Spring til indhold

Retsinformation

Lov om Arbejdsretten

Ikke gældende siden 27. februar 2008 LOV nr 183 af 12/03/1997LovBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet13. marts 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 335 afgørelser

Arbejdsretten m.fl. 303, Retsinformation 20, Domsdatabasen 11, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser om § 28

Vis alle bestemmelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om Arbejdsretten

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

§ 1. Arbejdsrettens domsmyndighed omfatter

behandlingen og afgørelsen af de i § 9 omhandlede sager.

Stk. 2. Retten har sit sæde i København, men kan sættes

andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 2. Arbejdsretten består af 12 ordinære dommere og

31 suppleanter for disse samt af en formand og 5 næstformand.

§ 3. Rettens ordinære dommere og suppleanter

beskikkes af arbejdsministeren efter indstilling fra følgende organisationer

og myndigheder:

1) Dansk Arbejdsgiverforening indstiller:

3 ordinære medlemmer og

6 suppleanter.

2) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og

Finanssektorens Arbejdsgiverforening indstiller i fællesskab:

1 ordinært medlem og

4 suppleanter.

3) Finansministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner indstiller i

fællesskab:

2 ordinære medlemmer og

4 suppleanter.

4) Landsorganisationen i Danmark indstiller:

4 ordinære medlemmer og

10 suppleanter.

5) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes

Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation indstiller i fællesskab:

Læs alt

2 ordinære medlemmer og

7 suppleanter.

Stk. 2. Beskikkelsen, der gælder for 5 år regnet fra en

1. januar, foretages hvert 5. år på grundlag af de fra retten modtagne

indstillinger fra organisationer og myndigheder. Er en indstilling ikke

modtaget inden udgangen af december, beskikker arbejdsministeren på egen hånd

den eller de manglende.

Stk. 3. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 4. Afgår en ordinær dommer eller suppleant i løbet

af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden

efter indstilling fra vedkommende organisation eller myndighed.

§ 4. Rettens formand og næstformænd, der alle skal

opfylde de almindelige betingelser for at være dommer, beskikkes af

arbejdsministeren efter indstilling fra rettens ordinære dommere.

Beskikkelsen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder

70 år.

§ 5. Til Arbejdsretten hører et sekretariat, der

forestås af en sekretariatsleder, som udnævnes af arbejdsministeren efter

indstilling fra rettens formand. Den pågældende skal opfylde de almindelige

betingelser for at være dommer.

§ 6. For Arbejdsrettens dommere og suppleanter samt

for formandskabet og sekretariatslederen gælder retsplejelovens

inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2. De dommere m.v., som skal deltage i pådømmelsen

af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der

kan medføre inhabilitet.

Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så

vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen om, hvilke

dommere der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle

omstændigheder fremsættes før domsforhandlingens begyndelse. Afgørelsen om en

dommers habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under

domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den dommer, om

hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i

afgørelsen.

§ 7. I domsforhandlinger ved Arbejdsretten deltager

med de i § 8 nævnte undtagelser et medlem af formandskabet som retsformand

samt fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside 3 ordinære dommere

eller suppleanter.

§ 8. Efter anmodning af en part eller af egen drift

kan retsformanden beslutte, at formandskabet under domsforhandlingen skal

bestå af 3 formænd.

Stk. 2. En part, som ikke er tilknyttet en af de i § 3,

stk. 1, nævnte organisationer eller myndigheder, kan kræve sagen behandlet og

pådømt uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter. I afgørelsen af

sagen deltager i så fald alene retsformanden, der eventuelt kan træffe

beslutning efter stk. 1.

§ 9. For Arbejdsretten indbringes sager om

1) overtrædelse og fortolkning af en af Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark vedtaget hovedaftale samt af tilsvarende

hovedoverenskomster og hovedaftaler,

2) overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold,

3) lovligheden af varslede kollektive kampskridt eller af de i denne

anledning udstedte varsler, såfremt den berørte parts hovedorganisation

eller, dersom parten ikke er medlem af en sådan, parten selv ved anbefalet

brev inden 5 dage efter modtagelsen af det varsel, mod hvis formelle eller

materielle lovlighed der protesteres, har protesteret over for vedkommende

organisation eller enkeltvirksomhed mod lovligheden af kampskridtet eller

varslet,

4) hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst,

5) lovligheden af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav

om overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået, og

6) tvister om forligsmændenes kompetence.

