Spring til indhold

Retsinformation

Klage over afslag på ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten

KEN nr 11246 af 25/04/2006Endelig adm. afgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri20. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage

over afslag på ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten

Direktoratet

for FødevareErhvervs skrivelse af 25. april 2006

, j.nr. 3101-042-06-3146.

»---

I

brev af 11. januar 2006 har De klaget over, at Jordbrugskommissionen for Fyns

Amt den 15. december 2005 har meddelt afslag på en ansøgning om

tidsubegrænset

dispensation fra bopælspligten fra Deres landbrugsejendom S på 11,8 ha.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet

for FødevareErhverv ophæver hermed Jordbrugskommissionen for Fyns Amts

afgørelse

af 15. december 2005 om afslag på Deres ansøgning om tidsubegrænset

dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen S, da det er en retlig

fejl, at jordbrugskommissionen ikke har foretaget en vurdering af sagen ud

fra

et proportionalitetssynspunkt, jf. nedenfor.

Samtidig

meddeler direktoratet Dem tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på

landbrugsejendommen S, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 435 af 9. juni 2004 om

landbrugsejendomme.

Direktoratet

giver Dem hermed medhold i Deres klage.

Direktoratets

afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004

om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Læs alt

Redegørelse for sagen

I

brev af 1. december 2000 meddelte Direktoratet for FødevareErhverv

dispensation

indtil den 1. september 2004 fra bopælspligten på landbrugsejendommen S på

11,8

ha, som De havde erhvervet i 1996.

I

brev af 1. marts 2005 har De søgt Jordbrugskommissionen for Fyns Amt om

ophævelse af bopælspligten på ejendommen, der ligger på -ø.

De

oplyser, at det desværre har vist sig umuligt for Dem at kunne opretholde en

daglig forbindelse til Fyn pga. vejrforholdene (vandstand, vind og vejr), og

at

dette har været et problem især for de to af Deres piger, der også bor på øen

og dagligt arbejder i Odense.

Efter

at have boet på -ø næsten et halvt år, må De konstatere, at De ikke kan

opretholde et normalt familieliv med samvær med børn/børnebørn. De redegør

for,

at De f.eks. har været i livstruende situationer under transport mellem Fyn

og

-ø efter mørkets frembrud, hvor De næsten ikke kunne finde land. De oplyser

endvidere, at De har oplevet en del dage i vinterhalvåret, hvor De har været

isoleret på øen eller ude af stand til at komme tilbage til øen efter besøg

på

Fyn.

De

fortæller, at De og deres familie er de eneste, der bor på øen, idet den

anden

halvdel ejes af en landmand, der bor på Fyn, og at Deres landbrugsejendom

ligger brak, da det pga. transportproblemerne samt jordens lille størrelse

ikke

kan betale sig at udnytte den.

Jordbrugskommissionen

har den 15. december 2005 meddelt afslag på det ansøgte i henhold til

landbrugslovens § 17 og § 29 i cirkulæret til loven.

Kommissionen

begrunder afgørelsen med, at det i praksis ikke skønnes at være umuligt at

opfylde bopælspligten en stor del af året, da der findes en ebbevej mellem

øen

og fastlandet, som det er muligt at færdes på jævnligt. Endvidere lægger

kommissionen vægt på, at det er muligt at frastykke ejendommens arealer til

sammenlægning med landbrugsejendomme umiddelbart nord for -ø efter

landbrugslovens regler, således at landbrugspligten på restparcellen kan

ophæves.

I

brev af 11. januar har De klaget over afgørelsen.

De

anfører, at De står uforstående overfor svaret, da det er nødvendigt at tjene

penge. De spørger, hvor mange arbejdsgivere, der vil finde sig i, at man

dukker

op på jobbet »jævnligt«, når man helst skulle møde dagligt.

De

gør gældende, at det jo faktisk er nødvendigt at kunne passere vandet dagligt

enten i waders, i båd eller kørende på traktor, hvilket ikke er muligt, og at

det om vinteren også er et stort problem med nyis og is i det hele taget,

indtil den kan bære.

De

konkluderer, at -ø med sine helt specielle forhold må være et enkeltstående

tilfælde, der berettiger en dispensation.

Jordbrugskommissionen

har den 16. februar 2006 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen

fastholder

afgørelsen.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Af

§ 17, stk. 1, i lov nr. 435 af 9. juni 2004 følger det, at der kan

dispenseres

fra bestemmelserne i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i

de

i stk. 2-7 nævnte forhold.

Der

kan ifølge § 29 i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om

landbrugsejendomme, bortset fra visse tilfælde, hvor en landbrugsejendom i

længere tid har været i slægtens eje, kun i ganske særlige tilfælde meddeles

tilladelse efter lovens § 17, stk. 1, til erhvervelse af en landbrugsejendom

med tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopælspligt efter lovens §§

12-15. Det gælder f.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er

umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året. Bestemmelsen skal

administreres restriktivt.

Afgørelsen

af, om der kan meddeles tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten, beror

på

et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

I

alle tilfælde, hvor der træffes en afgørelse, gælder det imidlertid, at der

skal være et rimeligt forhold mellem de mål, der forfølges, og de midler der

anvendes (proportionalitet). Dette indebærer bl.a., at afgørelsen skal stå i

rimeligt forhold til de konsekvenser, som afgørelsen har for ansøger og til

de

formål, som den pågældende myndighed skal varetage.

Af

lovens § 1 følger, at formålet med loven er at

- sikre en forsvarlig og

flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til

jordbrugsproduktion,

natur, miljø og landskabelige værdier,

- sikre en bæredygtig

udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse

erhverv,

- tilgodese bosætning og

udvikling i landdistrikterne og

- bevare selvejet som

den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det

fornødne

produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene.

Bopælskravet

er et af midlerne til at opnå dette mål. Bopælskravet er ikke absolut, da det

efter lovens § 17, stk. 1, er muligt at dispensere fra kravet, når særlige

forhold taler herfor.

Da

det fremgår af sagen, at det store dele af året er problematisk at komme til

og

fra - ø, at De og Deres familie er de eneste, der bor på øen, og at Deres

landbrugsjord ligger brak, finder direktoratet, at jordbrugskommissionens

afslag på Deres ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten

har

for indgribende konsekvenser for Dem. Direktoratet finder derfor, at en

anvendelse af proportionalitetsprincippet ville have ført til, at

kommissionen

burde have givet tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på Deres

ejendom.

På

denne baggrund ophæver direktoratet Jordbrugskommissionen for Fyns Amts

afgørelse af 15. december 2005 om afslag på Deres ansøgning om tidsubegrænset

dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen S.

Samtidig

meddeler direktoratet Dem tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på

landbrugsejendommen S, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 435 af 9. juni 2004 om

landbrugsejendomme.

Direktoratet

giver Dem hermed medhold i Deres klage.

Med venlig hilsen

---«

Officielle noter

1

Peter Mortensen, Landbrugsloven – Landbrugets retsforhold II (2005), s.

169 ff.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter