Forslag til folketingsbeslutning om målsætning om en hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af 15-17-årige
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. januar 2004 af Morten Bødskov (S),
Sandy Brinck (S), Per Kaalund (S),
Lissa Mathiasen (S) og Frode Sørensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om målsætning om en hurtig behandling af sager om
kriminalitet begået af 15-17-årige
Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige og
relevante initiativer til opfyldelse af en målsætning om en hurtig behandling
af sager om kriminalitet begået af 15-17 årige.
Målsætningen skal bygge på en 30-20-10-dagesmodel med
følgende hovedindhold:
–
30 dage: Det samlede
tidsforbrug for politiet og anklagemyndigheden, fra en gerningsmand er
identificeret, til sagen indbringes for retten med henblik på opnåelse af
dom,
fastsættelse af pålæg om ungdomskontrakt eller godkendelse af vilkår for
tiltalefrafald, bør ikke overstige 30 dage.
–
20 dage: Det samlede
tidsforbrug ved domstolene, dvs.
tiden
fra sagen modtages i retten, til domsforhandlingen kan indledes eller
vilkårene
for tiltalefrafald bliver godkendt, bør ikke overstige 20 dage.
–
20 dage: De sociale
myndigheders første opfølgning på en handlingsplan for unge kriminelle under
18
år bør foretages senest 20 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation
Læs alt
fra politiet om, at den unge har begået voldskriminalitet eller anden
alvorlig
kriminalitet.
–
10 dage:
Det samlede tidsforbrug for
Kriminalforsorgen fra tidspunktet for endelig dom til iværksættelsen af
afsoning af frihedsstraf eller påbegyndelse af samfundstjeneste bør ikke
overstige 10 dage.
–
10 dage: Det samlede
tidsforbrug for de sociale myndigheder fra fastsættelsen af vilkårene for
tiltalefrafald, vilkår for betinget straf eller pålæg om ungdomssanktion bør
ikke overstige 10 dage fra tidspunktet for godkendelsen af vilkårene
henholdsvis endelig dom til, at vilkårene effektivt er iværksat henholdsvis
anbringelsen i døgninstitution som led i en ungdomssanktion påbegyndt.
Bemærkninger til forslaget
1. Formålet med beslutningsforslaget
Kriminaliteten og dens årsager skal forhindres ved en
tidlig og effektiv forebyggelse og en hurtig og konsekvent straf.
Formålet med forslaget er at nedsætte sagsbehandlingstiden
for sager om kriminalitet begået af unge mellem 15 og 17 år og via en klar
målsætning at sikre en hurtig og konsekvent straf til unge, der begår
kriminalitet.
I dag er sagsbehandlingstiderne hos politiet, domstolene,
Kriminalforsorgen og de kommunale myndigheder for lange. Det strider mod
basale
samfundsinteresser og hensynet til den enkelte unge, at kriminelle unge,
inden
de modtager dom for allerede begået kriminalitet, ofte har begået ny og
omfattende kriminalitet. Samtidig kan unge, som bliver taget i kriminalitet,
selv finde uvisheden og ventetiden ved de meget lange sagsbehandlingstider
ubehagelig og uforståelig, og en hurtig sagsbehandlingstid kan blive mødt af
en
større respekt og accept hos den unge, end tilfældet ofte er i dag.
Det generelle billede af unge og kriminalitet er positivt.
Undersøgelser viser, at den samlede ungdomskriminalitet er faldet de sidste
20
år. Antallet af lovovertrædelser begået af unge i perioden 1981-2000 er
således
faldet med 35 pct. De sidste 10 år har niveauet dog ligget nogenlunde
stabilt.
På trods af det genelle fald i kriminalitet begået af unge
er der problemer og udfordringer. Der er tegn på, at voldskriminaliteten
blandt
unge 15-17-årige er steget de sidste 10-20 år. Og noget tyder på, at en del
af
denne kriminalitet er relateret til unge i bander eller løsere netværk, hvor
mange kan forbindes til hårdt belastede boligområder.
Denne udvikling skal stoppes. Det kræver en ambitiøs
tilgang til problemer og løsninger. Vi må stoppe den ulykkelige
ghettodannelse.
Vi må insistere på, at børnene lærer ordentligt dansk, inden de skal i skole.
De utilpassede unge indvandrere skal væk fra lediggang, gadehjørner og
kriminalitet. De skal i arbejde. De skal have en uddannelse. Og de skal
forstå
og respektere de værdier, som det danske samfund bygger på.
Blandt de grundlæggende danske værdier er, at enhver form
for kriminalitet er et brud med de normer og værdier, vores velfærdssamfund
bygger på. Kriminalitet skaber utryghed og usikkerhed i lokalsamfundene, og
ofte er det i forvejen udsatte børn og unge, der har størst risiko for at
havne
i kriminalitetens ulyksaligheder, hvis der ikke sættes ind over for
kriminaliteten.
Hvis unge begår kriminalitet, er det derfor i alle
henseender væsentligt, at alle involverede myndigheder agere hurtigt og
præcist
over for den begåede kriminalitet. En umiddelbar, konsekvent og hurtig
reaktion
kan medvirke til at stoppe en uheldig udvikling for et ungt menneske,
samtidig
med at den – i modsætning til en situation, hvor reaktionen først kommer
på
lidt længere sigt – kan forhindre, at den pågældende begår yderligere
kriminalitet
Omfanget af de unges kriminalitet fremgår i øvrigt af
bilag 1 til beslutningsforslaget:
Justitsministeriets hjemmeside: Kriminalitet og alder, tabel over antallet af
strafferetlige afgørelser (frihedsstraffe, bøder og tiltalefrafald 1992-2001)
for aldersgruppen 15-17-årige.
Som bilag 2 til beslutningsforslaget er medtaget
Socialministeriets hjemmeside: Indsats over for kriminelle unge, juni 2003,
bilaget i pjecen Oversigter over typiske forløb.
2. Sanktionstyper
Sanktionssystemet
Det almindelige strafferetlige sanktionssystem gælder som
udgangspunkt for unge lovovertrædere på 15-17 år. Det gælder således både
straffelovens
regler og retsplejelovens bestemmelser om strafferetlig forfølgning, herunder
efterforskning, tiltalerejsning og domstolenes behandling af straffesager. De
almindelige sanktionsformer finder ligeledes anvendelse.
På nogle punkter er der dog særlige bestemmelser for unge
under 18 år, jf. bl.a. følgende:
Tiltalefrafald med fastsættelse af vilkår.
Tiltalefrafald er en afgørelse, der træffes af
anklagemyndigheden. Tiltalefrafald indebærer, at den sigtede anses for
skyldig.
Et tiltalefrafald kan være uden vilkår, men der er også mulighed for at
knytte
vilkår til et tiltalefrafald.
Det følger af retsplejeloven, at tiltale i en sag helt
eller delvis kan frafaldes i tilfælde, hvor sigtede var under 18 år på
gerningstidspunktet og der fastsættes vilkår for tiltalefrafaldet. Tiltale i
en
sag kan helt eller delvis frafaldes i tilfælde, hvor det fastsættes som
vilkår,
at sigtede undergives hjælpeforanstaltninger efter bestemmelserne i lov om
social service. Der kan endvidere fastsættes samme vilkår som i betingede
domme, og der kan fastsættes vilkår om en ungdomskontrakt.
En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved en ung
lovovertræder med forældremyndighedsindehaverens samtykke forpligter sig til
at
holde sig kriminalitetsfri i en nærmere angivet periode samt deltage i visse
nærmere opregnede aktiviteter m.v. (eksempelvis beskæftigelse eller
uddannelse)
mod, at anklagemyndigheden på sin side afstår fra yderligere retsforfølgning.
Vilkåret om ungdomskontrakt og dermed indholdet af selve kontrakten skal
godkendes
af retten.
Betinget straf
Retten kan gøre en straf betinget, hvis den finder det
upåkrævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse. Det er et fast vilkår for en
betinget dom, at den dømte i en prøvetid ikke begår nyt strafbart forhold.
Retten kan som vilkår bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller en del
af
denne skal undergives tilsyn. For personer under 18 år varetages tilsynet i
almindelighed af de sociale myndigheder.
Desuden kan retten fastsætte andre vilkår, herunder at den
dømte efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter
bestemmelserne i lov om social service, eventuelt af nærmere angivet art, og
efterkommer de forskrifter, som kommunen meddeler den pågældende. Dette
indebærer, at det herefter påhviler de sociale myndigheder (kommunerne) at
træffe bestemmelse om indholdet af de pågældende foranstaltninger efter den
sociale lovgivning. Det kan f.eks. være ophold i en vis periode på en
døgninstitution for børn og unge.
En betinget dom kan endvidere betinges af en pligt til
under tilsyn af Kriminalforsorgen at udføre ulønnet samfundstjeneste.
Samfundstjeneste kan bl.a. bestå i at arbejde for en velgørende eller
almennyttig organisation, en sportsklub eller en kirke.
Ungdomssanktion
I 2001 blev der i straffeloven indført en ny
ungdomssanktion i form af en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk
behandling. Hvis en 15-17-årig har begået grovere, personfarlig kriminalitet
eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten således bestemme, at den unge
skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling
af
2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge
yderligere lovovertrædelser.
Længstetiden for ophold i døgninstitution eller godkendt
opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret afdeling
på en døgninstitution for børn og unge. Ungdomssanktionen giver dermed
mulighed
for at fastholde den unge i længere tid og for samtidig at iværksætte en
behandling, der på længere sigt kan få den unge på ret kurs.
Ubetinget frihedsstraf
Der er i princippet ikke noget til hinder for at idømme
unge under 18 år ubetinget frihedsstraf, men i
retspraksis udvises tilbageholdenhed hermed. Dømte under 18 år anbringes
i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, medmindre afgørende
hensyn
til retshåndhævelsen taler imod en sådan anbringelse.
3. Målsætning for sagsbehandlingstider i
voldssager
Forslaget er inspireret af den fastsatte målsætning for
sagsbehandlingstider i voldssager. Det er en målsætning, som er indarbejdet
og
velkendt af de relevante myndigheder.
Målsætningen om en hurtig behandling af voldssager er
opstillet i voldspakkerne fra 1994 og 1997.
Målsætningen indebærer for politiet, at det samlede
tidsforbrug, fra voldsanmeldelsen modtages (gerningsmanden er identificeret),
til sagen indbringes for retten, ikke bør overstige 30 dage.
Målsætningen for behandlingstiden ved domstolene er angivet
til 37 dage. Heraf udgør berammelsestiden, dvs. tiden fra sagen modtages i
retten, til domsforhandlingen kan indledes, 30 dage, mens der er afsat 7 dage
til domsforhandling og domsafsigelse.
For strafafsoningen af voldsdomme er målsætningen fastsat
således, at afsoningen for dømte, som ikke er varetægtsfængslede, skal
iværksættes senest 30 dage efter, at der foreligger fuldbyrdelsesordre. Det
er
samtidig forudsat, at politiet giver fuldbyrdelsesordre umiddelbart efter, at
der er afgivet ankeafkald, efter ankefristens udløb eller efter, at ankedom
er
afsagt.
4. Sagsbehandlingstiden i dag.
Justitsministeriet har i et svar af 26. november 2003 til
Folketingets Retsudvalg, jf. alm. del – bilag 215, redegjort for, hvilke
oplysninger ministeren kunne give om sagsbehandlingstiden i sager om
kriminalitet begået af 15-17-årige.
Det fremgår af svaret, at der ikke kan gives et samlet
billede af sagsbehandlingstiden. Svaret indeholder ud over henvisningen til
målsætningen om sagsbehandlingstiden, for så vidt angår voldssager, dog på en
række punkter nogle relevante oplysninger om sagsbehandlingstiden m.v., jf.
følgende:
Ungdomskontrakter
I 2000 blev der foretaget en undersøgelse af erfaringerne
med anvendelsen af ordningen med ungdomskontrakter, herunder det tidsmæssige
forløb for ungdomskontrakterne. Undersøgelsen omfattede ungdomskontrakter
godkendt fra 1. januar til 30. juni 1999. I 82 tilfælde var der meddelt
vilkår
om ungdomskontrakt, og hovedparten af sagerne vedrørte tyveri, herunder
indbrudstyveri. Undersøgelsen viste, at der i gennemsnit forløb ca. 4½ måned
fra gerningstidspunktet, til sagen blev sendt i retten. Det antages stort set
at
være politiets og de sociale myndigheders samlede sagsbehandlingstid.
Tidsintervallet omfattede også den tid, der gik, fra kriminaliteten blev
begået, til politiet havde identificeret og sigtet en gerningsmand. Der går
endvidere i gennemsnit 7 uger fra retsmødebegæringen til selve godkendelsen
af
ungdomskontrakten i retten.
Sagsbehandlingstid ved domstolene
Sager om kriminalitet begået af 15-17-årige er en del af
den samlede mængde af sager, der indgår i statistikken over byretternes
sagsbehandlingstid i almindelige straffesager. Almindelige straffesager
omfatter blandt andet domsmandssager, bødesager og tilståelsessager.
Sagsbehandlingstiden i disse sager, det vil sige, hvor lang tid der går, fra
retten modtager den enkelte sag, til den er afgjort, er senest opgjort for 1.
halvår af 2003, og i perioden blev 63,2 pct. af sagerne afgjort på under 2
måneder. Tallet er baseret på oplysninger om i alt 50.395 afsluttede
almindelige straffesager ved byretterne. Heraf blev 102 sager indbragt af
anklagemyndigheden for retten med henblik på meddelelse af tiltalefrafald med
godkendelse af vilkår. I 1. halvår af 2003 blev 73,5 pct. af sagerne afgjort
på
under 2 måneder.
Ubetinget fængselsstraf
I langt de fleste sager, hvor 15-17-årige idømmes ubetinget
fængselsstraf, er der tale om en voldsdom, og/eller at retten har bestemt, at
den dømte skal forblive varetægtsfængslet. Direktoratet for Kriminalforsorgen
fik i perioden 1. august 2002 – 31. juli 2003 indberettet i alt 164
domme
vedrørende 15-17-årige. Af disse 164 domme vedrørte 148 voldsdømte, mens det
i
12 tilfælde var bestemt, at den dømte skulle forblive varetægtsfængslet
(surrogat).
Samfundstjeneste
Kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte
m.v. indgår aftale med samfundstjenestestedet og klienten om afviklingen af
samfundstjenesten. Aftaler skal indgås snarest og senest 10 dage efter, at
dommen kan fuldbyrdes.
Ungdomssanktion
Justitsministeriets Forskningsenhed evaluerer løbende
ungdomssanktionsordningen. Der er i denne forbindelse også registreret
oplysninger om gernings- og domstidspunkt. Det er derfor muligt et beregne
den
samlede sagsbehandlingstid i disse sager. For de 77 ungdomssanktionsdomme,
som
evalueringen omfatter frem til den 1. januar 2003, går der i gennemsnit fra
gerningsdato til domsdato 103 dage.
Det skal bemærkes, at der her ikke er taget hensyn til det
tidsrum, der går fra gerningsdatoen og til, at politiet rejser en sigtelse.
Dette tidsrum er også indregnet i den samlede sagsbehandlingstid.
5. Den foreslåede målsætning
Det foreslås med dette beslutningsforslag, at regeringen
pålægges at tage de nødvendige og relevante initiativer til opfyldelse af en
målsætning om en hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af
15-17-årige.
Det foreslås, at målsætningen for sagsbehandlingstiden for
sager om 15-17-åriges lovovertrædelser fastsættes som en 30-20-10-dagesmodel,
som også direkte omfatter de sociale myndigheder.
For politiet og anklagemyndigheden indebærer målsætningen,
at det samlede tidsforbrug, fra en ung gerningsmand er identificeret, til
sagen
indbringes for retten med henblik på opnåelse af dom, fastsættelse af pålæg
om
ungdomssanktion eller godkendelse af vilkår for tiltalefrafald, ikke bør
overstige 30 dage. Der finder et samarbejde sted mellem politiet og de
sociale myndigheder.
Når en ung mellem 15 og 17 år sigtes for kriminalitet, kontakter politiet de
sociale myndigheder og anmoder om en udtalelse om den unges forhold. Politiet
anmoder endvidere de sociale myndigheder om at vurdere, om en aktuel sag
findes
egnet til at blive afgjort med tiltalefrafald med fastsættelse af vilkår.
For domstolene indebærer målsætningen, at det samlede
tidsforbrug ved domstolene, dvs. tiden, fra sagen modtages i retten, til
domsforhandlingen kan indledes eller vilkårene for tiltalefrafald bliver
godkendt, ikke bør overstige 20 dage. I sager, der vedrører godkendelse af
vilkår for tiltalefrafald, kan sagerne endda formentlig afsluttes hurtigere
end
20 dage.
For Kriminalforsorgen indebærer målsætningen, at det
samlede tidsforbrug for Kriminalforsorgen fra tidspunktet for endelig dom til
iværksættelsen af afsoning af frihedsstraf eller påbegyndelse af
samfundstjeneste ikke bør overstige 10 dage.
For de sociale myndigheder indebærer målsætningen, at det
samlede tidsforbrug for de sociale myndigheder ikke bør overstige 10 dage fra
fastsættelsen af vilkårene for tiltalefrafald, vilkår for betinget straf
eller
pålæg om ungdomssanktion til, at vilkårene reelt og effektivt er iværksat
henholdsvis anbringelsen i døgninstitution som led i ungdomssanktion
påbegyndt.
Herudover foreslås det som led i målsætningen, at de
sociale myndigheders første opfølgning på en handlingsplan for unge
kriminelle
under 18 år bør foretages senest 20 dage efter, at kommunen har modtaget
dokumentation fra politiet om, at den unge har begået voldskriminalitet eller
anden alvorlig kriminalitet. Dette punkt adskiller sig fra det forudgående
ved,
at der på dette – tidligere – tidspunkt endnu ikke er faldet en
endelig
afgørelse i sagen.
Denne del af målsætningen skal endvidere ses i sammenhæng
med kommunernes gældende forpligtelse efter serviceloven til at udarbejde en
handlingsplan for unge kriminelle under 18 år, der har begået
voldskriminalitet
eller anden alvorlig kriminalitet, dvs. forbrydelser som voldtægt, røveri,
grovere
form for hærværk og tyveri.
Kommunen skal således allerede i dag som minimum udarbejde
en foreløbig handleplan senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget
dokumentation fra politiet om begået kriminalitet. 7-dages-fristen er et
udtryk
for, at det skal sikres, at der rent faktisk sættes hurtigt ind med relevant
støtte i forhold til den begåede kriminalitet.
Der er krav om, hvilke elementer en handleplan skal
indeholde, hvorimod der ikke i dag er krav om, hvornår der skal ske
opfølgning
på handleplaner udarbejdet for kriminelle under 18 år, og der er heller ikke
krav om, hvornår en handleplan skal afløses af en mere langsigtet plan.
Den foreslåede målsætning råder bod på dette.
At der er behov for en opstramning på dette område,
dokumenteres af en analyse foretaget af Den Sociale Ankestyrelse: »Foreløbige
handleplaner for unge kriminelle – kommunernes praksis ved udarbejdelsen
af
foreløbige handleplaner for unge kriminelle under 18 år«, december 2002.
Det fremgår (side 21 f.) bl.a., at det er mest almindeligt,
at den første opfølgning på en foreløbig handleplan foretages i tidsrummet 22
dage – 3 måneder efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra
politiet om,
at en af kommunens unge har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet.
Skriftlig fremsættelse
Morten Bødskov (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om målsætning om en hurtig behandling af sager om
kriminalitet begået af 15-17-årige.
(Beslutningsforslag nr. B 117).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Strafferetlige afgørelser (frihedsstraffe, bøder og
tiltalefrafald 1992-2001) for aldersgruppen 15-17 årige
Tabel
:
Antallet af strafferetlige afgørelser (frihedsstraffe, bøder og
tiltalefrafald)
1992-2001 for aldersgruppen 15-17 år.
Aldersgruppen 15-17 år
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Seksualforbrydelser i alt
21
22
19
34
19
28
19
28
39
23
heraf voldtægt
2
2
3
9
0
3
5
5
11
2
Vold i alt
264
380
482
493
424
407
441
482
693
748
heraf
manddrab
1
0
0
0
1
1
0
0
0
0
forsøg på manddrab
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
§ 244
207
292
364
372
309
308
311
334
522
548
§ 245
19
31
40
49
54
46
34
51
66
81
§ 246
0
0
3
0
0
2
0
0
1
0
Ejendomsforbrydelser i alt
4172
4065
4108
4246
3951
3744
3680
3345
3583
3527
heraf
indbrudstyveri
705
515
534
512
451
434
322
297
299
318
butikstyveri
1217
1294
1335
1320
1315
1282
1371
1210
1194
1024
brugstyveri af bil
284
311
333
394
359
405
341
365
340
345
røveri
61
58
70
86
87
112
110
113
142
152
Andre
straffelovsovertrædelser
48
79
90
102
51
73
75
76
84
111
heraf
narkotikaforbrydelser
2
1
0
3
1
0
7
2
1
7
Straffelovsafgørelser i alt
4505
4546
4699
4875
4445
4252
4215
3931
4399
4409
Færdselslovsovertrædelser
4088
3553
3189
3018
2714
2196
2163
1804
2098
2472
heraf
spirituskørsel
96
87
84
78
71
87
85
91
111
122
Andre særlove i alt
677
636
613
569
465
349
388
313
332
397
heraf
lov om euf. stoffer
59
77
81
61
66
57
99
70
91
109
våbenloven
441
374
328
266
246
196
182
145
156
213
I alt
9270
8735
8501
8462
7624
6797
6766
6048
6829
7278
Antal
afgørelser pr. 1.000 (straffelov)
21
22
24
26
24
24
25
24
27
26
Antal
afgørelser pr. 1.000 (alle afgørelser)
44
43
44
45
41
38
40
37
41
44
Bilag 2
Oversigt over typiske forløb
Socialministeriets guide: Indsatsen over for kriminelle
unge, juni 2003, bilag
Et typisk forløb
for en 15-17-årig med varetægtsfængsling
1.
En alvorlig
kriminel handling bliver begået
2.
Politiet finder
(den formodede) gerningsmand
3.
Betingelserne for
varetægtsfængsling er opfyldt. Derefter enten
ò
Den unge indsættes i arresthus
Den unge anbringes i varetægtssurrogat i sikret afdeling
ò
Politiet
afslutter sin efterforskning
ò
Anklagemyndigheden
rejser tiltale
ò
Retten afsiger
dom:
–
frifindelse
=
den unge løslades
–
betinget dom
=
den unge løslades
–
delvis betinget dom
(kombinationsdom)
=
den unge løslades,
hvis den ubetingede del af dommen sættes lig med varetægts(surrogat)perioden
eller
den unge løslades til senere afsoning af den ubetingede
del af dommen
eller
den unge går direkte fra varetægt (surrogat) til afsoning
af den ubetingede del af dommen
–
ubetinget dom
* hvis ubetinget dom er
kortere end varetægtsperiode, opstår erstatningsspørgsmål
=
den unge løslades,
hvis dommens længde er kortere eller lig med varetægts(surrogat)perioden*
eller
den unge løslades
til senere afsoning af dommen
eller
den unge går
direkte fra varetægt (surrogat) til afsoning
–
ungdomssanktion
=
den unge forbliver
i den sikrede afdeling, hvor han/hun har siddet surrogatfængslet, i den af
dommeren fastsatte periode, overføres derefter til døgninstitution og endelig
til udslusning/ambulant støtte i henhold til dommens bestemmelser
Et typisk forløb
for en 15-17-årig uden varetægtsfængsling
En (alvorlig)
kriminel handling bliver begået
ò
Politiet finder
(den formodede) gerningsmand
ò
Betingelserne for
varetægtsfængsling er ikke opfyldt
ò
Den unge løslades
efter endt afhøring
ò
Politiet
afslutter sin efterforskning
ò
Anklagemyndigheden
rejser tiltale
ò
Retten afsiger
dom:
–
frifindelse
=
den unge forbliver
på fri fod
–
betinget dom
=
den unge forbliver
på fri fod, men skal eventuelt opfylde betingelser (vilkår), som dommeren har
fastsat
–
delvis betinget dom
(kombinationsdom)
=
den unge indkaldes
senere til afsoning af den ubetingede del af dommen
–
ubetinget dom
=
den unge indkaldes
senere til afsoning af dommen
–
ungdomssanktion
=
kan normalt ikke
idømmes unge, der er på fri fod. Hvis det alligevel skulle forekomme, vil det
formentlig betyde, at den unge umiddelbart efter retsmødet anbringes i en
sikret
afdeling for unge og derefter overføres til åben døgninstitution og
udslusning med ambulant støtte i henhold til dommens bestemmelser
En kriminalsags
forløb gennem systemet
En kriminel
adfærd registreres
ò
Politiet
afslutter sin efterforskning
ò
Anklagemyndigheden
beslutter
ò
Enten (1)
At rejse tiltale
Eller (2)
At frafalde tiltale m/u vilkår
Eller (3)
At opgive påtale
ò
Retten afgør
skyldsspørgsmålet og (hvis der ikke sker frifindelse eller strafbortfald)
fastsætter straffen.
Tiltalefrafald med vilkår
Tiltalefrafald uden vilkår
Sagen henlægges
Straffen kan være:
Bøde
Fængsel (betinget eller ubetinget)
Ungdomssanktion
Forvaring
Dom til psykiatrisk behandling
Gives af retten,
som skal godkende vilkårene
Gives af
anklagemyndigheden
uden rettens godkendelse
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn Retsinformation · 2. juni 2004
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen Retsinformation · 21. juni 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af prostitutionskunder og forbud mod køb af seksuelle ydelser for udsendte i statens tjeneste Retsinformation · 2. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union Retsinformation · 9. december 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen Retsinformation · 17. maj 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om støtte til voldsofre Retsinformation · 13. maj 2003