Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 54, L 55 og L 56
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)
Forsvarsministeren
(Søren Gade):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til militær
straffelov.
(Lovforslag nr. L 54).
Forslag til militær
retsplejelov.
(Lovforslag nr. L 55).
Forslag til militær
disciplinarlov.
(Lovforslag nr. L 56).
Formålet med lovforslagene er at afløse den nuværende
militære straffe- og retsplejelov fra 1973. Lovforslagene bygger på
betænkning
nr. 1435/2004 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov.
Lovforslagene indebærer en gennemgribende revision af det militære straffe-
og
disciplinarsystem.
I sommeren 1999 nedsatte den daværende forsvarsminister,
Hans Hækkerup, udvalget til revision af den militære straffe- og
retsplejelovgivning. Udvalget fik til opgave at underkaste denne lovgivning
samt de dertil knyttede administrative bestemmelser en vurdering med henblik
på
en mulig revision. I den forbindelse har udvalget skulle vurdere behovet for
en
særlig straffe- og retsplejelovgivning, herunder de eksisterende regler om
disciplinarmidler. Udvalget har været bredt sammensat og blandt andet
omfattet
Læs alt
såvel en række eksperter i straffe- og retsplejeforhold og folkeret som
repræsentanter for værnepligtige og personelorganisationer.
I januar 2004 afgav udvalget ovennævnte betænkning nr.
1435/2004.
Regeringen lægger stor vægt på, at udvalget har vurderet, at
der fortsat er behov for en særlig militær straffe- og retsplejelov for
pligtforsømmelser begået i fredstid af såvel militært ansatte som værnepligt
personel.
Der er endvidere tale om en ikke ubetydelig
afkriminalisering i forhold til gældende bestemmelser, idet strafansvaret
foreslås begrænset til de mere grove forhold og forhold, der skyldes grov
uagtsomhed.
Lovforslagene bygger i alt væsentligt på udvalgets lovforslag
og indebærer efter regeringens opfattelse en tiltrængt revision af den
militære
straffe- og retsplejelovgivning.
Forslaget til militær straffelov indeholder dels
bestemmelser, som supplerer eller fraviger reglerne i straffelovens
almindelige
del, dels bestemmelser om strafansvar for pligtforsømmelser under tjeneste i
forsvaret i fredstid og under væbnet konflikt samt forbrydelser mod det
militære forsvar.
Forslaget til militær retsplejelov indeholder bestemmelser
for militære straffesager, som supplerer eller fraviger reglerne i
retsplejeloven om behandlingen af straffesager.
Forslaget til militær disciplinarlov afløser de nuværende
regler i militær retsplejelov kapitel 15 om disciplinarmidler og indeholder
bestemmelser om formål og anvendelsesområde, hvornår der kan pålægges
disciplinaransvar, hvilke disciplinarmidler, der kan anvendes, samt regler
for
behandlingen af disciplinarsager. I øvrigt vil forvaltningslovens regler være
gældende for behandlingen af disciplinarsager.
Forslagene indeholder følgende hovedelementer:
–
Der skal fortsat gælde
bestemmelser, der beskriver centrale militære pligter og tilsidesættelse af
disse pligter skal kunne sanktioneres, herunder med straf, også under
fredsforhold i Danmark.
–
Der sker en klar
adskillelse af strafansvar og disciplinaransvar, hvilket blandt andet kommer
til udtryk gennem forslaget til en selvstændig militær disciplinarlov.
Samtidig
foreslås en begrænsning af strafansvaret i militær straffelov, således at
dette
kun omfatter overtrædelser begået forsætligt eller groft uagtsomt og som
udgangspunkt vil kun grovere overtrædelser være strafbare. Mindre alvorlige
overtrædelser behandles som disciplinarsager, herunder overtrædelser som er
begået ved simpelt uagtsomhed. Der sker herved en ikke ubetydelig
afkriminalisering i forhold til gældende ret.
–
En række
pligtforsømmelser, som efter gældende ret henføres under den generelle
bestemmelse om pligtforsømmelse i militær straffelov § 15, udskilles fra
bestemmelsens anvendelsesområde og optages i stedet i selvstændige
strafbestemmelser. Det omfatter eksempelvis en bestemmelse, der
kriminaliserer
den overordnedes undladelse af at gribe ind over for underordnedes
pligtstridige adfærd over for deres underordnede (undertiden betegnet
”myndigheds ikke-brug”
), forbud mod at
besidde eller indtage euforiserende stoffer i tjenesten og på militært område
samt en bestemmelse, som selvstændigt kriminaliserer særligt krænkende
handlinger blandt sideordnet personel, herunder visse former for
optagelsesritualer. Endvidere foreslås forsvarsministeren bemyndiget til at
fastsætte strafsanktionerede, bestemte
promillegrænser
på særlige områder for tjeneste i forsvaret, navnlig når sikkerhedsmæssige
forhold kan begrunde det. I forbindelse hermed er i militær retsplejelov
foreslået optaget en bestemmelse, der giver mulighed for at kræve
udåndingsprøve af militært personel og til under visse betingelser at kunne
udtage blodprøve.
–
De øvrige
strafbestemmelser om pligtforsømmelser, herunder den generelt gældende
bestemmelse om pligtforsømmelse opretholdes, idet gerningsbeskrivelsen i
flere
bestemmelser dog justeres eller tydeliggøres.
–
Bestemmelsen i militær
straffelov § 29 om forsvarsministerens mulighed for under ekstraordinære
forhold at forbyde militært tjenstgørende personels deltagelse i politiske
foreninger og offentlige forsamlinger afskaffes.
–
Begrebet krig og
krigstid ændres til
”væbnet konflikt”.
De gældende bestemmelser i militær straffelov, der vedrører krigstid/væbnet
konflikt, opretholdes i al væsentlighed med visse mindre ændringer.
–
I forbindelse med
udsendelse af danske styrker uden for rigets grænser gives der
forsvarsministeren hjemmel til at kunne bemyndige chefen for den udsendte
styrke til under truende udsigt til væbnet konflikt at meddele, at reglerne
for
væbnet konflikt finder anvendelse.
–
Hvad angår
strafferammer, forhøjes disse for flere af bestemmelserne om forbrydelser mod
det militære forsvar under væbnet konflikt, dels som følge af disse
forbrydelsers meget alvorlige karakter, dels under hensyn til de gældende
strafferammer i parallelle bestemmelser i straffelovens kapitel 12.
–
I relation til militær
retsplejelov er der ikke fundet grundlag for at bevare de gældende regler om
militære chefers adgang til at pålægge straf, hvorfor disse regler ophæves.
–
Der skabes herved
yderligere parallelitet med det civile sanktionssystem, idet straffesager i
fremtiden kun kan afgøres af den militære anklagemyndighed, hvorimod
behandlingen af disciplinarsager henlægges til de militære chefer.
Behandlingen
af disciplinarsager vil som udgangspunkt skulle foregå efter
forvaltningsloven.
Dog er der i
forslaget til militær disciplinarlov visse særlige sagsbehandlingsregler, som
har til formål at sikre den fornødne hurtighed i sagsbehandlingen.
–
Den gældende
bestemmelse i militær retsplejelov § 14 om adgangen til at foretage
ransagning
i militære straffesager
(”kollektiv
ransagning”)
, opretholdes.
–
Denne form for
ransagning suppleres med hjemmel til at kunne gennemføre
adgangskontrol
til og fra militært område.
–
Adgangen til
varetægtsfængsling i militære straffesager af disciplinære grunde i den
gældende retsplejelov § 18 opretholdes ligeledes med enkelte skærpende
betingelser.
–
Nogle af de gældende
særregler i militær retsplejelov, navnlig vedrørende efterforskning af
militære
straffesager og om sagernes behandling, ophæves. Dette skyldes dels at hele
påtalekompetencen i disse sager henlægges til den militære anklagemyndighed,
dels
de nye regler om behandlingen af disciplinarsager i disciplinarloven. Endelig
er en række særregler ikke medtaget, da der ikke længere kan påvises
tilstrækkelig begrundelse for at opretholde dem. Det gælder f.eks.
særbestemmelser om domsmænds medvirken i sager om overtrædelse af militær
straffelov, om forsvarerbeskikkelse og om adgangen til at nedsætte
forhørsretter.
–
De gældende
disciplinarmidler belæring og tilrettevisning erstattes af ét
disciplinarmiddel
kaldet tilrettevisning. Straffen irettesættelse, som er den eneste
tilbageværende militære strafart, ophæves. Tilbageholdelse på tjenestestedet,
som kan anvendes som disciplinarmiddel i indtil 14 dage, og overflytning til
anden tjeneste, ophæves ligeledes. Lovforslaget indeholder samtidig adgang
til
at anvende disciplinarbøder i de disciplinære sager.
–
Adgangen efter de
gældende regler til at indbringe en disciplinarafgørelse for et
disciplinarnævn
opretholdes. Forslaget til militær disciplinarlov indebærer endvidere, at
nævnets afgørelse – i modsætning til, hvad der gælder i dag – kan
indbringes
for domstolene til prøvelse efter grundlovens § 63.
–
Personellovens § 14
ophæves, således at en militær straffesag ikke vil være til hinder for at
anvende tjenestemandslovens disciplinarregler, herunder degradation. Der
optages imidlertid en regel stort set svarende til nævnte § 14 i den militære
disciplinarlov, således at tjenestemandslovens regler på dette område ikke
kan
finde anvendelse, hvis sagen kan behandles efter den militære disciplinarlov.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje
Tings
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (29. oktober 2004) - L 68, L 69 og L 70 Retsinformation · 29. oktober 2004
- Betænkning over I. Forslag til militær straffelov I. Forslag til militær straffelov Retsinformation · 11. maj 2005
- Forslag til Militær disciplinarlov Retsinformation · 29. oktober 2004
- Forslag til Militær retsplejelov Retsinformation · 29. oktober 2004
- Forslag til Lov om ændring af militær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov (Anvendelsesområde i forhold til tjenstgørende militært personel m.v.) Retsinformation · 5. oktober 2017
- Forslag til Lov om ændring af politiloven, retsplejeloven, forsvarsloven og militær straffelov (Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) Retsinformation · 1. marts 2018