Skriftlig fremsættelse (23. januar 2002) - L 50
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (23. januar
2002)
Finansministeren
(Thor Pedersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om tillægsbevilling for
finansåret 2001.
(Lovforslag nr. L 50).
Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de
bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget
på forventet efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig
og ikke en statsfinansiel funktion.
Bevillingsændringer
En stor del af ændringerne i forhold til finansloven
for 2001 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af
lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale
overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.
Tillægsbevillingslovforslaget for 2001 indeholder
mindreudgifter for i alt 2.322,6 mio. kr. i forhold til finansloven for 2001.
Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på
FTB01 især skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre
bevillingsforslag.
Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingsforslagets nettoudgifter
på kategorier
Mill. kr.
Ny lovgivning
-2546,7
Aktstykker
2169,2
Læs alt
Overførsel mellem ministerområder
0,1
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Dispositionsbegrænsninger
Direkte efterbevilling
108,6
Andre bevillingsforslag
-2053,8
I alt
-2322,6
Ændringer der ikke indgår i FTB
Økonomiske dispositioner i finansåret, der
foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages
som udgangspunkt ikke på FTB.
Blandt de væsentligste dispositioner, der
således ikke optages på FTB, kan nævnes:
Opsparing og forbrug af opsparing
Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v.
Almindeligt mindreforbrug mv.
Folketinget er løbende blevet orienteret om
statsfinansernes udvikling i de budgetoversigter, som Finansministeriet har
udsendt i løbet af 2001. Der er heri blandt andet redegjort for
ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter
på de lovbundne områder.
Da ændrede skøn mv. ikke medtages på
TB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på
FTB og det endelige resultat i statsregnskabet. I forbindelse med
aflæggelsen af statsregnskabet i april 2002 vil der blive gjort endelig
status for statsfinansernes udvikling i 2001.
Bevillingsændringer i 2001
Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2001
udviser merudgifter på driftsudgiftsbudgettet på 1.366,1 mill.
kr., merindtægter på indtægtsbudgettet på 1.073,6
mill. kr., og mindreudgifter på anlægsbudgettet på 2.615,1
mill. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2001
Tillægsbevilling
Driftsbudgettet
Anlægs-
Mill. kr.
Udgift
Indtægt
budgettet
Dronningen
1,4
Medlemmer af det kongelige hus
-6,9
Folketinget
34,4
Statsministeriet
5,6
-0,4
Udenrigsministeriet
-59,4
-12,4
Finansministeriet
49,4
Økonomiministeriet
0,2
Skatteministeriet
66,5
20,0
Justitsministeriet
120,6
22,6
Forsvarsministeriet
961,6
-422,8
Indenrigsministeriet
3339,4
30,8
By- og boligministeriet
94,4
-62,5
Socialministeriet
-1108,1
Sundhedsministeriet
-67,3
3,0
Arbejdsministeriet
-249,4
-0,5
IT og Forskningsministeriet
-5546,4
950,0
68,2
Undervisningsministeriet
5071,9
-1909,5
Kulturministeriet
8,9
-102,7
Kirkeministeriet
0,5
-0,9
Miljø- og Energiministeriet
-203,2
157,0
-24,6
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
214,4
1,1
Erhvervsministeriet
17,6
1,3
77,6
Trafikministeriet
267,7
102,1
-282,5
Arbejdsmarkedsfond
0
Generelle reserver
-1120,4
Pensionsvæsenet
-15,2
Renter
352,9
-2,0
Skatter og afgifter
-865
-154,4
I alt
1366,1
1073,6
-2615,1
De væsentligste bevægelser på udgifts-
og indtægtsbudgetterne gennemgås i det følgende.
Oversigt over bevægelser på driftsudgiftsbudgettet
Merudgiften på Justitsministeriets
område kan primært henføres til, at politiet er
tilført ca. 0,1 mia. kr. til en styrket indsats mod terror samt med
henblik på det politimæssige beredskab i forbindelse med Danmarks
varetagelse af EU-formandskabet.
Merudgiften på Forsvarsministeriets
område skyldes primært merudgifter på 0,5 mia. kr. til
materielinvesteringer og til internationale opgaver samt overførsel af
0,4 mia. kr. fra anlægsbudgettet.
Merudgiften på Indenrigsministeriets
område skyldes overvejende merudgifter til indkvartering af
asylansøgere og Kosovo-fordrevne.
Mindreudgiften på Socialministeriets
område skyldes overvejende regulering af det kommunale bloktilskud.
Mindreudgiften på
Beskæftigelsesministeriets område skyldes bl.a.
mindreudgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne, mindreudgifter
overført til amterne og kommunerne i forbindelse med
præmieringsordningen samt overførsler mellem
ministerområder.
Mindreudgiften på IT- og Forskningsministeriets
område skyldes altovervejende overførslen af universiteterne
til Undervisningsministeriet som følge af kgl. resolution af 21.
december 2000.
Merudgiften på Undervisningsministeriets
område skyldes primært ressortflytningen af universiteterne
fra Forskningsministeriet som følge af kgl. resolution af 21. december
2000, hvilket medfører, at Undervisningsministeriets bevillinger
øges med knap 5,5 mia. kr. i 2001. Dertil fraregnes mindreudgifter
på 0,4 mia. kr. som følger af lavere aktivitet m.v., hvoraf 0,2
mia. kr. er bortfald af aktivitetsreserven.
Mindreudgiften på Miljø- og
Energiministeriets område skyldes overvejende et
ekstraordinært låneafdrag fra DONG vedrørende Naturgas
Sjælland.
Merudgiften på Fødevareministeriets
område skyldes primært en omlægning af ordningen
vedrørende Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger til
tilsagnsbudgettering, en tilførsel af Børnekostpuljen fra
Sundhedsministeriet samt en nulstilling af en budgetregulering
vedrørende salg af ejendom.
Merudgiften på Trafikministeriets
område skyldes primært mindre indtægter i forbindelse
med overdragelse af statshavnene. I modsat retning trækker en mindre
udgift i forbindelse med bladtilskuddet.
Mindreudgiften på de Generelle reserver
opstår ved en nulstilling af reserverne.
Merudgiften på Rentekontoen skyldes
primært øgede henlæggelser til finansiering af fremtidige
tilsagnsordninger samt overgangen til bruttopostering af fordelingen af
Nationalbankens overskud.
Mindreudgiften på Skatte- og
afgiftsområdet skyldes, at BNI-bidraget til EU er nedsat som
følge af vedtagelsen af tillægs- og ændringsbudget 3 for
2001.
Oversigt over bevægelser på anlægsbudgettet
Mindreudgiften på Forsvarsministeriets
område skyldes hovedsageligt, at der overføres
anlægsbevillinger indenfor ministerområdet til finansiering af
merudgifter på driftsudgiftsbudgettet. Heraf vedrører 0,3 mia.
kr. indtægter fra salg af ejendomme i henhold til forsvarsforliget.
Mindreudgiften på Undervisningsministeriets
område skyldes primært at indbetalinger fra DTU og andre
statsinstitutioner er overgået til selveje, hvilket nedsætter
bevillingen med 1,8 mia. kr. Derudover medfører ressortflytningen af
universiteterne fra Forskningsministeriet som følge af kgl. resolution
af 21. december 2000 mindreudgifter på 0,1 mia. kr.
Mindreudgiften på Kulturministeriets
område skyldes primært beslutningen om at flytte Det Kgl. Teaters
skuespilhus fra Turbinehallerne til Kvæsthusbroen.
Mindreudgiften på Trafikministeriets
område skyldes hovedsageligt indtægter fra overdragelse af
statshavnene.
Oversigt over bevægelser på indtægtsbudgettet
Merindtægten på IT- og
Forskningsministeriets område skyldes statens provenu i 2001 i
forbindelse med auktionen over tilladelser til 3. generations mobilnet.
Merindtægten på Miljø- og
Energiministeriets område skyldes et forøget aktieudbytte
fra DONG.
Merindtægten på Trafikministeriets
område skyldes primært øget aktieudbytte fra DSB.
Mindre indtægten på Skatte- og
afgiftsområdet kan primært henføres til udbetaling af
den kommunale andel af dødsboskatter for 1998 til kommuner og
amtskommuner, der anvendte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i
1998.
Folketingets videre behandling af forslag til lov om
tillægsbevilling
Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de
væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2001, som
de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 2001. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de
dertil hørende anmærkninger.
Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til
Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003) - L 140 Retsinformation · 29. januar 2003
- Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004) - L 140 Retsinformation · 28. januar 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 1 Retsinformation · 23. februar 2005
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2001) - L 147 Retsinformation · 25. januar 2001
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006) - L 117 Retsinformation · 25. januar 2006
- Skriftlig fremsættelse (24. januar 2007) - L 116 Retsinformation · 24. januar 2007