Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om social service

2000/1 BTL 210Betænkning over lovforslagFolketinget22. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

15. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

straffeloven og lov om social service

(Ungdomskriminalitet)

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er af Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget

stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1.

behandling den 17. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Endvidere har udvalget den 8. maj 2001 afholdt et ekspertmøde om

lovforslaget.

Høring

Den 9. april 2001 sendte justitsministeren de indkomne

høringssvar samt en høringsoversigt til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en

skriftlig henvendelse fra Amtsrådsforeningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 48 spørgsmål til

justitsministeren, heraf er 18 spørgsmål ligeledes stillet til

socialministeren, til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, CD, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at den nye ungdomssanktion vil

være et nyttigt og væsentligt supplement til de

reaktionsmuligheder, der i dag findes i straffeloven og den sociale

lovgivning, over for den hårde kerne af socialt belastede og

utilpassede unge kriminelle. Ungdomssanktionen vil give mulighed for at

reagere mere konsekvent og fastholde den unge i længere tid og dermed

iværksætte en behandling, der kan få den unge på ret

kurs.

S, V, KF, CD, RV og KRF lægger vægt på,

at Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet har vurderet, at selv med en fuld

udnyttelse af de eksisterende indgrebsmuligheder herunder alternativ

afsoning efter straffelovens § 49, stk. 2 vil det ikke i alle

tilfælde være muligt i tilstrækkeligt omfang at

imødekomme behovet for at kunne gennemføre en fastholdelse, der

kan beskytte det omgivende samfund mod ny kriminalitet og på samme tid

give mulighed for at iværksætte og gennemføre en

behandling, der på længere sigt kan være egnet til at

resocialisere den unge.

S, V, KF, CD, RV og KRF kan ikke støtte SF s

ændringsforslag om, at den unge maksimalt må anbringes i en

sikret afdeling i 2 måneder, medmindre den unge begår ny

kriminalitet. Partierne lægger i den forbindelse vægt på

forudsætningen i bemærkningerne til lovforslaget om, at opholdet

i en sikret afdeling i almindelighed ikke vil overstige 2

måneder, og at den unge herefter vil blive overført til en

almindelig (ikke sikret) døgninstitution eller opholdssted. Muligheden

for at tilbageføre den unge til eller forlænge opholdet i en

sikret institution må ses i lyset af den betydelige grad af

fleksibilitet, der kendetegner ungdomssanktionen. Ungdomssanktionen skal

løbende kunne tilpasses skærpes eller lempes afhængigt

af den enkelte unges adfærd og udvikling. Det skal medvirke til at

sikre det bedst mulige behandlingsforløb.

S, V, KF, CD, RV og KRF går ud fra, at kommunerne

vil leve op til deres ansvar, også når det drejer sig om

fuldbyrdelse af ungdomssanktioner, og sørge for, at de unge får

en egnet plads i andet regi, når der ikke længere er grundlag

for, at den unge skal opholde sig i en sikret afdeling. Partierne har i den

forbindelse noteret sig, at spørgsmålet om finansieringen,

placeringen og organiseringen af de sikrede pladser m.m. i øjeblikket

drøftes mellem regeringen og de kommunale parter. Partierne

lægger også vægt på, at den unge har mulighed for at

kræve domstolsprøvelse, hvis de sociale myndigheder f.eks.

beslutter, at den unge skal forblive i en sikret afdeling ud over det tidsrum

(i almindelighed 2 måneder), der er fastsat i dommen.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget støtter endvidere

lovforslaget, fordi det er et skridt i den rigtige retning hen mod Venstres

og Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag nr. B 26 om straksdomme og

straksafsoning.

Disse partier finder dog, at mindstekravet i lovforslaget

på 30 dages ubetinget fængsel, før den unge kan

idømmes ungdomssanktionen, er for ufleksibelt. Der skal ganske voldsom

kriminalitet til for at udløse en dom på 30 dages ubetinget

fængsel og dermed for, at en ungdomssanktion kan anvendes.

Det betyder, at den uregerlige unge, der helt entydigt

ikke har forstået omverdenens budskab om, at kriminalitet ikke er

acceptabelt, først skal begå en vis mængde

lovovertrædelser, og at den unge dermed vil nå at få

opbygget en kriminel tankegang og erfaring, inden den unge er »kvalificeret« til

behandling. Det gør behandling af den unge endnu sværere.

V, KF og CD finder, at såvel kommunernes

socialpædagoger og sagsbehandlere som forsvarere, anklagere og dommere

er i stand til at bedømme, om en uregerlig ung har taget ved

lære i sit første møde med retssystemet, eller om den

unge er så uregerlig, at han eller hun vil komme igen med fornyet

styrke.

Det er af afgørende betydning, at den unge

standses, inden den pågældende sidder håbløst fast i

kriminalitet med en attitude og en straffeattest, som vil lukke mange

døre i bestræbelserne på at finde et arbejde eller en

uddannelse.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget finder også, at

mindstekravet i lovforslaget på 30 dages ubetinget fængsel,

før den unge kan idømmes ungdomssanktionen, er for ufleksibelt.

Endvidere ser Dansk Folkeparti afgørende problemer

og mangler i lovforslaget, som heller ikke medfører øget

strafmængde af betydning, og det er efter Dansk Folkepartis opfattelse

nødvendigt, hvis den slags initiativer skal have en afskrækkende

virkning.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse er der for tiden flere

eksempler på unge kriminelle indvandrere, som netop er opgivet af

skolen og andre institutioner og som bare fortsætter med deres

kriminalitet i form af f.eks. massevoldtægter af unge danske piger. Her

er der behov for helt andre virkemidler end dem, lovforslaget lægger op

til. Bl.a. har Dansk Folkeparti i dette folketingsår fremsat et

beslutningsforslag om ungdomsdomstole og øget brug af samfundstjeneste

for unge kriminelle, også for så vidt angår unge under den

kriminelle lavalder. Efter dette forslag skal den unge eksempelvis yde noget

træls og hårdt arbejde, hvis der begås alvorlig

kriminalitet.

En anden mangel i regeringens lovforslag er, at der

overhovedet ikke gribes ind over for unge under den kriminelle lavalder, som

ikke kan få nogen reel straf. Det mener Dansk Folkeparti er ganske

uholdbart. Man er hverken mere eller mindre kriminel, når man

begår den samme handling, hvad enten man er 15½ eller 14½ år

gammel, og derfor har Dansk Folkeparti store vanskeligheder med at tro, at

regeringens lovforslag hjælper ret meget, men det er et lille skridt i

den for os rigtige retning, og derfor vil Dansk Folkeparti stemme for

lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

SF s medlem af udvalget kan ikke støtte

lovforslaget i dets foreliggende form og har derfor stillet et

ændringsforslag for derved at formindske risikoen for at

tilsidesætte det formål, lovforslaget har, nemlig forbedring af

behandlingen af unge, der begår alvorlig kriminalitet.

Det er SF s opfattelse, at der er brug for at forbedre

mulighederne for at behandle unge, der har begået kriminalitet.

Straffelovens § 49, stk. 2, og betinget dom med vilkår kan i princippet

opfylde dette ved et bedre samarbejde mellem bl.a. Kriminalforsorgen og de

sociale myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse i § 74 a giver domstolen

mulighed for i højere grad at få medbestemmelse ved udformningen

af den behandling, den unge har brug for, hvilket SF i visse situationer

mener kan være en fordel.

Hovedproblemet for SF er, at den periode, unge kan

risikere at sidde i en sikret institution, er alt for lang. Sikrede

afdelinger er indrettet til kortvarige ophold. Der er således ikke

etableret mulighed for, at indsatte kan påbegynde eller fortsætte

et uddannelsesforløb, hvis de skal opholde sig i den sikrede afdeling

i en længere periode. Dertil kommer, at der er en nærliggende

risiko for kassetænkning fra kommunernes side en tænkning, man

allerede oplever nu: Der er i dag eksempler på, at unge ikke kan

få tilbudt det optimale forløb efter straffelovens § 49, stk. 2,

fordi kommunerne foretrækker, at Kriminalforsorgen anvender egne

pensioner, da de er gratis for kommunerne. En anden bekymring er, at det

kommunale tilbud ikke er et brugbart tilbud for den unge med den

konsekvens, at den unge reagerer uhensigtsmæssigt herpå og derfor

skal vende tilbage til den sikrede institution.

