1992 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, som ændret bl.a. ved
lov nr. 824 af 18. december 1991 og senest ved lov nr. 331 af 14. maj 1992,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Personer, der kan dokumentere, at de inden for de
sidste 5 år forud for ansøgningen har opfyldt betingelserne for registrering
i medfør af stk. 1, kan opnå registrering på dette grundlag.«
2. § 3, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. En registrering efter stk. 4 bortfalder, hvis
erhvervsfiskeren ikke senest 14 måneder efter registreringen over for
fiskerikontrollen dokumenterer, at betingelserne i stk. 1, nr. 3 har været
opfyldt i en periode på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder
registreringen, kan den pågældende i 5 år fra registreringen ikke på ny
registreres efter stk. 4.«
3. I § 3, stk. 6, ændres »eller i medfør af
regler« til: »og i medfør af regler«.
4. Efter § 11 indsættes:
» § 11a. Fiskeriministeren kan efter forhandling med det
udvalg, der er nævnt i § 12a, fastsætte regler om lystfiskeri.
Stk. 2. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter
stk. 1 lægge vægt på, at lystfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a
tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og
godkendte planer for udsætning af fisk.«
5. Efter § 12 b indsættes:
» § 12 c. Kun personer og selskaber mv., der er registreret
som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, må mod vederlag
overdrage fangster fra deres fiskeri.«
6. I § 14, stk. 6, indsættes efter »forbud mod
fiskeri«: »på anlæggets område og i en nærmere angiven afstand fra
Læs alt
dette.«
7. I § 14 indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:
» Stk. 7. Fiskeriministeren kan tillade havbrugeren at fange
undslupne fisk fra havbruget med nærmere angivne redskaber.«.
8. I § 14, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »sådanne
tilladelser« til: »tilladelser til opdræt«.
9. I § 15, stk. 2, indsættes efter »§ 18, stk.
1«: »og § 21«.
10. § 18 affattes således:
»§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer samt Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte
regler, der sikrer, at fiskeri ikke hindrer eller vanskeliggør en sikker
sejlads, herunder fastsætte regler om afmærkning, anbringelse og fjernelse af
redskaber, pæle mv.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med
Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte regler for fiskerikontrollens
adgang til at stille krav om fjernelse af redskaber, pæle mv., der er anbragt
således, at de kan være til fare for eller til hinder for sejladsen, herunder
hvorledes omkostningerne til fjernelse skal afholdes. Beløbene kan inddrives
ved udpantning.«
11. Efter § 18 indsættes i kapitel 2. Afsnit B:
» § 18 a. Forvolder et fartøj skade på lovligt udsatte og
forsvarligt afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte
skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed
kunne være afværget.«
12. Kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3. Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.
§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler om mærkning af redskaber og pæle samt
registrering af fiskepladser.
§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opstilling af
faststående redskaber, herunder pligt til at træffe særlige foranstaltninger,
så redskaber mv. ikke er til gene for andre.
Stk. 2. Den, der har påbegyndt opstilling af redskaber i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 21, har
fortrinsret frem for andre fiskere, og må ikke fortrænges, så længe
opstillingen af redskaberne varer eller fiskeriet udøves.
§ 22 a. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges
fra stedet eller forulempes i driften af bruget.
§ 22 b. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og
forsvarligt afmærkede redskaber eller havbrug, uden at forholdet omfattes af
§ 18 a, skal skaden erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det
udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved
sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende
redskaber.
§ 23. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afstanden mellem
faststående redskaber, samt om i hvilken afstand fiskeri må udøves fra anden
fiskeriaktivitet.
§ 23 a. Overtrædes afstandsregler, der er fastsat i medfør af §
23, kan fiskerikontrollen efter begæring fjerne de ulovligt udsatte
redskaber. Omkostningerne derved påhviler den, der har fremsat begæringen,
mod ret til at få omkostningerne dækket af den, der driver fiskeriet med de
redskaber, der er sat ulovligt.
§ 24. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at personer eller
selskaber, der er registrerede som berettigede til at drive erhvervsmæssigt
fiskeri i medfør af § 3, kan erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på
bestemte pladser i op til 6 år med nærmere angivne typer af faststående
redskaber.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at tildelingen
af fortrinsrettigheder foretages ved lodtrækning mellem flere erhvervsfiskere
eller erhvervsfiskerselskaber.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at en
fortrinsret bevares for personer, der arver eller sidder i uskiftet bo efter
indehaveren af en fortrinsret.
§ 24 a. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at garn, ruser
mv. ikke må røgtes på bestemte tidspunkter af døgnet.«
13. I § 35, stk. 4, ændres »§ 18« til:
»regler fastsat i medfør af § 18«.
14. I § 42, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 12, stk.
2,»: »§ 12 c,».
15. I § 42, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 18, stk.
2-4,».
16. I § 42, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 22, stk. 1-4, §
23, stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7,» til: »§ 22, stk. 2, § 22
a,».
17. § 44 affattes således:
»§ 44. Fisk, krebs, bløddyr og alger, som er fredet, eller
som ikke opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf kan
konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det
hele hidrører fra ulovligt forhold. For så vidt de konfiskerede fisk, krebs
eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af
fiskerikontrollen.
Stk. 2. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som
ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, eller som i øvrigt ikke
opfylder krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan
redskabet konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem det tilhører. Det
samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med
disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er
eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.«
18. § 45 affattes således:
» § 45. Fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, kan i sager om overtrædelser, der straffes efter § 42, i et
bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at
betale en bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan
krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig
forfølgning.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«.
19. § 47 affattes således:
» § 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, §
22, stk. 2, § 22 a og overtrædelse af regler, der er fastsat i medfør af §
22, stk. 1 og § 23, er undergivet privat påtale, medmindre almene hensyn
kræver offentlig påtale.«.
§ 2
Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Lov nr. 67 af 23. marts 1965 om fiskeri i Randers Fjord og
Gudenå m.m., bortset fra § 1, stk. 1, litra b, og § 7, ophæves på et
tidspunkt, som fastsættes af ministeren.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets sigte og baggrund
Forslaget vedrører hovedsagelig dels ordensregler i fiskeriet omkring de
faststående redskaber, der benyttes af erhvervsfiskere, og dels lyst- og
fritidsfiskeri. Der foreslås desuden mulighed for, at havbrugere kan opfiske
undslupne fisk med redskaber, der ellers kun må benyttes af erhvervsfiskere.
Reglerne i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri (SL 86) om
faststående redskaber er uhyre detaljerede og vanskeligt tilgængelige. Den
meget detaljerede beskrivelse i den gældende lov har medført, at
bestemmelserne på visse punkter er direkte forældede i forhold til de hensyn,
der skal varetages. Lovforslaget forenkler disse bestemmelser, og åbner
mulighed for at fastsætte de mere detaljerede forskrifter administrativt. På
den måde vil reglerne hurtigere kunne tilpasses de givne situationer.
En tilsvarende forenkling er netop foretaget på ferskvandsområdet med lov
nr. 330 af 14. maj 1992 om ferskvandsfiskeri.
Reglerne skal som hidtil tage sigte på det indbyrdes forhold mellem
fiskere og hensynet til sikker sejlads.
Lystfiskeriet har hidtil udelukkende været defineret og begrænset af selve
redskabet. Det vil sige stang, pilk eller lignende lette redskaber. I takt
med at der udvikles stadig effektivere redskaber også til lystfiskeri, kan
der være behov for at fastsætte regler herom. Forslaget muliggør, at der på
samme måde som for fritidsfiskere kan fastsættes regler, der sikrer, at
fiskeriindsatsen står i forhold til det rekreative formål.
For fritidsfiskeri med faststående redskaber er der allerede hjemmel i
saltvandsfiskerilovens § 12 til at gennemføre begrænsninger. Reglerne for
fritidsfiskere består først og fremmest i, at den enkelte fritidsfisker kun
må bruge seks redskaber. Desuden er der i 1992 som noget nyt udstedt
bekendtgørelse om, hvor store mængder tunger fritidsfiskere må lande.
I perioder fastsættes der meget små rationer for erhvervsfiskere i flere
fiskerier. I dette lys er det ikke rimeligt, at lyst- og fritidsfiskere kan
omsætte deres fangster, der derved afskrives på de danske kvoter. For
fritidsfiskere er der som nævnt allerede hjemmel til at gennemføre en
regulering, og dette er sket for tunger.
En væsentlig del af formålet med en sådan regel ville dog langt enklere
kunne tilgodeses ved et generelt omsætningsforbud. Lystfiskerorganisationer
er positivt indstillet over for, at der tages et rimeligt hensyn til, at
deres aktiviteter er fritidsudøvelse, hvor fisken fanges til eget forbrug. En
overvejende del af organisationerne har peget på, at der burde indføres et
generelt omsætningsforbud for disse fangster.
Under hensyn til dette og det åbenlyse behov foreslås det derfor at
indføre et generelt omsætningsforbud for fangsterne fra rekreativt fiskeri.
Et lignende forslag har tidligere været fremsat i Folketinget. Forslaget blev
ikke færdigbehandlet, da lovforslaget bortfaldt ved udskrivning af
folketingsvalg.
Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen administrative og økonomiske konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende formulering,
hvorefter personer, der er gået over til andet erhverv inden for en femårs
periode, kan vende tilbage til fiskerierhvervet. Registrering kræves kun af
personer, der driver selvstændigt erhvervsfiskeri. Den nye formulering
klargør, at muligheden for at vende tilbage gælder både for selvstændige
fiskere, der har været registreret, og for ansatte fiskere og såkaldte
partfiskere, der har opfyldt betingelserne på et tidspunkt inden for femårs
perioden, men som ikke på dette tidspunkt havde behov for registrering.
Når registreringen sker første gang i medfør af stk. 4, kræves samme
dokumentation som ved registrering efter stk. 1.
Til nr. 2
Der foreslås en opstramning, idet en person allerede efter 14 måneder skal
dokumentere, at vedkommende i den periode, der er fulgt efter registreringen
i medfør af stk. 4, opfylder betingelserne om, at 3/5 af bruttoindkomsten ved
personlig virksomhed skal hidrøre fra erhvervsfiskeri. I den gældende
bestemmelse skal dette ske inden for 18 måneder. Det er ikke rimeligt, at den
registrerede fisker på denne måde kan opretholde registreringen, selvom
fiskeren ikke har genoptaget fiskerierhvervet. Som hidtil kan registrering
inden for en femårs periode kun ske een gang, da de pågældende ellers i
praksis ville kunne opretholde en registrering i hele perioden på grundlag af
fiskeriaktivitet i en bestemt periode.
Til nr. 3
Ændringen er en klargøring af lovteksten, der evt. ville kunne misforstås
på dette punkt.
Til nr. 4
I medfør af lovens § 11 har enhver adgang til at drive lystfiskeri med
stang, pilk eller andre lette håndredskaber.
Den eneste begrænsning for lystfiskeriet er således afgrænsningen og
definitionen af selve redskabet. Der kan være behov for at regulere dette
tættere, f.eks. ved beskrivelse af de tilladte redskaber.
Til nr. 5
Omsætningsforbudet, der har tilslutning blandt den overvejende del af
lyst- og fritidsfiskerorganisationerne i § 12 a-udvalget, foreslås for at
imødegå de urimelige situationer, hvor lyst- og fritidsfiskere kan lande og
omsætte kvoterede fiskearter, uanset der gælder meget stramme mængdemæssige
reguleringer for erhvervsfiskeriet på de samme arter. Med hjemmel i
forslagets nr. 4 og den gældende saltvandsfiskerilovs § 12, kan der ganske
vist fastsættes mængdemæssige begrænsninger af fiskeriet for lyst- og
fritidsfiskere. Sådanne regler vurderes dog ikke at have samme brede
forståelse og opbakning som en generel lovregel, der klart lægger grænsen
mellem erhvervsmæssig og rekreativ aktivitet.
Til nr. 6
Forslaget klargør, at det er muligt at fastsætte fiskeriforbud i en
rimelig afstand fra havbruget, dog med undtagelse af de tilladelser til
havbrugerne, der foreslås at kunne udstedes i medfør af stk. 7.
Til nr. 7-8
Det foreslås, at det skal være muligt for havbrugeren efter tilladelse at
anvende nærmere angivne redskaber, der ellers kun må anvendes af
erhvervsfiskere til opfiskning af undslupne fisk. Tilladelsen vil blive
aktuel i situationer, hvor der på grund af uheld eller andet på een gang
undslipper store mængder fisk. Fiskerikontrollen vil kunne bemyndiges til at
give tilladelse.
Til nr. 9
Forslaget tydeliggør, at reglerne om mærkning skal iagttages.
Til nr. 10 og 11
Bestemmelserne erstatter § 18.
I SL 86 § 18 er det beskrevet, under hvilke omstændigheder en
gennemsejlingsåbning mellem garnredskaber skal etableres. Der kan være behov
for en ændring af bestemmelsen, således at bundgarnsredskabets eller
redskabsrækkens længde er afgørende for, om gennemsejlingsåbning kræves.
Det foreslås, at der i forbindelse med udarbejdelse af detaljerede regler
til sikring af sejladsen forhandles med søfartsmyndighederne, som er
ansvarlige for de danske farvandes sejladssikkerhed.
Det vil f.eks. være nærliggende at drøfte med Farvandsvæsenet, hvornår
bundgarnspæle, der midlertidigt henstår ubenyttet, skal fjernes.
Det er ikke hensigten at lempe de hidtidige bestemmelser om, at
bundgarnspæle, knækkede pæle og lignende skal fjernes fra pladsen, når denne
opgives, men det vil være naturligt at drøfte med Farvandsvæsenet, hvilke
forholdsregler der skal træffes for at sikre, at dette sker.
Fiskeriets hovedorganisationer er nævnt flere steder i lovforslaget og i
det hele taget i SL 86. Begrebet er ikke defineret i forslaget. Hvilke
organisationer, der er tale om, afhænger af en konkret vurdering af sagens
karakter, men omfatter dog som udgangspunkt Dansk Fiskeriforening og Danmarks
Havfiskeriforening. I alle spørgsmål, der vedrører erhvervsfiskeri, høres
Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeriforening og Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd. I spørgsmål, der også berører det rekreative fiskeri eller i
øvrigt har bred interesse, høres tillige de øvrige organisationer, der er
nævnt i § 12a-udvalget.
Forslagets § 18 a svarer til lovens § 18, stk. 5.
Til nr. 12
Bestemmelserne erstatter §§ 21-24.
Bestemmelserne er foreslået forenklet, og det er hensigten, at de
detaljerede regler i stedet skal fremgå af bekendtgørelser.
Med forslagets § 21 bliver der mulighed for at fastsætte regler om
registrering af bundgarnspladser.
Formålet med at fastsætte regler om mærkning af redskaber m.v. er at kunne
identificere den, der udøver fiskeri det pågældende sted. Fiskerikontrollen
kan ved hjælp af mærkningen bl.a. kontrollere, om den pågældende fisker er
registreret som berettiget til at drive det pågældende fiskeri.
Forslagets § 22 omhandler et princip om at den, der først får påbegyndt
opstilling af redskaber i et fiskevand, har ret til at fortsætte opstillingen
og udøve fiskeri det pågældende sted. Det betyder, at vedkommende fisker ikke
må fortrænges.
Det er dog ikke meningen, at en fisker kan påbegynde opstilling og
derefter tøve med at få opstillingen tilendebragt - f.eks. med det formål at
forhindre at andre fiskere får adgang. Dette forhold vil blive reguleret i en
bekendtgørelse.
Forslagets § 24 omhandler erhvervelse og bevarelse af fortrinsret til
fiskepladser. Bestemmelsen erstatter den meget detaljerede regel om
bundgarnspladser. Som hidtil kan fortrinsret kun erhverves af
erhvervsfiskere. Det betyder, at ansøgeren til en fortrinsret skal være
registreret i medfør af § 3, når fortrinsretten erhverves. Tildeling af
fortrinsret forventes som hidtil at skulle ske i løbet af årets sidste
kvartal med virkning fra den efterfølgende 1. januar - af hensyn til
planlægningen af fiskeriet det kommende år. Ved bekendtgørelse vil der også
blive taget stilling til situationen, hvor indehaveren af en fortrinsret
mister sin erhvervsfiskerstatus i løbet af den periode, han har fortrinsret.
Det er foreløbig hensigten, at det skal fremgå af reglerne, at fortrinsretten
fortabes samtidig med, at erhvervsfiskerstatus mistes. Pladsen vil herefter
blive frit tilgængelig indtil det kommende efterår, hvor tildeling af
fortrinsret på ny kan finde sted.
SL 86 § 24, stk. 4 foreskriver, at fiskerikontrollen skal indkalde
samtlige, der har ansøgt om at erhverve en bundgarnsplads, til et møde, hvor
fordeling af pladser foretages. Med lovforslaget vil det være muligt at
forenkle proceduren, således at mødeindkaldelse kan undgås i de tilfælde,
hvor ansøgerne indbyrdes har fordelt pladserne.
Kan der ikke opnås enighed mellem ansøgerne, skal der ske en fordeling på
mødet ved en bestemt lodtrækningsform. Lodtrækningsformen er i dag beskrevet
i SL 86 § 24, stk. 6. Det har vist sig, at der er forskellige lokale
traditioner for lodtrækning, der er anderledes, end den i § 24, stk. 6
beskrevne. Med lovforslaget vil der derfor være mulighed for - i
bekendtgørelsesform - at legalisere en alternativ form for lodtrækning,
såfremt et flertal af deltagerne måtte ønske det.
Til nr. 13-16
Bestemmelserne er justeret efter forslagene.
Til nr. 17-18
Det foreslås, at konfiskationsbeføjelsen udvides, således at der kan
konfiskeres, herunder værdikonfiskeres i samme omfang som på
ferskvandsområdet.
Efter de nugældende bestemmelser kan udenretlig konfiskation kun ske, når
værdien af det konfiskerede ikke overstiger 1.000 kr.
Til nr. 19
Reglerne om afstandsbestemmelser m.v. er efter den gældende
saltvandsfiskerilov udelukkende undergivet privat påtale. Dette skyldes, at
reglerne traditionelt skal sikre den indbyrdes orden i erhvervsfiskeriet.
Regler af denne type kan dog også have et bevaringsmæssigt sigte, og der
foreslås derfor en bestemmelse om offentlig påtale, når almene hensyn kræver
det.
Til § 2
Loven om fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. har ingen selvstændig
betydning mere, idet alle de foranstaltninger, denne lov åbner mulighed for,
kan gennemføres ved hjælp af saltvandsfiskeriloven og den nye
ferskvandsfiskerilov. Der er allerede hjemmel til at ophæve den del af loven,
der vedrører ferskvandsområder, i ferskvandsfiskeriloven.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 3, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Personer, der kan dokumentere, at de inden for de
sidste 5 år forud for ansøgningen har opfyldt betingelserne for registrering
i medfør af stk. 1, kan opnå registrering på dette grundlag.«
Stk. 4. En erhvervsfisker, hvis registrering er bortfaldet, kan
blive registreret igen, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis
erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på et tidspunkt - der
ligger inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen og efter
registreringens bortfald - har været opfyldt.
2. § 3, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. En registrering efter stk. 4 bortfalder, hvis
erhvervsfiskeren ikke senest 14 måneder efter registreringen over for
fiskerikontrollen dokumenterer, at betingelserne i stk. 1, nr. 3 har været
opfyldt i en periode på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder
registreringen, kan den pågældende i 5 år fra registreringen ikke på ny
registreres efter stk. 4.«
Stk. 5. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis
erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver
fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12 måneder efter
registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1, nr. 3. I øvrigt finder
stk. 2 tilsvarende anvendelse.
3. I § 3, stk. 6, ændres »eller i medfør af
regler« til: »og i medfør af regler«.
Stk. 6. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller
lignende kan registreres som berettigede til at drive erhvervsfiskeri, når
mindst 2/3 af deltagerne er registrerede som erhvervsfiskere efter stk. 1
eller i medfør af regler fastsat efter stk. 2 eller som selskaber i medfør af
nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne indeholder
bestemmelser om,
1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 2/3 af
selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til personer
eller selskaber, der er registrerede af fiskeriministeren, som berettigede
til at drive erhvervsfiskeri,
2) at 2/3 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser m.v. skal
noteres om denne begrænsning i omsætteligheden,
3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser m.v.
kræver samtykke fra bestyrelsen, og
4) at de aktier, anparter og andelsbeviser m.v., der kun kan udstedes
eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber m.v., ved
stemmeret eller lignende har en indflydelse, der mindst svarer til
kapitalandelen.
4. Efter § 11 indsættes:
» § 11a. Fiskeriministeren kan efter forhandling med det
udvalg, der er nævnt i § 12a, fastsætte regler om lystfiskeri.
Stk. 2. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter
stk. 1 lægge vægt på, at lystfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a
tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og
godkendte planer for udsætning af fisk.«
5. Efter § 12 b indsættes:
» § 12 c. Kun personer og selskaber mv., der er registreret
som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, må mod vederlag
overdrage fangster fra deres fiskeri.«
6. I § 14, stk. 6, indsættes efter »forbud mod
fiskeri«: »på anlæggets område og i en nærmere angiven afstand fra
dette.«
Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan
der i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller delvist
forbud mod fiskeri.
7. I § 14 indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:
» Stk. 7. Fiskeriministeren kan tillade havbrugeren at fange
undslupne fisk fra havbruget med nærmere angivne redskaber.«.
8. I § 14, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »sådanne
tilladelser« til: »tilladelser til opdræt«.
Stk. 7. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte et
årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og forskning i
akvakultur.
9. I § 15, stk. 2, indsættes efter »§ 18, stk.
1«: »og § 21«.
Stk. 2. Den berettigede skal, hvis retten ønskes udøvet i det
pågældende efterår, inden 1. august have udsat redskabets yderste hovedpæl og
en af redskabets inderste pæle, der sammen med hovedpælen angiver redskabets
retning, og skal inden 10. september have udsat rad og garn i fiskedygtig
stand. Hovedpælen skal afmærkes i overensstemmelse med de i medfør af § 18,
stk. 1, fastsatte regler. Ligeledes skal den berettigede inden 1. august til
fiskeriinspektøren i det pågældende distrikt anmelde den af ham indtagne
redskabsplads med nøjagtig angivelse af pladsens beliggenhed. Beskyttelsen af
rettigheden gælder kun, medens fangstredskaberne er udsat, og ikke længere
end til 30. november.
10. § 18 affattes således:
»§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer samt Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte
regler, der sikrer, at fiskeri ikke hindrer eller vanskeliggør en sikker
sejlads, herunder fastsætte regler om afmærkning, anbringelse og fjernelse af
redskaber, pæle mv.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med
Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte regler for fiskerikontrollens
adgang til at stille krav om fjernelse af redskaber, pæle mv., der er anbragt
således, at de kan være til fare for eller til hinder for sejladsen, herunder
hvorledes omkostningerne til fjernelse skal afholdes. Beløbene kan inddrives
ved udpantning.«
§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber, pæle og
udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres eller vanskeliggøres.
Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde
vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne måler 20 m i ringen
eller derover målt efter hele garnets omkreds, dog således at der beregnes
højst 2 m for fangståbningen for hvert andet redskab regnet inde fra kysten,
holdes en plads åben til gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor
intet fiskeredskab må udsættes eller voddræt finde sted.
Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der
sidst har brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages,
skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med en stage
med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet. Fiskerikontrollen kan
straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne, når de efter kontrollens skøn kan
medføre fare for sejlads eller menneskeliv. Omkostningerne herved kan kræves
refunderet hos den, der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan
inddrives ved udpantning.
Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson,
samt pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene, herunder
Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri straks optages.
Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når afbrydelse er sket i kortere tid
for tørring eller udbedring af redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem
sæsonerne ikke overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at
pælene ikke optages. Fiskerikontrollen kan endvidere tillade at pælene ikke
optages mellem forårssæson og efterårssæson, såfremt tidsrummet mellem
sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse til at undlade at optage
pælene kan kun gives, såfremt fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons
ophør finder pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.
11. Efter § 18 indsættes i kapitel 2. Afsnit B:
» § 18 a. Forvolder et fartøj skade på lovligt udsatte og
forsvarligt afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte
skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed
kunne være afværget.«
Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og forsvarligt
afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte skaden, medmindre
det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed kunne være
afværget.
12. Kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3. Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.
§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler om mærkning af redskaber og pæle samt
registrering af fiskepladser.
§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opstilling af
faststående redskaber, herunder pligt til at træffe særlige foranstaltninger,
så redskaber mv. ikke er til gene for andre.
Stk. 2. Den, der har påbegyndt opstilling af redskaber i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 21, har
fortrinsret frem for andre fiskere, og må ikke fortrænges, så længe
opstillingen af redskaberne varer eller fiskeriet udøves.
§ 22 a. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges
fra stedet eller forulempes i driften af bruget.
§ 22 b. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og
forsvarligt afmærkede redskaber eller havbrug, uden at forholdet omfattes af
§ 18 a, skal skaden erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det
udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved
sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende
redskaber.
§ 23. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afstanden mellem
faststående redskaber, samt om i hvilken afstand fiskeri må udøves fra anden
fiskeriaktivitet.
§ 23 a. Overtrædes afstandsregler, der er fastsat i medfør af §
23, kan fiskerikontrollen efter begæring fjerne de ulovligt udsatte
redskaber. Omkostningerne derved påhviler den, der har fremsat begæringen,
mod ret til at få omkostningerne dækket af den, der driver fiskeriet med de
redskaber, der er sat ulovligt.
§ 24. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at personer eller
selskaber, der er registrerede som berettigede til at drive erhvervsmæssigt
fiskeri i medfør af § 3, kan erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på
bestemte pladser i op til 6 år med nærmere angivne typer af faststående
redskaber.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at tildelingen
af fortrinsrettigheder foretages ved lodtrækning mellem flere erhvervsfiskere
eller erhvervsfiskerselskaber.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at en
fortrinsret bevares for personer, der arver eller sidder i uskiftet bo efter
indehaveren af en fortrinsret.
§ 24 a. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at garn, ruser
mv. ikke må røgtes på bestemte tidspunkter af døgnet.«
Kap. 3
Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.
A. Almindelige bestemmelser
§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af redskaber,
pæle og udstyr.
§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt
afmærkede redskaber, jf. § 21, har fortrinsret til benyttelse af pladsen
fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må ikke fortrænges fra
stedet eller forulempes i sit fiskeri af disse. For så vidt angår
pæleredskaber, der ikke udsættes med 3- eller 6-årig fortrinsret på
bundgarnspladser, jf. reglerne herom i § 24, og som i deres hele anbringes på
vanddybder over 2 m, indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene
påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen og arbejdet
tilendebringes inden 14 dage.
Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges
fra stedet eller forulempes i driften af bruget.
Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge
undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de ikke kan
holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt udsætningen af sine
redskaber, skal vige for den, der har begyndt først. Viser det sig ved
dragningen, at redskaberne er blevet uklare og det bliver nødvendigt at
kappe, skal dette altid ske på egne redskaber.
Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1
time før solopgang.
Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og
forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af § 18, stk. 5,
skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det udøve,
medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved sædvanlig
agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende redskaber.
§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jf. § 15,
hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jf. § 35,
gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden mellem fiskeredskaber i
brug.
Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende
redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), og som
er forankrede, skal, når de måler 20 m i ringen eller derover, jf. § 18, stk.
2, sættes med en afstand af 565 m til siden. Sideafstanden måles mellem
radenes midtpunkter. Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står
i samme kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end
1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved redskabets
længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den inderste radpæl. Sættes
redskabet uden for anden mands redskab af heromhandlede art, skal der være en
afstand af mindst 20 m mellem det yderste redskabs inderste radpæl og det
inderste redskabs hovedpæl, og endvidere skal, hvor afstanden mellem de
nævnte pæle er under 200 m, det yderste redskab sættes i flugtlinje med det
inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i denne henseende hovedpæl med
yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste radbøje. De anførte
afstande mellem redskaber må ikke overskrides på de steder, hvor flere
fiskere ønsker at indtage redskabsplads, og forholdene i øvrigt egner sig for
anbringelse af flere redskaber eller rækker af redskaber inden for disse
afstande. I tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af
fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem redskaberne.
Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde
vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jf. § 18, stk.
2, og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber skal være mindst 300 m målt
mellem redskabernes nærmeste punkter. Når redskaber af førstnævnte art sættes
uden for hinanden eller uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når
sidstnævnte redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i
stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.
Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal,
når de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk, uanset størrelsen
holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber. Silde- og
makrelnedgarn skal dog kun holdes i en afstand af 125 m, og alle andre
faststående redskaber skal holdes i en afstand af 100 m fra de i stk. 2
nævnte redskaber.
Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde
vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jf. § 18, stk.
2, skal være mindst 250 m.
Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må
komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogline eller lignende redskab
nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en indbyrdes afstand af 50 m.
Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende
småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.
Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke
udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser, ruserækker, nedgarn,
krogliner eller lignende faststående redskaber. Undervandsfiskeri med
håndredskaber må ikke udøves inden for en afstand af 565 m fra andre
redskaber.
Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte
redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat begæring
straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen. Omkostningerne ved
bortfjernelse af redskabet påhviler den, der har fremsat begæringen, mod ret
til at holdes skadesløs af ejeren af det fjernede redskab eller - for så vidt
han har overladt brugen af dette til anden mand - af denne.
Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan
fiskeriministeren fastsætte ordensregler for fiskeriet, herunder fravige
foranstående regler i kap. 3.
B. Bundgarnspladser
§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jf. § 15,
eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jf. §
35, gælder følgende regler for erhvervelse og benyttelse af bundgarnspladser.
Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på
hvilke der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller
lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af rejer.
Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år
ved skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse, i hvilke
der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed, skal være
fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.
Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved
anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning samtlige
anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne af de anmeldte
pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at hver enkelt anmelder har
haft adgang til at gøre sine ønsker gældende med hensyn til de pladser, han
har anmeldt. Anmelderne skal give personligt møde, medmindre de på grund af
sygdom eller anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan
møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af flere, men
om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler er opnået eller på
mødet opnås frivillig ordning, foretages lodtrækning.
Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver
registreret erhvervsfisker, jf. § 3. Den pågældende må endvidere kunne
dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til at udsætte på
pladsen. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er desuden aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber og lignende, der er registrerede, jf. § 3,
stk. 6.
Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden
lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I tombolaen
nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i et antal svarende til
antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver deltager må trække et lod. Den,
der har trukket nr. 1, skal på kort eller kortskitse, jf. stk. 8, angive,
hvilken plads der ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver
af deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible pladser, har
fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling foregår derefter således, at
den, der har trukket det højeste nummer og altså har fået tildelt den sidste
plads i første omgang, får ret til at udvælge sig første plads i næste
omgang, det næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil
hver af deltagerne atter har fået en plads. I tredje omgang får den, der har
trukket lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første plads, nr. 2 den
følgende plads og således skiftevis fremdeles, indtil der ikke er flere
pladser, der skal fordeles.
Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end
han kan og vil besætte, skal straks underrette fiskerikontrollen om, hvilke
pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende pladser betragtes
herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk. 9 fastsatte frister for
afmærkning af pladserne for redskabernes hovedpæle, finder om fornødent ny
lodtrækning sted.
Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af
fiskerikontrollen på kort eller kortskitse, der opbevares på vedkommende
fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af garn i
bundgarnsrækker.
Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april
afmærkes ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads en
bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives forårsfiskeri, skal
afmærkningen dog ske senest den 15. april. Såfremt isforhold hindrer rettidig
afmærkning, skal denne foretages, så snart det er muligt. Afmærkningen skal
ske i overensstemmelse med de i henhold til § 18, stk. 2, fastsatte
forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til fiskeri med garn, som
måler mindst 20 m i ringen, jf. § 18, stk. 2, bevarer personer og selskaber
m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5, fortrinsretten i 6 år (til en 1.
januar) på følgende betingelser:
1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i
fiskedygtig stand inden den 1. maj,
2) at garnet, for så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og
hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,
3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er
udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.
For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten kun i
3 år (til en 1. januar).
Stk. 10. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes
fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til
siderne, i længderetning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver
fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en række
bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes berettigede til pladsen
udenfor, ikke føre sine inderpladser længere udefter, end tilfældet var
tidligere.
Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads
fortabt, finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter
foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang benyttes af
alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets udøvelse almindeligt
givne regler. I tilfælde af brugerens død bevarer hans ved dødsfaldet med ham
samlevende hustru dog fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil
fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret kan af
enken overlades til andre under forudsætning af, at de til fiskeriet på
pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig overlades den nye bruger,
eventuelt ved salg eller leje. Andre arvinger bevarer den afdøde brugers
fortrinsret til at benytte bundgarnspladsen til årets udgang.
13. I § 35, stk. 4, ændres »§ 18« til:
»regler fastsat i medfør af § 18«.
Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og
fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives bestemmelser om
ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads, jf. dog § 18, samt om færdsel
med forbudte redskaber på vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under
fiskeriet.
14. I § 42, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 12, stk.
2,»: »§ 12 c,».
15. I § 42, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 18, stk.
2-4,».
16. I § 42, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 22, stk. 1-4, §
23, stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7,» til: »§ 22, stk. 2, § 22
a,».
§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) overtræder § 2, § 4, stk. 3, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1 og 5,
§ 15, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 2-4, § 19, § 22, stk. 1-4, § 23,
stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7, § 25, § 26, stk. 2 og 3, § 29, § 32 og § 40,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 5, § 14,
stk. 1, eller § 26, stk. 4,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven
eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede dokumentation og
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier
oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41.
17. § 44 affattes således:
»§ 44. Fisk, krebs, bløddyr og alger, som er fredet, eller
som ikke opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf kan
konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det
hele hidrører fra ulovligt forhold. For så vidt de konfiskerede fisk, krebs
eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af
fiskerikontrollen.
Stk. 2. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som
ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, eller som i øvrigt ikke
opfylder krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan
redskabet konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem det tilhører. Det
samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med
disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er
eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.«
18. § 45 affattes således:
» § 45. Fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, kan i sager om overtrædelser, der straffes efter § 42, i et
bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at
betale en bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan
krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig
forfølgning.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«.
§ 44. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs
regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv om det
ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige
forhold.
Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om fredning af
fisk, alger, krebs, bløddyr eller mindstemål for fisk kan fiskerikontrollen,
når værdien åbenbart ikke overstiger 1.000 kr., tilkendegive den pågældende,
at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået med konfiskation.
Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
§ 45. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som ikke
er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, kan redskabet
konfiskeres, såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme
gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse
redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget
til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.
19. § 47 affattes således:
» § 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, §
22, stk. 2, § 22 a og overtrædelse af regler, der er fastsat i medfør af §
22, stk. 1 og § 23, er undergivet privat påtale, medmindre almene hensyn
kræver offentlig påtale.«.
§ 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, § 22,
stk. 1 og 2, § 23, stk. 2-8, er undergivet privat påtale.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI Retsinformation · 7. december 1994
- 1988 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE) Retsinformation · 9. juni 1989
- 1985 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM SALTVANDSFISKERI Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (ERHVERVSFISKERREGISTRERING, REKREATIVT FISKERI, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 3. juni 1998
- Stadfæstelse af afslag i sag om ansøgning om registrering som bierhvervsfisker i Fredensborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. april 2021
- 1987 LSF 156 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE) Retsinformation · 21. maj 1988