Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.)

2005/1 BTL 218Betænkning over lovforslagFolketinget30. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 24. maj 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om forsvarets formål,

opgaver og organisation m.v.

(Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og

aftale om forsvarets ordning 2005-

2009

m.v.)

[af forsvarsministeren (Søren Gade)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem udvalget har stillet 2 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2006 og var til 1.

behandling den 18. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Endvidere har Forsvarsudvalget

den 19. maj 2006 fået en teknisk gennemgang af lovforslaget af

Forsvarsministeriet.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og forsvarsministeren sendte den 14. marts 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 107. Den 7. april 2006 sendte

forsvarsministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til forsvarsministeren til

Læs alt

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 6 af udvalgets spørgsmål og

forsvarsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Venstres,

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer

af udvalget henviser vedrørende den kontrol af Forsvarets

Efterretningstjenestes

efterretningsmæssige registrering af danske statsborgere, jf. det foreslåede

§

13, stk. 3, som der lægges op til i lovforslagets bemærkninger

punkt

4.1.3., side 6, til de politiske bemærkninger, som de samme partier har

afgivet

herom i Retsudvalgets betænkning over lovforslag nr. L 217 om ændring af

straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Styrkelse af

indsatsen

for at bekæmpe terrorisme m.v.).

Dansk Folkeparti mener

desuden, at de foreslåede lovændringer indeholder en række af initiativer,

som

i sin helhed kan styrke det danske samfunds indsats og beredskab mod både

planlagte og gennemførte terrorhandlinger.

Dansk Folkeparti er

positiv over for lovforslaget og har også for længe siden udtrykt sin

anerkendelse

af regeringens initiativer på området, som DF finder nødvendige, såfremt

Danmark ønsker at styrke tilgangen af vigtig information på et så tidligt

stadium som overhovedet muligt.

Med lovforslaget skabes

der udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning

af oplysninger rettet mod forhold i udlandet fremover også vil kunne omfatte

oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark.

De nye bestemmelser

omfatter alle oplysninger. Det betyder, at der fremover kan videregives både

ikke fortrolige og fortrolige oplysninger og ligeledes oplysninger om såvel

enkeltpersoner som juridiske personer. Her giver de nye bestemmelser også

mulighed for at videregive oplysninger om både danske og udenlandske

statsborgere.

Dansk Folkeparti finder

lovforslaget positivt og absolut anvendeligt i efterretningstjenesternes

fremtidige

arbejde.

Endelig finder Dansk

Folkeparti det godt, at man også i den forbindelse får præciseret, at det er

forsvarsministeren, som også fremover har det overordnede koordinerende

ansvar

for søredningstjenesten i de danske farvande. Dermed efterkommer Folketinget

også Rigsrevisionens anmodning om denne præcisering.

Et

mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil redegøre for sin stilling til de stillede

ændringsforslag ved 2. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at lovforslaget

indebærer en udvidelse af FE’s beføjelser til også at operere i forhold

til

danske statsborgere og på dansk grund – uden at tjenesten behøver at

iagttage

retsplejelovens bestemmelser. Regeringens forsøg på at bagatellisere

betydningen

af lovforslaget har det overordnede problem, at det i så fald ville være

unødvendigt at vedtage lovforslaget, al den stund at det allerede i dag er

muligt at udveksle oplysninger mellem tjenesterne.

Da der samtidig forsat eksisterer et uhyre lemfældigt

demokratisk kontrolsystem, åbnes der en ladeport for, at FE kan udvikle sig

til

en stat i staten, uden at Folketinget vil kunne forhindre det, hvilket på

ingen

måde afkræftes af de svar, der er afgivet af forsvarsministeren.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men vil stemme for de af dette mindretal stillede

ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget konstaterer, at lovforslaget er

forsvarsministerens del af regeringens terrorpakke. Det er som de øvrige dele

af terrorpakken udtryk for regeringens manglende tillid til demokratiet. Der

er

i stedet tale om en ensidig fokusering på sikkerhed og det på bekostning af

retssikkerheden.

Det er især bekymrende, fordi regeringens embedsmandsgruppes

rapport fra november 2005, som forslagene i terrorpakken bygger på, slog

fast,

at det danske terrorberedskab ikke var utilstrækkeligt. Eller sagt på

almindelig dansk: Det danske terrorberedskab er godt nok. Alligevel vælger

regeringen

at fremsætte forslag, som udvider efterretningstjenesternes

operationsmuligheder,

samtidig med at den uafhængige kontrol, eksempelvis domstolskontrollen,

svækkes. På den baggrund mener Enhedslisten, at hverken dette forslag eller

de

øvrige forslag i terrorpakken er en retsstat værdige.

Således vil Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fremover – og

som noget nyt – kunne udspionere danske statsborgere uden retskendelse

og

oprette egentlige registre over danske statsborgere og/eller personer boende

her i landet. FE vil tillige kunne videregive alle oplysninger om danske

statsborgere til Politiets Efterretningstjeneste (PET) uden anden betingelse,

end at enten FE eller PET mener, det har betydning for tjenesternes opgaver.

Det fremgår af lovforslaget og de svar, forsvarsministeren har givet på

spørgsmål – således f. eks. på spørgsmål 1, hvor ministeren svarer, at

bestemmelsen

»i § 13, stk. 4, omfatter alle oplysninger«.

Det er demokratisk set endog meget bekymrende, at FE nu får

mulighed for at spionere og oprette registre over danske statsborgere og

borgere bosat her i landet, uanset at FE’s såkaldte opgaveportefølje

eller

operationsområde ikke udvides.

Det er demokratisk set dybt bekymrende, at FE kan videregive

alle oplysninger om danske statsborgere og personer bosat her i landet, som

tjenesten

måtte indhente via sit arbejde, herunder også om familie til udlændinge bosat

her i landet. Det kan godt være, det ikke vil være banale cykeltyverier, der

vil blive udvekslet oplysninger om, men der er også anden form for

grænseoverskridende

kriminalitet, som alle kan være enige om bør efterforskes, men som er

kriminalitet,

der ikke er i nærheden af at være så alvorlig, at det berettiger til, at det

skal være en opgave for eller ske i et samarbejde mellem FE og PET. Eksempler

herpå kunne være almindeligt hærværk og lign. På den baggrund har

Enhedslisten

fundet det nødvendigt at stille et ændringsforslag, der præciserer, at det

kun

er i forbindelse med virkelig alvorlig kriminalitet, der kan udveksles

oplysninger

mellem FE og PET.

Enhedslisten mener, at den nuværende terrordefinition er alt for

bred. Der er behov for en meget mere klar og præcis definition, men det

ligger

uden for rammerne af, hvad Enhedslisten kan stille forslag om i forbindelse

med

dette lovforslag.

Det er demokratisk set dybt bekymrende, at der kun vil blive

gennemført en begrænset kontrol med FE’s nye registre m.v. Ganske vist

skal det

såkaldte Wamberg-udvalg kontrollere FE – eller det er hensigten. Men det

er

altså i praksis ikke megen kontrol, udvalget reelt har mulighed for at

gennemføre.

Samlet set er dette lovforslag et tilbageskridt for demokratiet

og for retssikkerheden.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(EL):

Til § 1

1)

Nr. 5

affattes således:

»5.

I

§ 13

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3.

Ved

Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning rettet mod forhold i udlandet

kan

Forsvarets Efterretningstjeneste medtage oplysninger om danske statsborgere

og

personer bosat i Danmark og videregive disse til politiet uden den pågældende

persons samtykke, når oplysningerne vurderes at være relateret til terror

eller

spredning af masseødelæggelsesvåben.««

[Alene indhentning og videregivelse af oplysninger om terror og

masseødelæggelsesvåben]

2)

Nr. 6

udgår.

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med den nuværende udformning af lovforslaget kan Forsvarets

Efterretningstjeneste (FE) indhente eller medtage oplysninger om danske

statsborgere og personer bosat her i landet uanset karakteren af disse

oplysninger. FE kan ligeledes videregive disse oplysninger uden den

pågældende

persons samtykke.

Det foreslåede ændringsforslag vil være en lille indskrænkning i

FE’s ellers meget vidtgående beføjelser til at videregive eller opbevare

oplysninger om danske statsborgere eller personer bosat her i landet.

Gitte Lillelund Bech (V)

nfmd.

Jens Hald Madsen (V)

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Karsten Nonbo (V)

Marion Pedersen (V)

Hans Kristian Skibby (DF)

Peter Skaarup (DF)

Allan Niebuhr (KF)

fmd.

Tom Behnke (KF)

Per Kaalund (S)

Mette Gjerskov (S)

Jeppe Kofod (S)

Bjarne Laustsen (S)

Anne-Marie Meldgaard (S)

Morten Helveg Petersen (RV)

Holger K. Nielsen (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 218

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Meddelelse om teknisk gennemgang af lovforslaget

5

Meddelelse om ekspertmøde om den parlamentariske kontrol

med efterretningstjenesterne

6

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 218

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om grænserne for, hvad FE kan overføre af

oplysninger til PET, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke oplysninger FE må videregive til PET, til

forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om juridisk vurdering af ændringerne i § 13, til

forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om udvidelsen af FE’s beføjelser i lovforslaget, til

forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om begrænsninger af FE’s beføjelser, til

forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om eksempler nævnt i lovforslagets bemærkninger, til

forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvilke begrænsninger FE er underlagt, til

forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om den nuværende samarbejdsprocedure mellem FE og

PET, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om FE kasserer vigtige oplysninger, til

forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om en forudsætning for, at vigtige oplysninger ikke

kasseres, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om tilfældighedsfund, til forsvarsministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om, at FE

alene kan operere ved mistanke om terror eller spredning af

masseødelæggelsesvåben, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om ministeren kan støtte ændringsforslaget som

nævnt i spm. 12, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om FE kan oprette selvstændige registre over danske

statsborgere, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om FE kan videregive oplysninger til PET, til

forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om PET kan anmode FE om at foretage undersøgelser

herhjemme, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

forsvarsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra Enhedslisten.

Spørgsmål nr. 1:

Kan ministeren oplyse, om der slet ingen grænser er for, hvad FE

kan overføre af oplysninger til PET, for så vidt angår oplysninger om

forbrydelser, og hvad FE kan modtage af oplysninger fra PET?

Svar:

Bestemmelsen i § 13, stk. 4, omfatter alle oplysninger. Det er

dog en betingelse for, at der kan ske videregivelse til Politiets

Efterretningstjeneste, at videregivelsen skal have betydning for varetagelse

af

tjenesternes opgaver. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål

nr.

2.

Spørgsmål nr. 2:

Kan ministeren oplyse mere præcist, hvilke oplysninger FE må

viderebringe til PET i forbindelse med såkaldte tilfældighedsfund?

Svar:

Det fremgår af punkt 4.2.6. i bemærkningerne til lovforslaget,

at bestemmelsen omfatter alle oplysninger. Det er ikke muligt at præcisere

dette yderligere, eftersom det afhænger af den konkrete oplysnings karakter.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er en betingelse for, at der

kan ske videregivelse af oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, at

videregivelsen har betydning for tjenesternes arbejde.

Den tværministerielle arbejdsgruppe anfører i sin rapport, at

videregivelse af oplysninger efter arbejdsgruppens opfattelse vanskeliggøres

af

den konkrete skønsmæssige vurdering, der i hvert enkelt tilfælde efter

forvaltningsloven skal foretages i forbindelse med videregivelse af

personoplysninger. Det anføres, at dette i særlig grad gør sig gældende i det

konkrete efterretningsmæssige og operative samarbejde, hvor personoplysninger

forekommer,

og hvor en hurtig og effektiv videregivelse i særlig grad har betydning.

Dette

skal ifølge rapporten sammenholdes med, at efterretningsarbejde ofte har

karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis

har det belastende indhold, som en videregivelse isoleret set vil kræve, men

hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan være helt

afgørende i sin betydning for det terrorforebyggende arbejde.

Med hensyn til gældende ret skal det bemærkes, at spørgsmålet om

videregivelse af oplysninger mellem efterretningstjenesterne er reguleret af

de

generelle bestemmelser i forvaltningsloven. Såfremt der er tale om

ikke-fortrolige oplysninger kan disse som udgangspunkt frit udveksles mellem

offentlige myndigheder. Udveksling af fortrolige oplysninger og oplysninger

om

enkeltpersoners rent private forhold kan udveksles under iagttagelse af visse

betingelser, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2 og stk. 3.

Efterretningstjenesterne kan således allerede i dag udveksle alle typer af

oplysninger, når betingelserne i forvaltningsloven er opfyldt.

I forhold til gældende ret vedrørende udveksling af oplysninger

mellem efterretningstjenesterne er det væsentligt at fremhæve, at

bestemmelsen

i lovforslagets § 13, stk. 4, bygger på, at spørgsmålet om, hvorvidt det er

berettiget at videregive og indhente oplysninger i de tilfælde, der er

omfattet

af bestemmelsen, skal bedømmes efter § 13, stk. 4, og ikke efter andre regler

om videregivelse, navnlig forvaltningsloven.

Det skal samtidig understreges, at lovgivningen allerede i dag

indeholder en række særlige regler om videregivelse af oplysninger mellem

forvaltningsmyndigheder. Disse regler kan ses som udtryk for, at der i de

pågældende sammenhænge har foreligget væsentlige grunde til at fravige de

almindelige

forvaltningsretlige regler. Af betydning for Forsvarets Efterretningstjeneste

kan bl.a. peges på udlændingelovens § 45a.

Spørgsmål nr. 10:

Ministeren bedes redegøre for, om vedtagelse af lovforslaget er

en forudsætning for, at vigtige oplysninger ikke kasseres?

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den nærmere

konkrete vurdering, som efter de nævnte almindelige regler i

forvaltningsloven

vil skulle foretages ved udveksling af fortrolige oplysninger mellem

politiets

og forsvarets efterretningstjenester i almindelighed vil føre til, at de

pågældende

oplysninger lovligt kan videregives.

Dette hænger navnlig sammen med karakteren af de opgaver, som

Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste

varetager.

Det fremgår af forsvarslovens § 13, stk. 2, at Forsvarets

Efterretningstjeneste

har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle informationer i udlandet af

betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder mv. i udlandet.

Politiets Efter retningstjeneste har til opgave at overvåge, forebygge og

modvirke foretagender og handlinger, som må antages at rumme en fare for

rigets

selvstændighed og sikkerhed samt den lovlige samfundsorden.

Der er for begge tjenesters vedkommende tale om varetagelse af

opgaver af helt central sikkerhedsmæssig betydning, og der vil derfor i

almindelighed være afgørende offentlige interesser, som taler for

videregivelse

af oplysninger, der har betydning for tjenesternes varetagelse af disse

opgaver.

Den tværministerielle arbejdsgruppe anfører i sin rapport, at en

række forhold taler for, at efterretningstjenesterne – uden at der i

hvert

enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering i forhold til den

enkelte oplysning – bør have adgang til at udveksle oplysninger.

Arbejdsgruppen

har i den forbindelse bl.a. peget på de usikkerhedsmomenter og det

tidsforbrug,

som de gældende regler er forbundet med for efterretningstjenesterne.

Bestemmelsen har således til formål at tilvejebringe et andet og

mere hensigtsmæssigt retsgrundlag for et tæt og løbende samarbejde mellem de

to

tjenester.

Om behovet for bestemmelsen i § 13, stk. 4, kan også peges på,

at det i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om

terrorbekæmpelse,

anføres, at det vil være en forudsætning for etablering af det fælles center

for antiterroranalyse, som der lægges op til i regeringens handlingsplan for

terrorbekæmpelse, at der sikres et andet og bedre lovgrundlag for udveksling

af

oplysninger mellem tjenesterne.

Spørgsmål nr. 14:

Indebærer forslagets § 13 stk., 3, at FE fremover kan oprette

eller have selvstændige registre over danske statsborgere eller personer

bosat

her i landet?

Svar:

Det kan være tilfældet såfremt sådanne personer har forbindelse

til forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for

danske

enheder m.v. i udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste sikkerhedsgodkender bl.a.

ansatte i forsvaret og i Forsvarsministeriet. Som en konsekvens heraf er

Forsvarets

Efterretningstjeneste også i dag i besiddelse af oplysninger om danske

statsborgere. Denne registrering er underlagt Wamberg-udvalgets kontrol.

Det er ligeledes hensigten, at Forsvarets Efterretningstjenestes

beføjelser i henhold til den nye § 13, stk. 3, skal underkastes

Wamberg-udvalgets kontrol.

Spørgsmål nr. 15:

Indebærer forslagets § 13 stk., 4, at FE, efter anmodning fra

PET kan videregive oplysninger til PET om eksempelvis familie til udlændinge

bosat her i landet?

Svar:

Det vil alene kunne ske, såfremt sådanne oplysninger skal

fremskaffes i udlandet og har betydning for Politiets Efterretningstjenestes

arbejde. Det skal understreges, at såfremt Politiets Efterretningstjeneste

efterforsker en konkret sag, sker dette i henhold til de gældende

retningslinjer herfor, herunder retsplejelovens bestemmelser.

Spørgsmål nr. 16:

Indebærer forslaget, at PET kan anmode FE om at foretage en

undersøgelse herhjemme eller i udlandet, der kan have betydning for

PET’s

arbejde?

Svar:

Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsvirksomhed er

alene rettet mod forhold i udlandet. Forslaget ændrer ikke ved

efterretningstjenestens mulighed for at bistå Politiets Efterretningstjeneste

ved undersøgelser herhjemme, som foregår på Politiets Efterretningstjenestes

ansvar og i henhold til retsplejelovens bestemmelser.

Lignende dokumenter