Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (23. januar 2002) - L 50

2001/2 SF. L 50Skriftlig fremsættelse af lovforslagFinansministeriet23. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (23. januar

2002)

Finansministeren

(Thor Pedersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om tillægsbevilling for

finansåret 2001.

(Lovforslag nr. L 50).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de

bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget

på forventet efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig

og ikke en statsfinansiel funktion.

Bevillingsændringer

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven

for 2001 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af

lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale

overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

Tillægsbevillingslovforslaget for 2001 indeholder

mindreudgifter for i alt 2.322,6 mio. kr. i forhold til finansloven for 2001.

Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på

FTB01 især skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre

bevillingsforslag.

Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingsforslagets nettoudgifter

på kategorier

Mill. kr.

Ny lovgivning

-2546,7

Aktstykker

2169,2

Læs alt

Overførsel mellem ministerområder

0,1

Overførsel mellem hovedkonti

0,0

Dispositionsbegrænsninger

Direkte efterbevilling

108,6

Andre bevillingsforslag

-2053,8

I alt

-2322,6

Ændringer der ikke indgår i FTB

Økonomiske dispositioner i finansåret, der

foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages

som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der

således ikke optages på FTB, kan nævnes:

Opsparing og forbrug af opsparing

Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v.

Almindeligt mindreforbrug mv.

Folketinget er løbende blevet orienteret om

statsfinansernes udvikling i de budgetoversigter, som Finansministeriet har

udsendt i løbet af 2001. Der er heri blandt andet redegjort for

ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter

på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på

TB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på

FTB og det endelige resultat i statsregnskabet. I forbindelse med

aflæggelsen af statsregnskabet i april 2002 vil der blive gjort endelig

status for statsfinansernes udvikling i 2001.

Bevillingsændringer i 2001

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2001

udviser merudgifter på driftsudgiftsbudgettet på 1.366,1 mill.

kr., merindtægter på indtægtsbudgettet på 1.073,6

mill. kr., og mindreudgifter på anlægsbudgettet på 2.615,1

mill. kr., jf. tabel 2.

Tabel 2. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2001

Tillægsbevilling

Driftsbudgettet

Anlægs-

Mill. kr.

Udgift

Indtægt

budgettet

Dronningen

1,4

Medlemmer af det kongelige hus

-6,9

Folketinget

34,4

Statsministeriet

5,6

-0,4

Udenrigsministeriet

-59,4

-12,4

Finansministeriet

49,4

Økonomiministeriet

0,2

Skatteministeriet

66,5

20,0

Justitsministeriet

120,6

22,6

Forsvarsministeriet

961,6

-422,8

Indenrigsministeriet

3339,4

30,8

By- og boligministeriet

94,4

-62,5

Socialministeriet

-1108,1

Sundhedsministeriet

-67,3

3,0

Arbejdsministeriet

-249,4

-0,5

IT og Forskningsministeriet

-5546,4

950,0

68,2

Undervisningsministeriet

5071,9

-1909,5

Kulturministeriet

8,9

-102,7

Kirkeministeriet

0,5

-0,9

Miljø- og Energiministeriet

-203,2

157,0

-24,6

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

214,4

1,1

Erhvervsministeriet

17,6

1,3

77,6

Trafikministeriet

267,7

102,1

-282,5

Arbejdsmarkedsfond

0

Generelle reserver

-1120,4

Pensionsvæsenet

-15,2

Renter

352,9

-2,0

Skatter og afgifter

-865

-154,4

I alt

1366,1

1073,6

-2615,1

De væsentligste bevægelser på udgifts-

og indtægtsbudgetterne gennemgås i det følgende.

Oversigt over bevægelser på driftsudgiftsbudgettet

Merudgiften på Justitsministeriets

område kan primært henføres til, at politiet er

tilført ca. 0,1 mia. kr. til en styrket indsats mod terror samt med

henblik på det politimæssige beredskab i forbindelse med Danmarks

varetagelse af EU-formandskabet.

Merudgiften på Forsvarsministeriets

område skyldes primært merudgifter på 0,5 mia. kr. til

materielinvesteringer og til internationale opgaver samt overførsel af

0,4 mia. kr. fra anlægsbudgettet.

Merudgiften på Indenrigsministeriets

område skyldes overvejende merudgifter til indkvartering af

asylansøgere og Kosovo-fordrevne.

Mindreudgiften på Socialministeriets

område skyldes overvejende regulering af det kommunale bloktilskud.

Mindreudgiften på

Beskæftigelsesministeriets område skyldes bl.a.

mindreudgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne, mindreudgifter

overført til amterne og kommunerne i forbindelse med

præmieringsordningen samt overførsler mellem

ministerområder.

Mindreudgiften på IT- og Forskningsministeriets

område skyldes altovervejende overførslen af universiteterne

til Undervisningsministeriet som følge af kgl. resolution af 21.

december 2000.

Merudgiften på Undervisningsministeriets

område skyldes primært ressortflytningen af universiteterne

fra Forskningsministeriet som følge af kgl. resolution af 21. december

2000, hvilket medfører, at Undervisningsministeriets bevillinger

øges med knap 5,5 mia. kr. i 2001. Dertil fraregnes mindreudgifter

på 0,4 mia. kr. som følger af lavere aktivitet m.v., hvoraf 0,2

mia. kr. er bortfald af aktivitetsreserven.

Mindreudgiften på Miljø- og

Energiministeriets område skyldes overvejende et

ekstraordinært låneafdrag fra DONG vedrørende Naturgas

Sjælland.

Merudgiften på Fødevareministeriets

område skyldes primært en omlægning af ordningen

vedrørende Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger til

tilsagnsbudgettering, en tilførsel af Børnekostpuljen fra

Sundhedsministeriet samt en nulstilling af en budgetregulering

vedrørende salg af ejendom.

Merudgiften på Trafikministeriets

område skyldes primært mindre indtægter i forbindelse

med overdragelse af statshavnene. I modsat retning trækker en mindre

udgift i forbindelse med bladtilskuddet.

Mindreudgiften på de Generelle reserver

opstår ved en nulstilling af reserverne.

Merudgiften på Rentekontoen skyldes

primært øgede henlæggelser til finansiering af fremtidige

tilsagnsordninger samt overgangen til bruttopostering af fordelingen af

Nationalbankens overskud.

Mindreudgiften på Skatte- og

afgiftsområdet skyldes, at BNI-bidraget til EU er nedsat som

følge af vedtagelsen af tillægs- og ændringsbudget 3 for

2001.

Oversigt over bevægelser på anlægsbudgettet

Mindreudgiften på Forsvarsministeriets

område skyldes hovedsageligt, at der overføres

anlægsbevillinger indenfor ministerområdet til finansiering af

merudgifter på driftsudgiftsbudgettet. Heraf vedrører 0,3 mia.

kr. indtægter fra salg af ejendomme i henhold til forsvarsforliget.

Mindreudgiften på Undervisningsministeriets

område skyldes primært at indbetalinger fra DTU og andre

statsinstitutioner er overgået til selveje, hvilket nedsætter

bevillingen med 1,8 mia. kr. Derudover medfører ressortflytningen af

universiteterne fra Forskningsministeriet som følge af kgl. resolution

af 21. december 2000 mindreudgifter på 0,1 mia. kr.

Mindreudgiften på Kulturministeriets

område skyldes primært beslutningen om at flytte Det Kgl. Teaters

skuespilhus fra Turbinehallerne til Kvæsthusbroen.

Mindreudgiften på Trafikministeriets

område skyldes hovedsageligt indtægter fra overdragelse af

statshavnene.

Oversigt over bevægelser på indtægtsbudgettet

Merindtægten på IT- og

Forskningsministeriets område skyldes statens provenu i 2001 i

forbindelse med auktionen over tilladelser til 3. generations mobilnet.

Merindtægten på Miljø- og

Energiministeriets område skyldes et forøget aktieudbytte

fra DONG.

Merindtægten på Trafikministeriets

område skyldes primært øget aktieudbytte fra DSB.

Mindre indtægten på Skatte- og

afgiftsområdet kan primært henføres til udbetaling af

den kommunale andel af dødsboskatter for 1998 til kommuner og

amtskommuner, der anvendte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i

1998.

Folketingets videre behandling af forslag til lov om

tillægsbevilling

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de

væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2001, som

de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 2001. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de

dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til

Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter