sig af. Der er tale om en ændring i forhold til den gældende ordning,
hvorefter en retskendelse om aflytning og teleoplysning skal angive de
konkrete
telefonnumre, der må aflyttes eller indhentes teleoplysning om. Ændringen
gælder kun for kendelser vedrørende telefonaflytning og teleoplysning i
forbindelse med efterforskning af en overtrædelse af straffelovens kapitel 12
og 13. De almindelige regler for, hvornår indgrebet kan foretages,
videreføres
uændret, og der er således ikke tale om, at politiet vil kunne foretage
telefonaflytning og få teleoplysninger i videre omfang end i dag. Ordningen
foreslås endvidere etableret sådan, at der efterfølgende – på begæring
af den
beskikkede advokat – er adgang til kontrol fra domstolenes side med
hensyn til
de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod.
Herudover foreslås det at ændre retsplejelovens § 788, stk.
4, om underretning om indgreb i meddelelseshemmeligheden, således at det
kommer
til at fremgå udtrykkeligt, at retten – hvis hensynet til beskyttelse af
fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder taler for det
–
efter begæring fra politiet kan beslutte, at underretning om indgreb i
meddelelseshemmeligheden skal undlades eller udsættes i et nærmere fastsat
tidsrum.
Lovforslaget indeholder desuden en ændring af
retsplejelovens § 791 a, der indebærer, at spørgsmålet om såkaldt
teleobservation – det vil sige indhentelse af oplysninger fra udbydere
af
telenet og teletjenester om, hvilke mobiltelefonmaster en
mistænkts
mobiltelefon løbende er i kontakt med, herunder oplysninger om den anvendte
celle og efter omstændighederne oplysning om afstand mellem mobiltelefoner og
master – udtrykkeligt reguleres i retsplejeloven. Det foreslås således,
at der
i § 791 a, stk. 5 og 6, indsættes en bestemmelse om denne form for indgreb,
herunder om de betingelser, der skal være opfyldt, og om krav om
retskendelse.
Med henblik på at forebygge konkret forestående
terrorhandlinger eller anden alvorlig kriminalitet foreslås det at indsætte
en
udtrykkelig bestemmelse i retsplejelovens § 791 c om forstyrrelse eller
afbrydelse af radio- eller telekommunikation i helt særlige tilfælde. Efter
bestemmelsen kan politiet på grundlag af en retskendelse forstyrre eller
afbryde radio- eller telekommunikation, hvis der er afgørende grunde til det
med henblik på at forebygge, at der vil blive begået en lovovertrædelse, der
efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. Det er endvidere en
betingelse, at lovovertrædelsen kan medføre fare for menneskers liv eller
velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Politiet har ikke i dag udtrykkelig hjemmel til at henstille
til offentlige myndigheder og private, at deres muligheder for at foretage
tv-overvågning udnyttes. Det foreslås at indsætte en udtrykkelig bestemmelse
i
tv-overvågningslovens § 4 a, hvorefter politiet kan henstille, at offentlige
myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med
gældende lovgivning. Henstilling om at iværksætte tv-overvågning forudsættes
navnlig anvendt, hvor tv-overvågning vurderes at kunne have betydning for
forebyggelse eller efterforskning af eventuelle terrorangreb. Der vil ikke
med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse kunne iværksættes tv-overvågning i
videre
omfang end i dag.
Det foreslås også som noget nyt at indsætte en bestemmelse i
tv-overvågningslovens § 4 b, der giver politiet mulighed for at meddele
offentlige myndigheder eller private, som foretager eller planlægger at
iværksætte tv-overvågning efter gældende lovgivning, pålæg med hensyn til
kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd, film eller lignende samt
med
hensyn til opbevaringen af sådanne optagelser. Dette skal bl.a. ses i lyset
af,
at eventuel anvendelse af tv-overvågningsoptagelser i efterforskningen af
straffesager forudsætter, at optagelserne er af tilstrækkelig god kvalitet.
Den
foreslåede bestemmelse giver ikke adgang til at pålægge en myndighed eller
privat at iværksætte tv-overvågning, og der vil ikke med hjemmel i
bestemmelsen
kunne iværksættes tv-overvågning i videre omfang end i dag.
Med henblik på at sikre Politiets Efterretningstjeneste en hurtigere
og mere effektiv adgang til standardmæssige oplysninger om flypassagerer
(passageroplysninger) stilles der forslag om at give Politiets
Efterretningstjeneste adgang til sådanne oplysninger fra luftfartsselskaberne
uden retskendelse. Det sker ved at indsætte en ny bestemmelse i
luftfartslovens
§ 148 a, hvorefter luftfartsselskaber på begæring af Politiets
Efterretningstjeneste skal udlevere nærmere angivne passageroplysninger til
brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13. Den foreslåede ordning gælder både aktuelle og historiske
passageroplysninger.
Med henblik på at sikre, at passageroplysningerne er
tilgængelige i en vis periode, foreslås det samtidig, at luftfartsselskaber
fremover skal foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om
passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer, der ankommer til eller
afgår
fra Danmark. Det foreslås, at transport- og energiministeren efter
forhandling
med justitsministeren fastsætter nærmere regler om registrering og opbevaring
af sådanne oplysninger og om luftfartsselskabernes praktiske bistand til
politiet, ligesom transport- og energiministeren efter forhandling med
justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om Politiets Efterretningstjenestes
on-line
adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer.
Med hensyn til det strafferetlige værn mod terrorisme
foreslås det bl.a. at indsætte to nye bestemmelser i straffelovens § 114 c og
§
114 d om henholdsvis hvervning og oplæring til at begå terrorhandlinger. I
forlængelse heraf foreslås bestemmelser, der kriminaliserer den, der lader
sig
hverve eller oplære til at begå terrorhandlinger.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i
straffelovens § 114 a, der omfatter handlinger, som efter
Europarådskonventionen
skal anses for terrorhandlinger, og som ikke allerede er omfattet af
terrorismebestemmelsen i § 114. Formålet med bestemmelsen er at indføje en
sidestrafferamme med mulighed for strafforhøjelse, når overtrædelse af
nærmere
angivne bestemmelser i straffeloven er begået under omstændigheder omfattet
af
de berørte artikler i en række nærmere opregnede internationale konventioner.
Endvidere foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i
straffeloven om besiddelse og anvendelse af radioaktive stoffer mv. med
forsæt
til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på
miljøet.
6.
Idet jeg i
øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg
herved
anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en sammenlægning af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Retsinformation · 6. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.). Retsinformation · 6. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om retskrav på erstatning til ofre for en terrorhandling begået i udlandet Retsinformation · 2. marts 2022
- Bekendtgørelse om generel og udifferentieret registrering af trafikdata fra og med den 30. marts 2026 til og med den 29. marts 2027 og opbevaring til og med den 29. marts 2028 Retsinformation · 26. marts 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien Retsinformation · 31. marts 2016
- Landsretten ændrer byrettens dom således, at tiltalte straffes med fængsel i 9 måneder efter straffelovens § 136, stk. 2. Frifundet for påstanden om frakendelse af statsborgerskab og udvisning af Danmark med indrejseforbud. Påstanden om kontaktforbud ændres fra 5 år til 3 år Domsdatabasen · 20. september 2022