Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om målsætning om en hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af 15-17-årige

2003/1 BSF 117Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. januar 2004 af Morten Bødskov (S),

Sandy Brinck (S), Per Kaalund (S),

Lissa Mathiasen (S) og Frode Sørensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om målsætning om en hurtig behandling af sager om

kriminalitet begået af 15-17-årige

Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige og

relevante initiativer til opfyldelse af en målsætning om en hurtig behandling

af sager om kriminalitet begået af 15-17 årige.

Målsætningen skal bygge på en 30-20-10-dagesmodel med

følgende hovedindhold:

–

30 dage: Det samlede

tidsforbrug for politiet og anklagemyndigheden, fra en gerningsmand er

identificeret, til sagen indbringes for retten med henblik på opnåelse af

dom,

fastsættelse af pålæg om ungdomskontrakt eller godkendelse af vilkår for

tiltalefrafald, bør ikke overstige 30 dage.

–

20 dage: Det samlede

tidsforbrug ved domstolene, dvs.

tiden

fra sagen modtages i retten, til domsforhandlingen kan indledes eller

vilkårene

for tiltalefrafald bliver godkendt, bør ikke overstige 20 dage.

–

20 dage: De sociale

myndigheders første opfølgning på en handlingsplan for unge kriminelle under

18

år bør foretages senest 20 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation

Læs alt

fra politiet om, at den unge har begået voldskriminalitet eller anden

alvorlig

kriminalitet.

–

10 dage:

Det samlede tidsforbrug for

Kriminalforsorgen fra tidspunktet for endelig dom til iværksættelsen af

afsoning af frihedsstraf eller påbegyndelse af samfundstjeneste bør ikke

overstige 10 dage.

–

10 dage: Det samlede

tidsforbrug for de sociale myndigheder fra fastsættelsen af vilkårene for

tiltalefrafald, vilkår for betinget straf eller pålæg om ungdomssanktion bør

ikke overstige 10 dage fra tidspunktet for godkendelsen af vilkårene

henholdsvis endelig dom til, at vilkårene effektivt er iværksat henholdsvis

anbringelsen i døgninstitution som led i en ungdomssanktion påbegyndt.

Bemærkninger til forslaget

1. Formålet med beslutningsforslaget

Kriminaliteten og dens årsager skal forhindres ved en

tidlig og effektiv forebyggelse og en hurtig og konsekvent straf.

Formålet med forslaget er at nedsætte sagsbehandlingstiden

for sager om kriminalitet begået af unge mellem 15 og 17 år og via en klar

målsætning at sikre en hurtig og konsekvent straf til unge, der begår

kriminalitet.

I dag er sagsbehandlingstiderne hos politiet, domstolene,

Kriminalforsorgen og de kommunale myndigheder for lange. Det strider mod

basale

samfundsinteresser og hensynet til den enkelte unge, at kriminelle unge,

inden

de modtager dom for allerede begået kriminalitet, ofte har begået ny og

omfattende kriminalitet. Samtidig kan unge, som bliver taget i kriminalitet,

selv finde uvisheden og ventetiden ved de meget lange sagsbehandlingstider

ubehagelig og uforståelig, og en hurtig sagsbehandlingstid kan blive mødt af

en

større respekt og accept hos den unge, end tilfældet ofte er i dag.

Det generelle billede af unge og kriminalitet er positivt.

Undersøgelser viser, at den samlede ungdomskriminalitet er faldet de sidste

20

år. Antallet af lovovertrædelser begået af unge i perioden 1981-2000 er

således

faldet med 35 pct. De sidste 10 år har niveauet dog ligget nogenlunde

stabilt.

På trods af det genelle fald i kriminalitet begået af unge

er der problemer og udfordringer. Der er tegn på, at voldskriminaliteten

blandt

unge 15-17-årige er steget de sidste 10-20 år. Og noget tyder på, at en del

af

denne kriminalitet er relateret til unge i bander eller løsere netværk, hvor

mange kan forbindes til hårdt belastede boligområder.

Denne udvikling skal stoppes. Det kræver en ambitiøs

tilgang til problemer og løsninger. Vi må stoppe den ulykkelige

ghettodannelse.

Vi må insistere på, at børnene lærer ordentligt dansk, inden de skal i skole.

De utilpassede unge indvandrere skal væk fra lediggang, gadehjørner og

kriminalitet. De skal i arbejde. De skal have en uddannelse. Og de skal

forstå

og respektere de værdier, som det danske samfund bygger på.

Blandt de grundlæggende danske værdier er, at enhver form

for kriminalitet er et brud med de normer og værdier, vores velfærdssamfund

bygger på. Kriminalitet skaber utryghed og usikkerhed i lokalsamfundene, og

ofte er det i forvejen udsatte børn og unge, der har størst risiko for at

havne

i kriminalitetens ulyksaligheder, hvis der ikke sættes ind over for

kriminaliteten.

Hvis unge begår kriminalitet, er det derfor i alle

henseender væsentligt, at alle involverede myndigheder agere hurtigt og

præcist

over for den begåede kriminalitet. En umiddelbar, konsekvent og hurtig

reaktion

kan medvirke til at stoppe en uheldig udvikling for et ungt menneske,

samtidig

med at den – i modsætning til en situation, hvor reaktionen først kommer

på

lidt længere sigt – kan forhindre, at den pågældende begår yderligere

kriminalitet

Omfanget af de unges kriminalitet fremgår i øvrigt af

bilag 1 til beslutningsforslaget:

Justitsministeriets hjemmeside: Kriminalitet og alder, tabel over antallet af

strafferetlige afgørelser (frihedsstraffe, bøder og tiltalefrafald 1992-2001)

for aldersgruppen 15-17-årige.

Som bilag 2 til beslutningsforslaget er medtaget

Socialministeriets hjemmeside: Indsats over for kriminelle unge, juni 2003,

bilaget i pjecen Oversigter over typiske forløb.

2. Sanktionstyper

Sanktionssystemet

Det almindelige strafferetlige sanktionssystem gælder som

udgangspunkt for unge lovovertrædere på 15-17 år. Det gælder således både

straffelovens

regler og retsplejelovens bestemmelser om strafferetlig forfølgning, herunder

efterforskning, tiltalerejsning og domstolenes behandling af straffesager. De

almindelige sanktionsformer finder ligeledes anvendelse.

På nogle punkter er der dog særlige bestemmelser for unge

under 18 år, jf. bl.a. følgende:

Tiltalefrafald med fastsættelse af vilkår.

Tiltalefrafald er en afgørelse, der træffes af

anklagemyndigheden. Tiltalefrafald indebærer, at den sigtede anses for

skyldig.

Et tiltalefrafald kan være uden vilkår, men der er også mulighed for at

knytte

vilkår til et tiltalefrafald.

Det følger af retsplejeloven, at tiltale i en sag helt

eller delvis kan frafaldes i tilfælde, hvor sigtede var under 18 år på

gerningstidspunktet og der fastsættes vilkår for tiltalefrafaldet. Tiltale i

en

sag kan helt eller delvis frafaldes i tilfælde, hvor det fastsættes som

vilkår,

at sigtede undergives hjælpeforanstaltninger efter bestemmelserne i lov om

social service. Der kan endvidere fastsættes samme vilkår som i betingede

domme, og der kan fastsættes vilkår om en ungdomskontrakt.

En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved en ung

lovovertræder med forældremyndighedsindehaverens samtykke forpligter sig til

at

holde sig kriminalitetsfri i en nærmere angivet periode samt deltage i visse

nærmere opregnede aktiviteter m.v. (eksempelvis beskæftigelse eller

uddannelse)

mod, at anklagemyndigheden på sin side afstår fra yderligere retsforfølgning.

Vilkåret om ungdomskontrakt og dermed indholdet af selve kontrakten skal

godkendes

af retten.

Betinget straf

Retten kan gøre en straf betinget, hvis den finder det

upåkrævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse. Det er et fast vilkår for en

betinget dom, at den dømte i en prøvetid ikke begår nyt strafbart forhold.

Retten kan som vilkår bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller en del

af

denne skal undergives tilsyn. For personer under 18 år varetages tilsynet i

almindelighed af de sociale myndigheder.

Desuden kan retten fastsætte andre vilkår, herunder at den

dømte efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter

bestemmelserne i lov om social service, eventuelt af nærmere angivet art, og

efterkommer de forskrifter, som kommunen meddeler den pågældende. Dette

indebærer, at det herefter påhviler de sociale myndigheder (kommunerne) at

træffe bestemmelse om indholdet af de pågældende foranstaltninger efter den

sociale lovgivning. Det kan f.eks. være ophold i en vis periode på en

døgninstitution for børn og unge.

En betinget dom kan endvidere betinges af en pligt til

under tilsyn af Kriminalforsorgen at udføre ulønnet samfundstjeneste.

Samfundstjeneste kan bl.a. bestå i at arbejde for en velgørende eller

almennyttig organisation, en sportsklub eller en kirke.

Ungdomssanktion

I 2001 blev der i straffeloven indført en ny

ungdomssanktion i form af en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk

behandling. Hvis en 15-17-årig har begået grovere, personfarlig kriminalitet

eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten således bestemme, at den unge

skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling

af

2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge

yderligere lovovertrædelser.

Længstetiden for ophold i døgninstitution eller godkendt

opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret afdeling

på en døgninstitution for børn og unge. Ungdomssanktionen giver dermed

mulighed

for at fastholde den unge i længere tid og for samtidig at iværksætte en

behandling, der på længere sigt kan få den unge på ret kurs.

Ubetinget frihedsstraf

Der er i princippet ikke noget til hinder for at idømme

unge under 18 år ubetinget frihedsstraf, men i

retspraksis udvises tilbageholdenhed hermed. Dømte under 18 år anbringes

i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, medmindre afgørende

hensyn

til retshåndhævelsen taler imod en sådan anbringelse.

3. Målsætning for sagsbehandlingstider i

voldssager

Forslaget er inspireret af den fastsatte målsætning for

sagsbehandlingstider i voldssager. Det er en målsætning, som er indarbejdet

og

velkendt af de relevante myndigheder.

Målsætningen om en hurtig behandling af voldssager er

opstillet i voldspakkerne fra 1994 og 1997.

Målsætningen indebærer for politiet, at det samlede

tidsforbrug, fra voldsanmeldelsen modtages (gerningsmanden er identificeret),

til sagen indbringes for retten, ikke bør overstige 30 dage.

Målsætningen for behandlingstiden ved domstolene er angivet

til 37 dage. Heraf udgør berammelsestiden, dvs. tiden fra sagen modtages i

retten, til domsforhandlingen kan indledes, 30 dage, mens der er afsat 7 dage

til domsforhandling og domsafsigelse.

For strafafsoningen af voldsdomme er målsætningen fastsat

således, at afsoningen for dømte, som ikke er varetægtsfængslede, skal

iværksættes senest 30 dage efter, at der foreligger fuldbyrdelsesordre. Det

er

samtidig forudsat, at politiet giver fuldbyrdelsesordre umiddelbart efter, at

der er afgivet ankeafkald, efter ankefristens udløb eller efter, at ankedom

er

afsagt.

4. Sagsbehandlingstiden i dag.

Justitsministeriet har i et svar af 26. november 2003 til

Folketingets Retsudvalg, jf. alm. del – bilag 215, redegjort for, hvilke

oplysninger ministeren kunne give om sagsbehandlingstiden i sager om

kriminalitet begået af 15-17-årige.

Det fremgår af svaret, at der ikke kan gives et samlet

billede af sagsbehandlingstiden. Svaret indeholder ud over henvisningen til

målsætningen om sagsbehandlingstiden, for så vidt angår voldssager, dog på en

række punkter nogle relevante oplysninger om sagsbehandlingstiden m.v., jf.

følgende:

Ungdomskontrakter

I 2000 blev der foretaget en undersøgelse af erfaringerne

med anvendelsen af ordningen med ungdomskontrakter, herunder det tidsmæssige

forløb for ungdomskontrakterne. Undersøgelsen omfattede ungdomskontrakter

godkendt fra 1. januar til 30. juni 1999. I 82 tilfælde var der meddelt

vilkår

om ungdomskontrakt, og hovedparten af sagerne vedrørte tyveri, herunder

indbrudstyveri. Undersøgelsen viste, at der i gennemsnit forløb ca. 4½ måned

fra gerningstidspunktet, til sagen blev sendt i retten. Det antages stort set

at

være politiets og de sociale myndigheders samlede sagsbehandlingstid.

Tidsintervallet omfattede også den tid, der gik, fra kriminaliteten blev

begået, til politiet havde identificeret og sigtet en gerningsmand. Der går

endvidere i gennemsnit 7 uger fra retsmødebegæringen til selve godkendelsen

af

ungdomskontrakten i retten.

Sagsbehandlingstid ved domstolene

Sager om kriminalitet begået af 15-17-årige er en del af

den samlede mængde af sager, der indgår i statistikken over byretternes

sagsbehandlingstid i almindelige straffesager. Almindelige straffesager

omfatter blandt andet domsmandssager, bødesager og tilståelsessager.

Sagsbehandlingstiden i disse sager, det vil sige, hvor lang tid der går, fra

retten modtager den enkelte sag, til den er afgjort, er senest opgjort for 1.

halvår af 2003, og i perioden blev 63,2 pct. af sagerne afgjort på under 2

måneder. Tallet er baseret på oplysninger om i alt 50.395 afsluttede

almindelige straffesager ved byretterne. Heraf blev 102 sager indbragt af

anklagemyndigheden for retten med henblik på meddelelse af tiltalefrafald med

godkendelse af vilkår. I 1. halvår af 2003 blev 73,5 pct. af sagerne afgjort

på

under 2 måneder.

Ubetinget fængselsstraf

I langt de fleste sager, hvor 15-17-årige idømmes ubetinget

fængselsstraf, er der tale om en voldsdom, og/eller at retten har bestemt, at

den dømte skal forblive varetægtsfængslet. Direktoratet for Kriminalforsorgen

fik i perioden 1. august 2002 – 31. juli 2003 indberettet i alt 164

domme

vedrørende 15-17-årige. Af disse 164 domme vedrørte 148 voldsdømte, mens det

i

12 tilfælde var bestemt, at den dømte skulle forblive varetægtsfængslet

(surrogat).

Samfundstjeneste

Kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte

m.v. indgår aftale med samfundstjenestestedet og klienten om afviklingen af

samfundstjenesten. Aftaler skal indgås snarest og senest 10 dage efter, at

dommen kan fuldbyrdes.

Ungdomssanktion

Justitsministeriets Forskningsenhed evaluerer løbende

ungdomssanktionsordningen. Der er i denne forbindelse også registreret

oplysninger om gernings- og domstidspunkt. Det er derfor muligt et beregne

den

samlede sagsbehandlingstid i disse sager. For de 77 ungdomssanktionsdomme,

som

evalueringen omfatter frem til den 1. januar 2003, går der i gennemsnit fra

gerningsdato til domsdato 103 dage.

Det skal bemærkes, at der her ikke er taget hensyn til det

tidsrum, der går fra gerningsdatoen og til, at politiet rejser en sigtelse.

Dette tidsrum er også indregnet i den samlede sagsbehandlingstid.

5. Den foreslåede målsætning

Det foreslås med dette beslutningsforslag, at regeringen

pålægges at tage de nødvendige og relevante initiativer til opfyldelse af en

målsætning om en hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af

15-17-årige.

Det foreslås, at målsætningen for sagsbehandlingstiden for

sager om 15-17-åriges lovovertrædelser fastsættes som en 30-20-10-dagesmodel,

som også direkte omfatter de sociale myndigheder.

For politiet og anklagemyndigheden indebærer målsætningen,

at det samlede tidsforbrug, fra en ung gerningsmand er identificeret, til

sagen

indbringes for retten med henblik på opnåelse af dom, fastsættelse af pålæg

om

ungdomssanktion eller godkendelse af vilkår for tiltalefrafald, ikke bør

overstige 30 dage. Der finder et samarbejde sted mellem politiet og de

sociale myndigheder.

Når en ung mellem 15 og 17 år sigtes for kriminalitet, kontakter politiet de

sociale myndigheder og anmoder om en udtalelse om den unges forhold. Politiet

anmoder endvidere de sociale myndigheder om at vurdere, om en aktuel sag

findes

egnet til at blive afgjort med tiltalefrafald med fastsættelse af vilkår.

For domstolene indebærer målsætningen, at det samlede

tidsforbrug ved domstolene, dvs. tiden, fra sagen modtages i retten, til

domsforhandlingen kan indledes eller vilkårene for tiltalefrafald bliver

godkendt, ikke bør overstige 20 dage. I sager, der vedrører godkendelse af

vilkår for tiltalefrafald, kan sagerne endda formentlig afsluttes hurtigere

end

20 dage.

For Kriminalforsorgen indebærer målsætningen, at det

samlede tidsforbrug for Kriminalforsorgen fra tidspunktet for endelig dom til

iværksættelsen af afsoning af frihedsstraf eller påbegyndelse af

samfundstjeneste ikke bør overstige 10 dage.

For de sociale myndigheder indebærer målsætningen, at det

samlede tidsforbrug for de sociale myndigheder ikke bør overstige 10 dage fra

fastsættelsen af vilkårene for tiltalefrafald, vilkår for betinget straf

eller

pålæg om ungdomssanktion til, at vilkårene reelt og effektivt er iværksat

henholdsvis anbringelsen i døgninstitution som led i ungdomssanktion

påbegyndt.

Herudover foreslås det som led i målsætningen, at de

sociale myndigheders første opfølgning på en handlingsplan for unge

kriminelle

under 18 år bør foretages senest 20 dage efter, at kommunen har modtaget

dokumentation fra politiet om, at den unge har begået voldskriminalitet eller

anden alvorlig kriminalitet. Dette punkt adskiller sig fra det forudgående

ved,

at der på dette – tidligere – tidspunkt endnu ikke er faldet en

endelig

afgørelse i sagen.

Denne del af målsætningen skal endvidere ses i sammenhæng

med kommunernes gældende forpligtelse efter serviceloven til at udarbejde en

handlingsplan for unge kriminelle under 18 år, der har begået

voldskriminalitet

eller anden alvorlig kriminalitet, dvs. forbrydelser som voldtægt, røveri,

grovere

form for hærværk og tyveri.

Kommunen skal således allerede i dag som minimum udarbejde

en foreløbig handleplan senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget

dokumentation fra politiet om begået kriminalitet. 7-dages-fristen er et

udtryk

for, at det skal sikres, at der rent faktisk sættes hurtigt ind med relevant

støtte i forhold til den begåede kriminalitet.

Der er krav om, hvilke elementer en handleplan skal

indeholde, hvorimod der ikke i dag er krav om, hvornår der skal ske

opfølgning

på handleplaner udarbejdet for kriminelle under 18 år, og der er heller ikke

krav om, hvornår en handleplan skal afløses af en mere langsigtet plan.

Den foreslåede målsætning råder bod på dette.

At der er behov for en opstramning på dette område,

dokumenteres af en analyse foretaget af Den Sociale Ankestyrelse: »Foreløbige

handleplaner for unge kriminelle – kommunernes praksis ved udarbejdelsen

af

foreløbige handleplaner for unge kriminelle under 18 år«, december 2002.

Det fremgår (side 21 f.) bl.a., at det er mest almindeligt,

at den første opfølgning på en foreløbig handleplan foretages i tidsrummet 22

dage – 3 måneder efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra

politiet om,

at en af kommunens unge har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig

kriminalitet.

Skriftlig fremsættelse

Morten Bødskov (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om målsætning om en hurtig behandling af sager om

kriminalitet begået af 15-17-årige.

(Beslutningsforslag nr. B 117).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Strafferetlige afgørelser (frihedsstraffe, bøder og

tiltalefrafald 1992-2001) for aldersgruppen 15-17 årige

Tabel

:

Antallet af strafferetlige afgørelser (frihedsstraffe, bøder og

tiltalefrafald)

1992-2001 for aldersgruppen 15-17 år.

Aldersgruppen 15-17 år

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Seksualforbrydelser i alt

21

22

19

34

19

28

19

28

39

23

heraf voldtægt

2

2

3

9

0

3

5

5

11

2

Vold i alt

264

380

482

493

424

407

441

482

693

748

heraf

manddrab

1

0

0

0

1

1

0

0

0

0

forsøg på manddrab

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

§ 244

207

292

364

372

309

308

311

334

522

548

§ 245

19

31

40

49

54

46

34

51

66

81

§ 246

0

0

3

0

0

2

0

0

1

0

Ejendomsforbrydelser i alt

4172

4065

4108

4246

3951

3744

3680

3345

3583

3527

heraf

indbrudstyveri

705

515

534

512

451

434

322

297

299

318

butikstyveri

1217

1294

1335

1320

1315

1282

1371

1210

1194

1024

brugstyveri af bil

284

311

333

394

359

405

341

365

340

345

røveri

61

58

70

86

87

112

110

113

142

152

Andre

straffelovsovertrædelser

48

79

90

102

51

73

75

76

84

111

heraf

narkotikaforbrydelser

2

1

0

3

1

0

7

2

1

7

Straffelovsafgørelser i alt

4505

4546

4699

4875

4445

4252

4215

3931

4399

4409

Færdselslovsovertrædelser

4088

3553

3189

3018

2714

2196

2163

1804

2098

2472

heraf

spirituskørsel

96

87

84

78

71

87

85

91

111

122

Andre særlove i alt

677

636

613

569

465

349

388

313

332

397

heraf

lov om euf. stoffer

59

77

81

61

66

57

99

70

91

109

våbenloven

441

374

328

266

246

196

182

145

156

213

I alt

9270

8735

8501

8462

7624

6797

6766

6048

6829

7278

Antal

afgørelser pr. 1.000 (straffelov)

21

22

24

26

24

24

25

24

27

26

Antal

afgørelser pr. 1.000 (alle afgørelser)

44

43

44

45

41

38

40

37

41

44

Bilag 2

Oversigt over typiske forløb

Socialministeriets guide: Indsatsen over for kriminelle

unge, juni 2003, bilag

Et typisk forløb

for en 15-17-årig med varetægtsfængsling

1.

En alvorlig

kriminel handling bliver begået

2.

Politiet finder

(den formodede) gerningsmand

3.

Betingelserne for

varetægtsfængsling er opfyldt. Derefter enten

ò

Den unge indsættes i arresthus

Den unge anbringes i varetægtssurrogat i sikret afdeling

ò

Politiet

afslutter sin efterforskning

ò

Anklagemyndigheden

rejser tiltale

ò

Retten afsiger

dom:

–

frifindelse

=

den unge løslades

–

betinget dom

=

den unge løslades

–

delvis betinget dom

(kombinationsdom)

=

den unge løslades,

hvis den ubetingede del af dommen sættes lig med varetægts(surrogat)perioden

eller

den unge løslades til senere afsoning af den ubetingede

del af dommen

eller

den unge går direkte fra varetægt (surrogat) til afsoning

af den ubetingede del af dommen

–

ubetinget dom

* hvis ubetinget dom er

kortere end varetægtsperiode, opstår erstatningsspørgsmål

=

den unge løslades,

hvis dommens længde er kortere eller lig med varetægts(surrogat)perioden*

eller

den unge løslades

til senere afsoning af dommen

eller

den unge går

direkte fra varetægt (surrogat) til afsoning

–

ungdomssanktion

=

den unge forbliver

i den sikrede afdeling, hvor han/hun har siddet surrogatfængslet, i den af

dommeren fastsatte periode, overføres derefter til døgninstitution og endelig

til udslusning/ambulant støtte i henhold til dommens bestemmelser

Et typisk forløb

for en 15-17-årig uden varetægtsfængsling

En (alvorlig)

kriminel handling bliver begået

ò

Politiet finder

(den formodede) gerningsmand

ò

Betingelserne for

varetægtsfængsling er ikke opfyldt

ò

Den unge løslades

efter endt afhøring

ò

Politiet

afslutter sin efterforskning

ò

Anklagemyndigheden

rejser tiltale

ò

Retten afsiger

dom:

–

frifindelse

=

den unge forbliver

på fri fod

–

betinget dom

=

den unge forbliver

på fri fod, men skal eventuelt opfylde betingelser (vilkår), som dommeren har

fastsat

–

delvis betinget dom

(kombinationsdom)

=

den unge indkaldes

senere til afsoning af den ubetingede del af dommen

–

ubetinget dom

=

den unge indkaldes

senere til afsoning af dommen

–

ungdomssanktion

=

kan normalt ikke

idømmes unge, der er på fri fod. Hvis det alligevel skulle forekomme, vil det

formentlig betyde, at den unge umiddelbart efter retsmødet anbringes i en

sikret

afdeling for unge og derefter overføres til åben døgninstitution og

udslusning med ambulant støtte i henhold til dommens bestemmelser

En kriminalsags

forløb gennem systemet

En kriminel

adfærd registreres

ò

Politiet

afslutter sin efterforskning

ò

Anklagemyndigheden

beslutter

ò

Enten (1)

At rejse tiltale

Eller (2)

At frafalde tiltale m/u vilkår

Eller (3)

At opgive påtale

ò

Retten afgør

skyldsspørgsmålet og (hvis der ikke sker frifindelse eller strafbortfald)

fastsætter straffen.

Tiltalefrafald med vilkår

Tiltalefrafald uden vilkår

Sagen henlægges

Straffen kan være:

Bøde

Fængsel (betinget eller ubetinget)

Ungdomssanktion

Forvaring

Dom til psykiatrisk behandling

Gives af retten,

som skal godkende vilkårene

Gives af

anklagemyndigheden

uden rettens godkendelse

Lignende dokumenter