Skriftlig fremsættelse (28. marts 2001) - L 210
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (28. marts
2001)
Justitsministeren
(Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov
om social service. (Ungdomskriminalitet).
(Lovforslag nr. L 210).
Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen og
reaktionsmulighederne over for den hårde kerne af socialt belastede og
utilpassede unge kriminelle.
Lovforslaget indebærer, at der i straffeloven
indføres en ny ungdomssanktion i form af en struktureret, kontrolleret
socialpædagogisk behandling af 2 års varighed for de 15-17
årige. Ungdomssanktionen giver mulighed for at fastholde den unge i
længere tid og for samtidig at iværksætte en behandling,
der på længere sigt kan få den unge på ret kurs.
Efter forslaget er hovedelementerne i sanktionen et
indledende ophold i en sikret institution (typisk af 2 måneders
varighed), derefter et længerevarende ophold i en almindelig
døgninstitution eller godkendt opholdssted, afsluttende med en
ambulant fase/udslusningsfase. Der foreslås indbygget en betydelig grad
af fleksibilitet i foranstaltningen, således at den løbende kan
tilpasses skærpes eller lempes afhængig af den unges
adfærd og udvikling. Den samlede varighed af sanktionen foreslås
at være 2 år. Den samlede længstetid for ophold i
institution/opholdssted foreslås at være på 1 år og 6
måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret
institution.
Læs alt
Der opstilles fire kriterier med henblik på
afgrænsning af den personkreds, som ungdomssanktionen skal kunne
anvendes over for: Et objektivt alderskriterium, et kriterium, der knytter
sig til gerningsmandens personlige forhold ("social profil"), et
kriterium, der angår kriminalitetens art (kriminalitetskravet), og
endelig et kriterium, der knytter sig til den straf, den unge
lovovertræder ellers ville blive idømt (strafkravet).
Ungdomssanktionen tager sigte på unge, der er fyldt
15 år, og som endnu ikke er fyldt 18 år. Det er alderen
på gerningstidspunktet, der er afgørende.
For så vidt angår den "sociale
profil" er målgruppen efter forslaget kendetegnet ved, at der
er tale om unge med markante tilpasningsproblemer, dvs. unge med en
mangelfuldt udviklet evne til at skabe normale sociale relationer,
besvær med at orientere sig i normale sociale sammenhænge og ofte
præget af et højt angstniveau med deraf følgende
uhensigtsmæssige og grænseoverskridende reaktionsformer, herunder
kriminelle handlinger af særlig voldsom eller voldelig karakter. Deres
adfærd er i mange tilfælde karakteriseret ved, at de typisk i
forbindelse med, at de færdes i grupper ved truende eller lignende
aggressiv adfærd optræder på en måde, der skaber
frygt og utryghed i de områder, hvor de færdes.
Anvendelse af ungdomssanktionen forudsætter efter
forslaget, at foranstaltningen må anses for formålstjenlig til at
imødekomme den unges særlige behov for behandling, og
hovedformålet med ungdomssanktionen vil være at varetage det
individualpræventive formål med at straffe: At undgå at den
unge begår ny kriminalitet. Det vil således være en
forudsætning for anvendelse af ungdomssanktionen, at den unge efter en
individuel vurdering ikke findes uegnet til behandling.
For så vidt angår kriminalitetens art,
er det efter forslaget navnlig tanken, at ungdomssanktionen skal anvendes ved
grovere personfarlig kriminalitet, f.eks. vold, røveri og
voldtægt. Ungdomssanktionen skal endvidere kunne anvendes i
tilfælde af anden alvorlig kriminalitet, herunder mere omfattende
berigelseskriminalitet, brugstyverier eller hærværk.
Hvad endelig angår strafkravet, vil
ungdomssanktionen kunne anvendes i sager,
hvor domstolene i dag ville idømme en ubetinget fængselsstraf i
intervallet fra 30 dage op til ca. 1 år. Det vil dog ikke være
udelukket at anvende sanktionen over for unge, der står til en lidt
længere ubetinget fængselsstraf, f.eks. på 1 år og 6
måneder, hvis ungdomssanktionen anses for mere formålstjenlig end
almindelig fængselsstraf. For så vidt angår
undergrænsen må man dog være opmærksom på, at
grænsen mellem ubetinget og betinget dom ikke er ganske skarp i
retspraksis, og at selve eksistensen af en ny sanktionsform vil kunne
påvirke sanktionsvalget i dette grænseområde.
Efter forslaget er det retten, der skal træffe
afgørelse om, hvorvidt en ung, der er fundet skyldig, er omfattet af
målgruppen for ungdomssanktionen og således opfylder
betingelserne for at blive idømt denne sanktion i stedet for
almindelig fængselsstraf. Kommer retten til det resultat, at der skal
idømmes ungdomssanktion, skal retten i dommen fastsætte de
overordnede rammer med hensyn til varigheden af institutionsophold og
eventuelt andre pålæg. Retten skal træffe afgørelse
på grundlag af indstillingen fra de sociale myndigheder og
anklagemyndighedens og forsvarerens påstande og procedurer.
Efter forslaget er det ikke en forudsætning for at
anvende ungdomssanktionen, at den unge (eller
forældremyndighedsindehaveren) giver samtykke til
foranstaltningen. Det er dog en forudsætning, at den unge efter en
individuel vurdering ikke findes uegnet til behandling. Findes den unge
undtagelsesvis uegnet til behandling inden for det sociale system, skal der
efter forslaget idømmes en almindelig straf. Findes den unge derimod
ikke uegnet til behandling, og er den unge omfattet af målgruppen,
idømmes ungdomssanktionen, selv om den unge måtte
foretrække en almindelig straf, der vil være af kortere varighed
end ungdomssanktionen. Den pågældende har således ikke
valgfrihed.
Lovforslaget indebærer også, at der gennem en
ændring af lov om social service indføres en pligt for kommunen
til at udarbejde en foreløbig handleplan senest 7 dage efter,
at den har modtaget dokumentation fra politiet om alvorligere kriminalitet,
således at den nødvendige sociale indsats navnlig over for
børn og unge under den kriminelle lavalder kan iværksættes
så hurtigt som muligt efter, at kriminaliteten er begået.
Lovforslaget bygger på den rapport, som
Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet afleverede til justitsministeren og
socialministeren den 2. februar 2001. Ekspertgruppen blev nedsat af
regeringen den 27. oktober 2000.
Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje
Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om social service Retsinformation · 22. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om social service Retsinformation · 28. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om målsætning om en hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af 15-17-årige Retsinformation · 30. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af ungdomssanktionen og undersøgelse af person og opholdsrum på sikrede institutioner) Retsinformation · 22. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år Retsinformation · 6. november 2014
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre indsats over for kriminelle unge Retsinformation · 29. april 2004