Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 12 afgørelser
Retsinformation 7, Klagenævn (Nævnenes Hus) 5
De nyeste afgørelser
- Ophævelse og hjemvisning i sag om ansøgning om registrering som bierhvervsfisker ved dispensation Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. januar 2026
- Stadfæstelse af afslag på miljøgodkendelse samt afslag på placeringstilladelse til et havbrug i Kattegat Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. juli 2025
- Ophævelse og hjemvisning af afslag i sag om ansøgning om registrering som bierhvervsfisker ved dispensation Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. juni 2024
- Ophævelse og hjemvisning af afslag i sag om ansøgning om registrering som bierhvervsfisker ved dispensation Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. juni 2024
- Afgørelse om hjemvisning i sag om afslag på at ændre bierhvervsfiskerstatus til status som erhvervsfisker med A-status, i Lejre Kommune. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. februar 2018
- Anpartsreglerne Retsinformation · 16. marts 1998
- Tilladelse til bibeholdelse af en uden tilladelse etableret stenkastningsmole Retsinformation · 1. oktober 1997
- Tilladelse til etablering af midlertidig anlæg og sejlrende på søterritoriet. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Tilladelse til opfyldning for og etablering af midlertidig arbejdshavn Retsinformation · 1. oktober 1997
- Godkendelse af detailprojekt til forsøgsvis opstilling af et bølgeenergianlæg Retsinformation · 1. oktober 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri
Hermed bekendtgøres lov nr. 306 af 4. juni 1986 om
saltvandsfiskeri med de ændringer, der følger af lov nr. 366 af 7. juni 1989,
lov nr. 824 af 18. december 1991 og lov nr. 331 af 14. maj 1992.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
A. Lovens geografiske område
§ 1. Denne lov gælder, medmindre andet er bestemt,
for fiskeri og opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk
fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden
for det nævnte område.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med
fiskeriets hovedorganisationer bestemme, om et område skal være omfattet af
denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.
B. Erhvervsmæssigt fiskeri
§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst,
jf. § 15, må erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer og selskaber mv.,
der er registrerede af fiskeriministeren i henhold til § 3, § 3 a, § 4 eller
§ 6.
§ 3. (* 1) Myndige enkeltpersoner er berettigede til
at blive registreret som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de
opfylder følgende betingelser:
1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,
2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og
3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de
foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.
Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 1, om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De
Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie
Læs alt
bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fastsætter fiskeriministeren
regler om betingelser for registrering og opretholdelse heraf, herunder krav
om, at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske
fiskerierhverv.
Stk. 3. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare
retten til at være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de
opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 4. En erhvervsfisker, hvis registrering er
bortfaldet, kan blive registreret igen, selv om betingelserne i stk. 1 ikke
er opfyldt, hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på
et tidspunkt - der ligger inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen og
efter registreringens bortfald - har været opfyldt.
Stk. 5. En registrering efter stk. 4 bortfalder, hvis
erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver
fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12 måneder efter
registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1, nr. 3. I øvrigt finder
stk. 3 tilsvarenden anvendelse.
Stk. 6. Aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende kan registreres som berettigede til at drive
erhvervsfiskeri, når mindst 2/3 af deltagerne er registrerede som
erhvervsfiskere efter stk. 1 eller i medfør af regler fastsat efter stk. 2
eller som selskaber i medfør af nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske,
når vedtægterne indeholder bestemmelser om,
1) at anparter, aktier og andelsbeviser mv. svarende til 2/3 af
selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til personer
eller selskaber, der er registrerede af fiskeriministeren, som berettigede
til at drive erhvervsfiskeri,
2) at 2/3 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser mv. skal
noteres om denne begrænsning i omsætteligheden,
3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser mv.
kræver samtykke fra bestyrelsen, og
4) at de aktier, anparter og andelsbeviser mv., der kun kan udstedes
eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber mv., ved
stemmeret eller lignende har en indflydelse, der mindst svarer til
kapitalandelen.
Stk. 7. For aktie- og anpartsselskaber skal det fremgå
af vedtægterne, at 2/3 af aktier og anparter skal henføres til en særlig
aktie- eller anpartsklasse.
Stk. 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at
erhvervelse af de aktier, anparter og andelsbeviser mv., som kun kan udstedes
eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber mv., skal
vederlægges helt eller delvis ved egne midler.
§ 3 a. (* 2) Selskaber mv., der er registreret af
Fiskeriministeriet efter den 1. juli 1986 med ret til at drive
erhvervsmæssigt fiskeri, bevarer retten, jf. dog § 7 og § 7 a i lov om
regulering af fiskeriet.
§ 4. (* 3) Berettigede til at være registreret som
bierhvervsfiskere er myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller
har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart
forud for registreringen, såfremt de opfylder een af nedenstående
betingelser:
1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som
bierhvervsfiskere,
2) registrerede erhvervsfiskere,
3) personer, der kan dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5
år og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3 omtalte nævn opnår tilladelse
til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område. Ansøgningen skal
indsendes til nævnet gennem den lokale fiskerikontrol.
Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i
stk. 1 om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De Europæiske
Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser, fastsætter fiskeriministeren regler om, hvilke
krav der kan stilles til registrering og opretholdelse heraf. Der kan
herunder stilles krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til
aktiviteter i det danske fiskerierhverv.
Stk. 3. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og
uden anvendelse af medhjælp, lønnet som ulønnet.
Stk. 4. Til endelig administrativ afgørelse af
ansøgninger om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1,
nr. 3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2 repræsentanter
for Fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1
repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk
Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Landsorganisationen af Danmarks
Detailfiskehandlere, 1 repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1
repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for
Dansk Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund.
Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.
Fiskeriministeriet er sekreatariat for nævnet. Fiskeriministeren fastsætter
nærmere regler om nævnets forretningsgang.
Stk. 5. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig
vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning
for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I forbindelse
hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet allerede eksisterende
erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem
sit hidtidige fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der
ønskes udøvet. Hvor forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i
tilladelsen fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af
redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.
Stk. 6. De under stk. 1, nr. 2 og 3, registrerede
bierhvervsfiskere skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst
1/10 af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder
stammer fra fiskeri.
§ 5. (* 4) Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere
regler for fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-
og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at betingelserne for
registrering og opretholdelse af denne er opfyldt.
Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig
virksomhed bortses fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og
offentligt hverv.
§ 6. Personer, som i henhold til § 1, stk. 9, i lov
nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af
16. maj 1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere med ret
til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer denne ret.
§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at
personer bliver registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold
til § 3, stk. 1, og § 4, når særlige helbredsmæssige eller sociale hensyn
taler herfor.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til,
at personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf
ved arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet, uanset at
betingelserne i § 3 ikke er opfyldt.
§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at
tilvirke eller omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra
fiskeriministeren.
§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt
fiskeri, skal være dansk indregistrerede, og 2/3 af besætningen skal have
dansk indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet påbegyndes.
Stk. 2. (* 5) Med dansk indfødsret i stk. 1 ligestilles
indfødsret i en anden medlemsstat i De Europæiske Fællesskaber.
§ 10. For personer og selskaber mv., der driver
fiskeri med fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EF-medlemslande,
finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang, det er i
overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks medlemskab af
De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra
bestemmelserne i §§ 3 og 9, når det skønnes af interesse for fiskeriets
udvikling, ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse
fra nævnte bestemmelser.
C. Andre former for fiskeri
§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk
eller lignende lette håndredskaber.
§ 12. (* 6) Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4,
6 eller 11, jf. desuden § 15, er fritidsfiskeri.
Stk. 2. Berettigede til personligt at drive
fritidsfiskeri er enhver, som opfylder nedenstående betingelser:
1) fyldt 12 år,
2) fast bopæl her i landet
3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker mv. i henhold
til § 3, stk. 1 eller stk. 4, og § 4, stk. 1, eller § 6 og
4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.
Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt
beløb, hvis størrelse fastsættes af fiskeriministeren efter indhentet
udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a.
Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter efter indhentet
udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet,
herunder om fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte.
Stk. 5. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra
udvalget fastsætte antallet af de redskaber, som fritidsfiskere må benytte,
forskelligt for forskellige farvandsområder.
Stk. 6. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af
regler efter stk. 4 lægge vægt på, at fritidsfiskeriet udøves på en sådan
måde, at der bl.a. tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående
erhvervsfiskeri og godkendte planer for udsætning af fisk.
§ 12 a. (* 7) Fiskeriministeren nedsætter et
rådgivende udvalg. Udvalget består af 1 repræsentant for Danmarks
Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant
for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Danmarks
Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark, 1 repræsentant for Dansk Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for
Jydsk Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser og 1 repræsentant for Fiskeriministeriet. Formanden
beskikkes af fiskeriministeren blandt udvalgets medlemmer.
Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden.
§ 12 b. (* 8)Bidraget til fiskepleje indbetales til
Fiskeriministeriet. Kvittering for betalt bidrag skal sammen med behørig
legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til
andre.
Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for
bidragsordningen og administrationen heraf.
Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som
ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som
legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som
svarer til det dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte
være betalt og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale
fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt
bidrag.
Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3 tillægges
udpantningsret.
§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de
foranstaltninger vedrørende fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at
der ved statens foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes
undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser, på dansk
fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres uanset de øvrige
bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil stadfæstede vedtægter.
D. Havbrug
§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må
kun finde sted efter tilladelse fra fiskeriministeren. Relevante myndigheder
og organisationer, som berøres af etableringen, vil blive hørt. En ansøgning
om tilladelse efter denne lov gælder samtidig som ansøgning om tilladelse
efter anden lovgivning. Fiskeriministeren fastsætter de vilkår, herunder
eventuelle krav om tidsbegrænsning, som skal være gældende for sådanne
tilladelser.
Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering
af nye havbrug i fjordområder.
Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter regler for
afgrænsningen af fjordområder.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan, når særlige grunde taler
derfor og de berørte myndigheder og organisationer, jf. stk. 1, intet har at
indvende derimod, meddele undtagelse fra stk. 2 for så vidt angår større og
åbne fjordområder.
Stk. 5. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere
end 565 m fra hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede
bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er
indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser).
Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer kan der i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes
helt eller delvist forbud mod fiskeri.
Stk. 7. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren
fastsætte et årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og
forskning i akvakultur.
E. Særlige rettigheder
§ 15. (* 9) Fiskeri, der udøves i medfør af kendelser
afsagt i henhold til § 13 A og § 13 B i lov nr. 178 af 23. juni 1956 om
afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre
særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet, kan fortsætte, indtil
rettighederne efter deres indhold bortfalder. Det nærmere indhold af den ret,
der tilkommer rettighedshaverne, er fastsat i de enkelte kendelser.
Stk. 2. Den berettigede skal, hvis retten ønskes udøvet
i det pågældende efterår, inden 1. august have udsat redskabets yderste
hovedpæl og en af redskabets inderste pæle, der sammen med hovedpælen angiver
redskabets retning, og skal inden 10. september have udsat rad og garn i
fiskedygtig stand. Hovedpælen skal afmærkes i overensstemmelse med de i
medfør af § 18, stk. 1, fastsatte regler. Ligeledes skal den berettigede
inden 1. august til fiskeriinspektøren i det pågældende distrikt anmelde den
af ham indtagne redskabsplads med nøjagtig angivelse af pladsens beliggenhed.
Beskyttelsen af rettigheden gælder kun, medens fangstredskaberne er udsat, og
ikke længere end til 30. november.
Stk. 3. Fiskeri må ikke udøves på en sådan måde, at der
sker indgreb i de i stk. 1 nævnte rettigheder.
Stk. 4. Fiskere, der vil sætte redskaber ved eller ud
for rettighedshaverens rettidigt afmærkede eller indtagne fiskeplads, skal
inden 1. september tydeligt afmærke stedet, hvor de agter at anbringe deres
redskaber.
Kapitel 2
Fiskeriets forhold over for anden
udnyttelse af fiskeriterritoriet
A. Almindelige bestemmelser
§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen
for lovligt udøvet fiskeri.
§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan
forårsage ulemper eller hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre
bundforholdene uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på
fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter forhandling
med fiskeriministeren.
Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte
hensyn varetages, ikke kræves efter anden lovgivning eller statens højhedsret
over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren tilladelse.
Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på
fiskeriterritoriet, hvis gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for
det på stedet normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der
samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn til
spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere, hvis
indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende foranstaltning,
eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved et nævn, jf. stk. 4.
Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og
erstatninger herfor bør ydes, samt om størrelsen af erstatninger kan af
vedkommende minister og fiskeriministeren henvises til afgørelse af et nævn
bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af fiskeriministeren
og 1 medlem af vedkommende minister, medens formanden vælges af de således
udpegede 2 medlemmer. Såfremt enighed om valg af formand ikke opnås, sker
udpegning af formand af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet
bestemmer selv procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige
skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der berøres af den
pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for nævnet, kan den
pågældende minister kræve sikkerhed for sagsomkostningerne af den
sammenslutning eller de personer, i hvis interesse sagen rejses, og gøre
indbringelsen betinget af, at sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv
endeligt, hvem der skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat
erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse, såfremt
intet andet er bestemt i denne.
Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges
den lokale fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter
foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.
Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår
for den pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.
B. Forholdet til skibsfarten
§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med
fiskeriets hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,
pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres eller
vanskeliggøres.
Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn,
bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet
til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne måler 20
m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds, dog således at der
beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert andet redskab regnet inde fra
kysten, holdes en plads åben til gennemsejling af en bredde på mindst 20 m,
hvor intet fiskeredskab må udsættes eller voddræt finde sted.
Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af
den, der sidst har brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle
optages, skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med
en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet.
Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne, når de efter
kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller menneskeliv.
Omkostningerne herved kan kræves refunderet hos den, der har pligt til at
fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved udpantning.
Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson
til sæson, samt pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i
sundene, herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri
straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når afbrydelse
er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af redskaber. Ved fiskeri,
hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 2 måneder, kan
fiskerikontrollen dog tillade, at pælene ikke optages. Fiskerikontrollen kan
endvidere tillade at pælene ikke optages mellem forårssæson og efterårssæson,
såfremt tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse til
at undlade at optage pælene kan kun gives, såfremt fiskerikontrollen efter
tilsyn ved hver sæsons ophør finder pælenes tilstedeværelse, tilstand og
afmærkning forsvarlig.
Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og
forsvarligt afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte
skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed
kunne være afværget.
C. Forholdet til kystejerne m.fl.
§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten
forekommer opvækst af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt
fiskeri finde sted.
Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke
udkastes i vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at
bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til kystsikring
altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes længere ud end nødvendigt
til kreaturhegningsformål. Disse hegn skal fjernes fra fiskeriterritoriet
hvert år inden 1. november og må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er
ophørt.
§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs- eller
bierhvervsfisker plads til ophaling af hans både, oplagsplads for hans
bundgarnspæle og tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og
tjæregryder, og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange
spørgsmålet, om og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan
anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred eller,
hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort på sin bekostning
af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd, hvoraf mindst den ene skal være
fiskerikyndig.
Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under
overvejelse, om der efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig
begrundelse for at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller
brugers protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises
fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller ulempe end
uundgåelig fornødent, og navnlig at plads ikke anvises inden for områder,
hvis særlige erhvevsmæssige udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads
eller lignende er til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af
pladsen være at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved
det sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er
berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter
hegnsmyndighedernes anvisning.
Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel
af mindelig overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,
uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden pladsen må
tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens udredelse, er berettiget
til at bruge pladsen.
Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne
afgørelse, kan vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,
forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf mindst 2 skal
være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal bestemmes, hvem der skal bære
omkostningerne. Disse kan pålægges en af parterne eller fordeles mellem begge
parter. Omkostninger skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse
og kan inddrives ved udpantning.
Stk. 5. Når 5 år er forløbet efter, at en sag sidst er
blevet afgjort ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne
eller andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve spørgsmålet
afgjort på ny.
Kapitel 3
Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.
A. Almindelige bestemmelser
§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med
fiskeriets hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af
redskaber, pæle og udstyr.
§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med
forsvarligt afmærkede redskaber, jf. § 21, har fortrinsret til benyttelse af
pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må ikke
fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af disse. For så vidt
angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3- eller 6-årig fortrinsret på
bundgarnspladser, jf. reglerne herom i § 24, og som i deres hele anbringes på
vanddybder over 2 m, indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene
påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen og arbejdet
tilendebringes inden 14 dage.
Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke
fortrænges fra stedet eller forulempes i driften af bruget.
Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver
fisker søge undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de
ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt udsætningen af
sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt først. Viser det sig ved
dragningen, at redskaberne er blevet uklare og det bliver nødvendigt at
kappe, skal dette altid ske på egne redskaber.
Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter
solnedgang til 1 time før solopgang.
Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt
udsatte og forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af §
18, stk. 5, skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det
udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved
sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende
redskaber.
§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig
adkomst, jf. § 15, hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser
herom, jf. § 35, gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden mellem
fiskeredskaber i brug.
Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller
lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), og som er forankrede, skal, når de måler 20 m i ringen
eller derover, jf. § 18, stk. 2, sættes med en afstand af 565 m til siden.
Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter. Hvor disse redskaber på grund
af kystens form ikke står i samme kompasretning, må ingen hovedpæl stå en
anden hovedpæl nærmere end 1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2
redskaber. Ved redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den
inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af
heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem det yderste
redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs hovedpæl, og endvidere
skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle er under 200 m, det yderste
redskab sættes i flugtlinje med det inderste. Ved flydende bundgarn erstattes
i denne henseende hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med
inderste radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides på
de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads, og forholdene
i øvrigt egner sig for anbringelse af flere redskaber eller rækker af
redskaber inden for disse afstande. I tvivlstilfælde kan det efter fiskernes
begæring afgøres af fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande
mellem redskaberne.
Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn,
bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet
til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jf.
§ 18, stk. 2, og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber skal være mindst
300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter. Når redskaber af førstnævnte
art sættes uden for hinanden eller uden for de i stk. 2 nævnte redskaber,
såvel som når sidstnævnte redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer
bestemmelserne i stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.
Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3
nævnte skal, når de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk,
uanset størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte
redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en afstand af 125 m,
og alle andre faststående redskaber skal holdes i en afstand af 100 m fra de
i stk. 2 nævnte redskaber.
Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn,
bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet
til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jf.
§ 18, stk. 2, skal være mindst 250 m.
Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet
redskab må komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogline eller lignende
redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en indbyrdes afstand
af 50 m.
Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og
lignende småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.
Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller
håndredskaber må ikke udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn,
ruser, ruserækker, nedgarn, krogliner eller lignende faststående redskaber.
Undervandsfiskeri med håndredskaber må ikke udøves inden for en afstand af
565 m fra andre redskaber.
Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre
udsatte redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat
begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen. Omkostningerne ved
bortfjernelse af redskabet påhviler den, der har fremsat begæringen, mod ret
til at holdes skadesløs af ejeren af det fjernede redskab eller - for så vidt
han har overladt brugen af dette til anden mand - af denne.
Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer kan fiskeriministeren fastsætte ordensregler for
fiskeriet, herunder fravige foranstående regler i kap. 3.
B. Bundgarnspladser
§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst,
jf. § 15, eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser
herom, jf. § 35, gælder følgende regler for erhvervelse og benyttelse af
bundgarnspladser.
Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov
pladser, på hvilke der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber
eller lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af rejer.
Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for
hvert år ved skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse,
i hvilke der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed, skal
være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.
Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne
dato ved anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning
samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne af de
anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at hver enkelt
anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker gældende med hensyn til de
pladser, han har anmeldt. Anmelderne skal give personligt møde, medmindre de
på grund af sygdom eller anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket
tilfælde de kan møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt
af flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler er
opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages lodtrækning.
Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er
enhver registreret erhvervsfisker, jf. § 3. Den pågældende må endvidere kunne
dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til at udsætte på
pladsen. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er desuden aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber og lignende, der er registrerede, jf. § 3,
stk. 6.
Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker
anden lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I
tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i et antal
svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver deltager må trække
et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på kort eller kortskitse, jf. stk.
8, angive, hvilken plads der ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden,
indtil hver af deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible
pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling foregår derefter
således, at den, der har trukket det højeste nummer og altså har fået tildelt
den sidste plads i første omgang, får ret til at udvælge sig første plads i
næste omgang, det næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles,
indtil hver af deltagerne atter har fået en plads. I tredje omgang får den,
der har trukket lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første plads, nr. 2
den følgende plads og således skiftevis fremdeles, indtil der ikke er flere
pladser, der skal fordeles.
Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige
bundgarnspladser, end han kan og vil besætte, skal straks underrette
fiskerikontrollen om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De
pågældende pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk.
9 fastsætte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes hovedpæle,
finder om fornødent ny lodtrækning sted.
Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af
fiskerikontrollen på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende
fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af garn i
bundgarnsrækker.
Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30.
april afmærkes ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes
plads en bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives
forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15. april. Såfremt
isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne foretages, så snart det er
muligt. Afmærkningen skal ske i overensstemmelse med de i henhold til § 18,
stk. 2, fastsatte forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til
fiskeri med garn, som måler mindst 20 m i ringen, jf. § 18, stk. 2, bevarer
personer og selskaber mv., som opfylder betingelserne i stk. 5,
fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser:
1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i
fiskedygtig stand inden den 1. maj.
2) at garnet, for så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og
hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,
3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er
udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.
For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten kun i
3 år (til en 1. januar).
Stk. 10. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes
fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til
siderne, i længderetning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver
fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en række
bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes berettigede til pladsen
udenfor, ikke føre sine inderpladser længere udefter, end tilfældet var
tidligere.
Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en
bundgarnsplads fortabt, finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen
sted efter foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang
benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets udøvelse
almindeligt givne regler. I tilfælde af brugerens død bevarer hans ved
dødsfaldet med ham samlevende hustru dog fortrinsretten til at benytte
bundgarnspladsen, indtil fortrinsretten for den afdøde bruger ville være
udløbet. Denne ret kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at
de til fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig overlades
den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre arvinger bevarer den
afdøde brugers fortrinsret til at benytte bundgarnspladsen til årets udgang.
Kapitel 4
Bevaring af fiskebestandene
A. Fredningsbælter
§ 25. Uden særlig adkomst, jf. § 15, må intet fiskeri
finde sted nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst
frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved almindeligt
dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller indvandet ved udløbet eller
udmundingen har en bredde af mindst 2 m. I lige retning ud for vandløbets
eller indvandets udløb eller udmunding skal der altid være uhindret
gennemgang til fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst
500 m og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder såvel
ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved indvandets udløb
eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget er dog i august, september,
oktober og november måned ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af
blankål, og hvis munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til
fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren efter
forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et efter forholdene passende
fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til
anvendelse ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt
indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller udmundingen er
mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet laks og havørred fastsatte
fredningstids begyndelse til fredningstidens udløb.
Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2
nævnte fredningsbælter, kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres
beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn måtte gøre det ønskeligt,
fastsætte et større eller mindre fredningsbælte end foran angivet, fastsætte
anden retningslinie og anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt
fastsætte anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I
forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1 nævnte
åleruser.
Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af
fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og
efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsættes et
fredningsbælte, inden for hvilket fangstredskaber ikke må bruges.
Fredningsbælte kan fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For
Ringkøbing og Nissum Fjorde skal der, når udløbet er åbent, være et sådant
fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen.
B. Kystnært fiskeri
§ 26. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert
vodredskab fæstet til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst
kraft.
Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af
3 sømil fra lavvandslinien.
Stk. 3. Langs alle kyststrækninger er det hele året
forbudt i en afstand af 100 m fra lavvandslinien at anvende nedgarn.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra
fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk. 2 samt
foretage ændringer såvel af den i stk. 3 fastsatte zones afstand fra kysten
som forbudsperiode.
Stk. 5. Fiskeriministeren kan fastsætte forbud mod
eller vilkår for fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2
nævnte område.
C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene
§ 27. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra
fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser med
henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs- og bløddyr
eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler om:
1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,
2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,
3) mindstemål og mindste maskestørrelse,
4) fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og
5) anvendelse af typer af redskaber.
§ 28. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for
måling af mindste maskestørrelse og mindstemål på fisk, krebs- og bløddyr
eller dele deraf.
§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster,
skrabepilk, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er
forbudt.
Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved
hjælp af heste, motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes
forbudt.
Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang
vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede
fisks levemuligheder ikke unødigt forringes.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af
redskaber, der er forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af
bundvegetationen.
§ 30. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med
fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og hjælpemidler, hvis
konstruktion væsentligt afviger fra hidtil kendte redskabers, må benyttes til
fiskeri, og kan herunder fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse
dele af fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for indretning af de til optagning
af tang, søstjerner og andre bunddyr benyttede redskaber.
D. Udsætning og omplantning
§ 31. (* 10) Fiskeriministeren yder tilskud, der
fastsættes på de årlige bevillingslove, til fiskepleje, herunder udsætninger.
Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i
farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb mv. omfattet af lov om
ferskvandsfiskeri.
Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet
udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, afgørelse om anvendelsen af
det tilskud, der afsættes i medfør af stk. 1, og indtægterne fra
fritidsfiskerbidraget til fiskepleje. Fiskeriministeren skal herunder
tilstræbe, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser
alle farvandsområder og et bredt udsnit af fiskearter.
Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner og
iværksættelsen af fiskeplejen i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser.
§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs- og
bløddyr samt æg og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er
givet af fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor der
gives tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for fiskeriets
udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud mod fiskeri.
Kapitel 5
Vedtægtsbestemmelser
§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan
der træffes nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere
lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for
Fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen mindst
halvdelen af de herom stemmeberettigede.
Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der:
1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1 og stk. 4 og
2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende vandområde,
eller
3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker i
det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedvægt.
Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har
fundet sted i en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående,
indsender foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til
Fiskeriministeriet vedlagt:
1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i vedtægtssagen
stemmeberettigede medlemmer af foreningen,
2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,
3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg
udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning blandt dens
(deres) stemmeberettigede medlemmer, jf. stk. 2, med angivelse af det antal
stemmer, der er afgivet på hver enkelt, idet dog formanden for foreningen
altid skal udpeges til medlem.
Stk. 4. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i
stk. 1 omhandlede begæring(er), og når mindst halvdelen af fiskerne har
støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende hovedorganisation
inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser finder, at det
pågældende vandområde efter de naturlige forhold, dets størrelse, grænser og
beskaffenhed er egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede
vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.
§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter
affattes af et udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand
samt de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så vidt
flere foreninger har fremsat begæring, udpeger fiskeriministeren de 4
medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver forening efter antallet af
stemmeberettigede fiskere i disse og således, at de udpeges, som er valgt med
største stemmeantal. De nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i
øvrigt af fiskeriministeren.
Stk. 2. Udvalget tiltrædes for så vidt angår
vedtægtsvande, hvori der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet
fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgt
medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han skønner det ønskeligt,
endvidere udpege et medlem med særlig biologisk indsigt og et af Danmarks
Sportsfiskeriforbunds bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget.
Hverken det af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af
fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af Danmarks
Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har dog stemmeret i
udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved flertalsbeslutning. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt
skal fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere for
fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal udvalget på den på
egnen sædvanligt anvendte måde udsende meddelelse, ved hvilken tillige alle
de stemmeberettigede fiskere indvarsles til et møde på en i meddelelsen
nærmere angiven dag efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om
forslaget. Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende
meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede fiskere. Er der
ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af samtlige stemmeberettigede
fiskere, bliver der at afholde et nyt møde, hvortil indkaldes med mindst 8
dages varsel på den foran angivne måde. På mødet sættes forslaget efter
behandling af eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets
vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de ovennævnte
møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig fuldmagt, afgive
stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog kan ingen afgive mere end 4
stemmer. Udvalgets formand leder møderne og lader optage protokol over
forhandlingerne på disse. Det endeligt vedtagne forslag tillige med
protokollen eller bekræftet udskrift af denne indsendes til
Fiskeriministeriet. Vedtægten stadfæstes af fiskeriministeren, der
iværksætter offentliggørelse herom i de lokale blade og i fagbladene.
Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver
møde over 2 km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning
eller, hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen
befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne herved, såvel som
andre udgifter i anledning af vedtægternes affattelse eller forandring samt
udgifter ved vedtægtsvandes afmærkning, afholdes af statskassen. Der
tillægges de af bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og
Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter efter
tjenestemandslovens regler.
§ 35. I vedtægterne kan der under iagttagelse af
denne lovs bestemmelser gives nærmere regler om:
1) tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,
2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er
forbudt i henhold til denne lov,
3) indtagelse af pladser til redskaber,
4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug
samt
5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.
Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særligt
opholder sig eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med
kroge og nedgarn skal være forbudt.
Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de
stemmeberettigede fiskere anser redskabet for skadeligt, helt forbydes,
såfremt biologiske grunde eller hensynet til erhvervsfiskeriets udøvelse
taler afgørende herfor. I tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt
der i en vedtægt kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.
Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes
mindstemål og fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives
bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads, jf. dog § 18,
samt om færdsel med forbudte redskaber på vedtægtsområder og om ordenens
overholdelse under fiskeriet.
Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsatte
fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes og fastsatte
mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.
§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i
overensstemmelse med reglerne i § 33 og § 34, når mindst halvdelen af de i
henhold til § 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en
vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes udvikling
åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren bestemme, at vedtægten
skal optages til revision. Bestemmelserne i § 33 og § 34 finder da
anvendelse.
Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet
af de i henhold til de i § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker det.
Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan tidligst fremsættes og
bestemmelse om revision i henhold til stk. 1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år
efter vedtægtens stadfæstelse.
Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større
vandområde, for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder
vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af samtlige
stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde stemmer for
vedtægtens ophævelse og der derefter bliver oprettet vedtægt for hele det
større vandområde.
§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende
vedtægter skal kunne fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i
denne lov og de i henhold til loven givne forskrifter mv. påhviler den under
Fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.
Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved
udøvelsen af dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med
fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt, hvor
fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf opbevares, transporteres og
behandles mv.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage
undersøgelser, udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage
kontrolvejning, indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og
forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for
tilsynets udøvelse.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler
til gennemførelse af stk. 1-4.
Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelse om
indretning og drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og
virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.
§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs-
og bløddyr eller dele heraf er pligtige at være fiskerikontrollen
behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til at overvære
udøvelse af sådanne handlinger.
§ 40. Partier af fisk, alger, krebs- eller bløddyr,
der er fisket i strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke
opbevares, transporteres eller behandles mv. Sådanne fisk, alger, krebs- og
bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende
tilstand.
Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk,
alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i
stk. 1 nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse med
forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar ved i
forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til fiskerikontrollen med
angivelse af fangstens omtrentlige størrelse og sammensætning samt
afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk, alger, krebs- og bløddyr eller
dele heraf skal opbevares, således at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke
transporteres eller behandles mv. uden samtykke fra fiskerikontrollen.
Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk,
alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med
gældende forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre
frasortering af den ulovlige del finder sted under fiskerikontrollens tilsyn
eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra
samt fastsætte forskrifter om opbevaring, transport og behandling mv. af
fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf under fredningstider,
fiskestop mv.
Kapitel 7
Afgivelse af oplysninger
§ 41. Fiskeriministeren kan med henblik på
administrationen af bestemmelserne i denne lov og de i medfør heraf givne
forskrifter fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst,
omsætning, oplagring, tilvirkning og opdræt af fisk, krebs, bløddyr samt
alger og produkter tilvirket heraf samt om fartøjer, redskaber og øvrigt
materiel, herunder specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige
oplysninger.
Kapitel 8
Straf og påtale
§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) overtræder § 2, § 4, stk. 3, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1 og
5, § 15, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 2-4, § 19, § 22, stk. 1-4, § 23,
stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7, § 25, § 26, stk. 2 og 3, § 29, § 32 og § 40,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 5, §
14, stk. 1, eller § 26, stk. 4,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven
eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede dokumentation og
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier
oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41.
Stk. 2. I forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i
henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.
Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende
måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
§ 43. Bøder efter denne lov fordeles af
fiskeriministeren mellem Danske Fiskeres kulturelle Fond, Dansk
Fiskeriforenings Hjælpefond og Danmarks Havfiskeriforenings Hjælpefond med
henholdsvis 1/2, 1/3 og 1/6 til hver. Ophæves de nævnte fonde, bestemmes ved
kgl. resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.
§ 44. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig
straffelovs regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres,
selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra
det ulovlige forhold.
Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om
fredning af fisk, alger, krebs, bløddyr eller mindstemål for fisk kan
fiskerikontrollen, når værdien åbenbart ikke overstiger 1.000 kr.,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået
med konfiskationen.
Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af
anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
§ 45. Findes der ulovligt redskab i vandet eller
redskab, som ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som
ikke er røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, kan
redskabet konfiskeres, såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det.
Det samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri
med disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er
eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.
§ 46. Udenlandske skibe, der har været anvendt til
fiskeri på dansk fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at
strafansvar er indtrådt efter reglerne i § 42, kan tilbageholdes af de
tilsynsførende myndigheder, indtil de forskyldte bødebeløb og
sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen.
Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges
fyldestgørelse i skibet.
Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders
iværksættelse af tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens
pleje fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde
konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt
det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde
rådighed over skibet under fiskeriet, uberettiget i besiddelse af det, kan
tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af
fiskerikontrollen umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen
udsættes i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.
§ 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19,
stk. 1, § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2-8, er undergivet privat påtale.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Stk. 2. Den i henhold til § 1, stk. 4 og 8, i lov nr.
195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer udstedte
bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1979 om det antal redskaber, som må
anvendes af ikke-erhvervsfiskere ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium,
samt den i henhold til §§ 2 a og 32 i samme lov udstedte bekendtgørelse nr.
458 af 6. december 1979 om mærkning af fiskeredskaber, forbliver i kraft
indtil den 31. december 1986.
§ 49. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser:
1. Lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri,
jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 26. oktober 1985.
2. Lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale
reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri og
3. Lov nr. 570 af 21. december 1972 om forbud mod
laksefiskeri i det nordvestlige Atlanterhav.
Stk. 2. Samtidig ophæves kongeligt åbent brev af 4.
februar 1587 om forbud mod at fange østers ud for Vestersøen i Riberhus Læn,
mandat af 26. februar 1720 om østerstyveris afskaffelse, plakat af 10. juli
1770 angående fredningen af østersfiskeri under Aalborg Stift mellem Schagen
og Hirtzholm med videre og bekendtgørelse af 21. december 1860 om
østersfiskeri i de danske farvande og om meddelelse af bevillinger til anlæg
af kunstige østersbanker ved kongerigets kyster.
§ 50. Nærværende lovs § 18, stk. 1, § 26, § 27 og §
28 træder først i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse. Indtil
dette tidspunkt forbliver de i § 5, stk. 1-3 og 7, § 9, § 13, § 17, § 18, §
20 og § 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jf.
lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft.
Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter
loven skal eller kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver
administrative forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 195 af 26. maj 1965,
jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3. Overtrædelse af §§ 5, stk. 1, 2 og 7, 9 nr. 9,
13, 17, 18, stk. 1, 20 og 21 i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jf.
lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, straffes med bøde. §§ 42, stk.
3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter stk. 1 og ved
overtrædelse af de administrative forskrifter, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om
saltvandsfiskeri oprettede vedtægter bortfalder ikke. Overtrædelse heraf
straffes med bøde. Dog bliver de i henhold til denne lov givne almindelige
bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for vedtægtsområderne
fra denne lovs ikrafttræden.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov
nr. 366 af 7. juni 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft efter fiskeriministerens
nærmere bestemmelse. Lov nr. 824 af 18. december 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 178 af 23. juni 1956,
som ændret ved lov nr. 168 af 12. maj 1965. Lov nr. 331 af 14. maj 1992
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft efter fiskeriministerens
nærmere bestemmelse.
Fiskeriministeriet, den 29. september
1993
Bjørn Westh
/ Britt Ludolph
(* 1) § 3, stk. 2, § 3, stk. 6, nr. 4 og § 3, stk. 8, indsat ved lov nr.
331 af 14. maj 1992.
(* 2) § 3 a indsat ved lov nr. 331 af 14. maj 1992.
(* 3) § 4, stk. 1, nr. 3 ændret og § 4, stk. 2 indsat ved lov nr. 331 af
14. maj 1992.
(* 4) § 5, stk. 1, ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1992.
(* 5) § 9, stk. 2, indsat ved lov nr. 331 af 14. maj 1992.
(* 6) § 12 ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989.
(* 7) § 12 a indsat ved lov nr. 366 af 7. juni 1989.
(* 8) § 12 b indsat ved lov nr. 366 af 7. juni 1989.
(* 9) § 15 ændret ved lov nr. 824 af 18. december 1991.
(* 10) § 31 ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM SALTVANDSFISKERI Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET (FARTØJSTILLADELSER, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1991 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM FERSKVANDSFISKERI Retsinformation · 7. december 1994
- 1992 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI Retsinformation · 26. februar 1993
- 1991 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V. Retsinformation · 7. december 1994
- 1997 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (ERHVERVSFISKERREGISTRERING, REKREATIVT FISKERI, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 3. juni 1998