Stk. 2. Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til

organisationerne, og fællesmøde under organisationernes medvirken til

drøftelse af en arbejdsstandsning skal afholdes dagen efter dennes

iværksættelse, medmindre arbejdsstandsningen er ophørt inden fællesmødets

afholdelse.

Stk. 3. Sager efter stk. 1, nr. 1-3, kan kun indbringes

for Arbejdsretten, hvis overtrædelsen er foretaget eller kampskridtet er

varslet eller iværksat af en arbejdsgiverorganisation eller flere medlemmer

af en sådan, af en enkeltvirksomhed (enkeltmand, firma, aktie- eller

anpartsselskab eller offentlig institution) eller af en

lønmodtagerorganisation eller af medlemmer af en sådan i fællesskab. Adgangen

til at indbringe sager er endvidere betinget af, at der ikke i det pågældende

overenskomstforhold er indeholdt bestemmelser i modsat retning.

Stk. 4. Ud over de i stk. 1 nævnte sager kan sager

vedrørende uoverensstemmelser mellem arbejdsgivere og lønmodtagere indbringes

for Arbejdsretten, når retten billiger det og der mellem en arbejdsgiver- og

lønmodtagerorganisation eller mellem en enkeltvirksomhed og en

lønmodtagerorganisation er truffet aftale derom.

§ 10. Hører en sag i sin helhed under faglig

voldgift, kan retten afvise sagen. Er parterne enige derom, kan retten dog

afgøre sagen. Hører sagen delvis under faglig voldgift, kan retten udsætte

sagens behandling, til voldgiftskendelse er afsagt.

§ 11. Sager, der efter § 9 hører under Arbejdsretten,

kan ikke anlægges ved de almindelige domstole, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En lønmodtager kan anlægge sag ved de

almindelige domstole om påståede løntilgodehavender m.v., såfremt den

pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at

iværksætte fagretlig behandling af kravet.

§ 12. I sager, der er nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1 og

2, og stk. 4, kan Arbejdsretten idømme den eller dem, der har deltaget i det

overenskomststridige forhold, en bod, der skal tilfalde klageren.

Stk. 2. Bod kan ikke pålægges de deltagere i en

arbejdsstandsning, der har genoptaget arbejdet inden afholdelse af det i § 9,

stk. 2, omtalte fællesmøde eller har fulgt en henstilling fra dette møde om

straks at gå i arbejde, medmindre det godtgøres, at arbejdsstandsningen har

savnet rimelig begrundelse eller må betragtes som led i en systematisk

aktion.

Stk. 3. Består overenskomstkrænkelsen i undladelse af

at betale et skyldigt pengebeløb, kan dommen i stedet for bod gå ud på

betaling af beløbet.

Stk. 4. Når ikke andet forud er vedtaget, kan der kun

pålægges en organisation som sådan retligt ansvar, når den har gjort sig

delagtig i det påklagede forhold.

Stk. 5. Boden fastsættes under hensyntagen til samtlige

sagens omstændigheder, herunder i hvilken grad overtrædelsen har været

undskyldelig fra overtræderens side. Ved bedømmelsen af en

overenskomststridig arbejdsstandsning skal der således tages hensyn til, om

der fra modpartens side har foreligget forhold af en sådan art, at

arbejdsstandsningen må anses for at være en forståelig reaktion herpå.

Stk. 6. Under særlig formildende omstændigheder kan en

i øvrigt forskyldt bod bortfalde, og den skal bortfalde, når

overenskomststridig adfærd fra modpartens side skønnes at have givet rimelig

grund til en arbejdsstandsning. Det samme gælder, når det godtgøres, at en

arbejdsstandsning skyldes trivselsmæssige faktorer, som modparten bærer

ansvaret for.

Stk. 7. Som en særlig skærpende omstændighed skal det

anses, at overtræderen skønt overenskomstmæssigt forpligtet hertil har nægtet

at lade sagen afgøre ved voldgift eller har handlet i strid med lovligt

afsagt voldgiftskendelse eller en af Arbejdsretten afsagt dom.

Stk. 8. I sager om pålæg i anledning af påståede

overenskomstbrud og om idømmelse af bod herfor kan retten udskille

bodsspørgsmålet til senere afgørelse.

§ 13. Sag anlægges af og mod vedkommende

arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation, uanset om overtrædelsen er

foretaget eller kollektive kampskridt er varslet eller iværksat af eller mod

enkelte medlemmer af organisationen. Er en organisation medlem af en mere

omfattende organisation, skal sagen anlægges af og mod sidstnævnte

organisation. Er arbejdsgiverparten en enkeltvirksomhed, jf. § 9, stk. 3, der

ikke er tilsluttet en arbejdsgiverorganisation, anlægges sagen af eller mod

enkeltvirksomheden.

Stk. 2. Der gælder ingen indskrænkning i parternes

adgang til at lade møde for sig i Arbejdsretten ved rettergangsfuldmægtig.

§ 14. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til

Arbejdsretten.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes,

og

4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at

påberåbe sig.

§ 15. Sekretariatet sender snarest muligt et

eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig

denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader

sekretariatet klageskriftet forkynde for indklagede efter retsplejelovens

regler om forkyndelse.

Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes,

og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe

sig.

§ 16. Forberedelsen af sagen til eventuel

domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2. Under de forberedende retsmøder beklædes retten

af formanden, en af næstformændene eller sekretariatslederen.

Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen

på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse

træffes ved beslutning.

Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede

døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end

partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.

§ 17. For domsforhandlingen gælder med de fornødne

tilpasninger retsplejelovens regler om domsforhandling af borgerlige sager i

1. instans.

Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre,

medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i

retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 18. Dommen vedtages ved afstemning efter

forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og

retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere,

som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer

indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden,

hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

§ 19. Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde

ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke indeholde

oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

Stk. 2. Ved dommen skal det pålægges den tabende part

at betale et beløb til delvis dækning af Arbejdsrettens omkostninger. Retten

kan undtagelsesvis pålægge begge parter at betale en del af beløbet.

§ 20. Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af

en parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerlige sager, der

er afgjort ved udeblivelsesdom, og om ekstraordinær genoptagelse af

borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af

Arbejdsretten.

Stk. 2. Arbejdsrettens formandskab kan undtagelsesvis

tillade, at sager, der efter § 16, stk. 3, er afgjort af retsformanden,

genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens

fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et

væsentlig forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå

eller oprette et for ham indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 21. Arbejdsrettens domme kan fuldbyrdes efter

retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.

Stk. 2. Forlig indgået for Arbejdsretten, beslutninger

efter § 16, stk. 3, og afgørelser ved mæglings- og organisationsmøder samt

ved faglige voldgiftsretter og afskedigelsesnævn kan fuldbyrdes efter

retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig.

Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser vedrørende

indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under

tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der

fremsættes under fuldbyrdelsen af Arbejdsrettens domme, kendelser og

beslutninger.

§ 22. Er der ikke mellem overenskomstparterne

vedtaget betryggende regler til afgørelse af uenighed af faglig karakter,

anses bestemmelserne i den til enhver tid mellem Dansk Arbejdsgiverforening

og Landsorganisationen i Danmark aftalte norm for regler for behandling af

faglig strid for at være gældende mellem parterne.

§ 23. Loven træder i kraft den 15. marts 1997.

Stk. 2. Lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten

ophæves.

Stk. 3. Indtil der med virkning fra 1. januar 1998 er

foretaget beskikkelse efter § 3, forbliver de nu siddende ordinære dommere i

virksomhed. Rettens nuværende formandskab forbliver siddende, indtil nyt

formandskab er beskikket efter § 4. Rettens nuværende sekretær forbliver

siddende, indtil en sekretariatsleder er udnævnt efter § 5.

Stk. 4. De ved lovens ikrafttræden verserende sager

skal behandles efter de nye regler, jf. dog stk. 3.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 12.

marts 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Jytte Andersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter