Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ferieloven § 19 ophævet 5 afgørelser
- Ferieloven § 43 ophævet 2 afgørelser
- Lov om arbejdsretten § 22 ophævet 10 afgørelser
Teksten
Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere
Ankenævnet har behandlet organisationens klage
over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. maj 2002 på nævnets møde den 13.
november 2002.
Nævnet traf denne
A
F G Ø R E L S E
Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at
Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) har klaget rettidigt over
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. maj 2002.
Nævnet har lagt vægt på, at FA's klage af 16.
april 2002 over Arbejdsdirektoratets foreløbig afgørelse af 22. marts 2002
ligeledes må betragtes som en klage over Arbejdsdirektoratets endelige
afgørelse af 8. maj 2002 under hensyntagen til udfaldet af de to afgørelser.
Det synes derfor åbenbart, at FA ville ønske at fastholde sin klage af 16.
april 2002, uanset FA ikke har givet meddelelse herom før den 24. juni 2002.
Arbejdsmarkedets Ankenævn er ikke enig med
Arbejdsdirektoratet i, at reglerne om overførelse af ferie i
Fællesoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og
Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) ikke kan bruges på de
lønmodtagere
i XXX, der ikke er dækket af en overenskomst, og som er eller kunne være
omfattet af Lederaftalen eller AC's overenskomster.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de
omhandlede medarbejdere (ledere o.l.) ikke er omfattet af det faglige
gyldighedsområde i Fællesoverenskomsten mellem FA og DFL, af
Standardoverenskomsten mellem FA og Finansforbundet, af Lederaftalen mellem
Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening eller af
overenskomsten mellem TDC og AC. Nævnet finder således, at en overenskomst
Læs alt
faglige område må forstås som dét arbejde, den relevante faglige
organisations
medlemmer udfører for virksomheden/arbejdsgiverfore-ningens medlemmer.
Dette betyder, at de omhandlede medarbejdere
ansat hos XXX er ansat på et fagligt område, hvor der efter det oplyste ikke
er
indgået kollektive overenskomster.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i Ferielovens
§ 19, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.
Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. maj 2002.
På ankenævnets vegne
XXX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige
grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
XXX
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne
måde:
" I et brev modtaget den 15. februar 2002
har De søgt direktoratet om at bruge reglerne om overførsel af ferie i
Fællesoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske
Forsikringsfunktionærer, jf. ferielovens § 19, stk. 5 og 6. De vil bruge
reglerne for medarbejdere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Der er tale om salgschefer, afdelingsdirektører, privatchefer,
erhvervschefer,
regionschefer, regnskabschefer, vicedirektører, underdirektører,
segmentchefer,
aktuarer, informationschefer, visse kontorchefer og personalechefen.
Opregningen er ikke udtømmende.
I breve af 27. februar 2002 og af 8. marts 2002
bad vi en række organisationer om en udtalelse til sagen, jf. ferielovens §
43,
stk. 3. Vi hørte således Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisa-tionen i
Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes
Central-organisation, Ledernes Hovedorganisation og Finanssektorens
Arbejdsgiverforening.
I et brev af 13. marts 2002 svarede DA, at DA
ikke har nogen bemærkninger.
I brev af 14. marts 2002 oplyste AC, at brugen
af reglerne i Fællesoverenskomsten efter deres opfattelse vil være i strid
med
ferieloven, da det faglige område for akademikere ikke ligger inden for
Fællesoverenskomsten.
Den overenskomst på det private arbejdsmarked, der dækker flest arbejdende
akademikere på det private arbejdsmarked, er overenskomsten mellem TDC A/S og
AC, som indeholder regler om overførsel af ferie, og denne overenskomst skal
derfor bruges i relation til akademikerne i XXX.
I et brev af 14. marts 2002 svarede LH, at
Fællesoverenskomsten efter LH's umiddelbare vurdering ikke kan bruges på den
beskrevne lønmodtagergruppe, idet disse lønmodtagere er chefer på højere
niveau, som falder uden for overenskomsten. Lederaftalen er den overenskomst,
der omfatter det største antal lønmodtagere inden for de
stillingsbetegnelser,
som er omfattet af Deres ansøgning. De lønmodtagere, som er omfattet af
ansøgningen, skal derfor henføres til Lederaftalen. Da Lederaftalen p.t. ikke
indeholder bestemmelser om overførsel af ferie, er overførsel af ferie ikke
muligt for de nævnte lønmodtagergrupper.
I et brev af 18. marts 2002 svarede FA, at den
ønskede overenskomst kan bruges til overførsel af ferie for de pågældende
grupper af lønmodtagere.
FTF bad telefonisk om udsættelse af svarfristen
den 14. marts 2002, da sagen gav anledning til principielle overvejelser.
Den 22. marts traf direktoratet foreløbig
afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen var betingelserne for at godkende
overførsel af ferie for de pågældende lønmodtagere ikke fuldt ud opfyldt på
daværende tidspunkt.
I et brev af 25. marts 2002 svarede FTF, at en
del af de nævnte grupper er omfattet af kollektive overenskomster, men at
Fællesoverenskomsten kan anvendes for så vidt angår de lønmodtager-grupper,
som
ikke er overenskomstdækkede.
I et brev af l0. apri12002 hørte direktoratet
Dem om høringssvarene.
Som svar herpå klagede Finanssektorens
Arbejdsgiverforening over direktoratets foreløbige afgørelse i brev af 16.
april 2002".
Indholdet af Deres klage er gengivet under
nærværende sagsfremstillings punkt 3.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening oplyste
telefonisk til direktoratet den 18. april 2002, at direktoratets høring ikke
ville blive yderligere besvaret.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 8. maj 2002 denne endelige
afgørelse:
" I et brev modtaget den 15. februar 2002
har De søgt direktoratet om tilladelse til at overføre ferie efter reglerne i
Fællesoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, jf. ferielovens § 19, stk. 5 og 6,
for
medarbejdere, der ikke er omfattet af nogen kollektiv overenskomst. Der er
tale
om salgschefer, afdelingsdirektører, privatchefer, erhvervschefer,
regionschefer, regnskabschefer, vicedirektører, underdirektører,
segmentchefer,
aktuarer, informationschefer,
Afgørelse
Fællesoverenskomstens regler om at overføre
ferie kan
ikke
bruges på de
lønmodtagere i XXX, der ikke er dækket af en overenskomst, og som er eller
kunne være omfattet af enten Lederaftalen eller af AC's overenskomster.
Begrundelse
Ifølge § 19, stk. 5, nr. 1, i lov nr. 396 af 31.
maj 2000 om ferie, kan en lønmodtager, der er ansat på et fagligt område,
hvor
der er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, aftale med
arbejdsgiveren, at den pågældende overenskomst finder anvendelse på
spørgsmålet
om overførsel af ferie.
Hvis lønmodtageren er ansat på et fagligt
område, hvor der ikke er indgået en kollektiv overens-komst om løn- og
arbejdsvilkår, kan lønmodtageren ifølge § 19, stk. 5, nr. 2, aftale med
arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt
område kan finde anvendelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelserne,
at nr. 1 vedrører "ikke-overenskomst-dækkede lønmodtagere, som er
beskæftiget på et i øvrigt overenskomstdækket område (direkto-ratets
udhævning), hvor der er indgået kollektiv overenskomst om overførsel af
ferie". Hvis flere overenskomster dækker det samme faglige område, skal
den overenskomst, der omfatter det største antal lønmodtagere, bruges. Hvis
den
største overenskomst på området ikke giver adgang til at overføre ferie, vil
der for lønmodtagere uden overenskomst heller ikke kunne overføres ferie.
Dette
fremgår også af bemærkningerne.
Videre fremgår det af lovbemærkningerne til nr.
2, at denne regel vedrører "ikke-overenskomst-dækkede lønmodtagere, der
er
ansat på et område, hvor der heller ikke i øvrigt er indgået kollektive
overenskomster, hvilket bl.a. kan være tilfældet for visse
lederstillinger" (direktoratets udhæv-ninger).
Disse formuleringer indebærer efter
direktoratets opfattelse, at der ved begrebet fagligt område ikke henvises
til
virksomhedens overenskomstforhold, men at der derimod henvises til det
relevante faglige område for de forskellige personalegrupper. Navnlig
bemærkningerne til nr. 2 understøtter denne opfattelse, idet ledere må
antages
ofte at være ansat i virksomheder, hvor der i øvrigt er ansat
overenskomstdækket personale.
Det afgørende er herefter ikke, om
arbejdsgiveren er organiseret, men om der findes en overens-komst for det
relevante faglige område for den pågældende lønmodtagergruppe.
Dette er efter det oplyste tilfældet for visse
ledere og for akademikerne.
Den overenskomst, der ifølge Akademikernes
Centralorganisation dækker flest akademikere på det private arbejdsmarked, er
overenskomsten mellem TDC A/S og AC.
Den overenskomst, der ifølge Ledernes
Hovedorganisation dækker flest ledere inden for de stillingsbetegnelser, som
er
omfattet af Deres ansøgning, er Lederaftalen mellem Ledernes
Hoved-organisation
og Dansk Arbejdsgiverforening. LH har videre bemærket, at
Fællesoverenskomsten
efter LH's vurdering ikke kan finde anvendelse på de beskrevne
lønmodtagergrupper,
idet disse lønmodtagere er chefer på et højere niveau, som falder uden for
overenskomsten.
Reglerne i Fællesoverenskomsten om overførsel af
ferie kan derfor ikke anvendes for lønmod-tagere, der ikke er
overenskomstdækkede, og som er eller kunne være omfattet af AC's
overens-komster eller af Lederaftalen, jf. § 19, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., jf.
1.
pkt.
Reglerne om overførsel af ferie i
Fællesoverenskomsten kan anvendes for de resterende ikke-overenskomstdækkede
personalegrupper, jf. beskrivelsen heraf i ansøgningen.
Direktoratet har ikke med afgørelsen taget
stilling til, i hvilket omfang de nævnte lønmodtagerne er eller kunne være
omfattet af Lederaftalen eller af AC's overenskomster.
Direktoratet skal bemærke, at direktoratet har
lagt AC's oplysning om, at overenskomsten mellem AC og TDC A/S er den
overenskomst som dækker flest arbejdende akademikere på det private
arbejdsmarked, til grund. Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ikke
dokumenteret, at dette ikke skulle være tilfældet.
Godkendelsen gives med forbehold for, at
overenskomsten senere ændres eller bortfalder, eller at
overenskomstforholdene
i øvrigt ændrer sig i forhold til, hvad der gjaldt på
godkendel-sestidspunktet.
Uanset direktoratet har forståelse for XXXs
ønske om en ensartet administration, finder vi ikke, at der i loven er
hjemmel
til at anvende Fællesoverenskomstens regler om ferieoverførsel for alle de
nævnte ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere i virksomheden.".
3.
Klagen til ankenævnet
FA har på vegne af XXX, med brev af 16. april
2002, indbragt sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Klagen er udarbejdet på
baggrund af Arbejdsdirektoratets foreløbige afgørelse og betragtes som en
klage
over den endelige afgørelse. I brevet er anført følgende:
" På vegne af FA's medlemsvirksomhed, XXX,
indklager vi hermed den foreløbige afgørelse for Arbejdsmarkedets Ankenævn,
jf.
§ 45, stk. 1, i ferieloven.
Vi anmoder om at få en kopi af
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen samtidig med, at den oversendes
til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Vi har fra XXX fået kopi af de afgivne
høringssvar, som viser, at udover FA har både DA, LO og FTF støttet
selskabets
anmodning, mens direktoratets foreløbige afslag alene er baseret på
indsigelser
fra Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation.
FA finder det indledningsvis ubegrundet, når
direktoratet i sin foreløbige afgørelse under "øvrige bemærkninger"
oplyser, at man vil træffe afgørelse om "i hvilket omfang reglerne om
ferieover-førsel kan finde anvendelse på de forskellige lønmodtagergrupper i
XXX". Vi gør opmærksom på, at selskabets henvendelse (og direktoratets
kompetence) kun angår de kategorier af medarbejdere, som er nævnt i XXX's
brev
af 14. februar d.å. Adgangen til ferieoverførsel for selskabets medarbejdere
omfattet
af fællesoverenskomsten indgået af FA og DFL er i forvejen hjemlet i
fællesoverenskomstens § 33, stk. 8, jf. ferielovens § 19, stk. 1.
FA anmoder herved om, at ankenævnet træffer
afgørelse i overensstemmelse med XXX's anmodning af 14. februar d.å. til
Arbejdsdirektoratet.
Der foreligger efter vor opfattelse ingen lovlig og saglig grund til at
afvise
selskabets anmodning.
Med henvisning til ferielovens § 19, stk. 5, nr.
1, gør FA principalt gældende, at de i XXX's brev omhandlede medarbejdere er
ansat på et fagligt område (forsikringsområdet), hvor der er indgået en
kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår (fællesoverenskomsten mellem
FA
og DFL). Det er i selskabet aftalt, at fællesoverenskomsten skal finde
anvendelse på overførsel af ferie for de i brevet anførte medarbejdere.
Fællesoverenskomsten er den største kollektive overenskomst på
forsikringsområdet, men den omfatter ikke de i brevet af 14. februar d.å.
nævnte medarbejdere i XXX. De pågældende medarbejdere har typisk - uanset om
de
har en grundlæggende forsikrings-uddannelse eller anden uddannelse - tillige
erhvervet forsikringsmæssige kvalifikationer på Forsikringshøjskolen med
henblik på at kunne bestride et job i forsikringsbranchen.
FA gør med henvisning til ferielovens § 19, stk.
5, nr. 2, subsidiært gældende, at de i XXX's brev anførte medarbejdere er
ansat
på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektiv overenskomst om løn-
og arbejdsvilkår, og hvor det derfor frit kan aftales med arbejdsgiveren, at
en
overenskomst om overførsel på et andet fagligt område finder anvendelse. De
lokale parter har naturligt valgt at følge bestemmelserne om ferieoverførsel
i
fællesoverenskomsten på forsikringsområdet, således at selskabets
medarbejdere
kan opnå ferieoverførsel efter samme regler og vilkår.
Et afslag på anmodningen om at følge samme
ferieoverførselsregler som medarbejdere omfattet af fællesoverenskomsten vil
have uoverskuelige personaleadministrative konsekvenser, fordi tæt
integrerede
grupper af medarbejdere ikke får lige muligheder for at overføre ferie. Et
afslag på at følge fællesoverenskomstens overførselsregler vil kunne skabe
intern splittelse og desuden være i strid med de intentioner om mere
valgfrihed
og mere fleksibilitet, som lå bag ferieloven af 2000. En konsekvens af
direktoratets
opfattelse kan blive, at ægtefæller, som begge er ansat i XXX, risikerer ikke
at kunne holde overført ferie sammen, fordi den ene af parterne er omfattet
af
fællesover-enskomsten, mens den anden er omfattet af XXX's anmodning.
Direktoratet henviser i sin foreløbige afgørelse
til, at betingelserne i ferielovens 19, stk. 5, nr. 1 og 2 i hvert fald ikke
fuldt ud er opfyldt. Direktoratet begrunder afslaget med høringssvarene fra
AC
og Ledernes Hovedorganisation.
XXX har oplyst, at de omhandlede medarbejdere i
selskabet - med ganske enkelte undtagelser - er forsikringsuddannede og ikke
har en akademisk uddannelse. De står dermed udenfor AC's faglige område. Det
er
derfor efter FA's opfattelse ikke relevant i den aktuelle sag at høre AC og
heller ikke relevant at lægge vægt på et høringssvar herfra. I den
forbindelse
kan nævnes, at AC's henvisning til overenskomsten for TDC A/S er irrelevant,
allerede fordi der her er tale om en virksomhed på DA/LO-området. Det
bestrides
tillige, at overenskomsten for TDC A/S er den overenskomst, som dækker flest
arbejdende akademikere på det private arbejdsmarked.
Overenskomstparterne såvel som virksomheder og
lønmodtagere i finanssektoren har altid stået og står fortsat udenfor
DA/LO-området. Virksomhederne er typisk medlem af FA, mens medar-bejderne i
vidt omfang er medlemmer af organisationer tilsluttet FTF. Finanssektorens
overens-komstparter har udover overenskomster om løn- og arbejdsvilkår
indgået
egne hovedaftaler, ligesom FA i arbejdsretslovens forstand er
hovedorganisation.
Vi finder det derfor ikke relevant i relation til muligheden for
ferieoverførsel at sammenligne medarbejdere i finanssektoren med medarbejdere
på DA/LO-området.
Tilsvarende er det efter FA's opfattelse ikke
relevant for direktoratet at begrunde et afslag med Lederaftalen mellem DA og
Ledernes Hovedorganisation. DA har jo i sit høringssvar netop støttet
selskabets anmodning, ligesom at Ledernes Hovedorganisation efter FA's
opfattelse repræsenterer et andet fagligt område end den gruppe medarbejdere,
som denne sag omhandler. Endvidere synes det i strid ordlyden og formålet med
ferielovens § 19 stk. 5 nr. 2, at Ledernes Hovedorganisation afviser XXX's
anmodning med den begrundelse, at når der ikke er nogen overenskomst, der
hjemler adgang til ferieoverførsel for den omtalte medarbejdergruppe, kan
ferieoverførsel ikke foretages.
XXX har overfor FA tilkendegivet, at såfremt
Arbejdsdirektoratet ikke kan imødekomme ønsket om, at XXX følger
Fællesoverenskomsten, ønsker XXX ikke at give den omtalte medarbejder-gruppe
mulighed for ferieoverførsel. Dette kan ikke være i medarbejdernes interesse,
og har ikke været formålet med bestemmelsen. Formålet med anmeldelsesmodellen
har ikke været at skabe yderligere administrative byrder for virksomhederne,
men
at undgå vilkårlighed."
Der henvises til klagen af 16. april 2002 over
den foreløbige afgørelse.
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet har med brev af 8. maj 2002
oversendt sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn har i den forbindelse anført
følgende:
" Der er ikke kommet nye oplysninger, der
giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Indledningsvis bemærkes, at afgørelsen den 22.
marts 2002 var en foreløbig afgørelse, idet direktoratet ifølge § 44, stk. 7,
skal træffe afgørelse inden 6 uger i sager om overførsel af ferie efter § 19,
stk. 5. Da direktoratet ikke havde modtaget alle høringssvar på dette
tidspunkt, og ikke havde haft mulighed for at høre XXX om de indkomne
høringssvar forinden endelig afgørelse kunne træffes, traf direktoratet en
foreløbig afgørelse i sagen.
Den foreløbige afgørelse indeholder således ikke
en præcis stillingtagen til ansøgningen, men må i sagens natur være en
"varsling" om, at de indkomne høringssvar giver anledning til
yderligere høring af ansøgervirksomheden forinden endelig afgørelse kan
træffes.
Til det af Finanssektorens Arbejdsgiverforening
anførte i klagen skal direktoratet bemærke, at bemærkningen under
"øvrige
bemærkninger" selvfølgelig vedrører de ikke-overenskomstdækkede
lønmodtagere,
ansøgningen vedrører, og at bemærkningen var en orientering om, at
direktoratet
efter endt høring ville træffe endelig afgørelse i sagen.
For så vidt angår FA's principale og subsidiære
påstande skal direktoratet henvise til begrundelsen i den endelige afgørelse
af
d.d.
Til det anførte om, at ægtefæller, som begge er
ansat i XXX, risikerer ikke at kunne holde overført ferie sammen, skal
direktoratet bemærke, at dette følger af sagens natur, når nogle medarbejdere
er omfattet af en overenskomst og andre ikke er. Rettigheder om f.eks.
feriefridage kan således også være forskellige, afhængig af hvilken
overenskomst, en lønmodtager er omfattet af.
For så vidt angår Finanssektorens
Arbejdsgiverforenings brev af 1. maj 2002 skal direktoratet bemærke, at
direktoratet rettede telefonisk henvendelse til FA den 18. april 2002 i
anledning af klagen og orienterede om, at sagen ville blive sendt til
Arbejdsmarkedets
Ankenævn inden 4 uger, og at direktoratet forinden ville træffe endelig
afgørelse i sagen. Direktoratet stiller sig derfor noget uforstående over for
indholdet.
5.
Nyt efter klage
FA har i
brev
af 24. juni 2002
til ankenævnet anført følgende:
"FA skal med henvisning hertil fastholde
det fremsendte klageskrift, ligesom klagen fastholdes på baggrund af, at
Arbejdsdirektoratet har truffet en endelig afgørelse, der stort set svarer
til
den foreløbige afgørelse af 22. marts. Direktoratet holder i sin endelige
afgørelse af 8. maj - mere teoretisk end praktisk - døren på klem for
ferieoverførsel for de af XXX's medarbejdere, som ikke "er eller kunne
være omfattet af enten Lederaftalen eller AC's overenskomster", uden at
konkre-tisere, hvordan denne personkreds i givet fald skulle afgrænses.
Det er af ankenævnets sekretariat overfor FA
oplyst, at lønmodtagerorganisationer, der står uden for LO, har mulighed for
at
deltage i nævnsbehandlingen af sager inden for deres område. Med henvisning
hertil, beder vi om, at FA, der ikke er medlem af nogen organisation, der er
repræsen-teret i ankenævnet, får tilsvarende mulighed for at forelægge og
deltage i behandlingen af denne sag, som kan få stor principiel betydning for
hele forsikringsbranchen.
Vi har i klagen påpeget, at ferielovens regler
om ferieoverførsel kan og må føre til, at de her omhandlede medarbejdere i
XXX
skal have mulighed for at overføre ferie efter helt samme regler og vilkår
som
gælder for medarbejdere dækket af fællesoverenskomsten mellem FA og DLF.
Hertil
kan føjes, at Arbejdsdirektoratets endelige afgørelse kun er egnet til at
sætte
nye og usaglige skel mellem forskellige grupper af medarbejdere i én og samme
virksomhed og påføre selskabet yderligere administrative belastninger og
omkostninger ved at skulle følge forskellige regler. Konsekvensen af
Arbejdsdirektoratets afgørelse er endvidere, at parterne i et
forsikringsselskab gøres afhængige af "fremmede" organisationer,
som
ingen overenskomst har på området og efter al sandsynlighed kun har relativt
få
medlemmer set i forhold til de overenskomstbærende lønmodtagerorganisationer
i
sektoren.
Arbejdsdirektoratet har tilsidesat høringssvar
fra DA, LO, FA og FTF og alene baseret afslaget til XXX på generelle
oplysninger leveret i høringssvar fra henholdsvis AC og Ledernes
Hoved-organisation, uden at der er frembragt nogen talmæssig opgørelse, der
underbygger oplysningerne fra AC og LH.
Som yderligere anbringende gør FA gældende, at
medarbejderne i finanssektoren, eksklusiv forsikringsområdet, har mulighed
for
ferieoverførsel efter samme regler og vilkår, som gælder
fællesoverenskomsten,
men at det her er aftalt mellem FA og Finansforbundet. Antallet af disse
medarbejdere overstiger antallet af sammenlignelige medarbejdere i TDC, og
det
er derfor FA's opfattelse, at det under alle omstændigheder vil være mere
relevant at sammenligne med dette område frem for regler for akademikere og
ledere i TDC. En sammenligning over til overens-komsten mellem FA og
Finansforbundet må accepteres inden for rammerne fastsat i ferielovens § 19,
stk. 5".
FA anførte på vegne af XXX følgende
i brev af 4. juli 2002:
" FA fastholder det fremsendte klageskrift,
idet Arbejdsdirektoratet efterfølgende har truffet en endelig afgørelse, der
stort set svarer til direktoratets foreløbige afgørelse af 22. marts.
Vi har i klageskriftet påpeget, at reglerne om
ferieoverførsel kan og må føre til, at de omhandlede medarbejdere i XXX skal
have mulighed for at overføre ferie efter helt samme regler og vilkår som
gælder for medarbejdere dækket af fællesoverenskomsten mellem FA og DFL.
Hertil
kan føjes, at Arbejdsdirektoratets endelige afgørelse kun er egnet til at
sætte
nye og usaglige skel mellem forskellige grupper af medarbejdere i en og samme
virksomhed og påføre selskabet yderligere admini-strative belastninger og
omkostninger ved at skulle følge forskellige regler. Konsekvensen af
Arbejdsdirektoratets afgørelse er endvidere, at parterne i et
forsikringsselskab gøres afhængige af "fremmede" organisationer,
som
ikke har overenskomst på området, som kun har få medlemmer set i forhold til
de
overenskomstbærende organisationer i sektoren, og hvor de fleste medarbejdere
vil være forhindret i medlemskab, fordi de ikke opfylder uddannelseskravene.
Som yderligere anbringende gør FA gældende, at
medarbejdere i finanssektoren, (eksklusive forsikringsområdet), der helt
svarer
til de omhandlede medarbejdere i XXX (niveauet over ekspeditionssekretærer),
har mulighed for ferieoverførsel efter samme regler og vilkår, som gælder
efter
fællesoverenskomsten. FA og Finansforbundet har således aftalt samme adgang
til
ferie-overførsel, jf. standardoverenskomstens § 11, der vedlægges som bilag.
Ca. 45.000 medarbejdere i finanssektoren
(eksklusive forsikringsområdet) er direkte omfattet af § 11. Heraf er de
4.000
på niveauet over ekspeditionssekretærer og hermed fuldt ud sammenlignelige
med
den i denne sag omhandlede medarbejdergruppe i XXX.
Dette antal overstiger tydeligvis antallet af
sammenlignelige medarbejdere i TDC, jf. direktoratets sammenligning. Det er
derfor FA's opfattelse, at det under alle omstændigheder vil være mere
korrekt
at sammenligne med den øvrige del af finanssektoren frem for med akademikere
og
ledere i TDC. TDC har ifølge virksomhedens egne oplysninger 1.500
overenskomstomfattede akademikere ud af i alt 17.000 ansatte. For de i sagen
omhandlede medarbejdere i XXX må det derfor accepteres, at reglerne om
ferieoverførsel i overenskomsten mellem FA og Finansforbundet kan finde sted
inden for rammerne af ferielovens § 19, stk. 5".
***
Arbejdsdirektoratet havde følgende bemærkninger
hertil
i brev af 11. juli 2002:
" I brev af 5. juli 2002 har
Arbejdsmarkedets Ankenævn bedt om direktoratets eventuelle bemærkninger til
Finanssektorens Arbejdsgiverforenings kommentarer i brev af 4. juli 2002.
Indledningsvis bemærkes, at direktoratet stiller
sig uforstående over for Finanssektorens Arbejdsgiverforenings bemærkning om,
at den endelige afgørelse stort set svarer til den foreløbige afgørelse.
Direktoratet skal i den forbindelse bemærke, at Finanssektorens
Arbejdsgiverforening ikke ses at have klaget til Arbejdsdirektoratet over den
endelige afgørelse, men alene over den foreløbige afgørelse.
Det er direktoratets opfattelse, at den
foreløbige afgørelse må anses for bortfaldet, da direktoratet traf endelig
afgørelse i sagen. Klagen over den foreløbige afgørelse forekommer derfor
ikke
længere relevant, også sammenholdt med, at den endelige afgørelse er truffet
på
et andet grundlag end den foreløbige. Det er derfor direktoratets umiddelbare
opfattelse, at eftersom direktoratets (endelige) afgørelse ikke ses at være
påklaget, må den nu anses for endelig.
Direktoratet skal derudover bemærke, at
direktoratet ikke er enig i, at afgørelsen sætter usaglige skel mellem
forskellige grupper af medarbejdere i samme virksomhed. Det er direktoratets
opfattelse, at det er en generel konsekvens af overenskomstsystemet, at
f.eks.
HK'ere og AC'ere ikke nødvendigvis er omfattet af de samme regler på den
samme
virksomhed, idet overens-komstgrundlaget for de forskellige grupper kan være
forskelligt, selv om de udfører arbejde side om side.
Direktoratet er imidlertid fortsat opmærksom på,
at det ville være hensigtsmæssigt for virksom-hederne, hvis disse altid kunne
anvende samme ferieregler for alle ansatte, men direktoratet finder fortsat
ikke - henset navnlig til bemærkningerne til lovforslaget og derudover til de
refererede stedfundne drøftelser mellem AC og Beskæftigelsesministeriet,
sammenholdt også med litteraturen (Ferieloven med kommentarer af Kirsten
Weber
Olsen og Karen Ryder) - at der i § 19, stk. 5 er hjemmel til generelt at
tillade en virksomhed at bruge den samme overenskomst for alle ansatte på en
virksomhed, uanset fagligt område.
For så vidt angår spørgsmålet om anvendelse af
TDC's overenskomst skal direktoratet indled-ningsvis bemærke, at den
overenskomst, der ifølge Ledernes Hovedorganisation dækker flest ledere inden
for de stillingsbetegnelser, som ansøgningen omfatter, er Lederaftalen mellem
Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, og ikke som oplyst
af
Finanssektorens Arbejdsgiverforening TDC's overenskomst. AC har vedrørende
TDCoverenskomsten
alene henvist til akademikerne.
Direktoratet skal derudover bemærke, at tvisten
i den konkrete sag primært ikke handler om, hvilken overenskomst, der er
størst, TDC-overenskomsten for akademikere eller fællesover-enskomsten mellem
FA og Finansforbundet, men derimod om hvorvidt fællesoverenskomsten
overhovedet
kan finde anvendelse for akademikere. AC har i sit høringssvar oplyst, at
fællesover-enskomsten efter AC's opfattelse ikke kan finde anvendelse, men at
der i øvrigt er indgået overens-komster om løn- og arbejdsvilkårene for det
pågældende faglige område, og at den største af disse overenskomster er
TDC-overenskomsten.
Ifølge § 44, stk. 7, i ferieloven, træffer
direktoratet afgørelse om, hvorvidt betingelserne i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2
er
opfyldt. Direktoratet finder ikke, at der i bestemmelsen er hjemmel til, at
direktoratet kan træffe afgørelse i tvister mellem overenskomstparter om,
hvorvidt en given overenskomst overhovedet kan finde anvendelse, hvis
parterne
på det faglige område er uenige herom, idet sådanne tvister må løses
fagretligt.
****
Med
brev
af 15. juli 2002
har FA anført følgende:
" I den anledning skal FA bemærke, at det
er forkert, som angivet af direktoratet, at FA ikke har klaget over
direktoratets endelige afgørelse. I brev af 24. juni 2002 har FA netop
anført,
at man fastholder det fremsendte klageskrift, ligesom klagen fastholdes på
baggrund af, at Arbejds-direktoratet har truffet en endelig afgørelse, der
stort set svarer til den foreløbige afgørelse af 22. marts 2002."
6.
Regler
Ferielov,
Lov nr. 396 af 31. maj 2000
§
5.
Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske
fravigelse ved kollektiv overenskomst, skal der som aftalepart på
lønmodtagerside mindst være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en
landsdækkende lønmodtagerorganisation.
§
19.
Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at
en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20
dage
kan overføres til det følgende ferieår.
Stk.
2.
Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal skriftligt
indgå aftale efter stk. 1 inden ferieårets udløb.
Stk.
3.
Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den
overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt
meddele
den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
Stk.
4.
Hvis en lønmodtager, der har overført ferie,
fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at
holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud
over 25 udbetales efter reglerne i § 30, stk. 4.
Stk.
5.
Lønmodtagere, der ikke er omfattet af en
kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan for optjent ferie ud
over
20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie efter reglerne
i
stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser:
1)
Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en
kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan aftale med
arbejdsgiveren,
at den pågældende overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel
af ferie. Hvis der er indgået flere overenskomster om løn- og arbejdsvilkår
inden for det pågældende faglige område, finder den overenskomst anvendelse,
som omfatter det største antal lønmodtagere.
2)
Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået
kollektive overenskomster, kan aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst
om
overførsel af ferie på et andet fagligt område finder anvendelse.
Stk.
6.
En arbejdsgiver, som ønsker at indgå aftaler
med sine ansatte efter stk. 5, skal skriftligt meddele direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke kollektive overenskomster der ønskes
anvendt
og for hvilke personalegrupper, jf. § 44, stk. 7. Uoverensstemmelser om
fortolkning af eller brud på den overenskomst, der finder anvendelse, jf.
stk.
5, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.
§
43...
stk.
3.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen skal
i forbindelse med afgørelse af sager efter § 44, stk. 7, i fornødent omfang
indhente en udtalelse fra parterne på vedkommende faglige område.
§
44...
stk.
7.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt betingelserne i § 19, stk. 5, nr.
1
og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er truffet en endelig eller foreløbig
afgørelse
inden 6 uger, anses betingelserne for opfyldt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Overførsel af 7 feriedage til næste ferieår Retsinformation · 27. april 2006
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Retsinformation · 5. november 2003
- Indholdet af ferieoverenskomst i optjeningsåret afgørende for nævnets kompetence Retsinformation · 24. april 2008
- Efterløn, fradrag for ferie i efterløn, optjeningsår 2002, ferie holdt før 1. januar 2004 Retsinformation · 20. maj 2009
- Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Retsinformation · 7. oktober 2015
- Forældelse skal afgøres på grundlag af de regler, der var gældende på optjeningstidspunktet. Arbejdsmarkedets Ankenævn har kompetence til at træffe afgørelse, selv om feriegodtgørelsen er overført til feriefond Retsinformation · 24. april 2008
- Landsforeningen PROSA for PROSA/ØST for PROSA/UNIDATA- klubben (advokat Christian Harlang) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for UNIDATA/UNIBANK A/S (advokat Poul Johannesen). Biintervenient: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening (advokat Peter Breum). Dommere: Marie-Louise Andreasen (næstformand), Bollerup- Jensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Allan Nielsen, Riis (næstformand), Mols Sørensen, Aage Sørensen og Westergaard. Bod 2.3.2. Lovfortolkning. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Om rækkevidden af bestående kollektive overenskomster efter en delvis virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997