Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (29. oktober 2004) - L 68, L 69 og L 70

2004/1 SF. L 68, L 69 og L 70Skriftlig fremsættelse af lovforslagForsvarsministeriet29. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (29. oktober 2004)

Forsvarsministeren

(Søren Gade):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til militær

straffelov og ændring af lov om forsvarets personel.

(Lovforslag nr. L 68).

Forslag til militær

retsplejelov.

(Lovforslag nr. L 69).

Forslag til militær

disciplinarlov.

(Lovforslag nr. L 70).

Formålet med lovforslagene er at afløse den nuværende

militære straffe- og retsplejelov fra 1973. Lovforslagene bygger på

betænkning

nr. 1435/2004 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov.

Lovforslagene indebærer en gennemgribende revision af det militære straffe-

og

disciplinarsystem.

I sommeren 1999 nedsatte den daværende forsvarsminister,

Hans Hækkerup, udvalget til revision af den militære straffe- og

retsplejelovgivning. Udvalget fik til opgave at underkaste denne lovgivning

samt de dertil knyttede administrative bestemmelser en vurdering med henblik

på

en mulig revision. I den forbindelse har udvalget skulle vurdere behovet for

en

særlig straffe- og retsplejelovgivning, herunder de eksisterende regler om

disciplinarmidler. Udvalget har været bredt sammensat og blandt andet

omfattet

Læs alt

såvel en række eksperter i straffe- og retsplejeforhold og folkeret som

repræsentanter for værnepligtige og personelorganisationer.

I januar 2004 afgav udvalget ovennævnte betænkning nr.

1435/2004.

Regeringen lægger stor vægt på, at udvalget har vurderet, at

der fortsat er behov for en særlig militær straffe- og retsplejelov for

pligtforsømmelser begået i fredstid af såvel militært ansatte som værnepligt

personel.

Der er endvidere tale om en ikke ubetydelig

afkriminalisering i forhold til gældende bestemmelser, idet strafansvaret

foreslås begrænset til de mere grove forhold og forhold, der skyldes grov

uagtsomhed.

Lovforslagene bygger i alt væsentligt på udvalgets

lovforslag og indebærer efter regeringens opfattelse en tiltrængt revision af

den militære straffe- og retsplejelovgivning.

Forslaget til militær straffelov indeholder dels

bestemmelser, som supplerer eller fraviger reglerne i straffelovens

almindelige

del, dels bestemmelser om strafansvar for pligtforsømmelser under tjeneste i

forsvaret i fredstid og under væbnet konflikt samt forbrydelser mod det

militære forsvar.

Forslaget til militær retsplejelov indeholder bestemmelser

for militære straffesager, som supplerer eller fraviger reglerne i

retsplejeloven om behandlingen af straffesager.

Forslaget til militær disciplinarlov afløser de nuværende

regler i militær retsplejelov kapitel 15 om disciplinarmidler og indeholder

bestemmelser om formål og anvendelsesområde, hvornår der kan pålægges

disciplinaransvar, hvilke disciplinarmidler, der kan anvendes, samt regler

for

behandlingen af disciplinarsager. I øvrigt vil forvaltningslovens regler være

gældende for behandlingen af disciplinarsager.

Forslagene indeholder følgende hovedelementer:

Der skal fortsat

gælde bestemmelser, der beskriver centrale militære pligter og

tilsidesættelse

af disse pligter skal kunne sanktioneres, herunder med straf, også under

fredsforhold i Danmark.

Der sker en klar

adskillelse af strafansvar og disciplinaransvar, hvilket blandt andet kommer

til udtryk gennem forslaget til en selvstændig militær disciplinarlov.

Samtidig

foreslås en begrænsning af strafansvaret i militær straffelov, således at

dette

kun omfatter overtrædelser begået forsætligt eller groft uagtsomt og som

udgangspunkt vil kun grovere overtrædelser være strafbare. Mindre alvorlige

overtrædelser behandles som disciplinarsager, herunder overtrædelser som er

begået ved simpelt uagtsomhed. Der sker herved en ikke ubetydelig

afkriminalisering i forhold til gældende ret.

En række

pligtforsømmelser, som efter gældende ret henføres under den generelle

bestemmelse om pligtforsømmelse i militær straffelov § 15, udskilles fra

bestemmelsens anvendelsesområde og optages i stedet i selvstændige

strafbestemmelser. Det omfatter eksempelvis en bestemmelse, der

kriminaliserer

den overordnedes undladelse af at gribe ind over for underordnedes

pligtstridige adfærd over for deres underordnede (undertiden betegnet

”myndigheds ikke-brug”),

forbud mod at

besidde eller indtage euforiserende stoffer i tjenesten og på militært område

samt en bestemmelse, som selvstændigt kriminaliserer særligt krænkende

handlinger blandt sideordnet personel, herunder visse former for

optagelsesritualer. Endvidere foreslås forsvarsministeren bemyndiget til at

fastsætte strafsanktionerede, bestemte

promillegrænser

på særlige områder for tjeneste i forsvaret, navnlig når sikkerhedsmæssige

forhold kan begrunde det. I forbindelse hermed er i militær retsplejelov

foreslået optaget en bestemmelse, der giver mulighed for at kræve

udåndingsprøve af militært personel og til under visse betingelser at kunne

udtage blodprøve.

De øvrige

strafbestemmelser om pligtforsømmelser, herunder den generelt gældende

bestemmelse om pligtforsømmelse opretholdes, idet gerningsbeskrivelsen i

flere

bestemmelser dog justeres eller tydeliggøres.

Begrebet krig og

krigstid ændres til

”væbnet konflikt”.

De gældende bestemmelser i militær straffelov, der vedrører krigstid/væbnet

konflikt, opretholdes i al væsentlighed med visse mindre ændringer.

I forbindelse med

udsendelse af danske styrker uden for rigets grænser gives der

forsvarsministeren hjemmel til at kunne bemyndige chefen for den udsendte

styrke til under truende udsigt til væbnet konflikt at meddele, at reglerne

for

væbnet konflikt finder anvendelse.

Hvad angår

strafferammer, forhøjes disse for flere af bestemmelserne om forbrydelser mod

det militære forsvar under væbnet konflikt, dels som følge af disse

forbrydelsers meget alvorlige karakter, dels under hensyn til de gældende

strafferammer i parallelle bestemmelser i straffelovens kapitel 12.

I relation til

militær retsplejelov er der ikke fundet grundlag for at bevare de gældende

regler om militære chefers adgang til at pålægge straf, hvorfor disse regler

ophæves.

Der skabes herved

yderligere parallelitet med det civile sanktionssystem, idet straffesager i

fremtiden kun kan afgøres af den militære anklagemyndighed, hvorimod

behandlingen af disciplinarsager henlægges til de militære chefer.

Behandlingen

af disciplinarsager vil som udgangspunkt skulle foregå efter

forvaltningsloven.

Dog er der i

forslaget til militær disciplinarlov visse særlige sagsbehandlingsregler, som

har til formål at sikre den fornødne hurtighed i sagsbehandlingen.

Den gældende

bestemmelse i militær retsplejelov § 14 om adgangen til at foretage

ransagning

i militære straffesager

(”kollektiv

ransagning”),

opretholdes.

Denne form for

ransagning suppleres med hjemmel til at kunne gennemføre

adgangskontrol

til og fra militært område.

Adgangen til

varetægtsfængsling i militære straffesager af disciplinære grunde i den

gældende retsplejelov § 18 opretholdes ligeledes med enkelte skærpende

betingelser.

Nogle af de gældende

særregler i militær retsplejelov, navnlig vedrørende efterforskning af

militære

straffesager og om sagernes behandling, ophæves. Dette skyldes dels at hele

påtalekompetencen i disse sager henlægges til den militære anklagemyndighed,

dels de nye regler om behandlingen af disciplinarsager i disciplinarloven.

Endelig er en række særregler ikke medtaget, da der ikke længere kan påvises

tilstrækkelig begrundelse for at opretholde dem. Det gælder f.eks.

særbestemmelser om domsmænds medvirken i sager om overtrædelse af militær

straffelov, om forsvarerbeskikkelse og om adgangen til at nedsætte

forhørsretter.

De gældende

disciplinarmidler belæring og tilrettevisning erstattes af ét

disciplinarmiddel

kaldet tilrettevisning. Straffen irettesættelse, som er den eneste

tilbageværende militære strafart, ophæves. Tilbageholdelse på tjenestestedet,

som kan anvendes som disciplinarmiddel i indtil 14 dage, og overflytning til

anden tjeneste, ophæves ligeledes. Lovforslaget indeholder samtidig adgang

til

at anvende disciplinarbøder i de disciplinære sager.

Adgangen efter de

gældende regler til at indbringe en disciplinarafgørelse for et

disciplinarnævn

opretholdes. Forslaget til militær disciplinarlov indebærer endvidere, at

nævnets afgørelse – i modsætning til, hvad der gælder i dag – kan

indbringes

for domstolene til prøvelse efter grundlovens § 63.

Personellovens § 14

ophæves, således at en militær straffesag ikke vil være til hinder for at

anvende tjenestemandslovens disciplinarregler, herunder degradation. Der

optages imidlertid en regel stort set svarende til nævnte § 14 i den militære

disciplinarlov, således at tjenestemandslovens regler på dette område ikke

kan

finde anvendelse, hvis sagen kan behandles efter den militære disciplinarlov.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje

Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter