Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004) - L 140
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004)
Finansministeren
(Thor Pedersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
tillægsbevilling for finansåret 2003.
(Lovforslag nr. L 140).
Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de
bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet
efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel
funktion.
Bevillingsændringer
på FTB for 2003
En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for
2003 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag
eller
aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem
bevillinger
efter reglerne herom.
FTB for 2003 indeholder mindreudgifter for i alt 808,7 mio.
kr. i forhold til finansloven for 2003.
Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på FTB03 især
skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre bevillingsforslag.
Tabel 1.
Fordeling af tillægsbevillingsforslagets 2003 nettoudgifter på
kategorier
Mio. kr.
Ny lovgivning
-643,2
Aktstykker
Læs alt
2124,3
Overførsel mellem ministerområder
0,0
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Direkte efterbevilling
385,9
Andre bevillingsforslag
-2675,7
I alt
-808,7
Ændringer der
ikke indgår i FTB for 2003
Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden
for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke
på
FTB.
Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke
optages på FTB,
kan nævnes:
–
Opsparing og forbrug
af opsparing
–
Ændrede skøn for
lovbundne udgifter og skatter m.v.
–
Almindeligt
mindreforbrug mv.
Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes
udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i
løbet
af 2003. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over
statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.
Da ændrede skøn mv. ikke medtages på TB, er der ikke nogen
direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i
statsregnskabet,
jf. tabel 2
. I
tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt
det
senest skøn i december budgetoversigterne fra 1998 til 2003.
Tabel 2.
DAU-saldoen for 1998-2003 på FTB, decemberskøn, samt statsregnskabet (mia.
kr.)
1998
1999
2000
2001
2002
2003
FTB
17,7
-0,3
17,4
28,4
19,9
11,9
Skøn, december
22,9
4,6
30,5
22,2*
12,7
12,8
Regnskab
31,4
9,1
30,7
24,0
25,8
- **
* Der blev ikke foretaget noget skøn over DAU-saldoen i
december 2001 på grund af Folketingsvalget den 20. november 2001. Der er i
stedet anført skønnet fra Budgetoversigt 1 fra januar 2002.
Regnskabet for 2003 er først tilgængelig i april 2004.
I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i april
2004 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i
2003.
Specifikation
af bevillingsændringer på FTB 2003
Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2003 udviser
mindreudgifter på udgiftsbudgettet på 478,5 mio. kr., mindreindtægter på
indtægtsbudgettet på 6,2 mio. kr., og mindreudgifter på anlægsbudgettet på
336,4 mio. kr., jf. tabel 3
.
Tabel 3.
Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2003
Tillægsbevilling
Driftsbudgettet
Anlægs-
Mio. kr.
Udgift
Indtægt
budgettet
§ 1. Dronningen
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
§ 3. Folketinget
1,1
§ 5. Statsministeriet
3,0
§ 6. Udenrigsministeriet
-137,4
25,0
-3,0
§ 7. Finansministeriet
-620,6
1.000,0
1,3
§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet
757,9
§ 9. Skatteministeriet
72,3
4,5
§ 11. Justitsministeriet
86,3
-16,1
§ 12. Forsvarsministeriet
512,5
-245,7
§ 15. Socialministeriet
-188,1
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
1026,3
-10,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
19,5
§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og
Integration
-87,4
§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
-12,1
8,0
§ 20. Undervisningsministeriet
-328,1
-24,8
§ 21. Kulturministeriet
111,2
76,5
1,9
§ 22. Kirkeministeriet
2,5
-1,6
§ 23. Miljøministeriet
151,2
-14,0
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8,0
-57,5
§ 28. Trafikministeriet
415,4
132,3
25,1
§ 34. Arbejdsmarkedsfond
§ 35. Generelle reserver
-1.461,7
-1.000,0
§ 36. Pensionsvæsenet
-15,4
§ 37. Renter
55,1
83,5
§ 38. Skatter og afgifter
-850,0
-328,0
I alt
-478,5
-6,2
-336,4
De væsentligste bevægelser på driftsudgiftsbudgettet, indtægtsbudgettet
og anlægsbudgettet gennemgås i det følgende.
Oversigt over
væsentlige bevægelser på driftsudgiftsbudgettet
Mindreudgiften på
Udenrigsministeriets
område på 137,4 mio. kr. kan primært henføres til,
at bevillingerne til udviklingsbistand modregnes et merforbrug i
2002
i henhold til gældende principper.
Mindreudgiften på
Finansministeriets
område på 620,6 mio. kr. skyldes overvejende, at Indien har afviklet sin gæld
til den danske stat samt erstatning tilkendt staten i Wanadoo-sagen.
Merudgiften på
Økonomi-
og Erhvervsministeriets
område på 757,9 mio. kr. skyldes overvejende
en afsat tilsagnsramme på 575,0 mio. kr. til tilsagn til nybygninger af
visse skibstyper kontraheret på danske værfter i perioden 1. januar 2003
til 31.marts 2004, fremrykning af tilsagn til private ungdomsboliger og en
teknisk udgiftsføring af de på Finansloven for 2000 afsatte midler til
kvarterløft.
Merudgiften på
Skatteministeriets
område på 72,3 mio. kr. skyldes overvejende udbetaling af erstatning og
omlægning af klagestrukturen på skatteområdet.
