Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om social service
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
15. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
straffeloven og lov om social service
(Ungdomskriminalitet)
[af justitsministeren (Frank Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er af Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget
stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1.
behandling den 17. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Endvidere har udvalget den 8. maj 2001 afholdt et ekspertmøde om
lovforslaget.
Høring
Den 9. april 2001 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar samt en høringsoversigt til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra Amtsrådsforeningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 48 spørgsmål til
justitsministeren, heraf er 18 spørgsmål ligeledes stillet til
socialministeren, til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, CD, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at den nye ungdomssanktion vil
være et nyttigt og væsentligt supplement til de
reaktionsmuligheder, der i dag findes i straffeloven og den sociale
lovgivning, over for den hårde kerne af socialt belastede og
utilpassede unge kriminelle. Ungdomssanktionen vil give mulighed for at
reagere mere konsekvent og fastholde den unge i længere tid og dermed
iværksætte en behandling, der kan få den unge på ret
kurs.
S, V, KF, CD, RV og KRF lægger vægt på,
at Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet har vurderet, at selv med en fuld
udnyttelse af de eksisterende indgrebsmuligheder herunder alternativ
afsoning efter straffelovens § 49, stk. 2 vil det ikke i alle
tilfælde være muligt i tilstrækkeligt omfang at
imødekomme behovet for at kunne gennemføre en fastholdelse, der
kan beskytte det omgivende samfund mod ny kriminalitet og på samme tid
give mulighed for at iværksætte og gennemføre en
behandling, der på længere sigt kan være egnet til at
resocialisere den unge.
S, V, KF, CD, RV og KRF kan ikke støtte SF s
ændringsforslag om, at den unge maksimalt må anbringes i en
sikret afdeling i 2 måneder, medmindre den unge begår ny
kriminalitet. Partierne lægger i den forbindelse vægt på
forudsætningen i bemærkningerne til lovforslaget om, at opholdet
i en sikret afdeling i almindelighed ikke vil overstige 2
måneder, og at den unge herefter vil blive overført til en
almindelig (ikke sikret) døgninstitution eller opholdssted. Muligheden
for at tilbageføre den unge til eller forlænge opholdet i en
sikret institution må ses i lyset af den betydelige grad af
fleksibilitet, der kendetegner ungdomssanktionen. Ungdomssanktionen skal
løbende kunne tilpasses skærpes eller lempes afhængigt
af den enkelte unges adfærd og udvikling. Det skal medvirke til at
sikre det bedst mulige behandlingsforløb.
S, V, KF, CD, RV og KRF går ud fra, at kommunerne
vil leve op til deres ansvar, også når det drejer sig om
fuldbyrdelse af ungdomssanktioner, og sørge for, at de unge får
en egnet plads i andet regi, når der ikke længere er grundlag
for, at den unge skal opholde sig i en sikret afdeling. Partierne har i den
forbindelse noteret sig, at spørgsmålet om finansieringen,
placeringen og organiseringen af de sikrede pladser m.m. i øjeblikket
drøftes mellem regeringen og de kommunale parter. Partierne
lægger også vægt på, at den unge har mulighed for at
kræve domstolsprøvelse, hvis de sociale myndigheder f.eks.
beslutter, at den unge skal forblive i en sikret afdeling ud over det tidsrum
(i almindelighed 2 måneder), der er fastsat i dommen.
Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget støtter endvidere
lovforslaget, fordi det er et skridt i den rigtige retning hen mod Venstres
og Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag nr. B 26 om straksdomme og
straksafsoning.
Disse partier finder dog, at mindstekravet i lovforslaget
på 30 dages ubetinget fængsel, før den unge kan
idømmes ungdomssanktionen, er for ufleksibelt. Der skal ganske voldsom
kriminalitet til for at udløse en dom på 30 dages ubetinget
fængsel og dermed for, at en ungdomssanktion kan anvendes.
Det betyder, at den uregerlige unge, der helt entydigt
ikke har forstået omverdenens budskab om, at kriminalitet ikke er
acceptabelt, først skal begå en vis mængde
lovovertrædelser, og at den unge dermed vil nå at få
opbygget en kriminel tankegang og erfaring, inden den unge er »kvalificeret« til
behandling. Det gør behandling af den unge endnu sværere.
