Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 1
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)
Finansministeren
(Thor Pedersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
tillægsbevilling for finansåret 2004.
(Lovforslag nr. L 1).
Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de
bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet
efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel
funktion.
Bevillingsændringer på FTB for 2004
En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for
2004 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag
eller
aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem
bevillinger
efter reglerne herom.
FTB for 2004 indeholder bevillingsændringer for i alt
5.585,7 mio. kr. i forhold til finansloven for 2004. Bevillingsændringerne
omfatter mindreudgifter på udgiftsbudgettet på 135,0 mio. kr.,
mindreindtægter
på indtægtsbudgettet på 5.455,3 mio. kr., og merudgifter på anlægsbudgettet
på
265,4 mio. kr.
Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på FTB04 især
skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre bevillingsforslag.
Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingsforslagets
2004 nettoudgifter på kategorier
Mio. kr.
Læs alt
Ny lovgivning
5.771,7
Aktstykker
697,9
Overførsel mellem ministerområder
0,0
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Direkte efterbevilling
-15,1
Andre bevillingsforslag
-868,8
I alt
5.585,7
Ændringer der ikke indgår i FTB for 2004
Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden
for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke
på
FTB.
Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke
optages på FTB,
kan nævnes:
–
Opsparing og forbrug
af opsparing
–
Ændrede skøn for
lovbundne udgifter og skatter m.v.
–
Almindeligt
mindreforbrug mv.
Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes
udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i
løbet
af 2004. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over
statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.
Da ændrede skøn mv. ikke medtages på TB, er der ikke nogen
direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i
statsregnskabet,
jf. tabel 2. I
tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt
det
senest skøn i december budgetoversigterne fra 1999 til 2004.
Tabel 2. DAU-saldoen for 1999-2004 på FTB,
decemberskøn, samt statsregnskabet (mia. kr.)
1999
2000
2001
2002
2003
2004
FTB
-0,3
17,4
28,4
19,9
11,9
4,5
Skøn, december
4,6
30,5
22,2*
12,7
12,8
10,6
Regnskab
9,1
30,7
24,0
25,8
12,4
- **
* Der blev ikke foretaget noget skøn over DAU-saldoen i
december 2001 på grund af Folketingsvalget den 20. november 2001. Der er i
stedet anført skønnet fra Budgetoversigt 1 fra januar 2002.
Regnskabet for 2004 er først tilgængelig i april 2005.
I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i april
2005 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i
2004.
Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2004
Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2004 udviser
mindreudgifter på udgiftsbudgettet på 135,0 mio. kr., mindreindtægter på
indtægtsbudgettet på 5.455,3 mio. kr., og merudgifter på anlægsbudgettet på
265,4 mio. kr., jf. tabel 3.
Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2004
Tillægsbevilling
Driftsbudgettet
Anlægs-
Mio. kr.
Udgift
Indtægt
budgettet
§ 1. Dronningen
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
6,8
§ 3. Folketinget
0,4
§ 5. Statsministeriet
7,9
§ 6. Udenrigsministeriet
5,6
1,0
§ 7. Finansministeriet
1.149,8
1237,1
§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet
714,7
§ 9. Skatteministeriet
32,4
4,8
§ 11. Justitsministeriet
55,5
§ 12. Forsvarsministeriet
107,6
53,8
§ 15. Socialministeriet
189,9
30,0
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
467,4
-12,7
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
-269,8
20,0
§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og
Integration
0,2
§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
-53,8
6,5
§ 20. Undervisningsministeriet
-276,9
-43,6
§ 21. Kulturministeriet
-243,7
109,9
§ 22. Kirkeministeriet
5,2
§ 23. Miljøministeriet
-18,1
15,9
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
-14,7
75,7
§ 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
14,6
§ 28. Trafikministeriet
286,0
153,9
29,9
§ 34. Arbejdsmarkedsfond
2.800,0
§ 35. Generelle reserver
-1.388,0
-1.000,0
§ 36. Pensionsvæsenet
-70,1
§ 37. Renter
55,1
-112,1
§ 38. Skatter og afgifter
-899,0
-8.560,0
I alt
-135,0
-5455,3
265,4
De væsentligste bevægelser på driftsudgiftsbudgettet,
indtægtsbudgettet og anlægsbudgettet gennemgås i det følgende.
Oversigt over væsentlige bevægelser på
driftsudgiftsbudgettet
Merudgiften på
Finansministeriets
område på 1.149,8 mio. kr. skyldes overvejende køb af aktieposten i Gastra
A/S til en pris på 1.130,6 mio. kr. samt udgifter i forbindelse med
implementering af lov om offentlige betalinger.
Merudgiften på
Økonomi-
og Erhvervsministeriets
område på 714,7 mio. kr. skyldes overvejende dels
en omlægning af støtten til privat udlejningsbyggeri fra et skattefradrag til
et direkte tilskud, hvilket øger udgiftsbudgettet med 380 mio. kr., og dels
en
række fremrykkede og øgede boliginvesteringer som led i forårspakken (i alt
250
mio. kr.).
Merudgiften på
Justitsministeriets
område på 55,5 mio. kr. vedrører navnlig udgifter til undersøgelsesretter mv.
og domstolenes it-systemer samt drift af nye pladser i kriminalforsorgen.
Merudgiften på
Forsvarsministeriets
område på 107,6 mio. kr. skyldes primært fortsat dansk bidrag vedrørende Irak
(10,0 mio. kr.), overførsel af udgiftsbevilling fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vedrørende Beredskabsstyrelsen og
Militærnægteradministrationen (467,1 mio. kr.), overførsel til
anlægsbudgettet
(-43,2 mio. kr.) samt videreførsel af mindreforbrug til efterfølgende år
(-328,6
mio. kr.).
Merudgiften på
Socialministeriets
område på netto 189,9 mio. kr. skyldes primært en forhøjelse af den
supplerende pensionsydelse. Merudgiften hertil modvejes af reguleringen af
det
kommunale bloktilskud i forlængelse af bloktilskudsaktstykket.
Merudgiften på
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet
på 467,4 mio. kr. er
overvejende knyttet til midtvejsreguleringen af kommunernes og amternes
bloktilskud samt beredskabsområdet overførelse til § 12 Forsvarsministeriet.
Mindreudgiften på
Beskæftigelsesministeriets
udgiftsbudget
på 269,8 mio. kr. skyldes primært reguleringen af det kommunale bloktilskud i
forlængelse af bloktilskudsaktstykket.
Mindreudgiften på
Videnskabsministeriets
område 53,8 mio. kr. skyldes primært lavere aktivitet på de taxameterstyrede
uddannelser.
Mindreudgiften på
Undervisningsministeriets
område på 276,9 mio. kr. kan henføres til dels et bevillingsløft på 75 mio.
kr. som følge af en strategisk efteruddannelsesindsats for de kortuddannede
og
dels en række mindreforbrug, herunder på taxameterstyrede konti omfattet af
tekstanmærkning nr. 1. Mindreforbruget på sidstnævnte konti inklusiv
afskrivning af aktivitetsreserven medfører et samlet mindreforbrug på 188,9
mio. kr.
Mindreudgiften på
Kulturministeriets
område
på 243,7 mio. kr. kan primært henføres til rekapitaliseringen af
TV2/Danmark A/S i forbindelse med forberedelse af salget.
Merudgiften på
Trafikministeriets
område på 286,0 mio. kr. skyldes primært den i 2003 indgåede
tillægskontrakt med DSB, der medfører merbevilling på 81,9 mio.kr. i
2004.
Hertil kommer 146,0 mio.kr. til indskud i forbindelse med stiftelsen af
Bornholmstrafikken A/S.
Mindreudgiften på
§ 35
Generelle reserver
på 1.388,0 mio. kr. opstår ved en nulstilling af
reserverne.
Mindreudgiften på 70 mio. kr. på
§ 36
Pensionsvæsenet
skyldes
hovedsagelig udmøntning og nulstilling af reserve, der forudsættes anvendt
til
tjenestemandsrelaterede ydelser i forbindelse med omstillingsprocessen i
Banedanmark.
Mindreudgiften på
§ 38
Skatte- og afgiftsområdet
på 899 mio. kr. skyldes nedsat moms- og
BNI-bidrag til EU.
Oversigt over væsentlige bevægelser på
indtægtsbudgettet
Merindtægten på 1.237,1 mio. kr. på
Finansministeriets
område kan henføres til en ekstraordinær
aktieudlodning fra DONG A/S på 1.130,6 mio. kr., som anvendes til at
finansiere
statens køb af Gastra A/S, samt indtægter fra salget af statens aktiepost i
Orange Holding A/S.
Merindtægten på
Trafikministeriets
område på 153,9 mio. kr. skyldes altovervejende ændrede udbytter fra
statslige aktieselskaber på 153,7 mio. kr.
Merindtægten på
§ 34
Arbejdsmarkedsfond
på 2.800 mio. kr. opstår som følge
af suspensionen af SP-bidraget i 2004. Beløbet modsvares af en
tilsvarende
mindretægt på § 38.
Mindreindtægten på
§
35 Generelle reserver
på 1.000,0 mio. kr. opstår ved en nulstilling af
reserverne.
Mindreindtægten på
§
38 Skatte- og afgiftsområdet
på 8.560 mio. kr. kan primært
henføres til ny lovgivning, som langt overvejende kan henføres
til justering og overgang til løbende tilpasning af rentesatserne
vedrørende accontoskatteordningen for selskabsskat (-5.650 mio. kr.). Hertil
kommer overførsel mellem ministerområder som følge af, at det indbetale
SP-bidrag før suspensionen af SP udbetales som mindre løbende skattebetaling
i
resten af 2004 (-2.800 mio. kr.). Dette overføres til
Arbejdsmarkedsfonden
i 2004.
Oversigt over væsentlige bevægelser på
anlægsbudgettet
Merudgiften på
Forsvarsministeriets
område på 53,8 mio. kr. skyldes primært overførsel fra driftsbudgettet (43,2
mio. kr.) samt overførsel fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende
Beredskabsstyrelsen (12,7 mio. kr.).
Merudgiften på
Kulturministeriets
område på 109,9 mio. kr. kan primært henføres til
brandsikringsforanstaltninger på Statens Museum for Kunst og Louisiana samt
magasinbyggeri på Nationalmuseet.
Merudgiften på
Fødevareministeriets
område på 75,7 mio. kr. kan hovedsageligt henføres
til fremrykning af anlægsprojekter som led i regeringens initiativ
"Flere i beskæftigelse lavere ledighed".
Folketingets videre behandling af FTB
Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste
årsager til bevillingsændringerne i 2004, som de kommer til udtryk i
forslaget
til tillægsbevillingslov for 2004. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.
Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til
Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2001) - L 147 Retsinformation · 25. januar 2001
- Skriftlig fremsættelse (23. januar 2002) - L 50 Retsinformation · 23. januar 2002
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006) - L 117 Retsinformation · 25. januar 2006
- Skriftlig fremsættelse (20. januar 2009) - L 101 Retsinformation · 6. maj 2009
- Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004) - L 140 Retsinformation · 28. januar 2004
- Skriftlig fremsættelse (24. januar 2008) - L 54 Retsinformation · 4. december 2008