I et svar på et spørgsmål om

konklusionerne i Claes Levins undersøgelse fra Sverige fremhæver

justitsministeren bl.a., at Levin peger på den tidsubestemte og

tilfældige opholdstid, det uklare mål med anbringelsen, mangel

på behandling inden for anstalten samt behandlingsmodstand fra de unges

side. Der henvises til L 210 bilag 24.

Efter SF s opfattelse er det netop disse elementer, der

genfindes i lovforslaget. Den unge kan risikere at sidde på en sikret

afdeling flere måneder før domsafsigelsen og herefter i op til

et år efter. Det vil sige, at perioden kan risikere at blive

præcis lige så lang som for de unge, der er beskrevet i Levins

undersøgelse, og på samme »tidsubestemte« måde.

En overflytning fra den sikrede afdeling forudsætter enten, at der er

en institutionsplads, der kan rumme den unge, eller at den unge

opfører sig, så man mener, vedkommende kan rummes i åbent

regi en vurdering, der træffes administrativt og på baggrund af

skøn. Det kan således også i den nye sanktionsform opleves

som et ganske uklart mål for den unge, hvad der skal ske, før

den pågældende bliver overflyttet, jf. bemærkningerne om

den forventede formulering af dommen: »indtil

måneder«.

Det er ikke umiddelbart indlysende, hvordan en behandling

skal kunne gives målrettet mod en ung efter dom, når man

tænker på, hvor mange forskellige unge en sikret afdeling skal

kunne rumme. Der henvises i den forbindelse til svaret på

spørgsmål nr. 41, hvoraf det fremgår, at der ikke har

været reelle overvejelser om dette problem, jf. L 210 bilag 24.

Det er vigtigt for SF, at der etableres brugbare

behandlingstilbud til unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Det

er tilsvarende vigtigt, at den kontakt, de unge måske har fået

med en ansat i den sikrede afdeling, kan udnyttes positivt.

SF er derfor ikke afvisende over for, at den unge

dømmes til at blive i den sikrede afdeling i en helt kort periode

før overflytning til en institution i åbent regi for herved at

kunne skabe en fornuftig overgangsperiode. Derfor har SF foreslået, at

der maksimalt kan idømmes et ophold på indtil 2 måneder i

en sikret afdeling.

I den forbindelse skal SF fremhæve, at den unge ikke

sjældent har opholdt sig i den sikrede afdeling før

domsafsigelsen, hvor afklaring af, hvad der skal ske efter domsafsigelsen,

burde være foretaget. Fremhæves skal det også, at der er

tale om en sanktion, der skal kunne gives til unge, der har begået en

kriminel handling, der under andre omstændigheder ville have givet ned

til 30 dages fængsel. Efter SF s opfattelse burde der i langt

højere grad være inddraget overvejelser om

proportionalitet.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at det reelt er

et problem, at en lille gruppe af unge begår alvorlig kriminalitet. Der

foreligger imidlertid ikke nogen seriøse undersøgelser, som

dokumenterer, at indførelsen af ungdomssanktionen skulle være

løsningen på dette problem.

Enhedslisten er betænkelig ved det hastværk,

der ligger bag dette lovforslag. Der er således inden for de seneste

år gennemført en række tiltag med samme formål som

dette lovforslag. Disse tiltag har ikke haft nogen reel mulighed for at

fungere i praksis, så deres virkning på de kriminelle unge kan

vurderes. Det drejer sig bl.a. om de ændringer i serviceloven, som er

trådt i kraft den 1. januar 2001.

Det virker urimeligt, at en ungdomssanktion typisk vil

være af længere varighed end den straf, som personer, der falder

uden for anvendelsesområdet for sanktionen, vil blive idømt.

Dette misforhold bliver ekstra tydeligt, hvis der tages hensyn til reglerne

om fradrag for varetægt og muligheden for

prøveløsladelse. Det er da også derfor, der ikke er nogen

mulighed for, at ungdomssanktionen skal kunne konverteres til en

fængselsstraf. Ekspertgruppen vurderer, at en fængselsstraf for

mange unge vil fremstå som et attraktivt alternativ til den betydelig

længere varende ungdomssanktion.

