Spring til indhold

Retsinformation

Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere

KEN nr 9683 af 01/01/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere

Ankenævnet har behandlet organisationens klage

over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. maj 2002 på nævnets møde den 13.

november 2002.

Nævnet traf denne

A

F G Ø R E L S E

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at

Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) har klaget rettidigt over

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. maj 2002.

Nævnet har lagt vægt på, at FA's klage af 16.

april 2002 over Arbejdsdirektoratets foreløbig afgørelse af 22. marts 2002

ligeledes må betragtes som en klage over Arbejdsdirektoratets endelige

afgørelse af 8. maj 2002 under hensyntagen til udfaldet af de to afgørelser.

Det synes derfor åbenbart, at FA ville ønske at fastholde sin klage af 16.

april 2002, uanset FA ikke har givet meddelelse herom før den 24. juni 2002.

Arbejdsmarkedets Ankenævn er ikke enig med

Arbejdsdirektoratet i, at reglerne om overførelse af ferie i

Fællesoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og

Danske

Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) ikke kan bruges på de

lønmodtagere

i XXX, der ikke er dækket af en overenskomst, og som er eller kunne være

omfattet af Lederaftalen eller AC's overenskomster.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de

omhandlede medarbejdere (ledere o.l.) ikke er omfattet af det faglige

gyldighedsområde i Fællesoverenskomsten mellem FA og DFL, af

Standardoverenskomsten mellem FA og Finansforbundet, af Lederaftalen mellem

Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening eller af

overenskomsten mellem TDC og AC. Nævnet finder således, at en overenskomst

Læs alt

faglige område må forstås som dét arbejde, den relevante faglige

organisations

medlemmer udfører for virksomheden/arbejdsgiverfore-ningens medlemmer.

Dette betyder, at de omhandlede medarbejdere

ansat hos XXX er ansat på et fagligt område, hvor der efter det oplyste ikke

er

indgået kollektive overenskomster.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i Ferielovens

§ 19, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. maj 2002.

På ankenævnets vegne

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige

grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

XXX

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne

måde:

" I et brev modtaget den 15. februar 2002

har De søgt direktoratet om at bruge reglerne om overførsel af ferie i

Fællesoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske

Forsikringsfunktionærer, jf. ferielovens § 19, stk. 5 og 6. De vil bruge

reglerne for medarbejdere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Der er tale om salgschefer, afdelingsdirektører, privatchefer,

erhvervschefer,

regionschefer, regnskabschefer, vicedirektører, underdirektører,

segmentchefer,

aktuarer, informationschefer, visse kontorchefer og personalechefen.

Opregningen er ikke udtømmende.

I breve af 27. februar 2002 og af 8. marts 2002

bad vi en række organisationer om en udtalelse til sagen, jf. ferielovens §

43,

stk. 3. Vi hørte således Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisa-tionen i

Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes

Central-organisation, Ledernes Hovedorganisation og Finanssektorens

Arbejdsgiverforening.

I et brev af 13. marts 2002 svarede DA, at DA

ikke har nogen bemærkninger.

I brev af 14. marts 2002 oplyste AC, at brugen

af reglerne i Fællesoverenskomsten efter deres opfattelse vil være i strid

med

ferieloven, da det faglige område for akademikere ikke ligger inden for

Fællesoverenskomsten.

Den overenskomst på det private arbejdsmarked, der dækker flest arbejdende

akademikere på det private arbejdsmarked, er overenskomsten mellem TDC A/S og

AC, som indeholder regler om overførsel af ferie, og denne overenskomst skal

derfor bruges i relation til akademikerne i XXX.

I et brev af 14. marts 2002 svarede LH, at

Fællesoverenskomsten efter LH's umiddelbare vurdering ikke kan bruges på den

beskrevne lønmodtagergruppe, idet disse lønmodtagere er chefer på højere

niveau, som falder uden for overenskomsten. Lederaftalen er den overenskomst,

der omfatter det største antal lønmodtagere inden for de

stillingsbetegnelser,

som er omfattet af Deres ansøgning. De lønmodtagere, som er omfattet af

ansøgningen, skal derfor henføres til Lederaftalen. Da Lederaftalen p.t. ikke

indeholder bestemmelser om overførsel af ferie, er overførsel af ferie ikke

muligt for de nævnte lønmodtagergrupper.

I et brev af 18. marts 2002 svarede FA, at den

ønskede overenskomst kan bruges til overførsel af ferie for de pågældende

grupper af lønmodtagere.

FTF bad telefonisk om udsættelse af svarfristen

den 14. marts 2002, da sagen gav anledning til principielle overvejelser.

Den 22. marts traf direktoratet foreløbig

afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen var betingelserne for at godkende

overførsel af ferie for de pågældende lønmodtagere ikke fuldt ud opfyldt på

daværende tidspunkt.

I et brev af 25. marts 2002 svarede FTF, at en

del af de nævnte grupper er omfattet af kollektive overenskomster, men at

Fællesoverenskomsten kan anvendes for så vidt angår de lønmodtager-grupper,

som

ikke er overenskomstdækkede.

I et brev af l0. apri12002 hørte direktoratet

Dem om høringssvarene.

Som svar herpå klagede Finanssektorens

Arbejdsgiverforening over direktoratets foreløbige afgørelse i brev af 16.

april 2002".

Indholdet af Deres klage er gengivet under

nærværende sagsfremstillings punkt 3.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening oplyste

telefonisk til direktoratet den 18. april 2002, at direktoratets høring ikke

ville blive yderligere besvaret.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 8. maj 2002 denne endelige

afgørelse:

" I et brev modtaget den 15. februar 2002

har De søgt direktoratet om tilladelse til at overføre ferie efter reglerne i

Fællesoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske

Forsikringsfunktionærers Landsforening, jf. ferielovens § 19, stk. 5 og 6,

for

medarbejdere, der ikke er omfattet af nogen kollektiv overenskomst. Der er

tale

om salgschefer, afdelingsdirektører, privatchefer, erhvervschefer,

regionschefer, regnskabschefer, vicedirektører, underdirektører,

segmentchefer,

aktuarer, informationschefer,

Afgørelse

Fællesoverenskomstens regler om at overføre

ferie kan

ikke

bruges på de

lønmodtagere i XXX, der ikke er dækket af en overenskomst, og som er eller

kunne være omfattet af enten Lederaftalen eller af AC's overenskomster.

Begrundelse

Ifølge § 19, stk. 5, nr. 1, i lov nr. 396 af 31.

maj 2000 om ferie, kan en lønmodtager, der er ansat på et fagligt område,

hvor

der er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, aftale med

arbejdsgiveren, at den pågældende overenskomst finder anvendelse på

spørgsmålet

om overførsel af ferie.

Hvis lønmodtageren er ansat på et fagligt

område, hvor der ikke er indgået en kollektiv overens-komst om løn- og

arbejdsvilkår, kan lønmodtageren ifølge § 19, stk. 5, nr. 2, aftale med

arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt

område kan finde anvendelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelserne,

at nr. 1 vedrører "ikke-overenskomst-dækkede lønmodtagere, som er

beskæftiget på et i øvrigt overenskomstdækket område (direkto-ratets

udhævning), hvor der er indgået kollektiv overenskomst om overførsel af

ferie". Hvis flere overenskomster dækker det samme faglige område, skal

den overenskomst, der omfatter det største antal lønmodtagere, bruges. Hvis

den

største overenskomst på området ikke giver adgang til at overføre ferie, vil

der for lønmodtagere uden overenskomst heller ikke kunne overføres ferie.

Dette

fremgår også af bemærkningerne.

Videre fremgår det af lovbemærkningerne til nr.

2, at denne regel vedrører "ikke-overenskomst-dækkede lønmodtagere, der

er

ansat på et område, hvor der heller ikke i øvrigt er indgået kollektive

overenskomster, hvilket bl.a. kan være tilfældet for visse

lederstillinger" (direktoratets udhæv-ninger).

Disse formuleringer indebærer efter

direktoratets opfattelse, at der ved begrebet fagligt område ikke henvises

til

virksomhedens overenskomstforhold, men at der derimod henvises til det

relevante faglige område for de forskellige personalegrupper. Navnlig

bemærkningerne til nr. 2 understøtter denne opfattelse, idet ledere må

antages

ofte at være ansat i virksomheder, hvor der i øvrigt er ansat

overenskomstdækket personale.

Det afgørende er herefter ikke, om

arbejdsgiveren er organiseret, men om der findes en overens-komst for det

relevante faglige område for den pågældende lønmodtagergruppe.

Dette er efter det oplyste tilfældet for visse

ledere og for akademikerne.

Den overenskomst, der ifølge Akademikernes

Centralorganisation dækker flest akademikere på det private arbejdsmarked, er

overenskomsten mellem TDC A/S og AC.

Den overenskomst, der ifølge Ledernes

Hovedorganisation dækker flest ledere inden for de stillingsbetegnelser, som

er

omfattet af Deres ansøgning, er Lederaftalen mellem Ledernes

Hoved-organisation

og Dansk Arbejdsgiverforening. LH har videre bemærket, at

Fællesoverenskomsten

efter LH's vurdering ikke kan finde anvendelse på de beskrevne

lønmodtagergrupper,

idet disse lønmodtagere er chefer på et højere niveau, som falder uden for

overenskomsten.

Reglerne i Fællesoverenskomsten om overførsel af

ferie kan derfor ikke anvendes for lønmod-tagere, der ikke er

overenskomstdækkede, og som er eller kunne være omfattet af AC's

overens-komster eller af Lederaftalen, jf. § 19, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., jf.

1.

pkt.

Reglerne om overførsel af ferie i

Fællesoverenskomsten kan anvendes for de resterende ikke-overenskomstdækkede

personalegrupper, jf. beskrivelsen heraf i ansøgningen.

Direktoratet har ikke med afgørelsen taget

stilling til, i hvilket omfang de nævnte lønmodtagerne er eller kunne være

omfattet af Lederaftalen eller af AC's overenskomster.

Direktoratet skal bemærke, at direktoratet har

lagt AC's oplysning om, at overenskomsten mellem AC og TDC A/S er den

overenskomst som dækker flest arbejdende akademikere på det private

arbejdsmarked, til grund. Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ikke

dokumenteret, at dette ikke skulle være tilfældet.

Godkendelsen gives med forbehold for, at

overenskomsten senere ændres eller bortfalder, eller at

overenskomstforholdene

i øvrigt ændrer sig i forhold til, hvad der gjaldt på

godkendel-sestidspunktet.

Uanset direktoratet har forståelse for XXXs

ønske om en ensartet administration, finder vi ikke, at der i loven er

hjemmel

til at anvende Fællesoverenskomstens regler om ferieoverførsel for alle de

nævnte ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere i virksomheden.".

3.

Klagen til ankenævnet

FA har på vegne af XXX, med brev af 16. april

2002, indbragt sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Klagen er udarbejdet på

baggrund af Arbejdsdirektoratets foreløbige afgørelse og betragtes som en

klage

over den endelige afgørelse. I brevet er anført følgende:

" På vegne af FA's medlemsvirksomhed, XXX,

indklager vi hermed den foreløbige afgørelse for Arbejdsmarkedets Ankenævn,

jf.

§ 45, stk. 1, i ferieloven.

Vi anmoder om at få en kopi af

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen samtidig med, at den oversendes

til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Vi har fra XXX fået kopi af de afgivne

høringssvar, som viser, at udover FA har både DA, LO og FTF støttet

selskabets

anmodning, mens direktoratets foreløbige afslag alene er baseret på

indsigelser

fra Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation.

FA finder det indledningsvis ubegrundet, når

direktoratet i sin foreløbige afgørelse under "øvrige bemærkninger"

oplyser, at man vil træffe afgørelse om "i hvilket omfang reglerne om

ferieover-førsel kan finde anvendelse på de forskellige lønmodtagergrupper i

XXX". Vi gør opmærksom på, at selskabets henvendelse (og direktoratets

kompetence) kun angår de kategorier af medarbejdere, som er nævnt i XXX's

brev

af 14. februar d.å. Adgangen til ferieoverførsel for selskabets medarbejdere

omfattet

af fællesoverenskomsten indgået af FA og DFL er i forvejen hjemlet i

fællesoverenskomstens § 33, stk. 8, jf. ferielovens § 19, stk. 1.

FA anmoder herved om, at ankenævnet træffer

afgørelse i overensstemmelse med XXX's anmodning af 14. februar d.å. til

Arbejdsdirektoratet.

Der foreligger efter vor opfattelse ingen lovlig og saglig grund til at

afvise

selskabets anmodning.

Med henvisning til ferielovens § 19, stk. 5, nr.

1, gør FA principalt gældende, at de i XXX's brev omhandlede medarbejdere er

ansat på et fagligt område (forsikringsområdet), hvor der er indgået en

kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår (fællesoverenskomsten mellem

FA

og DFL). Det er i selskabet aftalt, at fællesoverenskomsten skal finde

anvendelse på overførsel af ferie for de i brevet anførte medarbejdere.

Fællesoverenskomsten er den største kollektive overenskomst på

forsikringsområdet, men den omfatter ikke de i brevet af 14. februar d.å.

nævnte medarbejdere i XXX. De pågældende medarbejdere har typisk - uanset om

de

har en grundlæggende forsikrings-uddannelse eller anden uddannelse - tillige

erhvervet forsikringsmæssige kvalifikationer på Forsikringshøjskolen med

henblik på at kunne bestride et job i forsikringsbranchen.

FA gør med henvisning til ferielovens § 19, stk.

5, nr. 2, subsidiært gældende, at de i XXX's brev anførte medarbejdere er

ansat

på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektiv overenskomst om løn-

og arbejdsvilkår, og hvor det derfor frit kan aftales med arbejdsgiveren, at

en

overenskomst om overførsel på et andet fagligt område finder anvendelse. De

lokale parter har naturligt valgt at følge bestemmelserne om ferieoverførsel

i

fællesoverenskomsten på forsikringsområdet, således at selskabets

medarbejdere

kan opnå ferieoverførsel efter samme regler og vilkår.

Et afslag på anmodningen om at følge samme

ferieoverførselsregler som medarbejdere omfattet af fællesoverenskomsten vil

have uoverskuelige personaleadministrative konsekvenser, fordi tæt

integrerede

grupper af medarbejdere ikke får lige muligheder for at overføre ferie. Et

afslag på at følge fællesoverenskomstens overførselsregler vil kunne skabe

intern splittelse og desuden være i strid med de intentioner om mere

valgfrihed

og mere fleksibilitet, som lå bag ferieloven af 2000. En konsekvens af

direktoratets

opfattelse kan blive, at ægtefæller, som begge er ansat i XXX, risikerer ikke

at kunne holde overført ferie sammen, fordi den ene af parterne er omfattet

af

fællesover-enskomsten, mens den anden er omfattet af XXX's anmodning.

Direktoratet henviser i sin foreløbige afgørelse

til, at betingelserne i ferielovens 19, stk. 5, nr. 1 og 2 i hvert fald ikke

fuldt ud er opfyldt. Direktoratet begrunder afslaget med høringssvarene fra

AC

og Ledernes Hovedorganisation.

XXX har oplyst, at de omhandlede medarbejdere i

selskabet - med ganske enkelte undtagelser - er forsikringsuddannede og ikke

har en akademisk uddannelse. De står dermed udenfor AC's faglige område. Det

er

derfor efter FA's opfattelse ikke relevant i den aktuelle sag at høre AC og

heller ikke relevant at lægge vægt på et høringssvar herfra. I den

forbindelse

kan nævnes, at AC's henvisning til overenskomsten for TDC A/S er irrelevant,

allerede fordi der her er tale om en virksomhed på DA/LO-området. Det

bestrides

tillige, at overenskomsten for TDC A/S er den overenskomst, som dækker flest

arbejdende akademikere på det private arbejdsmarked.

Overenskomstparterne såvel som virksomheder og

lønmodtagere i finanssektoren har altid stået og står fortsat udenfor

DA/LO-området. Virksomhederne er typisk medlem af FA, mens medar-bejderne i

vidt omfang er medlemmer af organisationer tilsluttet FTF. Finanssektorens

overens-komstparter har udover overenskomster om løn- og arbejdsvilkår

indgået

egne hovedaftaler, ligesom FA i arbejdsretslovens forstand er

hovedorganisation.

Vi finder det derfor ikke relevant i relation til muligheden for

ferieoverførsel at sammenligne medarbejdere i finanssektoren med medarbejdere

på DA/LO-området.

Tilsvarende er det efter FA's opfattelse ikke

relevant for direktoratet at begrunde et afslag med Lederaftalen mellem DA og

Ledernes Hovedorganisation. DA har jo i sit høringssvar netop støttet

selskabets anmodning, ligesom at Ledernes Hovedorganisation efter FA's

opfattelse repræsenterer et andet fagligt område end den gruppe medarbejdere,

som denne sag omhandler. Endvidere synes det i strid ordlyden og formålet med

ferielovens § 19 stk. 5 nr. 2, at Ledernes Hovedorganisation afviser XXX's

anmodning med den begrundelse, at når der ikke er nogen overenskomst, der

hjemler adgang til ferieoverførsel for den omtalte medarbejdergruppe, kan

ferieoverførsel ikke foretages.

XXX har overfor FA tilkendegivet, at såfremt

Arbejdsdirektoratet ikke kan imødekomme ønsket om, at XXX følger

Fællesoverenskomsten, ønsker XXX ikke at give den omtalte medarbejder-gruppe

mulighed for ferieoverførsel. Dette kan ikke være i medarbejdernes interesse,

og har ikke været formålet med bestemmelsen. Formålet med anmeldelsesmodellen

har ikke været at skabe yderligere administrative byrder for virksomhederne,

men

at undgå vilkårlighed."

Der henvises til klagen af 16. april 2002 over

den foreløbige afgørelse.

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet har med brev af 8. maj 2002

oversendt sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn har i den forbindelse anført

følgende:

" Der er ikke kommet nye oplysninger, der

giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Indledningsvis bemærkes, at afgørelsen den 22.

marts 2002 var en foreløbig afgørelse, idet direktoratet ifølge § 44, stk. 7,

skal træffe afgørelse inden 6 uger i sager om overførsel af ferie efter § 19,

stk. 5. Da direktoratet ikke havde modtaget alle høringssvar på dette

tidspunkt, og ikke havde haft mulighed for at høre XXX om de indkomne

høringssvar forinden endelig afgørelse kunne træffes, traf direktoratet en

foreløbig afgørelse i sagen.

Den foreløbige afgørelse indeholder således ikke

en præcis stillingtagen til ansøgningen, men må i sagens natur være en

"varsling" om, at de indkomne høringssvar giver anledning til

yderligere høring af ansøgervirksomheden forinden endelig afgørelse kan

træffes.

Til det af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

anførte i klagen skal direktoratet bemærke, at bemærkningen under

"øvrige

bemærkninger" selvfølgelig vedrører de ikke-overenskomstdækkede

lønmodtagere,

ansøgningen vedrører, og at bemærkningen var en orientering om, at

direktoratet

efter endt høring ville træffe endelig afgørelse i sagen.

For så vidt angår FA's principale og subsidiære

påstande skal direktoratet henvise til begrundelsen i den endelige afgørelse

af

d.d.

Til det anførte om, at ægtefæller, som begge er

ansat i XXX, risikerer ikke at kunne holde overført ferie sammen, skal

direktoratet bemærke, at dette følger af sagens natur, når nogle medarbejdere

er omfattet af en overenskomst og andre ikke er. Rettigheder om f.eks.

feriefridage kan således også være forskellige, afhængig af hvilken

overenskomst, en lønmodtager er omfattet af.

For så vidt angår Finanssektorens

Arbejdsgiverforenings brev af 1. maj 2002 skal direktoratet bemærke, at

direktoratet rettede telefonisk henvendelse til FA den 18. april 2002 i

anledning af klagen og orienterede om, at sagen ville blive sendt til

Arbejdsmarkedets

Ankenævn inden 4 uger, og at direktoratet forinden ville træffe endelig

afgørelse i sagen. Direktoratet stiller sig derfor noget uforstående over for

indholdet.

5.

Nyt efter klage

FA har i

brev

af 24. juni 2002

til ankenævnet anført følgende:

"FA skal med henvisning hertil fastholde

det fremsendte klageskrift, ligesom klagen fastholdes på baggrund af, at

Arbejdsdirektoratet har truffet en endelig afgørelse, der stort set svarer

til

den foreløbige afgørelse af 22. marts. Direktoratet holder i sin endelige

afgørelse af 8. maj - mere teoretisk end praktisk - døren på klem for

ferieoverførsel for de af XXX's medarbejdere, som ikke "er eller kunne

være omfattet af enten Lederaftalen eller AC's overenskomster", uden at

konkre-tisere, hvordan denne personkreds i givet fald skulle afgrænses.

Det er af ankenævnets sekretariat overfor FA

oplyst, at lønmodtagerorganisationer, der står uden for LO, har mulighed for

at

deltage i nævnsbehandlingen af sager inden for deres område. Med henvisning

hertil, beder vi om, at FA, der ikke er medlem af nogen organisation, der er

repræsen-teret i ankenævnet, får tilsvarende mulighed for at forelægge og

deltage i behandlingen af denne sag, som kan få stor principiel betydning for

hele forsikringsbranchen.

Vi har i klagen påpeget, at ferielovens regler

om ferieoverførsel kan og må føre til, at de her omhandlede medarbejdere i

XXX

skal have mulighed for at overføre ferie efter helt samme regler og vilkår

som

gælder for medarbejdere dækket af fællesoverenskomsten mellem FA og DLF.

Hertil

kan føjes, at Arbejdsdirektoratets endelige afgørelse kun er egnet til at

sætte

nye og usaglige skel mellem forskellige grupper af medarbejdere i én og samme

virksomhed og påføre selskabet yderligere administrative belastninger og

omkostninger ved at skulle følge forskellige regler. Konsekvensen af

Arbejdsdirektoratets afgørelse er endvidere, at parterne i et

forsikringsselskab gøres afhængige af "fremmede" organisationer,

som

ingen overenskomst har på området og efter al sandsynlighed kun har relativt

få

medlemmer set i forhold til de overenskomstbærende lønmodtagerorganisationer

i

sektoren.

Arbejdsdirektoratet har tilsidesat høringssvar

fra DA, LO, FA og FTF og alene baseret afslaget til XXX på generelle

oplysninger leveret i høringssvar fra henholdsvis AC og Ledernes

Hoved-organisation, uden at der er frembragt nogen talmæssig opgørelse, der

underbygger oplysningerne fra AC og LH.

Som yderligere anbringende gør FA gældende, at

medarbejderne i finanssektoren, eksklusiv forsikringsområdet, har mulighed

for

ferieoverførsel efter samme regler og vilkår, som gælder

fællesoverenskomsten,

men at det her er aftalt mellem FA og Finansforbundet. Antallet af disse

medarbejdere overstiger antallet af sammenlignelige medarbejdere i TDC, og

det

er derfor FA's opfattelse, at det under alle omstændigheder vil være mere

relevant at sammenligne med dette område frem for regler for akademikere og

ledere i TDC. En sammenligning over til overens-komsten mellem FA og

Finansforbundet må accepteres inden for rammerne fastsat i ferielovens § 19,

stk. 5".

FA anførte på vegne af XXX følgende

i brev af 4. juli 2002:

" FA fastholder det fremsendte klageskrift,

idet Arbejdsdirektoratet efterfølgende har truffet en endelig afgørelse, der

stort set svarer til direktoratets foreløbige afgørelse af 22. marts.

Vi har i klageskriftet påpeget, at reglerne om

ferieoverførsel kan og må føre til, at de omhandlede medarbejdere i XXX skal

have mulighed for at overføre ferie efter helt samme regler og vilkår som

gælder for medarbejdere dækket af fællesoverenskomsten mellem FA og DFL.

Hertil

kan føjes, at Arbejdsdirektoratets endelige afgørelse kun er egnet til at

sætte

nye og usaglige skel mellem forskellige grupper af medarbejdere i en og samme

virksomhed og påføre selskabet yderligere admini-strative belastninger og

omkostninger ved at skulle følge forskellige regler. Konsekvensen af

Arbejdsdirektoratets afgørelse er endvidere, at parterne i et

forsikringsselskab gøres afhængige af "fremmede" organisationer,

som

ikke har overenskomst på området, som kun har få medlemmer set i forhold til

de

overenskomstbærende organisationer i sektoren, og hvor de fleste medarbejdere

vil være forhindret i medlemskab, fordi de ikke opfylder uddannelseskravene.

Som yderligere anbringende gør FA gældende, at

medarbejdere i finanssektoren, (eksklusive forsikringsområdet), der helt

svarer

til de omhandlede medarbejdere i XXX (niveauet over ekspeditionssekretærer),

har mulighed for ferieoverførsel efter samme regler og vilkår, som gælder

efter

fællesoverenskomsten. FA og Finansforbundet har således aftalt samme adgang

til

ferie-overførsel, jf. standardoverenskomstens § 11, der vedlægges som bilag.

Ca. 45.000 medarbejdere i finanssektoren

(eksklusive forsikringsområdet) er direkte omfattet af § 11. Heraf er de

4.000

på niveauet over ekspeditionssekretærer og hermed fuldt ud sammenlignelige

med

den i denne sag omhandlede medarbejdergruppe i XXX.

Dette antal overstiger tydeligvis antallet af

sammenlignelige medarbejdere i TDC, jf. direktoratets sammenligning. Det er

derfor FA's opfattelse, at det under alle omstændigheder vil være mere

korrekt

at sammenligne med den øvrige del af finanssektoren frem for med akademikere

og

ledere i TDC. TDC har ifølge virksomhedens egne oplysninger 1.500

overenskomstomfattede akademikere ud af i alt 17.000 ansatte. For de i sagen

omhandlede medarbejdere i XXX må det derfor accepteres, at reglerne om

ferieoverførsel i overenskomsten mellem FA og Finansforbundet kan finde sted

inden for rammerne af ferielovens § 19, stk. 5".

***

Arbejdsdirektoratet havde følgende bemærkninger

hertil

i brev af 11. juli 2002:

" I brev af 5. juli 2002 har

Arbejdsmarkedets Ankenævn bedt om direktoratets eventuelle bemærkninger til

Finanssektorens Arbejdsgiverforenings kommentarer i brev af 4. juli 2002.

Indledningsvis bemærkes, at direktoratet stiller

sig uforstående over for Finanssektorens Arbejdsgiverforenings bemærkning om,

at den endelige afgørelse stort set svarer til den foreløbige afgørelse.

Direktoratet skal i den forbindelse bemærke, at Finanssektorens

Arbejdsgiverforening ikke ses at have klaget til Arbejdsdirektoratet over den

endelige afgørelse, men alene over den foreløbige afgørelse.

Det er direktoratets opfattelse, at den

foreløbige afgørelse må anses for bortfaldet, da direktoratet traf endelig

afgørelse i sagen. Klagen over den foreløbige afgørelse forekommer derfor

ikke

længere relevant, også sammenholdt med, at den endelige afgørelse er truffet

på

et andet grundlag end den foreløbige. Det er derfor direktoratets umiddelbare

opfattelse, at eftersom direktoratets (endelige) afgørelse ikke ses at være

påklaget, må den nu anses for endelig.

Direktoratet skal derudover bemærke, at

direktoratet ikke er enig i, at afgørelsen sætter usaglige skel mellem

forskellige grupper af medarbejdere i samme virksomhed. Det er direktoratets

opfattelse, at det er en generel konsekvens af overenskomstsystemet, at

f.eks.

HK'ere og AC'ere ikke nødvendigvis er omfattet af de samme regler på den

samme

virksomhed, idet overens-komstgrundlaget for de forskellige grupper kan være

forskelligt, selv om de udfører arbejde side om side.

Direktoratet er imidlertid fortsat opmærksom på,

at det ville være hensigtsmæssigt for virksom-hederne, hvis disse altid kunne

anvende samme ferieregler for alle ansatte, men direktoratet finder fortsat

ikke - henset navnlig til bemærkningerne til lovforslaget og derudover til de

refererede stedfundne drøftelser mellem AC og Beskæftigelsesministeriet,

sammenholdt også med litteraturen (Ferieloven med kommentarer af Kirsten

Weber

Olsen og Karen Ryder) - at der i § 19, stk. 5 er hjemmel til generelt at

tillade en virksomhed at bruge den samme overenskomst for alle ansatte på en

virksomhed, uanset fagligt område.

For så vidt angår spørgsmålet om anvendelse af

TDC's overenskomst skal direktoratet indled-ningsvis bemærke, at den

overenskomst, der ifølge Ledernes Hovedorganisation dækker flest ledere inden

for de stillingsbetegnelser, som ansøgningen omfatter, er Lederaftalen mellem

Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, og ikke som oplyst

af

Finanssektorens Arbejdsgiverforening TDC's overenskomst. AC har vedrørende

TDCoverenskomsten

alene henvist til akademikerne.

Direktoratet skal derudover bemærke, at tvisten

i den konkrete sag primært ikke handler om, hvilken overenskomst, der er

størst, TDC-overenskomsten for akademikere eller fællesover-enskomsten mellem

FA og Finansforbundet, men derimod om hvorvidt fællesoverenskomsten

overhovedet

kan finde anvendelse for akademikere. AC har i sit høringssvar oplyst, at

fællesover-enskomsten efter AC's opfattelse ikke kan finde anvendelse, men at

der i øvrigt er indgået overens-komster om løn- og arbejdsvilkårene for det

pågældende faglige område, og at den største af disse overenskomster er

TDC-overenskomsten.

Ifølge § 44, stk. 7, i ferieloven, træffer

direktoratet afgørelse om, hvorvidt betingelserne i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2

er

opfyldt. Direktoratet finder ikke, at der i bestemmelsen er hjemmel til, at

direktoratet kan træffe afgørelse i tvister mellem overenskomstparter om,

hvorvidt en given overenskomst overhovedet kan finde anvendelse, hvis

parterne

på det faglige område er uenige herom, idet sådanne tvister må løses

fagretligt.

****

Med

brev

af 15. juli 2002

har FA anført følgende:

" I den anledning skal FA bemærke, at det

er forkert, som angivet af direktoratet, at FA ikke har klaget over

direktoratets endelige afgørelse. I brev af 24. juni 2002 har FA netop

anført,

at man fastholder det fremsendte klageskrift, ligesom klagen fastholdes på

baggrund af, at Arbejds-direktoratet har truffet en endelig afgørelse, der

stort set svarer til den foreløbige afgørelse af 22. marts 2002."

6.

Regler

Ferielov,

Lov nr. 396 af 31. maj 2000

§

5.

Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske

fravigelse ved kollektiv overenskomst, skal der som aftalepart på

lønmodtagerside mindst være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en

landsdækkende lønmodtagerorganisation.

§

19.

Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at

en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20

dage

kan overføres til det følgende ferieår.

Stk.

2.

Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal skriftligt

indgå aftale efter stk. 1 inden ferieårets udløb.

Stk.

3.

Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den

overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt

meddele

den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

Stk.

4.

Hvis en lønmodtager, der har overført ferie,

fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at

holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud

over 25 udbetales efter reglerne i § 30, stk. 4.

Stk.

5.

Lønmodtagere, der ikke er omfattet af en

kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan for optjent ferie ud

over

20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie efter reglerne

i

stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser:

1)

Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en

kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan aftale med

arbejdsgiveren,

at den pågældende overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel

af ferie. Hvis der er indgået flere overenskomster om løn- og arbejdsvilkår

inden for det pågældende faglige område, finder den overenskomst anvendelse,

som omfatter det største antal lønmodtagere.

2)

Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået

kollektive overenskomster, kan aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst

om

overførsel af ferie på et andet fagligt område finder anvendelse.

Stk.

6.

En arbejdsgiver, som ønsker at indgå aftaler

med sine ansatte efter stk. 5, skal skriftligt meddele direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke kollektive overenskomster der ønskes

anvendt

og for hvilke personalegrupper, jf. § 44, stk. 7. Uoverensstemmelser om

fortolkning af eller brud på den overenskomst, der finder anvendelse, jf.

stk.

5, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.

§

43...

stk.

3.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen skal

i forbindelse med afgørelse af sager efter § 44, stk. 7, i fornødent omfang

indhente en udtalelse fra parterne på vedkommende faglige område.

§

44...

stk.

7.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt betingelserne i § 19, stk. 5, nr.

1

og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er truffet en endelig eller foreløbig

afgørelse

inden 6 uger, anses betingelserne for opfyldt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter