Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. december 2005 af
forsvarsministeren (Søren Gade)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om hjemmeværnet
(Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til
distriktsudvalg m.v.)
§ 1
I lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af
12. februar 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »flyvevåbnet«:
», herunder opgaver, der støtter myndigheder i disses opgavevaretagelse«.
2.
I
§ 1
indsættes som
stk. 3:
»
Stk. 3.
Hjemmeværnets frivillige, jf. § 7, er opdelt i en aktiv styrke og i en
reserve.«
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »hærhjemmeværnet,«:
»herunder virksomhedshjemmeværnet,«.
Læs alt
4.
I
§ 2, stk. 4,
indsættes efter »Hjemmeværnsledelsen«:
», Marinehjemmeværnsinspektoratet, Flyverhjemmeværnsinspektoratet«.
5.
I
§ 4, stk. 2,
ændres »hjemmeværnskonsulenter«
til: »informationschefer«.
6.
I
§ 7, stk. 1, nr. 3,
indsættes
efter »stk. 2,«: »og som«.
7.
§ 7,
stk. 1, nr. 4
, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 4.
8.
I
7, stk. 2,
indsættes efter »i
landet,«: »kan«.
9.
§ 9, stk. 2-3,
affattes
således:
»
Stk. 2.
Distriktsudvalgene
består af en formand og fire til ti medlemmer, der udpeges for fire år ad
gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige
medlemmer efter indstilling fra hver af landets kommunalbestyrelser.
Stk. 3.
Der
indstilles et medlem pr. kommune til distriktsudvalget,
dog således at der indstilles mindst 4 medlemmer pr.
distriktsudvalg. Flere medlemmer fra samme kommune kan indstilles, såfremt
kommunen
har et befolkningsgrundlag på mere end 100.000 indbyggere.
10.
I
§ 9
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 4.
Distriktsområder,
med en kommunesammensætning, der medfører indstilling af mere end 10
medlemmer,
skal opdeles i flere distriktsudvalg.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
11.
§ 11
affattes således:
»
§ 11
.
Frivillige i hjemmeværnet skal
gennemføre en uddannelse i hjemmeværnet på 250 – 300 timer inden for de
første
tre år, herunder en grunduddannelse på 100 timer som forudsætning for at få
udleveret våben. Personer, der har gennemført værnepligtsuddannelse i det
militære forsvar, skal ikke gennemføre den i 1. pkt. anførte uddannelse.
Stk. 2.
For at
forblive medlem af den aktive styrke, skal frivillige i hjemmeværnet, der har
gennemført uddannelsen som nævnt i stk. 1, forrette mindst 24 timers
funktionsrelateret tjeneste årligt.
Stk. 3.
Frivillige
i hjemmeværnets aktive styrke, som har
fået udleveret våben, skal bestå en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening
samt
en kontrolskydning.«
Stk. 4.
Uddannelse
og tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, skal kontrolleres årligt.«
Stk. 5.
Hjemmeværnet kan indgå aftale med frivillige i hjemmeværnet om løsning af
særlige opgaver med udvidede krav til uddannelse og tjeneste.
Stk. 6.
Afgørelse
om, hvorvidt den enkelte frivillige opfylder kravet om uddannelse eller
tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, kan træffes af den nærmeste foresatte
chef, hvis afgørelse kan påklages til dennes nærmeste foresatte chef.
Afgørelser vedrørende stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden
administrative myndighed.
12.
§ 12, stk. 1, nr. 5
, affattes
således:
»5)
opbevare og
vedligeholde personlig udrustning, herunder våben og mundering, i
overensstemmelse
med de forskrifter, der er fastsat herfor,«.
13.
I
§ 12, stk. 2,
udgår »og ammunition«.
14.
I
§ 13, stk. 1,
affattes
således:
»Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig eller andre
ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov, militær
retsplejelov og militær disciplinarlov«.
§ 2
Stk.1.
Loven
træder i kraft den 1. april 2006.
Stk. 2.
§ 9,
stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, træder i
kraft den 1. januar 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget er bl.a. en konsekvens af regeringens aftale
af 10. juni 2004 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre
og Kristendemokraterne om forsvarets ordning 2005 – 2009 (herefter
forsvarsforliget)
og det implementeringsgrundlag, der efterfølgende har været udmøntningen af
forsvarsforliget. Ved opfølgningen af forsvarsforliget har drøftelser mellem
Forsvarsministeriet,
Hjemmeværnskommandoen og Forsvarskommandoen været inddraget i overvejelserne.
Som det fremgår af forsvarsforliget omfatter totalforsvaret
udnyttelse af alle ressourcer for at opretholde et organiseret og
funktionsdueligt
samfund, beskytte befolkningen samt samfundets værdier. Som led i ønsket om
at
styrke totalforsvaret samles løsningen af en række af det statslige
redningsberedskabs
og forsvarets opgaver i en struktur, der sikrer synergieffekt og forenkling.
Tilsvarende
gælder for hjemmeværnet, der under bevarelse af dets identitet integreres i
forsvarets operative og støttende strukturer.
Nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret og det territoriale
forsvar giver mulighed for, at hjemmeværnet kan fokusere sin indsats på
totalforsvaret. Hjemmeværnets opgaver fokuseres på at yde assistance til de
øvrige aktører i totalforsvaret og bidrage til beskyttelsen af det danske
samfund,
såvel i fredstid som under krig, og hjemmeværnet støtter således med hjælp i
tilfælde af særlige hændelser, ulykker og katastrofer, herunder som følge af
terror. Indsættelse vil ske koordineret med politiets, forsvarets og
redningsberedskabets enheder.
Hjemmeværnets overordnede struktur opdeles i en aktiv styrke
og en reserve. De aktive medlemmer indgår alt efter aktivitetsniveau i
hjemmeværnets indsatsstyrke, marinehjemmeværnets sejlende besætninger samt i
øvrige enheder i hjemmeværnet. Særligt for så vidt angår den hidtidige
såkaldte
»3000-mandsstyrke« gælder, at de nuværende opgaver omdefineres således, at
hjemmeværnet opstiller en tilsvarende indsatsstyrke fordelt på de fem
lokalforsvarsregioner, der fremover benævnes totalforsvarsregioner samt
marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet. Dette personel uddannes, således at
deres uddannelse modsvarer den totalforsvarsuddannelse, som værnepligtige i
det
militære forsvar modtager.
Reserven består af hjemmeværnets øvrige medlemmer, der alle
som minimum har gennemført den lovpligtige uddannelse, men som ikke længere
opfylder det øvrige krav om funktionsrelateret tjeneste. Reserven har ikke
våben og funktionsudrustning udleveret. Hjemmeværnets reserve kan indsættes i
opgaver umiddelbart, og kan anvendes som supplement til og afløsning for
allerede indsat personel, og bidrager således til hjemmeværnets udholdenhed.
Lovforslaget indebærer primært ændringer, der omhandler hjemmeværnets
opgaver, hjemmeværnets fokus på totalforsvaret, udpegelse af medlemmer til
distriktsudvalg, uddannelse og opbevaring af ammunition.
Der er endvidere foretaget mindre ændringer som en generel
revision af hjemmeværnsloven.
2. Lovforslagets udformning
2.1. Gældende ret
Som frivillige i hjemmeværnet optages mænd og kvinder, som
er fyldt 18 år, og som har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den
hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger optagelse. Ifølge lovens
hjemegnsprincip
tilrettelægges hjemmeværnets virksomhed således, at de frivilliges opgaver i
muligt omfang udføres i nærheden af den enkeltes hjemegn.
Efter gældende ret består hjemmeværnets distriktsudvalg af
en formand og 4 til 8 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden
udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter
indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). Det er sædvanlig praksis, at
KL
udpeger kommunale repræsentanter til centrale/nationale organer, mens mere
lokale udpegelser forestås af de implicerede kommuner selv.
Efter gældende ret skal frivillige i hjemmeværnet gennemgå
uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i 50 timer om året i
andet og tredje år, medmindre de har gennemgået den første samlede tjeneste
som
værnepligtige efter lov om forsvarets personel eller tilsvarende uddannelse i
forsvaret. Rigsrevisionen udgav i februar 2004 en beretning om hjemmeværnet
(Beretning 7/03 af 18. februar 2004). Beretningen omhandler hjemmeværnets
uddannelsesvirksomhed og udgifterne hertil. I anledning af Rigsrevisionens
beretning
ændrede Hjemmeværnskommandoen allerede fra januar 2004 kravene til indholdet
af
den pligtige tjeneste for at få våben udleveret. Rigsrevisionens bemærkninger
er derudover indgået i drøftelserne om hjemmeværnets fremtidige struktur i
forbindelse med forsvarsforliget.
I relation til opbevaring af ammunition fremgår det af den
nuværende lovs § 11, stk. 2, at frivillige i hjemmeværnets aktive
styrke kan få udleveret våben og ammunition m.v., såfremt særlige betingelser
er opfyldt.
2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kravet om at anvende bopæl eller fast
arbejdssted som kriterium for, hvilken enhed et medlem kan søge optagelse i
hjemmeværnet i, ophæves.
Hjemmeværnets
fokusering på totalforsvaret, herunder rekruttering til specialiserede
enheder,
fremmes ved at ophæve det pågældende krav.
Ophævelsen vurderes ikke til
at være i modstrid med hjemegnsprincippet i den gældende lovs § 1,
stk. 2, hvoraf det fremgår, at hjemmeværnets virksomhed tilrettelægges
således, at de frivilliges opgaver i muligt omfang udføres i nærheden af den
enkeltes hjemegn. Hjemegnsprincippet vil fortsat være styrende for
tildelingen
af opgaver til den enkelte frivillige i hjemmeværnet. Der henvises til
lovforslagets
§ 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
I forbindelse med udpegelse af kommunale repræsentanter til
hjemmeværnets distriktsudvalg har den kommende kommunalreform, der træder i
kraft den 1. januar 2007, primært to konsekvenser. Der er dels tale om, at
den
nuværende distriktsinddeling i en række tilfælde ikke vil være sammenfaldende
med den nye kommuneinddeling, dels vil udpegelse af kommunale repræsentanter
ikke længere ske igennem kommuneforeningerne, idet disse nedlægges pr. 31.
december 2005. Det bemærkes, at som led i kommunalreformen ændres KL´s
(Kommunernes Landsforening) regionale organisering således, at de nuværende
13
kommuneforeninger erstattes af 5 kommunekontaktråd fra januar 2006. Disse råd
vil alene skulle foretage udpegelser af fælleskommunale repræsentanter til
organer, der dækker hele regionen, mens mere lokalt bestemte udpegelser
foretages af kommunalbestyrelserne i det pågældende område. En udpegelse af
kommunale medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg vil ligge uden for den
opgaveportefølje, som kommunekontaktrådene er tiltænkt i KL´s organisation.
På
den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at der laves en ny
distriktsinddeling,
som bliver tilpasset den nye kommunestruktur. Endvidere vurderes det
formålstjenligt,
at det fremover bliver kommunerne i det enkelte distriktsudvalgs område, der
indstiller
de kommunale medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
For så vidt angår uddannelse har Rigsrevisionens beretning
om hjemmeværnet og forslagsforliget særligt indebåret ændringer vedrørende to
forhold. For det første vedrørende hjemmeværnslovens krav til uddannelsestid
inden for de tre første år, herunder dokumentation herfor. For det andet
hjemmeværnslovens krav til 24 timers funktionsrelateret tjeneste årligt for
udlevering af våben til opbevaring i
hjemmet
for personel i den aktive
styrke, herunder dokumentation herfor. Lovforslaget afspejler disse ændringer
i
uddannelses- og tjenesteforløbet. De foreslåede ændringer indebærer dels en
skærpelse af kravene til uddannelse og tjeneste for de frivillige aktive
medlemmer
i hjemmeværnet, dels en
yderligere skærpelse i form af en betingelse om, at frivillige
i den aktive styrke, som har fået udleveret
våben skal bestå en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening samt en
kontrolskydning. Indførelsen af en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening
samt
en kontrolskydning er en forbedring af uddannelsesniveauet og en
kvalitetssikring af de frivilliges skydefærdigheder. De samlede krav for at
få
udleveret våben til opbevaring på bopælen er dermed, at frivillige i den
aktive
styrke har gennemgået den lovpligtige uddannelse på 100 timer indeholdende
blandt andet skydeuddannelse. Herudover gennemføres og bestås årligt en
færdighedsprøve i våbenbetjening samt en kontrolskydning. Endelig er det en
forudsætning, at bopælen godkendes til opbevaring af den nærmeste foresatte.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.
I begyndelsen af 2002 blev de administrative procedurer for
opbevaring af bl.a. ammunition ændret. Siden dette tidspunkt har det været
fast
praksis, at hjemmeværnets medlemmer ikke må opbevare ammunition på bopælen.
Denne administrative beslutning blev truffet af den daværende
forsvarsminister
efter høring af hjemmeværnsdistrikterne. Oprindeligt har baggrunden for at få
beredskabsammunition udleveret været den militære trussel, der eksisterede
ved
hjemmeværnets oprettelse i 1949. Der er imidlertid ikke længere nogen
beredskabsmæssig grund til at få ammunition udleveret til opbevaring på
privat
bopæl. Den ændrede procedure er en forbedring af sikkerheden ved omgang med
hjemmeværnets våben, og beslutningen vurderes ikke at have svækket
hjemmeværnets effektivitet, beredskab eller daglige uddannelse. Den
begrænsede
adgang til ammunition mindsker endvidere risikoen for misbrug af
hjemmeværnsvåben. Beredskabsmæssige hensyn taget i betragtning, er det
fortsat
væsentligt, at ammunition er inden for kort afstand, såfremt brugen heraf
måtte
blive nødvendig. På baggrund heraf er ammunition nu placeret ved
underafdelinger og distrikter. Set i lyset af ovenstående betragtninger
foreslås ammunition fjernet fra den nuværende lovs § 11, stk. 2.
Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller
administrative konsekvenser for staten.
4. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og
miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at medføre
erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser
eller administrative konsekvenser for borgerne.
5. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6. Hørte myndigheder mv.
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Statsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Miljøministeriet,
Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark (HOD), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Hærens
Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Statsansattes Kartel (StK), StK
Forsvar,
Tjenstemænds og overenskomstansattes kartel (TOK), Værnepligtsrådet,
Reserveofficersforeningen
i Danmark, Foreningen for Personel af Reserven i Danmark,
Statstjenestemændenes
centraladministration II (CO II), Forsvarets civil-etat (FCE), Dansk
Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centraladministration (AC),
Ledernes Hovedorganisation, Amtsrådsforening i Danmark og KL (Kommunernes
Landsforening).
8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for Staten
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for Staten
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I henhold til gældende § 1 deltager hjemmeværnet som
en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren,
søværnet og flyvevåbnet. Det fremgår af § 7 i lov om forsvarets formål,
opgaver og organisation (lov nr. 122 af 27. februar 2001), at forsvaret efter
forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med vedkommende
minister
skal kunne løse andre opgaver. Forsvarets andre opgaver falder inden for et
bredt spektrum, og har det til fælles, at opgaverne løses i fredstid, og at
løsningen enten er en hensigtsmæssig følge af den virksomhed, som forsvaret i
øvrigt
udfører, eller er et udtryk for, at samfundets civile ressourcer på det
pågældende område ikke er tilstrækkelige eller ikke er så egnede som
forsvarets
ressourcer. Der er tale om varetagelse af eller deltagelse i offentlige
tjenester og om forskellige former for permanent eller lejlighedsvis
opgaveløsning.
Lovforslaget indebærer ingen ændring af gældende ret, men er en
tydeliggørelse
af, at forsvaret, herunder hjemmeværnet, udover at støtte hæren, søværnet og
flyvevåbnet direkte ved f.eks. bevogtning af militære installationer,
ligeledes
kan støtte myndigheder i disses opgavevaretagelse. Eksempelvis løser
hjemmeværnet efter anmodning lokale, regionale eller landsdækkende opgaver i
form af bistand til politiet, Skat, redningsberedskabet, sygehusvæsenet m.fl.
De
nævnte opgaver kan tillige løses under anvendelse af mødepligt under krig,
ekstraordinære forhold eller ved katastrofealarm i fredstid. Endvidere kan
enkeltpersoner fra hjemmeværnet deltage i forsvarets internationale
operationer.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af forsvarsforliget og en del af
ønsket om at fokusere de opstillede operative kapaciteter på løsningen af
totalforsvarsopgaver.
Hjemmeværnets
medlemmer opdeles i en aktiv styrke, hvortil der stilles særlige krav, og en
passiv styrke, der benævnes hjemmeværnets reserve. Nye medlemmer optages og
placeres i en funktion i hjemmeværnets aktive styrke og kan tidligst
overføres
til hjemmeværnets reserve efter gennemført lovpligtig uddannelse. Det
forventes, at ca. 23.000 frivillige medlemmer vil indgå i den aktive styrke
og
ca. 31.000 medlemmer vil indgå i hjemmeværnets reserve pr. 1. januar 2006.
Opdelingen
af hjemmeværnet i en aktiv styrke og i en reserve betyder bl.a., at der
stilles
skærpede krav til indholdet af den årlige tjeneste på minimum 24 timer.
Den aktive styrke består af medlemmer
med et tilstrækkeligt uddannelsesniveau, der årligt kontrolleres. I
forlængelse
heraf vil hjemmeværnets indsats og ressourcer fokuseres mod den aktive
styrke.
Vedrørende tjeneste og uddannelse henvises der til bemærkningerne til
lovforslagets
§ 1, nr. 11.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 2, stk. 1 henføres
hjemmeværnets myndigheder og enheder til hjemmeværnsgrenene efter de
operative
opgaver. Virksomhedshjemmeværnet indgår som en del af hærhjemmeværnet.
Ændringen
er en tydeliggørelse heraf.
Til nr. 4
Ændringen er en præcisering af, at Marinehjemmeværnsinspektoratet
og Flyverhjemmeværnsinspektoratet er en del af Hjemmeværnskommandoen.
Til nr. 5
Til at udøve informationsvirksomheden har den kommitterede
for hjemmeværnet en informationsorganisation med et antal informationschefer
til rådighed. Den decentrale informationsorganisation består af et antal
informationssektioner. Informationssektionerne har direkte reference til den
kommitterede
for hjemmeværnet og er i dagligdagen forankret ved totalforsvarsregionerne.
Den
centrale presse- og kommunikationsdivision har reference til den kommitterede
for hjemmeværnet, og er i dagligdagen forankret i Hjemmeværnsstaben. I
presse-
og kommunikationsdivisionen indgår informationschefer for marinehjemmeværnet,
flyverhjemmeværnet og virksomhedshjemmeværnet. Den foreslåede ændring er
alene
begrundet i, at betegnelsen »hjemmeværnskonsulent« ikke længere benyttes, men
at man i stedet anvender betegnelsen »informationschef«.
Til nr. 6
Ændringen er en konsekvensrettelse, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 7
Efter gældende § 7, stk. 1, nr. 4, er det blandt
andet en betingelse for optagelse som frivillig i hjemmeværnet, at den
pågældende har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den hjemmeværnsenheds
område, i hvilken de søger optagelse. Den gældende § 7, stk. 1, nr.
4, begrænser dermed, ved hvilken enhed den enkelte kan søge optagelse i. Ved
en
ophævelse af den gældende § 7, stk. 1, nr. 4,
opnås en større fleksibilitet i relation til, hvorledes hjemmeværnet ved
indsættelse kan anvendes bedst muligt. En kapacitetsbaseret tilgang til
opstilling af enheder, herunder særligt specialiserede enheder, fremmes ved
at
ophæve kravet om at anvende bopæl eller arbejdssted som kriterium for hvilken
enhed et medlem kan søge optagelse i. Hjemegnsprincippet i gældende § 1,
stk. 2, bibeholdes, og det er fortsat meningen, at princippet i muligt
omfang skal gælde ved tildelingen af opgaver.
Til nr. 8
I hjemmeværnsloven § 7, stk. 1, fremgår det, at
som frivillige i hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, som er fyldt 18
år,
og som derudover opfylder betingelserne opregnet i stk. 1. Formålet med
at
ændre formuleringen af § 7, stk. 2, er, at der også i denne
bestemmelse står »kan optages« i stedet for blot »optages«. Herved opnås
konsekvens, og det bliver tydeliggjort, at der er tale om en mulighed for at
optage i modsætning til, at der er pligt til at optage den pågældende person.
Til nr. 9
Som led i kommunalreformen ændres KL´s (Kommunernes
Landsforening) regionale organisering således, at de nuværende 13
kommuneforeninger
erstattes af 5 kommunekontaktråd fra januar 2006. En udpegelse af kommunale
medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg vil ligge uden for den
opgaveportefølje, som kommunekontaktrådene er tiltænkt i KL´s organisation.
På
den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at der laves en ny
distriktsinddeling,
som bliver tilpasset den nye kommunestruktur. Endvidere vurderes det
formålstjenligt,
at det fremover bliver kommunerne i det enkelte distriktsudvalgs område, der
indstiller de kommunale medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg. Efter
gældende ret udpeges medlemmer af distriktsudvalgene efter indstilling fra
KL.
I dag er det dog sædvanlig praksis, at KL udpeger kommunale repræsentanter
til
centrale/nationale organer, mens mere lokale udpegelser forestås af de
implicerede kommuner selv. Set i lyset heraf foreslås loven ændret således,
at
det fremover er kommunalbestyrelserne, der indstiller medlemmer til
hjemmeværnets distriktsudvalg.
For så vidt angår distriktsudvalgenes sammensætning
foreslås bestemmelsen ændret således, at udvalgene som udgangspunkt fremover
består af en formand og fire til ti medlemmer.
Som hovedregel indstilles ét medlem pr. kommune, idet
distriktsudvalget jævnligt har brug for at indhente oplysninger fra
ansøgerens
hjemkommune om ansøgerens sociale forhold. Som minimum skal der dog mindst
være
fire medlemmer – udover formanden – i et udvalg. Dette er med til
at sikre
tilstrækkelig nuanceret behandling og bedømmelse af ansøgerne. I de tilfælde,
hvor distriktsudvalget omfatter under fire kommuner skal der således
indstilles
flere medlemmer fra samme kommune.
Imidlertid
kan der også indstilles flere medlemmer fra en kommune, når kommunen har et
befolkningsgrundlag på mere end 100.000 indbyggere.
Erfaringen viser, at der
er proportionalitet mellem befolkningsgrundlaget og antallet af ansøgninger
om
optagelse som frivillig i hjemmeværnet. Således findes det hensigtsmæssigt,
at
antallet af distriktsudvalgsmedlemmer kan fastsættes i forhold til
befolkningsgrundlaget, da flere indkomne ansøgninger skal behandles. Derved
sikres, at distriktsudvalgenes kvalitative behandling og sagsbehandlingstiden
for ansøgere til hjemmeværnet ikke forringes i områder med et stort
befolkningsgrundlag.
Til nr. 10
For så vidt angår muligheden for
at opdele et distriktsområde i flere distriktsudvalg kan det bemærkes,
at forslaget skal ses i sammenhæng med indførelse af et maksimum på ti
medlemmer – udover formanden – i et distriktsudvalg. Det vurderes,
at man
sikrer større beslutningsdygtighed ved at begrænse antallet af medlemmer.
Det foreslås, at reglen i nuværende stk. 3 ikke
videreføres. For så vidt angår muligheden for at kunne inddele et
distriktsområde i underområder, tilgodeses denne mulighed i den foreslåede
§ 9,
stk. 4 i form af muligheden for at kunne opdele et distriktsområde i
flere
distriktsudvalg. For så vidt angår andet punktum i bestemmelsen vedrørende
distriktsudvalgenes mulighed for at kunne udpege indtil tre personer til at
bistå sig med arbejdet, har denne mulighed ikke hidtil været anvendt. Der
vurderes heller ikke fremover at være behov for at kunne udpege yderligere
personer til at bistå med distriktsudvalgsarbejdet. På den baggrund foreslås
også andet punktum i bestemmelsen ophævet.
Til nr. 11
Ændringen i stk. 1 indebærer en skærpelse af kravene
for uddannelse og tjeneste for de frivillige i hjemmeværnet. Nyt personel
optages og placeres i en funktion i hjemmeværnets aktive styrke og kan
således
tidligst overføres til hjemmeværnets reserve efter gennemført lovpligtig
uddannelse.
Den foreslåede udvidelse af den lovpligtige uddannelse ønskes bl.a. med
henblik
på en fokusering på totalforsvaret. Foruden krav om et øget antal timer
udvides
den lovpligtige uddannelse indholdsmæssigt med bl.a. uddannelse i brand og
redning.
For så vidt angår den foreslåede ændring af 24 timers
tjenesten, og kravet, om at denne skal være funktionsrelateret, er der tale
om
et kvalitativt krav til selve indholdet af den tjeneste, den frivillige i den
aktive styrke skal forrette.
Frivillige hjemmeværnsmedlemmer skal efter de gældende
regler alene gennemføre den elementære skydeuddannelse i forbindelse med
gennemførelsen af den lovpligtige uddannelse. En yderligere skærpelse i
uddannelseskravene er således den foreslåede betingelse om, at frivillige
i den aktive styrke, som har fået
udleveret våben, skal bestå en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening samt en
kontrolskydning. Indførelsen af en årlig prøve er en forbedring af
uddannelsesniveauet og en kvalitetssikring af de frivilliges
skydefærdigheder. Ved
overførsel til reserven afleveres våben m.m. De samlede krav for at få
udleveret våben til opbevaring på bopælen er dermed, at frivillige i den
aktive
styrke har gennemgået den lovpligtige uddannelse på 100 timer indeholdende
blandt andet skydeuddannelse. Herudover gennemføres og bestås årligt en
færdighedsprøve
i våbenbetjening samt en kontrolskydning. Endelig er det en forudsætning, at
bopælen godkendes til opbevaring af den nærmeste foresatte.
For så vidt angår opbevaring af ammunition blev de
administrative procedurer for opbevaring heraf ændret i begyndelsen af 2002.
Siden dette tidspunkt har det været fast praksis, at hjemmeværnets medlemmer
ikke må opbevare ammunition på bopælen. Den ændrede procedure er en
forbedring
af sikkerheden ved omgang med hjemmeværnets våben, og beslutningen vurderes
ikke at have svækket hjemmeværnets effektivitet, beredskab eller daglige
uddannelse. Den begrænsede adgang til ammunition mindsker endvidere risikoen
for misbrug af hjemmeværnsvåben. Frivillige medlemmer af hjemmeværnet har
ikke
i henhold til hjemmeværnsloven et retskrav på at få udrustning, herunder
våben
og ammunition udleveret. Loven stiller imidlertid krav til medlemmerne om
overholdelse af forskrifter for opbevaring og vedligeholdelse af udrustning,
herunder
våben og ammunition. Det foreslås, at ordet ammunition fjernes fra den
nuværende lovs § 11, stk. 2. Derved sikres overensstemmelse mellem,
hvorledes reglen er blevet administreret de seneste år og selve formuleringen
i
hjemmeværnsloven.
Det foreslås, at der indføres en årlig kontrol af
,
den uddannelse og tjeneste, der
nævnes i den foreslåede § 11, stk. 1-3.
Ændringen foreslås med henblik på en kvalitetssikring af hele den
uddannelse, de frivillige i hjemmeværnet gennemgår. Ændringen afspejler
endvidere, at fokusering af hjemmeværnets indsats og ressourcer rettes mod de
frivillige i den aktive styrke. En årlig kontrol af uddannelsen og tjenesten
bidrager endvidere til opdelingen af de frivillige i en aktiv styrke og i en
reserve. Kontrollen foretages af underafdelingen.
Til nr. 12
Der henvises til bemærkningerne anført i nr. 11 vedrørende
opbevaring af ammunition.
Til nr. 13
Der henvises til bemærkningerne anført i nr. 11 vedrørende
opbevaring af ammunition.
Til nr. 14
Ændringen er en konsekvens af det nye militære straffe- og
disciplinarsystem, hvorefter disciplinaransvaret reguleres selvstændigt i
militær disciplinarlov, jf. lov nr. 532 af 24. juni 2005.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. april 2006.
Det foreslås i
§ 2,
stk. 2
, at den foreslåede affattelse af hjemmeværnslovens § 9,
stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, træder i kraft den 1.
januar 2007. Ændring af reglerne vedrørende udpegelse af medlemmer til
distriktsudvalgene
skal ses i lyset af den kommende kommunalreform.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I det følgende gengives de relevante dele af de
relevante gældende bestemmelser i hjemmeværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
80 af 12. februar 2004:
I hjemmeværnsloven, jf. lovbekendtgørelser nr. 80 af
12. februar 2004, foretages følgende ændringer:
Kapitel 1
Kapitel 1
§ 1
Stk. 1.
Hjemmeværnet
deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der
påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet.
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter
»flyvevåbnet«: », herunder opgaver, der støtter myndigheder i disses
opgavevaretagelse«.
2.
I
§ 1
indsættes som
stk. 3.
»
Stk. 3.
Hjemmeværnets frivillige, jf. § 7, er opdelt i en aktiv styrke og i en
reserve.«
§ 2
Stk. 1.
Hjemmeværnet
består af Hjemmeværnskommandoen, hærhjemmeværnet, marinehjemmeværnet og
flyverhjemmeværnet samt organer til støtte herfor.
Stk. 2-3 ---
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes
efter »hærhjemmeværnet,«: »herunder virksomhedshjemmeværnet,«.
Stk. 4.
Hjemmeværnsledelsen og hjemmeværnsstaben
indgår i Hjemmeværnskommandoen.
4.
I
§ 2, stk. 4,
indsættes efter
»Hjemmeværnsledelsen«: », Marinehjemmeværnsinspektoratet,
Flyverhjemmeværnsinspektoratet«.
§ 4
Stk. 1. ---
Stk. 2.
Den kommitterede for hjemmeværnet er leder
af arbejdet for tilgang til hjemmeværnet og det folkelige arbejde inden for
dette. Den kommitterede virker for et godt forhold mellem hjemmeværnet og
befolkningen og fastsætter bestemmelser for hjemmeværnets
informationsvirksomhed.
Den kommitterede har et antal hjemmeværnskonsulenter til sin rådighed.
5.
I
§ 4, stk. 2,
ændres
»hjemmeværnskonsulenter« til: »informationschefer«.
Kapitel 3
Kapitel 3
§ 7
Stk. 1.
Som
frivillige i hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, som er fyldt 18 år, og
som
1)
har dansk
indfødsret, jf. dog stk. 2,
2)
er egnede til
tjeneste i hjemmeværnet,
3)
er bosiddende her i
landet, jf. dog stk. 2,
6.
I
§ 7, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »stk. 2,«: »og som«.
4)
har arbejdsplads
eller fast bopæl inden for den hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger
optagelse, og som
5)
er værdige til den
agtelse og tillid, som tjenesten forudsætter.
7.
§ 7,
stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 4.
Stk. 2.
Forsvarsministeren kan tillade, at en
person, der ikke har dansk indfødsret eller ikke er bosiddende her i landet,
optages som frivillig i hjemmeværnet, når særlige omstændigheder taler
derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat.
8.
I
7, stk. 2,
indsættes efter »i
landet,«: »kan«.
§ 9
9.
§ 9, stk. 2-3,
affattes
således:
Stk. 2.
Distriktsudvalgene består af en formand og 4
til 8 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af
forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter indstilling
fra Kommunernes Landsforening, for distrikter, der er beliggende i Københavns
og Frederiksberg kommuner, dog efter indstilling fra henholdsvis Københavns
og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. For et distriktsområde, der omfatter
dele af Københavns kommune, og andre kommuner, bestemmer forsvarsministeren,
hvorledes de 4 til 8 medlemmer indstilles.
»
Stk. 2.
Distriktsudvalgene
består af en formand og fire til ti medlemmer, der udpeges for fire år ad
gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige
medlemmer efter indstilling fra hver af landets kommunalbestyrelser.
Stk. 3.
Et distriktsområde kan inddeles i underområder.
Distriktsudvalgene kan for hvert underområde udpege indtil 3 personer til at
bistå sig med arbejdet.