Der er ingen forskningsresultater, der tyder på, at

sammenblanding af straf og behandling i et langvarigt forløb giver

positive resultater. Internationale undersøgelser tyder på, at

straffeforanstaltningen enten ikke har nogen effekt eller virker negativt,

jf. Britta Kyvsgaards notat om udenlandske erfaringer for, hvad der virker og

hvad der ikke virker med hensyn til at mindske ungdomskriminalitet i bilag 3

til ekspertgruppens rapport. Ifølge rapporten er der aldrig i Danmark

forsket i, hvad der virker. Dette understreger behovet for mere forskning,

inden der sættes så radikale forslag som dette lovforslag i

værk.

Alternativet til dette lovforslag er at udnytte de

muligheder, der allerede eksisterer for at gennemføre en behandling

som vilkår for en betinget dom eller som led i afsoning i socialt regi.

Indstilling om et sådant forløb skal udarbejdes i et samarbejde

mellem kommune, amt og kriminalforsorg på baggrund af en

personundersøgelse og en social beskrivelse, herunder en vurdering af

den unges motivation for at deltage i et socialt forløb. Myndighederne

forpligter sig med indstillingen til at sikre forløbets

gennemførelse.

Enhedslisten medvirker gerne i et seriøst

udredningsarbejde, som kan medvirke til at løse problemet med den

relativt lille gruppe, som gør sig skyldig i grov kriminalitet, men

Enhedslisten mener ikke, dette lovforslag er noget godt udgangspunkt for

dette arbejde.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(EL):

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede § 74 a

affattes stk. 2 således:

»

Stk. 2. Retten kan give den dømte

pålæg svarende til de vilkår, der kan fastsættes

efter § 57. Længstetiden for ophold i døgninstitution eller

godkendt opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf højst 2

måneder i en sikret afdeling på en døgninstitution for

børn og unge. Begår en person, der er undergivet en

foranstaltning efter stk. 1, ny kriminalitet, kan retten i stedet for at

idømme straf forlænge foranstaltningen, herunder

længstetiderne efter 2. pkt., med indtil 6 måneder, dog kan

længstetiden for ophold på en sikret afdeling maksimalt

forlænges med 2 måneder.«

[Maksimum 2 måneders ophold på en sikret

afdeling]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører, at en ung, som

idømmes en ungdomssanktion, maksimalt må opholde sig i 2

måneder af tiden på en sikret afdeling. Såfremt den unge

begår ny kriminalitet og retten bestemmer, at ungdomssanktionen skal

forlænges, kan højst 2 måneder af forlængelsen finde

sted på en sikret afdeling.

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)

Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)

Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 210

Bilagsnr.

Titel

1

Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra

justitsministeren

2

Meddelelse om forslag til tidsplan for arbejdet med lovforslaget

3

Spm. 1, om der er tilstrækkeligt med åbne institutionspladser,

til justitsministeren og socialministeren

Spm. 2 om finansiering af de sikrede institutioner, til justitsministeren

og socialministeren

Spm. 3 om finansiering af de åbne pladser, til justitsministeren og

socialministeren

Spm. 4 om kontaktpersoner til unge efter opholdet på en sikker

institution, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 5 om muligheden for at etablere et efterværn for de unge,

indtil de er fyldt 23 år, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 6 om at give den unge en støtte- og kontaktperson, til

justitsministeren og socialministeren

Spm. 7 om, hvilke straffelovsovertrædelser der kan medføre en

ungdomssanktion, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 8 om eventuelle personundersøgelser inden beslutning om at

anvende § 74 a, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 9 om forudgående varetægtssurrogat, til justitsministeren

og socialministeren

Spm. 10 om oprettelse af særlige åbne institutioner, til

justitsministeren og socialministeren

Spm. 11 om amternes godkendelse af opholdssteder, til justitsministeren og

socialministeren

4

Spm. 12 om Norges brug af en ny form for ungdomssanktion, til

justitsministeren

5

Spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende

socialpædagogisk behandling af unge mellem 15 og 18 år, til

justitsministeren

Spm. 14 om finansiering af ophold i sikrede institutioner, til

justitsministeren

Spm. 15 om overførelse af unge fra sikrede institutioner til

åbne institutioner, til justitsministeren

Spm. 16 om forebyggelse af flugt fra sikrede institutioner, til

justitsministeren

Spm. 17 om efterforskningsmidler mod mindreårige, til

justitsministeren

Spm. 18 om opretholdelse af sikrede pladser, til justitsministeren

Spm. 19 om oprettelse af yderligere anbringelsespladser i år 2001,

til justitsministeren

Spm. 20 om varetægtsfængsling på sikrede institutioner,

til justitsministeren

Spm. 21 om registrering af ungdomssanktion på straffeattesten, til

justitsministeren

6

Spm. 22 om typisk sagsforløb for unge i henhold til § 74 a, til

justitsministeren og socialministeren

Spm. 23 om fejlplacering af unge, til justitsministeren og

socialministeren

Spm. 24 om Sveriges dårlige erfaringer med lukkede institutioner,

til justitsministeren og socialministeren

Spm. 25 om at lade sanktionen blive fulgt op af en konkret evaluering, til

justitsministeren og socialministeren

Spm. 26 om overflytning fra varetægtssurrogat til anden sikret

afdeling, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 27 om døgninstitutioner med lukkede afdelinger, til

justitsministeren og socialministeren

Spm. 28 om uddannelsestilbud på lukkede afdelinger, til

justitsministeren og socialministeren

7

Spm. 29 om antallet af unge, der opholder sig på Egely, til

justitsministeren

8

Spm. 30 om ekspertgruppens rapport om ungdomskriminalitet sammenlignet med

lovforslaget, til justitsministeren

Spm. 31 om at slippe for ungdomssanktionen ved at begå ny, grovere

kriminalitet, til justitsministeren

Spm. 32 om erfaringerne med regeringens tiltag mod ungdomskriminalitet,

til justitsministeren

Spm. 33, om erfaringerne med ungdomsfængsel er inddraget i

lovforslaget, til justitsministeren

Spm. 34 om lukkede institutioners holdning til den nye ungdomssanktion,

til justitsministeren

9

Meddelelse om udkast til program for ekspertmøde samt tilmelding

10

Svar på spm. 7 om, hvilke straffelovsovertrædelser der kan

medføre en ungdomssanktion, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 9 om forudgående varetægtssurrogat, fra

justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 12 om Norges brug af en ny form for ungdomssanktion,

fra justitsministeren

Svar på spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag

vedrørende socialpædagogisk behandling af unge mellem 15 og 18

år, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om overførelse af unge fra sikrede

institutioner til åbne institutioner, fra justitsministeren

Svar på spm. 17 om efterforskningsmidler mod mindreårige, fra

justitsministeren

Svar på spm. 22 om typisk sagsforløb for unge i henhold til §

74 a, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 26 om overflytning fra varetægtssurrogat til

anden sikret afdeling, fra justitsministeren og socialministeren

11

Henvendelse af 1/5-01 fra Amtsrådsforeningen

12

Spm. 35 om kommentar til henvendelse af 1/5-01 fra

Amtsrådsforeningen, til justitsministeren

13

Svar på spm. 20 om varetægtsfængsling på sikrede

institutioner, fra justitsministeren

Svar på spm. 24 om Sveriges dårlige erfaringer med lukkede

institutioner, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 33, om erfaringerne med ungdomsfængsel er

inddraget i lovforslaget, fra justitsministeren

Svar på spm. 34 om lukkede institutioners holdning til den nye

ungdomssanktion, fra justitsministeren

14

Spm. 36 om antallet af unge, der sidder på en sikret afdeling,

indtil en egnet plads findes, til justitsministeren

Spm. 37 om uddannelses- og arbejdstilbud til unge på en sikret

afdeling, til justitsministeren

Spm. 38 om en tidsfrist for, hvor længe unge maksimalt må

sidde på en sikret afdeling, til justitsministeren

15

Svar på spm. 21 om registrering af ungdomssanktion på

straffeattesten, fra justitsministeren

16

Kopi af Justitsministeriets brev af 2/5-01 til Amtsrådsforeningen,

fra justitsministeren

17

Svar på spm. 25 om at lade sanktionen blive fulgt op af en konkret

evaluering, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 29 om antallet af unge, der opholder sig på

Egely, fra justitsministeren

Svar på spm. 30 om ekspertgruppens rapport om ungdomskriminalitet

sammenlignet med lovforslaget, fra justitsministeren

Svar på spm. 31 om at slippe for ungdomssanktionen ved at begå

ny, grovere kriminalitet, fra justitsministeren

Svar på spm. 32 om erfaringerne med regeringens tiltag mod

ungdomskriminalitet, fra justitsministeren

18

Svar på spm. 1, om der er tilstrækkeligt med åbne

institutionspladser, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 2 om finansiering af de sikrede institutioner, fra

justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 3 om finansiering af de åbne pladser, fra

justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 4 om kontaktpersoner til unge efter opholdet på

en sikker institution, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 5 om muligheden for at etablere et efterværn for

de unge, indtil de er fyldt 23 år, fra justitsministeren og

socialministeren

Svar på spm. 6 om at give den unge en støtte- og

kontaktperson, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 8 om eventuelle personundersøgelser inden

beslutning om at anvende § 74 a, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 10 om oprettelse af særlige åbne

institutioner, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 11 om amternes godkendelse af opholdssteder, fra

justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 14 om finansiering af ophold i sikrede institutioner,

fra justitsministeren

Svar på spm. 16 om forebyggelse af flugt fra sikrede institutioner,

fra justitsministeren

Svar på spm. 18 om opretholdelse af sikrede pladser, fra

justitsministeren

Svar på spm. 19 om oprettelse af yderligere anbringelsespladser i

år 2001, fra justitsministeren

Svar på spm. 23 om fejlplacering af unge, fra justitsministeren og

socialministeren

Svar på spm. 27 om døgninstitutioner med lukkede afdelinger,

fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 28 om uddannelsestilbud på lukkede afdelinger,

fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 35 om kommentar til henvendelse af 1/5-01 fra

Amtsrådsforeningen, fra justitsministeren

Svar på spm. 38 om en tidsfrist for, hvor længe unge maksimalt

må sidde på en sikret afdeling, fra justitsministeren

19

Svar på spm. 36 om antallet af unge, der sidder på en sikret

afdeling, indtil en egnet plads findes, fra justitsministeren

Svar på spm. 37 om uddannelses- og arbejdstilbud til unge på

en sikret afdeling, fra justitsministeren

20

Meddelelse om endeligt program for ekspertmøde 9/5-01

21

Spm. 39 om sikring af det pædagogiske element på en sikret

institution, til justitsministeren

Spm. 40 om prisen for indførelse af en modtagepligt, til

justitsministeren

Spm. 41 om de sikrede institutioner, til justitsministeren

Spm. 42 om belægningen på institutionen Grenen, til

justitsministeren

Spm. 43 om varigheden af en socialpædagogisk observation, til

justitsministeren

Spm. 44 om de svenske undersøgelser, til justitsministeren

22

Spm. 45 om beregningen af, hvor mange ungdomssanktioner der forventes at

falde dom om, til justitsministeren

Spm. 46, om 21-23-årige skal afsone en ungdomssanktion, til

justitsministeren

Spm. 47 om unges opfattelse af en 2-årig sanktion, til

justitsministeren

Spm. 48 om en udtalelse fra forstandere for de sikrede institutioner, til

justitsministeren

23

Fakta fra Kommunernes Landsforening om sårbare børn og unge

udleveret ved ekspertmødet 9/5-01

24

Svar på spm. 39 om sikring af det pædagogiske element på

en sikret institution, fra justitsministeren

Svar på spm. 40 om prisen for indførelse af en modtagepligt,

fra justitsministeren

Svar på spm. 41 om de sikrede institutioner, fra justitsministeren

Svar på spm. 42 om belægningen på institutionen Grenen,

fra justitsministeren

Svar på spm. 43 om varigheden af en socialpædagogisk

observation, fra justitsministeren

Svar på spm. 44 om de svenske undersøgelser, fra

justitsministeren

Svar på spm. 45 om beregningen af, hvor mange ungdomssanktioner der

forventes at falde dom om, fra justitsministeren

Svar på spm. 46, om 21-23-årige skal afsone en

ungdomssanktion, fra justitsministeren

Svar på spm. 47 om unges opfattelse af en 2-årig sanktion, fra

justitsministeren

Foreløbigt svar på spm. 48 om en udtalelse fra forstandere

for de sikrede institutioner, fra justitsministeren

Lignende dokumenter