Forslag til Lov om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven (Nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. november 2004 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven
(Nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile
retssager)
§ 1
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af
24. august 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 450 af 9. juni
2004,
foretages følgende ændringer:
1.
§§ 1-5
ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 1.
Ved sagens anlæg betales 500 kr. Dette gælder dog ikke, når
retssagsbehandling
indledes på grundlag af et betalingspåkrav i medfør af retsplejelovens
§ 477
f, 1. pkt.
Stk. 2.
For sager,
som angår penge eller penges værd, og hvor værdien overstiger 50.000 kr.,
betales
ved sagens anlæg yderligere 250 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af
værdien, der overstiger 50.000 kr.
Stk. 3.
Den samlede
Læs alt
betaling efter stk. 1 og 2 kan højst udgøre 75.000 kr. I sager, der
angår
prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens
§ 335
a eller markedsføringslovens § 23, kan den samlede betaling efter
stk. 1
og 2 dog højst udgøre 2.000 kr.
§ 2.
For
sager, som angår penge eller penges værd, og hvor værdien overstiger 50.000
kr., betales afgift for domsforhandlingen eller skriftlig behandling, der
træder i stedet herfor.
Stk. 2.
Afgiften
efter stk. 1 udgør 750 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af værdien,
der overstiger 50.000 kr.
Stk. 3.
Afgiften
efter stk. 1 kan højst udgøre 75.000 kr. I sager, der angår prøvelse af
myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 335 a
eller
markedsføringslovens § 23, kan afgiften efter stk. 1 dog højst
udgøre
2.000 kr.
Stk. 4.
Afgiften
efter stk. 1 skal betales ved fastsættelsen af tidspunktet for
domsforhandlingen, dog tidligst 3 måneder før domsforhandlingen.
Afgiftspligten
efter stk. 1 bortfalder, hvis der senest 6 uger før domsforhandlingen
gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet.
Stk. 5.
I sager,
der afgøres uden mundtlig domsforhandling, skal afgiften efter stk. 1
betales, når der træffes beslutning om skriftlig behandling. Afgiftspligten
efter stk. 1 bortfalder, hvis der inden indleveringen af det sidste
procedureindlæg gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet.
Stk. 6.
I sager,
der afsluttes uden dom, ved udeblivelsesdom eller ved, at en part tager
bekræftende til genmæle, tilbagebetales en tredjedel, dog mindst 500 kr., af
afgiften efter stk. 1.
§ 3.
Sagens værdi bestemmes efter påstanden i stævningen. Ved fastsættelsen af
afgiften efter § 2 bestemmes sagens værdi dog efter påstanden på det
tidspunkt, hvor afgiften skal betales, jf. § 2, stk. 4 og 5.
Omfatter
påstanden flere krav, er sagens værdi den samlede værdi af disse krav, også
hvor sagen anlægges af flere sagsøgere eller mod flere sagsøgte. Renter og
omkostninger medregnes ikke.
Stk. 2.
Angår
påstanden en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange, beregnes
værdien
ved at gange ydelserne pr. år med 10, jf. dog stk. 3. Angår påstanden en
ydelse, der skal betales et bestemt antal gange, beregnes værdien ved at
gange
ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal betales. Værdien kan dog
ikke overstige ydelserne pr. år ganget med 10, jf. dog stk. 3. Er
ydelserne
ikke af samme størrelse, lægges ydelserne for det sidste år inden sagens
anlæg
til grund for beregningen.
Stk. 3.
Værdien af
sager i henhold til lejeloven eller erhvervslejeloven beregnes, når sagen
omfattes
af stk. 2, 1. pkt., ved at gange den årlige ydelse, påstanden angår, med
5. Omfattes sagen af stk. 2, 2. pkt., kan værdien ikke overstige
ydelserne
pr. år ganget med 5. For sager i henhold til lejelovens §§ 87 og 93
eller
erhvervslejelovens §§ 65 og 71 fastsættes sagens værdi dog til ét års
leje.
Stk. 4.
Kan sagens
værdi ikke bestemmes på grundlag af påstanden i stævningen, skal sagsøgeren
anslå værdien så nøjagtigt som muligt. Om fornødent ansætter den myndighed,
der
beregner afgiften, værdien ved et skøn.
Stk. 5.
Udvides
påstanden, omberegnes afgiften på grundlag af den udvidede påstand.
§ 4.
Uanset
§§ 1-3 er afgiften altid 400 kr., der betales ved sagens anlæg, i sager
om:
1)
servitutter og
partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke svares vederlag,
2)
mortifikation af
værdipapirer eller af servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder,
3)
erhvervelse af
ejendomsdom eller
4)
dødsformodning.
Stk. 2.
Omfatter
søgsmålet både krav, der er omfattet af stk. 1, og krav, der ikke er
omfattet
af stk. 1, betales afgift efter §§ 1-3.«
2.
I
§ 10
ændres »første« til: »tidligere«.
3.
§ 11, nr. 5,
ophæves, og i
nr. 4
ændres »fremsættes,« til:
»fremsættes.«.
4.
I
§ 15 a, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »med
tillæg af 2 pct. af den del af kravet, der overstiger 6.000 kr.«.
5.
§ 15 a, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Anmoder fordringshaveren både
om, at udlæg iværksættes uden fornyet anmodning, såfremt skyldneren ikke
fremsætter indsigelser, og om, at retssagsbehandling indledes på grundlag af
betalingspåkravet uden indlevering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter
indsigelser, betales yderligere 300 kr. Iværksættes tvangsfuldbyrdelse i
medfør
af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., bortfalder
afgiftspligten efter 1. pkt. i de tilfælde, der er nævnt i § 16,
stk. 6. Indledes retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens
§ 477
f, 1. pkt., bortfalder den del af afgiften efter 1. pkt., der overstiger 100
kr. Afgiftspligten efter 1. pkt. bortfalder helt, hvis sagen afsluttes uden
iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse i medfør af retsplejelovens § 477 e,
stk. 2, 2. pkt., eller indledning af retssagsbehandling i medfør af
retsplejelovens
§ 477 f, 1. pkt.«
6.
I
§ 50, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»§ 2, stk. 6, finder ikke anvendelse.«
7.
§ 50, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
For anke til
landsret udgør afgiften efter § 1 eller § 4 dog mindst 750 kr. For
anke til Højesteret forhøjes afgiften med 50 pct., og afgiften efter § 1
eller § 4 udgør mindst 1.500 kr.«
8.
Efter § 51 indsættes:
»§ 52.
Hjemvises en sag til ny behandling i tidligere instans, tilbagebetales
ankeafgiften.«
9.
§ 61, stk. 2, 3. pkt.,
affattes
således:
»Afgiftspligten efter § 2 påhviler den, der har anlagt sagen,
jf. dog § 7.«
10.
I
§ 62
indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Betales
afgiften efter § 2 ikke efter påkrav, kan retten fastsætte en frist for
afgiftens betaling. Betales afgiften ikke inden fristens udløb, afvises
sagen,
jf. dog § 7. I så fald bortfalder afgiften efter § 2.«
§ 2
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 21. september 2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 228, stk. 1, 3. pkt.,
affattes
således:
»Renter og omkostninger medregnes ikke.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2005 og finder
anvendelse i sager, der anlægges eller ankes efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Formål og baggrund
;........................................................................
....
3
2.
Gældende ret
;............................................................................
..........
3
3.
Lovforslagets udformning
...................................................................
4
4.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv.
....
5
5.
Høring
6
1. Formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at lette adgangen til
domstolene gennem en nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile
retssager. Forslaget udmønter regeringens aftale med Dansk Folkeparti og
Kristendemokraterne omkring forslaget til finanslov for 2005.
Der foreslås en lettelse af retsafgifterne for sager om
mindre krav, hvor det i dag er forholdsmæssigt dyrt at benytte domstolene.
Samtidig foreslås der et loft over retsafgifternes størrelse i store sager,
og
der foreslås et særligt lavt maksimum for retsafgiften, når en borger eller
en
virksomhed f.eks. ønsker at indbringe en offentlighed myndigheds afgørelse
for
domstolene.
Lovforslaget bygger i vidt omfang på det forslag om
nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager, som er
indeholdt
i Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje
III (Adgang til domstolene).
2. Gældende ret
2.1.
Ved anlæg af
en civil retssag skal der betales retsafgift med 500 kr. med tillæg af 2 pct.
af
den del af sagsgenstandens værdi, der overstiger 6.000 kr. Ved sagens
berammelse til domsforhandling skal der yderligere betales en femtedel af den
retsafgift, der er betalt ved sagens anlæg.
Ved anke til landsret betales retsafgift som i første
instans, dog mindst 750 kr. Ved anke til Højesteret betales 1½ gang afgiften
i
første instans, dog mindst 1.500 kr.
2.2.
Sagens værdi
bestemmes efter påstanden i stævningen. Værdien af en modydelse, hvoraf krav
måtte være betinget, medregnes ikke (dvs. værdien af modydelsen skal ikke
fradrages ved opgørelsen af sagens værdi).
Angår påstanden en løbende ydelse, f.eks. en pension, beregnes
værdien ved at gange ydelserne pr. år med 10, i lejesager dog med 5. For
sager
om henholdsvis opsigelse og ophævelse af lejemål fastsættes sagens værdi til
ét
års leje.
Når påstanden ikke angår et bestemt pengebeløb (eller anden
ydelse, som let kan værdiansættes), fastsætter retten sagens værdi efter et
skøn. Der har i retspraksis udviklet sig visse principper for
værdiansættelsen.
Af stor praktisk betydning er det, at sager, der angår gennemførelsen af en
overdragelse af fast ejendom, efter fast praksis ansættes til ejendommens
værdi
på tidspunktet for sagens anlæg. Dette gælder også, når der under sagen blot
forudsætningsvis skal tages stilling til eksistensen eller gyldigheden af en
aftale om overdragelse af fast ejendom eller til en ophævelse af aftalen.
For ankesager gælder, at værdien beregnes ud fra, hvilken
ændring påstanden er udtryk for i forhold til den indankede dom. Ankes en
sag,
der er afvist i første instans, med påstand om hjemvisning til behandling i
realiteten, ansættes ankesagens værdi svarende til det krav, sagen angik i
første instans.
2.3.
Der gælder
forskellige undtagelser til de regler, som er beskrevet ovenfor. I følgende
sager udgør retsafgiften altid 400 kr:
Sager
om servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke svares
vederlag
Sager
om mortifikation eller erhvervelse af ejendomsdom
Sager
om dødsformodning
I følgende sager betales ikke retsafgift:
Sager
om adoption, ægteskab, forældremyndighed, faderskab, værgemål eller prøvelse
af
administrativt bestemt frihedsberøvelse
Sager
om nægtelse af valgret til Folketinget eller kommunale råd
Sager
i første instans efter lejelovens § 49 (nedsættelse af lejen til det
lejedes værdi) eller kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene (huslejeregulering, vedligeholdelse og forbedringer)
Sager
i første instans om stadfæstelse af arrest og forbud, for så vidt der er
anlagt
hovedsag (dvs. sag om det krav, som arresten eller forbuddet er foretaget til
sikring af)
For sager uden økonomisk værdi, der ikke er omfattet af
ovenstående regler, udgør retsafgiften 500 kr.
3. Lovforslagets udformning
3.1.
Lovforslaget
indeholder følgende hovedelementer med hensyn til nedsættelse og omlægning af
retsafgifterne i civile retssager:
Retsafgiften
sænkes i sager om mindre krav. Det foreslås, at retsafgiften i sager under
50.000 kr., hvor afgiften i dag udgør mellem 500 kr. og 1.660 kr., i alle
tilfælde skal være 500 kr.
Der
fastsættes et maksimum for, hvor stor retsafgiften kan blive. Der foreslås et
absolut maksimum på 150.000 kr. for retssager i første instans. I dag er der
intet maksimum.
I
sager om prøvelse af myndighedsudøvelse fastsættes der et væsentligt lavere
maksimum for retsafgiften. Der foreslås et maksimum på 4.000 kr. for
retssager
i første instans. I dag er der som nævnt ikke noget maksimum.
Forholdet
mellem afgiften for sagsanlæg (den afgift, der betales ved sagens anlæg) og
afgiften for domsforhandlingen (den afgift, der betales ved sagens berammelse
til domsforhandling) ændres, således at en større andel af afgiften først
betales ved sagens berammelse til domsforhandling. Det foreslås, at halvdelen
af den samlede afgift betales ved sagens anlæg og halvdelen ved sagens
berammelse til domsforhandling. I dag betales fem sjettedel af den samlede
afgift ved sagens anlæg og én sjettedel ved sagens berammelse til
domsforhandling.
Lovforslaget viderefører den gældende afgiftssats på i alt
2,4 pct. af sagens værdi (i dag 2 pct. ved sagens anlæg og 0,4 pct. ved
sagens
berammelse). Denne afgiftssats har efter forslaget betydning for sager i
»mellemgruppen«, dvs. over 50.000 kr. og under ca. 6 mio. kr. (ca. 150.000
kr.
for sager om prøvelse af myndighedsudøvelse). Omlægningen af afgiften
indebærer
imidlertid, at fordelingen af den samlede afgift bliver 1,2 pct. ved sagens
anlæg og 1,2 pct. ved sagens berammelse. Den betalte afgift bliver derfor i
disse sager lavere end i dag, hvis sagen afsluttes før domsforhandlingen.
Samtidig foreslås der som nævnt en nedsættelse af
retsafgiften i sager om krav under 50.000 kr. I disse sager skal der således
fremover altid kun betales 500 kr. i retsafgift uden noget tillæg, der
afhænger
af sagens værdi.
Endvidere foreslås der som nævnt et maksimum for
retsafgiften og i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse et særligt lavt
maksimum. Dette indebærer, at den procentvise afgift af sagens værdi
begrænses.
Begrænsningen får i almindelige formueretlige sager betydning ved en
sagsværdi
over ca. 6 mio. kr. og i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse ved en
sagsværdi
over ca. 150.000 kr.
Der foreslås samme retsafgift ved anke til landsretten som
for sagens behandling i første instans, dog således at den gældende
minimumsafgift på 750 kr. videreføres uændret. De beskrevne afgiftslempelser
og
-omlægninger omfatter således også ankesager i landsretten. Eksempelvis kan
den samlede retsafgift for behandling af en retssag i byretten og landsretten
højst udgøre 300.000 kr. i formueretlige sager og 8.000 kr. i sager om
prøvelse
af myndighedsudøvelse.
