Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006) - L 117
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006)
Finansministeren
(Thor Pedersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov
om tillægsbevilling for finansåret 2005
(Lovforslag nr. L 117).
Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de
bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet
efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel
funktion.
Bevillingsændringer på FTB for 2005
En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2005
har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller
aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem
bevillinger
efter reglerne herom.
FTB for 2005 indeholder bevillingsændringer for i alt
6.436,9 mio. kr. i forhold til finansloven for 2005. Bevillingsændringerne
omfatter merbevillinger på udgiftsbudgettet på 867,6 mio. kr., merbevillinger
på indtægtsbudgettet på 7.381,2 mio. kr., og merbevillinger på
anlægsbudgettet
på 76,7 mio. kr.
De væsentligste bevillingsbevægelser vedrører den tekniske
håndtering af statens indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til
øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond (3.927,3 mio. kr.) samt
ressortoverførsel af energiområdet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til
Transport- og Energiministeriet (8.590,0 mio. kr.).
Bevillingsændringerne på FTB05 især skyldes ny lovgivning,
aktstykker samt andre bevillingsforslag,
Læs alt
jf.
tabel 1.
Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på
tillægsbevillingsforslaget for 2005.
Mio. kr.
Ny lovgivning
-3455,2
Aktstykker
-4074,6
Overførsel mellem ministerområder
-3,5
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Direkte efterbevilling
-274,1
Andre bevillingsforslag
1370,5
I alt
-6,436,9
Ændringer der ikke indgår i FTB for 2005
Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden
for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke
på
FTB.
Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke
optages på FTB, kan nævnes:
–
Opsparing og forbrug
af opsparing.
–
Ændrede skøn for
lovbundne udgifter og skatter m.v.
–
Ikke
fradragsberettiget
købsmoms.
Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes
udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i
løbet
af 2005. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over
statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.
Da ændrede skøn mv. ikke medtages på TB, er der ikke nogen
direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i
statsregnskabet,
jf. tabel 2.
I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB,
statsregnskabet samt det senest skøn i december budgetoversigterne fra 1999
til
2005.
Tabel 2. DAU-saldoen for 1999-2005 på FTB,
decemberskøn, samt statsregnskabet (mia. kr.)
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
FTB
-0,3
17,4
28,4
19,9
11,9
4,5
29,8
Skøn, december
4,6
30,5
22,21)
12,7
12,8
10,6
68,2
Regnskab
9,1
30,7
24,0
25,8
12,4
27,7
-2)
1)
Der blev ikke foretaget noget skøn over
DAU-saldoen i december 2001 på grund af Folketingsvalget den 20. november
2001.
Der er i stedet anført skønnet fra
Budgetoversigt
1
fra januar 2002.
2)
Regnskabet for 2005 er først tilgængeligt i
april 2006.
Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo,
der blev offentliggjort den 3. januar 2006, viser en nettokassesaldo, der er
ca. 15 mia. kr. større end skønnet i december. Den regnskabsmæssige
færdiggørelse af statsregnskabet er endnu ikke på plads, og det er derfor
ikke
muligt på nuværende tidspunkt at vurdere betydningen af den større
nettokassesaldo
for statens DAU-saldo.
I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i april
2006 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i
2005.
Specifikation af bevillingsændringer på FTB
2005
Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2005 udviser
merbevillinger på udgiftsbudgettet på 867,6 mio. kr., merbevillinger på
indtægtsbudgettet på 7.381,2 mio. kr. og merbevillinger på anlægsbudgettet på
76,7 mio. kr.,
jf. tabel 3.
Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2005
Tillægsbevilling
Driftsbudgettet
Anlægs-
Mio. kr.
Udgift
Indtægt
budgettet
§ 1. Dronningen
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
1,3
§ 3. Folketinget
7,2
§ 5. Statsministeriet
-0,6
§ 6. Udenrigsministeriet
69,6
§ 7. Finansministeriet
4.109,6
103,7
3,3
§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet
-701,2
-7.900,3
§ 9. Skatteministeriet
990,0
-0,2
§ 11. Justitsministeriet
69,4
-3,7
§ 12. Forsvarsministeriet
-351,7
246,5
§ 15. Socialministeriet
-79,0
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
-286,8
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
-40,6
10,0
§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration
28,9
0,1
§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
5,8
-2,6
§ 20. Undervisningsministeriet
-765,9
-10,8
§ 21. Kulturministeriet
13,6
51,6
§ 22. Kirkeministeriet
0,4
10,0
§ 23. Miljøministeriet
-35,6
31,0
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
-18,6
-1,6
§ 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
-29,3
-19,4
§ 28. Trafikministeriet
1.276,3
11.696,7
-227,5
§ 34. Arbejdsmarkedsfond
§ 35. Generelle reserver
-1.630,6
-1.231,9
§ 36. Pensionsvæsenet
-112,2
§ 37. Renter
-28,4
3.894,0
§ 38. Skatter og afgifter
-1.624,0
809,0
I alt
867,6
7381,2
76,7
De væsentligste bevægelser på drifts-, indtægts- og
anlægsbudgetterne gennemgås i det følgende.
Oversigt over væsentlige bevægelser på
driftsudgiftsbudgettet
Merbevillingerne på
§
7. Finansministeriet
på 4.109,6 mio. kr. skyldes primært den tekniske
håndtering af statens indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til
øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond på 3.927,3 mio. kr.
Merbevillingen modsvares af en tilsvarende bevægelse på
§ 37. Renter,
jf. nedenfor. Dertil kommer overførsel af opgaven
vedr. administration af misligholdt studiegæld til Skatteministeriet, som
medfører
mindrebevillinger
på i alt 152,7 mio. kr.
Mindrebevillingen
på
§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet
på
701,2 mio. kr. skyldes overvejende ressortoverførsel af sager vedrørende
energilovgivningen til Transport- og Energiministeriet på 689,7 mio. kr.
Merbevillingen på
§ 9.
Skatteministeriet
på 990,0 mio. kr. dækker primært over
DUT-refusion
(427,4 mio. kr.) samt udligning af det kommunale
lov-
og cirkulæreprogram (1.471,6 mio. kr.) vedrørende overførslen af skatte- og
restanceinddrivelsesopgaven til staten, som delvist modsvares af
mindrebevillinger
som følge af udskudt fusionsdato samt
merudgifter til engangsudgifter i forbindelse hermed (745,7 mio. kr.). Hertil
kommer ressortoverførsel af restanceinddrivelsen af studiegæld fra
Finansministeriet til Skatteministeriet (-152,7 mio. kr.).
Merbevillingen på
§
11. Justitsministeriet
på 69,4 mio. kr. vedrører navnlig udgifter til
undersøgelsesretter mv., drift af nye midlertidige fængselspladser
i
kriminalforsorgen samt politiets internationale operationer.
Mindrebevillingen
på
§ 12. Forsvarsministeriet
på 351,7 mio.
kr. vedrører primært en overførsel til anlægsbudgettet (-284,6 mio. kr.),
videreførsel
af
mindreforbrug
i
2005 til 2006 (-721,0 mio. kr.),
videreførsel
af
mindreforbrug
i 2004 til 2005 (328,6 mio. kr.), udsendelse
af dansk militær til FN-fredsbevarende operation i Sudan (20,0 mio. kr.),
fortsat dansk militær engagement i Irak (238,0 mio. kr.), diverse aktstykker
(22,5 mio. kr.) samt difference mellem budgetreguleringsbeløb og faktiske
betalinger til Joint Strike Fighter-projektet som følge af faldende
dollarkurs
(38,0 mio. kr.).
Mindrebevillingen
på
§ 15. Socialministeriet
på
79,0 mio. kr. er et resultat af en række modsatrettede bevægelser,
herunder udligning af budgetreguleringen vedrørende finansiering af
grundkapitalnedsættelsen
med 968 mio. kr., som delvis opvejes af indtægter fra Landsbyggefonden på 835
mio. kr. Herudover er der en større efterregulering af indtægter fra
Landsbyggefonden på 119 mio. kr. Endvidere kan
mindreudgifter
på 95 mio. kr. henføres til aktstykker.
Mindreudgiften
på
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
på 286,8 mio. kr. er overvejende knyttet til reguleringer af
kommunernes og amternes bloktilskud samt ændrede økonomiske konsekvenser af
fremrykningen vedr. modregningen i statstilskuddet ved kommuner og amters
salg
af energivirksomheder.
Mindreudgiften
på
§ 20. Undervisningsministeriet
på 765,9
mio. kr. skyldes overvejende
mindreforbrug
på de
taxameterstyrede områder, herunder bortfald af aktivitetsreserven på 120,0
mio.kr. samt
mindreforbrug
på de afsatte reserver til
initiativer, der medfører kommunale merudgifter og til det budgetgaranterede
område på samlet 139,9 mio. kr.
Merbevillingen på
§
28. Transport- og Energiministeriet
på 1.276,3 mio. kr. skyldes først og
fremmest ressortoverførsel af energiområdet fra Økonomi- og
Erhvervsministeriet, hvormed der overføres 689,7 mio. kr., bortfald af
synsindtægter
fra Statens Bilinspektion på 332,1 mio. kr.
og samt merudgifter i forbindelse med bladtilskuddet på 106,5 mio. kr.
Mindrebevillingen
på
§ 35. Generelle reserver
på 1.630,6 mio.
kr. opstår ved en nulstilling af reserverne på nær momsreserven.
Mindrebevillingen
på
§ 36. Pensionsvæsenet
på 112,2 mio. kr.
skyldes hovedsagelig udmøntning og nulstilling af en reserve, der forudsættes
anvendt til tjenestemandsrelaterede udgifter i forbindelse med
omstillingsprocessen i
Banedanmark.
Mindrebevillingen
på
§ 38. Skatte- og afgiftsområdet
på
1.624,0 mio. kr. skyldes primært nedsat moms- og BNI-bidrag til EU. Hertil
kommer afregning af told og afgifter vedr. EF’s landbrugsordninger.
Oversigt over væsentlige bevægelser på
indtægtsbudgettet
Merindtægterne på
§ 7.
Finansministeriet
på 103,7 mio. kr. skyldes navnlig statens salg af aktieposten
i Bella Center A/S, som gav indtægter på 101,7 mio. kr.
Mindrebevillingen
på
§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet
på
7.900,3 mio. kr. skyldes ressortoverførsel af sager vedrørende
energilovgivningen til Transport- og Energiministeriet.
Merbevillingen på
§
28. Transport- og Energiministeriet
på 11.696,7 mio. kr. kan tilskrives ressortoverførelse
af energiområdet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (7.900,3 mio. kr.),
indtægter fra salget af Post Danmark (1.894,0 mio. kr.) samt afhændelse af
Gastra
A/S til Energinet.dk (1.100,0 mio. kr.).
Mindrebevillingen
på de
§ 35. Generelle reserver
på 1.231,9 mio.
kr. opstår ved en nulstilling af reserverne.
Merbevillingen på
§
37. Renter
på 3.894,0 mio. kr. skyldes især den tekniske håndtering af statens
indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra
Danmarks Grundforskningsfond, jf. ovenfor.
Merindtægten på
§ 38.
Skatte- og afgiftsområdet
på 809,0 mio. kr. kan først og fremmest henføres
til ny lovgivning. Det væsentligste bidrag kommer fra formindskelse af
forsikringsselskabers hensættelser som følge af implementering af EU’s
regnskabsordning (merindtægt på 700,0 mio. kr.).
Oversigt over væsentlige bevægelser på
anlægsbudgettet
Merbevillingen på
§
12. Forsvarsministeriet
på 246,5 mio. kr. vedrører en overførsel fra driftsbudgettet
(284,6 mio. kr.) samt diverse afhændelser af ejendomme (-38,1 mio. kr.).
Merbevillingen på
§
21. Kulturministeriet
på 51,6 mio. kr. kan for en stor del tilskrives en
fremrykning af udgiftsbevillingen (34,8 mio. kr.) til byggeriet af et nyt
skuespilhus på Kvæsthusbroen. Bevillingen er fremrykket, fordi byggeriet er
forud for planen.
Mindrebevillingen
på
§ 28. Transport- og Energiministeriet
på
227,5 mio. kr. skyldes en reduktion i anlægsudgifterne med 132,4 mio. kr., og
at anlægsindtægterne er steget 96,1 mio. kr. Reduktionen i anlægsudgifterne
skyldes hovedsagligt, at der er flyttet 120 mio. kr. fra
Banedanmarks
anlægskonto til
Banedanmarks
driftsbevilling til
fornyelse og vedligeholdelse. Indtægtsstigningen skyldes salg af aktiver m.m.
Folketingets videre behandling af FTB
Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste
årsager til bevillingsændringerne i 2005, som de kommer til udtryk i
forslaget
til tillægsbevillingslov for 2005. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.
Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til
Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2001) - L 147 Retsinformation · 25. januar 2001
- Skriftlig fremsættelse (23. januar 2002) - L 50 Retsinformation · 23. januar 2002
- Skriftlig fremsættelse (24. januar 2008) - L 54 Retsinformation · 4. december 2008
- Skriftlig fremsættelse (20. januar 2009) - L 101 Retsinformation · 6. maj 2009
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 1 Retsinformation · 23. februar 2005
- Skriftlig fremsættelse (24. januar 2007) - L 116 Retsinformation · 24. januar 2007