V, KF og CD finder, at såvel kommunernes
socialpædagoger og sagsbehandlere som forsvarere, anklagere og dommere
er i stand til at bedømme, om en uregerlig ung har taget ved
lære i sit første møde med retssystemet, eller om den
unge er så uregerlig, at han eller hun vil komme igen med fornyet
styrke.
Det er af afgørende betydning, at den unge
standses, inden den pågældende sidder håbløst fast i
kriminalitet med en attitude og en straffeattest, som vil lukke mange
døre i bestræbelserne på at finde et arbejde eller en
uddannelse.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget finder også, at
mindstekravet i lovforslaget på 30 dages ubetinget fængsel,
før den unge kan idømmes ungdomssanktionen, er for ufleksibelt.
Endvidere ser Dansk Folkeparti afgørende problemer
og mangler i lovforslaget, som heller ikke medfører øget
strafmængde af betydning, og det er efter Dansk Folkepartis opfattelse
nødvendigt, hvis den slags initiativer skal have en afskrækkende
virkning.
Efter Dansk Folkepartis opfattelse er der for tiden flere
eksempler på unge kriminelle indvandrere, som netop er opgivet af
skolen og andre institutioner og som bare fortsætter med deres
kriminalitet i form af f.eks. massevoldtægter af unge danske piger. Her
er der behov for helt andre virkemidler end dem, lovforslaget lægger op
til. Bl.a. har Dansk Folkeparti i dette folketingsår fremsat et
beslutningsforslag om ungdomsdomstole og øget brug af samfundstjeneste
for unge kriminelle, også for så vidt angår unge under den
kriminelle lavalder. Efter dette forslag skal den unge eksempelvis yde noget
træls og hårdt arbejde, hvis der begås alvorlig
kriminalitet.
En anden mangel i regeringens lovforslag er, at der
overhovedet ikke gribes ind over for unge under den kriminelle lavalder, som
ikke kan få nogen reel straf. Det mener Dansk Folkeparti er ganske
uholdbart. Man er hverken mere eller mindre kriminel, når man
begår den samme handling, hvad enten man er 15½ eller 14½ år
gammel, og derfor har Dansk Folkeparti store vanskeligheder med at tro, at
regeringens lovforslag hjælper ret meget, men det er et lille skridt i
den for os rigtige retning, og derfor vil Dansk Folkeparti stemme for
lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
SF s medlem af udvalget kan ikke støtte
lovforslaget i dets foreliggende form og har derfor stillet et
ændringsforslag for derved at formindske risikoen for at
tilsidesætte det formål, lovforslaget har, nemlig forbedring af
behandlingen af unge, der begår alvorlig kriminalitet.
Det er SF s opfattelse, at der er brug for at forbedre
mulighederne for at behandle unge, der har begået kriminalitet.
Straffelovens § 49, stk. 2, og betinget dom med vilkår kan i princippet
opfylde dette ved et bedre samarbejde mellem bl.a. Kriminalforsorgen og de
sociale myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse i § 74 a giver domstolen
mulighed for i højere grad at få medbestemmelse ved udformningen
af den behandling, den unge har brug for, hvilket SF i visse situationer
mener kan være en fordel.
Hovedproblemet for SF er, at den periode, unge kan
risikere at sidde i en sikret institution, er alt for lang. Sikrede
afdelinger er indrettet til kortvarige ophold. Der er således ikke
etableret mulighed for, at indsatte kan påbegynde eller fortsætte
et uddannelsesforløb, hvis de skal opholde sig i den sikrede afdeling
i en længere periode. Dertil kommer, at der er en nærliggende
risiko for kassetænkning fra kommunernes side en tænkning, man
allerede oplever nu: Der er i dag eksempler på, at unge ikke kan
få tilbudt det optimale forløb efter straffelovens § 49, stk. 2,
fordi kommunerne foretrækker, at Kriminalforsorgen anvender egne
pensioner, da de er gratis for kommunerne. En anden bekymring er, at det
kommunale tilbud ikke er et brugbart tilbud for den unge med den
konsekvens, at den unge reagerer uhensigtsmæssigt herpå og derfor
skal vende tilbage til den sikrede institution.
I et svar på et spørgsmål om
konklusionerne i Claes Levins undersøgelse fra Sverige fremhæver
justitsministeren bl.a., at Levin peger på den tidsubestemte og
tilfældige opholdstid, det uklare mål med anbringelsen, mangel
på behandling inden for anstalten samt behandlingsmodstand fra de unges
side. Der henvises til L 210 bilag 24.
Efter SF s opfattelse er det netop disse elementer, der
genfindes i lovforslaget. Den unge kan risikere at sidde på en sikret
afdeling flere måneder før domsafsigelsen og herefter i op til
et år efter. Det vil sige, at perioden kan risikere at blive
præcis lige så lang som for de unge, der er beskrevet i Levins
undersøgelse, og på samme »tidsubestemte« måde.
En overflytning fra den sikrede afdeling forudsætter enten, at der er
en institutionsplads, der kan rumme den unge, eller at den unge
opfører sig, så man mener, vedkommende kan rummes i åbent
regi en vurdering, der træffes administrativt og på baggrund af
skøn. Det kan således også i den nye sanktionsform opleves
som et ganske uklart mål for den unge, hvad der skal ske, før
den pågældende bliver overflyttet, jf. bemærkningerne om
den forventede formulering af dommen: »indtil
måneder«.
Det er ikke umiddelbart indlysende, hvordan en behandling
skal kunne gives målrettet mod en ung efter dom, når man
tænker på, hvor mange forskellige unge en sikret afdeling skal
kunne rumme. Der henvises i den forbindelse til svaret på
spørgsmål nr. 41, hvoraf det fremgår, at der ikke har
været reelle overvejelser om dette problem, jf. L 210 bilag 24.
Det er vigtigt for SF, at der etableres brugbare
behandlingstilbud til unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Det
er tilsvarende vigtigt, at den kontakt, de unge måske har fået
med en ansat i den sikrede afdeling, kan udnyttes positivt.
SF er derfor ikke afvisende over for, at den unge
dømmes til at blive i den sikrede afdeling i en helt kort periode
før overflytning til en institution i åbent regi for herved at
kunne skabe en fornuftig overgangsperiode. Derfor har SF foreslået, at
der maksimalt kan idømmes et ophold på indtil 2 måneder i
en sikret afdeling.
I den forbindelse skal SF fremhæve, at den unge ikke
sjældent har opholdt sig i den sikrede afdeling før
domsafsigelsen, hvor afklaring af, hvad der skal ske efter domsafsigelsen,
burde være foretaget. Fremhæves skal det også, at der er
tale om en sanktion, der skal kunne gives til unge, der har begået en
kriminel handling, der under andre omstændigheder ville have givet ned
til 30 dages fængsel. Efter SF s opfattelse burde der i langt
højere grad være inddraget overvejelser om
proportionalitet.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at det reelt er
et problem, at en lille gruppe af unge begår alvorlig kriminalitet. Der
foreligger imidlertid ikke nogen seriøse undersøgelser, som
dokumenterer, at indførelsen af ungdomssanktionen skulle være
løsningen på dette problem.
Enhedslisten er betænkelig ved det hastværk,
der ligger bag dette lovforslag. Der er således inden for de seneste
år gennemført en række tiltag med samme formål som
dette lovforslag. Disse tiltag har ikke haft nogen reel mulighed for at
fungere i praksis, så deres virkning på de kriminelle unge kan
vurderes. Det drejer sig bl.a. om de ændringer i serviceloven, som er
trådt i kraft den 1. januar 2001.
Det virker urimeligt, at en ungdomssanktion typisk vil
være af længere varighed end den straf, som personer, der falder
uden for anvendelsesområdet for sanktionen, vil blive idømt.
Dette misforhold bliver ekstra tydeligt, hvis der tages hensyn til reglerne
om fradrag for varetægt og muligheden for
prøveløsladelse. Det er da også derfor, der ikke er nogen
mulighed for, at ungdomssanktionen skal kunne konverteres til en
fængselsstraf. Ekspertgruppen vurderer, at en fængselsstraf for
mange unge vil fremstå som et attraktivt alternativ til den betydelig
længere varende ungdomssanktion.
Der er ingen forskningsresultater, der tyder på, at
sammenblanding af straf og behandling i et langvarigt forløb giver
positive resultater. Internationale undersøgelser tyder på, at
straffeforanstaltningen enten ikke har nogen effekt eller virker negativt,
jf. Britta Kyvsgaards notat om udenlandske erfaringer for, hvad der virker og
hvad der ikke virker med hensyn til at mindske ungdomskriminalitet i bilag 3
til ekspertgruppens rapport. Ifølge rapporten er der aldrig i Danmark
forsket i, hvad der virker. Dette understreger behovet for mere forskning,
inden der sættes så radikale forslag som dette lovforslag i
værk.
Alternativet til dette lovforslag er at udnytte de
muligheder, der allerede eksisterer for at gennemføre en behandling
som vilkår for en betinget dom eller som led i afsoning i socialt regi.
Indstilling om et sådant forløb skal udarbejdes i et samarbejde
mellem kommune, amt og kriminalforsorg på baggrund af en
personundersøgelse og en social beskrivelse, herunder en vurdering af
den unges motivation for at deltage i et socialt forløb. Myndighederne
forpligter sig med indstillingen til at sikre forløbets
gennemførelse.
Enhedslisten medvirker gerne i et seriøst
udredningsarbejde, som kan medvirke til at løse problemet med den
relativt lille gruppe, som gør sig skyldig i grov kriminalitet, men
Enhedslisten mener ikke, dette lovforslag er noget godt udgangspunkt for
dette arbejde.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede § 74 a
affattes stk. 2 således:
»
Stk. 2. Retten kan give den dømte
pålæg svarende til de vilkår, der kan fastsættes
efter § 57. Længstetiden for ophold i døgninstitution eller
godkendt opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf højst 2
måneder i en sikret afdeling på en døgninstitution for
børn og unge. Begår en person, der er undergivet en
foranstaltning efter stk. 1, ny kriminalitet, kan retten i stedet for at
idømme straf forlænge foranstaltningen, herunder
længstetiderne efter 2. pkt., med indtil 6 måneder, dog kan
længstetiden for ophold på en sikret afdeling maksimalt
forlænges med 2 måneder.«
[Maksimum 2 måneders ophold på en sikret
afdeling]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget medfører, at en ung, som
idømmes en ungdomssanktion, maksimalt må opholde sig i 2
måneder af tiden på en sikret afdeling. Såfremt den unge
begår ny kriminalitet og retten bestemmer, at ungdomssanktionen skal
forlænges, kan højst 2 måneder af forlængelsen finde
sted på en sikret afdeling.
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
fmd. Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)
Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)
Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 210
Bilagsnr.
Titel
1
Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra
justitsministeren
2
Meddelelse om forslag til tidsplan for arbejdet med lovforslaget
3
Spm. 1, om der er tilstrækkeligt med åbne institutionspladser,
til justitsministeren og socialministeren
Spm. 2 om finansiering af de sikrede institutioner, til justitsministeren
og socialministeren
Spm. 3 om finansiering af de åbne pladser, til justitsministeren og
socialministeren
Spm. 4 om kontaktpersoner til unge efter opholdet på en sikker
institution, til justitsministeren og socialministeren
Spm. 5 om muligheden for at etablere et efterværn for de unge,
indtil de er fyldt 23 år, til justitsministeren og socialministeren
Spm. 6 om at give den unge en støtte- og kontaktperson, til
justitsministeren og socialministeren
Spm. 7 om, hvilke straffelovsovertrædelser der kan medføre en
ungdomssanktion, til justitsministeren og socialministeren
Spm. 8 om eventuelle personundersøgelser inden beslutning om at
anvende § 74 a, til justitsministeren og socialministeren
Spm. 9 om forudgående varetægtssurrogat, til justitsministeren
og socialministeren
Spm. 10 om oprettelse af særlige åbne institutioner, til
justitsministeren og socialministeren
Spm. 11 om amternes godkendelse af opholdssteder, til justitsministeren og
socialministeren
4
Spm. 12 om Norges brug af en ny form for ungdomssanktion, til
justitsministeren
5
Spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende
socialpædagogisk behandling af unge mellem 15 og 18 år, til
justitsministeren
Spm. 14 om finansiering af ophold i sikrede institutioner, til
justitsministeren
Spm. 15 om overførelse af unge fra sikrede institutioner til
åbne institutioner, til justitsministeren
Spm. 16 om forebyggelse af flugt fra sikrede institutioner, til
justitsministeren
Spm. 17 om efterforskningsmidler mod mindreårige, til
justitsministeren
Spm. 18 om opretholdelse af sikrede pladser, til justitsministeren
Spm. 19 om oprettelse af yderligere anbringelsespladser i år 2001,
til justitsministeren
Spm. 20 om varetægtsfængsling på sikrede institutioner,
til justitsministeren
Spm. 21 om registrering af ungdomssanktion på straffeattesten, til
justitsministeren
6
Spm. 22 om typisk sagsforløb for unge i henhold til § 74 a, til
justitsministeren og socialministeren
Spm. 23 om fejlplacering af unge, til justitsministeren og
socialministeren
Spm. 24 om Sveriges dårlige erfaringer med lukkede institutioner,
til justitsministeren og socialministeren
Spm. 25 om at lade sanktionen blive fulgt op af en konkret evaluering, til
justitsministeren og socialministeren
Spm. 26 om overflytning fra varetægtssurrogat til anden sikret
afdeling, til justitsministeren og socialministeren
Spm. 27 om døgninstitutioner med lukkede afdelinger, til
justitsministeren og socialministeren
Spm. 28 om uddannelsestilbud på lukkede afdelinger, til
justitsministeren og socialministeren
7
Spm. 29 om antallet af unge, der opholder sig på Egely, til
justitsministeren
8
Spm. 30 om ekspertgruppens rapport om ungdomskriminalitet sammenlignet med
lovforslaget, til justitsministeren
Spm. 31 om at slippe for ungdomssanktionen ved at begå ny, grovere
kriminalitet, til justitsministeren
Spm. 32 om erfaringerne med regeringens tiltag mod ungdomskriminalitet,
til justitsministeren
Spm. 33, om erfaringerne med ungdomsfængsel er inddraget i
lovforslaget, til justitsministeren
Spm. 34 om lukkede institutioners holdning til den nye ungdomssanktion,
til justitsministeren
9
Meddelelse om udkast til program for ekspertmøde samt tilmelding
10
Svar på spm. 7 om, hvilke straffelovsovertrædelser der kan
medføre en ungdomssanktion, fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 9 om forudgående varetægtssurrogat, fra
justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 12 om Norges brug af en ny form for ungdomssanktion,
fra justitsministeren
Svar på spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag
vedrørende socialpædagogisk behandling af unge mellem 15 og 18
år, fra justitsministeren
Svar på spm. 15 om overførelse af unge fra sikrede
institutioner til åbne institutioner, fra justitsministeren
Svar på spm. 17 om efterforskningsmidler mod mindreårige, fra
justitsministeren
Svar på spm. 22 om typisk sagsforløb for unge i henhold til §
74 a, fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 26 om overflytning fra varetægtssurrogat til
anden sikret afdeling, fra justitsministeren og socialministeren
11
Henvendelse af 1/5-01 fra Amtsrådsforeningen
12
Spm. 35 om kommentar til henvendelse af 1/5-01 fra
Amtsrådsforeningen, til justitsministeren
13
Svar på spm. 20 om varetægtsfængsling på sikrede
institutioner, fra justitsministeren
Svar på spm. 24 om Sveriges dårlige erfaringer med lukkede
institutioner, fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 33, om erfaringerne med ungdomsfængsel er
inddraget i lovforslaget, fra justitsministeren
Svar på spm. 34 om lukkede institutioners holdning til den nye
ungdomssanktion, fra justitsministeren
14
Spm. 36 om antallet af unge, der sidder på en sikret afdeling,
indtil en egnet plads findes, til justitsministeren
Spm. 37 om uddannelses- og arbejdstilbud til unge på en sikret
afdeling, til justitsministeren
Spm. 38 om en tidsfrist for, hvor længe unge maksimalt må
sidde på en sikret afdeling, til justitsministeren
15
Svar på spm. 21 om registrering af ungdomssanktion på
straffeattesten, fra justitsministeren
16
Kopi af Justitsministeriets brev af 2/5-01 til Amtsrådsforeningen,
fra justitsministeren
17
Svar på spm. 25 om at lade sanktionen blive fulgt op af en konkret
evaluering, fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 29 om antallet af unge, der opholder sig på
Egely, fra justitsministeren
Svar på spm. 30 om ekspertgruppens rapport om ungdomskriminalitet
sammenlignet med lovforslaget, fra justitsministeren
Svar på spm. 31 om at slippe for ungdomssanktionen ved at begå
ny, grovere kriminalitet, fra justitsministeren
Svar på spm. 32 om erfaringerne med regeringens tiltag mod
ungdomskriminalitet, fra justitsministeren
18
Svar på spm. 1, om der er tilstrækkeligt med åbne
institutionspladser, fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 2 om finansiering af de sikrede institutioner, fra
justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 3 om finansiering af de åbne pladser, fra
justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 4 om kontaktpersoner til unge efter opholdet på
en sikker institution, fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 5 om muligheden for at etablere et efterværn for
de unge, indtil de er fyldt 23 år, fra justitsministeren og
socialministeren
Svar på spm. 6 om at give den unge en støtte- og
kontaktperson, fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 8 om eventuelle personundersøgelser inden
beslutning om at anvende § 74 a, fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 10 om oprettelse af særlige åbne
institutioner, fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 11 om amternes godkendelse af opholdssteder, fra
justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 14 om finansiering af ophold i sikrede institutioner,
fra justitsministeren
Svar på spm. 16 om forebyggelse af flugt fra sikrede institutioner,
fra justitsministeren
Svar på spm. 18 om opretholdelse af sikrede pladser, fra
justitsministeren
Svar på spm. 19 om oprettelse af yderligere anbringelsespladser i
år 2001, fra justitsministeren
Svar på spm. 23 om fejlplacering af unge, fra justitsministeren og
socialministeren
Svar på spm. 27 om døgninstitutioner med lukkede afdelinger,
fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 28 om uddannelsestilbud på lukkede afdelinger,
fra justitsministeren og socialministeren
Svar på spm. 35 om kommentar til henvendelse af 1/5-01 fra
Amtsrådsforeningen, fra justitsministeren
Svar på spm. 38 om en tidsfrist for, hvor længe unge maksimalt
må sidde på en sikret afdeling, fra justitsministeren
19
Svar på spm. 36 om antallet af unge, der sidder på en sikret
afdeling, indtil en egnet plads findes, fra justitsministeren
Svar på spm. 37 om uddannelses- og arbejdstilbud til unge på
en sikret afdeling, fra justitsministeren
20
Meddelelse om endeligt program for ekspertmøde 9/5-01
21
Spm. 39 om sikring af det pædagogiske element på en sikret
institution, til justitsministeren
Spm. 40 om prisen for indførelse af en modtagepligt, til
justitsministeren
Spm. 41 om de sikrede institutioner, til justitsministeren
Spm. 42 om belægningen på institutionen Grenen, til
justitsministeren
Spm. 43 om varigheden af en socialpædagogisk observation, til
justitsministeren
Spm. 44 om de svenske undersøgelser, til justitsministeren
22
Spm. 45 om beregningen af, hvor mange ungdomssanktioner der forventes at
falde dom om, til justitsministeren
Spm. 46, om 21-23-årige skal afsone en ungdomssanktion, til
justitsministeren
Spm. 47 om unges opfattelse af en 2-årig sanktion, til
justitsministeren
Spm. 48 om en udtalelse fra forstandere for de sikrede institutioner, til
justitsministeren
23
Fakta fra Kommunernes Landsforening om sårbare børn og unge
udleveret ved ekspertmødet 9/5-01
24
Svar på spm. 39 om sikring af det pædagogiske element på
en sikret institution, fra justitsministeren
Svar på spm. 40 om prisen for indførelse af en modtagepligt,
fra justitsministeren
Svar på spm. 41 om de sikrede institutioner, fra justitsministeren
Svar på spm. 42 om belægningen på institutionen Grenen,
fra justitsministeren
Svar på spm. 43 om varigheden af en socialpædagogisk
observation, fra justitsministeren
Svar på spm. 44 om de svenske undersøgelser, fra
justitsministeren
Svar på spm. 45 om beregningen af, hvor mange ungdomssanktioner der
forventes at falde dom om, fra justitsministeren
Svar på spm. 46, om 21-23-årige skal afsone en
ungdomssanktion, fra justitsministeren
Svar på spm. 47 om unges opfattelse af en 2-årig sanktion, fra
justitsministeren
Foreløbigt svar på spm. 48 om en udtalelse fra forstandere
for de sikrede institutioner, fra justitsministeren
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn m.v.) Retsinformation · 18. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) Retsinformation · 20. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder) Retsinformation · 19. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige Retsinformation · 30. maj 2003
- Betænkning over Forslag til arvelov Retsinformation · 24. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Forbedret vidnebeskyttelse) Retsinformation · 28. maj 2002