Det foreslås, at retsafgiften ved anke til Højesteret
ligesom efter gældende ret skal være 50 pct. højere end for sagens behandling
i
første instans. Endvidere foreslås minimumsafgiften på 1.500 kr. videreført
uændret. Herudover omfatter de beskrevne afgiftslempelser og
-omlægninger
imidlertid også ankesager i Højesteret. Eksempelvis kan den samlede
retsafgift
for behandling af en ankesag i Højesteret højst udgøre 225.000 kr. (150.000
kr.
med tillæg af 50 pct.) i formueretlige sager og 6.000 kr. (4.000 kr. med
tillæg
af 50 pct.) i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse.
Der foreslås ingen ændringer af de regler om fritagelse for
retsafgift mv., der er beskrevet i pkt. 2.3 ovenfor.
Lovforslaget bygger som nævnt i vidt omfang på Retsplejerådets
forslag i betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III
(Adgang til domstolene), men adskiller sig dog på visse punkter fra
Retsplejerådets
forslag.
Retsplejerådet foreslog, at retsafgiften for anke til
landsretten skulle være 50 pct. højere end retsafgiften for en retssag i
første
instans. Lovforslaget viderefører i overensstemmelse med regeringens
skattestop
de gældende regler, hvorefter retsafgiften for anke til landsretten er den
samme som retsafgiften for en retssag i første instans, dog mindst 750 kr.
Med lovforslaget foreslås som nævnt et absolut maksimum for
retsafgiften, der efter en samlet vurdering af forslagets økonomiske
konsekvenser er fastsat til 150.000 kr. i første instans, mens Retsplejerådet
foreslog et maksimum på 100.000 kr. i første instans. Retsplejerådet foreslog
endelig, at en fjerdedel af den samlede retsafgift skulle betales ved sagens
anlæg, mens tre fjerdedel skulle betales for domsforhandlingen (eller
skriftlig
behandling, der træder i stedet herfor). I lovforslaget foreslås i stedet, at
halvdelen af den samlede retsafgift skal betales ved sagens anlæg og
halvdelen for
domsforhandlingen (eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3-7, 9 og
10, og bemærkningerne hertil.
3.2.
Lovforslaget
indeholder endvidere nogle elementer af mere teknisk karakter.
Reglerne om opgørelse af sagens værdi foreslås ændret
således, at hvis påstanden er betinget af en modydelse, medregnes kun
nettoværdien af påstanden ved beregningen af retsafgiften.
Til illustration kan nævnes en aftale
om køb af en fast ejendom til 1 mio. kr., hvor sælgeren ikke vil vedstå
købsaftalen. Hvis ejendommens værdi på tidspunktet for sagens anlæg kan
anslås
til 1,2 mio. kr., vil der skulle betales retsafgift af en sagsværdi på
200.000
kr., hvad enten køberen nedlægger påstand om tilskødning af ejendommen mod
betaling
af 1 mio. kr. eller om betaling af en erstatning på 200.000 kr.
Der henvises
til betænkning nr. 1436/2004 side 243-244 og til lovforslagets § 1, nr.
1
(forslaget til retsafgiftslovens § 3), og bemærkningerne hertil.
Med hensyn til retsafgiften i ankesager foreslås det, at hvis
afgørelsen i tidligere instans ophæves, og sagen hjemvises til fornyet
behandling, skal retsafgiften for ankesagen tilbagebetales. I denne situation
skal der heller ikke betales retsafgift for sagens fornyede behandling i
tidligere instans, jf. retsafgiftslovens § 10. Der henvises til
betænkning
nr. 1436/2004 side 247-248 og til lovforslagets § 1, nr. 2 og 8, og
bemærkningerne hertil.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
De foreslåede ændringer og omlægninger i retsafgifterne for
civile retssager skønnes at ville medføre en reduktion i statens indtægter
fra
retsafgifter i civile sager på i størrelsesordenen 70 mio. kr. årligt.
Provenutabet
er indbudgetteret i finansloven for 2005.
De foreslåede afgiftslettelser vil have økonomiske
konsekvenser for såvel kommuner som amtskommuner, i det omfang disse
myndigheder optræder som parter i civile retssager. Da afgiftslettelserne
ikke
alene retter sig mod kommuner og amtskommuner, skønnes der ikke at skulle
foretages en regulering af det generelle statstilskud til kommuner og amter
for
de økonomiske konsekvenser heraf, jf. afsnit 2.2.a. i vejledning nr. 172 af
5.
november 1998 om Det udvidede Totalbalanceprincip.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.
De foreslåede afgiftslettelser vil have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet og borgerne. Det er ikke muligt at opgøre,
hvor
stor en del af de eksisterende indtægter fra retsafgifter, der afholdes af
erhvervslivet og borgerne, men det skønnes, at en del af det skønnede
provenutab
på 70 mio. kr. vil tilfalde erhvervslivet og borgerne.
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten
Ingen
Provenutab på ca. 70 mio. kr. årligt
Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner
og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nogen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for borgerne
Nogen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
5. Høring
Lovforslaget har ikke været i høring.
Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den
civile retspleje III (Adgang til domstolene) har været sendt til høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og
retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen,
Procesbevillingsnævnet, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet,
Foreningen Danske Inkassoadvokater,
Dansk Retspolitisk Forening,
Institut for Menneskerettigheder,
Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring &
Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel &
Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening,
Danske Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening,
Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation,
Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,
Specialarbejderforbundet
i Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Danske
Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Foreningen
af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Københavns Retshjælp, Århus
Retshjælp, Danske Mediers Forum, Dansk Journalistforbund,
Landbrugsrådet, Foreningen af Registrerede
Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening,
Boligselskabernes
Landsforening og Lejernes Landsorganisation.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I
bilaget
til
lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende
regler.
Til § 1
(retsafgiftsloven)
Til nr. 1 (§§ 1-4)
Der foreslås en nedsættelse og omlægning af retsafgifterne
i civile retssager. Forslaget bygger på følgende principper, jf. i øvrigt
pkt.
3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger:
I
sager med en økonomisk værdi indtil 50.000 kr. betales en fast lav afgift på
500 kr.
I
sager med en økonomisk værdi over 50.000 kr. betales to afgifter: én ved
sagens
anlæg og en senere under sagen. Hver af disse afgifter er lige store.
Den
samlede afgift kan maksimalt udgøre 150.000 kr. i første instans.
I
sager om prøvelse af myndighedsudøvelse kan den samlede afgift maksimalt
udgøre
4.000 kr. i første instans.
Til § 1
Bestemmelsen indeholder regler om den afgift, der skal
betales ved sagens anlæg.
I
stk. 1
foreslås en fast indledende afgift på
500 kr. for alle civile sager, der ikke efter retsafgiftslovens §§ 12 og
13 er helt fritaget for retsafgift, og som ikke er omfattet af forslaget til
retsafgiftslovens § 4. Til de sager, der er helt fritaget for
retsafgift,
hører blandt andet sager om nægtelse af valgret til Folketinget samt
kommunale
råd, sager om adoption, ægteskab, forældremyndighed, faderskab, værgemål
eller
prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse samt sager om
stadfæstelse
af arrest og forbud, for så vidt der er anlagt hovedsag (dvs. sag om det
krav,
som arresten eller forbuddet er foretaget til sikring af).
Forslaget indebærer, at retsafgiften i sager uden økonomisk
værdi eller med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. sættes til 500 kr.,
som
betales ved sagens anlæg.
Afgiften på 500 kr. gælder dog ikke i de sager, der i dag
er omfattet af retsafgiftslovens § 3, hvor afgiften fortsat vil være 400
kr., jf. forslaget til retsafgiftslovens § 4. Det drejer sig om sager om
servitutter, for hvilke der ikke svares vederlag, mortifikation, ejendomsdom
eller dødsformodning.
2. pkt.
er en konsekvens af reglerne om betaling af
retsafgift for betalingspåkrav, jf. retsafgiftslovens § 15 a, der træder
i
kraft den 1. januar 2005.
Når fordringshaveren i betalingspåkravet anmoder om, at
retssagsbehandling indledes på grundlag af betalingspåkravet uden indlevering
af stævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser, betales en samlet
retsafgift på 500 kr. ved indleveringen af betalingspåkravet, jf. herved også
lovforslagets § 1, nr. 4 og 5. Denne afgift omfatter i givet fald også
retssagsbehandlingen, og der skal derfor ikke tillige betales afgift efter
retsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Da betalingspåkrav højst kan være på 50.000 kr., jf.
retsplejelovens § 477 a, bliver der i princippet ikke tale om at betale
retsafgift efter retsafgiftslovens § 1, stk. 2, eller § 2. Der
er dog ikke noget til hinder for, at påstanden forhøjes til mere end 50.000
kr., når et betalingspåkrav er overgået til retssagsbehandling. I så fald
betales også afgift efter retsafgiftslovens § 1, stk. 2, og
§ 2,
jf. herved den foreslåede § 3, stk. 5, i retsafgiftsloven.
I
stk. 2
foreslås, at der i sager med en
økonomisk værdi over 50.000 kr. ved sagens anlæg skal betales et yderligere
beløb ud over de 500 kr., som fremgår af stk. 1. Beløbet foreslås sat
til 250
kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr.
Det foreslås i
stk. 3
,
at den samlede retsafgift, der skal betales ved sagens anlæg, i sager, der
angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af
retsplejelovens
§ 335 a eller markedsføringslovens § 23, ikke kan overstige 2.000
kr.
Sager om prøvelse af myndighedsudøvelse omfatter bl.a.
sager om prøvelse af forvaltningsmyndigheders afgørelser samt sager om
prøvelse
af forvaltningsmyndigheders faktiske handlinger, hvor der er foretaget et
indgreb i borgernes eller virksomhedernes forhold, f.eks. ved brug af tvang
eller i forbindelse med gennemførelse af tilsyn og kontrol. Ved vurderingen
af,
om f.eks. en erstatningssag mod en offentlig myndighed er omfattet af
udtrykket
»myndighedsudøvelse«, vil der bl.a. kunne lægges vægt på,
om erstatningskravet er rejst i anledning af eller har en særlig tilknytning
til den pågældende myndigheds virksomhed, opgaver mv. Et erstatningskrav, der
f.eks. rejses i anledning af et færdselsuheld forvoldt af en bil, der er ejet
af en offentlig myndighed, vil således i almindelighed ikke være omfattet af
udtrykket
»myndighedsudøvelse«.
Henvisningen til retsplejelovens § 335 a og
markedsføringslovens § 23 skal forstås på den måde, at det lave maksimum
gælder, når den afgiftspligtige påstand nedlægges af den part, som er nævnt i
disse
bestemmelser (den part, der helt eller delvis har fået medhold ved
Forbrugerklagenævnet
mv., henholdsvis forbrugeren i en sag om tilbagebetaling af pengeydelser, som
er omfattet af et af retten nedlagt eller af Forbrugerombudsmanden meddelt
påbud).
I andre sager foreslås det, at den samlede retsafgift, der
skal betales ved sagens anlæg, ikke kan overstige 75.000 kr. I disse sager
fortsætter retsafgiften således med at stige indtil en sagsgenstand på ca. 6
mio. kr.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder regler om en yderligere afgift for
domsforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor. Det
foreslås i stk. 1, at den yderligere afgift skal betales i sager med en
økonomisk værdi over 50.000 kr. Afgiften påhviler den, der har anlagt sagen,
jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Der skal dog ikke betales yderligere afgift i sager, der i
dag er omfattet af retsafgiftslovens § 3, hvor den samlede afgift
fortsat
vil være 400 kr., jf. forslaget til retsafgiftslovens § 4. Det drejer
sig
om sager om servitutter, for hvilke der ikke svares vederlag, mortifikation,
ejendomsdom eller dødsformodning.
Efter stk. 2 udgør afgiften for domsforhandlingen
(eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor) 750 kr. med tillæg
af
1,2 pct. af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr., svarende til
afgiften ved sagsanlæg efter den foreslåede § 1.
Det foreslås i stk. 3, at afgiften for
domsforhandlingen (eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor) i
sager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af
retsplejelovens
§ 335 a eller markedsføringslovens § 23, ikke kan overstige 2.000
kr.
Sager om prøvelse af myndighedsudøvelse omfatter bl.a. sager om prøvelse af
forvaltningsmyndigheders afgørelser, jf. i øvrigt bemærkningerne til det
foreståede § 1, stk. 3, i retsafgiftsloven. Henvisningen til retsplejelovens
§ 335
a og markedsføringslovens § 23 skal forstås på den måde, at det lave
maksimum
gælder, når den afgiftspligtige påstand nedlægges af den part, som er nævnt i
disse
bestemmelser (den part, der helt eller delvis har fået medhold ved
Forbrugerklagenævnet
mv., henholdsvis forbrugeren i en sag om tilbagebetaling af pengeydelser, som
er omfattet af et af retten nedlagt eller af Forbrugerombudsmanden meddelt
påbud).
I andre sager foreslås det, at afgiften for
domsforhandlingen (eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor)
ikke
kan overstige 75.000 kr. I disse sager fortsætter retsafgiften således med at
stige indtil en sagsgenstand på ca. 6 mio. kr.
Stk. 4 og 5
indeholder regler om, hvornår
afgiften skal betales, og om betingelserne for tilbagebetaling af hele
afgiften. Lovteksten er udformet i overensstemmelse med Retsplejerådets
forslag
i betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I og betænkning
nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III.
Forslaget i
stk. 4
indebærer, at hvis
tidspunktet for domsforhandlingen fastsættes med mindre end 3 måneders
varsel,
skal den yderligere afgift betales, når tidspunktet for domsforhandlingen
fastsættes. Fastsættes tidspunktet for domsforhandlingen med mere end 3
måneders varsel, skal den yderligere afgift derimod først betales 3 måneder
før
domsforhandlingen.
Samtidig foreslås det i
stk. 5
at lovfæste
gældende praksis med hensyn til betaling af den yderligere afgift i sager,
der
afgøres uden mundtlig domsforhandling.
Forslaget indebærer, at i skriftligt behandlede sager skal
den yderligere retsafgift betales på det tidspunkt, hvor beslutningen om
skriftlig behandling træffes. Afgiften bortfalder og tilbagebetales, hvis der
inden indleveringen af det sidste procedureindlæg gives retten meddelelse om,
at sagen er bortfaldet. Dette er som nævnt i overensstemmelse med
retspraksis,
jf. Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000 side 811.
I
stk. 6
foreslås det, at en tredjedel af den
yderligere afgift, dog mindst 500 kr., skal tilbagebetales, hvis sagen
afsluttes
uden dom, ved udeblivelsesdom eller ved, at en part tager bekræftende til
genmæle. Reglen i stk. 6 finder ikke anvendelse i ankesager, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6.
Til § 3
Bestemmelsen indeholder regler om opgørelsen af sagens
værdi. Opgørelsen af sagens værdi har betydning for de værdiafhængige
afgifter
efter de foreslåede regler i retsafgiftslovens §§ 1 og 2. Bestemmelsen
erstatter de gældende regler i retsafgiftslovens §§ 2 og 5.
Det foreslås at medtage reglerne i deres helhed i
retsafgiftsloven, således at der ikke er behov for at henvise til
retsplejeloven. Dette er i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag i
betænkning
nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I og betænkning nr. 1436/2004
om reform af den civile retspleje III.
Stk. 1
svarer med enkelte ændringer til de
gældende regler i retsafgiftslovens § 2, stk. 1, jf.
retsplejelovens
§ 228, stk. 1, og retsafgiftslovens § 5, stk. 1. Sagens
værdi bestemmes efter påstanden i stævningen, idet renter og omkostninger
ikke
medregnes.
Ved fastsættelsen af afgiften for domsforhandlingen eller
skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, bestemmes sagens værdi
efter
forslaget dog – i modsætning til i dag – efter påstanden på det
tidspunkt, hvor
afgiften skal betales. Ændringen af opgørelsesmåden vil have betydning i
tilfælde,
hvor påstanden nedsættes efter sagens anlæg. Forslaget skal ses i sammenhæng
med den foreslåede ændring af betalingsprofilen, hvorefter en væsentlig
større
andel af den samlede retsafgift knyttes til domsforhandlingen (eller
skriftlig behandling,
der træder i stedet herfor).
Reglen om, at der ved opgørelsen af sagens værdi, ikke skal
tages hensyn til værdien af en modydelse, hvoraf et krav måtte være betinget,
foreslås ophævet, jf. pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Fremover
vil
der således skulle tages
hensyn til værdien af en modydelse, hvoraf et krav måtte være betinget,
således
at sagens værdi opgøres som nettoværdien af påstanden. Dette medfører en
mindre
retsafgift end i dag.
Samtidig foreslås det gennem en ændring af ordet
»sagsomkostninger«
til
»omkostninger«
præciseret,
at udenretslige inkassoomkostninger
ikke
skal medregnes ved opgørelsen af sagens værdi. Forslaget herom er i
overensstemmelse med retspraksis, jf. Vestre Landsrets afgørelse gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2003 side 1350.
Værdien af en modydelse vil ofte ikke kunne opgøres særligt
præcist. I så fald påhviler det sagsøgeren at anslå værdien så nøjagtigt som
muligt, og om fornødent ansætter den myndighed, der beregner afgiften,
værdien
ved et skøn, jf.
stk. 4
, der erstatter de gældende regler i
retsafgiftslovens § 2, stk. 1, jf. retsplejelovens § 229, og
retsafgifslovens § 2, stk. 4.
Det forudsættes i øvrigt, at der fremover ved opgørelse af
værdien af sager om fast ejendom – ligesom i andre sager – lægges
vægt på den
konkrete påstand i sagen og ikke på, hvad der forudsætningsvis skal tages
stilling til. Hvis sagsøgeren har nedlagt påstand om tilkendelse af
erstatning
for sagsøgtes påståede uberettigede ophævelse af en aftale om køb af fast
ejendom, er sagsgenstandens værdi således erstatningens størrelse. Det samme
gælder, hvor sagsøgeren har nedlagt påstand om erstatning for sagsøgtes
påståede misligholdelse af en aftale om køb af fast ejendom, og hvor kravet
bl.a. er afhængig af, om sagsøgerens ophævelse af aftalen var berettiget.
Omfatter sagen flere krav, sammenlægges kravene, også hvor
sagen er anlagt af flere sagsøgere eller mod flere sagsøgte, jf.
stk. 1,
2. pkt.
Ligesom
efter gældende ret anses en påstand, der rettes mod flere solidarisk hæftende
skyldnere, i den forbindelse kun som ét krav.
Stk. 2
modsvarer de gældende regler i
retsafgiftslovens § 2, stk. 1, jf. retsplejelovens § 228,
stk. 2.
Stk. 3
modsvarer de gældende regler i
retsafgiftslovens § 2, stk. 2. Det foreslås præciseret, at denne
særlige regel om opgørelse af sagens værdi i lejesager finder anvendelse både
i
boliglejemål og erhvervslejemål.
Udvides påstanden, omberegnes afgiften på grundlag af den
udvidede påstand, jf.
stk. 5
, der modsvarer de gældende regler i
retsafgiftslovens § 2, stk. 3. Ligesom efter gældende ret skal der
kun ske omberegning ved udvidelser, ikke ved indskrænkninger af påstanden.
Hvis der allerede er betalt afgift af den oprindelige
påstand, er det forskellen mellem den omberegnede samlede afgift og den
afgift,
der tidligere er betalt, der skal indbetales. Betales denne yderligere afgift
ikke, betragtes udvidelsen af påstanden som bortfaldet, jf. retsafgiftslovens
§ 62,
stk. 1, 3. pkt., som ikke ændres, således at kun den oprindelige påstand
kan tages under påkendelse.
Til § 4
Med bestemmelsen videreføres reglen i den gældende
retsafgiftslovs § 3, hvorefter retsafgiften i sager om servitutter, for
hvilke der ikke svares vederlag, mortifikation, ejendomsdom eller
dødsformodning
altid udgør 400 kr.
Stk. 2
fastslår i overensstemmelse med de gældende regler i retsafgiftslovens
§ 5, stk. 2 og 3, at hvis søgsmålet omfatter både sådanne krav og
andre krav, betales (alene) afgift efter de foreslåede regler i
retsafgiftslovens
§§ 1-3.
Til nr. 2 (§ 10)
Det foreslås præciseret, at fritagelsen for at betale
retsafgift for sagens fornyede behandling, når sagen hjemvises, også gælder,
hvor Højesteret som tredje instans hjemviser sagen til fornyet behandling i
landsretten. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 3 (§ 11)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de
foreslåede regler om afgiften for domsforhandlingen (eller skriftlig
behandling, der træder i stedet herfor), jf. lovforslagets § 1, nr. 1
(forslaget
til retsafgiftslovens § 2).
Tidspunktet for betaling af den yderligere afgift fremgår
af de foreslåede regler i retsafgiftslovens § 2, stk. 4 og 5, og
afgiftspligten bør ikke knyttes til en anmodning fra en part.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at rettens
fastsættelse af tidspunktet for domsforhandlingen ikke bør være betinget af,
at
den yderligere afgift er betalt, da dette vil kunne medføre en forsinkelse af
sagen.
Manglende betaling af den yderligere afgift bør derimod – ligesom
manglende
betaling af afgiften ved sagens anlæg, jf. retsafgiftslovens § 1 –
føre
til sagens afvisning, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 4 og 5 (§ 15 a)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den
foreslåede nedsættelse af retsafgiften ved sagens anlæg, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1.
I sager om betalingspåkrav, hvor
fordringshaveren anmoder
om, at retssagsbehandling indledes på grundlag af betalingspåkravet uden
indlevering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser, skal den
samlede afgift for betalingspåkravet svare til afgiften for anlæg af en
tilsvarende civil retssag. Da retsafgiften for anlæg af en civil retssag
foreslås fastsat til 500 kr. i sager om krav under 50.000 kr., og da reglerne
om betalingskrav kun omfatter krav under 50.000 kr., jf. retsplejelovens
§ 477 a, skal afgiften fremover i alle tilfælde være 500 kr. Der skal
derfor betales yderligere 100 kr. i forhold til de 400 kr., som fremgår af
retsafgiftslovens § 15 a, stk. 1.
Har fordringshaveren tillige anmodet om, at udlæg
iværksættes uden fornyet anmodning, såfremt skyldneren ikke fremsætter
indsigelser, betales dog i alt 700 kr. (400 kr. + 300 kr.), hvoraf 200 kr.
tilbagebetales, hvis der indledes retssagsbehandling i medfør af
retsplejelovens
§ 477 f, 1. pkt.
Til nr. 6 (§ 50, stk. 1)
Det foreslås, at den nye regel i retsafgiftslovens
§ 2, stk. 6, om tilbagebetaling af en del af afgiften for
domsforhandlingen (eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor) i
tilfælde, hvor sagen afsluttes uden dom, ved udeblivelsesdom eller ved, at en
part tager bekræftende til genmæle, ikke skal gælde i ankesager. Forslaget er
begrundet i, at den ressourcebesparelse i forhold til udarbejdelsen af
dommen,
som begrunder reglen i § 2, stk. 6, typisk vil være væsentlig
mindre
i ankesager end i sager i første instans.
Til nr. 7 (§ 50, stk. 2)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede omlægning af retsafgiften, jf. lovforslagets § 1,
stk. 1.
Det foreslås, at retsafgiften for indlevering af
ankestævning til landsret ligesom efter gældende ret skal udgøre mindst 750
kr.
og for indlevering af ankestævning til Højesteret mindst 1.500 kr. Hertil
kommer i givet fald retsafgiften for domsforhandlingen (eller skriftlig
behandling, der træder i stedet herfor), jf. forslaget til retsafgiftslovens
§ 2 (lovforslagets § 1, nr. 1).
Ligesom efter gældende ret forhøjes retsafgiften med 50
pct. ved anke til Højesteret. Dette gælder også de foreslåede maksima på
henholdsvis 75.000 kr. og 2.000 kr., jf. forslaget til retsafgiftslovens
§ 1, stk. 3, og § 2, stk. 3. Disse maksima udgør således
i
ankesager for Højesteret henholdsvis 112.500 kr. og 3.000 kr.
Til nr. 8 (§ 52)
Det foreslås, at hvis afgørelsen i tidligere instans
ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling, skal retsafgiften for
anke
tilbagebetales. Det bemærkes, at der heller ikke skal betales retsafgift for
sagens fornyede behandling i tidligere instans, jf. retsafgiftslovens
§ 10
(lovforslagets § 1, nr. 2).
Det bemærkes, at hvis landsretten hjemviser en sag til
fornyet behandling i byretten, og landsrettens afgørelse om hjemvisning
herefter (efter tredjeinstansbevilling) ændres af Højesteret, således at
sagen
alligevel ikke skal hjemvises til byretten, er anken til landsretten
ikke
fritaget for retsafgift. Hvis
omvendt Højesteret som tredje instans ophæver såvel byrettens som
landsrettens
afgørelser og hjemviser sagen til fornyet behandling i byretten,
tilbagebetales
ankeafgiften for både landsret og Højesteret.
Endvidere bemærkes, at der ikke sker tilbagebetaling af
retsafgift, når ankedomstolen ophæver en afgørelse i tidligere instans uden
at
hjemvise sagen, idet ankedomstolen enten afviser sagen fra domstolene eller
selv behandler sagen i første instans.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 61, stk. 2)
Efter de gældende regler påhviler tillægsafgiften efter
retsafgiftslovens § 1, stk. 2 og 3 (den såkaldte
berammelsesafgift),
den part, der anmoder om berammelse, eller i mangel heraf (dvs. hvis retten
af
egen drift berammer sagen) den, der har anlagt sagen.
Afgiftspligten for den yderligere afgift efter den
foreslåede regel i retsafgiftslovens § 2 (lovforslagets § 1, nr.
1),
der erstatter berammelsesafgiften, bør imidlertid ikke knyttes til en
anmodning
fra en part. Det foreslås derfor, at afgiften efter § 2 i alle tilfælde
skal påhvile den, der har anlagt sagen.
I ankesager må
udtrykket »den, der har anlagt sagen« forstås som »den, der har indbragt
sagen
for ankeretten«, altså appellanten.
Der foreslås en udtrykkelig henvisning til
retsafgiftslovens § 7, hvorefter modkrav til selvstændig dom i
afgiftsmæssig henseende betragtes som et selvstændigt søgsmål. Afgiften efter
§ 2
for modkrav til selvstændig dom påhviler således den part, der har fremsat
modkravet.
Til nr. 10 (§ 62, stk. 2)
Efter de gældende regler kan manglende betaling af
tillægsafgift efter retsafgiftslovens § 1, stk. 2 og 3 (den
såkaldte
berammelsesafgift), alene have den konsekvens, at sagen ikke berammes til
domsforhandling. Hensynet til modparten og til sagens behandling inden en
rimelig frist nødvendiggør imidlertid jævnligt, navnlig i ankesager, at sagen
berammes til domsforhandling, selv om tillægsafgiften ikke er betalt. Retten
er
herefter henvist til at forsøge at inddrive afgiften hos den, der har anlagt
sagen.
Det vil være mere hensigtsmæssigt at anvende samme sanktion
over for manglende betaling af den yderligere afgift efter den foreslåede
regel
i retsafgiftslovens § 2 (lovforslagets § 1, nr. 1), der træder i
stedet for berammelsesafgiften, som over for manglende betaling af afgiften
ved
sagens anlæg, jf. retsafgiftslovens § 1, dvs. afvisning af sagen.
Det foreslås derfor, at hvis afgiften efter
retsafgiftslovens § 2 ikke betales efter påkrav, kan retten fastsætte en
frist for afgiftens betaling, og hvis afgiften herefter ikke betales inden
fristens udløb, afvises sagen. I ankesager vil det være anken, der afvises,
således at dommen i den foregående instans står ved magt.
Der foreslås en udtrykkelig henvisning til
retsafgiftslovens § 7, hvorefter modkrav til selvstændig dom i
afgiftsmæssig henseende betragtes som et selvstændigt søgsmål. Der skal
således
betales særskilt retsafgift efter retsafgiftslovens § 2 for sådanne
modkrav, og betales denne afgift ikke, er det modkravet, der afvises.
Til § 2
(retsplejeloven)
Til nr. 1 (§ 228, stk. 1, 3. pkt.)
Reglen om, at der
ved opgørelsen af sagens værdi, ikke skal tages hensyn til værdien af en
modydelse,
hvoraf et krav måtte være betinget, foreslås ophævet. Fremover
vil
der således skulle tages hensyn
til værdien af en modydelse, hvoraf et krav måtte være betinget, således at
sagens værdi opgøres som nettoværdien af påstanden. Samtidig foreslås det
gennem en ændring af ordet »sagsomkostninger« til »omkostninger« præciseret,
at
udenretslige inkassoomkostninger
ikke
skal medregnes ved opgørelsen af sagens værdi.
Forslaget har sammenhæng med det tilsvarende forslag om
opgørelsen af sagens værdi i relation til retsafgifter, jf. lovforslagets
§ 1,
nr. 1 (forslag til retsafgiftslovens § 3, stk. 1).
Til § 3
(ikrafttræden)
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005 og
finder anvendelse i sager, der anlægges eller ankes efter lovens
ikrafttræden.
I sager, der verserer ved lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende
regler
om retsafgift således anvendelse, indtil sagen er afsluttet i den pågældende
instans. Ankes en sådan sag, finder de nye regler anvendelse på ankesagen.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering (pr. 1. januar 2005)
Lovforslaget
§ 1
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 24. august 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 450 af 9. juni
2004, foretages følgende ændringer:
1.
§§ 1-5
ophæves, og i stedet indsættes:
§ 1.
For sager, som angår penge eller penges værd, betales ved sagens anlæg 500
kr. med tillæg af 2 pct. af den del af værdien, der overstiger 6.000 kr.
Dette gælder dog ikke, når retssagsbehandling indledes på grundlag af et
betalingspåkrav
i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.
»§ 1.
Ved sagens anlæg betales 500 kr. Dette gælder dog ikke, når
retssagsbehandling
indledes på grundlag af et betalingspåkrav i medfør af retsplejelovens
§ 477 f, 1. pkt.
Stk. 2.
Ved sagens berammelse til
domsforhandling betales 1/5 af den afgift, som er anført i stk. 1, 1.
pkt.
Stk. 2.
For
sager, som angår penge eller penges værd, og hvor værdien overstiger 50.000
kr., betales ved sagens anlæg yderligere 250 kr. med tillæg af 1,2 pct. af
den del af værdien, der overstiger 50.000 kr.
Stk. 3.
Afgiftspligten efter
stk. 2 bortfalder, hvis der senest 6 uger før en berammet
domsforhandling
gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet.
Stk. 3.
Den
samlede betaling efter stk. 1 og 2 kan højst udgøre 75.000 kr. I sager,
der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af
retsplejelovens § 335 a eller markedsføringslovens § 23, kan den
samlede betaling efter stk. 1 og 2 dog højst udgøre 2.000 kr.
§ 2.
For sager, som angår penge eller penges værd, og hvor værdien overstiger
50.000 kr., betales afgift for domsforhandlingen eller skriftlig behandling,
der træder i stedet herfor.
Stk. 2.
Afgiften
efter stk. 1 udgør 750 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af værdien,
der overstiger 50.000 kr.
Stk. 3.
Afgiften
efter stk. 1 kan højst udgøre 75.000 kr. I sager, der angår prøvelse af
myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 335 a
eller markedsføringslovens § 23, kan afgiften efter stk. 1 dog
højst udgøre 2.000 kr.
Stk. 4.
Afgiften
efter stk. 1 skal betales ved fastsættelsen af tidspunktet for
domsforhandlingen, dog tidligst 3 måneder før domsforhandlingen.
Afgiftspligten
efter stk. 1 bortfalder, hvis der senest 6 uger før domsforhandlingen
gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet.
Stk. 5.
I sager,
der afgøres uden mundtlig domsforhandling, skal afgiften efter stk. 1
betales, når der træffes beslutning om skriftlig behandling. Afgiftspligten
efter stk. 1 bortfalder, hvis der inden indleveringen af det sidste
procedureindlæg gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet.
Stk. 6.
I sager,
der afsluttes uden dom, ved udeblivelsesdom eller ved, at en part tager
bekræftende til genmæle, tilbagebetales en tredjedel, dog mindst 500 kr., af
afgiften efter stk. 1.
§ 2.
Sagens værdi beregnes efter reglerne
i retsplejelovens §§ 228 og 229, jf. dog stk. 2.
§ 3.
Sagens værdi bestemmes efter påstanden i stævningen. Ved fastsættelsen af
afgiften efter § 2 bestemmes sagens værdi dog efter påstanden på det
tidspunkt, hvor afgiften skal betales, jf. § 2, stk. 4 og 5.
Omfatter påstanden flere krav, er sagens værdi den samlede værdi af disse
krav, også hvor sagen anlægges af flere sagsøgere eller mod flere sagsøgte.
Renter og omkostninger medregnes ikke.
Stk. 2.
Værdien af sager i henhold til
lejeloven beregnes, når sagen omfattes af 1. pkt. i retsplejelovens
§ 228, stk. 2, ved at multiplicere den årlige ydelse, påstanden
angår, med 5. Omfattes sagen af 2. pkt. i den nævnte lovbestemmelse, kan
værdien ikke overstige ydelserne pr. år, multipliceret med 5. For sager i
henhold til lejelovens §§ 87 og 93 fastsættes sagens værdi dog til ét
års
leje.
Stk. 2.
Angår
påstanden en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange, beregnes
værdien ved at gange ydelserne pr. år med 10, jf. dog stk. 3. Angår
påstanden en ydelse, der skal betales et bestemt antal gange, beregnes
værdien ved at gange ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal
betales. Værdien kan dog ikke overstige ydelserne pr. år ganget med 10, jf.
dog stk. 3. Er ydelserne ikke af samme størrelse, lægges ydelserne for
det sidste år inden sagens anlæg til grund for beregningen.
Stk. 3.
Udvides påstanden, omberegnes
afgiften på grundlag af den udvidede påstand.
Stk. 3.
Værdien
af sager i henhold til lejeloven eller erhvervslejeloven beregnes, når sagen
omfattes af stk. 2, 1. pkt., ved at gange den årlige ydelse, påstanden
angår, med 5. Omfattes sagen af stk. 2, 2. pkt., kan værdien ikke
overstige
ydelserne pr. år ganget med 5. For sager i henhold til lejelovens §§ 87
og 93 eller erhvervslejelovens §§ 65 og 71 fastsættes sagens værdi dog
til ét års leje.
Stk. 4.
Det påhviler vedkommende part
så nøjagtigt som muligt at opgive sagens værdi.
Stk. 4.
Kan
sagens værdi ikke bestemmes på grundlag af påstanden i stævningen, skal
sagsøgeren anslå værdien så nøjagtigt som muligt. Om fornødent ansætter den
myndighed, der beregner afgiften, værdien ved et skøn.
Stk. 5.
Udvides
påstanden, omberegnes afgiften på grundlag af den udvidede påstand.
§ 3.
For sager om:
1)
Servitutter og
partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke svares vederlag,
§ 4.
Uanset
§§ 1-3 er afgiften altid 400 kr., der betales ved sagens anlæg, i sager
om:
1)
servitutter og
partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke svares vederlag,
2)
mortifikation af
værdipapirer eller af servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder eller om
erhvervelse
af ejendomsdom,
2)
mortifikation af
værdipapirer eller af servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder,
3)
dødsformodning,
er afgiften 400 kr., uanset om sagen angår penge eller
penges værd.
3)
erhvervelse af
ejendomsdom eller
4)
dødsformodning.
Stk. 2.
Omfatter
søgsmålet både krav, der er omfattet af stk. 1, og krav, der ikke er
omfattet af stk. 1, betales afgift efter §§ 1-3.«
§ 4.
For sager, hvis genstand ikke
er penge eller penges værd, er afgiften 500 kr.
§ 5.
Omfatter søgsmålet flere krav,
som hører under § 1, sammenlægges kravene, også hvor sagen anlægges af
flere sagsøgere eller mod flere sagsøgte.
Stk. 2.
Omfatter et søgsmål flere
krav, som hører under § 3 eller § 4 eller begge disse, udgør
afgiften
500 kr.
Stk. 3.
Omfatter søgsmålet såvel krav,
som hører under § 1, som krav, for hvilke afgift beregnes efter § 3
eller § 4, lægges den påstand, der fører til den højeste afgift, til
grund for beregningen.
§ 10.
Hjemvises en sag til ny behandling
i første instans, svares ingen afgift for den fornyede behandling.
§ 11.
Afgiftspligten indtræder:
1)
For stævninger og
andre processkrifter af afgiftspligtigt indhold: ved indleveringen,
3.
§ 11, nr. 5,
ophæves, og i nr. 4 ændres
»fremsættes,« til: »fremsættes.«.
2)
for processkrifter
af afgiftspligtigt indhold, der fremlægges i retten: ved fremlæggelsen,
3)
for påstande af
afgiftspligtigt indhold, der fremsættes mundtligt i retten: når de
fremsættes,
4)
for behandling af
begæring om genoptagelse af en sag: når begæring om sagens genoptagelse
fremsættes,
5)
for anmodning om
berammelse til domsforhandling: når anmodningen fremsættes.
§ 15 a.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Anmoder fordringshaveren om,
at retssagsbehandling indledes på grundlag af betalingspåkravet uden
indlevering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser, men ikke
om, at udlæg iværksættes uden fornyet anmodning, såfremt skyldneren ikke
fremsætter indsigelser, betales yderligere 100 kr. med tillæg af 2 pct. af
den del af kravet, der overstiger 6.000 kr. Afgiftspligten efter 1. pkt.
bortfalder, hvis sagen afsluttes uden indledning af retssagsbehandling i
medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.
4.
I
§ 15 a, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »med
tillæg af 2 pct. af den del af kravet, der overstiger 6.000 kr.«.
5.
§ 15 a, stk. 4,
affattes således:
Stk. 4.
Anmoder fordringshaveren både
om, at udlæg iværksættes uden fornyet anmodning, såfremt skyldneren ikke
fremsætter indsigelser, og om, at retssagsbehandling indledes på grundlag af
betalingspåkravet uden indlevering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter
indsigelser, betales yderligere 300 kr. med tillæg af 2 pct. af den del af
kravet, der overstiger 16.000 kr. Iværksættes tvangsfuldbyrdelse i medfør af
retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., bortfalder den del af
afgiften efter 1. pkt., som overstiger 300 kr. I de tilfælde, der er nævnt i
§ 16, stk. 6, bortfalder dog hele afgiften efter 1. pkt. Indledes
retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.,
bortfalder
den del af afgiften efter 1. pkt., der overstiger 100 kr. med tillæg af 2
pct. af den del af kravet, der overstiger 6.000 kr. Afgiftspligten efter 1.
pkt. bortfalder helt, hvis sagen afsluttes uden iværksættelse af
tvangsfuldbyrdelse
i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., eller
indledning af retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1.
pkt.
»Stk. 4.
Anmoder fordringshaveren både
om, at udlæg iværksættes uden fornyet anmodning, såfremt skyldneren ikke
fremsætter indsigelser, og om, at retssagsbehandling indledes på grundlag af
betalingspåkravet uden indlevering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter
indsigelser, betales yderligere 300 kr. Iværksættes tvangsfuldbyrdelse i
medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., bortfalder
afgiftspligten efter 1. pkt. i de tilfælde, der er nævnt i § 16,
stk. 6. Indledes retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens
§ 477 f, 1. pkt., bortfalder den del af afgiften efter 1. pkt., der
overstiger 100 kr. Afgiftspligten efter 1. pkt. bortfalder helt, hvis sagen
afsluttes uden iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse i medfør af
retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., eller indledning af
retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.«
§ 50.
For anke i den borgerlige retsplejes
former svares afgift efter reglerne i afsnit I på grundlag af påstanden i
ankesagen.
6.
I
§ 50, stk. 1,
indsættes som 2.
pkt.:
»§ 2, stk. 6, finder ikke anvendelse.«
7.
§ 50, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
For anke til landsret udgør afgiften
dog mindst 750 kr. For anke til Højesteret forhøjes afgiften med 50 pct., og
afgiften udgør mindst 1.500 kr.
»Stk. 2.
For anke
til landsret udgør afgiften efter § 1 eller § 4 dog mindst 750 kr.
For anke til Højesteret forhøjes afgiften med 50 pct., og afgiften efter
§ 1 eller § 4 udgør mindst 1.500 kr.«
8.
Efter § 51 indsættes:
»§ 52.
Hjemvises en sag til ny behandling i tidligere instans, tilbagebetales
ankeafgiften.«
§ 61.
Afgiftspligten indtræder, medmindre
andet er bestemt, når der fremsættes begæring om retshandlingens foretagelse.
9.
§ 61, stk. 2, 3. pkt.,
affattes
således:
Stk. 2.
Medmindre andet er bestemt,
påhviler afgiftspligten den, der fremsætter begæringen. Såfremt begæringen er
fremsat i henhold til fuldmagt, hæfter tillige den befuldmægtigede for
afgiften,
såfremt denne kan beregnes ved begæringens fremsættelse. Afgiftspligten efter
§ 1, stk. 2, påhviler den, der har anlagt sagen, hvis retten
træffer bestemmelse om berammelse af domsforhandling uden begæring fra en af
sagens parter.
»Afgiftspligten efter § 2 påhviler den, der har anlagt
sagen, jf. dog § 7.«
§ 62.
Kan afgiften for en
retshandling beregnes ved fremsættelsen af begæringen om retshandlingens
foretagelse, kan afgiften kræves betalt samtidig med begæringens
fremsættelse. Betales afgiften ikke efter påkrav, kan retten fastsætte en
frist for afgiftens betaling. Betales afgiften ikke inden fristens udløb,
betragtes begæringen som bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften.
10.
I
§ 62
indsættes som stk. 3:
Stk. 2.
Kan afgiften ikke beregnes ved
begæringens fremsættelse, betales afgiften efter påkrav, jf. dog § 35 og
§ 36, stk. 4. Der kan ved begæringens fremsættelse kræves sikkerhed
for afgiftens betaling, medmindre retten af egen drift skal udføre
retshandlingen. Bestemmelserne i stk. 1, 2.-4. pkt., finder herved
tilsvarende
anvendelse.
»Stk. 3.
Betales
afgiften efter § 2 ikke efter påkrav, kan retten fastsætte en frist for
afgiftens betaling. Betales afgiften ikke inden fristens udløb, afvises
sagen, jf. dog § 7. I så fald bortfalder afgiften efter § 2.«
§ 2
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 21. september 2004, foretages følgende ændring:
§ 228.
Sagens værdi bestemmes efter
påstanden i stævningen. Omfatter påstanden flere krav fra samme part, er
sagens værdi den samlede værdi af disse krav. Renter, sagsomkostninger og
værdien af en modydelse, hvoraf krav måtte være betinget, medregnes ikke.
1.
§ 228, stk. 1, 3. pkt.,
affattes
således:
»Renter og omkostninger medregnes ikke.«
Stk. 2.
- - -
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forenklet inkassoproces) Retsinformation · 31. marts 2004
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces m.v.) Retsinformation · 30. april 2011
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og konkursloven (Visse ændringer af regler om forenklet inkassoproces, forbud mod mobiltelefoner m.v. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder) Retsinformation · 9. februar 2007
- Forslag til Lov om retsafgifter Retsinformation · 22. oktober 2020
- Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Betalingspåkrav) Retsinformation · 16. januar 2025
- Lov om retsafgifter Retsinformation · 17. marts 2021