Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003) - L 140

2002/1 SF. L 140Skriftlig fremsættelse af lovforslagFinansministeriet29. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (29. januar

2003)

Finansministeren

(Thor Pedersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om tillægsbevilling for

finansåret 2002.

(Lovforslag nr. L 140).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de

bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget

på forventet efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig

og ikke en statsfinansiel funktion.

Bevillingsændringer

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven

for 2002 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af

lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale

overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

Tillægsbevillingslovforslaget for 2002 indeholder

mindreudgifter for i alt 3412,2 mill. kr. i forhold til finansloven for 2002.

Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på

FTB02 især skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre

bevillingsforslag.

Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingsforslagets nettoudgifter

på kategorier

Mill. kr.

Ny lovgivning

-3029,4

Aktstykker

2175,5

Læs alt

Overførsel mellem ministerområder

-0,2

Overførsel mellem hovedkonti

0,0

Direkte efterbevilling

169,5

Andre bevillingsforslag

-2727,6

I alt

-3412,2

Ændringer der ikke indgår i FTB

Økonomiske dispositioner i finansåret, der

foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages

som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der

således ikke optages på FTB, kan nævnes:

Opsparing og forbrug af opsparing

Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v.

Almindeligt mindreforbrug mv.

Folketinget er løbende blevet orienteret om

statsfinansernes udvikling i de fire budgetoversigter, som Finansministeriet

har udsendt i løbet af 2002. Der er heri blandt andet redegjort for

ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter

på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på

TB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på

FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I

tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet

samt det senest skøn i december budgetoversigterne fra 1998 til

2002.

Tabel 2. DAU-saldoen for 1998-2002 på FTB, decemberskøn,

samt statsregnskabet (mia. kr.)

1998

1999

2000

2001

2002

FTB

17,7

-0,3

17,4

28,4

19,9

Skøn, december

22,9

4,6

30,5

- *

12,7

Regnskab

31,4

9,1

30,7

24,0

- **

* Der blev ikke foretaget noget skøn over

DAU-saldoen i december 2001 på grund af Folketingsvalget den 20.

november 2001.

** Regnskabet for 2002 er først tilgængelig i april

2003.

I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i

april 2003 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling

i 2002.

Bevillingsændringer i 2002

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2002

udviser mindreudgifter på udgiftsbudgettet på 3.053,3 mill. kr.,

merindtægter på indtægtsbudgettet på 305,7 mill. kr.,

og mindreudgifter på anlægsbudgettet på 53,2 mill. kr., jf.

tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2002

Tillægsbevilling

Driftsbudgettet

Anlægs-

Mill. kr.

Udgift

Indtægt

budgettet

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmer af det kongelige hus

§ 3. Folketinget

6,8

§ 5. Statsministeriet

10,9

§ 6. Udenrigsministeriet

499,8

106,0

-95,0

§ 7. Finansministeriet

-192,1

650,0

55,3

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

-873,6

-2,0

§ 9. Skatteministeriet

207,4

0,1

§ 11. Justitsministeriet

322,2

-2,7

§ 12. Forsvarsministeriet

492,4

208,3

§ 15. Socialministeriet

-377,5

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

2307,3

-7,5

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

-112,1

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration

-17,9

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

72,5

-58,2

§ 20. Undervisningsministeriet

-105,8

-142,4

§ 21. Kulturministeriet

16,4

-7,1

§ 22. Kirkeministeriet

0,8

-0,8

§ 23. Miljøministeriet

303,1

-43,3

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

118,6

-8,3

-15,7

§ 28. Trafikministeriet

15,6

44,3

57,9

§ 34. Arbejdsmarkedsfond

§ 35. Generelle reserver

-2389,0

-500,0

§ 36. Pensionsvæsenet

-1601,0

§ 37. Renter

-55,3

§ 38. Skatter og afgifter

-1758,1

68,9

I alt

-3.053,3

305,7

-53,2

De væsentligste bevægelser på

driftsudgiftsbudgettet, indtægtsbudgettet og anlægsbudgettet

gennemgås i det følgende.

Oversigt over væsentlige bevægelser på

driftsudgiftsbudgettet

Merudgiften på Udenrigsministeriets

område på 499,8 mill. kr. kan primært henføres til

udmøntning af miljø-, freds- og stabilitetsrammen og

merudgifter til EU-formandskabet.

Mindreudgiften på Finansministeriets

område på 192,1 mill. kr. skyldes overvejende overførsel

fra Skatteministeriet som følge af den kongelige resolution af 27.

november 2001 (samling af studiegældsadministrationen i

Finansstyrelsen). Mindreudgiften modsvares således af en tilsvarende

merudgift på §9.

Mindreudgiften på Økonomi- og

Erhvervsministeriets område på ca. 873,6 mill. kr. skyldes

primært en indtægt fra Landsbyggefonden vedrørende

ansættelse af grundkapitalen i alment boligbyggeri, hvortil kommer

merudgifter vedrørende udmøntning af negative

budgetreguleringer angående fortrinsvis boligområdet.

Merudgiften på Skatteministerets område

på 207,4 mill. kr. skyldes overvejende overførsel til

Finansstyrelsen som følge af den kongelige resolution af 27. november

2001 (samling af studiegældsadministrationen i Finansstyrelsen).

Merudgiften modsvares således af en tilsvarende mindreudgift på

§7.

Merudgiften på Justitsministeriets

område på 322,2 mill. kr. kan primært henføres

til merudgifter til politiet i forbindelse med det politimæssige

beredskab under Danmarks varetagelse af EU-formandskabet.

Merudgiften på Forsvarsministeriets

område på 492,4 mill. kr. skyldes primært merudgifter,

som vedrører internationale opgaver og periodeforskydninger inden for

den femårige forligsperiode samt et mindreforbrug vedrørende en

overførsel til anlægsbudgettet.

Mindreudgiften på Socialministeriets

område på 377,5 mill. kr. skyldes overvejende reguleringen af det

kommunale bloktilskud i forlængelse af bloktilskudsaktstykket for

2003.

Merudgiften på Indenrigs- og

Sundhedsministeriets på 2.307,3 mill. kr. skyldes overvejende

midtvejsreguleringen af kommunernes og amternes bloktilskud,

overførsel af tilskuddet til et generelt løft af

ældreplejen fra Socialministeriet samt aconto-udbetaling til amterne

sfa. den sociale finansieringsomlægning.

Mindreudgiften på

Beskæftigelsesministeriets område på 112,1 mill. kr.

skyldes overvejende regulering af det kommunale bloktilskud.

Merudgiften på Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udviklings område på 72,5 mill. kr. skyldes

primært øget aktivitet på universitetsuddannelserne.

Mindreudgiften på Undervisningsministeriets

område på 105,8 mill. kr. skyldes primært lavere

aktivitet på de taxameterstyrede områder.

Merudgiften på Miljøministeriets

område på 303,1 mill. kr. skyldes primært

igangsættelse af miljøprojekter i

Østersøregionen.

Merudgiften på Fødevareministeriets

område på 118,6 mill. kr. skyldes primært nulstilling

af budgetregulering vedrørende salg af en bygning, udgifter som

følge af indgåede forlig og øget

ophugningsstøtte.

Mindreudgiften på de Generelle reserver

på 2.389,0 mill. kr. opstår ved en nulstilling af reserverne.

Merindtægten på Pensionsvæsenets

område på 1.601,0 mill. kr. skyldes primært aftale om

indbetaling af éngangsbeløb til nedsættelse af

pensionsbidrag for det nyoprettede aktieselskab Post Danmark A/S.

Mindreudgiften på Skatte- og

afgiftsområdet på 1.758,1 mill. kr. skyldes, at BNI-bidraget

til EU samt opkrævningsomkostningerne for 2001 er nedsat, begge dele

som følge af vedtagelsen af tillægs- og ændringsbudgetter

for 2002.

Oversigt over væsentlige bevægelser på

indtægtsbudgettet

Merindtægterne på Udenrigsministeriets

område på 106,0 mill. kr. skyldes merforrentning af likvide

beholdninger i internationale organisationer på udviklingsbistandens

område.

Merindtægterne på Finansministeriets

område på 650,0 mill. kr. kan henføres til en

overførsel fra Hypotekbankens reserver til Finansministeriet.

Mindreindtægterne på de Generelle

reserver på 500,0 mill. kr. opstår ved en nulstilling af

reserverne.

Mindreindtægterne som følge af lavere

Renter på 55,3 mill. kr. skyldes primært en

forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, hvilket har givet

anledning til ændret indestående på statens konto i

Nationalbanken og heraf følgende lavere renteindtægter.

Merindtægten på Skatte- og

afgiftsområdet på 68,9 mill. kr. skyldes, at

budgetreguleringskontoen til brug for udmøntningen af

konkurrenceevnepakken var større end merudgifterne ved de lovforslag,

som i 2002 er vedtaget i medfør af konkurrenceevnepakken.

Oversigt over væsentlige bevægelser på

anlægsbudgettet

Mindreudgiften på Udenrigsministeriets

område på 95,0 mill. kr. skyldes salg af ejendomme i

udlandet.

Merudgiften på Finansministeriets

område på 55,3 mill. kr. skyldes primært tilbagekøb

af ejendom fra Statens Ejendomssalg A/S.

Merudgifter på Forsvarsministeriets

område på 208,3 mill. kr. skyldes hovedsagelig en

overførsel fra udgiftsbudgettet.

Mindreudgiften på Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udviklings område på 58,2 mill. kr. skyldes

primært et ophævet køb af en byggeret.

Mindreudgiften på Undervisningsministeriets

område på 142,4 mill. kr. skyldes primært ejendomssalg.

Merudgiften på Trafikministeriets

område på 57,9 mill. kr. angår primært Banestyrelsen

og skyldes blandt andet. erhvervelse af aktiepost i Dansk Telecom A/S og

forhøjelse af anlægsbevilling i forbindelse med Ringbanen.

Folketingets videre behandling af forslag til lov om

tillægsbevilling

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de

væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2002, som

de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 2002. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de

dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til

Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter