Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006) - L 117

2005/1 SF. L 117Skriftlig fremsættelse af lovforslagFinansministeriet25. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006)

Finansministeren

(Thor Pedersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov

om tillægsbevilling for finansåret 2005

(Lovforslag nr. L 117).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de

bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet

efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel

funktion.

Bevillingsændringer på FTB for 2005

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2005

har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller

aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem

bevillinger

efter reglerne herom.

FTB for 2005 indeholder bevillingsændringer for i alt

6.436,9 mio. kr. i forhold til finansloven for 2005. Bevillingsændringerne

omfatter merbevillinger på udgiftsbudgettet på 867,6 mio. kr., merbevillinger

på indtægtsbudgettet på 7.381,2 mio. kr., og merbevillinger på

anlægsbudgettet

på 76,7 mio. kr.

De væsentligste bevillingsbevægelser vedrører den tekniske

håndtering af statens indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til

øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond (3.927,3 mio. kr.) samt

ressortoverførsel af energiområdet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til

Transport- og Energiministeriet (8.590,0 mio. kr.).

Bevillingsændringerne på FTB05 især skyldes ny lovgivning,

aktstykker samt andre bevillingsforslag,

Læs alt

jf.

tabel 1.

Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på

tillægsbevillingsforslaget for 2005.

Mio. kr.

Ny lovgivning

-3455,2

Aktstykker

-4074,6

Overførsel mellem ministerområder

-3,5

Overførsel mellem hovedkonti

0,0

Direkte efterbevilling

-274,1

Andre bevillingsforslag

1370,5

I alt

-6,436,9

Ændringer der ikke indgår i FTB for 2005

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden

for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke

på

FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke

optages på FTB, kan nævnes:

–

Opsparing og forbrug

af opsparing.

–

Ændrede skøn for

lovbundne udgifter og skatter m.v.

–

Ikke

fradragsberettiget

købsmoms.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes

udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i

løbet

af 2005. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over

statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på TB, er der ikke nogen

direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i

statsregnskabet,

jf. tabel 2.

I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB,

statsregnskabet samt det senest skøn i december budgetoversigterne fra 1999

til

2005.

Tabel 2. DAU-saldoen for 1999-2005 på FTB,

decemberskøn, samt statsregnskabet (mia. kr.)

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

FTB

-0,3

17,4

28,4

19,9

11,9

4,5

29,8

Skøn, december

4,6

30,5

22,21)

12,7

12,8

10,6

68,2

Regnskab

9,1

30,7

24,0

25,8

12,4

27,7

-2)

1)

Der blev ikke foretaget noget skøn over

DAU-saldoen i december 2001 på grund af Folketingsvalget den 20. november

2001.

Der er i stedet anført skønnet fra

Budgetoversigt

1

fra januar 2002.

2)

Regnskabet for 2005 er først tilgængeligt i

april 2006.

Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo,

der blev offentliggjort den 3. januar 2006, viser en nettokassesaldo, der er

ca. 15 mia. kr. større end skønnet i december. Den regnskabsmæssige

færdiggørelse af statsregnskabet er endnu ikke på plads, og det er derfor

ikke

muligt på nuværende tidspunkt at vurdere betydningen af den større

nettokassesaldo

for statens DAU-saldo.

I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i april

2006 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i

2005.

Specifikation af bevillingsændringer på FTB

2005

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2005 udviser

merbevillinger på udgiftsbudgettet på 867,6 mio. kr., merbevillinger på

indtægtsbudgettet på 7.381,2 mio. kr. og merbevillinger på anlægsbudgettet på

76,7 mio. kr.,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2005

Tillægsbevilling

Driftsbudgettet

Anlægs-

Mio. kr.

Udgift

Indtægt

budgettet

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmer af det kongelige hus

1,3

§ 3. Folketinget

7,2

§ 5. Statsministeriet

-0,6

§ 6. Udenrigsministeriet

69,6

§ 7. Finansministeriet

4.109,6

103,7

3,3

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

-701,2

-7.900,3

§ 9. Skatteministeriet

990,0

-0,2

§ 11. Justitsministeriet

69,4

-3,7

§ 12. Forsvarsministeriet

-351,7

246,5

§ 15. Socialministeriet

-79,0

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

-286,8

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

-40,6

10,0

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration

28,9

0,1

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

5,8

-2,6

§ 20. Undervisningsministeriet

-765,9

-10,8

§ 21. Kulturministeriet

13,6

51,6

§ 22. Kirkeministeriet

0,4

10,0

§ 23. Miljøministeriet

-35,6

31,0

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

-18,6

-1,6

§ 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

-29,3

-19,4

§ 28. Trafikministeriet

1.276,3

11.696,7

-227,5

§ 34. Arbejdsmarkedsfond

§ 35. Generelle reserver

-1.630,6

-1.231,9

§ 36. Pensionsvæsenet

-112,2

§ 37. Renter

-28,4

3.894,0

§ 38. Skatter og afgifter

-1.624,0

809,0

I alt

867,6

7381,2

76,7

De væsentligste bevægelser på drifts-, indtægts- og

anlægsbudgetterne gennemgås i det følgende.

Oversigt over væsentlige bevægelser på

driftsudgiftsbudgettet

Merbevillingerne på

§

7. Finansministeriet

på 4.109,6 mio. kr. skyldes primært den tekniske

håndtering af statens indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til

øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond på 3.927,3 mio. kr.

Merbevillingen modsvares af en tilsvarende bevægelse på

§ 37. Renter,

jf. nedenfor. Dertil kommer overførsel af opgaven

vedr. administration af misligholdt studiegæld til Skatteministeriet, som

medfører

mindrebevillinger

på i alt 152,7 mio. kr.

Mindrebevillingen

på

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

på

701,2 mio. kr. skyldes overvejende ressortoverførsel af sager vedrørende

energilovgivningen til Transport- og Energiministeriet på 689,7 mio. kr.

Merbevillingen på

§ 9.

Skatteministeriet

på 990,0 mio. kr. dækker primært over

DUT-refusion

(427,4 mio. kr.) samt udligning af det kommunale

lov-

og cirkulæreprogram (1.471,6 mio. kr.) vedrørende overførslen af skatte- og

restanceinddrivelsesopgaven til staten, som delvist modsvares af

mindrebevillinger

som følge af udskudt fusionsdato samt

merudgifter til engangsudgifter i forbindelse hermed (745,7 mio. kr.). Hertil

kommer ressortoverførsel af restanceinddrivelsen af studiegæld fra

Finansministeriet til Skatteministeriet (-152,7 mio. kr.).

Merbevillingen på

§

11. Justitsministeriet

på 69,4 mio. kr. vedrører navnlig udgifter til

undersøgelsesretter mv., drift af nye midlertidige fængselspladser

i

kriminalforsorgen samt politiets internationale operationer.

Mindrebevillingen

på

§ 12. Forsvarsministeriet

på 351,7 mio.

kr. vedrører primært en overførsel til anlægsbudgettet (-284,6 mio. kr.),

videreførsel

af

mindreforbrug

i

2005 til 2006 (-721,0 mio. kr.),

videreførsel

af

mindreforbrug

i 2004 til 2005 (328,6 mio. kr.), udsendelse

af dansk militær til FN-fredsbevarende operation i Sudan (20,0 mio. kr.),

fortsat dansk militær engagement i Irak (238,0 mio. kr.), diverse aktstykker

(22,5 mio. kr.) samt difference mellem budgetreguleringsbeløb og faktiske

betalinger til Joint Strike Fighter-projektet som følge af faldende

dollarkurs

(38,0 mio. kr.).

Mindrebevillingen

på

§ 15. Socialministeriet

på

79,0 mio. kr. er et resultat af en række modsatrettede bevægelser,

herunder udligning af budgetreguleringen vedrørende finansiering af

grundkapitalnedsættelsen

med 968 mio. kr., som delvis opvejes af indtægter fra Landsbyggefonden på 835

mio. kr. Herudover er der en større efterregulering af indtægter fra

Landsbyggefonden på 119 mio. kr. Endvidere kan

mindreudgifter

på 95 mio. kr. henføres til aktstykker.

Mindreudgiften

på

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

på 286,8 mio. kr. er overvejende knyttet til reguleringer af

kommunernes og amternes bloktilskud samt ændrede økonomiske konsekvenser af

fremrykningen vedr. modregningen i statstilskuddet ved kommuner og amters

salg

af energivirksomheder.

Mindreudgiften

på

§ 20. Undervisningsministeriet

på 765,9

mio. kr. skyldes overvejende

mindreforbrug

på de

taxameterstyrede områder, herunder bortfald af aktivitetsreserven på 120,0

mio.kr. samt

mindreforbrug

på de afsatte reserver til

initiativer, der medfører kommunale merudgifter og til det budgetgaranterede

område på samlet 139,9 mio. kr.

Merbevillingen på

§

28. Transport- og Energiministeriet

på 1.276,3 mio. kr. skyldes først og

fremmest ressortoverførsel af energiområdet fra Økonomi- og

Erhvervsministeriet, hvormed der overføres 689,7 mio. kr., bortfald af

synsindtægter

fra Statens Bilinspektion på 332,1 mio. kr.

og samt merudgifter i forbindelse med bladtilskuddet på 106,5 mio. kr.

Mindrebevillingen

på

§ 35. Generelle reserver

på 1.630,6 mio.

kr. opstår ved en nulstilling af reserverne på nær momsreserven.

Mindrebevillingen

på

§ 36. Pensionsvæsenet

på 112,2 mio. kr.

skyldes hovedsagelig udmøntning og nulstilling af en reserve, der forudsættes

anvendt til tjenestemandsrelaterede udgifter i forbindelse med

omstillingsprocessen i

Banedanmark.

Mindrebevillingen

på

§ 38. Skatte- og afgiftsområdet

på

1.624,0 mio. kr. skyldes primært nedsat moms- og BNI-bidrag til EU. Hertil

kommer afregning af told og afgifter vedr. EF’s landbrugsordninger.

Oversigt over væsentlige bevægelser på

indtægtsbudgettet

Merindtægterne på

§ 7.

Finansministeriet

på 103,7 mio. kr. skyldes navnlig statens salg af aktieposten

i Bella Center A/S, som gav indtægter på 101,7 mio. kr.

Mindrebevillingen

på

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

på

7.900,3 mio. kr. skyldes ressortoverførsel af sager vedrørende

energilovgivningen til Transport- og Energiministeriet.

Merbevillingen på

§

28. Transport- og Energiministeriet

på 11.696,7 mio. kr. kan tilskrives ressortoverførelse

af energiområdet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (7.900,3 mio. kr.),

indtægter fra salget af Post Danmark (1.894,0 mio. kr.) samt afhændelse af

Gastra

A/S til Energinet.dk (1.100,0 mio. kr.).

Mindrebevillingen

på de

§ 35. Generelle reserver

på 1.231,9 mio.

kr. opstår ved en nulstilling af reserverne.

Merbevillingen på

§

37. Renter

på 3.894,0 mio. kr. skyldes især den tekniske håndtering af statens

indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra

Danmarks Grundforskningsfond, jf. ovenfor.

Merindtægten på

§ 38.

Skatte- og afgiftsområdet

på 809,0 mio. kr. kan først og fremmest henføres

til ny lovgivning. Det væsentligste bidrag kommer fra formindskelse af

forsikringsselskabers hensættelser som følge af implementering af EU’s

regnskabsordning (merindtægt på 700,0 mio. kr.).

Oversigt over væsentlige bevægelser på

anlægsbudgettet

Merbevillingen på

§

12. Forsvarsministeriet

på 246,5 mio. kr. vedrører en overførsel fra driftsbudgettet

(284,6 mio. kr.) samt diverse afhændelser af ejendomme (-38,1 mio. kr.).

Merbevillingen på

§

21. Kulturministeriet

på 51,6 mio. kr. kan for en stor del tilskrives en

fremrykning af udgiftsbevillingen (34,8 mio. kr.) til byggeriet af et nyt

skuespilhus på Kvæsthusbroen. Bevillingen er fremrykket, fordi byggeriet er

forud for planen.

Mindrebevillingen

på

§ 28. Transport- og Energiministeriet

på

227,5 mio. kr. skyldes en reduktion i anlægsudgifterne med 132,4 mio. kr., og

at anlægsindtægterne er steget 96,1 mio. kr. Reduktionen i anlægsudgifterne

skyldes hovedsagligt, at der er flyttet 120 mio. kr. fra

Banedanmarks

anlægskonto til

Banedanmarks

driftsbevilling til

fornyelse og vedligeholdelse. Indtægtsstigningen skyldes salg af aktiver m.m.

Folketingets videre behandling af FTB

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste

årsager til bevillingsændringerne i 2005, som de kommer til udtryk i

forslaget

til tillægsbevillingslov for 2005. Der henvises i øvrigt til lovforslagets

enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til

Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter