Spring til indhold

Retsinformation

Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretter og lov om nordisk vidnepligt m.v.

Gældende LOV nr 365 af 02/06/1999ÆndringslovJustitsministeriet3. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om ændring af lov for

Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om

retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens

tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretter og lov om

nordisk vidnepligt m.v.

(Rekruttering og udnævnelse af dommere,

dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og

ændringer som følge af oprettelsen af Domstolsstyrelsen

m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

§ 1

I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens

pleje, om ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om

børns retsstilling og om ikrafttrædelse af lov om ydelse af

juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed m.v., som

ændret ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995 og § 1 i lov

nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1 indsættes efter nr. 1:

»1 a.

§ 1 a affattes således:

»§ 1 a.

Den Særlige Klageret behandler og

påkender

1) begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel

86,

2) kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer,

Læs alt

jf. § 737,

3) klager, der henvises efter § 48,

4) sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked

på grund af sygdom i de i §§ 49, 49 a, 50 og 55 nævnte

tilfælde,

5) sager efter § 54 a om afsked og ændring af tjenestested

og

6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens

bestyrelse, jf. § 6, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen.

Stk. 2.

Klageretten består af 3 medlemmer, der efter

indstilling af justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på

10 år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem

udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse

bortfalder. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Stk. 3.

De tre medlemmer skal være en

højesteretsdommer (klagerettens formand), en landsdommer og en

byretsdommer. Beskikkelsen sker efter indstilling til justitsministeren fra

henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske

Dommerforening.

Stk. 4.

I sager om genoptagelse af en straffesag og i

kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer

tiltrædes retten desuden af to personer, hvoraf den ene skal være

advokat og udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, mens den anden

skal være universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist

med særlig videnskabelig uddannelse. Stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse på beskikkelsen af disse medlemmer, deres afgang m.v.

Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den

pågældende fylder 70 år.

Stk. 5.

For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter

tilsvarende regler som for vedkommende medlem en første- og

andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om nødvendigt retten,

således at førstesuppleanten går forud for

andensuppleanten.

Stk. 6.

Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af

Højesterets justitskontor, jf. § 3, efter aftale mellem

Højesterets præsident og klagerettens formand.«

1 b.

§ 3 affattes således:

»§ 3.

Til Højesteret hører et justitskontor, der

forestås af en justitssekretær. Under justitssekretærens

embedsområde hører opkrævning af og

regnskabsaflæggelse for retsafgifter samt de forretninger, der er

nævnt i kapitel 3.««

2.

I § 1 indsættes efter nr. 2:

»2 a.

I § 4, stk. 2, ændres »45« til: »57«,

og »19« ændres til: »38«.«

3.

I § 1 indsættes efter nr. 3:

»3 a.

§ 10 affattes således:

»§ 10.

Til hver landsret og Sø- og Handelsretten

hører et justitskontor, der forestås af en

justitssekretær. Under justitssekretærens embedsområde

hører opkrævning af og regnskabsaflæggelse for

retsafgifter samt de forretninger, der er nævnt i kapitel 3.«

3 b.

I § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 17,

stk. 2, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 2.

pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1,

§ 58, stk. 2, 2. pkt., § 87, § 93, stk. 7,

§ 348, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 491,

stk. 2, og stk. 4, 2. pkt., ændres

»justitsministeren« til: »Domstolsstyrelsen«.«

4.

I § 1 indsættes efter nr. 4:

»4 a.

§ 14, stk. 1, litra b, affattes

således:

»b. opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse

herfor,«.«

5.

§ 1, nr. 5 a, 5 b, og 5 c, affattes

således:

»5 a.

§ 15, stk. 5, 2. pkt., affattes

således:

»Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem

afdelingerne fastsættes af rettens præsident.«

5 b.

I § 16 a, stk. 1, indsættes efter 2.

pkt. som nyt punktum:

»Retten på Færøerne består af 2

sorenskrivere (dommere).«

5 c.

§ 16 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Ved de i stk. 1 nævnte retter varetages

rettens administration af den dommer, der er udnævnt hertil.

Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne

fastsættes af den administrerende dommer. Sagernes fordeling mellem

dommerne bestemmes af den administrerende dommer efter forhandling med det

eller de øvrige medlemmer af retten.««

6.

I § 1 indsættes efter nr. 5 c:

»5 d.

§ 17 a, stk. 1, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Fuldmægtige ved byretterne og Sø- og

Handelsretten kan behandle sager, der hører under vedkommende ret, i

det omfang dommeren (den administrerende dommer) eller rettens

præsident bestemmer det.

Stk. 2.

Domstolsstyrelsen fastsætter regler for

fuldmægtiges uddannelse ved byretterne og i Sø- og

Handelsretten. For Færøernes vedkommende skal reglerne tilsikre,

at det nødvendige antal fuldmægtige uddannes i

færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold,

færøsk kultur og tillige i færøsk sprog i skrift og

tale.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5 e.

I § 17 a, stk. 2, 4. pkt., der bliver

stk. 3, 4. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., og

§ 336 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »beskikkede« til:

»administrerende«.«

7.

§ 1, nr. 6, affattes således:

»6.

I § 17 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Den administrerende sorenskriver (dommer) kan meddele

sysselmændene og disses stedfortrædere samt de hos

sysselmændene beskæftigede kontorfunktionærer bemyndigelse,

jf. stk. 3, til at udføre skifte-, notarial- og

fogedforretninger, herunder forrette auktioner over løsøre, dog

ikke registrerede skibe og luftfartøjer. Det har sit forblivende ved

sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af småvrag og

hittefæ, af inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf.

strandingslov for Færøerne af 24. marts 1899 § 10, og af

grind. Endvidere kan sysselmanden, jf. punkt 1 i anordning nr. 204 af 4.

november 1892, i visse tilfælde træde i den ordinære

dommers sted som formand for søretten ved afgivelse af

søforklaringer, jf. kapitel 19 a.««

8.

§ 1, nr. 8, affattes således:

»8.

§§ 42 og 43 affattes således:

»§ 42.

Faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes

af kongen.

Stk. 2.

Til Højesteret sker udnævnelse som

»højesteretsdommer«, til landsret som »landsdommer«, til hver af de

andre retter - bortset fra Sø- og Handelsretten i København,

jf. § 9 - som »dommer« med angivelse af, hvor pågældende

ansættes. Til retten på Færøerne sker

udnævnelse som »sorenskriver« (dommer).

Stk. 3.

Kun den, der har bestået juridisk

kandidateksamen, kan beskikkes.

Stk. 4.

Beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret

eller Sø- og Handelsretten kræver i reglen, at den

pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i

landsretten.

Stk. 5.

Før nogen kan beskikkes til

højesteretsdommer, skal den pågældende have godtgjort sin

egnethed til at have sæde i retten ved som prøve at votere

først i mindst 4 sager, af hvilke mindst den ene skal være

borgerlig.

Stk. 6.

Til at indtræde i de ekstraordinære

retter, der er nævnt i § 21, stk. 1, skal så vidt

muligt faste dommere beskikkes. Ingen kan beskikkes, som ikke opfylder

betingelsen i stk. 3.

§ 43.

Besættelse af dommerstillinger skal ske ud fra en

samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den

pågældende stilling. Der skal herved lægges

afgørende vægt på ansøgernes juridiske og

personlige kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske

erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal

indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være

dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund.

Stk. 2.

Ved besættelse af stillinger som sorenskriver

(dommer) ved retten på Færøerne skal der tillige

lægges vægt på, at ansøgerne behersker det

færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i

færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold og

færøsk kultur.««

9.

I § 1 indsættes efter nr. 8:

»8 a.

Efter § 43 indsættes:

»43 a.

Der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som

afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger

som

1) højesteretsdommer,

2) landsretspræsident og landsdommer,

3) præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og

Handelsretten,

4) byretspræsident, administrerende byretsdommer, byretsdommer,

administrerende sorenskriver (dommer) og sorenskriver (dommer) og

5) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 b.

Stk. 2.

Rådets indstillinger skal være begrundede.

Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling.

Såfremt der ikke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne

der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning.

Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Det skal

tilkendegives i rådets indstilling, såfremt der har været

uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal

fremgå.

§ 43 b.

Dommerudnævnelsesrådet består af 6

medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en

byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for offentligheden.

Stk. 2.

Dommerne beskikkes af justitsministeren efter

indstilling fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske

Dommerforening.

Stk. 3.

Advokaten beskikkes af justitsministeren efter

indstilling fra Advokatrådet.

Stk. 4.

Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af

justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Amtsrådsforeningen,

Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i

forening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Stk. 5.

Ved behandling af sager vedrørende

besættelse af stillinger som administrerende sorenskriver (dommer)

eller sorenskriver (dommer) ved retten på Færøerne

medvirker i stedet for den i stk. 3 nævnte advokat en advokat med

bopæl på Færøerne og i stedet for de i stk. 4

nævnte offentlighedsrepræsentanter to repræsentanter for

den færøske offentlighed. Advokaten beskikkes af

justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet.

Repræsentanterne for den færøske offentlighed beskikkes af

justitsministeren efter indstilling fra og blandt de personer, der er optaget

på nævningelisten, jf. § 74. Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved indstilling

af repræsentanterne for den færøske offentlighed.

Stk. 6.

Medlemmer af Folketinget, Færøernes

Lagting eller kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af

Dommerudnævnelsesrådet.

Stk. 7.

Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse

kan ikke finde sted.

Stk. 8.

Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets

medlemmer. Stk. 1-6 og stk. 7, 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse på beskikkelse af suppleanter.

§ 43 c.

Dommerudnævnelsesrådet fastsætter

selv sin forretningsorden.

Stk. 2.

Der kan i forretningsordenen fastsættes

bestemmelser om, at formanden kan afgive indstilling i visse nærmere

bestemte sager på rådets vegne, eller at indstillinger kan

afgives af 3 af rådets medlemmer, nemlig en dommer, en advokat og en

offentlighedsrepræsentant.

§ 43 d.

Dommerudnævnelsesrådet offentliggør

hvert år en redegørelse for sin virksomhed.

Stk. 2.

Dommerudnævnelsesrådets

sekretariatsopgaver varetages af Domstolsstyrelsen.«

8 b

. § 44 affattes således:

»§ 44.

Midlertidig beskikkelse til højesteretsdommer

kan ikke finde sted. En ledig stilling skal besættes inden 6

måneder.

Stk. 2.

Ved andre dommerstillinger kan midlertidig beskikkelse

meddeles af Domstolsstyrelsen efter reglen i § 44 a, af

justitsministeren efter reglen i § 44 b og af

landsretspræsidenterne efter reglerne i §§ 44 c og 45.

Stk. 3.

Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde

en dommerstilling, skal opfylde betingelsen i § 42, stk. 3.

Stk. 4.

Bestemmelserne i §§ 54 og 54 a finder tilsvarende

anvendelse på midlertidigt beskikkede dommere. Dette gælder dog

ikke for faste dommere, som midlertidigt er beskikket i en anden

stilling.«

8 c

. Efter § 44 indsættes:

»§ 44 a.

Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig

beskikkelse, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling

eller ved en fast dommers forfald.

Stk. 2.

Når det af de grunde, der er nævnt i

stk. 1, skønnes nødvendigt, er enhver byretsdommer

forpligtet til at modtage beskikkelse til foruden sit eget embede

midlertidigt at beklæde et andet embede som byretsdommer.

Stk. 3.

Bortset fra tilfælde af forfald på grund

af sygdom kan en stilling ikke holdes midlertidigt besat i mere end ét

år.

Stk. 4.

Hvis den midlertidige beskikkelse skyldes, at dommeren

udfører et andet offentligt hverv, kan etårsfristen dog

forlænges i op til et år ad gangen på betingelse

af,

1) at ganske særlige grunde taler for det,

2) at samtykke gives af præsidenten (den administrerende dommer)

for vedkommende ret eller for retspræsidenters, administrerende

dommeres og enkeltdommeres vedkommende af præsidenten for den

nærmeste overordnede ret, og

3) at en fast ansat dommer midlertidigt beskikkes i den

pågældende stilling.

Stk. 5.

Forlængelser af etårsfristen kan dog

højst ske for en samlet periode på 3 år.

Stk. 6.

Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1

bortfalder, når den ledige stilling besættes eller

forfaldsgrunden ophører at bestå. Domstolsstyrelsen kan dog

efter indstilling fra vedkommende landsretspræsident tilbagekalde

beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.

§ 44 b.

Justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse

som landsdommer ud over det antal dommere, der i § 4 er fastsat for

landsretterne.

Stk. 2.

Beskikkelsen meddeles for en tidsbegrænset

periode på indtil 1 år. Under særlige omstændigheder

og efter indstilling fra landsrettens præsident kan justitsministeren

forlænge beskikkelsen ud over 1 år.

§ 44 c.

Landsrettens præsident kan i

påtrængende tilfælde meddele midlertidig beskikkelse til at

beklæde en stilling som landsdommer. Beskikkelsen tilbagekaldes af

præsidenten.«

8 d.

§§ 45-47 affattes således:

»§ 45.

Landsrettens præsident kan meddele midlertidig

beskikkelse som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold

tilsiger det. Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et

tidsrum af to år.

Stk. 2.

Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af

landsretspræsidenten.

§ 46.

Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er

nødvendigt, beskikkes en sættedommer, for byretternes

vedkommende af landsrettens præsident og i øvrigt af

Højesterets præsident.

§ 47.

En dommer må kun med tilladelse af

Præsidentrådet, der består af præsidenterne for de

kollegiale retter, have fast indtægtsgivende beskæftigelse ved

siden af hovedstillingen.«

8 e.

Efter § 47 indsættes:

»§ 47 a.

En dommer skal hvert år inden 1. februar afgive

indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den

pågældende det forudgående år har varetaget ved siden

af hovedstillingen. Indberetningen skal indeholde oplysning om hvervets art

og hvervgiveren. I indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke

angives, men derimod navnene på de advokater eller andre, som har

repræsenteret parterne, samt hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren

skal endvidere afgive en indberetning om indtægten ved de enkelte

hverv.

Stk. 2.

I de præsidentledede retter skal indberetningen

indgives til rettens præsident og i de øvrige retter til

vedkommende landsretspræsident. For så vidt angår

præsidenterne for landsretterne, Københavns Byret, retterne i

Århus, Odense, Ålborg og Roskilde samt præsidenten og

vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten, indgives

indberetningen til Højesterets præsident.

Stk. 3.

Indberetningerne i henhold til stk. 1, 1. og 2.

pkt., er undergivet aktindsigt.

§ 47 b.

Såfremt det findes fornødent, kan

vedkommende retspræsident pålægge en dommer at indsende en

redegørelse for dommerens tidsforbrug i forbindelse med varetagelsen

af hverv ved siden af hovedstillingen.

Stk. 2.

Såfremt det findes fornødent, kan

vedkommende retspræsident endvidere pålægge en dommer at

indsende en opgørelse over de indtægter, som den

pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i

forbindelse med de enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af

hovedstillingen. Pålægget kan også omfatte fremtidige

indtægter.

Stk. 3.

Finder vedkommende præsident, at de oplysninger,

som dommeren afgiver i medfør af stk. 1 eller 2 eller i

medfør af § 47 a, stk. 1, 4. pkt., giver anledning dertil,

kan retspræsidenten efter drøftelse med

Præsidentrådet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet

periode eller indtil videre kun med retspræsidentens eller rådets

tilladelse må påtage sig hverv ved siden af hovedstillingen.

Stk. 4.

Beføjelserne efter stk. 1-3 tilkommer de

retspræsidenter, der nævnt i § 47 a, stk. 2.«

8 f.

§§ 48 og 49 affattes således:

»§ 48.

Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse

eller skødesløshed i embedsførelsen, der dog ikke er af

en sådan karakter, at den efter lovgivningen medfører straf,

eller udviser dommeren i øvrigt utilbørligt eller

usømmeligt forhold, kan der meddeles den pågældende en

advarsel.

Stk. 2.

Sager efter stk. 1 behandles af de i § 47 a,

stk. 2, nævnte retspræsidenter.

Stk. 3.

Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af

retspræsidenterne af egen drift. Klage skal indgives inden 4 uger

efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til

klagen. Såfremt klagen efter sin beskaffenhed findes uegnet til

afgørelse efter stk. 1, kan den henvises til Den Særlige

Klageret.

§ 49.

Enhver, der anser sig krænket ved

utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under

udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover til

Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at

klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til

klagen.

Stk. 2.

Finder justitsministeren, at en dommer må

antages at have gjort sig skyldig i et forhold, der må svække

eller gøre dommeren uværdig til den agtelse og tillid, som

dommerhvervet forudsætter, beder ministeren rigsadvokaten indbringe sag

herom for klageretten.

Stk. 3.

Afvises klagen ikke straks, anmoder retten vedkommende

dommer om en erklæring om det påklagede forhold. Bestrider

dommeren rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede,

fastslås sagens sammenhæng efter reglerne i kapitel 67 og 68 med

de fornødne lempelser, for så vidt klageretten finder det

nødvendigt.

Stk. 4.

Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at

fremkomme med de bemærkninger, som det oplyste giver anledning til.

Når den indklagede dommer fremsætter begæring herom eller

sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer

klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig

bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De

nærmere bestemmelser om domsforhandlingen træffes i øvrigt

af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder

for domsforhandling i borgerlige sager i 1. instans med de fornødne

lempelser. Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten

beskikke den pågældende en advokat. I sager efter stk. 1 kan

klageretten beskikke en advokat for klageren. Salær og

godtgørelse til den eller de beskikkede advokater udredes efter

reglerne om fri proces, jf. kapitel 31.

Stk. 5.

Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sagen. I

det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan der

pålægges klageren en bødestraf, hvis klageren uden rimelig

grund har foranlediget sagen rejst. Dette gælder uden hensyn til, om

klagerens adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter

straffelovens regler.

Stk. 6.

Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin

misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en

bøde. Findes det forhold, som dommeren har udvist, at være af

graverende karakter, eller er dommeren tidligere ved klageretten blevet

dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren

afsættes.

Stk. 7.

Klageretten træffer afgørelse ved dom,

der afsiges i et offentligt retsmøde.

Stk. 8.

Lyder dommen på afsættelse, eller har der

været nedlagt påstand herom, kan den indbringes for

Højesteret efter reglerne om anke, i andre tilfælde efter

reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at mindst fem

dommere deltager i påkendelsen.

Stk. 9.

Klageretten træffer afgørelse om betaling

af sagsomkostninger.«

8 g.

Efter § 49 indsættes:

»§ 49 a.

Om en dommer bør afsættes mod sit

ønske på grund af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom

afgøres efter reglerne i § 49 med de fornødne

lempelser.«

8 h.

§ 50 affattes således:

»§ 50.

Når straffesag er rejst mod en dommer, eller

når dommeren må antages at have gjort sig skyldig i sådant

utilbørligt forhold, som omhandles i § 49, såvel som

når dommeren er blevet uvederhæftig eller på grund af

åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit

embede, kan vedkommende suspenderes. Afgørelsen herom træffes af

Den Særlige Klageret.«

8 i.

§ 51 ophæves.

8 j.

§§ 52-54 affattes således:

»§ 52.

Justitssekretærer og fuldmægtige ved

domstolene ansættes med domstolene som

ansættelsesområde.

Stk. 2.

Til at beklæde disse stillinger kræves, at

vedkommende har bestået juridisk kandidateksamen.

Stk. 3.

Ved afgørelsen af, hvilke fuldmægtige der

skal have tjenestested ved retten på Færøerne, skal der

lægges vægt på, at de pågældende behersker det

færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i

færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold og

færøsk kultur.

Stk. 4.

Dommerudnævnelsesrådet, jf. §§ 43

a-43 d, afgiver indstilling til Domstolsstyrelsen om, hvilke

fuldmægtige der skal have tjenestested ved retten på

Færøerne.

§ 53.

Når en justitssekretær eller en

fuldmægtig på grund af inhabilitet er udelukket fra at virke i en

sag, bestemmer vedkommende præsident eller dommer (administrerende

dommer), hvem der i stedet skal fungere i sagen.

§ 54.

Justitssekretærer og fuldmægtige kan

afskediges på grund af uegnethed eller sygdom.

Stk. 2.

Afskedigelse kan endvidere ske i de tilfælde,

hvor en omordning af domstolene finder sted. En justitssekretær eller

fuldmægtig, der er fyldt 65 år, kan ligeledes afskediges, men

uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket denne skulle

være afskediget på grund af alder, hvis pågældende

havde været dommer.

Stk. 3.

Uansøgt ændring af tjenestested kan ske,

såfremt ændringen er begrundet i uddannelsesmæssige hensyn

eller i hensynet til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse inden for

domstolene.

Stk. 4.

Uansøgt ændring af tjenestested kan

endvidere ske i tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og

stk. 2, 1. pkt.«

8 k.

Efter § 54 indsættes:

»§ 54 a.

Sager om afsked uden ansøgning af en

justitssekretær eller en fuldmægtig indbringes af

Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret. Afskedigelse uden

ansøgning efter § 54, stk. 2, 2. pkt., sker dog

administrativt.

Stk. 2.

Fremsættes der indsigelse mod en varslet

ændring af tjenestested, indbringer Domstolsstyrelsen sagen for Den

Særlige Klageret. Indsigelse skal fremsættes senest 14 dage

efter, at den pågældende har fået varsel om det nye

tjenestested.

Stk. 3.

Sager efter stk. 1 og 2 forelægges for

klageretten af Domstolsstyrelsen. Den, sagen angår, skal herefter have

lejlighed til skriftligt at fremkomme med sine bemærkninger.

Fremsætter den pågældende begæring herom, eller

gør sagens beskaffenhed det påkrævet, træffer

klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig

bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De

nærmere bestemmelser om domsforhandlingen træffes i øvrigt

af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder

for domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans med de fornødne

lempelser. Fremsætter den pågældende begæring herom,

kan klagerettens formand beskikke den pågældende en advokat.

Salær og godtgørelse for udlæg udredes efter reglerne om

fri proces, jf. kapitel 31.

Stk. 4.

Klageretten træffer afgørelse ved dom,

der afsiges i et offentligt retsmøde.

Stk. 5.

Dommen kan af parterne indbringes for

Højesteret efter reglerne om anke af borgerlige sager.«

8 l.

§ 55 affattes således:

»§ 55.

Bestemmelserne i §§ 48, 49 og 50 finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til justitssekretærer og

fuldmægtige samt midlertidigt beskikkede dommere, dog er det

Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede rigsadvokaten indbringe

sagen for Den Særlige Klageret.««

10.

I § 1 indsættes efter nr. 39:

»39 a.

§ 165, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren fastsætter nærmere regler

om forkyndelse. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag

herfor.«

39 b

. § 188 affattes således:

»§ 188.

Domstolsstyrelsen fastsætter regler om

godtgørelse til vidner. Den godtgørelse, et vidne har krav

på, eller, hvis den ikke kan beregnes nøjagtigt, et passende

forskud herpå skal tilbydes betalt samtidig med indkaldelsen.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om

godtgørelse til personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring

til politiet.««

11.

I § 1 indsættes efter nr. 122:

»123.

§ 1043, stk. 2, ophæves.«

§ 2

I lov nr. 794 af 26. november 1986 for Færøerne om

retsafgifter, som ændret ved § 2 i lov nr. 92 af 23. februar 1988,

foretages følgende ændring:

1.

§ 1, nr. 28, affattes således:

»28.

§ 64, stk. 5, 1. pkt., affattes

således:

»Retten kan efter sit eget skøn af egen drift

indhente oplysninger eller erklæringer fra klageren.««

§ 3

I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr.

99 af 21. marts 1984, som ændret ved lov nr. 188 af 23. marts 1992, lov

nr. 151 af 31. marts 1993, lov nr. 118 af 21. februar 1995, § 2 i lov

nr. 1082 af 20. december 1995 og § 2 i lov nr. 476 af 12. juni 1996,

foretages følgende ændringer:

1.

Kapitel 1, § 2, affattes således:

»§ 2.

Landsretten ledes af en landsdommer.

Stk. 2.

Hver sag behandles af landsdommeren som retsformand og

to domsmænd.«

2.

Efter kapitel 1, § 2, indsættes:

»§ 2 a.

Udnævnelse af landsdommeren sker efter reglerne

i §§ 42-43 d i den danske retsplejelov, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

Ved behandling af sager vedrørende

besættelse af stillingen som landsdommer i Grønland skal der i

Dommerudnævnelsesrådet medvirke en advokat med bopæl i

Grønland i stedet for den danske advokat og to repræsentanter

for den grønlandske offentlighed i stedet for de danske

offentlighedsrepræsentanter.

Stk. 3.

Advokaten beskikkes af justitsministeren efter

indstilling fra Advokatrådet. Repræsentanterne for den

grønlandske offentlighed beskikkes af justitsministeren efter

indstilling fra henholdsvis Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat (De

Grønlandske Kommuners Landsforening) og Grønlands

Landsstyre.

Stk. 4.

Medlemmer af Folketinget, Grønlands Landsting

og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af

Dommerudnævnelsesrådet.

Stk. 5.

Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes for 4

år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Stk. 6.

Der beskikkes en suppleant for hver

offentlighedsrepræsentant. Stk. 3 og 4 og stk. 5, 1. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.

§ 2 b.

Midlertidig beskikkelse som landsdommer meddeles af

Domstolsstyrelsen efter reglen i § 2 c og af Østre Landsrets

præsident efter reglerne i §§ 2 d og 2 e.

Stk. 2.

Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde

stillingen som landsdommer, skal have bestået juridisk

kandidateksamen.

§ 2 c.

Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse

som landsdommer, når det er nødvendigt ved ledighed i stillingen

eller ved den faste landsdommers forfald.

Stk. 2.

Bortset fra tilfælde af forfald på grund

af sygdom kan stillingen ikke holdes midlertidigt besat i mere end ét

år.

Stk. 3.

Hvis den midlertidige beskikkelse skyldes, at

landsdommeren udfører et andet offentligt hverv, kan

etårsfristen dog forlænges i op til et år ad gangen

på betingelse af,

1) at ganske særlige grunde taler for det,

2) at Østre Landsrets præsident giver samtykke, og

3) at en fast ansat dommer midlertidigt beskikkes i

stillingen.

Stk. 4.

Forlængelser af etårsfristen kan dog

højst ske for en samlet periode på 3 år.

Stk. 5.

Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1

bortfalder, når den ledige stilling besættes eller

forfaldsgrunden ophører at bestå. Domstolsstyrelsen kan dog

efter indstilling fra Østre Landsrets præsident tilbagekalde

beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.

§ 2 d.

Østre Landsrets præsident kan meddele

midlertidig beskikkelse som yderligere landsdommer ved Grønlands

Landsret, når rettens forhold tilsiger det.

Stk. 2.

Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud

over et tidsrum af to år.

Stk. 3.

Østre Landsrets præsident træffer

efter forhandling med landsdommeren bestemmelse om, hvilke forretninger der

skal varetages af den midlertidigt beskikkede landsdommer.

Stk. 4.

Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af

Østre Landsrets præsident.

§ 2 e.

Hvis det er nødvendigt på grund af

landsdommerens inhabilitet, beskikker Østre Landsrets præsident

en sættedommer.

§ 2 f.

Fuldmægtige ved landsretten ansættes med

domstolene som ansættelsesområde.

Stk. 2.

Til at beklæde stillingen som fuldmægtig

kræves, at vedkommende har bestået juridisk kandidateksamen.

Stk. 3.

En fuldmægtig kan behandle sager, der

hører under landsretten, i det omfang landsdommeren bestemmer det.

Stk. 4.

Domstolsstyrelsen fastsætter regler for

fuldmægtigenes uddannelse.«

3.

Kapitel 1, § 3, affattes således:

»§ 3.

Landsdommeren fastsætter antallet af

domsmænd og suppleanter for disse ved landsretten. Domsmænd og

suppleanter vælges af Grønlands Landsting efter indstilling fra

landsdommeren. Valget foretages for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1.

januar.«

4.

Kapitel 1, afsnit B, §§ 7-9, ophæves, og i

stedet indsættes:

»B. Dommere m.v.

§ 7.

For landsdommeren gælder med hensyn til

bibeskæftigelse, disciplinærforfølgning, suspension og

afskedigelse reglerne i §§ 47-50 i den danske retsplejelov.

Stk. 2.

Indberetning om bibeskæftigelse indgives til

Højesterets præsident, som i forhold til landsdommeren

udøver de beføjelser vedrørende bibeskæftigelse og

den disciplinærmyndighed, der tilkommer retspræsidenter efter den

danske retsplejelov.

Stk. 3.

Klage over landsdommeren skal indgives til

Højesterets præsident eller Den Særlige Klageret inden 4

uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver

anledning til klagen.

§ 8.

For fuldmægtige ved landsretten og for midlertidigt

beskikkede landsdommere, der ikke er fast ansatte dommere, gælder med

hensyn til uansøgt ændring af tjenestested,

disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse reglerne i

§§ 54-55 i den danske retsplejelov.

Stk. 2.

Østre Landsrets præsident udøver

den disciplinærmyndighed, som tilkommer retspræsidenter efter den

danske retsplejelov.

Stk. 3.

Klage over en fuldmægtig eller en midlertidigt

beskikket landsdommer, der ikke er fast ansat dommer, skal indgives til

Østre Landsrets præsident eller Den Særlige Klageret inden

4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver

anledning til klagen.

§ 9.

Lægdommere skal være uberygtede og opfylde

betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

De bør normalt udpeges blandt befolkningen

på det sted, hvor retten har sit sæde.

§ 9 a.

Landsdommeren kan meddele en dommer, der gør sig

skyldig i forsømmelse i udøvelsen af sit hverv, en advarsel, og

såfremt der foreligger grov eller gentagen forsømmelse eller den

pågældende i øvrigt viser sig uegnet til bestridelse af

hvervet, fratage dommeren den meddelte beskikkelse.«

5.

I kapitel 2, § 24, ændres »Justitsministeren«

til: »Domstolsstyrelsen«.

§ 4

I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf.

lovbekendtgørelse nr. 574 af 5. august 1991, foretages følgende

ændring:

1.

Kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Særbestemmelse om dommere og retsassessorer ved

Grønlands Landsret

§ 34.

Ansættelse som dommer og retsassessor kan kun ske

som varig ansættelse.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 8, §§ 11 a-14,

§§ 19-25, § 49, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, § 49 b og

§ 49 c, stk. 2, gælder ikke for dommere. Bestemmelserne i

§§ 28 og 31 gælder kun for dommere, når disse kan afskediges

administrativt uden ansøgning.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3,

§§ 19-25, § 49, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, § 49 b og

§ 49 c, stk. 2, gælder ikke for retsassessorer.

Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for retsassessorer,

når disse kan afskediges administrativt uden ansøgning.

§ 5

I lov om landvæsensretter, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af

6. marts 1970, som ændret ved § 5 i lov nr. 402 af 26. juni 1998,

foretages følgende ændring:

1.

I § 4, stk. 4, og § 5, stk. 3,

ændres »landbrugsministeren« til: »Domstolsstyrelsen«.

§ 6

I lov nr. 182 af 7. maj 1975 om nordisk vidnepligt foretages

følgende ændring:

1.

I § 8, stk. 1, ændres »Justitsministeren«

til: »Domstolsstyrelsen«.

§ 7

I lov nr. 1082 af 20. december 1995 om ændring af lov for

Færøerne om rettens pleje, lov om rettens pleje i

Grønland og forskellige andre lovbestemmelser om procesbevillinger.

(Ændringer som følge af oprettelsen af

Procesbevillingsnævnet) foretages følgende ændring:

1.

§ 15, stk. 2, 1. pkt., affattes

således:

»Bestemmelserne i lovens §§ 2-3 og 5-13 gælder

ikke for Færøerne.«

§ 8

I lov nr. 399 af 13. juni 1990 om ændring af straffeloven.

(Meddelelseshæleri) indsættes som § 2:

»§ 2

Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for denne landsdel med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.«

§ 9

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

§ 10

Stk. 1.

Er en af de stillinger, der er nævnt i den

færøske retsplejelovs § 43 a, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 9, eller i den grønlandske retsplejelovs kapitel 1,

§ 2 a, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, opslået ledig

inden lovens ikrafttræden, behandles stillingsansøgninger af

justitsministeren efter den hidtil gældende ordning.

Stk. 2.

Den færøske retsplejelovs § 52,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, og den

grønlandske retsplejelovs kapitel 1, § 2 f, stk. 1, som

affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, gælder også

fuldmægtige, der før lovens ikrafttræden er ansat med et

ansættelsesområde, der omfatter andet end domstolene.

Stk. 3.

Den færøske retsplejelovs § 52,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, og den

grønlandske retsplejelovs kapitel 1, § 2 f, stk. 1, som

affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, gælder ikke for

fuldmægtige, der før lovens ikrafttræden er ansat med et

enkelt dommerembede som ansættelsesområde.

Stk. 4.

Domsmænd og suppleanter ved Grønlands

Landsret vælges første gang efter den grønlandske

retsplejelovs kapitel 1, § 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr.

3, med virkning fra den 1. januar 2000. De tidligere valgte domsmænd og

suppleanter fortsætter med at fungere indtil denne dato.

Givet på Christiansborg slot, den 2. juni

1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Frank Jensen

Lignende dokumenter