Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI

1992/1 LSF 95Lovforslag som fremsatFolketinget26. februar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, som ændret bl.a. ved

lov nr. 824 af 18. december 1991 og senest ved lov nr. 331 af 14. maj 1992,

foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Personer, der kan dokumentere, at de inden for de

sidste 5 år forud for ansøgningen har opfyldt betingelserne for registrering

i medfør af stk. 1, kan opnå registrering på dette grundlag.«

2. § 3, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. En registrering efter stk. 4 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke senest 14 måneder efter registreringen over for

fiskerikontrollen dokumenterer, at betingelserne i stk. 1, nr. 3 har været

opfyldt i en periode på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder

registreringen, kan den pågældende i 5 år fra registreringen ikke på ny

registreres efter stk. 4.«

3. I § 3, stk. 6, ændres »eller i medfør af

regler« til: »og i medfør af regler«.

4. Efter § 11 indsættes:

» § 11a. Fiskeriministeren kan efter forhandling med det

udvalg, der er nævnt i § 12a, fastsætte regler om lystfiskeri.

Stk. 2. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter

stk. 1 lægge vægt på, at lystfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a

tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og

godkendte planer for udsætning af fisk.«

5. Efter § 12 b indsættes:

» § 12 c. Kun personer og selskaber mv., der er registreret

som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, må mod vederlag

overdrage fangster fra deres fiskeri.«

6. I § 14, stk. 6, indsættes efter »forbud mod

fiskeri«: »på anlæggets område og i en nærmere angiven afstand fra

Læs alt

dette.«

7. I § 14 indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:

» Stk. 7. Fiskeriministeren kan tillade havbrugeren at fange

undslupne fisk fra havbruget med nærmere angivne redskaber.«.

8. I § 14, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »sådanne

tilladelser« til: »tilladelser til opdræt«.

9. I § 15, stk. 2, indsættes efter »§ 18, stk.

1«: »og § 21«.

10. § 18 affattes således:

»§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer samt Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte

regler, der sikrer, at fiskeri ikke hindrer eller vanskeliggør en sikker

sejlads, herunder fastsætte regler om afmærkning, anbringelse og fjernelse af

redskaber, pæle mv.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med

Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte regler for fiskerikontrollens

adgang til at stille krav om fjernelse af redskaber, pæle mv., der er anbragt

således, at de kan være til fare for eller til hinder for sejladsen, herunder

hvorledes omkostningerne til fjernelse skal afholdes. Beløbene kan inddrives

ved udpantning.«

11. Efter § 18 indsættes i kapitel 2. Afsnit B:

» § 18 a. Forvolder et fartøj skade på lovligt udsatte og

forsvarligt afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte

skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed

kunne være afværget.«

12. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3. Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.

§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler om mærkning af redskaber og pæle samt

registrering af fiskepladser.

§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opstilling af

faststående redskaber, herunder pligt til at træffe særlige foranstaltninger,

så redskaber mv. ikke er til gene for andre.

Stk. 2. Den, der har påbegyndt opstilling af redskaber i

overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 21, har

fortrinsret frem for andre fiskere, og må ikke fortrænges, så længe

opstillingen af redskaberne varer eller fiskeriet udøves.

§ 22 a. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges

fra stedet eller forulempes i driften af bruget.

§ 22 b. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og

forsvarligt afmærkede redskaber eller havbrug, uden at forholdet omfattes af

§ 18 a, skal skaden erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det

udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved

sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende

redskaber.

§ 23. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afstanden mellem

faststående redskaber, samt om i hvilken afstand fiskeri må udøves fra anden

fiskeriaktivitet.

§ 23 a. Overtrædes afstandsregler, der er fastsat i medfør af §

23, kan fiskerikontrollen efter begæring fjerne de ulovligt udsatte

redskaber. Omkostningerne derved påhviler den, der har fremsat begæringen,

mod ret til at få omkostningerne dækket af den, der driver fiskeriet med de

redskaber, der er sat ulovligt.

§ 24. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at personer eller

selskaber, der er registrerede som berettigede til at drive erhvervsmæssigt

fiskeri i medfør af § 3, kan erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på

bestemte pladser i op til 6 år med nærmere angivne typer af faststående

redskaber.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at tildelingen

af fortrinsrettigheder foretages ved lodtrækning mellem flere erhvervsfiskere

eller erhvervsfiskerselskaber.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at en

fortrinsret bevares for personer, der arver eller sidder i uskiftet bo efter

indehaveren af en fortrinsret.

§ 24 a. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at garn, ruser

mv. ikke må røgtes på bestemte tidspunkter af døgnet.«

13. I § 35, stk. 4, ændres »§ 18« til:

»regler fastsat i medfør af § 18«.

14. I § 42, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 12, stk.

2,»: »§ 12 c,».

15. I § 42, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 18, stk.

2-4,».

16. I § 42, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 22, stk. 1-4, §

23, stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7,» til: »§ 22, stk. 2, § 22

a,».

17. § 44 affattes således:

»§ 44. Fisk, krebs, bløddyr og alger, som er fredet, eller

som ikke opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf kan

konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det

hele hidrører fra ulovligt forhold. For så vidt de konfiskerede fisk, krebs

eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af

fiskerikontrollen.

Stk. 2. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som

ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, eller som i øvrigt ikke

opfylder krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan

redskabet konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem det tilhører. Det

samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med

disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er

eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.«

18. § 45 affattes således:

» § 45. Fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger

hertil, kan i sager om overtrædelser, der straffes efter § 42, i et

bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at

betale en bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan

krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig

forfølgning.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«.

19. § 47 affattes således:

» § 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, §

22, stk. 2, § 22 a og overtrædelse af regler, der er fastsat i medfør af §

22, stk. 1 og § 23, er undergivet privat påtale, medmindre almene hensyn

kræver offentlig påtale.«.

§ 2

Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i

kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Lov nr. 67 af 23. marts 1965 om fiskeri i Randers Fjord og

Gudenå m.m., bortset fra § 1, stk. 1, litra b, og § 7, ophæves på et

tidspunkt, som fastsættes af ministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets sigte og baggrund

Forslaget vedrører hovedsagelig dels ordensregler i fiskeriet omkring de

faststående redskaber, der benyttes af erhvervsfiskere, og dels lyst- og

fritidsfiskeri. Der foreslås desuden mulighed for, at havbrugere kan opfiske

undslupne fisk med redskaber, der ellers kun må benyttes af erhvervsfiskere.

Reglerne i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri (SL 86) om

faststående redskaber er uhyre detaljerede og vanskeligt tilgængelige. Den

meget detaljerede beskrivelse i den gældende lov har medført, at

bestemmelserne på visse punkter er direkte forældede i forhold til de hensyn,

der skal varetages. Lovforslaget forenkler disse bestemmelser, og åbner

mulighed for at fastsætte de mere detaljerede forskrifter administrativt. På

den måde vil reglerne hurtigere kunne tilpasses de givne situationer.

En tilsvarende forenkling er netop foretaget på ferskvandsområdet med lov

nr. 330 af 14. maj 1992 om ferskvandsfiskeri.

Reglerne skal som hidtil tage sigte på det indbyrdes forhold mellem

fiskere og hensynet til sikker sejlads.

Lystfiskeriet har hidtil udelukkende været defineret og begrænset af selve

redskabet. Det vil sige stang, pilk eller lignende lette redskaber. I takt

med at der udvikles stadig effektivere redskaber også til lystfiskeri, kan

der være behov for at fastsætte regler herom. Forslaget muliggør, at der på

samme måde som for fritidsfiskere kan fastsættes regler, der sikrer, at

fiskeriindsatsen står i forhold til det rekreative formål.

For fritidsfiskeri med faststående redskaber er der allerede hjemmel i

saltvandsfiskerilovens § 12 til at gennemføre begrænsninger. Reglerne for

fritidsfiskere består først og fremmest i, at den enkelte fritidsfisker kun

må bruge seks redskaber. Desuden er der i 1992 som noget nyt udstedt

bekendtgørelse om, hvor store mængder tunger fritidsfiskere må lande.

I perioder fastsættes der meget små rationer for erhvervsfiskere i flere

fiskerier. I dette lys er det ikke rimeligt, at lyst- og fritidsfiskere kan

omsætte deres fangster, der derved afskrives på de danske kvoter. For

fritidsfiskere er der som nævnt allerede hjemmel til at gennemføre en

regulering, og dette er sket for tunger.

En væsentlig del af formålet med en sådan regel ville dog langt enklere

kunne tilgodeses ved et generelt omsætningsforbud. Lystfiskerorganisationer

er positivt indstillet over for, at der tages et rimeligt hensyn til, at

deres aktiviteter er fritidsudøvelse, hvor fisken fanges til eget forbrug. En

overvejende del af organisationerne har peget på, at der burde indføres et

generelt omsætningsforbud for disse fangster.

Under hensyn til dette og det åbenlyse behov foreslås det derfor at

indføre et generelt omsætningsforbud for fangsterne fra rekreativt fiskeri.

Et lignende forslag har tidligere været fremsat i Folketinget. Forslaget blev

ikke færdigbehandlet, da lovforslaget bortfaldt ved udskrivning af

folketingsvalg.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen administrative og økonomiske konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende formulering,

hvorefter personer, der er gået over til andet erhverv inden for en femårs

periode, kan vende tilbage til fiskerierhvervet. Registrering kræves kun af

personer, der driver selvstændigt erhvervsfiskeri. Den nye formulering

klargør, at muligheden for at vende tilbage gælder både for selvstændige

fiskere, der har været registreret, og for ansatte fiskere og såkaldte

partfiskere, der har opfyldt betingelserne på et tidspunkt inden for femårs

perioden, men som ikke på dette tidspunkt havde behov for registrering.

Når registreringen sker første gang i medfør af stk. 4, kræves samme

dokumentation som ved registrering efter stk. 1.

Til nr. 2

Der foreslås en opstramning, idet en person allerede efter 14 måneder skal

dokumentere, at vedkommende i den periode, der er fulgt efter registreringen

i medfør af stk. 4, opfylder betingelserne om, at 3/5 af bruttoindkomsten ved

personlig virksomhed skal hidrøre fra erhvervsfiskeri. I den gældende

bestemmelse skal dette ske inden for 18 måneder. Det er ikke rimeligt, at den

registrerede fisker på denne måde kan opretholde registreringen, selvom

fiskeren ikke har genoptaget fiskerierhvervet. Som hidtil kan registrering

inden for en femårs periode kun ske een gang, da de pågældende ellers i

praksis ville kunne opretholde en registrering i hele perioden på grundlag af

fiskeriaktivitet i en bestemt periode.

Til nr. 3

Ændringen er en klargøring af lovteksten, der evt. ville kunne misforstås

på dette punkt.

Til nr. 4

I medfør af lovens § 11 har enhver adgang til at drive lystfiskeri med

stang, pilk eller andre lette håndredskaber.

Den eneste begrænsning for lystfiskeriet er således afgrænsningen og

definitionen af selve redskabet. Der kan være behov for at regulere dette

tættere, f.eks. ved beskrivelse af de tilladte redskaber.

Til nr. 5

Omsætningsforbudet, der har tilslutning blandt den overvejende del af

lyst- og fritidsfiskerorganisationerne i § 12 a-udvalget, foreslås for at

imødegå de urimelige situationer, hvor lyst- og fritidsfiskere kan lande og

omsætte kvoterede fiskearter, uanset der gælder meget stramme mængdemæssige

reguleringer for erhvervsfiskeriet på de samme arter. Med hjemmel i

forslagets nr. 4 og den gældende saltvandsfiskerilovs § 12, kan der ganske

vist fastsættes mængdemæssige begrænsninger af fiskeriet for lyst- og

fritidsfiskere. Sådanne regler vurderes dog ikke at have samme brede

forståelse og opbakning som en generel lovregel, der klart lægger grænsen

mellem erhvervsmæssig og rekreativ aktivitet.

Til nr. 6

Forslaget klargør, at det er muligt at fastsætte fiskeriforbud i en

rimelig afstand fra havbruget, dog med undtagelse af de tilladelser til

havbrugerne, der foreslås at kunne udstedes i medfør af stk. 7.

Til nr. 7-8

Det foreslås, at det skal være muligt for havbrugeren efter tilladelse at

anvende nærmere angivne redskaber, der ellers kun må anvendes af

erhvervsfiskere til opfiskning af undslupne fisk. Tilladelsen vil blive

aktuel i situationer, hvor der på grund af uheld eller andet på een gang

undslipper store mængder fisk. Fiskerikontrollen vil kunne bemyndiges til at

give tilladelse.

Til nr. 9

Forslaget tydeliggør, at reglerne om mærkning skal iagttages.

Til nr. 10 og 11

Bestemmelserne erstatter § 18.

I SL 86 § 18 er det beskrevet, under hvilke omstændigheder en

gennemsejlingsåbning mellem garnredskaber skal etableres. Der kan være behov

for en ændring af bestemmelsen, således at bundgarnsredskabets eller

redskabsrækkens længde er afgørende for, om gennemsejlingsåbning kræves.

Det foreslås, at der i forbindelse med udarbejdelse af detaljerede regler

til sikring af sejladsen forhandles med søfartsmyndighederne, som er

ansvarlige for de danske farvandes sejladssikkerhed.

Det vil f.eks. være nærliggende at drøfte med Farvandsvæsenet, hvornår

bundgarnspæle, der midlertidigt henstår ubenyttet, skal fjernes.

Det er ikke hensigten at lempe de hidtidige bestemmelser om, at

bundgarnspæle, knækkede pæle og lignende skal fjernes fra pladsen, når denne

opgives, men det vil være naturligt at drøfte med Farvandsvæsenet, hvilke

forholdsregler der skal træffes for at sikre, at dette sker.

Fiskeriets hovedorganisationer er nævnt flere steder i lovforslaget og i

det hele taget i SL 86. Begrebet er ikke defineret i forslaget. Hvilke

organisationer, der er tale om, afhænger af en konkret vurdering af sagens

karakter, men omfatter dog som udgangspunkt Dansk Fiskeriforening og Danmarks

Havfiskeriforening. I alle spørgsmål, der vedrører erhvervsfiskeri, høres

Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeriforening og Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd. I spørgsmål, der også berører det rekreative fiskeri eller i

øvrigt har bred interesse, høres tillige de øvrige organisationer, der er

nævnt i § 12a-udvalget.

Forslagets § 18 a svarer til lovens § 18, stk. 5.

Til nr. 12

Bestemmelserne erstatter §§ 21-24.

Bestemmelserne er foreslået forenklet, og det er hensigten, at de

detaljerede regler i stedet skal fremgå af bekendtgørelser.

Med forslagets § 21 bliver der mulighed for at fastsætte regler om

registrering af bundgarnspladser.

Formålet med at fastsætte regler om mærkning af redskaber m.v. er at kunne

identificere den, der udøver fiskeri det pågældende sted. Fiskerikontrollen

kan ved hjælp af mærkningen bl.a. kontrollere, om den pågældende fisker er

registreret som berettiget til at drive det pågældende fiskeri.

Forslagets § 22 omhandler et princip om at den, der først får påbegyndt

opstilling af redskaber i et fiskevand, har ret til at fortsætte opstillingen

og udøve fiskeri det pågældende sted. Det betyder, at vedkommende fisker ikke

må fortrænges.

Det er dog ikke meningen, at en fisker kan påbegynde opstilling og

derefter tøve med at få opstillingen tilendebragt - f.eks. med det formål at

forhindre at andre fiskere får adgang. Dette forhold vil blive reguleret i en

bekendtgørelse.

Forslagets § 24 omhandler erhvervelse og bevarelse af fortrinsret til

fiskepladser. Bestemmelsen erstatter den meget detaljerede regel om

bundgarnspladser. Som hidtil kan fortrinsret kun erhverves af

erhvervsfiskere. Det betyder, at ansøgeren til en fortrinsret skal være

registreret i medfør af § 3, når fortrinsretten erhverves. Tildeling af

fortrinsret forventes som hidtil at skulle ske i løbet af årets sidste

kvartal med virkning fra den efterfølgende 1. januar - af hensyn til

planlægningen af fiskeriet det kommende år. Ved bekendtgørelse vil der også

blive taget stilling til situationen, hvor indehaveren af en fortrinsret

mister sin erhvervsfiskerstatus i løbet af den periode, han har fortrinsret.

Det er foreløbig hensigten, at det skal fremgå af reglerne, at fortrinsretten

fortabes samtidig med, at erhvervsfiskerstatus mistes. Pladsen vil herefter

blive frit tilgængelig indtil det kommende efterår, hvor tildeling af

fortrinsret på ny kan finde sted.

SL 86 § 24, stk. 4 foreskriver, at fiskerikontrollen skal indkalde

samtlige, der har ansøgt om at erhverve en bundgarnsplads, til et møde, hvor

fordeling af pladser foretages. Med lovforslaget vil det være muligt at

forenkle proceduren, således at mødeindkaldelse kan undgås i de tilfælde,

hvor ansøgerne indbyrdes har fordelt pladserne.

Kan der ikke opnås enighed mellem ansøgerne, skal der ske en fordeling på

mødet ved en bestemt lodtrækningsform. Lodtrækningsformen er i dag beskrevet

i SL 86 § 24, stk. 6. Det har vist sig, at der er forskellige lokale

traditioner for lodtrækning, der er anderledes, end den i § 24, stk. 6

beskrevne. Med lovforslaget vil der derfor være mulighed for - i

bekendtgørelsesform - at legalisere en alternativ form for lodtrækning,

såfremt et flertal af deltagerne måtte ønske det.

Til nr. 13-16

Bestemmelserne er justeret efter forslagene.

Til nr. 17-18

Det foreslås, at konfiskationsbeføjelsen udvides, således at der kan

konfiskeres, herunder værdikonfiskeres i samme omfang som på

ferskvandsområdet.

Efter de nugældende bestemmelser kan udenretlig konfiskation kun ske, når

værdien af det konfiskerede ikke overstiger 1.000 kr.

Til nr. 19

Reglerne om afstandsbestemmelser m.v. er efter den gældende

saltvandsfiskerilov udelukkende undergivet privat påtale. Dette skyldes, at

reglerne traditionelt skal sikre den indbyrdes orden i erhvervsfiskeriet.

Regler af denne type kan dog også have et bevaringsmæssigt sigte, og der

foreslås derfor en bestemmelse om offentlig påtale, når almene hensyn kræver

det.

Til § 2

Loven om fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. har ingen selvstændig

betydning mere, idet alle de foranstaltninger, denne lov åbner mulighed for,

kan gennemføres ved hjælp af saltvandsfiskeriloven og den nye

ferskvandsfiskerilov. Der er allerede hjemmel til at ophæve den del af loven,

der vedrører ferskvandsområder, i ferskvandsfiskeriloven.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 3, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Personer, der kan dokumentere, at de inden for de

sidste 5 år forud for ansøgningen har opfyldt betingelserne for registrering

i medfør af stk. 1, kan opnå registrering på dette grundlag.«

Stk. 4. En erhvervsfisker, hvis registrering er bortfaldet, kan

blive registreret igen, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis

erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på et tidspunkt - der

ligger inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen og efter

registreringens bortfald - har været opfyldt.

2. § 3, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. En registrering efter stk. 4 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke senest 14 måneder efter registreringen over for

fiskerikontrollen dokumenterer, at betingelserne i stk. 1, nr. 3 har været

opfyldt i en periode på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder

registreringen, kan den pågældende i 5 år fra registreringen ikke på ny

registreres efter stk. 4.«

Stk. 5. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver

fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12 måneder efter

registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1, nr. 3. I øvrigt finder

stk. 2 tilsvarende anvendelse.

3. I § 3, stk. 6, ændres »eller i medfør af

regler« til: »og i medfør af regler«.

Stk. 6. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller

lignende kan registreres som berettigede til at drive erhvervsfiskeri, når

mindst 2/3 af deltagerne er registrerede som erhvervsfiskere efter stk. 1

eller i medfør af regler fastsat efter stk. 2 eller som selskaber i medfør af

nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne indeholder

bestemmelser om,

1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 2/3 af

selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til personer

eller selskaber, der er registrerede af fiskeriministeren, som berettigede

til at drive erhvervsfiskeri,

2) at 2/3 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser m.v. skal

noteres om denne begrænsning i omsætteligheden,

3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser m.v.

kræver samtykke fra bestyrelsen, og

4) at de aktier, anparter og andelsbeviser m.v., der kun kan udstedes

eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber m.v., ved

stemmeret eller lignende har en indflydelse, der mindst svarer til

kapitalandelen.

4. Efter § 11 indsættes:

» § 11a. Fiskeriministeren kan efter forhandling med det

udvalg, der er nævnt i § 12a, fastsætte regler om lystfiskeri.

Stk. 2. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter

stk. 1 lægge vægt på, at lystfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a

tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og

godkendte planer for udsætning af fisk.«

5. Efter § 12 b indsættes:

» § 12 c. Kun personer og selskaber mv., der er registreret

som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, må mod vederlag

overdrage fangster fra deres fiskeri.«

6. I § 14, stk. 6, indsættes efter »forbud mod

fiskeri«: »på anlæggets område og i en nærmere angiven afstand fra

dette.«

Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan

der i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller delvist

forbud mod fiskeri.

7. I § 14 indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:

» Stk. 7. Fiskeriministeren kan tillade havbrugeren at fange

undslupne fisk fra havbruget med nærmere angivne redskaber.«.

8. I § 14, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »sådanne

tilladelser« til: »tilladelser til opdræt«.

Stk. 7. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte et

årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og forskning i

akvakultur.

9. I § 15, stk. 2, indsættes efter »§ 18, stk.

1«: »og § 21«.

Stk. 2. Den berettigede skal, hvis retten ønskes udøvet i det

pågældende efterår, inden 1. august have udsat redskabets yderste hovedpæl og

en af redskabets inderste pæle, der sammen med hovedpælen angiver redskabets

retning, og skal inden 10. september have udsat rad og garn i fiskedygtig

stand. Hovedpælen skal afmærkes i overensstemmelse med de i medfør af § 18,

stk. 1, fastsatte regler. Ligeledes skal den berettigede inden 1. august til

fiskeriinspektøren i det pågældende distrikt anmelde den af ham indtagne

redskabsplads med nøjagtig angivelse af pladsens beliggenhed. Beskyttelsen af

rettigheden gælder kun, medens fangstredskaberne er udsat, og ikke længere

end til 30. november.

10. § 18 affattes således:

»§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer samt Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte

regler, der sikrer, at fiskeri ikke hindrer eller vanskeliggør en sikker

sejlads, herunder fastsætte regler om afmærkning, anbringelse og fjernelse af

redskaber, pæle mv.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med

Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte regler for fiskerikontrollens

adgang til at stille krav om fjernelse af redskaber, pæle mv., der er anbragt

således, at de kan være til fare for eller til hinder for sejladsen, herunder

hvorledes omkostningerne til fjernelse skal afholdes. Beløbene kan inddrives

ved udpantning.«

§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber, pæle og

udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres eller vanskeliggøres.

Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde

vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne måler 20 m i ringen

eller derover målt efter hele garnets omkreds, dog således at der beregnes

højst 2 m for fangståbningen for hvert andet redskab regnet inde fra kysten,

holdes en plads åben til gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor

intet fiskeredskab må udsættes eller voddræt finde sted.

Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der

sidst har brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages,

skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med en stage

med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet. Fiskerikontrollen kan

straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne, når de efter kontrollens skøn kan

medføre fare for sejlads eller menneskeliv. Omkostningerne herved kan kræves

refunderet hos den, der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan

inddrives ved udpantning.

Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson,

samt pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene, herunder

Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri straks optages.

Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når afbrydelse er sket i kortere tid

for tørring eller udbedring af redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem

sæsonerne ikke overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at

pælene ikke optages. Fiskerikontrollen kan endvidere tillade at pælene ikke

optages mellem forårssæson og efterårssæson, såfremt tidsrummet mellem

sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse til at undlade at optage

pælene kan kun gives, såfremt fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons

ophør finder pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.

11. Efter § 18 indsættes i kapitel 2. Afsnit B:

» § 18 a. Forvolder et fartøj skade på lovligt udsatte og

forsvarligt afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte

skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed

kunne være afværget.«

Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og forsvarligt

afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte skaden, medmindre

det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed kunne være

afværget.

12. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3. Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.

§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler om mærkning af redskaber og pæle samt

registrering af fiskepladser.

§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opstilling af

faststående redskaber, herunder pligt til at træffe særlige foranstaltninger,

så redskaber mv. ikke er til gene for andre.

Stk. 2. Den, der har påbegyndt opstilling af redskaber i

overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 21, har

fortrinsret frem for andre fiskere, og må ikke fortrænges, så længe

opstillingen af redskaberne varer eller fiskeriet udøves.

§ 22 a. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges

fra stedet eller forulempes i driften af bruget.

§ 22 b. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og

forsvarligt afmærkede redskaber eller havbrug, uden at forholdet omfattes af

§ 18 a, skal skaden erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det

udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved

sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende

redskaber.

§ 23. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afstanden mellem

faststående redskaber, samt om i hvilken afstand fiskeri må udøves fra anden

fiskeriaktivitet.

§ 23 a. Overtrædes afstandsregler, der er fastsat i medfør af §

23, kan fiskerikontrollen efter begæring fjerne de ulovligt udsatte

redskaber. Omkostningerne derved påhviler den, der har fremsat begæringen,

mod ret til at få omkostningerne dækket af den, der driver fiskeriet med de

redskaber, der er sat ulovligt.

§ 24. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at personer eller

selskaber, der er registrerede som berettigede til at drive erhvervsmæssigt

fiskeri i medfør af § 3, kan erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på

bestemte pladser i op til 6 år med nærmere angivne typer af faststående

redskaber.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at tildelingen

af fortrinsrettigheder foretages ved lodtrækning mellem flere erhvervsfiskere

eller erhvervsfiskerselskaber.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at en

fortrinsret bevares for personer, der arver eller sidder i uskiftet bo efter

indehaveren af en fortrinsret.

§ 24 a. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at garn, ruser

mv. ikke må røgtes på bestemte tidspunkter af døgnet.«

Kap. 3

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.

A. Almindelige bestemmelser

§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af redskaber,

pæle og udstyr.

§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt

afmærkede redskaber, jf. § 21, har fortrinsret til benyttelse af pladsen

fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må ikke fortrænges fra

stedet eller forulempes i sit fiskeri af disse. For så vidt angår

pæleredskaber, der ikke udsættes med 3- eller 6-årig fortrinsret på

bundgarnspladser, jf. reglerne herom i § 24, og som i deres hele anbringes på

vanddybder over 2 m, indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene

påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen og arbejdet

tilendebringes inden 14 dage.

Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges

fra stedet eller forulempes i driften af bruget.

Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge

undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de ikke kan

holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt udsætningen af sine

redskaber, skal vige for den, der har begyndt først. Viser det sig ved

dragningen, at redskaberne er blevet uklare og det bliver nødvendigt at

kappe, skal dette altid ske på egne redskaber.

Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1

time før solopgang.

Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og

forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af § 18, stk. 5,

skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det udøve,

medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved sædvanlig

agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende redskaber.

§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jf. § 15,

hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jf. § 35,

gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden mellem fiskeredskaber i

brug.

Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende

redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), og som

er forankrede, skal, når de måler 20 m i ringen eller derover, jf. § 18, stk.

2, sættes med en afstand af 565 m til siden. Sideafstanden måles mellem

radenes midtpunkter. Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står

i samme kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end

1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved redskabets

længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den inderste radpæl. Sættes

redskabet uden for anden mands redskab af heromhandlede art, skal der være en

afstand af mindst 20 m mellem det yderste redskabs inderste radpæl og det

inderste redskabs hovedpæl, og endvidere skal, hvor afstanden mellem de

nævnte pæle er under 200 m, det yderste redskab sættes i flugtlinje med det

inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i denne henseende hovedpæl med

yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste radbøje. De anførte

afstande mellem redskaber må ikke overskrides på de steder, hvor flere

fiskere ønsker at indtage redskabsplads, og forholdene i øvrigt egner sig for

anbringelse af flere redskaber eller rækker af redskaber inden for disse

afstande. I tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af

fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem redskaberne.

Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde

vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jf. § 18, stk.

2, og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber skal være mindst 300 m målt

mellem redskabernes nærmeste punkter. Når redskaber af førstnævnte art sættes

uden for hinanden eller uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når

sidstnævnte redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i

stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.

Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal,

når de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk, uanset størrelsen

holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber. Silde- og

makrelnedgarn skal dog kun holdes i en afstand af 125 m, og alle andre

faststående redskaber skal holdes i en afstand af 100 m fra de i stk. 2

nævnte redskaber.

Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde

vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jf. § 18, stk.

2, skal være mindst 250 m.

Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må

komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogline eller lignende redskab

nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en indbyrdes afstand af 50 m.

Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende

småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.

Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke

udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser, ruserækker, nedgarn,

krogliner eller lignende faststående redskaber. Undervandsfiskeri med

håndredskaber må ikke udøves inden for en afstand af 565 m fra andre

redskaber.

Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte

redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat begæring

straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen. Omkostningerne ved

bortfjernelse af redskabet påhviler den, der har fremsat begæringen, mod ret

til at holdes skadesløs af ejeren af det fjernede redskab eller - for så vidt

han har overladt brugen af dette til anden mand - af denne.

Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan

fiskeriministeren fastsætte ordensregler for fiskeriet, herunder fravige

foranstående regler i kap. 3.

B. Bundgarnspladser

§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jf. § 15,

eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jf. §

35, gælder følgende regler for erhvervelse og benyttelse af bundgarnspladser.

Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på

hvilke der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller

lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af rejer.

Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år

ved skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse, i hvilke

der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed, skal være

fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.

Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved

anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning samtlige

anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne af de anmeldte

pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at hver enkelt anmelder har

haft adgang til at gøre sine ønsker gældende med hensyn til de pladser, han

har anmeldt. Anmelderne skal give personligt møde, medmindre de på grund af

sygdom eller anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan

møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af flere, men

om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler er opnået eller på

mødet opnås frivillig ordning, foretages lodtrækning.

Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver

registreret erhvervsfisker, jf. § 3. Den pågældende må endvidere kunne

dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til at udsætte på

pladsen. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er desuden aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber og lignende, der er registrerede, jf. § 3,

stk. 6.

Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden

lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I tombolaen

nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i et antal svarende til

antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver deltager må trække et lod. Den,

der har trukket nr. 1, skal på kort eller kortskitse, jf. stk. 8, angive,

hvilken plads der ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver

af deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible pladser, har

fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling foregår derefter således, at

den, der har trukket det højeste nummer og altså har fået tildelt den sidste

plads i første omgang, får ret til at udvælge sig første plads i næste

omgang, det næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil

hver af deltagerne atter har fået en plads. I tredje omgang får den, der har

trukket lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første plads, nr. 2 den

følgende plads og således skiftevis fremdeles, indtil der ikke er flere

pladser, der skal fordeles.

Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end

han kan og vil besætte, skal straks underrette fiskerikontrollen om, hvilke

pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende pladser betragtes

herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk. 9 fastsatte frister for

afmærkning af pladserne for redskabernes hovedpæle, finder om fornødent ny

lodtrækning sted.

Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af

fiskerikontrollen på kort eller kortskitse, der opbevares på vedkommende

fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af garn i

bundgarnsrækker.

Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april

afmærkes ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads en

bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives forårsfiskeri, skal

afmærkningen dog ske senest den 15. april. Såfremt isforhold hindrer rettidig

afmærkning, skal denne foretages, så snart det er muligt. Afmærkningen skal

ske i overensstemmelse med de i henhold til § 18, stk. 2, fastsatte

forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til fiskeri med garn, som

måler mindst 20 m i ringen, jf. § 18, stk. 2, bevarer personer og selskaber

m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5, fortrinsretten i 6 år (til en 1.

januar) på følgende betingelser:

1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i

fiskedygtig stand inden den 1. maj,

2) at garnet, for så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og

hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,

3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er

udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.

For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten kun i

3 år (til en 1. januar).

Stk. 10. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes

fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til

siderne, i længderetning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver

fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en række

bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes berettigede til pladsen

udenfor, ikke føre sine inderpladser længere udefter, end tilfældet var

tidligere.

Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads

fortabt, finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter

foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang benyttes af

alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets udøvelse almindeligt

givne regler. I tilfælde af brugerens død bevarer hans ved dødsfaldet med ham

samlevende hustru dog fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil

fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret kan af

enken overlades til andre under forudsætning af, at de til fiskeriet på

pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig overlades den nye bruger,

eventuelt ved salg eller leje. