Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

Ikke gældende siden 25. oktober 2007 LBK nr 60 af 19/01/2007LovbekendtgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri30. januar 2007

Gældende udgave: LBK nr 116 af 06/02/2020

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 332 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 249, Retsinformation 41, Landsskatteretten 40, Domsdatabasen 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om landbrugsejendomme

Hermed bekendtgøres lov om landbrugsejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 947 af 12. september 2006 med de ændringer, der følger

af

§ 32 i lov nr. 542 af 24. juni 2005:

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven har til formål at

1)

sikre en forsvarlig

og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til

jordbrugsproduktion,

natur, miljø og landskabelige værdier,

2)

sikre en bæredygtig

udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse

erhverv,

3)

tilgodese bosætning

og udvikling i landdistrikterne og

4)

bevare selvejet som

den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det

fornødne

produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2.

Læs alt

Ved

en landbrugsejendom forstås i denne lov en ejendom, der er noteret som en

landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister.

Stk. 2.

En

landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt, hvorved forstås, at ejendommen

er omfattet af reglerne i denne lov.

Stk. 3.

Ved en

landbrugsbedrift forstås i denne lov en driftsenhed, der anvendes til

jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om

drift af landbrugsjorder, og som drives af samme fysiske eller juridiske

person, jf. dog § 20, stk. 7. Bedriften kan bestå af en eller flere

landbrugsejendomme, arealer uden landbrugspligt samt tilforpagtede arealer.

Kapitel 3

Planlægning

§ 3.

Statsforvaltningen

skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne

udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre,

at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner,

kommuneplanerne og lokalplanerne.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for udarbejdelsen og

indholdet

af jordbrugsanalysen efter stk. 1 og for varetagelsen af de jordbrugsmæssige

interesser under den regionale udviklingsplanlægning samt kommune- og

lokalplanlægningen.

Kapitel 4

Notering som landbrugsejendom

§ 4.

En

ejendom kan på ejerens begæring noteres som en landbrugsejendom i

matrikelregistret, hvis ejendommen er på 2 ha eller derover og ejendommen

anvendes til landbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage,

planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed og er forsynet med en

beboelsesbygning.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri lader på grundlag af den seneste vurdering til

ejendomsværdi og grundværdi foretage notering af landbrugspligt på arealer,

der

uden at være omfattet af noteringen i matrikelregistret er vurderet under en

landbrugsejendom. Der ses dog bort fra arealer, der er fraskilt ejendommen

inden for de seneste 5 år.

Stk. 3.

Ministeren kan

fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.

§ 5.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal ændre matrikelregistrets notering af

ejendomme

som landbrugsejendomme i overensstemmelse med de forandringer, der følger af

lovens regler om notering og ophævelse af landbrugspligt, ændring af

landbrugsejendomme m.v.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om den dokumentation, der

skal forevises Kort- og Matrikelstyrelsen ved forandringer i

matrikelregistret,

herunder om, at en praktiserende landinspektør kan afgive erklæring om, at

lovens regler er opfyldt.

Kapitel 5

Ophævelse eller bortfald af landbrugspligt

§ 6.

Landbrugspligten kan ophæves på en hel landbrugsejendom eller ved udstykning,

arealoverførsel el.lign. af en del af en landbrugsejendom, jf. dog stk. 2,

ved

erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis

1)

jorden inden 5 år

skal anvendes til udbygning af bysamfund med boliger og dertil hørende

fællesarealer,

til erhverv m.m., til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse m.v.,

som

udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål, og jorden ligger

i

byzone, i sommerhusområde eller i områder af landzone, som i en endeligt

vedtaget eller godkendt lokalplan er udlagt til de nævnte formål,

2)

der foreligger

landzonetilladelse til bebyggelse m.v. efter lov om planlægning og jorden

inden

5 år skal anvendes til formål, der udelukker en senere anvendelse til

jordbrugsmæssige formål. Ved parceller til helårs- og fritidsboliger skal

arealet af hver enkelt parcel dog være under 2 ha og udgøre en sammenhængende

lod,

3)

jorden agtes anvendt

til supplering af en fritliggende parcel i landzone med helårs- eller

fritidsbolig

og parcellen efter suppleringen er under 2 ha og udgør en sammenhængende lod,

4)

arealer, der er under

2 ha, ønskes erhvervet af offentlige danske myndigheder,

5)

arealer, der er over

20 ha, ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er eller vil blive

pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov,

6)

jorden agtes anvendt

til supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en

sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha,

7)

arealer, der er under

2 ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, jf. § 24, stk. 3, til

naturformål af almen samfundsmæssig karakter, idet det er en betingelse,

a)

at arealet ligger

inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i § 24, stk. 4,

og

b)

at der tinglyses

deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og

naturværdier

samt almene samfundsmæssige hensyn el.lign., herunder bl.a., at der sikres

offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres, at arealet på ny

pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse

med

de generelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 4, eller

8)

arealer, der er under

2 ha, ønskes erhvervet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg med henblik

på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en betingelse,

a)

at arealet ligger

inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et indsatsområde, og

der

ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig indsats til beskyttelse af

drikkevand, jf. § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning, og

b)

at der tinglyses

deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt,

hvis

der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det

pågældende sted.

Stk. 2.

Når landbrugspligten

ved udstykning el.lign. ophæves på en del af en landbrugsejendom og den

øvrige

del af ejendommen opretholdes med landbrugspligt, er det en betingelse for

ophævelse af landbrugspligten efter stk. 1, at ejendommens beboelsesbygning

ligger på restejendommen, eller at ejendommen er undtaget fra bygningskravet,

jf. §§ 9 og 10.

Stk. 3.

Når en

landbrugsejendom med beboelsesbygning ved udstykning eller på anden måde

nedbringes

under 2 ha og beboelsesbygningen ligger på denne del af ejendommen,

bortfalder landbrugspligten.

Restejendommen med ejendommens beboelsesbygning må dog ikke nedbringes til en

størrelse på under 1,5 ha.

Stk. 4.

Landbrugspligten

kan på ejerens begæring ophæves på en landbrugsejendom, der ved lovens

ikrafttræden er under 2 ha, hvis ejendommen er forsynet med en

beboelsesbygning

.

Stk. 5.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at landbrugspligten

kan

ophæves uden tilladelse i videre omfang end efter stk. 1-4.

§ 7.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter ansøgning meddele

tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, jf. stk. 2-5.

Stk. 2.

Ministeren kan

meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, når særlige forhold

taler

for det.

Stk. 3.

Ministeren kan

meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha,

der

ønskes erhvervet af en fond, jf. § 24, til naturformål af almen

samfundsmæssig

karakter. En tilladelse kan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1,

nr. 7, og § 7, stk. 5.

Stk. 4.

Ministeren kan

meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på en landbrugsejendom på

2

ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, som

drives med et erhvervsmæssigt sigte. Landbrugspligten kan endvidere ophæves,

hvis der er tale om supplering af en sådan gartneriejendom eller planteskole

uden landbrugspligt.

Stk. 5.

Ophævelse af

landbrugspligt kan betinges af, at arealet på ny pålægges landbrugspligt og

afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom efter reglerne i § 29

eller

som en bygningsløs landbrugsejendom på over 2 ha, hvis arealet ikke inden en

nærmere fastsat frist på mindst 18 måneder er taget i brug til formålet,

eller

hvis arealet ikke længere anvendes til det omhandlede formål. Ophævelse af

landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder

fraskilles

ejendommen og afhændes til sammenlægning med anden landbrugsejendom eller som

en bygningsløs ejendom, jf. § 10.

Kapitel 6

Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse

landbrugsejendomme, drift m.v.

§ 8.

Kravet om fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-16,

skal

opfyldes af en erhverver i mindst 8 år.

Stk. 2.

Den, der som

ejer eller forpagter driver en landbrugsbedrift, hvori der indgår en eller

flere landbrugsejendomme, eller som bestyrer varetager driften for ejerens

eller forpagterens regning, skal have fast bopæl på en landbrugsejendom inden

for bedriften, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 3.

Den, der har

bopælspligt på en landbrugsejendom efter loven, skal have fast og varig bopæl

på den pågældende ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den

pågældende er ejer eller medejer af. Bopælspligten kan også opfyldes ved at

have fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes af den pågældendes ægtefælle

eller samlever. Boligen skal desuden tjene som hovedbopæl i skattemæssig

forstand.

Stk. 4.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om kravet om fast

og varig bopæl samt regler om, hvornår en person kan betragtes som en

samlever,

jf. stk. 3.

Stk. 5.

Ministeren

kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige forhold taler

for det.

§ 9.

En

landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning,

medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med

beboelsesbygning, jf. § 10.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om størrelse, beliggenhed

og karakter af den i stk. 1 nævnte beboelsesbygning.

Stk. 3.

Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt ved lige.

Hvis den ødelægges, forfalder eller tillades fraskilt, skal fornøden beboelse

genopføres eller istandsættes inden 2 år, jf. dog § 10.

Stk. 4.

Hvis ubenyttede

bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til

omgivelserne, kan ministeren meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist

at

bringe disse i en sådan stand, at de ikke længere virker stærkt skæmmende,

eller at fjerne bebyggelsen. Det samme gælder, hvis bygninger, som er delvis

nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde, i et længere tidsrum

henstår i en sådan tilstand, at de virker stærkt skæmmende i forhold til

omgivelserne.

Stk. 5.

Ministeren kan

dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 3, når særlige grunde taler for

det.

Stk. 6.

Hvis en

landbrugsejendom har været uden beboelsesbygning i over 2 år eller har været

ubeboet

og haft en ødelagt eller forfalden beboelsesbygning i over 2 år i strid med

bestemmelserne i stk. 1 og 3, kan ministeren fravige kravet om, at en

landbrugsejendom skal være forsynet med en beboelsesbygning, og bestemme, at

der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved

førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående

landbrugsejendom efter reglerne i § 29 eller som en bygningsløs

landbrugsejendom, jf. § 10.

§ 10.

Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen med en

anden

landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan nedrives uden tilladelse eller

fraskilles ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis der

tinglyses

deklaration som nævnt i stk. 2. Der skal dog mindst opretholdes en

beboelsesbygning, jf. § 9, for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen.

Beboelsesbygningen

kan fraskilles med et areal under 2 ha uden landbrugspligt, jf. dog § 6, stk.

3, 2. pkt., eller med et areal på 2 ha eller derover som en landbrugsejendom,

jf. § 30, stk. 1. Den bygningsløse landbrugsejendom skal være på mindst 2 ha.

Stk. 2.

Når

beboelsesbygningen nedrives eller fraskilles, skal der tinglyses deklaration

på

den bygningsløse landbrugsejendom om,

1)

at der ikke uden

særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen,

2)

at den til enhver tid

skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og

3)

at den kun kan

afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en

bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2.

Stk. 3.

Et areal på 2 ha

eller derover kan fraskilles en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en

bygningsløs landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende

landinspektør,

når

1)

jorden afhændes til

ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning,

2)

der er indgået aftale

om køb af jorden som en bygningsløs landbrugsejendom,

3)

betingelserne for

erhvervelse af jorden som en selvstændig landbrugsejendom er opfyldt,

4)

betingelsen om, at

der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt

sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og

5)

der på ejendommen

tinglyses en deklaration som nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Der kan

endvidere oprettes bygningsløse landbrugsejendomme på 2 ha eller derover, der

erhverves af en offentlig myndighed, et vandforsyningsselskab eller en fond,

jf. §§ 22-24. Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved

erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at

betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt.

Stk. 5.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til at fravige reglerne

i

stk. 1-4, når særlige forhold taler for det.

§ 11.

En

landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de

erhvervsmæssige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, til natur og miljø og

til bevarelse af de landskabelige værdier. Anvendelse til naturformål

betragtes

også som forsvarlig drift.

Stk. 2.

Ingen del af en

landbrugsejendom må tages i brug til ikkejordbrugsmæssige formål, medmindre

en

sådan anvendelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om

planlægning

eller lov om råstoffer.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om

1)

maksimum for dyrehold

på den enkelte ejendom eller bedrift, herunder regler om særlige maksima for

bedrifter, der opfylder visse krav til husdyrvelfærd og miljø,

2)

krav til andel af

egen jord for ejendomme og bedrifter med husdyrhold samt

3)

transport af

husdyrgødning ud over en vejafstand af 10 km fra produktionsanlægget.

Kapitel 7

Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i

landzone

A. Fri handel

§ 12.

Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er under 30 ha, kan

erhverves af en person, hvis

1)

erhververen er fyldt

18 år,

2)

erhververen eller

dennes børn under 18 år ikke inden erhvervelsen er ejer eller medejer, jf. §

18, af en landbrugsejendom, og

3)

erhververen inden 6

måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl på ejendommen, jf. §

8.

Stk. 2.

Adkomst på en

landbrugsejendom i landzone, hvis areal er 30 ha eller derover, kan

erhverves,

hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1 og

1)

opfylder de krav til

en jordbrugsuddannelse, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug

og

fiskeri, og

2)

selv driver

ejendommen.

Stk. 3.

Er erhververen

eller dennes børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en eller flere

landbrugsejendomme, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en

landbrugsejendom i landzone, hvis

1)

erhververen er fyldt

18 år,

2)

erhververen har eller

inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8,

3)

erhververen opfylder

kravet i stk. 2, nr. 1, om en jordbrugsuddannelse, hvis det samlede areal af

de

efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller

derover,

4)

erhververen selv

driver ejendommen, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede

eller

medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover,

5)

alle de efter

erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme ligger inden for en

luftlinjeafstand

på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor erhververen bor eller

tager fast bopæl, jf. dog stk. 4,

6)

erhververen ikke

efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha, idet

arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen højst vil blive ejer af 4

landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og

7)

reglerne om

fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33, er opfyldt, når

erhververen

efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100

ha.

Stk. 4.

Afstandsgrænsen

gælder ikke ved erhvervelse af væksthusgartnerier og planteskoler, som drives

med et erhvervsmæssigt sigte.

Stk. 5.

Ved opgørelse af

areal efter stk. 1-3 medregnes ikke arealer, der er pålagt fredskovspligt, og

arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer,

strandbredder og lign. Der medregnes heller ikke arealer, hvor der ikke må

tilføres gødning efter lovgivningen eller efter en aftale med en offentlig

myndighed eller ejeren af et vandforsyningsanlæg, hvor aftalen har en

varighed

på mindst 20 år.

Stk. 6.

Ved

opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, jf. stk. 3,

nr. 6,

medregnes også arealer af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en

anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab,

der

ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, idet der medregnes den del af

ejendommens areal, der svarer til størrelsen af den pågældendes anpart eller

del af selskabskapitalen, eventuelt ved en holdingkonstruktion. Hvis personen

ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et

selskab, der ejer en landbrugsejendom efter § 20, medregnes dog hele

ejendommens areal, jf. § 20, stk. 7.

Stk. 7.

Ved

opgørelsen af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme, jf.

stk. 3, nr. 6, medregnes også dele af landbrugsejendomme, hvor den

pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer

kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en

holdingkonstruktion,

jf. §§ 20 og 21. Størrelsen af disse dele af ejendomme medregnes efter

tilsvarende retningslinjer som i stk. 6.

§ 13.

Uanset bestemmelserne i § 12 kan en person, der ikke i forvejen er ejer eller

medejer af en landbrugsejendom, erhverve adkomst på en landbrugsbedrift

bestående af flere landbrugsejendomme i landzone, hvis

1)

overdrageren har haft

lovlig adkomst på alle landbrugsejendomme inden for bedriften,

2)

erhververen er fyldt

18 år,

3)

erhververen inden 6

måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8,

4)

erhververen opfylder

kravet om en jordbrugsuddannelse, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, og

5)

erhververen selv

driver ejendommene, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.

B. Arv m.v.

§ 14.

Ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved

hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle,

hvis ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen.

Stk. 2.

Andre end ejerens

ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved arv,

hvis

1)

arveladeren eller

dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8

år, og

2)

erhververen inden 2

år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.

C. Familiehandel

§ 15.

Adkomst på en landbrugsejendom i landzone kan overdrages til ejerens

ægtefælle,

samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en person, der er

beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje, hvis

1)

overdrageren eller

dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8

år,

2)

erhververen er fyldt

18 år og

3)

erhververen inden 2

år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.

D. Erhvervelse af en anpart

§ 16.

En

person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone ved

hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle,

hvis overdrageren eller arveladeren har haft lovlig adkomst på den pågældende

anpart i ejendommen.

Stk. 2.

Herudover kan en

person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis

1)

erhvervelsen sker ved

a)

arv,

b)

overdragelse til overdragerens

ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en

person,

der er beslægtet med overdrageren i ret op- eller nedstigende linje, eller

c)

overdragelse i fri

handel, hvor ejerkredsen udgøres af erhververen, dennes ægtefælle, samlever,

søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre, forældres søskende eller

beslægtede i ret op- eller nedstigende linje og erhververen opfylder

betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6, og

2)

mindst en af

anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og

opfylder betingelserne i §§ 12, 13, 14 eller 15.

Stk. 3.

Bortset fra de i

stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve

adkomst på en landbrugsejendom, hvis

1)

mindst en af

anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og

opfylder betingelserne i § 12,

2)

hver enkelt af de

øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på

den

erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom, der ligger inden for

en

luftlinjeafstand på højst 10 km fra den erhvervede landbrugsejendom, idet

bopælspligten skal opfyldes i mindst 8 år, jf. § 8, og

3)

samtlige

anpartshavere opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6.

E. Dispensation

§ 17.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra

bestemmelserne

i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i de i stk. 2-7

nævnte

tilfælde.

Stk. 2.

Ministeren kan

dispensere fra bopælskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen af hensyn

til

istandsættelse af boligen eller på grund af uddannelse er midlertidigt

forhindret i at opfylde bopælskravet, eller hvor ejendommen i længere tid har

været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning.

Stk. 3.

Ministeren kan

dispensere fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen på

grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der

kræves

i henhold til § 12, stk. 2, nr. 1, må antages at være kvalificeret til at

forestå driften af den pågældende ejendom, eller hvor erhververen er under

jordbrugsuddannelse og har gennemført en væsentlig del af denne.

Stk. 4.

Ministeren kan endvidere

dispensere fra uddannelseskravet, hvis det godtgøres, at ejendommen eller

bedriften er af en sådan størrelse og beskaffenhed, at den kan give fuld

beskæftigelse til mindst 2 personer, og erhververen forpligter sig til i en

periode af mindst 4 år at have ansat en bestyrer, der opfylder nærmere

angivne

uddannelseskrav.

Stk. 5.

Ministeren kan

dispensere fra afstandsgrænsen i § 12, stk. 3, nr. 5, i situationer, hvor

erhververen

i forvejen er lovlig ejer eller medejer af landbrugsejendomme, der ligger

mere

end 10 km fra hinanden, når særlige forhold taler for det.

Stk. 6.

Ministeren kan

meddele dispensation til, at overdragelse af en bedrift bestående af flere

landbrugsejendomme, der ejes lovligt af samme ejer, jf. § 13, kan ske ved, at

ejendommene overdrages enkeltvis eller i anparter over en længere årrække i

forbindelse med et planlagt generationsskifte.

Stk. 7.

Ministeren kan

dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når

1)

erhvervelsen sker med

henblik på en anvendelse som anført i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og ejendommen

kan påregnes udlagt til det pågældende formål i nær fremtid,

2)

erhvervelsen sker i

erhvervsøjemed med henblik på en ikkejordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt

må anses for ønskelig ud fra en almindelig samfundsmæssig vurdering,

3)

erhvervelsen sker med

henblik på særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige,

undervisningsmæssige,

almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål eller

4)

erhvervelsen sker i

forbindelse med etablering af vådområder, naturgenopretning el.lign.

Kapitel 8

Supplerende bestemmelser vedrørende erhvervelse

af landbrugsejendomme

A. Definition af medejerskab

§ 18.

Ejer en person alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5

eller derover af en landbrugsejendom, anses vedkommende for at være medejer

af

den pågældende landbrugsejendom.

Stk. 2.

Ejer en person

alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover

af

kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21,

eller ejer en person aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af

stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20, anses

vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom.

Stk. 3.

En person, der

ejer aktier eller anparter i et selskab, der ejer aktier eller anparter i et

selskab,

der ejer en landbrugsejendom i en holdingkonstruktion, jf. § 20, stk. 3,

anses

ligeledes for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom, hvis

selskabet ejer 1/5 eller derover af kapitalen i det selskab, der ejer

landbrugsejendommen, eller ejer aktier eller anparter, der repræsenterer

flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20.

Stk. 4.

Hvis der i

selskaber, der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, indgår flere

selskaber i ejerkæden, anses en person, der ejer aktier eller anparter i

sådanne selskaber, som medejer af ejendommen uanset størrelsen af

vedkommendes

kapitalandel.

Stk. 5.

En person anses

også for at være medejer af en landbrugsejendom, hvis vedkommendes børn under

18 år alene ejer en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom som

nævnt i stk. 1 eller alene ejer aktier eller anparter i et selskab som nævnt

i

stk. 2-4.

B. Frikøbte ejendomme og familieejendomme

§ 19.

Ved beregning af antal landbrugsejendomme i § 12, stk. 3, nr. 6, ses der bort

fra landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering i

henhold til § 11, stk. 1, sidste pkt., i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om

landbrugsejendomme om, at ejendommen er frikøbt, eller notering i henhold til

§

17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at

ejendommen er en familieejendom.

Stk. 2.

Noteringen i

henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om

landbrugsejendomme

skal slettes ved ejerskifte, medmindre erhvervelsen sker som anført i nævnte

lovs § 17, stk. 1, eller erhververen dokumenterer at være beslægtet eller

besvogret med overdrageren som anført i nævnte lovs § 17, stk. 2. Noteringen

skal tillige slettes, hvis ejendommens tilliggende forøges efter 1. januar

1965.

Kapitel 9

Selskabers m.v. erhvervelse af

landbrugsejendomme i landzone

§ 20.

Et

aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve adkomst på og forblive ejer

af en landbrugsejendom i landzone, hvis

1)

aktier eller

anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet og mindst

udgør

10 pct. af selskabskapitalen, ejes af en person, der

a)

indtil selskabets

erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne eller

b)

opfylder

betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, jf. §§ 12-15 og 17,

dog

således, at et eventuelt krav om selv at drive ejendommen overgår til

selskabet,

2)

samtlige øvrige

aktier eller anparter ejes af personer, der er den i nr. 1 nævnte persons

ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre,

forældres søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje, eller

af

pensionskasser og livsforsikringsselskaber og

3)

de i nr. 2 nævnte

personer opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6.

Stk. 2.

Et selskab, der

har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i § 20 i lov om

landbrugsejendomme

som affattet i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989 og

lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, kan erhverve yderligere

landbrugsejendomme, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, og stk. 5 er opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at de personer, der ejer kapital i selskabet,

eventuelt i en selskabskonstruktion, jf. § 18, opfylder betingelserne i § 12,

stk. 3, nr. 6.

Stk. 3.

De i stk. 1, nr.

1, nævnte aktier eller anparter kan ejes af et aktieselskab eller

anpartsselskab,

der fuldt ud ejes af den person, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1,

litra a eller b. De i stk. 1, nr. 2, nævnte aktier eller anparter kan helt

eller delvis ejes af et eller flere aktieselskaber eller anpartsselskaber,

der

fuldt ud ejes af personer, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 4.

For

aktieselskabers vedkommende skal alle aktier noteres på navn.

Stk. 5.

Selskabets

vedtægter og aftaler mellem selskabets deltagere, herunder aftaler med andre

selskaber, jf. stk. 3, må ikke begrænse beføjelserne i selskabet for den

person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b.

Stk. 6.

Hvis et selskab

ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, jf. stk. 3, skal selskabet

afhænde ejendommen inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter

stk.

10, jf. § 41, stk. 2.

Stk. 7.

En

landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter reglerne i § 20, og en

landbrugsejendom, der ejes personligt af den person, der besidder

stemmeflertallet, betragtes i relation til lovens regler om samdrift,

forpagtning, udstykning, sammenlægning og erhvervelse som en landbrugsbedrift

tilhørende samme ejer.

Stk. 8.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af

landbrug i selskabsform, herunder regler om afhændelse af aktier eller

anparter, bopælspligt m.v., og om de beføjelser og opsigelsesvilkår m.v., der

skal tilkomme den person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a

eller

b.

Stk. 9.

Ministeren kan

desuden fastsætte nærmere regler for oplysnings- og indberetningspligt med

henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med aktie- og

anpartsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme.

Stk. 10.

Ministeren kan

dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 og 3, når særlige forhold taler

for

det.

§ 21.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at

en

juridisk person i andre end de i §§ 20 og 22-24 omhandlede tilfælde kan

erhverve

adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis

1)

erhvervelsen sker med

henblik på jordens anvendelse til forsøgs-, forsknings-, eller

forædlingsvirksomhed,

2)

erhvervelsen

omhandler væksthusgartnerier eller planteskoler, der drives med et

erhvervsmæssigt

sigte,

3)

erhververen er et

selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i § 16, stk. 2 eller 3,

4)

erhververen er en

forening, institution m.v., der har til formål at støtte almennyttige

naturbeskyttelsesformål,

eller

5)

særlige forhold i

øvrigt taler for det.

Kapitel 10

Offentlige myndigheders og fondes m.v.

erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme

§ 22.

En

offentlig dansk myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller

en

del af en landbrugsejendom uden tilladelse. Det samme gælder for kommunale

fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2.

For så vidt

angår folkekirkens erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme, kræves dog

tilladelse fra kirkeministeren.

Stk. 3.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at en udenlandsk

offentlig myndighed erhverver en landbrugsejendom, når særlige forhold taler

for det.

§ 23.

Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan uden tilladelse erhverve og

bevare

adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på beskyttelse af

drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan,

som

er vedtaget efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 2.

Ejeren af

et alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare

adkomst

på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en

bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af

drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den bygningsløse landbrugsejendom

skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må

opføres

nye bygninger på ejendommen.

Stk. 3.

Hvis ejeren af

vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det

pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen

eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås

dispensation efter stk. 4.

Stk. 4.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelserne i stk. 1-3, når

særlige forhold taler for det

.

§ 24.

En

fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan

uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone

med henblik på anvendelse til naturformål, hvis

1)

fonden har opnået

forhåndsgodkendelse, jf. stk. 3,

2)

landbrugsejendommen i

dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i

stk. 4, og

3)

fonden forpligter sig

til

a)

at anvende ejendommen

i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den

pågældende områdetype, jf. stk. 4,

b)

at der sikres

offentligheden adgang til ejendommens jorder, og

c)

at afhænde ejendommen

efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med

retningslinjerne m.v., jf. litra a og b.

Stk. 2.

En fond,

der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden tilladelse erhverve

og

bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i

landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til

naturformål, jf. § 10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejendom

skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må

opføres nye bygninger på ejendommen.

Stk. 3.

Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter en fond,

der

har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en

forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en

del

af en landbrugsejendom, regler om, at en forhåndsgodkendelse kan

tilbagekaldes,

samt regler om sådanne fondes oplysningspligt m.v.

Stk. 4.

Ministeren

kan desuden fastsætte regler om, inden for hvilke områder fonde kan erhverve

adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, samt

generelle retningslinjer for anvendelsen af de pågældende jorder.

Stk. 5.

Uanset bestemmelserne

i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond, der har

til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve

adkomst

på en landbrugsejendom i landzone eller en del af en landbrugsejendom i

landzone til naturformål.

Stk. 6.

En

tilladelse efter stk. 5 skal normalt betinges af, at der på ejendommen

tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med

erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens

regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også

stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og

naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lign., og krav om, at der

sikres offentligheden adgang til arealerne.

Kapitel 11

Fravigelse af vedtægts- eller

fundatsbestemmelser

§ 25.

Den ansvarlige ledelse for et selskab, en forening eller anden sammenslutning

eller fællesskab eller en offentlig eller privat institution eller en fond

kan

uanset bestemmelserne i vedtægt, fundats el.lign. afhænde ejendomme eller

arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt.

Stk. 2.

I det omfang et

selskab m.v. som følge af bestemmelserne i denne lov afskæres fra at erhverve

landbrugsejendomme, kan ledelsen anvende midlerne til køb af fast ejendom af

anden art eller anbringe dem i overensstemmelse med de regler, der af

justitsministeren er fastsat for anbringelse af myndiges båndlagte midler.

Det

samme gælder for midler, som fremkommer ved salg af ejendomme eller arealer

som

nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

For selskaber

m.v. under offentligt eller andet særligt foreskrevet tilsyn kræves tilsynets

godkendelse af de i stk. 1 og 2 omtalte fravigelser fra vedtægt, fundats

el.lign.

Kapitel 12

Samdrift og forpagtning

§ 26.

Landbrugsejendomme kan drives sammen, hvis

1)

ejendommene lovligt

ejes af samme ejer, eller

2)

bestemmelserne om

forpagtning i §§ 27 og 28 er opfyldt.

Stk. 2.

To eller flere

ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale helt eller delvis at

drive deres bedrifter i fællesskab.

§ 27.

En

person kan forpagte en landbrugsejendom i dens helhed for et tidsrum af højst

30 år, hvis

1)

forpagteren er fyldt

18 år,

2)

forpagteren i hele

forpagtningsperioden opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8,

3)

forpagteren opfylder

uddannelseskravet i § 12, stk. 2, nr. 1, hvis ejendommens areal er på 70 ha

eller derover, eller hvis der er tale om samdrift af arealer på 70 ha eller

derover, og

4)

forpagteren ikke

driver mere end et samlet areal på 500 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder,

hvis forpagteren højst driver arealer fra 5 landbrugsejendomme. Forpagteren

kan

dog altid forpagte 2 landbrugsejendomme, herunder dele af landbrugsejendomme,

ud over, hvad denne lovligt ejer.

Stk. 2.

Er forpagteren i

forvejen ejer, medejer eller forpagter af anden landbrugsejendom eller en del

af en sådan, tæller denne ejendom med i begrænsningen i stk. 1, nr. 4, uanset

om der finder samdrift sted.

Stk. 3.

Reglerne i stk.

1 og 2 gælder også et fællesskab af personer, der opfylder bestemmelserne i §

16, stk. 2 eller 3, eller et selskab, der opfylder bestemmelserne i § 20,

stk.

1 og 2, jf. stk. 3, eller et selskab, som har lovlig adkomst på en eller

flere

landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr. 3.

Stk. 4.

Ved opgørelse af

arealet efter stk. 1, nr. 3 og 4, medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.

Stk. 5.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3,

når forholdene taler for det. Tilladelse for et længere tidsrum end 30 år kan

dog ikke meddeles.

§ 28.

Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan ske for et

tidsrum

af højst 30 år, hvis

1)

forpagtningsforholdet

vedrører jorder, eventuelt med bygninger, der indgår i samdrift med en anden

landbrugsejendom, og betingelserne i § 27 er opfyldt,

2)

forpagtningsforholdet

alene omfatter vedvarende græsarealer og naturarealer, som benyttes til

græsning, forudsat at det forpagtede areal ikke tages i brug til anden

anvendelse og forpagteren har fast bopæl inden for en luftlinjeafstand på 15

km

fra arealet,

3)

lejeforholdet alene

vedrører avlsbygninger,

4)

lejeforholdet alene

vedrører beboelsesbygninger, eventuelt med tilhørende have el.lign., i det

omfang beboelsen ikke er nødvendig for bedriften,

eller

5)

lejeforholdet alene

vedrører et areal, der skal anvendes til opførelse af bygninger til

jordbrugsmæssig

produktion.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1,

når

særlige forhold taler for det. Dispensation for et længere tidsrum end 30 år

kan dog ikke meddeles.

Stk. 3.

Lejemål

vedrørende landbrugsejendommes beboelsesbygninger kan uanset bestemmelserne i

lejelovgivningen og uanset, om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel,

opsiges med 6 måneders varsel, når boligen ønskes anvendt til opfyldelse af

bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen.

Kapitel 13

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme

§ 29.

En

landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, kan

sammenlægges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende

landinspektør, jf. dog stk. 2, hvis

1)

ejendommens areal

efter sammenlægningen ikke overstiger 200 ha,

2)

suppleringsjorden

ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for

vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5, regnet

fra ejendommens beboelsesbygning og ved bygningsløse ejendomme fra

ejendommens

hovedlod, og

3)

erhververen ved køb

af suppleringsjord opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede

ejendom, jf. §§ 12, 16 og 20, idet der dog ses bort fra afstandsgrænsen på 10

km.

Stk. 2.

Når erhververen

ved køb af suppleringsjord vil være ejer eller medejer af et areal på mere

end

100 ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§

31-33.

Stk. 3.

Ved opgørelse af

arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.

Stk. 4.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1,

når

særlige forhold taler for det.

Stk. 5.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at sammenlægning kan ske uden tilladelse i videre omfang

end efter stk. 1.

Kapitel 14

Oprettelse af nye selvstændige

landbrugsejendomme

§ 30.

Når beboelsesbygningen på en landbrugsejendom fraskilles efter lovens § 10

med

et jordtilliggende på 2 ha eller derover, oprettes ejendommen med

beboelsesbygning og den bygningsløse ejendom som to selvstændige

landbrugsejendomme.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade udstykning af en landbrugsejendom

med henblik på oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme.

Stk. 3.

Ministeren kan

tillade, at tidligere nedlagte landbrugsejendomme og fritliggende

beboelsesejendomme

suppleres og oprettes som nye selvstændige landbrugsejendomme.

Kapitel 15

Fortrinsstilling til suppleringsjord

§ 31.

Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer eller

medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af

ejendommen

og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha, kan

tilladelse

til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende

landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i § 32, har ønske om

fortrinsstilling

til suppleringsjord.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med

en

landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller

medejer af et samlet areal på mere end 100 ha.

Stk. 3.

Ved opgørelse af

arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.

§ 32.

Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis

1)

den, der ønsker

suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen vil blive ejer eller medejer af

et

samlet areal på mere end 70 ha,

2)

suppleringsjorden

ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en

beboelsesbygning,

3)

suppleringsjorden

ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den i

nr. 2 nævnte ejendom og

4)

suppleringsjorden kan

sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i § 29, stk. 1,

uden

dispensation efter § 29, stk. 4.

Stk. 2.

Ejeren af en

landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på

det

tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale,

1)

have fast bopæl på

den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, den

pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive sin eller sine

landbrugsejendomme

,

2)

opfylde

uddannelseskravet, jf. § 12, stk. 2, nr. 1,

3)

være villig til at

betale sædvanlig handelspris for arealet, hvilket normalt vil svare til den

pris, som erhververen eller ansøgeren har givet eller skal give, og

4)

være ejer af en eller

flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha, eller som

har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af

produktionens

sammensætning, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

En person, der

har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30

ha

inden den 1. september 2004, kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, gøre

krav

på fortrinsstilling til suppleringsjord i en periode frem til den 1.

september

2014, hvis den pågældende

1)

ejer og driver sin

eller sine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha,

2)

selvstændigt som ejer

eller forpagter i mindst 4 år umiddelbart før den 1. september 2004 har

drevet

en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha og

3)

i øvrigt opfylder

betingelserne i stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 4.

Ved opgørelse af

arealet efter stk. 1-3 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.

§ 33.

Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31 og 32

finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf.

stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra

fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5. Hvis en ejer af en

landbrugsejendom efter den 1. november 2006 har suppleret ejendommen efter

reglerne om supplering af hovedejendom i 1. pkt., skal der ved arealgrænsen

på

125 ha tillige medregnes landbrugspligtige arealer, som den pågældende

efterfølgende har fraskilt ejendommen, men som den pågældende fortsat er ejer

eller medejer af.

Stk. 2.

(Ophævet).

1)

Stk. 3.

Bestemmelserne

om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved

jordomlægninger,

der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige anlæg m.v., og

som

gennemføres ved jordfordeling efter reglerne i lov om jordfordeling og

offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.

(jordfordelingsarbejde).

Stk. 4.

Bestemmelserne

om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved supplering

med jorder, der erhverves som erstatning for arealer, der inddrages til

etablering af vådområder og lign.

Stk. 5.

Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om begrebet

en

hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af bestemmelserne om

fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31-33.

Kapitel 16

Jordbrugskommissioner og deres drift

§ 34.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter inden for hver region

en eller flere lokale jordbrugskommissioner bestående af en formand og

yderligere 4 medlemmer, jf. dog stk. 3. For hvert medlem udpeges en

suppleant.

Stk. 2.

Formanden skal

have bestået juridisk embedseksamen. 2 medlemmer udpeges efter indstilling

fra

de stedlige landboforeninger og familiebrugsforeninger under Dansk Landbrug,

1

medlem udpeges efter indstilling fra Friluftsrådet, og 1 medlem udpeges efter

indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening.

Stk. 3.

I sager

vedrørende gartnerier og planteskoler m.v. udvides jordbrugskommissionen med

et

gartnerisagkyndigt medlem, der udpeges efter indstilling fra Dansk

Erhvervsgartnerforening, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 4.

Ministeren kan

fastsætte nærmere regler for nedsættelse af jordbrugskommissionerne og for

deres forretningsorden m.v.

§ 35.

Statsforvaltningerne

yder jordbrugskommissionerne sekretariatsmæssig bistand og afholder de med

jordbrugskommissionernes virke forbundne omkostninger.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for

jordbrugskommissionernes

virksomhed og statsforvaltningernes og kommunernes opgaver i forbindelse

hermed.

§ 36.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om

jordbrugskommissionernes varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i

forbindelse hermed fastsætte regler om kommissionernes behandling af

ansøgninger, om varetagelse af tilsyn og kontrol, om indberetning om

afgørelser

og statistiske oplysninger og om, at afgørelser i sager af større betydning

eller principiel karakter skal træffes af ministeren.

Stk. 2.

Ministeren kan

desuden fastsætte regler om adgangen til at klage over kommissionernes

afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om

kommissionernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet

klage.

Ministeren kan i øvrigt give jordbrugskommissionerne nærmere instrukser om

opgavevaretagelsen.

Kapitel 17

Fælles bestemmelser om administration af loven

§ 37.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om

dispensationer og tilladelser efter denne lov, om administration af loven,

herunder om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal foreligge ved

ansøgninger om tilladelser m.v. i henhold til loven, og om, hvilke

oplysninger

og erklæringer der skal afgives i forbindelse med erhvervelse, jordomlægning

m.v., der kan ske uden tilladelse efter loven.

§ 38.

Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter

loven

til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om

adgangen

til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå

retlige spørgsmål, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter

at

der er indgivet klage.

Stk. 2.

Ministeren kan

efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation

fastsætte regler om en anden offentlig myndigheds eller institutions

medvirken

ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed

fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller

institutionens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for

anden

administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og

om

myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at

der

er indgivet klage.

§ 39.

Tilladelser og dispensationer efter denne lov kan betinges og tidsbegrænses.

Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af rettigheder i

ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglyst på ejerens bekostning.

Stk. 2.

En tilladelse

eller dispensation, der er meddelt efter denne lov, bortfalder, hvis den ikke

er udnyttet inden 3 år efter at være meddelt.

Stk. 3.

Betingelser

om tinglysning af deklaration, der er en forudsætning for, at en disposition

kan foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23 og 24, er bindende for

indehavere

af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet for rettens stiftelse.

§ 40.

Tilladelse eller dispensation til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom

i

landzone eller til forpagtning af en landbrugsejendom skal søges inden 4 uger

efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, medmindre

ministeren

for fødevarer, landbrug eller fiskeri efter ansøgning i det enkelte tilfælde

beslutter at forlænge fristen.

Stk. 2.

Tilladelse til

fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom eller til at fortsætte en

forpagtning

af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren eller forpagteren ikke

længere

opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst eller for fortsat at kunne

forpagte ejendommen, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte

tilfælde beslutter at forlænge fristen. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor

ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder de nævnte betingelser.

Stk. 3.

Erhvervelse af

adkomst på en del af en landbrugsejendom omfattes ikke af ansøgningsfristen i

stk. 1, idet ansøgning, der forudsætter gennemførelse af matrikulære

forandringer, omfattes af § 21 i lov om udstykning og anden registrering i

matriklen.

§ 41.

Når erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en

landbrugsejendom i landzone eller en anpart i en sådan landbrugsejendom, kan

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele den pågældende påbud om

at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder

og

højst 1 år, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde

beslutter at forlænge fristen.

Stk. 2.

Når en ansøgning

om tilladelse til erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone

eller en ansøgning om tilladelse til forpagtning af en landbrugsejendom ikke

indgives rettidigt, kan ministeren meddele ejeren påbud om at afhænde

ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1

år

eller meddele forpagteren påbud om inden en tilsvarende frist at fratræde

brugsforholdet. Det samme gælder, hvis tilladelse nægtes eller bortfalder,

eller de for tilladelsen stillede vilkår ikke opfyldes. I tilfælde af en

ejendoms overtagelse til brugeligt pant kan der under samme omstændigheder

meddeles panthavere pålæg om at fravige brugspanteforholdet.

§ 42.

En

landbrugsejendom i landzone, der er overtaget på auktion eller til brugeligt

pant, skal inden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til en person, en fond

eller

et selskab m.v. i overensstemmelse med lovens regler, medmindre erhververen

selv opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på ejendommen eller

brugspanteforholdet ophører. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan

dog forlænge fristen.

§ 43.

Hvis der ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af

adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller ved anmeldelse til

tinglysning

af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom ikke forevises

tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller fornøden

dokumentation for, at erhvervelsen eller forpagtningen kan ske uden

tilladelse,

sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist

til fremskaffelse af tilladelse eller dokumentation. I de i § 22, stk. 2,

omhandlede tilfælde skal der foreligge tilladelse fra kirkeministeren.

Stk. 2.

Vilkår, der er

optaget i ministerens tilladelse, er ikke til hinder for dokumentets lysning

uden frist.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler for den dokumentation, der skal forevises

tinglysningsdommeren.

§ 44.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fritage de regionale

jordkøbsnævn m.v., der udøver beføjelser efter § 21 i lov om jordfordeling og

offentligt indkøb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.

(jordfordelingsloven), for at opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme i

forbindelse med erhvervelse af fast ejendom efter reglerne i § 18 i

jordkøbsloven.

Kapitel 18

Kontrol og tilsyn

§ 45.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod behøring

legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller private

ejendomme

m.v. med henblik på kontrol af overholdelse af lovens regler eller regler

fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

Politiet yder om

nødvendigt bistand hertil. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om kontrol og tilsyn, herunder om tilsyn med

jordbrugskommissionernes

opgavevaretagelse.

§ 46.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri påser, at loven og regler, der

er

udstedt efter loven, overholdes, herunder at påbud og vilkår, der er fastsat

i

tilladelser, overholdes.

§ 47.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger hos

andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at loven

og

regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes, bl.a. med henblik på

registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder

oplysninger om skatteforhold.

§ 48.

De

kommunale myndigheder skal give indberetning til ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri, når de får kendskab til overtrædelser af denne lovs

bestemmelser. De kommunale myndigheder skal på begæring af ministeren,

anklagemyndigheden eller domstolene foretage syn og afgive udtalelser om

landbrugsejendommes bygninger og driftsforhold.

§ 49.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og kommunale myndigheder kan

forlange at få udleveret eller indsendt kopi af erhvervelsesdokumenter og

andre

skriftlige aftaler, som ligger til grund for erhvervelsen, samt dokumentation

vedrørende indgåede forpagtningsaftaler.

Stk. 2.

Tinglysnings-,

lignings- og vurderingsmyndighederne og de kommunale myndigheder skal meddele

ministeren de oplysninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Kapitel 19

Straffebestemmelser

§ 50.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der

1)

overtræder § 6, stk.

1 og 2, § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1-4, § 11, § 12, stk.

1-3,

§§ 13-16, § 20, stk. 1-6, § 23, stk. 1-3, § 24, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1, §

27, stk. 1-3, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, § 40, stk. 1 og 2, eller § 42,

2)

tilsidesætter vilkår

knyttet til en tilladelse eller dispensation efter § 7, stk. 2-5, § 8, stk.

4,

§ 9, stk. 5, § 10, stk. 5, § 17, § 20, stk. 10, § 21, § 23, stk. 4, § 24,

stk.

5 og 6, § 27, stk. 5, § 28, stk. 2, § 29, stk. 4, eller § 30, stk. 2 og 3,

eller

3)

undlader at

efterkomme påbud efter § 9, stk. 4 og 6, eller § 41.

Stk. 2.

På samme måde

straffes den, der

1)

bevarer adkomst på en

landbrugsejendom i strid med loven,

2)

opretholder et

forpagtningsforhold eller lejemål i strid med loven.

Stk. 3.

I forskrifter,

der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Kapitel 20

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 51.

Loven træder i kraft den 1. september 2004.

2)

§ 52.

Ved lovens ikrafttræden ophæves

landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, som ændret

ved

§ 43 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 7, stk. 3, og

stk. 5, nr. 1 og 2, i den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft indtil

videre.

Regler udstedt i medfør af disse bestemmelser forbliver ligeledes i kraft.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for

ophævelsen af bestemmelserne.

Stk. 3.

Regler fastsat i

medfør af den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov eller andre love.

Stk. 4.

Loven har

virkning for retshandler, der indgås efter den 1. september 2004, jf. dog

stk.

5.

Stk. 5.

Lovens §§ 10 og

29 har virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne

eller Kort- og Matrikelstyrelsen efter den 1. september 2004, jf. dog § 53.

Stk. 6.

Samdrifts- og

forpagtningsforhold, der er etableret inden den 1. september 2004, kan

fortsættes

af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende, jf. personkredsen i

lovens § 15.

§ 53.

Tilladelser og dispensationer, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning,

bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i

tilladelserne, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gør

undtagelse herfra.

§ 54.

Loven gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Færøerne og

Grønland.

§ 55.

I

lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som

ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17.

december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 36, stk. 1, nr. 1,

ændres »landbrugslovens §

8, stk. 4,« til: »§ 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme,«.

2.

I

§ 36, stk. 1, nr. 2,

ændres »landbrugslovens §

4, stk. 2« til: »§ 6, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme«.

§ 56.

I

lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages

følgende ændring:

1

. § 13 d, stk.

4, 1.

og

2. pkt.,

ophæves,

og i stedet indsættes:

»En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment

vandforsyningsanlæg kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13

eller § 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre

rettigheder

over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i

arealanvendelsen eller indgå aftale om salg af hele eller dele af ejendommen

til kommunen eller vandforsyningsanlægget.«

Lov nr. 542 af 24. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse

om ikrafttræden:

§ 6.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

3)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, den 19. januar 2007

Hans Christian Schmidt

/Peter Lund Andersen

Officielle noter

1)

Lovens § 33, stk. 2, er ved bekendtgørelse nr. 1139 af 23. november 2006

ophævet den 2. december 2006.

2)

Denne bekendtgørelse gengiver ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 542 af

24.

juni 2005. De bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

de

tidligere vedtagne ændringer til loven, der fremgår af lovbekendtgørelse nr.

947 af 12. september 2006, er ikke gengivet i denne bekendtgørelse.

3)

Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, § 34, stk. 1, § 35, stk. 1,

og

§ 35, stk. 2.

Lignende dokumenter