Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 24. maj 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om forsvarets formål,
opgaver og organisation m.v.
(Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og
aftale om forsvarets ordning 2005-
2009
m.v.)
[af forsvarsministeren (Søren Gade)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem udvalget har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2006 og var til 1.
behandling den 18. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Endvidere har Forsvarsudvalget
den 19. maj 2006 fået en teknisk gennemgang af lovforslaget af
Forsvarsministeriet.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og forsvarsministeren sendte den 14. marts 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 107. Den 7. april 2006 sendte
forsvarsministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til forsvarsministeren til
Læs alt
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 6 af udvalgets spørgsmål og
forsvarsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Venstres,
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer
af udvalget henviser vedrørende den kontrol af Forsvarets
Efterretningstjenestes
efterretningsmæssige registrering af danske statsborgere, jf. det foreslåede
§
13, stk. 3, som der lægges op til i lovforslagets bemærkninger
punkt
4.1.3., side 6, til de politiske bemærkninger, som de samme partier har
afgivet
herom i Retsudvalgets betænkning over lovforslag nr. L 217 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Styrkelse af
indsatsen
for at bekæmpe terrorisme m.v.).
Dansk Folkeparti mener
desuden, at de foreslåede lovændringer indeholder en række af initiativer,
som
i sin helhed kan styrke det danske samfunds indsats og beredskab mod både
planlagte og gennemførte terrorhandlinger.
Dansk Folkeparti er
positiv over for lovforslaget og har også for længe siden udtrykt sin
anerkendelse
af regeringens initiativer på området, som DF finder nødvendige, såfremt
Danmark ønsker at styrke tilgangen af vigtig information på et så tidligt
stadium som overhovedet muligt.
Med lovforslaget skabes
der udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning
af oplysninger rettet mod forhold i udlandet fremover også vil kunne omfatte
oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark.
De nye bestemmelser
omfatter alle oplysninger. Det betyder, at der fremover kan videregives både
ikke fortrolige og fortrolige oplysninger og ligeledes oplysninger om såvel
enkeltpersoner som juridiske personer. Her giver de nye bestemmelser også
mulighed for at videregive oplysninger om både danske og udenlandske
statsborgere.
Dansk Folkeparti finder
lovforslaget positivt og absolut anvendeligt i efterretningstjenesternes
fremtidige
arbejde.
Endelig finder Dansk
Folkeparti det godt, at man også i den forbindelse får præciseret, at det er
forsvarsministeren, som også fremover har det overordnede koordinerende
ansvar
for søredningstjenesten i de danske farvande. Dermed efterkommer Folketinget
også Rigsrevisionens anmodning om denne præcisering.
Et
mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil redegøre for sin stilling til de stillede
ændringsforslag ved 2. behandling.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at lovforslaget
indebærer en udvidelse af FE’s beføjelser til også at operere i forhold
til
danske statsborgere og på dansk grund – uden at tjenesten behøver at
iagttage
retsplejelovens bestemmelser. Regeringens forsøg på at bagatellisere
betydningen
af lovforslaget har det overordnede problem, at det i så fald ville være
unødvendigt at vedtage lovforslaget, al den stund at det allerede i dag er
muligt at udveksle oplysninger mellem tjenesterne.
Da der samtidig forsat eksisterer et uhyre lemfældigt
demokratisk kontrolsystem, åbnes der en ladeport for, at FE kan udvikle sig
til
en stat i staten, uden at Folketinget vil kunne forhindre det, hvilket på
ingen
måde afkræftes af de svar, der er afgivet af forsvarsministeren.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de af dette mindretal stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget konstaterer, at lovforslaget er
forsvarsministerens del af regeringens terrorpakke. Det er som de øvrige dele
af terrorpakken udtryk for regeringens manglende tillid til demokratiet. Der
er
i stedet tale om en ensidig fokusering på sikkerhed og det på bekostning af
retssikkerheden.
Det er især bekymrende, fordi regeringens embedsmandsgruppes
rapport fra november 2005, som forslagene i terrorpakken bygger på, slog
fast,
at det danske terrorberedskab ikke var utilstrækkeligt. Eller sagt på
almindelig dansk: Det danske terrorberedskab er godt nok. Alligevel vælger
regeringen
at fremsætte forslag, som udvider efterretningstjenesternes
operationsmuligheder,
samtidig med at den uafhængige kontrol, eksempelvis domstolskontrollen,
svækkes. På den baggrund mener Enhedslisten, at hverken dette forslag eller
de
øvrige forslag i terrorpakken er en retsstat værdige.
Således vil Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fremover – og
som noget nyt – kunne udspionere danske statsborgere uden retskendelse
og
oprette egentlige registre over danske statsborgere og/eller personer boende
her i landet. FE vil tillige kunne videregive alle oplysninger om danske
statsborgere til Politiets Efterretningstjeneste (PET) uden anden betingelse,
end at enten FE eller PET mener, det har betydning for tjenesternes opgaver.
Det fremgår af lovforslaget og de svar, forsvarsministeren har givet på
spørgsmål – således f. eks. på spørgsmål 1, hvor ministeren svarer, at
bestemmelsen
»i § 13, stk. 4, omfatter alle oplysninger«.
Det er demokratisk set endog meget bekymrende, at FE nu får
mulighed for at spionere og oprette registre over danske statsborgere og
borgere bosat her i landet, uanset at FE’s såkaldte opgaveportefølje
eller
operationsområde ikke udvides.
Det er demokratisk set dybt bekymrende, at FE kan videregive
alle oplysninger om danske statsborgere og personer bosat her i landet, som
tjenesten
måtte indhente via sit arbejde, herunder også om familie til udlændinge bosat
her i landet. Det kan godt være, det ikke vil være banale cykeltyverier, der
vil blive udvekslet oplysninger om, men der er også anden form for
grænseoverskridende
kriminalitet, som alle kan være enige om bør efterforskes, men som er
kriminalitet,
der ikke er i nærheden af at være så alvorlig, at det berettiger til, at det
skal være en opgave for eller ske i et samarbejde mellem FE og PET. Eksempler
herpå kunne være almindeligt hærværk og lign. På den baggrund har
Enhedslisten
fundet det nødvendigt at stille et ændringsforslag, der præciserer, at det
kun
er i forbindelse med virkelig alvorlig kriminalitet, der kan udveksles
oplysninger
mellem FE og PET.
Enhedslisten mener, at den nuværende terrordefinition er alt for
bred. Der er behov for en meget mere klar og præcis definition, men det
ligger
uden for rammerne af, hvad Enhedslisten kan stille forslag om i forbindelse
med
dette lovforslag.
Det er demokratisk set dybt bekymrende, at der kun vil blive
gennemført en begrænset kontrol med FE’s nye registre m.v. Ganske vist
skal det
såkaldte Wamberg-udvalg kontrollere FE – eller det er hensigten. Men det
er
altså i praksis ikke megen kontrol, udvalget reelt har mulighed for at
gennemføre.
Samlet set er dette lovforslag et tilbageskridt for demokratiet
og for retssikkerheden.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(EL):
Til § 1
1)
Nr. 5
affattes således:
»5.
I
§ 13
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3.
Ved
Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning rettet mod forhold i udlandet
kan
Forsvarets Efterretningstjeneste medtage oplysninger om danske statsborgere
og
personer bosat i Danmark og videregive disse til politiet uden den pågældende
persons samtykke, når oplysningerne vurderes at være relateret til terror
eller
spredning af masseødelæggelsesvåben.««
[Alene indhentning og videregivelse af oplysninger om terror og
masseødelæggelsesvåben]
2)
Nr. 6
udgår.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med den nuværende udformning af lovforslaget kan Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) indhente eller medtage oplysninger om danske
statsborgere og personer bosat her i landet uanset karakteren af disse
oplysninger. FE kan ligeledes videregive disse oplysninger uden den
pågældende
persons samtykke.
Det foreslåede ændringsforslag vil være en lille indskrænkning i
FE’s ellers meget vidtgående beføjelser til at videregive eller opbevare
oplysninger om danske statsborgere eller personer bosat her i landet.
Gitte Lillelund Bech (V)
nfmd.
Jens Hald Madsen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Karsten Nonbo (V)
Marion Pedersen (V)
Hans Kristian Skibby (DF)
Peter Skaarup (DF)
Allan Niebuhr (KF)
fmd.
Tom Behnke (KF)
Per Kaalund (S)
Mette Gjerskov (S)
Jeppe Kofod (S)
Bjarne Laustsen (S)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Morten Helveg Petersen (RV)
Holger K. Nielsen (SF)
Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 218
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Meddelelse om teknisk gennemgang af lovforslaget
5
Meddelelse om ekspertmøde om den parlamentariske kontrol
med efterretningstjenesterne
6
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 218
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om grænserne for, hvad FE kan overføre af
oplysninger til PET, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvilke oplysninger FE må videregive til PET, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om juridisk vurdering af ændringerne i § 13, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om udvidelsen af FE’s beføjelser i lovforslaget, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om begrænsninger af FE’s beføjelser, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om eksempler nævnt i lovforslagets bemærkninger, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvilke begrænsninger FE er underlagt, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om den nuværende samarbejdsprocedure mellem FE og
PET, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om FE kasserer vigtige oplysninger, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om en forudsætning for, at vigtige oplysninger ikke
kasseres, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om tilfældighedsfund, til forsvarsministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om, at FE
alene kan operere ved mistanke om terror eller spredning af
masseødelæggelsesvåben, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om ministeren kan støtte ændringsforslaget som
nævnt i spm. 12, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om FE kan oprette selvstændige registre over danske
statsborgere, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om FE kan videregive oplysninger til PET, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om PET kan anmode FE om at foretage undersøgelser
herhjemme, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
forsvarsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra Enhedslisten.
Spørgsmål nr. 1:
Kan ministeren oplyse, om der slet ingen grænser er for, hvad FE
kan overføre af oplysninger til PET, for så vidt angår oplysninger om
forbrydelser, og hvad FE kan modtage af oplysninger fra PET?
Svar:
Bestemmelsen i § 13, stk. 4, omfatter alle oplysninger. Det er
dog en betingelse for, at der kan ske videregivelse til Politiets
Efterretningstjeneste, at videregivelsen skal have betydning for varetagelse
af
tjenesternes opgaver. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål
nr.
2.
Spørgsmål nr. 2:
Kan ministeren oplyse mere præcist, hvilke oplysninger FE må
viderebringe til PET i forbindelse med såkaldte tilfældighedsfund?
Svar:
Det fremgår af punkt 4.2.6. i bemærkningerne til lovforslaget,
at bestemmelsen omfatter alle oplysninger. Det er ikke muligt at præcisere
dette yderligere, eftersom det afhænger af den konkrete oplysnings karakter.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er en betingelse for, at der
kan ske videregivelse af oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, at
videregivelsen har betydning for tjenesternes arbejde.
Den tværministerielle arbejdsgruppe anfører i sin rapport, at
videregivelse af oplysninger efter arbejdsgruppens opfattelse vanskeliggøres
af
den konkrete skønsmæssige vurdering, der i hvert enkelt tilfælde efter
forvaltningsloven skal foretages i forbindelse med videregivelse af
personoplysninger. Det anføres, at dette i særlig grad gør sig gældende i det
konkrete efterretningsmæssige og operative samarbejde, hvor personoplysninger
forekommer,
og hvor en hurtig og effektiv videregivelse i særlig grad har betydning.
Dette
skal ifølge rapporten sammenholdes med, at efterretningsarbejde ofte har
karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis
har det belastende indhold, som en videregivelse isoleret set vil kræve, men
hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan være helt
afgørende i sin betydning for det terrorforebyggende arbejde.
Med hensyn til gældende ret skal det bemærkes, at spørgsmålet om
videregivelse af oplysninger mellem efterretningstjenesterne er reguleret af
de
generelle bestemmelser i forvaltningsloven. Såfremt der er tale om
ikke-fortrolige oplysninger kan disse som udgangspunkt frit udveksles mellem
offentlige myndigheder. Udveksling af fortrolige oplysninger og oplysninger
om
enkeltpersoners rent private forhold kan udveksles under iagttagelse af visse
betingelser, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2 og stk. 3.
Efterretningstjenesterne kan således allerede i dag udveksle alle typer af
oplysninger, når betingelserne i forvaltningsloven er opfyldt.
I forhold til gældende ret vedrørende udveksling af oplysninger
mellem efterretningstjenesterne er det væsentligt at fremhæve, at
bestemmelsen
i lovforslagets § 13, stk. 4, bygger på, at spørgsmålet om, hvorvidt det er
berettiget at videregive og indhente oplysninger i de tilfælde, der er
omfattet
af bestemmelsen, skal bedømmes efter § 13, stk. 4, og ikke efter andre regler
om videregivelse, navnlig forvaltningsloven.
Det skal samtidig understreges, at lovgivningen allerede i dag
indeholder en række særlige regler om videregivelse af oplysninger mellem
forvaltningsmyndigheder. Disse regler kan ses som udtryk for, at der i de
pågældende sammenhænge har foreligget væsentlige grunde til at fravige de
almindelige
forvaltningsretlige regler. Af betydning for Forsvarets Efterretningstjeneste
kan bl.a. peges på udlændingelovens § 45a.
Spørgsmål nr. 10:
Ministeren bedes redegøre for, om vedtagelse af lovforslaget er
en forudsætning for, at vigtige oplysninger ikke kasseres?
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den nærmere
konkrete vurdering, som efter de nævnte almindelige regler i
forvaltningsloven
vil skulle foretages ved udveksling af fortrolige oplysninger mellem
politiets
og forsvarets efterretningstjenester i almindelighed vil føre til, at de
pågældende
oplysninger lovligt kan videregives.
Dette hænger navnlig sammen med karakteren af de opgaver, som
Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste
varetager.
Det fremgår af forsvarslovens § 13, stk. 2, at Forsvarets
Efterretningstjeneste
har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle informationer i udlandet af
betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder mv. i udlandet.
Politiets Efter retningstjeneste har til opgave at overvåge, forebygge og
modvirke foretagender og handlinger, som må antages at rumme en fare for
rigets
selvstændighed og sikkerhed samt den lovlige samfundsorden.
Der er for begge tjenesters vedkommende tale om varetagelse af
opgaver af helt central sikkerhedsmæssig betydning, og der vil derfor i
almindelighed være afgørende offentlige interesser, som taler for
videregivelse
af oplysninger, der har betydning for tjenesternes varetagelse af disse
opgaver.
Den tværministerielle arbejdsgruppe anfører i sin rapport, at en
række forhold taler for, at efterretningstjenesterne – uden at der i
hvert
enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering i forhold til den
enkelte oplysning – bør have adgang til at udveksle oplysninger.
Arbejdsgruppen
har i den forbindelse bl.a. peget på de usikkerhedsmomenter og det
tidsforbrug,
som de gældende regler er forbundet med for efterretningstjenesterne.
Bestemmelsen har således til formål at tilvejebringe et andet og
mere hensigtsmæssigt retsgrundlag for et tæt og løbende samarbejde mellem de
to
tjenester.
Om behovet for bestemmelsen i § 13, stk. 4, kan også peges på,
at det i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om
terrorbekæmpelse,
anføres, at det vil være en forudsætning for etablering af det fælles center
for antiterroranalyse, som der lægges op til i regeringens handlingsplan for
terrorbekæmpelse, at der sikres et andet og bedre lovgrundlag for udveksling
af
oplysninger mellem tjenesterne.
Spørgsmål nr. 14:
Indebærer forslagets § 13 stk., 3, at FE fremover kan oprette
eller have selvstændige registre over danske statsborgere eller personer
bosat
her i landet?
Svar:
Det kan være tilfældet såfremt sådanne personer har forbindelse
til forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for
danske
enheder m.v. i udlandet.
Forsvarets Efterretningstjeneste sikkerhedsgodkender bl.a.
ansatte i forsvaret og i Forsvarsministeriet. Som en konsekvens heraf er
Forsvarets
Efterretningstjeneste også i dag i besiddelse af oplysninger om danske
statsborgere. Denne registrering er underlagt Wamberg-udvalgets kontrol.
Det er ligeledes hensigten, at Forsvarets Efterretningstjenestes
beføjelser i henhold til den nye § 13, stk. 3, skal underkastes
Wamberg-udvalgets kontrol.
Spørgsmål nr. 15:
Indebærer forslagets § 13 stk., 4, at FE, efter anmodning fra
PET kan videregive oplysninger til PET om eksempelvis familie til udlændinge
bosat her i landet?
Svar:
Det vil alene kunne ske, såfremt sådanne oplysninger skal
fremskaffes i udlandet og har betydning for Politiets Efterretningstjenestes
arbejde. Det skal understreges, at såfremt Politiets Efterretningstjeneste
efterforsker en konkret sag, sker dette i henhold til de gældende
retningslinjer herfor, herunder retsplejelovens bestemmelser.
Spørgsmål nr. 16:
Indebærer forslaget, at PET kan anmode FE om at foretage en
undersøgelse herhjemme eller i udlandet, der kan have betydning for
PET’s
arbejde?
Svar:
Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsvirksomhed er
alene rettet mod forhold i udlandet. Forslaget ændrer ikke ved
efterretningstjenestens mulighed for at bistå Politiets Efterretningstjeneste
ved undersøgelser herhjemme, som foregår på Politiets Efterretningstjenestes
ansvar og i henhold til retsplejelovens bestemmelser.
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde (Ændringer som følge af indførelsen af Forsvarets Dag og ændret ressortansvar) Retsinformation · 2. december 2005
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006) - L 218 Retsinformation · 31. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.) Retsinformation · 5. april 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet (Ændret formål og ejerskab til området m.v.) Retsinformation · 30. august 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006