Stk. 3.
Der
indstilles et medlem pr. kommune til distriktsudvalget, dog således at der
indstilles mindst 4 medlemmer pr. distriktsudvalg. Flere medlemmer fra samme
kommune kan indstilles, såfremt kommunen har et befolkningsgrundlag på mere
end 100.000.
10.
I
§ 9
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
Stk. 4.
Forsvarsministeren fastsætter de nærmere
bestemmelser for distriktsudvalgenes nedsættelse og sagsbehandling.
Stk. 5.
Udgifter i forbindelse med lægeundersøgelser
og attestudstedelse, der er foretaget efter anmodning fra et distriktsudvalg,
kan godtgøres efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
»Stk. 4.
Distriktsområder,
med en kommunesammensætning, der medfører indstilling af mere end 10
medlemmer,
skal opdeles i flere distriktsudvalg.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
Kapitel 4
Kapitel 4
§ 11
11.
§ 11
affattes således:
Stk. 1.
Frivillige i hjemmeværnet skal gennemgå
uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i 50 timer om året i
andet og tredje år, medmindre de har gennemgået den første samlede tjeneste
som værnepligtige efter lov om forsvarets personel eller tilsvarende
uddannelse i forsvaret.
»
§ 11.
Frivillige
i hjemmeværnet skal gennemføre en uddannelse i hjemmeværnet på 250 – 300
timer inden for de første tre år, herunder en grunduddannelse på 100 timer
som forudsætning for at få udleveret våben. Personer, der har gennemført
værnepligtsuddannelse i det militære forsvar, skal ikke gennemføre den i 1.
pkt. anførte uddannelse.
Stk. 2.
Frivillige i hjemmeværnet, der har
gennemgået tjeneste eller uddannelse som nævnt i stk. 1, skal gøre
tjeneste i hjemmeværnet i mindst 24 timer om året for fortsat at kunne have
udleveret våben og ammunition m.v.
Stk. 2.
For at
forblive medlem af den aktive styrke, skal frivillige i hjemmeværnet, der har
gennemført uddannelsen, som nævnt i stk. 1, forrette mindst 24 timers
funktionsrelateret tjeneste årligt.
Stk. 3.
Hjemmeværnet kan indgå aftale med frivillige
i hjemmeværnet om løsning af særlige opgaver med udvidede krav til uddannelse
og tjeneste.
Stk. 3.
Frivillige i hjemmeværnets aktive styrk
e
,
som har fået udleveret våben, skal bestå en årlig færdighedsprøve i
våbenbetjening samt en kontrolskydning.«
Stk. 4.
Afgørelse om, hvorvidt den enkelte frivillige
opfylder kravet om uddannelse eller tjeneste, som nævnt i stk. 1 og 2,
kan træffes af den nærmest foresatte chef, hvis afgørelse kan påklages til
dennes nærmest foresatte chef. Afgørelser vedrørende stk. 2 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Uddannelse og tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, skal kontrolleres årligt.«
Stk. 5.
Hjemmeværnet kan indgå aftale med frivillige i hjemmeværnet om løsning af
særlige opgaver med udvidede krav til uddannelse og tjeneste.
Stk. 6.
Afgørelse
om, hvorvidt den enkelte frivillige opfylder kravet om uddannelse eller
tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, kan træffes af den nærmeste foresatte
chef, hvis afgørelse kan påklages til dennes nærmeste foresatte chef.
Afgørelser vedrørende stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden
administrative
myndighed.
Kapitel 5
Kapitel 5
§ 12
Stk. 1. ---
12.
§ 12, stk. 1, nr. 5,
affattes
således:
5)
opbevare og
vedligeholde personlig udrustning, herunder våben, mundering og ammunition, i
overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,
»5)
opbevare og
vedligeholde personlig udrustning, herunder våben og mundering, i
overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,«.
Stk. 2.
Frivillige i hjemmeværnet, der ikke er
bosiddende her i landet, må ikke opbevare våben og ammunition på deres bopæl.
13.
I
§ 12, stk. 2,
udgår »og
ammunition«.
14.
I
§ 13, stk. 1,
affattes
således:
§ 13.
Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig
eller andre ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov
og militær retsplejelov.
»Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig eller andre
ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov, militær
retsplejelov og militær disciplinarlov«.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet Retsinformation · 13. marts 2007
- Forslag til Lov om ændring af hjemmeværnsloven (Nedlæggelse af Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet) Retsinformation · 7. oktober 2016
- Forslag til Lov om hjemmeværnet Retsinformation · 26. februar 2001
- Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2016) - L 00 Retsinformation · 7. oktober 2016
- Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Nedlæggelse af Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet) Retsinformation · 2. december 2016
- Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Nedlæggelse af Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet) Retsinformation · 14. december 2016