Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003) - L 140
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (29. januar
2003)
Finansministeren
(Thor Pedersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om tillægsbevilling for
finansåret 2002.
(Lovforslag nr. L 140).
Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de
bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget
på forventet efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig
og ikke en statsfinansiel funktion.
Bevillingsændringer
En stor del af ændringerne i forhold til finansloven
for 2002 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af
lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale
overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.
Tillægsbevillingslovforslaget for 2002 indeholder
mindreudgifter for i alt 3412,2 mill. kr. i forhold til finansloven for 2002.
Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på
FTB02 især skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre
bevillingsforslag.
Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingsforslagets nettoudgifter
på kategorier
Mill. kr.
Ny lovgivning
-3029,4
Aktstykker
2175,5
Læs alt
Overførsel mellem ministerområder
-0,2
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Direkte efterbevilling
169,5
Andre bevillingsforslag
-2727,6
I alt
-3412,2
Ændringer der ikke indgår i FTB
Økonomiske dispositioner i finansåret, der
foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages
som udgangspunkt ikke på FTB.
Blandt de væsentligste dispositioner, der
således ikke optages på FTB, kan nævnes:
Opsparing og forbrug af opsparing
Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v.
Almindeligt mindreforbrug mv.
Folketinget er løbende blevet orienteret om
statsfinansernes udvikling i de fire budgetoversigter, som Finansministeriet
har udsendt i løbet af 2002. Der er heri blandt andet redegjort for
ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter
på de lovbundne områder.
Da ændrede skøn mv. ikke medtages på
TB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på
FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I
tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet
samt det senest skøn i december budgetoversigterne fra 1998 til
2002.
Tabel 2. DAU-saldoen for 1998-2002 på FTB, decemberskøn,
samt statsregnskabet (mia. kr.)
1998
1999
2000
2001
2002
FTB
17,7
-0,3
17,4
28,4
19,9
Skøn, december
22,9
4,6
30,5
- *
12,7
Regnskab
31,4
9,1
30,7
24,0
- **
* Der blev ikke foretaget noget skøn over
DAU-saldoen i december 2001 på grund af Folketingsvalget den 20.
november 2001.
** Regnskabet for 2002 er først tilgængelig i april
2003.
I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i
april 2003 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling
i 2002.
Bevillingsændringer i 2002
Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2002
udviser mindreudgifter på udgiftsbudgettet på 3.053,3 mill. kr.,
merindtægter på indtægtsbudgettet på 305,7 mill. kr.,
og mindreudgifter på anlægsbudgettet på 53,2 mill. kr., jf.
tabel 3.
Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2002
Tillægsbevilling
Driftsbudgettet
Anlægs-
Mill. kr.
Udgift
Indtægt
budgettet
§ 1. Dronningen
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
§ 3. Folketinget
6,8
§ 5. Statsministeriet
10,9
§ 6. Udenrigsministeriet
499,8
106,0
-95,0
§ 7. Finansministeriet
-192,1
650,0
55,3
§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet
-873,6
-2,0
§ 9. Skatteministeriet
207,4
0,1
§ 11. Justitsministeriet
322,2
-2,7
§ 12. Forsvarsministeriet
492,4
208,3
§ 15. Socialministeriet
-377,5
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2307,3
-7,5
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
-112,1
§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration
-17,9
§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
72,5
-58,2
§ 20. Undervisningsministeriet
-105,8
-142,4
§ 21. Kulturministeriet
16,4
-7,1
§ 22. Kirkeministeriet
0,8
-0,8
§ 23. Miljøministeriet
303,1
-43,3
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
118,6
-8,3
-15,7
§ 28. Trafikministeriet
15,6
44,3
57,9
§ 34. Arbejdsmarkedsfond
§ 35. Generelle reserver
-2389,0
-500,0
§ 36. Pensionsvæsenet
-1601,0
§ 37. Renter
-55,3
§ 38. Skatter og afgifter
-1758,1
68,9
I alt
-3.053,3
305,7
-53,2
De væsentligste bevægelser på
driftsudgiftsbudgettet, indtægtsbudgettet og anlægsbudgettet
gennemgås i det følgende.
Oversigt over væsentlige bevægelser på
driftsudgiftsbudgettet
Merudgiften på Udenrigsministeriets
område på 499,8 mill. kr. kan primært henføres til
udmøntning af miljø-, freds- og stabilitetsrammen og
merudgifter til EU-formandskabet.
Mindreudgiften på Finansministeriets
område på 192,1 mill. kr. skyldes overvejende overførsel
fra Skatteministeriet som følge af den kongelige resolution af 27.
november 2001 (samling af studiegældsadministrationen i
Finansstyrelsen). Mindreudgiften modsvares således af en tilsvarende
merudgift på §9.
Mindreudgiften på Økonomi- og
Erhvervsministeriets område på ca. 873,6 mill. kr. skyldes
primært en indtægt fra Landsbyggefonden vedrørende
ansættelse af grundkapitalen i alment boligbyggeri, hvortil kommer
merudgifter vedrørende udmøntning af negative
budgetreguleringer angående fortrinsvis boligområdet.
Merudgiften på Skatteministerets område
på 207,4 mill. kr. skyldes overvejende overførsel til
Finansstyrelsen som følge af den kongelige resolution af 27. november
2001 (samling af studiegældsadministrationen i Finansstyrelsen).
Merudgiften modsvares således af en tilsvarende mindreudgift på
§7.
Merudgiften på Justitsministeriets
område på 322,2 mill. kr. kan primært henføres
til merudgifter til politiet i forbindelse med det politimæssige
beredskab under Danmarks varetagelse af EU-formandskabet.
Merudgiften på Forsvarsministeriets
område på 492,4 mill. kr. skyldes primært merudgifter,
som vedrører internationale opgaver og periodeforskydninger inden for
den femårige forligsperiode samt et mindreforbrug vedrørende en
overførsel til anlægsbudgettet.
Mindreudgiften på Socialministeriets
område på 377,5 mill. kr. skyldes overvejende reguleringen af det
kommunale bloktilskud i forlængelse af bloktilskudsaktstykket for
2003.
Merudgiften på Indenrigs- og
Sundhedsministeriets på 2.307,3 mill. kr. skyldes overvejende
midtvejsreguleringen af kommunernes og amternes bloktilskud,
overførsel af tilskuddet til et generelt løft af
ældreplejen fra Socialministeriet samt aconto-udbetaling til amterne
sfa. den sociale finansieringsomlægning.
Mindreudgiften på
Beskæftigelsesministeriets område på 112,1 mill. kr.
skyldes overvejende regulering af det kommunale bloktilskud.
Merudgiften på Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udviklings område på 72,5 mill. kr. skyldes
primært øget aktivitet på universitetsuddannelserne.
Mindreudgiften på Undervisningsministeriets
område på 105,8 mill. kr. skyldes primært lavere
aktivitet på de taxameterstyrede områder.
Merudgiften på Miljøministeriets
område på 303,1 mill. kr. skyldes primært
igangsættelse af miljøprojekter i
Østersøregionen.
Merudgiften på Fødevareministeriets
område på 118,6 mill. kr. skyldes primært nulstilling
af budgetregulering vedrørende salg af en bygning, udgifter som
følge af indgåede forlig og øget
ophugningsstøtte.
Mindreudgiften på de Generelle reserver
på 2.389,0 mill. kr. opstår ved en nulstilling af reserverne.
Merindtægten på Pensionsvæsenets
område på 1.601,0 mill. kr. skyldes primært aftale om
indbetaling af éngangsbeløb til nedsættelse af
pensionsbidrag for det nyoprettede aktieselskab Post Danmark A/S.
Mindreudgiften på Skatte- og
afgiftsområdet på 1.758,1 mill. kr. skyldes, at BNI-bidraget
til EU samt opkrævningsomkostningerne for 2001 er nedsat, begge dele
som følge af vedtagelsen af tillægs- og ændringsbudgetter
for 2002.
Oversigt over væsentlige bevægelser på
indtægtsbudgettet
Merindtægterne på Udenrigsministeriets
område på 106,0 mill. kr. skyldes merforrentning af likvide
beholdninger i internationale organisationer på udviklingsbistandens
område.
Merindtægterne på Finansministeriets
område på 650,0 mill. kr. kan henføres til en
overførsel fra Hypotekbankens reserver til Finansministeriet.
Mindreindtægterne på de Generelle
reserver på 500,0 mill. kr. opstår ved en nulstilling af
reserverne.
Mindreindtægterne som følge af lavere
Renter på 55,3 mill. kr. skyldes primært en
forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, hvilket har givet
anledning til ændret indestående på statens konto i
Nationalbanken og heraf følgende lavere renteindtægter.
Merindtægten på Skatte- og
afgiftsområdet på 68,9 mill. kr. skyldes, at
budgetreguleringskontoen til brug for udmøntningen af
konkurrenceevnepakken var større end merudgifterne ved de lovforslag,
som i 2002 er vedtaget i medfør af konkurrenceevnepakken.
Oversigt over væsentlige bevægelser på
anlægsbudgettet
Mindreudgiften på Udenrigsministeriets
område på 95,0 mill. kr. skyldes salg af ejendomme i
udlandet.
Merudgiften på Finansministeriets
område på 55,3 mill. kr. skyldes primært tilbagekøb
af ejendom fra Statens Ejendomssalg A/S.
Merudgifter på Forsvarsministeriets
område på 208,3 mill. kr. skyldes hovedsagelig en
overførsel fra udgiftsbudgettet.
Mindreudgiften på Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udviklings område på 58,2 mill. kr. skyldes
primært et ophævet køb af en byggeret.
Mindreudgiften på Undervisningsministeriets
område på 142,4 mill. kr. skyldes primært ejendomssalg.
Merudgiften på Trafikministeriets
område på 57,9 mill. kr. angår primært Banestyrelsen
og skyldes blandt andet. erhvervelse af aktiepost i Dansk Telecom A/S og
forhøjelse af anlægsbevilling i forbindelse med Ringbanen.
Folketingets videre behandling af forslag til lov om
tillægsbevilling
Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de
væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2002, som
de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 2002. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de
dertil hørende anmærkninger.
Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til
Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004) - L 140 Retsinformation · 28. januar 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. januar 2002) - L 50 Retsinformation · 23. januar 2002
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2001) - L 147 Retsinformation · 25. januar 2001
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 1 Retsinformation · 23. februar 2005
- Skriftlig fremsættelse (20. januar 2009) - L 101 Retsinformation · 6. maj 2009
- Skriftlig fremsættelse (24. januar 2008) - L 54 Retsinformation · 4. december 2008