Spring til indhold

Retsinformation

Klage over ansøgning om dispensation fra bopælspligten

KEN nr 11250 af 26/04/2006Endelig adm. afgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri20. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage

over ansøgning om dispensation fra bopælspligten

Direktoratet

for FødevareErhvervs skrivelse af 26. april 2006

, j. nr. 3101-065-05-2718.

»---

I brev af

23. august 2005 har De klaget over, at Jordbrugskommissionen for Ringkøbing

Amt

den 16. august 2005 har fastholdt et meddelt afslag på en ansøgning om

dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen S, som De har ønsket

suppleret med 8,5 ha.

Direktoratets

afgørelse

Indledningsvis

skal Direktoratet for FødevareErhverv beklage den lange sagsbehandlingstid.

Direktoratet

for FødevareErhverv finder, at det er en mangel, at jordbrugskommissionens

afgørelse

ikke indeholder en uddybende begrundelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24,

herunder en angivelse af, om afgørelsen på grund af tidspunktet for

retshandelen bør behandles efter nugældende eller tidligere landbrugslov.

Herudover finder direktoratet, at jordbrugskommissionen bør tage stilling til

det retlige spørgsmål om, hvorvidt afslaget på dispensation fra bopælspligten

findes at være proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder.

Direktoratet

hjemviser derfor sagen til fornyet behandling, jf. nedenfor for en uddybende

redegørelse for sagens forløb og baggrunden for direktoratets afgørelse.

Redegørelse

for sagen

Læs alt

Sagens

forhistorie

I forbindelse

med R's erhvervelse af V har De erhvervet 8,5 ha fra V til supplering af

Deres

landbrugsejendom S, der herefter udgør 118,6 ha.

Jordbrugskommissionen

for Ringkøbing Amt meddelte den 27. januar 2004, at der ikke kunne forventes

tilladelse til det ansøgte, idet det fremgik, at De ikke ville opfylde

bopælspligten på den supplerede ejendom. De bebor således ikke

landbrugsejendommen S, men N, som ikke er en landbrugsejendom. Ved en

supplering af en landbrugsejendom efter § 13 i landbrugsloven, jf. dagældende

lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, indtræder der en ny 8-årig

bopælspligt på den supplerede landbrugsejendom, der skal opfyldes af

erhververen/ejeren. (Tilsvarende krav gælder efter den nugældende lovgivning,

jf. § 2, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov

om

landbrugsejendomme.)

Det meddeltes

samtidig, at kommissionen fandt, at der ikke forelå sådanne særlige forhold,

der kunne begrunde en dispensation for bopælspligten på den supplerede

ejendom.

Herefter

fremsendte De brev og erklæring af henholdsvis den 12. juli og 27. juli 2004

om

at ville opfylde bopælspligten inden 6 måneder fra en evt. erhvervelse af

suppleringsjord.

Jordbrugskommissionen

meddelte herefter ved brev af 20. august 2004, at der kunne forventes meddelt

tilladelse til at overføre det ønskede areal, hvis der efter annoncering ikke

fremkommer ønsker fra naboer, der kan godkendes efter landbrugslovens § 13

som

fortrinsstillede til arealet, (jf. § 29, stk. 2, efter den nugældende lov nr.

435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme).

Herudover

bemærkes, at det af jordbrugskommissionens afgørelse af 16. august 2005

tillige

fremgår, at der er flere nabolandmænd, der er interesserede i jorden og er

meddelt, at de kan forvente tilladelse til at supplere deres ejendomme med

arealet.

Aktuel sag

I brev af 17.

juni 2005 har De søgt om dispensation fra bopælspligten ved den omhandlede

supplering.

I en

uddybende redegørelse gør De bl.a. opmærksom på, at De er 81 år og

kontraktligt

berettiget til at bebo Deres nuværende bolig, der tidligere var aftægtshus

til

Deres landbrugsejendom M. Huset ejes nu af Folkeuniversitetscenteret. Deres

postadresse er N. Af sagen fremgår, at Folkeuniversitetscenteret i 1987 købte

ejendommens bygninger af Dem, men at De - for at have et stuehus til Deres

landbrugsejendom - tilbagekøbte S, som tidligere havde hørt til ejendommen,

men

i 1912 var blevet frastykket ejendommen M. Deres nuværende bopæl ligger ca.

15

meter fra skellet til Deres landbrugsejendom.

De oplyser,

at De er 3. generations ejer af landbrugsejendommen M, som De i 1973 overtog

fra Deres mor. De oplyser, at Deres bedstefar købte gården 1905.

Det fremgår

af det fremsendte, at den påtænkte løsning til opfyldelse af bopælspligten

ved

at tilbagesælge N, hvor De bor nu, til sammenlægning med Deres

landbrugsejendom

S og derved at opfylde bopælspligten derfra, siden har vist sig at være

kompliceret og medføre en del omkostninger.

Det fremgår

endvidere af sagen, at Jens Kirk (MF) har været inddraget i sagen, og at

Fødevareministeriet i denne sammenhæng har meddelt, at det umiddelbart er

vurderet, at der bør kunne dispenseres fra bopælspligten.

Jordbrugskommissionen

har den 16. august 2005 fastholdt den tidligere afgørelse efter 1999- loven

af

27. januar 2004, hvor kommissionen fandt, at der ikke foreligger sådanne

særlige forhold, der kan begrunde en dispensation for bopælspligten på den

supplerede ejendom, og idet der ved den fremsendte ansøgning ikke er

fremkommet

nye oplysninger til sagen, der kan begrunde en ændring af den tidligere

trufne

afgørelse. Jordbrugskommissionen redegør ikke for forholdet til

landbrugsloven

af 2004 og begrunder ikke yderligere, hvorfor man ikke finder, at der

foreligger særlige forhold.

I brev af 23.

august 2005 har De klaget over afgørelsen. De fremhæver især

1) Deres egen og Deres slægts stærke tilhørsforhold til M,

2) Deres store

ønske om at fremtidssikre landbrugsejendommen med en god arrondering og et

velbeliggende stuehus, og

3) Deres

fremadrettede perspektiv på udviklingen i landdistrikter ved at støtte

Folkeuniversitetet som et eksempel på, at en moderne uddannelses- og

kulturinstitution kan vokse frem på landet.

Deres

anmodning om dispensation understøttes af bestyrelsen for

Folkeuniversitetscenteret. Folkeuniversitetscenteret fremhæver især de

forhold

i 2004-lovens § 17, stk. 2 og 7, om at ejendommen i længere tid har været i

slægtens eje og hensyn til videnskabelige, undervisningsmæssige forhold.

De

henviser endelig til, at der i forbindelse med sagsbehandlingen har været

nogle

kommunikationsmæssige vanskeligheder omkring ordene »ikke vil opfylde sin

bopælspligt«, idet De fejlagtigt havde troet, at dette hentydede til de

hidtidige forhold. De beklager således Deres andel i heraf opståede

misforståelser.

Bestyrelsen

for Folkeuniversitetscenteret har pr. 17. august 2005 til Deres klage over

jordbrugskommissionens afgørelse bl.a. tilføjet, at det er af vital

betydning,

at De bebor N, og at Deres køb af suppleringsjorden skete efter udtrykkeligt

ønske fra centerbestyrelsens side ud fra historiske og fremtidige kultur- og

miljømæssige hensyn og for at sikre landbrugsejendommen en smuk arrondering.

Jordbrugskommissionen

har den 5. oktober 2005 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder

afgørelsen.

Jordbrugskommissionen

har i afgørelsen til Dem som begrundelse anført, »at der

ikke

foreligger

sådanne særlige forhold, der kan begrunde en dispensation fra bopælspligten

på

den supplerede ejendom, og idet der ved den fremsendte ansøgning ikke er

fremkommet oplysninger til sagen, der kan begrunde en ændring af den

tidligere

trufne afgørelse.«

Af sagen

fremgår desuden, at jordbrugskommissionens sekretariat til

jordbrugskommissionens møde den 4. oktober 2005 anførte følgende bemærkninger

i

et notat, hvoraf kopi er fremsendt til Direktoratet for FødevareErhverv med

henblik

på behandling af Deres klage:

»Der henvises

i klagebrevet til landbrugslovens § 17, stk. 2 og 7.

Af stk. 2

fremgår, at der kan dispenseres for bopælskravet ved

erhvervelse

af en

slægtsejendom (krav: været i slægtens eje mindst 75 år eller 3 generationer

og

der ikke er sket væsentlige suppleringer af ejendommen inden for de seneste

år).

Af stk. 7,

nr. 3, fremgår det, at der kan dispenseres for erhvervelsesbetingelserne, når

erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder anvendelse til

videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller

almene rekreative formål.

I nærværende

sag erhverves arealet efter det oplyste til landbrugsmæssig drift.«

Det fremgår

imidlertid ikke af jordbrugskommissionens brev af 5. oktober 2006, om sagen

er

blevet behandlet efter loven af 2004, eller om sagen alene er behandlet efter

loven af 1999.

Redegørelse

for direktoratets afgørelse

Jordbrugskommissionens

afgørelse kan påklages til Direktoratet for FødevareErhverv for så vidt angår

retlige spørgsmål, mens skønsmæssige spørgsmål ikke kan påklages, jf. § 16 i

bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner

mv. I et retligt spørgsmål kan bl.a. indgå en vurdering af, om skønnet er

udøvet inden for rammerne af lovgivningen og almindelige retsprincipper.

Direktoratet har i sin afgørelse således lagt ovennævnte forhold til grund og

har vurderet følgende forhold i relation til lov nr. 435 af 9. juni 2004:

Lovens

§ 17, stk. 2 (slægtens eje):

I Deres

klagebrev af 23. august 2005 fremhæver De, at ejendommen i længere tid har

været i slægtens eje. De har ifølge det af Dem oplyste ejet ejendommen siden

1973, hvor De overtog den efter Deres mor. Jordbrugskommissionens sekretariat

fortolker lovens § 17, stk. 2, således, at der kan dispenseres ved

erhvervelse

af en slægtsejendom, og dermed modsætningsvis ikke ved erhvervelse af

suppleringsjord.

Efter

lovens § 29, stk. 1, nr. 3), skal erhververen ved køb af suppleringsjord

opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser i henhold til §§ 12, 16 og 20.

Til disse erhvervelsesbetingelser er der i lovens § 17 knyttet

dispensationsmuligheder,

hvorefter en slægtsejendom, der ønskes overdraget til en anden slægtning, er

omfattet af dispensationsbestemmelsen. Direktoratet er således enig med

jordbrugskommissionens

sekretariat i, at denne dispensationsbestemmelse ikke fortolkes udvidende og

derfor ikke finder anvendelse i forbindelse med erhvervelse af

suppleringsjord,

idet hensynet bag dispensationsmuligheden gælder erhvervelse af selve

slægtsejendommen og ikke tillige af suppleringsjord hertil.

Lovens §

17, stk. 7, nr. 3 (videnskabelige, undervisningsmæssige forhold):

Efter lovens

§ 17, stk. 7, nr. 3, kan der dispenseres, når erhvervelsen sker med henblik

på

særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige,

almene sociale sundhedsmæssige eller almene rekreative formål.

Jordbrugskommissionens

sekretariat henviser til, at Deres erhvervelse af suppleringsjord sker til

jordbrugsmæssige formål, og dermed at Deres tilknytning til

Folkeuniversitetscenteret ikke berører muligheden for at anvende denne

dispensationsmulighed

i denne sammenhæng, hvilket direktoratet er enig i.

Reglerne

om fortrinsstilling til suppleringsjord (2004-lovens §§ 31-33)

:

Sekretariatet

for jordbrugskommissionen har som ovenfor omtalt i et notat til brug for

mødet

i jordbrugskommissionen den 4. oktober 2005 overvejet muligheden for

dispensation efter § 17, stk. 2 og 7, i landbrugsloven af 2004. Sekretariatet

eller jordbrugskommissionen har derimod ikke taget stilling til, hvorvidt

reglerne i 2004-loven om fortrinsstilling til suppleringsjord, herunder

hovedejendomsreglen, kan bringes i anvendelse.

Andre

særlige forhold og dispensationsovervejelser:

Af § 72, stk.

2, nr. 6, i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme

fremgår derudover, at betingelserne for erhvervelse af den supplerede

ejendom,

herunder bopælskrav, kan fraviges, når særlige forhold taler for det. Dette

gælder således bl.a., hvor der er tale om mindre arealer, særlig god

arrondering mv.

Af sagens

kortbilag fremgår således, at suppleringen af Deres ejendom på ca. 110 ha med

de 8,5 ha giver en særlig god arrondering, idet arealet ligger i et hjørne i

umiddelbar tilknytning til Deres ejendom og langs en landevej. Af sagen

fremgår

imidlertid ikke, at jordbrugskommissionen har overvejet dispensationsadgangen

i

cirkulærets § 72, stk. 2, nr. 6.

For så

vidt øvrige særlige forhold henviser De til, at der er tale om en atypisk

situation, og at det helt gennemgående synspunkt såvel fra Deres som

centerbestyrelsens side har været at fremtidssikre en helhedsudvikling af

området

til gavn for såvel landbruget som for det i 1987 etablerede

Folkeuniversitetscenter,

der er med til at støtte en fremtidig landdistriktsudvikling. Med

erhvervelsen

af suppleringsjord til Deres landbrugsejendom henviser De tillige til

landbrugsmæssige,

historiske og kulturelle perspektiver i en fremtidssikring af området.

Samtidig

ønsker De ved at blive boende i Deres nuværende bolig at støtte

Folkeuniversitetscenteret, som De ser som et eksempel på, at en moderne

uddannelses- og kulturinstitution kan vokse frem på landet, og herved have et

fremadrettet perspektiv på udviklingen af landdistrikterne. Dette støttes af

Folkeuniversitetets bestyrelse.

Direktoratet

for FødevareErhverv kan være enig med Dem i, at der er tale om en atypisk

situation, men må dog samtidig henvise til, at dette ikke i sig selv

nødvendigvis kan begrunde en dispensation i overensstemmelse med

landbrugslovens formålsbetragtninger. Hvorvidt en dispensation kan gives,

beror

således på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen, jf. nedenfor.

Imidlertid

finder Direktoratet for FødevareErhverv, at jordbrugskommissionen bl.a. må

overveje, om kravet om sammenlægning af beboelsesejendommen, hvor De bor, med

landbrugsejendommen M kan frafaldes eller erstattes af et mindre byrdefuldt

vilkår, idet bopælspligten i Deres ejertid rent faktisk opfyldes i umiddelbar

nærhed af landbrugsejendommen, og suppleringsarealets størrelse og

beliggenhed

må indgå i vurderingen, idet de arronderingsmæssige forhold også må tages i

betragtning. Ved ejerskifte skal bopælspligten naturligvis opfyldes efter

reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Sagsbehandlingen

(Begrundelse og sagens oplysning):

Inden for

rammerne af lovgivningen og almindelige retsprincipper, herunder

proportionalitetsprincippet, vil der i den givne situation således være tale

om

et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen. Dette skøn skal tillige

indeholde

en afvejning af de forskellige elementer, der er lagt til grund for

afgørelsen

såvel i forhold til det konkrete regelsæt som til særlige forhold, der på

relevant vis kan gøres gældende i den konkrete sag.

Kun

retlige spørgsmål kan således påklages til Direktoratet for FødevareErhverv.

Jordbrugskommissionen begrunder sin afgørelse under henvisning til, at man

finder, at der ikke foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde en

dispensation fra bopælspligten på den supplerede ejendom.

Efter

forvaltningslovens § 22 skal en skriftlig afgørelse, der ikke giver parten

fuldt ud medhold, være ledsaget af en samtidig begrundelse. Kravene til

begrundelsens

indhold fremgår af forvaltningslovens § 24. Herefter skal en begrundelse for

en

afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke

afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på

et

administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.

En

begrundelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået

det pågældende indhold.

En

afgørelse, der alene er begrundet i, at De ikke har bopæl på den supplerede

landbrugsejendom, kan derfor være i strid med proportionalitetsprincippet,

idet

en sagligt begrundet afgørelse skal stå i et rimeligt forhold til formålet

med

reglerne, og et mere bebyrdende indgreb må ikke benyttes, når et mindre

bebyrdende indgreb er tilstrækkeligt. Afgørelsen må i øvrigt tillige bero på,

om reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord er til hinder for, at der

meddeles tilladelse til den ansøgte supplering, herunder om reglerne i 1999-

loven eller i 2004-loven skal bringes i anvendelse. Henvisningen skal være

præcis med angivelse af efter hvilken paragraf og evt. stykke og litra eller

nummer afgørelsen er truffet.

Sammenfattende

finder Direktoratet for FødevareErhverv, at afgørelsen bør indeholde en

uddybende

begrundelse, herunder en angivelse af, om afgørelsen på baggrund af

retshandelstidspunktet bør behandles efter nugældende eller tidligere

landbrugslov, herunder hvorvidt reglerne om fortrinsstilling til

suppleringsjord kan bringes i anvendelse. Herudover finder direktoratet, at

der

bør tages stilling til det retlige spørgsmål om, hvorvidt afslaget på

dispensation fra bopælspligten findes at være proportionalt i forhold til

sagens konkrete omstændigheder. Dette indebærer således tillige et krav om

udbygning af jordbrugskommissionens begrundelse for afgørelsen.

Direktoratet

har derfor hjemvist sagen til fornyet behandling. Direktoratets afgørelse kan

efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale

jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Med

venlig hilsen

---«

Officielle noter

1

Peter Mortensen, Landbrugsloven – Landbrugets retsforhold II (2005), s.

304 f.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter