Spring til indhold

Retsinformation

Klage over afslag på ansøgninger om dispensation fra bopælspligten

KEN nr 11248 af 09/05/2006Endelig adm. afgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri20. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage

over afslag på ansøgninger om dispensation fra bopælspligten

Direktoratet

for FødevareErhvervs skrivelse af 9. maj 2006

, j. nr. 3101-035-06-3164.

»---

I brev af 25. februar 2006 har De klaget

over, at Jordbrugskommissionen for Storstrøms Amt den 3. februar 2006 har

meddelt afslag på en ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra

bopælspligten

eller yderligere forlængelse af fristen for opfyldelse af bopælspligten på

Deres landbrugsejendom S på 8,7 ha på -ø.

Direktoratets afgørelse

Afgørelsen af, hvorvidt der i den

foreliggende sag kan meddeles dispensation fra bopælspligten, beror på et

skøn,

der udøves af jordbrugskommissionen.

Efter reglerne i § 16, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner

mv. kan Direktoratet for FødevareErhverv kun tage stilling til klager over

retlige spørgsmål. Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål

kan der derimod ikke klages over.

Direktoratet for FødevareErhverv finder,

at Jordbrugskommissionen for Storstrøms Amt har udøvet dette skøn inden for

landbrugslovens rammer, jf. nedenfor, og må derfor afvise Deres klage.

Direktoratets afgørelse kan efter

bekendtgørelsens § 16, stk. 3, ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Redegørelse for sagen

På baggrund af direktoratets afgørelse

Læs alt

af 1. november 2005 (3101-035-05-2566) har Jordbrugskommissionen for

Storstrøms

Amt behandlet Deres ansøgninger om tidsubegrænset eller tidsbegrænset

dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen S på 8,7 ha på -ø.

Jordbrugskommissionen har således den 3.

februar 2006 meddelt afslag på tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten

og

afslag på yderligere forlængelse af fristen for opfyldelse af bopælspligten

på

S, jf. landbrugslovens § 17, stk. 1 og 2.

Kommissionen vurderer, at ejendommen kan

anvendes til helårsbeboelse, og at der ikke er fremført øvrige forhold, der

kan

begrunde hverken en tidsbegrænset eller tidsubegrænset dispensation fra

bopælspligten.

Samtidig har kommissionen meddelt, at

den ikke kan tillade ophævelse af landbrugspligten på ejendommen efter

landbrugslovens § 7, stk. 4, eller tillade at et aktie- eller anpartsselskab

kan erhverve ejendommen efter landbrugslovens § 21, nr. 2.

I brev af 25. februar 2006 har De klaget

over afgørelsen.

De fremhæver, at Deres erhvervelse af S,

Deres genoptagelse af gårdens frugtproduktion og det samarbejde, De har

indledt

med de andre frugtavlere på øen og med andelsbevægelsen, har reddet øernes

frugtproduktion fra en stille død. De er af den opfattelse, at uden Deres

erhvervelse af S ville ikke bare arbejdspladser være gået tabt, men også en

central del af kulturhistorien på øerne, 100 års frugtavl.

Jordbrugskommissionen har den 31. marts

2006 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen.

Redegørelse for direktoratets

afgørelse

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om

landbrugsejendomme (lov nr. 435 af 9. juni 2004), at der kan dispenseres fra

bestemmelserne i lovens §§ 12-16, når særlige forhold taler for det. Der kan

herunder dispenseres fra bopælskravet efter § 17, stk. 2, hvor erhververen af

hensyn til istandsættelse af boligen er midlertidigt forhindret i at opfylde

bopælskravet.

I den foreliggende sag har

jordbrugskommissionen vurderet, at der ikke er forhold, der taler for en

yderligere forlængelse af Deres dispensation fra bopælspligten, da ejendommen

efter kommissionens vurdering nu kan anvendes som helårsbolig.

Jordbrugskommissionen har ved sin

afgørelse af 3. februar 2006 taget stilling til såvel spørgsmålet om

tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten som spørgsmålet om forlængelse

af

fristen for opfyldelse af bopælspligten, jf. lovens § 17, stk. 1 og 2.

Jordbrugskommissionen har i redegørelsen

for sin afgørelse endvidere taget stilling til, at ejendommen ikke vil kunne

anses som omfattet af reglerne i lovens § 7, stk. 4, om ophævelse af

landbrugspligten

på ejendomme, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole.

Jordbrugskommissionen har endvidere

taget stilling til, at ejendommen ej heller vil kunne anses for omfattet af

reglerne i lovens § 21, nr. 2, om selskabserhvervelse af væksthusgartnerier

eller planteskoler.

Direktoratet finder, at

jordbrugskommissionen ved disse afgørelser har udøvet sit skøn inden for

landbrugslovens rammer, hvorfor man må derfor afvise Deres klage.

Det bemærkes, at bopælspligten er

indført i landbrugslovgivningen netop for at forhindre fjerneje, og dermed

for

at beskytte selvejet i dansk landbrug. Bopælspligten administreres derfor

normalt meget restriktivt, og kommissionens behandling af denne sag er i fuld

overensstemmelse med gældende praksis på området.

Man skal dog oplyse, at spørgsmålet om

bopælspligtens forenelighed med EU-retten i øjeblikket er genstand for en

prøvelse ved EF-domstolen, hvorfor nationale retssager om dette emne ikke vil

blive afsluttet før udfaldet af denne sag foreligger.

Med

venlig hilsen

---«

Officielle noter

1

Peter Mortensen, Landbrugsloven – Landbrugets retsforhold II (2005), s.

169 ff.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter