Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri

Ikke gældende siden 2. januar 1998 LBK nr 798 af 29/09/1993LovbekendtgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri12. oktober 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 12 afgørelser

Retsinformation 7, Klagenævn (Nævnenes Hus) 5

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri

Hermed bekendtgøres lov nr. 306 af 4. juni 1986 om

saltvandsfiskeri med de ændringer, der følger af lov nr. 366 af 7. juni 1989,

lov nr. 824 af 18. december 1991 og lov nr. 331 af 14. maj 1992.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

A. Lovens geografiske område

§ 1. Denne lov gælder, medmindre andet er bestemt,

for fiskeri og opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk

fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden

for det nævnte område.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer bestemme, om et område skal være omfattet af

denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.

B. Erhvervsmæssigt fiskeri

§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst,

jf. § 15, må erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer og selskaber mv.,

der er registrerede af fiskeriministeren i henhold til § 3, § 3 a, § 4 eller

§ 6.

§ 3. (* 1) Myndige enkeltpersoner er berettigede til

at blive registreret som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de

opfylder følgende betingelser:

1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og

3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de

foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.

Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i

stk. 1, nr. 1, om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De

Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie

Læs alt

bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fastsætter fiskeriministeren

regler om betingelser for registrering og opretholdelse heraf, herunder krav

om, at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske

fiskerierhverv.

Stk. 3. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare

retten til at være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de

opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 4. En erhvervsfisker, hvis registrering er

bortfaldet, kan blive registreret igen, selv om betingelserne i stk. 1 ikke

er opfyldt, hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på

et tidspunkt - der ligger inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen og

efter registreringens bortfald - har været opfyldt.

Stk. 5. En registrering efter stk. 4 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver

fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12 måneder efter

registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1, nr. 3. I øvrigt finder

stk. 3 tilsvarenden anvendelse.

Stk. 6. Aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber eller lignende kan registreres som berettigede til at drive

erhvervsfiskeri, når mindst 2/3 af deltagerne er registrerede som

erhvervsfiskere efter stk. 1 eller i medfør af regler fastsat efter stk. 2

eller som selskaber i medfør af nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske,

når vedtægterne indeholder bestemmelser om,

1) at anparter, aktier og andelsbeviser mv. svarende til 2/3 af

selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til personer

eller selskaber, der er registrerede af fiskeriministeren, som berettigede

til at drive erhvervsfiskeri,

2) at 2/3 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser mv. skal

noteres om denne begrænsning i omsætteligheden,

3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser mv.

kræver samtykke fra bestyrelsen, og

4) at de aktier, anparter og andelsbeviser mv., der kun kan udstedes

eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber mv., ved

stemmeret eller lignende har en indflydelse, der mindst svarer til

kapitalandelen.

Stk. 7. For aktie- og anpartsselskaber skal det fremgå

af vedtægterne, at 2/3 af aktier og anparter skal henføres til en særlig

aktie- eller anpartsklasse.

Stk. 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at

erhvervelse af de aktier, anparter og andelsbeviser mv., som kun kan udstedes

eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber mv., skal

vederlægges helt eller delvis ved egne midler.

§ 3 a. (* 2) Selskaber mv., der er registreret af

Fiskeriministeriet efter den 1. juli 1986 med ret til at drive

erhvervsmæssigt fiskeri, bevarer retten, jf. dog § 7 og § 7 a i lov om

regulering af fiskeriet.

§ 4. (* 3) Berettigede til at være registreret som

bierhvervsfiskere er myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller

har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart

forud for registreringen, såfremt de opfylder een af nedenstående

betingelser:

1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som

bierhvervsfiskere,

2) registrerede erhvervsfiskere,

3) personer, der kan dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5

år og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3 omtalte nævn opnår tilladelse

til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område. Ansøgningen skal

indsendes til nævnet gennem den lokale fiskerikontrol.

Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i

stk. 1 om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De Europæiske

Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og

udveksling af tjenesteydelser, fastsætter fiskeriministeren regler om, hvilke

krav der kan stilles til registrering og opretholdelse heraf. Der kan

herunder stilles krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til

aktiviteter i det danske fiskerierhverv.

Stk. 3. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og

uden anvendelse af medhjælp, lønnet som ulønnet.

Stk. 4. Til endelig administrativ afgørelse af

ansøgninger om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1,

nr. 3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2 repræsentanter

for Fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1

repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk

Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Landsorganisationen af Danmarks

Detailfiskehandlere, 1 repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1

repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for

Dansk Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund.

Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.

Fiskeriministeriet er sekreatariat for nævnet. Fiskeriministeren fastsætter

nærmere regler om nævnets forretningsgang.

Stk. 5. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig

vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning

for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I forbindelse

hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet allerede eksisterende

erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem

sit hidtidige fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der

ønskes udøvet. Hvor forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i

tilladelsen fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af

redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.

Stk. 6. De under stk. 1, nr. 2 og 3, registrerede

bierhvervsfiskere skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst

1/10 af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder

stammer fra fiskeri.

§ 5. (* 4) Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere

regler for fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-

og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at betingelserne for

registrering og opretholdelse af denne er opfyldt.

Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig

virksomhed bortses fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og

offentligt hverv.

§ 6. Personer, som i henhold til § 1, stk. 9, i lov

nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af

16. maj 1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere med ret

til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer denne ret.

§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at

personer bliver registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold

til § 3, stk. 1, og § 4, når særlige helbredsmæssige eller sociale hensyn

taler herfor.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til,

at personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf

ved arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet, uanset at

betingelserne i § 3 ikke er opfyldt.

§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at

tilvirke eller omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra

fiskeriministeren.

§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt

fiskeri, skal være dansk indregistrerede, og 2/3 af besætningen skal have

dansk indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet påbegyndes.

Stk. 2. (* 5) Med dansk indfødsret i stk. 1 ligestilles

indfødsret i en anden medlemsstat i De Europæiske Fællesskaber.

§ 10. For personer og selskaber mv., der driver

fiskeri med fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EF-medlemslande,

finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang, det er i

overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks medlemskab af

De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra

bestemmelserne i §§ 3 og 9, når det skønnes af interesse for fiskeriets

udvikling, ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse

fra nævnte bestemmelser.

C. Andre former for fiskeri

§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk

eller lignende lette håndredskaber.

§ 12. (* 6) Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4,

6 eller 11, jf. desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive

fritidsfiskeri er enhver, som opfylder nedenstående betingelser:

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker mv. i henhold

til § 3, stk. 1 eller stk. 4, og § 4, stk. 1, eller § 6 og

4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.

Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt

beløb, hvis størrelse fastsættes af fiskeriministeren efter indhentet

udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a.

Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter efter indhentet

udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet,

herunder om fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte.

Stk. 5. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra

udvalget fastsætte antallet af de redskaber, som fritidsfiskere må benytte,

forskelligt for forskellige farvandsområder.

Stk. 6. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af

regler efter stk. 4 lægge vægt på, at fritidsfiskeriet udøves på en sådan

måde, at der bl.a. tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående

erhvervsfiskeri og godkendte planer for udsætning af fisk.

§ 12 a. (* 7) Fiskeriministeren nedsætter et

rådgivende udvalg. Udvalget består af 1 repræsentant for Danmarks

Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant

for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Danmarks

Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark, 1 repræsentant for Dansk Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for

Jydsk Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser og 1 repræsentant for Fiskeriministeriet. Formanden

beskikkes af fiskeriministeren blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden.

§ 12 b. (* 8)Bidraget til fiskepleje indbetales til

Fiskeriministeriet. Kvittering for betalt bidrag skal sammen med behørig

legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til

andre.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for

bidragsordningen og administrationen heraf.

Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som

ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som

legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som

svarer til det dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte

være betalt og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale

fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt

bidrag.

Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3 tillægges

udpantningsret.

§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de

foranstaltninger vedrørende fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at

der ved statens foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes

undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser, på dansk

fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres uanset de øvrige

bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil stadfæstede vedtægter.

D. Havbrug

§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må

kun finde sted efter tilladelse fra fiskeriministeren. Relevante myndigheder

og organisationer, som berøres af etableringen, vil blive hørt. En ansøgning

om tilladelse efter denne lov gælder samtidig som ansøgning om tilladelse

efter anden lovgivning. Fiskeriministeren fastsætter de vilkår, herunder

eventuelle krav om tidsbegrænsning, som skal være gældende for sådanne

tilladelser.

Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering

af nye havbrug i fjordområder.

Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter regler for

afgrænsningen af fjordområder.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan, når særlige grunde taler

derfor og de berørte myndigheder og organisationer, jf. stk. 1, intet har at

indvende derimod, meddele undtagelse fra stk. 2 for så vidt angår større og

åbne fjordområder.

Stk. 5. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere

end 565 m fra hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede

bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er

indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser).

Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer kan der i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes

helt eller delvist forbud mod fiskeri.

Stk. 7. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren

fastsætte et årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og

forskning i akvakultur.

E. Særlige rettigheder

§ 15. (* 9) Fiskeri, der udøves i medfør af kendelser

afsagt i henhold til § 13 A og § 13 B i lov nr. 178 af 23. juni 1956 om

afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre

særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet, kan fortsætte, indtil

rettighederne efter deres indhold bortfalder. Det nærmere indhold af den ret,

der tilkommer rettighedshaverne, er fastsat i de enkelte kendelser.

Stk. 2. Den berettigede skal, hvis retten ønskes udøvet

i det pågældende efterår, inden 1. august have udsat redskabets yderste

hovedpæl og en af redskabets inderste pæle, der sammen med hovedpælen angiver

redskabets retning, og skal inden 10. september have udsat rad og garn i

fiskedygtig stand. Hovedpælen skal afmærkes i overensstemmelse med de i

medfør af § 18, stk. 1, fastsatte regler. Ligeledes skal den berettigede

inden 1. august til fiskeriinspektøren i det pågældende distrikt anmelde den

af ham indtagne redskabsplads med nøjagtig angivelse af pladsens beliggenhed.

Beskyttelsen af rettigheden gælder kun, medens fangstredskaberne er udsat, og

ikke længere end til 30. november.

Stk. 3. Fiskeri må ikke udøves på en sådan måde, at der

sker indgreb i de i stk. 1 nævnte rettigheder.

Stk. 4. Fiskere, der vil sætte redskaber ved eller ud

for rettighedshaverens rettidigt afmærkede eller indtagne fiskeplads, skal

inden 1. september tydeligt afmærke stedet, hvor de agter at anbringe deres

redskaber.

Kapitel 2

Fiskeriets forhold over for anden

udnyttelse af fiskeriterritoriet

A. Almindelige bestemmelser

§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen

for lovligt udøvet fiskeri.

§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan

forårsage ulemper eller hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre

bundforholdene uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på

fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter forhandling

med fiskeriministeren.

Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte

hensyn varetages, ikke kræves efter anden lovgivning eller statens højhedsret

over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren tilladelse.

Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på

fiskeriterritoriet, hvis gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for

det på stedet normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der

samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn til

spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere, hvis

indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende foranstaltning,

eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved et nævn, jf. stk. 4.

Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og

erstatninger herfor bør ydes, samt om størrelsen af erstatninger kan af

vedkommende minister og fiskeriministeren henvises til afgørelse af et nævn

bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af fiskeriministeren

og 1 medlem af vedkommende minister, medens formanden vælges af de således

udpegede 2 medlemmer. Såfremt enighed om valg af formand ikke opnås, sker

udpegning af formand af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet

bestemmer selv procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige

skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der berøres af den

pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for nævnet, kan den

pågældende minister kræve sikkerhed for sagsomkostningerne af den

sammenslutning eller de personer, i hvis interesse sagen rejses, og gøre

indbringelsen betinget af, at sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv

endeligt, hvem der skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat

erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse, såfremt

intet andet er bestemt i denne.

Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges

den lokale fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter

foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.

Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår

for den pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.

B. Forholdet til skibsfarten

§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,

pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres eller

vanskeliggøres.

Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn,

bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet

til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne måler 20

m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds, dog således at der

beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert andet redskab regnet inde fra

kysten, holdes en plads åben til gennemsejling af en bredde på mindst 20 m,

hvor intet fiskeredskab må udsættes eller voddræt finde sted.

Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af

den, der sidst har brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle

optages, skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med

en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet.

Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne, når de efter

kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller menneskeliv.

Omkostningerne herved kan kræves refunderet hos den, der har pligt til at

fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved udpantning.

Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson

til sæson, samt pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i

sundene, herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri

straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når afbrydelse

er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af redskaber. Ved fiskeri,

hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 2 måneder, kan

fiskerikontrollen dog tillade, at pælene ikke optages. Fiskerikontrollen kan

endvidere tillade at pælene ikke optages mellem forårssæson og efterårssæson,

såfremt tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse til

at undlade at optage pælene kan kun gives, såfremt fiskerikontrollen efter

tilsyn ved hver sæsons ophør finder pælenes tilstedeværelse, tilstand og

afmærkning forsvarlig.

Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og

forsvarligt afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte

skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed

kunne være afværget.

C. Forholdet til kystejerne m.fl.

§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten

forekommer opvækst af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt

fiskeri finde sted.

Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke

udkastes i vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at

bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til kystsikring

altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes længere ud end nødvendigt

til kreaturhegningsformål. Disse hegn skal fjernes fra fiskeriterritoriet

hvert år inden 1. november og må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er

ophørt.

§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs- eller

bierhvervsfisker plads til ophaling af hans både, oplagsplads for hans

bundgarnspæle og tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og

tjæregryder, og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange

spørgsmålet, om og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan

anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred eller,

hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort på sin bekostning

af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd, hvoraf mindst den ene skal være

fiskerikyndig.

Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under

overvejelse, om der efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig

begrundelse for at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller

brugers protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises

fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller ulempe end

uundgåelig fornødent, og navnlig at plads ikke anvises inden for områder,

hvis særlige erhvevsmæssige udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads

eller lignende er til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af

pladsen være at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved

det sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er

berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter

hegnsmyndighedernes anvisning.

Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel

af mindelig overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,

uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden pladsen må

tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens udredelse, er berettiget

til at bruge pladsen.

Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne

afgørelse, kan vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,

forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf mindst 2 skal

være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal bestemmes, hvem der skal bære

omkostningerne. Disse kan pålægges en af parterne eller fordeles mellem begge

parter. Omkostninger skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse

og kan inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Når 5 år er forløbet efter, at en sag sidst er

blevet afgjort ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne

eller andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve spørgsmålet

afgjort på ny.

Kapitel 3

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.

A. Almindelige bestemmelser

§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af

redskaber, pæle og udstyr.

§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med

forsvarligt afmærkede redskaber, jf. § 21, har fortrinsret til benyttelse af

pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må ikke

fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af disse. For så vidt

angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3- eller 6-årig fortrinsret på

bundgarnspladser, jf. reglerne herom i § 24, og som i deres hele anbringes på

vanddybder over 2 m, indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene

påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen og arbejdet

tilendebringes inden 14 dage.

Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke

fortrænges fra stedet eller forulempes i driften af bruget.

Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver

fisker søge undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de

ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt udsætningen af

sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt først. Viser det sig ved

dragningen, at redskaberne er blevet uklare og det bliver nødvendigt at

kappe, skal dette altid ske på egne redskaber.

Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter

solnedgang til 1 time før solopgang.

Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt

udsatte og forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af §

18, stk. 5, skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det

udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved

sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende

redskaber.

§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig

adkomst, jf. § 15, hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser

herom, jf. § 35, gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden mellem

fiskeredskaber i brug.

Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller

lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser), og som er forankrede, skal, når de måler 20 m i ringen

eller derover, jf. § 18, stk. 2, sættes med en afstand af 565 m til siden.

Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter. Hvor disse redskaber på grund

af kystens form ikke står i samme kompasretning, må ingen hovedpæl stå en

anden hovedpæl nærmere end 1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2

redskaber. Ved redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den

inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af

heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem det yderste

redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs hovedpæl, og endvidere

skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle er under 200 m, det yderste

redskab sættes i flugtlinje med det inderste. Ved flydende bundgarn erstattes

i denne henseende hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med

inderste radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides på

de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads, og forholdene

i øvrigt egner sig for anbringelse af flere redskaber eller rækker af

redskaber inden for disse afstande. I tvivlstilfælde kan det efter fiskernes

begæring afgøres af fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande

mellem redskaberne.

Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn,

bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet

til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jf.

§ 18, stk. 2, og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber skal være mindst

300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter. Når redskaber af førstnævnte

art sættes uden for hinanden eller uden for de i stk. 2 nævnte redskaber,

såvel som når sidstnævnte redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer

bestemmelserne i stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.

Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3

nævnte skal, når de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk,

uanset størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte

redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en afstand af 125 m,

og alle andre faststående redskaber skal holdes i en afstand af 100 m fra de

i stk. 2 nævnte redskaber.

Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn,

bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet

til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jf.

§ 18, stk. 2, skal være mindst 250 m.

Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet

redskab må komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogline eller lignende

redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en indbyrdes afstand

af 50 m.

Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og

lignende småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.

Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller

håndredskaber må ikke udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn,

ruser, ruserækker, nedgarn, krogliner eller lignende faststående redskaber.

Undervandsfiskeri med håndredskaber må ikke udøves inden for en afstand af

565 m fra andre redskaber.

Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre

udsatte redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat

begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen. Omkostningerne ved

bortfjernelse af redskabet påhviler den, der har fremsat begæringen, mod ret

til at holdes skadesløs af ejeren af det fjernede redskab eller - for så vidt

han har overladt brugen af dette til anden mand - af denne.

Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer kan fiskeriministeren fastsætte ordensregler for

fiskeriet, herunder fravige foranstående regler i kap. 3.

B. Bundgarnspladser

§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst,

jf. § 15, eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser

herom, jf. § 35, gælder følgende regler for erhvervelse og benyttelse af

bundgarnspladser.

Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov

pladser, på hvilke der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber

eller lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af rejer.

Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for

hvert år ved skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse,

i hvilke der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed, skal

være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.

Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne

dato ved anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning

samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne af de

anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at hver enkelt

anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker gældende med hensyn til de

pladser, han har anmeldt. Anmelderne skal give personligt møde, medmindre de

på grund af sygdom eller anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket

tilfælde de kan møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt

af flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler er

opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages lodtrækning.

Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er

enhver registreret erhvervsfisker, jf. § 3. Den pågældende må endvidere kunne

dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til at udsætte på

pladsen. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er desuden aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber og lignende, der er registrerede, jf. § 3,

stk. 6.

Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker

anden lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I

tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i et antal

svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver deltager må trække

et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på kort eller kortskitse, jf. stk.

8, angive, hvilken plads der ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden,

indtil hver af deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible

pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling foregår derefter

således, at den, der har trukket det højeste nummer og altså har fået tildelt

den sidste plads i første omgang, får ret til at udvælge sig første plads i

næste omgang, det næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles,

indtil hver af deltagerne atter har fået en plads. I tredje omgang får den,

der har trukket lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første plads, nr. 2

den følgende plads og således skiftevis fremdeles, indtil der ikke er flere

pladser, der skal fordeles.

Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige

bundgarnspladser, end han kan og vil besætte, skal straks underrette

fiskerikontrollen om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De

pågældende pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk.

9 fastsætte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes hovedpæle,

finder om fornødent ny lodtrækning sted.

Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af

fiskerikontrollen på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende

fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af garn i

bundgarnsrækker.

Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30.

april afmærkes ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes

plads en bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives

forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15. april. Såfremt

isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne foretages, så snart det er

muligt. Afmærkningen skal ske i overensstemmelse med de i henhold til § 18,

stk. 2, fastsatte forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til

fiskeri med garn, som måler mindst 20 m i ringen, jf. § 18, stk. 2, bevarer

personer og selskaber mv., som opfylder betingelserne i stk. 5,

fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser:

1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i

fiskedygtig stand inden den 1. maj.

2) at garnet, for så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og

hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,

3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er

udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.

For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten kun i

3 år (til en 1. januar).

Stk. 10. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes

fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til

siderne, i længderetning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver

fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en række

bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes berettigede til pladsen

udenfor, ikke føre sine inderpladser længere udefter, end tilfældet var

tidligere.

Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en

bundgarnsplads fortabt, finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen

sted efter foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang

benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets udøvelse

almindeligt givne regler. I tilfælde af brugerens død bevarer hans ved

dødsfaldet med ham samlevende hustru dog fortrinsretten til at benytte

bundgarnspladsen, indtil fortrinsretten for den afdøde bruger ville være

udløbet. Denne ret kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at

de til fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig overlades

den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre arvinger bevarer den

afdøde brugers fortrinsret til at benytte bundgarnspladsen til årets udgang.

Kapitel 4

Bevaring af fiskebestandene

A. Fredningsbælter

§ 25. Uden særlig adkomst, jf. § 15, må intet fiskeri

finde sted nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst

frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved almindeligt

dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller indvandet ved udløbet eller

udmundingen har en bredde af mindst 2 m. I lige retning ud for vandløbets

eller indvandets udløb eller udmunding skal der altid være uhindret

gennemgang til fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst

500 m og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder såvel

ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved indvandets udløb

eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget er dog i august, september,

oktober og november måned ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af

blankål, og hvis munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til

fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren efter

forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et efter forholdene passende

fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til

anvendelse ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt

indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller udmundingen er

mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet laks og havørred fastsatte

fredningstids begyndelse til fredningstidens udløb.

Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2

nævnte fredningsbælter, kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres

beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn måtte gøre det ønskeligt,

fastsætte et større eller mindre fredningsbælte end foran angivet, fastsætte

anden retningslinie og anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt

fastsætte anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I

forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1 nævnte

åleruser.

Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af

fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og

efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsættes et

fredningsbælte, inden for hvilket fangstredskaber ikke må bruges.

Fredningsbælte kan fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For

Ringkøbing og Nissum Fjorde skal der, når udløbet er åbent, være et sådant

fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen.

B. Kystnært fiskeri

§ 26. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert

vodredskab fæstet til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst

kraft.

Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af

3 sømil fra lavvandslinien.

Stk. 3. Langs alle kyststrækninger er det hele året

forbudt i en afstand af 100 m fra lavvandslinien at anvende nedgarn.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra

fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk. 2 samt

foretage ændringer såvel af den i stk. 3 fastsatte zones afstand fra kysten

som forbudsperiode.

Stk. 5. Fiskeriministeren kan fastsætte forbud mod

eller vilkår for fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2

nævnte område.

C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene

§ 27. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra

fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser med

henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs- og bløddyr

eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler om:

1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,

2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,

3) mindstemål og mindste maskestørrelse,

4) fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og

5) anvendelse af typer af redskaber.

§ 28. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for

måling af mindste maskestørrelse og mindstemål på fisk, krebs- og bløddyr

eller dele deraf.

§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster,

skrabepilk, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er

forbudt.

Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved

hjælp af heste, motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes

forbudt.

Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang

vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede

fisks levemuligheder ikke unødigt forringes.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af

redskaber, der er forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af

bundvegetationen.

§ 30. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og hjælpemidler, hvis

konstruktion væsentligt afviger fra hidtil kendte redskabers, må benyttes til

fiskeri, og kan herunder fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse

dele af fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for indretning af de til optagning

af tang, søstjerner og andre bunddyr benyttede redskaber.

D. Udsætning og omplantning

§ 31. (* 10) Fiskeriministeren yder tilskud, der

fastsættes på de årlige bevillingslove, til fiskepleje, herunder udsætninger.

Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i

farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb mv. omfattet af lov om

ferskvandsfiskeri.

Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet

udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, afgørelse om anvendelsen af

det tilskud, der afsættes i medfør af stk. 1, og indtægterne fra

fritidsfiskerbidraget til fiskepleje. Fiskeriministeren skal herunder

tilstræbe, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser

alle farvandsområder og et bredt udsnit af fiskearter.

Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner og

iværksættelsen af fiskeplejen i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser.

§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs- og

bløddyr samt æg og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er

givet af fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor der

gives tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for fiskeriets

udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud mod fiskeri.

Kapitel 5

Vedtægtsbestemmelser

§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan

der træffes nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere

lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for

Fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen mindst

halvdelen af de herom stemmeberettigede.

Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der:

1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1 og stk. 4 og

2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende vandområde,

eller

3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker i

det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedvægt.

Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har

fundet sted i en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående,

indsender foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til

Fiskeriministeriet vedlagt:

1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i vedtægtssagen

stemmeberettigede medlemmer af foreningen,

2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,

3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg

udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning blandt dens

(deres) stemmeberettigede medlemmer, jf. stk. 2, med angivelse af det antal

stemmer, der er afgivet på hver enkelt, idet dog formanden for foreningen

altid skal udpeges til medlem.

Stk. 4. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i

stk. 1 omhandlede begæring(er), og når mindst halvdelen af fiskerne har

støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende hovedorganisation

inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser finder, at det

pågældende vandområde efter de naturlige forhold, dets størrelse, grænser og

beskaffenhed er egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede

vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.

§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter

affattes af et udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand

samt de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så vidt

flere foreninger har fremsat begæring, udpeger fiskeriministeren de 4

medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver forening efter antallet af

stemmeberettigede fiskere i disse og således, at de udpeges, som er valgt med

største stemmeantal. De nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i

øvrigt af fiskeriministeren.

Stk. 2. Udvalget tiltrædes for så vidt angår

vedtægtsvande, hvori der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet

fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgt

medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han skønner det ønskeligt,

endvidere udpege et medlem med særlig biologisk indsigt og et af Danmarks

Sportsfiskeriforbunds bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget.

Hverken det af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af

fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af Danmarks

Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har dog stemmeret i

udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved flertalsbeslutning. I tilfælde af

stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt

skal fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere for

fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal udvalget på den på

egnen sædvanligt anvendte måde udsende meddelelse, ved hvilken tillige alle

de stemmeberettigede fiskere indvarsles til et møde på en i meddelelsen

nærmere angiven dag efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om

forslaget. Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende

meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede fiskere. Er der

ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af samtlige stemmeberettigede

fiskere, bliver der at afholde et nyt møde, hvortil indkaldes med mindst 8

dages varsel på den foran angivne måde. På mødet sættes forslaget efter

behandling af eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets

vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de ovennævnte

møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig fuldmagt, afgive

stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog kan ingen afgive mere end 4

stemmer. Udvalgets formand leder møderne og lader optage protokol over

forhandlingerne på disse. Det endeligt vedtagne forslag tillige med

protokollen eller bekræftet udskrift af denne indsendes til

Fiskeriministeriet. Vedtægten stadfæstes af fiskeriministeren, der

iværksætter offentliggørelse herom i de lokale blade og i fagbladene.

Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver

møde over 2 km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning

eller, hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen

befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne herved, såvel som

andre udgifter i anledning af vedtægternes affattelse eller forandring samt

udgifter ved vedtægtsvandes afmærkning, afholdes af statskassen. Der

tillægges de af bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter efter

tjenestemandslovens regler.

§ 35. I vedtægterne kan der under iagttagelse af

denne lovs bestemmelser gives nærmere regler om:

1) tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,

2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er

forbudt i henhold til denne lov,

3) indtagelse af pladser til redskaber,

4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug

samt

5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.

Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særligt

opholder sig eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med

kroge og nedgarn skal være forbudt.

Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de

stemmeberettigede fiskere anser redskabet for skadeligt, helt forbydes,

såfremt biologiske grunde eller hensynet til erhvervsfiskeriets udøvelse

taler afgørende herfor. I tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt

der i en vedtægt kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.

Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes

mindstemål og fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives

bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads, jf. dog § 18,

samt om færdsel med forbudte redskaber på vedtægtsområder og om ordenens

overholdelse under fiskeriet.

Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsatte

fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes og fastsatte

mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.

§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i

overensstemmelse med reglerne i § 33 og § 34, når mindst halvdelen af de i

henhold til § 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en

vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes udvikling

åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren bestemme, at vedtægten

skal optages til revision. Bestemmelserne i § 33 og § 34 finder da

anvendelse.

Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet

af de i henhold til de i § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker det.

Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan tidligst fremsættes og

bestemmelse om revision i henhold til stk. 1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år

efter vedtægtens stadfæstelse.

Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større

vandområde, for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder

vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af samtlige

stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde stemmer for

vedtægtens ophævelse og der derefter bliver oprettet vedtægt for hele det

større vandområde.

§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende

vedtægter skal kunne fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i

denne lov og de i henhold til loven givne forskrifter mv. påhviler den under

Fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.

Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved

udøvelsen af dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med

fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes

nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse

adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt, hvor

fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf opbevares, transporteres og

behandles mv.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage

undersøgelser, udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage

kontrolvejning, indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og

forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for

tilsynets udøvelse.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler

til gennemførelse af stk. 1-4.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelse om

indretning og drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og

virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.

§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs-

og bløddyr eller dele heraf er pligtige at være fiskerikontrollen

behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til at overvære

udøvelse af sådanne handlinger.

§ 40. Partier af fisk, alger, krebs- eller bløddyr,

der er fisket i strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke

opbevares, transporteres eller behandles mv. Sådanne fisk, alger, krebs- og

bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende

tilstand.

Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i

stk. 1 nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse med

forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar ved i

forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til fiskerikontrollen med

angivelse af fangstens omtrentlige størrelse og sammensætning samt

afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk, alger, krebs- og bløddyr eller

dele heraf skal opbevares, således at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke

transporteres eller behandles mv. uden samtykke fra fiskerikontrollen.

Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med

gældende forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre

frasortering af den ulovlige del finder sted under fiskerikontrollens tilsyn

eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra

samt fastsætte forskrifter om opbevaring, transport og behandling mv. af

fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf under fredningstider,

fiskestop mv.

Kapitel 7

Afgivelse af oplysninger

§ 41. Fiskeriministeren kan med henblik på

administrationen af bestemmelserne i denne lov og de i medfør heraf givne

forskrifter fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst,

omsætning, oplagring, tilvirkning og opdræt af fisk, krebs, bløddyr samt

alger og produkter tilvirket heraf samt om fartøjer, redskaber og øvrigt

materiel, herunder specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige

oplysninger.

Kapitel 8

Straf og påtale

§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

1) overtræder § 2, § 4, stk. 3, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1 og

5, § 15, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 2-4, § 19, § 22, stk. 1-4, § 23,

stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7, § 25, § 26, stk. 2 og 3, § 29, § 32 og § 40,

2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 5, §

14, stk. 1, eller § 26, stk. 4,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven

eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede dokumentation og

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier

oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41.

Stk. 2. I forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i

henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.

Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende

måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

§ 43. Bøder efter denne lov fordeles af

fiskeriministeren mellem Danske Fiskeres kulturelle Fond, Dansk

Fiskeriforenings Hjælpefond og Danmarks Havfiskeriforenings Hjælpefond med

henholdsvis 1/2, 1/3 og 1/6 til hver. Ophæves de nævnte fonde, bestemmes ved

kgl. resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.

§ 44. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig

straffelovs regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres,

selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra

det ulovlige forhold.

Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om

fredning af fisk, alger, krebs, bløddyr eller mindstemål for fisk kan

fiskerikontrollen, når værdien åbenbart ikke overstiger 1.000 kr.,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået

med konfiskationen.

Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af

anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

§ 45. Findes der ulovligt redskab i vandet eller

redskab, som ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som

ikke er røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, kan

redskabet konfiskeres, såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det.

Det samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri

med disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er

eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.

§ 46. Udenlandske skibe, der har været anvendt til

fiskeri på dansk fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at

strafansvar er indtrådt efter reglerne i § 42, kan tilbageholdes af de

tilsynsførende myndigheder, indtil de forskyldte bødebeløb og

sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges

fyldestgørelse i skibet.

Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders

iværksættelse af tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens

pleje fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde

konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt

det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde

rådighed over skibet under fiskeriet, uberettiget i besiddelse af det, kan

tilbageholdelse ikke ske.

Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af

fiskerikontrollen umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen

udsættes i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.

§ 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19,

stk. 1, § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2-8, er undergivet privat påtale.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Den i henhold til § 1, stk. 4 og 8, i lov nr.

195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer udstedte

bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1979 om det antal redskaber, som må

anvendes af ikke-erhvervsfiskere ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium,

samt den i henhold til §§ 2 a og 32 i samme lov udstedte bekendtgørelse nr.

458 af 6. december 1979 om mærkning af fiskeredskaber, forbliver i kraft

indtil den 31. december 1986.

§ 49. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser:

1. Lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri,

jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 26. oktober 1985.

2. Lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale

reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri og

3. Lov nr. 570 af 21. december 1972 om forbud mod

laksefiskeri i det nordvestlige Atlanterhav.

Stk. 2. Samtidig ophæves kongeligt åbent brev af 4.

februar 1587 om forbud mod at fange østers ud for Vestersøen i Riberhus Læn,

mandat af 26. februar 1720 om østerstyveris afskaffelse, plakat af 10. juli

1770 angående fredningen af østersfiskeri under Aalborg Stift mellem Schagen

og Hirtzholm med videre og bekendtgørelse af 21. december 1860 om

østersfiskeri i de danske farvande og om meddelelse af bevillinger til anlæg

af kunstige østersbanker ved kongerigets kyster.

§ 50. Nærværende lovs § 18, stk. 1, § 26, § 27 og §

28 træder først i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse. Indtil

dette tidspunkt forbliver de i § 5, stk. 1-3 og 7, § 9, § 13, § 17, § 18, §

20 og § 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jf.

lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft.

Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter

loven skal eller kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver

administrative forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 195 af 26. maj 1965,

jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 3. Overtrædelse af §§ 5, stk. 1, 2 og 7, 9 nr. 9,

13, 17, 18, stk. 1, 20 og 21 i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jf.

lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, straffes med bøde. §§ 42, stk.

3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter stk. 1 og ved

overtrædelse af de administrative forskrifter, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om

saltvandsfiskeri oprettede vedtægter bortfalder ikke. Overtrædelse heraf

straffes med bøde. Dog bliver de i henhold til denne lov givne almindelige

bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for vedtægtsområderne

fra denne lovs ikrafttræden.

§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov

nr. 366 af 7. juni 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft efter fiskeriministerens

nærmere bestemmelse. Lov nr. 824 af 18. december 1991 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 178 af 23. juni 1956,

som ændret ved lov nr. 168 af 12. maj 1965. Lov nr. 331 af 14. maj 1992

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft efter fiskeriministerens

nærmere bestemmelse.

Fiskeriministeriet, den 29. september

1993

Bjørn Westh

/ Britt Ludolph

(* 1) § 3, stk. 2, § 3, stk. 6, nr. 4 og § 3, stk. 8, indsat ved lov nr.

331 af 14. maj 1992.

(* 2) § 3 a indsat ved lov nr. 331 af 14. maj 1992.

(* 3) § 4, stk. 1, nr. 3 ændret og § 4, stk. 2 indsat ved lov nr. 331 af

14. maj 1992.

(* 4) § 5, stk. 1, ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1992.

(* 5) § 9, stk. 2, indsat ved lov nr. 331 af 14. maj 1992.

(* 6) § 12 ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989.

(* 7) § 12 a indsat ved lov nr. 366 af 7. juni 1989.

(* 8) § 12 b indsat ved lov nr. 366 af 7. juni 1989.

(* 9) § 15 ændret ved lov nr. 824 af 18. december 1991.

(* 10) § 31 ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter