Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.)

2005/1 LSF 100Lovforslag som fremsatForsvarsministeriet9. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. december 2005 af

forsvarsministeren (Søren Gade)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om hjemmeværnet

(Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til

distriktsudvalg m.v.)

§ 1

I lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af

12. februar 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »flyvevåbnet«:

», herunder opgaver, der støtter myndigheder i disses opgavevaretagelse«.

2.

I

§ 1

indsættes som

stk. 3:

»

Stk. 3.

Hjemmeværnets frivillige, jf. § 7, er opdelt i en aktiv styrke og i en

reserve.«

3.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »hærhjemmeværnet,«:

»herunder virksomhedshjemmeværnet,«.

Læs alt

4.

I

§ 2, stk. 4,

indsættes efter »Hjemmeværnsledelsen«:

», Marinehjemmeværnsinspektoratet, Flyverhjemmeværnsinspektoratet«.

5.

I

§ 4, stk. 2,

ændres »hjemmeværnskonsulenter«

til: »informationschefer«.

6.

I

§ 7, stk. 1, nr. 3,

indsættes

efter »stk. 2,«: »og som«.

7.

§ 7,

stk. 1, nr. 4

, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4.

8.

I

7, stk. 2,

indsættes efter »i

landet,«: »kan«.

9.

§ 9, stk. 2-3,

affattes

således:

»

Stk. 2.

Distriktsudvalgene

består af en formand og fire til ti medlemmer, der udpeges for fire år ad

gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige

medlemmer efter indstilling fra hver af landets kommunalbestyrelser.

Stk. 3.

Der

indstilles et medlem pr. kommune til distriktsudvalget,

dog således at der indstilles mindst 4 medlemmer pr.

distriktsudvalg. Flere medlemmer fra samme kommune kan indstilles, såfremt

kommunen

har et befolkningsgrundlag på mere end 100.000 indbyggere.

10.

I

§ 9

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4.

Distriktsområder,

med en kommunesammensætning, der medfører indstilling af mere end 10

medlemmer,

skal opdeles i flere distriktsudvalg.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

11.

§ 11

affattes således:

»

§ 11

.

Frivillige i hjemmeværnet skal

gennemføre en uddannelse i hjemmeværnet på 250 – 300 timer inden for de

første

tre år, herunder en grunduddannelse på 100 timer som forudsætning for at få

udleveret våben. Personer, der har gennemført værnepligtsuddannelse i det

militære forsvar, skal ikke gennemføre den i 1. pkt. anførte uddannelse.

Stk. 2.

For at

forblive medlem af den aktive styrke, skal frivillige i hjemmeværnet, der har

gennemført uddannelsen som nævnt i stk. 1, forrette mindst 24 timers

funktionsrelateret tjeneste årligt.

Stk. 3.

Frivillige

i hjemmeværnets aktive styrke, som har

fået udleveret våben, skal bestå en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening

samt

en kontrolskydning.«

Stk. 4.

Uddannelse

og tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, skal kontrolleres årligt.«

Stk. 5.

Hjemmeværnet kan indgå aftale med frivillige i hjemmeværnet om løsning af

særlige opgaver med udvidede krav til uddannelse og tjeneste.

Stk. 6.

Afgørelse

om, hvorvidt den enkelte frivillige opfylder kravet om uddannelse eller

tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, kan træffes af den nærmeste foresatte

chef, hvis afgørelse kan påklages til dennes nærmeste foresatte chef.

Afgørelser vedrørende stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden

administrative myndighed.

12.

§ 12, stk. 1, nr. 5

, affattes

således:

»5)

opbevare og

vedligeholde personlig udrustning, herunder våben og mundering, i

overensstemmelse

med de forskrifter, der er fastsat herfor,«.

13.

I

§ 12, stk. 2,

udgår »og ammunition«.

14.

I

§ 13, stk. 1,

affattes

således:

»Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig eller andre

ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov, militær

retsplejelov og militær disciplinarlov«.

§ 2

Stk.1.

Loven

træder i kraft den 1. april 2006.

Stk. 2.

§ 9,

stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, træder i

kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget er bl.a. en konsekvens af regeringens aftale

af 10. juni 2004 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale

Venstre

og Kristendemokraterne om forsvarets ordning 2005 – 2009 (herefter

forsvarsforliget)

og det implementeringsgrundlag, der efterfølgende har været udmøntningen af

forsvarsforliget. Ved opfølgningen af forsvarsforliget har drøftelser mellem

Forsvarsministeriet,

Hjemmeværnskommandoen og Forsvarskommandoen været inddraget i overvejelserne.

Som det fremgår af forsvarsforliget omfatter totalforsvaret

udnyttelse af alle ressourcer for at opretholde et organiseret og

funktionsdueligt

samfund, beskytte befolkningen samt samfundets værdier. Som led i ønsket om

at

styrke totalforsvaret samles løsningen af en række af det statslige

redningsberedskabs

og forsvarets opgaver i en struktur, der sikrer synergieffekt og forenkling.

Tilsvarende

gælder for hjemmeværnet, der under bevarelse af dets identitet integreres i

forsvarets operative og støttende strukturer.

Nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret og det territoriale

forsvar giver mulighed for, at hjemmeværnet kan fokusere sin indsats på

totalforsvaret. Hjemmeværnets opgaver fokuseres på at yde assistance til de

øvrige aktører i totalforsvaret og bidrage til beskyttelsen af det danske

samfund,

såvel i fredstid som under krig, og hjemmeværnet støtter således med hjælp i

tilfælde af særlige hændelser, ulykker og katastrofer, herunder som følge af

terror. Indsættelse vil ske koordineret med politiets, forsvarets og

redningsberedskabets enheder.

Hjemmeværnets overordnede struktur opdeles i en aktiv styrke

og en reserve. De aktive medlemmer indgår alt efter aktivitetsniveau i

hjemmeværnets indsatsstyrke, marinehjemmeværnets sejlende besætninger samt i

øvrige enheder i hjemmeværnet. Særligt for så vidt angår den hidtidige

såkaldte

»3000-mandsstyrke« gælder, at de nuværende opgaver omdefineres således, at

hjemmeværnet opstiller en tilsvarende indsatsstyrke fordelt på de fem

lokalforsvarsregioner, der fremover benævnes totalforsvarsregioner samt

marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet. Dette personel uddannes, således at

deres uddannelse modsvarer den totalforsvarsuddannelse, som værnepligtige i

det

militære forsvar modtager.

Reserven består af hjemmeværnets øvrige medlemmer, der alle

som minimum har gennemført den lovpligtige uddannelse, men som ikke længere

opfylder det øvrige krav om funktionsrelateret tjeneste. Reserven har ikke

våben og funktionsudrustning udleveret. Hjemmeværnets reserve kan indsættes i

opgaver umiddelbart, og kan anvendes som supplement til og afløsning for

allerede indsat personel, og bidrager således til hjemmeværnets udholdenhed.

Lovforslaget indebærer primært ændringer, der omhandler hjemmeværnets

opgaver, hjemmeværnets fokus på totalforsvaret, udpegelse af medlemmer til

distriktsudvalg, uddannelse og opbevaring af ammunition.

Der er endvidere foretaget mindre ændringer som en generel

revision af hjemmeværnsloven.

2. Lovforslagets udformning

2.1. Gældende ret

Som frivillige i hjemmeværnet optages mænd og kvinder, som

er fyldt 18 år, og som har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den

hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger optagelse. Ifølge lovens

hjemegnsprincip

tilrettelægges hjemmeværnets virksomhed således, at de frivilliges opgaver i

muligt omfang udføres i nærheden af den enkeltes hjemegn.

Efter gældende ret består hjemmeværnets distriktsudvalg af

en formand og 4 til 8 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden

udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter

indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). Det er sædvanlig praksis, at

KL

udpeger kommunale repræsentanter til centrale/nationale organer, mens mere

lokale udpegelser forestås af de implicerede kommuner selv.

Efter gældende ret skal frivillige i hjemmeværnet gennemgå

uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i 50 timer om året i

andet og tredje år, medmindre de har gennemgået den første samlede tjeneste

som

værnepligtige efter lov om forsvarets personel eller tilsvarende uddannelse i

forsvaret. Rigsrevisionen udgav i februar 2004 en beretning om hjemmeværnet

(Beretning 7/03 af 18. februar 2004). Beretningen omhandler hjemmeværnets

uddannelsesvirksomhed og udgifterne hertil. I anledning af Rigsrevisionens

beretning

ændrede Hjemmeværnskommandoen allerede fra januar 2004 kravene til indholdet

af

den pligtige tjeneste for at få våben udleveret. Rigsrevisionens bemærkninger

er derudover indgået i drøftelserne om hjemmeværnets fremtidige struktur i

forbindelse med forsvarsforliget.

I relation til opbevaring af ammunition fremgår det af den

nuværende lovs § 11, stk. 2, at frivillige i hjemmeværnets aktive

styrke kan få udleveret våben og ammunition m.v., såfremt særlige betingelser

er opfyldt.

2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at kravet om at anvende bopæl eller fast

arbejdssted som kriterium for, hvilken enhed et medlem kan søge optagelse i

hjemmeværnet i, ophæves.

Hjemmeværnets

fokusering på totalforsvaret, herunder rekruttering til specialiserede

enheder,

fremmes ved at ophæve det pågældende krav.

Ophævelsen vurderes ikke til

at være i modstrid med hjemegnsprincippet i den gældende lovs § 1,

stk. 2, hvoraf det fremgår, at hjemmeværnets virksomhed tilrettelægges

således, at de frivilliges opgaver i muligt omfang udføres i nærheden af den

enkeltes hjemegn. Hjemegnsprincippet vil fortsat være styrende for

tildelingen

af opgaver til den enkelte frivillige i hjemmeværnet. Der henvises til

lovforslagets

§ 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

I forbindelse med udpegelse af kommunale repræsentanter til

hjemmeværnets distriktsudvalg har den kommende kommunalreform, der træder i

kraft den 1. januar 2007, primært to konsekvenser. Der er dels tale om, at

den

nuværende distriktsinddeling i en række tilfælde ikke vil være sammenfaldende

med den nye kommuneinddeling, dels vil udpegelse af kommunale repræsentanter

ikke længere ske igennem kommuneforeningerne, idet disse nedlægges pr. 31.

december 2005. Det bemærkes, at som led i kommunalreformen ændres KL´s

(Kommunernes Landsforening) regionale organisering således, at de nuværende

13

kommuneforeninger erstattes af 5 kommunekontaktråd fra januar 2006. Disse råd

vil alene skulle foretage udpegelser af fælleskommunale repræsentanter til

organer, der dækker hele regionen, mens mere lokalt bestemte udpegelser

foretages af kommunalbestyrelserne i det pågældende område. En udpegelse af

kommunale medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg vil ligge uden for den

opgaveportefølje, som kommunekontaktrådene er tiltænkt i KL´s organisation.

På

den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at der laves en ny

distriktsinddeling,

som bliver tilpasset den nye kommunestruktur. Endvidere vurderes det

formålstjenligt,

at det fremover bliver kommunerne i det enkelte distriktsudvalgs område, der

indstiller

de kommunale medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

For så vidt angår uddannelse har Rigsrevisionens beretning

om hjemmeværnet og forslagsforliget særligt indebåret ændringer vedrørende to

forhold. For det første vedrørende hjemmeværnslovens krav til uddannelsestid

inden for de tre første år, herunder dokumentation herfor. For det andet

hjemmeværnslovens krav til 24 timers funktionsrelateret tjeneste årligt for

udlevering af våben til opbevaring i

hjemmet

for personel i den aktive

styrke, herunder dokumentation herfor. Lovforslaget afspejler disse ændringer

i

uddannelses- og tjenesteforløbet. De foreslåede ændringer indebærer dels en

skærpelse af kravene til uddannelse og tjeneste for de frivillige aktive

medlemmer

i hjemmeværnet, dels en

yderligere skærpelse i form af en betingelse om, at frivillige

i den aktive styrke, som har fået udleveret

våben skal bestå en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening samt en

kontrolskydning. Indførelsen af en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening

samt

en kontrolskydning er en forbedring af uddannelsesniveauet og en

kvalitetssikring af de frivilliges skydefærdigheder. De samlede krav for at

få

udleveret våben til opbevaring på bopælen er dermed, at frivillige i den

aktive

styrke har gennemgået den lovpligtige uddannelse på 100 timer indeholdende

blandt andet skydeuddannelse. Herudover gennemføres og bestås årligt en

færdighedsprøve i våbenbetjening samt en kontrolskydning. Endelig er det en

forudsætning, at bopælen godkendes til opbevaring af den nærmeste foresatte.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

I begyndelsen af 2002 blev de administrative procedurer for

opbevaring af bl.a. ammunition ændret. Siden dette tidspunkt har det været

fast

praksis, at hjemmeværnets medlemmer ikke må opbevare ammunition på bopælen.

Denne administrative beslutning blev truffet af den daværende

forsvarsminister

efter høring af hjemmeværnsdistrikterne. Oprindeligt har baggrunden for at få

beredskabsammunition udleveret været den militære trussel, der eksisterede

ved

hjemmeværnets oprettelse i 1949. Der er imidlertid ikke længere nogen

beredskabsmæssig grund til at få ammunition udleveret til opbevaring på

privat

bopæl. Den ændrede procedure er en forbedring af sikkerheden ved omgang med

hjemmeværnets våben, og beslutningen vurderes ikke at have svækket

hjemmeværnets effektivitet, beredskab eller daglige uddannelse. Den

begrænsede

adgang til ammunition mindsker endvidere risikoen for misbrug af

hjemmeværnsvåben. Beredskabsmæssige hensyn taget i betragtning, er det

fortsat

væsentligt, at ammunition er inden for kort afstand, såfremt brugen heraf

måtte

blive nødvendig. På baggrund heraf er ammunition nu placeret ved

underafdelinger og distrikter. Set i lyset af ovenstående betragtninger

foreslås ammunition fjernet fra den nuværende lovs § 11, stk. 2.

Der

henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser mv.

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser for staten.

4. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og

miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative

konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre

erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser

eller administrative konsekvenser for borgerne.

5. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder mv.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Statsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Miljøministeriet,

Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Hærens

Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Statsansattes Kartel (StK), StK

Forsvar,

Tjenstemænds og overenskomstansattes kartel (TOK), Værnepligtsrådet,

Reserveofficersforeningen

i Danmark, Foreningen for Personel af Reserven i Danmark,

Statstjenestemændenes

centraladministration II (CO II), Forsvarets civil-etat (FCE), Dansk

Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centraladministration (AC),

Ledernes Hovedorganisation, Amtsrådsforening i Danmark og KL (Kommunernes

Landsforening).

8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for Staten

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for Staten

Ingen af betydning

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I henhold til gældende § 1 deltager hjemmeværnet som

en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren,

søværnet og flyvevåbnet. Det fremgår af § 7 i lov om forsvarets formål,

opgaver og organisation (lov nr. 122 af 27. februar 2001), at forsvaret efter

forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med vedkommende

minister

skal kunne løse andre opgaver. Forsvarets andre opgaver falder inden for et

bredt spektrum, og har det til fælles, at opgaverne løses i fredstid, og at

løsningen enten er en hensigtsmæssig følge af den virksomhed, som forsvaret i

øvrigt

udfører, eller er et udtryk for, at samfundets civile ressourcer på det

pågældende område ikke er tilstrækkelige eller ikke er så egnede som

forsvarets

ressourcer. Der er tale om varetagelse af eller deltagelse i offentlige

tjenester og om forskellige former for permanent eller lejlighedsvis

opgaveløsning.

Lovforslaget indebærer ingen ændring af gældende ret, men er en

tydeliggørelse

af, at forsvaret, herunder hjemmeværnet, udover at støtte hæren, søværnet og

flyvevåbnet direkte ved f.eks. bevogtning af militære installationer,

ligeledes

kan støtte myndigheder i disses opgavevaretagelse. Eksempelvis løser

hjemmeværnet efter anmodning lokale, regionale eller landsdækkende opgaver i

form af bistand til politiet, Skat, redningsberedskabet, sygehusvæsenet m.fl.

De

nævnte opgaver kan tillige løses under anvendelse af mødepligt under krig,

ekstraordinære forhold eller ved katastrofealarm i fredstid. Endvidere kan

enkeltpersoner fra hjemmeværnet deltage i forsvarets internationale

operationer.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af forsvarsforliget og en del af

ønsket om at fokusere de opstillede operative kapaciteter på løsningen af

totalforsvarsopgaver.

Hjemmeværnets

medlemmer opdeles i en aktiv styrke, hvortil der stilles særlige krav, og en

passiv styrke, der benævnes hjemmeværnets reserve. Nye medlemmer optages og

placeres i en funktion i hjemmeværnets aktive styrke og kan tidligst

overføres

til hjemmeværnets reserve efter gennemført lovpligtig uddannelse. Det

forventes, at ca. 23.000 frivillige medlemmer vil indgå i den aktive styrke

og

ca. 31.000 medlemmer vil indgå i hjemmeværnets reserve pr. 1. januar 2006.

Opdelingen

af hjemmeværnet i en aktiv styrke og i en reserve betyder bl.a., at der

stilles

skærpede krav til indholdet af den årlige tjeneste på minimum 24 timer.

Den aktive styrke består af medlemmer

med et tilstrækkeligt uddannelsesniveau, der årligt kontrolleres. I

forlængelse

heraf vil hjemmeværnets indsats og ressourcer fokuseres mod den aktive

styrke.

Vedrørende tjeneste og uddannelse henvises der til bemærkningerne til

lovforslagets

§ 1, nr. 11.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 2, stk. 1 henføres

hjemmeværnets myndigheder og enheder til hjemmeværnsgrenene efter de

operative

opgaver. Virksomhedshjemmeværnet indgår som en del af hærhjemmeværnet.

Ændringen

er en tydeliggørelse heraf.

Til nr. 4

Ændringen er en præcisering af, at Marinehjemmeværnsinspektoratet

og Flyverhjemmeværnsinspektoratet er en del af Hjemmeværnskommandoen.

Til nr. 5

Til at udøve informationsvirksomheden har den kommitterede

for hjemmeværnet en informationsorganisation med et antal informationschefer

til rådighed. Den decentrale informationsorganisation består af et antal

informationssektioner. Informationssektionerne har direkte reference til den

kommitterede

for hjemmeværnet og er i dagligdagen forankret ved totalforsvarsregionerne.

Den

centrale presse- og kommunikationsdivision har reference til den kommitterede

for hjemmeværnet, og er i dagligdagen forankret i Hjemmeværnsstaben. I

presse-

og kommunikationsdivisionen indgår informationschefer for marinehjemmeværnet,

flyverhjemmeværnet og virksomhedshjemmeværnet. Den foreslåede ændring er

alene

begrundet i, at betegnelsen »hjemmeværnskonsulent« ikke længere benyttes, men

at man i stedet anvender betegnelsen »informationschef«.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvensrettelse, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Efter gældende § 7, stk. 1, nr. 4, er det blandt

andet en betingelse for optagelse som frivillig i hjemmeværnet, at den

pågældende har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den hjemmeværnsenheds

område, i hvilken de søger optagelse. Den gældende § 7, stk. 1, nr.

4, begrænser dermed, ved hvilken enhed den enkelte kan søge optagelse i. Ved

en

ophævelse af den gældende § 7, stk. 1, nr. 4,

opnås en større fleksibilitet i relation til, hvorledes hjemmeværnet ved

indsættelse kan anvendes bedst muligt. En kapacitetsbaseret tilgang til

opstilling af enheder, herunder særligt specialiserede enheder, fremmes ved

at

ophæve kravet om at anvende bopæl eller arbejdssted som kriterium for hvilken

enhed et medlem kan søge optagelse i. Hjemegnsprincippet i gældende § 1,

stk. 2, bibeholdes, og det er fortsat meningen, at princippet i muligt

omfang skal gælde ved tildelingen af opgaver.

Til nr. 8

I hjemmeværnsloven § 7, stk. 1, fremgår det, at

som frivillige i hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, som er fyldt 18

år,

og som derudover opfylder betingelserne opregnet i stk. 1. Formålet med

at

ændre formuleringen af § 7, stk. 2, er, at der også i denne

bestemmelse står »kan optages« i stedet for blot »optages«. Herved opnås

konsekvens, og det bliver tydeliggjort, at der er tale om en mulighed for at

optage i modsætning til, at der er pligt til at optage den pågældende person.

Til nr. 9

Som led i kommunalreformen ændres KL´s (Kommunernes

Landsforening) regionale organisering således, at de nuværende 13

kommuneforeninger

erstattes af 5 kommunekontaktråd fra januar 2006. En udpegelse af kommunale

medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg vil ligge uden for den

opgaveportefølje, som kommunekontaktrådene er tiltænkt i KL´s organisation.

På

den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at der laves en ny

distriktsinddeling,

som bliver tilpasset den nye kommunestruktur. Endvidere vurderes det

formålstjenligt,

at det fremover bliver kommunerne i det enkelte distriktsudvalgs område, der

indstiller de kommunale medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg. Efter

gældende ret udpeges medlemmer af distriktsudvalgene efter indstilling fra

KL.

I dag er det dog sædvanlig praksis, at KL udpeger kommunale repræsentanter

til

centrale/nationale organer, mens mere lokale udpegelser forestås af de

implicerede kommuner selv. Set i lyset heraf foreslås loven ændret således,

at

det fremover er kommunalbestyrelserne, der indstiller medlemmer til

hjemmeværnets distriktsudvalg.

For så vidt angår distriktsudvalgenes sammensætning

foreslås bestemmelsen ændret således, at udvalgene som udgangspunkt fremover

består af en formand og fire til ti medlemmer.

Som hovedregel indstilles ét medlem pr. kommune, idet

distriktsudvalget jævnligt har brug for at indhente oplysninger fra

ansøgerens

hjemkommune om ansøgerens sociale forhold. Som minimum skal der dog mindst

være

fire medlemmer – udover formanden – i et udvalg. Dette er med til

at sikre

tilstrækkelig nuanceret behandling og bedømmelse af ansøgerne. I de tilfælde,

hvor distriktsudvalget omfatter under fire kommuner skal der således

indstilles

flere medlemmer fra samme kommune.

Imidlertid

kan der også indstilles flere medlemmer fra en kommune, når kommunen har et

befolkningsgrundlag på mere end 100.000 indbyggere.

Erfaringen viser, at der

er proportionalitet mellem befolkningsgrundlaget og antallet af ansøgninger

om

optagelse som frivillig i hjemmeværnet. Således findes det hensigtsmæssigt,

at

antallet af distriktsudvalgsmedlemmer kan fastsættes i forhold til

befolkningsgrundlaget, da flere indkomne ansøgninger skal behandles. Derved

sikres, at distriktsudvalgenes kvalitative behandling og sagsbehandlingstiden

for ansøgere til hjemmeværnet ikke forringes i områder med et stort

befolkningsgrundlag.

Til nr. 10

For så vidt angår muligheden for

at opdele et distriktsområde i flere distriktsudvalg kan det bemærkes,

at forslaget skal ses i sammenhæng med indførelse af et maksimum på ti

medlemmer – udover formanden – i et distriktsudvalg. Det vurderes,

at man

sikrer større beslutningsdygtighed ved at begrænse antallet af medlemmer.

Det foreslås, at reglen i nuværende stk. 3 ikke

videreføres. For så vidt angår muligheden for at kunne inddele et

distriktsområde i underområder, tilgodeses denne mulighed i den foreslåede

§ 9,

stk. 4 i form af muligheden for at kunne opdele et distriktsområde i

flere

distriktsudvalg. For så vidt angår andet punktum i bestemmelsen vedrørende

distriktsudvalgenes mulighed for at kunne udpege indtil tre personer til at

bistå sig med arbejdet, har denne mulighed ikke hidtil været anvendt. Der

vurderes heller ikke fremover at være behov for at kunne udpege yderligere

personer til at bistå med distriktsudvalgsarbejdet. På den baggrund foreslås

også andet punktum i bestemmelsen ophævet.

Til nr. 11

Ændringen i stk. 1 indebærer en skærpelse af kravene

for uddannelse og tjeneste for de frivillige i hjemmeværnet. Nyt personel

optages og placeres i en funktion i hjemmeværnets aktive styrke og kan

således

tidligst overføres til hjemmeværnets reserve efter gennemført lovpligtig

uddannelse.

Den foreslåede udvidelse af den lovpligtige uddannelse ønskes bl.a. med

henblik

på en fokusering på totalforsvaret. Foruden krav om et øget antal timer

udvides

den lovpligtige uddannelse indholdsmæssigt med bl.a. uddannelse i brand og

redning.

For så vidt angår den foreslåede ændring af 24 timers

tjenesten, og kravet, om at denne skal være funktionsrelateret, er der tale

om

et kvalitativt krav til selve indholdet af den tjeneste, den frivillige i den

aktive styrke skal forrette.

Frivillige hjemmeværnsmedlemmer skal efter de gældende

regler alene gennemføre den elementære skydeuddannelse i forbindelse med

gennemførelsen af den lovpligtige uddannelse. En yderligere skærpelse i

uddannelseskravene er således den foreslåede betingelse om, at frivillige

i den aktive styrke, som har fået

udleveret våben, skal bestå en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening samt en

kontrolskydning. Indførelsen af en årlig prøve er en forbedring af

uddannelsesniveauet og en kvalitetssikring af de frivilliges

skydefærdigheder. Ved

overførsel til reserven afleveres våben m.m. De samlede krav for at få

udleveret våben til opbevaring på bopælen er dermed, at frivillige i den

aktive

styrke har gennemgået den lovpligtige uddannelse på 100 timer indeholdende

blandt andet skydeuddannelse. Herudover gennemføres og bestås årligt en

færdighedsprøve

i våbenbetjening samt en kontrolskydning. Endelig er det en forudsætning, at

bopælen godkendes til opbevaring af den nærmeste foresatte.

For så vidt angår opbevaring af ammunition blev de

administrative procedurer for opbevaring heraf ændret i begyndelsen af 2002.

Siden dette tidspunkt har det været fast praksis, at hjemmeværnets medlemmer

ikke må opbevare ammunition på bopælen. Den ændrede procedure er en

forbedring

af sikkerheden ved omgang med hjemmeværnets våben, og beslutningen vurderes

ikke at have svækket hjemmeværnets effektivitet, beredskab eller daglige

uddannelse. Den begrænsede adgang til ammunition mindsker endvidere risikoen

for misbrug af hjemmeværnsvåben. Frivillige medlemmer af hjemmeværnet har

ikke

i henhold til hjemmeværnsloven et retskrav på at få udrustning, herunder

våben

og ammunition udleveret. Loven stiller imidlertid krav til medlemmerne om

overholdelse af forskrifter for opbevaring og vedligeholdelse af udrustning,

herunder

våben og ammunition. Det foreslås, at ordet ammunition fjernes fra den

nuværende lovs § 11, stk. 2. Derved sikres overensstemmelse mellem,

hvorledes reglen er blevet administreret de seneste år og selve formuleringen

i

hjemmeværnsloven.

Det foreslås, at der indføres en årlig kontrol af

,

den uddannelse og tjeneste, der

nævnes i den foreslåede § 11, stk. 1-3.

Ændringen foreslås med henblik på en kvalitetssikring af hele den

uddannelse, de frivillige i hjemmeværnet gennemgår. Ændringen afspejler

endvidere, at fokusering af hjemmeværnets indsats og ressourcer rettes mod de

frivillige i den aktive styrke. En årlig kontrol af uddannelsen og tjenesten

bidrager endvidere til opdelingen af de frivillige i en aktiv styrke og i en

reserve. Kontrollen foretages af underafdelingen.

Til nr. 12

Der henvises til bemærkningerne anført i nr. 11 vedrørende

opbevaring af ammunition.

Til nr. 13

Der henvises til bemærkningerne anført i nr. 11 vedrørende

opbevaring af ammunition.

Til nr. 14

Ændringen er en konsekvens af det nye militære straffe- og

disciplinarsystem, hvorefter disciplinaransvaret reguleres selvstændigt i

militær disciplinarlov, jf. lov nr. 532 af 24. juni 2005.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. april 2006.

Det foreslås i

§ 2,

stk. 2

, at den foreslåede affattelse af hjemmeværnslovens § 9,

stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, træder i kraft den 1.

januar 2007. Ændring af reglerne vedrørende udpegelse af medlemmer til

distriktsudvalgene

skal ses i lyset af den kommende kommunalreform.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I det følgende gengives de relevante dele af de

relevante gældende bestemmelser i hjemmeværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

80 af 12. februar 2004:

I hjemmeværnsloven, jf. lovbekendtgørelser nr. 80 af

12. februar 2004, foretages følgende ændringer:

Kapitel 1

Kapitel 1

§ 1

Stk. 1.

Hjemmeværnet

deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der

påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet.

1.

I

§ 1, stk. 1,

indsættes efter

»flyvevåbnet«: », herunder opgaver, der støtter myndigheder i disses

opgavevaretagelse«.

2.

I

§ 1

indsættes som

stk. 3.

»

Stk. 3.

Hjemmeværnets frivillige, jf. § 7, er opdelt i en aktiv styrke og i en

reserve.«

§ 2

Stk. 1.

Hjemmeværnet

består af Hjemmeværnskommandoen, hærhjemmeværnet, marinehjemmeværnet og

flyverhjemmeværnet samt organer til støtte herfor.

Stk. 2-3 ---

3.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes

efter »hærhjemmeværnet,«: »herunder virksomhedshjemmeværnet,«.

Stk. 4.

Hjemmeværnsledelsen og hjemmeværnsstaben

indgår i Hjemmeværnskommandoen.

4.

I

§ 2, stk. 4,

indsættes efter

»Hjemmeværnsledelsen«: », Marinehjemmeværnsinspektoratet,

Flyverhjemmeværnsinspektoratet«.

§ 4

Stk. 1. ---

Stk. 2.

Den kommitterede for hjemmeværnet er leder

af arbejdet for tilgang til hjemmeværnet og det folkelige arbejde inden for

dette. Den kommitterede virker for et godt forhold mellem hjemmeværnet og

befolkningen og fastsætter bestemmelser for hjemmeværnets

informationsvirksomhed.

Den kommitterede har et antal hjemmeværnskonsulenter til sin rådighed.

5.

I

§ 4, stk. 2,

ændres

»hjemmeværnskonsulenter« til: »informationschefer«.

Kapitel 3

Kapitel 3

§ 7

Stk. 1.

Som

frivillige i hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, som er fyldt 18 år, og

som

1)

har dansk

indfødsret, jf. dog stk. 2,

2)

er egnede til

tjeneste i hjemmeværnet,

3)

er bosiddende her i

landet, jf. dog stk. 2,

6.

I

§ 7, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »stk. 2,«: »og som«.

4)

har arbejdsplads

eller fast bopæl inden for den hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger

optagelse, og som

5)

er værdige til den

agtelse og tillid, som tjenesten forudsætter.

7.

§ 7,

stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan tillade, at en

person, der ikke har dansk indfødsret eller ikke er bosiddende her i landet,

optages som frivillig i hjemmeværnet, når særlige omstændigheder taler

derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat.

8.

I

7, stk. 2,

indsættes efter »i

landet,«: »kan«.

§ 9

9.

§ 9, stk. 2-3,

affattes

således:

Stk. 2.

Distriktsudvalgene består af en formand og 4

til 8 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af

forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter indstilling

fra Kommunernes Landsforening, for distrikter, der er beliggende i Københavns

og Frederiksberg kommuner, dog efter indstilling fra henholdsvis Københavns

og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. For et distriktsområde, der omfatter

dele af Københavns kommune, og andre kommuner, bestemmer forsvarsministeren,

hvorledes de 4 til 8 medlemmer indstilles.

»

Stk. 2.

Distriktsudvalgene

består af en formand og fire til ti medlemmer, der udpeges for fire år ad

gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige

medlemmer efter indstilling fra hver af landets kommunalbestyrelser.

Stk. 3.

Et distriktsområde kan inddeles i underområder.

Distriktsudvalgene kan for hvert underområde udpege indtil 3 personer til at

bistå sig med arbejdet.

Stk. 3.

Der

indstilles et medlem pr. kommune til distriktsudvalget, dog således at der

indstilles mindst 4 medlemmer pr. distriktsudvalg. Flere medlemmer fra samme

kommune kan indstilles, såfremt kommunen har et befolkningsgrundlag på mere

end 100.000.

10.

I

§ 9

indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

Stk. 4.

Forsvarsministeren fastsætter de nærmere

bestemmelser for distriktsudvalgenes nedsættelse og sagsbehandling.

Stk. 5.

Udgifter i forbindelse med lægeundersøgelser

og attestudstedelse, der er foretaget efter anmodning fra et distriktsudvalg,

kan godtgøres efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

»Stk. 4.

Distriktsområder,

med en kommunesammensætning, der medfører indstilling af mere end 10

medlemmer,

skal opdeles i flere distriktsudvalg.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

Kapitel 4

Kapitel 4

§ 11

11.

§ 11

affattes således:

Stk. 1.

Frivillige i hjemmeværnet skal gennemgå

uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i 50 timer om året i

andet og tredje år, medmindre de har gennemgået den første samlede tjeneste

som værnepligtige efter lov om forsvarets personel eller tilsvarende

uddannelse i forsvaret.

»

§ 11.

Frivillige

i hjemmeværnet skal gennemføre en uddannelse i hjemmeværnet på 250 – 300

timer inden for de første tre år, herunder en grunduddannelse på 100 timer

som forudsætning for at få udleveret våben. Personer, der har gennemført

værnepligtsuddannelse i det militære forsvar, skal ikke gennemføre den i 1.

pkt. anførte uddannelse.

Stk. 2.

Frivillige i hjemmeværnet, der har

gennemgået tjeneste eller uddannelse som nævnt i stk. 1, skal gøre

tjeneste i hjemmeværnet i mindst 24 timer om året for fortsat at kunne have

udleveret våben og ammunition m.v.

Stk. 2.

For at

forblive medlem af den aktive styrke, skal frivillige i hjemmeværnet, der har

gennemført uddannelsen, som nævnt i stk. 1, forrette mindst 24 timers

funktionsrelateret tjeneste årligt.

Stk. 3.

Hjemmeværnet kan indgå aftale med frivillige

i hjemmeværnet om løsning af særlige opgaver med udvidede krav til uddannelse

og tjeneste.

Stk. 3.

Frivillige i hjemmeværnets aktive styrk

e

,

som har fået udleveret våben, skal bestå en årlig færdighedsprøve i

våbenbetjening samt en kontrolskydning.«

Stk. 4.

Afgørelse om, hvorvidt den enkelte frivillige

opfylder kravet om uddannelse eller tjeneste, som nævnt i stk. 1 og 2,

kan træffes af den nærmest foresatte chef, hvis afgørelse kan påklages til

dennes nærmest foresatte chef. Afgørelser vedrørende stk. 2 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Uddannelse og tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, skal kontrolleres årligt.«

Stk. 5.

Hjemmeværnet kan indgå aftale med frivillige i hjemmeværnet om løsning af

særlige opgaver med udvidede krav til uddannelse og tjeneste.

Stk. 6.

Afgørelse

om, hvorvidt den enkelte frivillige opfylder kravet om uddannelse eller

tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, kan træffes af den nærmeste foresatte

chef, hvis afgørelse kan påklages til dennes nærmeste foresatte chef.

Afgørelser vedrørende stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden

administrative

myndighed.

Kapitel 5

Kapitel 5

§ 12

Stk. 1. ---

12.

§ 12, stk. 1, nr. 5,

affattes

således:

5)

opbevare og

vedligeholde personlig udrustning, herunder våben, mundering og ammunition, i

overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,

»5)

opbevare og

vedligeholde personlig udrustning, herunder våben og mundering, i

overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,«.

Stk. 2.

Frivillige i hjemmeværnet, der ikke er

bosiddende her i landet, må ikke opbevare våben og ammunition på deres bopæl.

13.

I

§ 12, stk. 2,

udgår »og

ammunition«.

14.

I

§ 13, stk. 1,

affattes

således:

§ 13.

Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig

eller andre ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov

og militær retsplejelov.

»Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig eller andre

ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov, militær

retsplejelov og militær disciplinarlov«.

Lignende dokumenter