Merudgiften på
Justitsministeriets
område på 86,3 mio. kr. udgøres hovedsagligt af en merbevilling til
Kriminalforsorgen og af politiets resterende udgifter til
EU-formandskabet.
Merudgiften på
Forsvarsministeriets
område på 512,5 mio. kr. skyldes primært en tilførsel på 250,0 mio. kr. til
dækning af forsvarets merudgifter i forbindelse med internationale
operationer samt en overførsel fra anlægs- til driftsbudgettet på 245,7 mio.
kr.
Mindreudgiften på
Socialministeriets
område på 188,1 mio. kr. skyldes primært reguleringen af det kommunale
bloktilskud i forlængelse af bloktilskudsaktstykket.
Merudgiften på
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
på 1.026,3 mio. kr. er overvejende knyttet til
midtvejsreguleringen af kommunernes og amternes bloktilskud, herunder
forøgelse af puljen til meraktivitet på sygehusene med
482,0 mio. kr.
Mindreudgiften på
Integrationsministeriets
område på 87,4 mio. kr. skyldes primært reguleringen af det kommunale
bloktilskud i forlængelse af bloktilskudsaktstykket.
Mindreudgiften på
Undervisningsministeriets
område på 328,1 mio. kr.
kan
primært henføres til mindre aktivitet på de taxameterstyrede områder,
mindreforbrug på Åu-aktiviteter omfattet af tilskudsloft, bortfald af
merbevilling til folkeskolereformen samt indtægter som følge af afskrivning
af
statslån til AMU-centre og erhvervsskoler.
Merudgiften på
Kulturministeriets
område på i alt 111,2 mio. kr. kan primært henføres til omdannelsen af
TV2/DANMARK til statsligt aktieselskab. Det skal bemærkes, at disse udgifter
bl.a. modsvares af indtægter på §40. Genudlån mv. på 90,0 mio. kr.
Merudgiften på
Miljøministeriets
område på 151,2 mio. kr. skyldes primært statslig erhvervelse af
CO2-kreditter.
Merudgiften på
Trafikministeriets
område på 415,4 mio. kr. skyldes primært indgåelse af tillægskontrakt til
DSB,
merudgifter vedr. opgradering til 130 km/t på motorveje og
BornholmsTrafikkens
tillægsbevilling for 2003.
Mindreudgiften på de
Generelle
reserver
på 1.461,7 mio.kr. opstår ved en nulstilling af reserverne.
Merudgiften på
§37.
Renter
på 55,1 mio.kr. skyldes, at A-kasserne ikke er blevet tilsluttet til
Offentligt BetalingsSystem. Merudgiften modsvares delvist af en mindreudgift
på
indtægtsbudgettet på § 37. Renter.
Mindreudgiften på
Skatte-
og afgiftsområdet
på 850,0 mio. kr. skyldes, at BNI-bidraget til EU er
nedsat, som følge af vedtagelsen af tillægs- og ændringsbudgetterne for 2003.
Oversigt over
væsentlige bevægelser på indtægtsbudgettet
Merindtægten på
Finansministeriets
område på 1.000 mio. kr. kan henføres til en overførsel fra Hypotekbankens
reserver til staten.
Merindtægten på
Kulturministeriets
område på 76,5 mio. kr. vedrører salg af den 5. og 6. FM-radiokanal.
Merindtægten på
Trafikministeriets
område på 132,3 mio. kr. skyldes ændrede aktieudbetalinger, herunder
øget
udbetaling fra DSB.
Mindreindtægten på de
Generelle
reserver
på 1.000,0 mio. kr. opstår ved en nulstilling af reserverne.
Merindtægten på
§37.
Renter
på 83,5 mio.kr. kan primært henføres til en teknisk betinget
justering af huslejeordningen.
Mindreindtægten på
Skatte-
og afgiftsområdet
på 328,0 mio. kr. kan henføres til ny
lovgivning. Det gælder bl.a. fritagelse for registreringsafgift i
forbindelse med sikkerhedsudstyr til biler og bortfald af udskydelse af
afregning af kommunernes andel af dødsboskat.
Oversigt over
væsentlige bevægelser på anlægsbudgettet
Mindreudgiften på
Forsvarsministeriets
områder på –245,7 mio. kr. kan primært forklares med en overførsel til
driftsrammen.
Mindreudgiften på
Fødevareministeriets
område på 57,5 mio. kr. kan hovedsageligt henføres til salg af
Fødevaredirektoratets ejendom i Ringsted.
Folketingets
videre behandling af FTB
Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste
årsager til bevillingsændringerne i 2003, som de kommer til udtryk i
forslaget
til tillægsbevillingslov for 2003. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.
Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til
Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003) - L 140 Retsinformation · 29. januar 2003
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2001) - L 147 Retsinformation · 25. januar 2001
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 1 Retsinformation · 23. februar 2005
- Skriftlig fremsættelse (23. januar 2002) - L 50 Retsinformation · 23. januar 2002
- Skriftlig fremsættelse (20. januar 2009) - L 101 Retsinformation · 6. maj 2009
- Skriftlig fremsættelse (24. januar 2008) - L 54 Retsinformation · 4. december 2008