Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af kommunalreformen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. februar 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Ændringer som
følge af kommunalreformen)
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 21. september 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1436 af 22. december
2004, foretages følgende ændringer:
1.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
»§ 4.
Der skal
være 2 landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre Landsret
hører øerne, og under Vestre Landsret hører Jylland.«
2.
§ 43 b, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter
indstilling
fra henholdsvis KL og Dansk Folkeoplysnings Samråd.«
3.
I
§ 43 b, stk. 5,
ændres »amtsråd«: til
Læs alt
»regionsråd«.
4.
§ 145, stk. 1,
affattes således:
»§ 145.
Ved
behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og
sager efter § 146 om klager over vederlag tiltrædes bestyrelserne hver
af
et medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger,
tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem for hver afdeling. Disse
medlemmer
og stedfortrædere herfor udpeges af justitsministeren for 4 år ad gangen
efter
indstilling fra KL. Justitsministeren kan fastsætte regler om indstilling fra
kommuner, der ikke er medlemmer af KL.«
5.
§ 239
affattes således:
»§ 239.
Regioner
og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger.«
6.
I
§ 456 m, stk. 1, 2. pkt.,
udgår:
»eller amtskommunen«.
7.
§ 641, stk. 1,
affattes således:
»§ 641.
Fogedretten kan ved forbud pålægge private og repræsentanter for stat, region
og kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold at undlade
handlinger, som strider mod rekvirentens ret.«
8.
§ 1021, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Lægmændene
udpeges efter indstilling fra KL, der for hvert politiklagenævn indstiller 8
personer, heraf 4 kvinder og 4 mænd, som har bopæl inden for det pågældende
politiklagenævns område.«
9.
I
§ 1021, stk. 5, 1. pkt.,
ændres
»amtsråd« til: »regionsråd«.
10.
I
§ 1021, stk. 9,
indsættes efter
»medlemmer«: », herunder om indstilling fra kommuner, der ikke er medlemmer
af
KL.«
§ 2
I lov om Domstolsstyrelsen, jf. lov nr. 401 af 26. juni
1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1156 af 19. december 2003,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 4, stk. 4,
ændres »amtsråd« til:
»regionsråd«.
§ 3
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af
24. august 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1436 af 22.
december
2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 12, nr. 1,
ændres »kommunale råd« til:
»regionale råd og kommunalbestyrelser«.
§ 4
I forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 215 af 31. marts 2004, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 2, 2. pkt.,
affattes
således:
»Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed
overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller i
det
omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at
træffe
afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.«
2.
I
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»kommunalbestyrelsers« til: »regionsråds eller kommunalbestyrelsers«.
§ 5
I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i
forvaltningen, som ændret senest ved § 80 i lov nr. 429 af 31. maj 2000,
foretages følgende ændring:
1.
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
affattes
således:
»Det gælder dog kun, såfremt udgifterne ved deres virksomhed
overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller i
det
omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at
træffe
afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.«
§ 6
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger, som ændret ved § 7 i lov nr. 280 af 25. april 2001,
foretages følgende ændring:
1.
§ 47, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Kan
tilsynet ikke tiltræde udførelsen af en behandling, som foretages for en
regional eller kommunal myndighed, forelægges sagen for indenrigs- og
sundhedsministeren, der træffer afgørelse i sagen.«
§ 7
I lov om udgivelsen af en Lovtidende og en
Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »kommune« til:
»region eller kommune«.
§ 8
I værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 16, stk. 1, nr. 5,
ændres
»amtsrådet« til: »regionsrådet«.
§ 9
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.
august 2001, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 92 d, stk. 1,
udgår: »amtsråd og«.
2.
I
§ 92 d, stk. 2,
udgår: »amtsrådet
eller«.
3.
I
§ 92 d, stk. 3,
udgår: »og
amtskommuner«.
§ 10
I lov om fonde og visse foreninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som ændret senest ved § 23
i
lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres
»amtskommune« til: »region«, og »amtskommunens« ændres til: »regionens«.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres »lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område« til: »lov om social
service«.
3.
I
§ 1, stk. 3,
indsættes efter
»statsligt«: », regionalt«.
4.
I
§ 2, stk. 2,
udgår: »eller
amtskommuner«.
§ 11
I lov om erstatning for miljøskader, lov nr. 225 af 6.
april 1994, foretages følgende ændring:
1.
Bilag J, nr. 8,
affattes således:
»8.
Virksomheder med
tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af
spildevand
fra anlæg med en kapacitet på mere end 30 personækvivalenter eller
spildevand,
som indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i
husspildevand, eller som har en væsentlig anden sammensætning.«
§ 12
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i
lovgivningen under Justitsministeriets område, der følger af nedlæggelsen af
amtskommunerne og oprettelsen af regionerne (kommunalreformen). Lovforslaget
indebærer bl.a. ændringer i indstillingsretten til Dommerudnævnelsesrådet,
kredsbestyrelserne under Advokatsamfundet og politiklagenævnene.
De ændringer, der vedrører adgangen til at henlægge visse
opgaver vedrørende ansøgning om pas og kørekort til kommunerne, er ikke
omfattet af lovforslaget, idet der fremsættes et særskilt lovforslag herom (L
29).
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige eller borgerne.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), som har
vurderet, at forslaget ikke forventes at indeholde økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke
forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder
ikke EU-retlige aspekter.
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Retsplejeloven)
Til nr. 1 (§ 4, stk. 1)
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 4,
stk. 1, hører Københavns, Frederiksbergs og Bornholms Kommuner og øernes
amter under Østre Landsret. Under Vestre Landsret hører Jyllands amter.
Da amterne nedlægges som følge af kommunalreformen foreslås
det, at retsplejelovens § 4, stk. 1, udformes således, at øerne
(Sjælland, Fyn, Bornholm, Lolland-Falster og Møn mv.) hører under Østre
Landsret, og Jylland hører under Vestre Landsret. Forslaget indebærer ingen
ændringer i de geografiske områder, der hører under Østre Landsret og Vestre
Landsret i forhold til den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1.
Til nr. 2 (§ 43 b, stk. 4)
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 43
b, stk. 4, beskikkes offentlighedsrepræsentanterne i
Dommerudnævnelsesrådet af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Københavns og
Frederiksberg Kommuner i forening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Det foreslås, at offentlighedsrepræsentanterne fremover
skal beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis KL og
Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Til nr. 3 (§ 43 b, stk. 5)
Forslaget er en konsekvensændring som følge af amtsrådenes
nedlæggelse og oprettelsen af regionsrådene. Med ændringen præciseres det, at
medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet, der i dag ikke samtidig kan være medlem
af
Folketinget, et amtsråd eller en kommunalbestyrelse, heller ikke kan være
medlem af et regionsråd.
Til nr. 4 (§ 145, stk. 1, 3. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens
§ 145, stk. 1, tiltrædes kredsbestyrelserne under Advokatsamfundet
hver af et medlem, der ikke er advokat, i sager, hvor kredsbestyrelserne skal
bistå Advokatnævnet, og i sager om klager over vederlag efter retsplejelovens
§ 146 (salærklager). Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af
justitsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra vedkommende
amtsråd,
i Københavns Kommune Borgerrepræsentationen, i Frederiksberg Kommune
kommunalbestyrelsen og i Bornholms Kommune regionsrådet.
Det foreslås, at disse medlemmer fremover skal beskikkes af
justitsministeren efter indstilling fra KL.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan fastsætte
regler om indstilling fra kommuner i kredsbestyrelsens område, der ikke måtte
være medlemmer af KL.
Til nr. 5 (§ 239)
Forslaget er en konsekvensændring som følge af nedlæggelsen
af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne. Med ændringen præciseres det,
at regioner ligesom kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret
ligger.
Til nr. 6 (§ 456 m, stk. 1, 2. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 456
m, stk. 1, 2. pkt., kan en medarbejder fra kommunen eller amtskommunen
efter moderens ønske give møde med hende i forbindelse med behandlingen af en
faderskabssag ved domstolene.
Da amtskommunerne nedlægges som led i kommunalreformen, og
kommunerne fremover skal varetage alle myndighedsopgaver på det sociale
område,
foreslås det, at retsplejelovens § 456 m, stk. 1, 2. pkt., ændres,
således at en medarbejder fra kommunen efter moderens ønske kan give møde med
hende i forbindelse med behandlingen af en faderskabssag ved domstolene.
Til nr. 7 (§ 641, stk. 1)
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens
§ 641, stk. 1, kan fogedretten ved forbud pålægge private og
repræsentanter for stat, amt eller kommune i disses egenskab af parter i
private retsforhold at undlade handlinger, der strider mod rekvirentens ret.
Det foreslås, at fogedretten ved forbud kan pålægge private
og repræsentanter for stat, region eller kommune i disses egenskab af parter
i
private retsforhold at undlade handlinger, der strider mod rekvirentens ret.
Til nr. 8 (§ 1021, stk. 4)
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens
§ 1021 udpeges de læge medlemmer af politiklagenævnene efter indstilling
fra amtsrådene, Københavns Borgerrepræsentation, kommunalbestyrelsen på
Frederiksberg og Bornholms Regionsråd, der hver indstiller 6 personer, heraf
3
kvinder og 3 mænd, som har bopæl inden for vedkommende amt eller kommune.
Det foreslås, at lægmændene fremover udpeges efter
indstilling fra KL, jf. dog forslaget til § 1, nr. 10 (retsplejelovens
§ 1021, stk. 9). Forslaget indebærer endvidere en ændring i
antallet
af indstillinger. Efter forslaget skal KL fremover til hvert politiklagenævn
indstille 8 personer, der har bopæl inden for det pågældende politiklagenævns
område. Der skal som hidtil indstilles et lige antal kvinder og mænd.
Til nr. 9 (§ 1021, stk. 5)
Forslaget er en konsekvensændring som følge af amtsrådenes
nedlæggelse og oprettelsen af regionsrådene. Med ændringen præciseres det, at
de læge medlemmer af politiklagenævnene, der i dag ikke samtidig kan være
medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Folketinget, heller ikke
kan
være medlem af et regionsråd.
Til nr. 10 (§ 1021, stk. 9)
Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om, at kommuner, der ikke repræsenteres gennem KL, kan få
mulighed for at indstille læge medlemmer af politiklagenævnene.
Til § 2
(Lov om Domstolsstyrelsen)
Til nr. 1 (§ 4, stk. 4)
Forslaget er en konsekvensændring som følge af amtsrådenes
nedlæggelse og oprettelsen af regionsrådene. Med ændringen præciseres det, at
medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, der i dag ikke samtidig kan være
medlem af Folketinget, et amtsråd eller en kommunalbestyrelse, heller ikke
kan
være medlem af et regionsråd.
Til § 3
(Retsafgiftsloven)
Til nr. 1 (§ 12, nr. 1)
Efter den gældende bestemmelse i retsafgiftslovens
§ 12, nr. 1, er sager om nægtelse af valgret til Folketinget samt til
kommunale råd afgiftsfri. Med ændringen foreslås det, at sager om nægtelse af
valgret til regionsråd også skal være afgiftsfri.
Til § 4
(Forvaltningsloven)
Til nr. 1 (§ 1, stk. 2)
Efter den gældende bestemmelse i forvaltningslovens
§ 1, stk. 2, kan vedkommende minister efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at forvaltningsloven helt eller delvis
skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger mv., som
ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis
udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller
kommunale
midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt
beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne.
Det foreslås, at der fremover vil kunne fastsættes regler
om, at forvaltningsloven skal gælde for nærmere angivne selskaber,
institutioner, foreninger mv. uden for den offentlige forvaltning, hvis
virksomhed overvejende dækkes af regionale midler, eller i det omfang de ved
eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på
en regions vegne.
Til nr. 2 (§ 4, stk. 3, 2. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i forvaltningslovens
§ 4, stk. 3, 2. pkt., gælder bestemmelserne i forvaltningslovens
§ 3 om inhabilitet ikke for kommunalbestyrelsers beslutninger om
vederlag
mv. til medlemmer.
Det foreslås, at bestemmelserne i forvaltningslovens
§ 3 om inhabilitet heller ikke skal gælde for regionsråds beslutninger
om
vederlag mv. til medlemmer.
Til § 5
(Offentlighedsloven)
Til nr. 1 (§ 1, stk. 3)
Efter den gældende bestemmelse i offentlighedslovens
§ 1, stk. 3, kan vedkommende minister efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at offentlighedsloven skal gælde for
nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger mv., som ikke kan
henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne
ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler,
eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse
til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne.
Det foreslås, at der fremover vil kunne fastsættes regler
om, at offentlighedsloven skal gælde for nærmere angivne selskaber,
institutioner, foreninger mv. uden for den offentlige forvaltning, hvis
virksomhed overvejende dækkes af regionale midler, eller i det omfang de ved
eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på
en regions vegne.
Til § 6
(Persondataloven)
Til nr. 1 (§ 47, stk. 2)
Det følger af den gældende bestemmelse i persondatalovens
§ 47, stk. 2, at i tilfælde, hvor tilsynet ikke kan tiltræde
udførelsen af en behandling, som foretages for en kommunal myndighed,
forelægges sagen for indenrigs- og sundhedsministeren, der træffer afgørelse
i
sagen.
Det foreslås, at også sager, hvor tilsynet ikke kan
tiltræde udførelsen af en behandling, som foretages for en regional
myndighed,
forelægges for indenrigs- og sundhedsministeren, der træffer afgørelse i
sagen.
Til § 7
(Lov om udgivelsen af en Lovtidende og en
Ministerialtidende)
Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, 3. led)
Det følger af den gældende bestemmelse i lovtidendelovens
§ 2, stk. 2, 1. led, at alle ministerielle anordninger, under
hvilket
navn de end måtte udstedes, som udgangspunkt indføres i Lovtidende. Efter
lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, kan dette udgangspunkt dog
fraviges, hvis det ved kongelig anordning bestemmes, at en nærmere bestemt
form
for ministerielle anordninger ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet
forholdes overensstemmende med forskrifter, som meddeles af vedkommende
minister. Efter lovtidendelovens § 2, stk. 2, 3. led, kan det i den
forbindelse eventuelt også bestemmes, at den pågældende ministerielle
anordning, når den kun vedrører den enkelte kommune og således kun skal
bringes
til offentlig kundskab inden for dennes område, skal offentliggøres på
kommunens bekostning.
Det foreslås, at det eventuelt også kan bestemmes, at den
pågældende ministerielle anordning, når den kun vedrører den enkelte region
og
således kun skal bringes til offentlig kundskab inden for dennes område, skal
offentliggøres på vedkommende regions bekostning.
Til § 8
(Værgemålsloven)
Til nr. 1 (§ 16, stk. 1, nr. 5)
Efter den gældende bestemmelse i værgemålslovens § 16,
stk. 1, nr. 5, kan amtsrådet tage initiativ til, at der indledes en
værgemålssag. Bestemmelsen er indsat for at give amtskommunerne, som har
ansvaret for behandling og omsorg i forhold til personer med vidtgående
psykiske handicap, og som driver institutioner, der varetager sådanne
opgaver,
mulighed for at rejse sag om værgemål.
Det foreslås, at denne mulighed for at rejse sag om
værgemål overføres til regionsrådet, idet regionerne fremover som
udgangspunkt
vil skulle varetage amtskommunernes ansvar og driftsopgaver på området.
Til § 9
(Færdselsloven)
Til nr. 1-3 (§ 92 d)
Efter færdselslovens § 92 d om tidsmæssigt og
geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger kan
kommuner og amtskommuner med justitsministerens (tidligere trafikministerens)
godkendelse udføre forsøg med f.eks. etablering af »miljøzoner« eller
indførelse af visse sikkerhedsforskrifter mv., således at handicappede, der
selv fører kørestol, eller rulleskøjteløbere kan betragtes som cyklister i
trafikken. Ansøgning om tilladelse til forsøg indgives af kommunen eller
amtskommunen til justitsministeren. Efter § 92 d, stk. 3, kan
kommuner og amtskommuner opkræve betaling for certifikater,
parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i forbindelse med
gennemførelse af forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at amterne
nedlægges, og at de nuværende amtsveje fordeles mellem stat og kommune.
Amterne
vil således ikke længere skulle varetage opgaver som vejmyndighed, herunder i
forbindelse med forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger.
Til § 10
(Fondsloven)
Til nr. 1 og 2 (§ 1, stk. 2, nr. 2)
Efter den gældende bestemmelse i fondslovens § 1,
stk. 2, nr. 2, omfatter fondsloven ikke fonde, med hvilke en kommune
eller
amtskommune har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller
amtskommunens
forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.
Efter gennemførelsen af kommunalreformen vil regionerne på
samme måde som amtskommunerne i dag have opgaver på det sociale og
sundhedsmæssige område, jf. herved forslag L 38 til en ny lov om social
service.
I stedet for - således som i den gældende bestemmelse i
fondslovens § 1, stk. 2, nr. 2 - at henvise til regionens
forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område foreslås det at henvise til regionens forpligtelser i henhold
til
lov om social service. Baggrunden
herfor er, at den nye lov om social service præciserer reglerne om
forsyningsansvaret for regionerne og kommunerne på det sociale område. Der er
ikke herved tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret ud over de
ændringer, som følger af kommunalreformen på det sociale område.
Det foreslås endvidere at formulere fondslovens § 1,
stk. 2, nr. 2, således, at loven ikke omfatter fonde, med hvilke en
kommune eller region har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller
regionens forpligtelser i henhold til lov om social service, såfremt fonden
ikke varetager andre opgaver.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 3)
Efter den gældende bestemmelse i fondslovens § 1,
stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at en fond, som på anden måde end
efter fondsloven er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt
eller delvis skal være undtaget fra loven.
Da det vil kunne forekomme, at tilsynet med en fond føres
af en region, foreslås det, at fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som
på anden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt, regionalt
eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.
Til nr. 4 (§ 2, stk. 2)
Af fondslovens § 2, stk. 2, følger bl.a., at
loven ikke omfatter foreninger af kommuner eller amtskommuner.
Det foreslås, at bestemmelsen udformes således, at
foreninger af kommuner undtages fra loven.
Til § 11
(Miljøerstatningsansvarsloven)
Til nr. 1 (Bilag J, nr. 8)
Efter gældende ret meddeler amtsrådet tilladelse til, at
spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, hvis der er tale om udledning
fra anlæg med en kapacitet på mere end 30 personækvivalenter eller udledning
af
spildevand, der ikke kan omregnes til PE, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 28, stk. 1, mens kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til
udledning, hvis anlægget har en lavere kapacitet, jf. § 28, stk. 2.
Kun skade, der er forvoldt ved forurening som led i aktivitet udøvet af de
førstnævnte virksomheder, er omfattet af miljøerstatningsansvarsloven, jf.
denne lovs bilag J, nr. 8.
Efter forslaget til ændring af miljøbeskyttelsesloven som
led i kommunalreformen (lovforslag L 91) vil kommunalbestyrelsen fremover
kunne
meddele tilladelse til udledning af spildevand uanset anlæggets kapacitet,
dog
således at kompetencen til at meddele tilladelse vil ligge hos
miljøministeren
i visse tilfælde vedrørende listevirksomheder.
Ved den foreslåede ændring af miljøerstatningsansvarslovens
bilag J, nr. 8, videreføres gældende ret uændret, således at det fortsat kun
er
skade forvoldt af virksomheder, der udleder spildevand fra større eller
særlige
anlæg, som er omfattet af denne lov. De nævnte særlige anlæg er anlæg, hvor
spildevandet ikke kan omregnes til PE, fordi spildevandet indeholder andre
stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand, eller har en
væsentlig anden sammensætning. Som eksempel kan tænkes udledning af vand fra
afværgeforanstaltninger ved jord- eller grundvandsforurening,
filterskyllevand,
spildevand fra særlige industrielle aktiviteter mv.
Til § 12
Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 21. september 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1436 af 22. december
2004, foretages følgende ændringer:
1.
§ 4, stk. 1
, affattes
således:
§ 4.
Der
skal være 2 landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre
Landsret henhører Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner og øernes
amter, under Vestre Landsret Jyllands amter.
»
§ 4.
Der skal være 2 landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre
Landsret hører øerne, og under Vestre Landsret hører Jylland.«
Stk. 2.
§ 43 b.
2.
§ 43 b, stk. 4
, affattes
således:
Stk. 4.
Offentlighedsrepræsentanterne
beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Københavns og
Frederiksberg Kommuner i forening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
»
Stk. 4.
Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter
indstilling fra henholdsvis KL og Dansk Folkeoplysnings Samråd.«
Stk. 5.
Medlemmer
af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af
Dommerudnævnelsesrådet.
3.
I
§ 43 b, stk. 5
, ændres:
»amtsråd« til »regionsråd«.
Stk. 6.
4.
§ 145, stk. 1.
, affattes
således:
§ 145.
Ved
behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og
sager efter § 146 om klager over vederlag tiltrædes bestyrelserne hver
af et medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere
afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem for hver afdeling.
Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af justitsministeren for 4
år ad gangen efter indstilling fra vedkommende amtsråd, i Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen, i Frederiksberg Kommune kommunalbestyrelsen og i
Bornholms Kommune regionsrådet.
»
§ 145.
Ved behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet,
og sager efter § 146 om klager over vederlag tiltrædes bestyrelserne
hver af et medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere
afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem for hver afdeling.
Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af justitsministeren for 4
år ad gangen efter indstilling fra KL. Justitsministeren kan fastsætte regler
om indstilling fra kommuner, der ikke er medlemmer af KL. «
Stk. 2.
5.
§ 239
affattes således:
§ 239.
Kommuner
har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger.
»
§ 239.
Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret
ligger.«
§ 456 m.
Retsmøderne
foregår for lukkede døre. Efter moderens ønske kan en medarbejder fra
kommunen eller amtskommunen give møde med hende.
6.
I
§ 456 m, stk. 1, 2. pkt.
,
udgår: »eller amtskommunen«.
Stk. 2.
7.
§ 641, stk. 1
, affattes
således:
§ 641.
Fogedretten
kan ved forbud pålægge private og repræsentanter for stat og kommune i disses
egenskab af parter i private retsforhold at undlade handlinger, som strider
mod rekvirentens ret.
»
§ 641.
Fogedretten kan ved forbud pålægge private og repræsentanter for stat, region
og kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold at undlade
handlinger, som strider mod rekvirentens ret.«
Stk. 2.
§ 1021....
8.
§ 1021, stk. 4
, affattes
således:
Stk. 4.
Lægmændene
udpeges efter indstilling fra amtsrådene, Københavns Borgerrepræsentation,
kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og Bornholms Regionsråd, der hver
indstiller seks personer, heraf tre kvinder og tre mænd, som har bopæl i
vedkommende amt eller kommune.
»S
tk. 4.
Lægmændene udpeges efter indstilling fra KL, der for hvert politiklagenævn
indstiller 8 personer, heraf 4 kvinder og 4 mænd, som har bopæl inden for det
pågældende politiklagenævns område.«
Stk. 5.
Lægmændene
kan ikke samtidig med hvervet som medlem af politiklagenævnet være medlem af
en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Folketinget. Bestemmelsen i § 70
finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
9. I
§ 1021, stk. 5, 1. pkt.
,
ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.
Stk. 6.
Advokaten
skal have kontor, og lægmændene skal have bopæl, i det område, der hører
under vedkommende politiklagenævn.
Stk. 7.
En
person, der inden for det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidsrum fylder 70
år, kan ikke udpeges som medlem.
Stk. 8.
For hvert
medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for vedkommende
medlem en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af stk. 3 og
4.
Stk. 9.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om antallet af politiklagenævn og om sagernes
fordeling mellem dem samt om indstillingen af medlemmer og disses vederlag.
10.
I
§ 1021, stk. 9
, indsættes
efter »medlemmer«: », herunder om indstilling fra kommuner, der ikke er
medlemmer af KL.«
§ 2
I lov om Domstolsstyrelsen, jf. lov nr. 401 af 26.
juni 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1156 af 19. december
2003, foretages følgende ændring:
§ 4.
Stk. 4.
Medlemmer
af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen.
1.
I
§ 4, stk. 4
, ændres
»amtsråd« til: »regionsråd«.
Stk. 5.
§ 3
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 24. august 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1436 af 22.
december 2004, foretages følgende ændring:
§ 12.
Afgiftsfri
er sager om:
1)
Nægtelse af valgret
til Folketinget samt til kommunale råd,
1.
I
§ 12, nr. 1
, ændres »kommunale
råd« til: »regionale råd og kommunalbestyrelser«.
2)
§ 4
I forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december
1985, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 215 af 31. marts 2004,
foretages følgende ændringer:
§ 1.
1.
§ 1, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
Stk. 2.
Vedkommende
minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at
loven helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne selskaber,
institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige
forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed
overvejende
dækkes af statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i
henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på
statens eller en kommunes vegne. Vedkommende minister kan herunder fastsætte
nærmere regler om opbevaring af dokumenter m.v. og om tavshedspligt.
»Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed
overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller i
det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at
træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.«
§ 4.
Stk. 3.
Ved
kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer til hverv kan et medlem
uanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv om medlemmet er bragt i
forslag. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke for kommunalbestyrelsers
beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer.
2.
I
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»kommunalbestyrelsers« til: »regionsråds eller kommunalbestyrelsers«.
§ 5
I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i
forvaltningen, som ændret senest ved § 80 i lov nr. 429 af 31. maj 2000,
foretages følgende ændring:
§ 1....
1.
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
affattes
således:
Stk. 3.
Vedkommende
minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at
loven skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger
m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog
kun, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige
eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har
fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes
vegne. Vedkommende minister kan herunder fastsætte nærmere regler om
opbevaring m.v. af dokumenter.
»Det gælder dog kun, såfremt udgifterne ved deres virksomhed
overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller i
det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at
træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.«
§ 6
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger, som ændret ved § 7 i lov nr. 280 af 25. april 2001,
foretages følgende ændring:
§ 47.
1.
§
47, stk. 2,
affattes
således:
Stk. 2.
Kan
tilsynet ikke tiltræde udførelsen af en behandling, som foretages for en
kommunal myndighed, forelægges sagen for indenrigsministeren, der træffer
afgørelse i sagen.
»
Stk. 2. Kan
tilsynet ikke tiltræde udførelsen af en behandling, som foretages for en
regional eller kommunal myndighed, forelægges sagen for indenrigs- og
sundhedsministeren, der træffer afgørelse i sagen.«
§ 7
I lov om udgivelsen af en Lovtidende og en
Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991,
foretages følgende ændring:
§ 2.
Stk. 2.
Endvidere
indføres i Lovtidende alle ministerielle anordninger, under hvilket navn og
de end måtte udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer,
regulativer, instrukser, vedtægter osv.), dog at det ved kongelig anordning
kan bestemmes, at visse grupper af de heromhandlede udfærdigelser ikke
indføres i Lovtidende, men at der i stedet forholdes overensstemmende med
forskrifter, som meddeles af vedkommende minister, hvorved det eventuelt kan
bestemmes, at den pågældende udfærdigelse, når den kun vedrører den enkelte
kommune og således kun skal bringes til offentlig kundskab inden for dennes
område, skal offentliggøres på dennes bekostning.
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres
»kommune« til: »region eller kommune«.
§ 8
I værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
§ 16.
Anmodning
om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål, jf. §§ 5-10,
kan fremsættes af
1)
den pågældende
selv,
2)
dennes ægtefælle,
børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste,
3)
værgen eller en
særlig værge,
4)
kommunalbestyrelsen,
amtsrådet
eller
6)
politimesteren
(politidirektøren).
1.
I
§ 16, stk. 1, nr. 5,
ændres
»amtsrådet« til: »regionsrådet«.
Stk. 2.
§ 9
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.
august 2001, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændringer:
§ 92 d.
Trafikministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt,
efter høring af politiet tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i disses
egenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og
geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der
ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg,
der alene er begrundet i miljømæssige hensyn. Trafikministeren kan i
forbindelse med sådanne forsøg fravige bestemmelserne i § 2, nr. 2, 6, 8
og 11-13, § 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og 13. Ministeren kan
udstede forskrifter i forbindelse med en konkret tilladelse.
1.
I
§ 92 d, stk. 1,
udgår:
»amtsråd og«.
Stk. 2.
Anmodning omtilladelse til forsøg
indsendes af amtsrådet eller kommunalbestyrelsen tilTrafikministeriet
ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget.
2.
I
§ 92 d, stk. 2,
udgår:
»amtsrådet eller«.
Stk. 3.
Kommuner ogamtskommuner kan opkræve
betaling for certifikater, parkeringstilladelsereller lignende, der udstedes
i forbindelse med gennemførelse af forsøg somomhandlet i stk. 1.
3.
I
§ 92 d, stk. 3,
udgår: »og
amtskommuner«.
§ 10
I lov om fonde og visse foreninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som ændret senest ved § 23
i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Stk. 2.
Loven
omfatter ikke:
1)
fonde, som er
oprettet ved eller i henhold til lov, eller ved mellemfolkelig overenskomst
mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af
staterne,
2)
fonde, med hvilke
en kommune eller amtskommune har indgået aftale til opfyldelse af kommunens
eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, såfremt fonden ikke varetager andre
opgaver,
1.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres
»amtskommune« til: »region«, og »amtskommunens« ændres til: »regionens«.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres
»lov om retssikkerhed og administration på det sociale område« til: »lov om
social service«.
3)
folkekirkens
selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner,
såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager andre opgaver,
4)
fonde, der er
omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,
5)
fonde, der i medfør
af § 1, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsdrivende fonde ikke er
omfattet af nævnte lov,
6)
selvejende
institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det
offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig
myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til
anden lovgivning, og
7)
selvejende
institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale
midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i
institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om
anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.
Stk. 3.
Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne
lov er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis
skal være undtaget fra loven.
3.
I
§ 1, stk. 3,
indsættes efter
»statsligt«: », regionalt«.
Stk. 4.
§ 2.
Stk. 2.
Loven
omfatter ikke foreninger, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., samt
foreninger af kommuner eller amtskommuner.
4.
I
§ 2, stk. 2,
udgår: »eller
amtskommuner«.
§ 11
I lov om erstatning for miljøskader, lov nr. 225 af
6. april 1994, foretages følgende ændring:
J. Anden særlig forurenende aktivitet.
1.
Bilag J, nr. 8,
affattes således:
1.
8.
Virksomheder med tilladelse fra
amtsrådet til at udlede spildevand til vandløb, søer eller havet, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 (lov nr. 358 af 6. juni 1991
om miljøbeskyttelse).
»
8.
Virksomheder med tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af spildevand fra anlæg med
en kapacitet på mere end 30 personækvivalenter eller spildevand, som
indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand,
eller som har en væsentlig anden sammensætning.«
§ 12
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretter og lov om nordisk vidnepligt m.v. Retsinformation · 12. maj 1999
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres bibeskæftigelse) Retsinformation · 25. januar 2006
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Underretnings- og formkrav ved justitsministerens pålæg til anklagemyndigheden i straffesager) Retsinformation · 23. februar 2005
- Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretter og lov om nordisk vidnepligt m.v. Retsinformation · 3. juni 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven (Nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager) Retsinformation · 17. november 2004
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 3. oktober 2006