Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 1

2004/2 SF. L 1Skriftlig fremsættelse af lovforslagFinansministeriet23. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

Finansministeren

(Thor Pedersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

tillægsbevilling for finansåret 2004.

(Lovforslag nr. L 1).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de

bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet

efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel

funktion.

Bevillingsændringer på FTB for 2004

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for

2004 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag

eller

aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem

bevillinger

efter reglerne herom.

FTB for 2004 indeholder bevillingsændringer for i alt

5.585,7 mio. kr. i forhold til finansloven for 2004. Bevillingsændringerne

omfatter mindreudgifter på udgiftsbudgettet på 135,0 mio. kr.,

mindreindtægter

på indtægtsbudgettet på 5.455,3 mio. kr., og merudgifter på anlægsbudgettet

på

265,4 mio. kr.

Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på FTB04 især

skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre bevillingsforslag.

Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingsforslagets

2004 nettoudgifter på kategorier

Mio. kr.

Læs alt

Ny lovgivning

5.771,7

Aktstykker

697,9

Overførsel mellem ministerområder

0,0

Overførsel mellem hovedkonti

0,0

Direkte efterbevilling

-15,1

Andre bevillingsforslag

-868,8

I alt

5.585,7

Ændringer der ikke indgår i FTB for 2004

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden

for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke

på

FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke

optages på FTB,

kan nævnes:

–

Opsparing og forbrug

af opsparing

–

Ændrede skøn for

lovbundne udgifter og skatter m.v.

–

Almindeligt

mindreforbrug mv.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes

udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i

løbet

af 2004. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over

statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på TB, er der ikke nogen

direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i

statsregnskabet,

jf. tabel 2. I

tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt

det

senest skøn i december budgetoversigterne fra 1999 til 2004.

Tabel 2. DAU-saldoen for 1999-2004 på FTB,

decemberskøn, samt statsregnskabet (mia. kr.)

1999

2000

2001

2002

2003

2004

FTB

-0,3

17,4

28,4

19,9

11,9

4,5

Skøn, december

4,6

30,5

22,2*

12,7

12,8

10,6

Regnskab

9,1

30,7

24,0

25,8

12,4

- **

* Der blev ikke foretaget noget skøn over DAU-saldoen i

december 2001 på grund af Folketingsvalget den 20. november 2001. Der er i

stedet anført skønnet fra Budgetoversigt 1 fra januar 2002.

Regnskabet for 2004 er først tilgængelig i april 2005.

I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i april

2005 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i

2004.

Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2004

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2004 udviser

mindreudgifter på udgiftsbudgettet på 135,0 mio. kr., mindreindtægter på

indtægtsbudgettet på 5.455,3 mio. kr., og merudgifter på anlægsbudgettet på

265,4 mio. kr., jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2004

Tillægsbevilling

Driftsbudgettet

Anlægs-

Mio. kr.

Udgift

Indtægt

budgettet

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmer af det kongelige hus

6,8

§ 3. Folketinget

0,4

§ 5. Statsministeriet

7,9

§ 6. Udenrigsministeriet

5,6

1,0

§ 7. Finansministeriet

1.149,8

1237,1

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

714,7

§ 9. Skatteministeriet

32,4

4,8

§ 11. Justitsministeriet

55,5

§ 12. Forsvarsministeriet

107,6

53,8

§ 15. Socialministeriet

189,9

30,0

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

467,4

-12,7

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

-269,8

20,0

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og

Integration

0,2

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

-53,8

6,5

§ 20. Undervisningsministeriet

-276,9

-43,6

§ 21. Kulturministeriet

-243,7

109,9

§ 22. Kirkeministeriet

5,2

§ 23. Miljøministeriet

-18,1

15,9

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

-14,7

75,7

§ 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

14,6

§ 28. Trafikministeriet

286,0

153,9

29,9

§ 34. Arbejdsmarkedsfond

2.800,0

§ 35. Generelle reserver

-1.388,0

-1.000,0

§ 36. Pensionsvæsenet

-70,1

§ 37. Renter

55,1

-112,1

§ 38. Skatter og afgifter

-899,0

-8.560,0

I alt

-135,0

-5455,3

265,4

De væsentligste bevægelser på driftsudgiftsbudgettet,

indtægtsbudgettet og anlægsbudgettet gennemgås i det følgende.

Oversigt over væsentlige bevægelser på

driftsudgiftsbudgettet

Merudgiften på

Finansministeriets

område på 1.149,8 mio. kr. skyldes overvejende køb af aktieposten i Gastra

A/S til en pris på 1.130,6 mio. kr. samt udgifter i forbindelse med

implementering af lov om offentlige betalinger.

Merudgiften på

Økonomi-

og Erhvervsministeriets

område på 714,7 mio. kr. skyldes overvejende dels

en omlægning af støtten til privat udlejningsbyggeri fra et skattefradrag til

et direkte tilskud, hvilket øger udgiftsbudgettet med 380 mio. kr., og dels

en

række fremrykkede og øgede boliginvesteringer som led i forårspakken (i alt

250

mio. kr.).

Merudgiften på

Justitsministeriets

område på 55,5 mio. kr. vedrører navnlig udgifter til undersøgelsesretter mv.

og domstolenes it-systemer samt drift af nye pladser i kriminalforsorgen.

Merudgiften på

Forsvarsministeriets

område på 107,6 mio. kr. skyldes primært fortsat dansk bidrag vedrørende Irak

(10,0 mio. kr.), overførsel af udgiftsbevilling fra Indenrigs- og

Sundhedsministeriet vedrørende Beredskabsstyrelsen og

Militærnægteradministrationen (467,1 mio. kr.), overførsel til

anlægsbudgettet

(-43,2 mio. kr.) samt videreførsel af mindreforbrug til efterfølgende år

(-328,6

mio. kr.).

Merudgiften på

Socialministeriets

område på netto 189,9 mio. kr. skyldes primært en forhøjelse af den

supplerende pensionsydelse. Merudgiften hertil modvejes af reguleringen af

det

kommunale bloktilskud i forlængelse af bloktilskudsaktstykket.

Merudgiften på

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet

på 467,4 mio. kr. er

overvejende knyttet til midtvejsreguleringen af kommunernes og amternes

bloktilskud samt beredskabsområdet overførelse til § 12 Forsvarsministeriet.

Mindreudgiften på

Beskæftigelsesministeriets

udgiftsbudget

på 269,8 mio. kr. skyldes primært reguleringen af det kommunale bloktilskud i

forlængelse af bloktilskudsaktstykket.

Mindreudgiften på

Videnskabsministeriets

område 53,8 mio. kr. skyldes primært lavere aktivitet på de taxameterstyrede

uddannelser.

Mindreudgiften på

Undervisningsministeriets

område på 276,9 mio. kr. kan henføres til dels et bevillingsløft på 75 mio.

kr. som følge af en strategisk efteruddannelsesindsats for de kortuddannede

og

dels en række mindreforbrug, herunder på taxameterstyrede konti omfattet af

tekstanmærkning nr. 1. Mindreforbruget på sidstnævnte konti inklusiv

afskrivning af aktivitetsreserven medfører et samlet mindreforbrug på 188,9

mio. kr.

Mindreudgiften på

Kulturministeriets

område

på 243,7 mio. kr. kan primært henføres til rekapitaliseringen af

TV2/Danmark A/S i forbindelse med forberedelse af salget.

Merudgiften på

Trafikministeriets

område på 286,0 mio. kr. skyldes primært den i 2003 indgåede

tillægskontrakt med DSB, der medfører merbevilling på 81,9 mio.kr. i

2004.

Hertil kommer 146,0 mio.kr. til indskud i forbindelse med stiftelsen af

Bornholmstrafikken A/S.

Mindreudgiften på

§ 35

Generelle reserver

på 1.388,0 mio. kr. opstår ved en nulstilling af

reserverne.

Mindreudgiften på 70 mio. kr. på

§ 36

Pensionsvæsenet

skyldes

hovedsagelig udmøntning og nulstilling af reserve, der forudsættes anvendt

til

tjenestemandsrelaterede ydelser i forbindelse med omstillingsprocessen i

Banedanmark.

Mindreudgiften på

§ 38

Skatte- og afgiftsområdet

på 899 mio. kr. skyldes nedsat moms- og

BNI-bidrag til EU.

Oversigt over væsentlige bevægelser på

indtægtsbudgettet

Merindtægten på 1.237,1 mio. kr. på

Finansministeriets

område kan henføres til en ekstraordinær

aktieudlodning fra DONG A/S på 1.130,6 mio. kr., som anvendes til at

finansiere

statens køb af Gastra A/S, samt indtægter fra salget af statens aktiepost i

Orange Holding A/S.

Merindtægten på

Trafikministeriets

område på 153,9 mio. kr. skyldes altovervejende ændrede udbytter fra

statslige aktieselskaber på 153,7 mio. kr.

Merindtægten på

§ 34

Arbejdsmarkedsfond

på 2.800 mio. kr. opstår som følge

af suspensionen af SP-bidraget i 2004. Beløbet modsvares af en

tilsvarende

mindretægt på § 38.

Mindreindtægten på

§

35 Generelle reserver

på 1.000,0 mio. kr. opstår ved en nulstilling af

reserverne.

Mindreindtægten på

§

38 Skatte- og afgiftsområdet

på 8.560 mio. kr. kan primært

henføres til ny lovgivning, som langt overvejende kan henføres

til justering og overgang til løbende tilpasning af rentesatserne

vedrørende accontoskatteordningen for selskabsskat (-5.650 mio. kr.). Hertil

kommer overførsel mellem ministerområder som følge af, at det indbetale

SP-bidrag før suspensionen af SP udbetales som mindre løbende skattebetaling

i

resten af 2004 (-2.800 mio. kr.). Dette overføres til

Arbejdsmarkedsfonden

i 2004.

Oversigt over væsentlige bevægelser på

anlægsbudgettet

Merudgiften på

Forsvarsministeriets

område på 53,8 mio. kr. skyldes primært overførsel fra driftsbudgettet (43,2

mio. kr.) samt overførsel fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende

Beredskabsstyrelsen (12,7 mio. kr.).

Merudgiften på

Kulturministeriets

område på 109,9 mio. kr. kan primært henføres til

brandsikringsforanstaltninger på Statens Museum for Kunst og Louisiana samt

magasinbyggeri på Nationalmuseet.

Merudgiften på

Fødevareministeriets

område på 75,7 mio. kr. kan hovedsageligt henføres

til fremrykning af anlægsprojekter som led i regeringens initiativ

"Flere i beskæftigelse lavere ledighed".

Folketingets videre behandling af FTB

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste

årsager til bevillingsændringerne i 2004, som de kommer til udtryk i

forslaget

til tillægsbevillingslov for 2004. Der henvises i øvrigt til lovforslagets

enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til

Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter