Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2001) - L 210

2000/1 SF L 210Skriftlig fremsættelseJustitsministeriet28. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (28. marts

2001)

Justitsministeren

(Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov

om social service. (Ungdomskriminalitet).

(Lovforslag nr. L 210).

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen og

reaktionsmulighederne over for den hårde kerne af socialt belastede og

utilpassede unge kriminelle.

Lovforslaget indebærer, at der i straffeloven

indføres en ny ungdomssanktion i form af en struktureret, kontrolleret

socialpædagogisk behandling af 2 års varighed for de 15-17

årige. Ungdomssanktionen giver mulighed for at fastholde den unge i

længere tid og for samtidig at iværksætte en behandling,

der på længere sigt kan få den unge på ret kurs.

Efter forslaget er hovedelementerne i sanktionen et

indledende ophold i en sikret institution (typisk af 2 måneders

varighed), derefter et længerevarende ophold i en almindelig

døgninstitution eller godkendt opholdssted, afsluttende med en

ambulant fase/udslusningsfase. Der foreslås indbygget en betydelig grad

af fleksibilitet i foranstaltningen, således at den løbende kan

tilpasses skærpes eller lempes afhængig af den unges

adfærd og udvikling. Den samlede varighed af sanktionen foreslås

at være 2 år. Den samlede længstetid for ophold i

institution/opholdssted foreslås at være på 1 år og 6

måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret

institution.

Læs alt

Der opstilles fire kriterier med henblik på

afgrænsning af den personkreds, som ungdomssanktionen skal kunne

anvendes over for: Et objektivt alderskriterium, et kriterium, der knytter

sig til gerningsmandens personlige forhold ("social profil"), et

kriterium, der angår kriminalitetens art (kriminalitetskravet), og

endelig et kriterium, der knytter sig til den straf, den unge

lovovertræder ellers ville blive idømt (strafkravet).

Ungdomssanktionen tager sigte på unge, der er fyldt

15 år, og som endnu ikke er fyldt 18 år. Det er alderen

på gerningstidspunktet, der er afgørende.

For så vidt angår den "sociale

profil" er målgruppen efter forslaget kendetegnet ved, at der

er tale om unge med markante tilpasningsproblemer, dvs. unge med en

mangelfuldt udviklet evne til at skabe normale sociale relationer,

besvær med at orientere sig i normale sociale sammenhænge og ofte

præget af et højt angstniveau med deraf følgende

uhensigtsmæssige og grænseoverskridende reaktionsformer, herunder

kriminelle handlinger af særlig voldsom eller voldelig karakter. Deres

adfærd er i mange tilfælde karakteriseret ved, at de typisk i

forbindelse med, at de færdes i grupper ved truende eller lignende

aggressiv adfærd optræder på en måde, der skaber

frygt og utryghed i de områder, hvor de færdes.

Anvendelse af ungdomssanktionen forudsætter efter

forslaget, at foranstaltningen må anses for formålstjenlig til at

imødekomme den unges særlige behov for behandling, og

hovedformålet med ungdomssanktionen vil være at varetage det

individualpræventive formål med at straffe: At undgå at den

unge begår ny kriminalitet. Det vil således være en

forudsætning for anvendelse af ungdomssanktionen, at den unge efter en

individuel vurdering ikke findes uegnet til behandling.

For så vidt angår kriminalitetens art,

er det efter forslaget navnlig tanken, at ungdomssanktionen skal anvendes ved

grovere personfarlig kriminalitet, f.eks. vold, røveri og

voldtægt. Ungdomssanktionen skal endvidere kunne anvendes i

tilfælde af anden alvorlig kriminalitet, herunder mere omfattende

berigelseskriminalitet, brugstyverier eller hærværk.

Hvad endelig angår strafkravet, vil

ungdomssanktionen kunne anvendes i sager,

hvor domstolene i dag ville idømme en ubetinget fængselsstraf i

intervallet fra 30 dage op til ca. 1 år. Det vil dog ikke være

udelukket at anvende sanktionen over for unge, der står til en lidt

længere ubetinget fængselsstraf, f.eks. på 1 år og 6

måneder, hvis ungdomssanktionen anses for mere formålstjenlig end

almindelig fængselsstraf. For så vidt angår

undergrænsen må man dog være opmærksom på, at

grænsen mellem ubetinget og betinget dom ikke er ganske skarp i

retspraksis, og at selve eksistensen af en ny sanktionsform vil kunne

påvirke sanktionsvalget i dette grænseområde.

Efter forslaget er det retten, der skal træffe

afgørelse om, hvorvidt en ung, der er fundet skyldig, er omfattet af

målgruppen for ungdomssanktionen og således opfylder

betingelserne for at blive idømt denne sanktion i stedet for

almindelig fængselsstraf. Kommer retten til det resultat, at der skal

idømmes ungdomssanktion, skal retten i dommen fastsætte de

overordnede rammer med hensyn til varigheden af institutionsophold og

eventuelt andre pålæg. Retten skal træffe afgørelse

på grundlag af indstillingen fra de sociale myndigheder og

anklagemyndighedens og forsvarerens påstande og procedurer.

Efter forslaget er det ikke en forudsætning for at

anvende ungdomssanktionen, at den unge (eller

forældremyndighedsindehaveren) giver samtykke til

foranstaltningen. Det er dog en forudsætning, at den unge efter en

individuel vurdering ikke findes uegnet til behandling. Findes den unge

undtagelsesvis uegnet til behandling inden for det sociale system, skal der

efter forslaget idømmes en almindelig straf. Findes den unge derimod

ikke uegnet til behandling, og er den unge omfattet af målgruppen,

idømmes ungdomssanktionen, selv om den unge måtte

foretrække en almindelig straf, der vil være af kortere varighed

end ungdomssanktionen. Den pågældende har således ikke

valgfrihed.

Lovforslaget indebærer også, at der gennem en

ændring af lov om social service indføres en pligt for kommunen

til at udarbejde en foreløbig handleplan senest 7 dage efter,

at den har modtaget dokumentation fra politiet om alvorligere kriminalitet,

således at den nødvendige sociale indsats navnlig over for

børn og unge under den kriminelle lavalder kan iværksættes

så hurtigt som muligt efter, at kriminaliteten er begået.

Lovforslaget bygger på den rapport, som

Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet afleverede til justitsministeren og

socialministeren den 2. februar 2001. Ekspertgruppen blev nedsat af

regeringen den 27. oktober 2000.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje

Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter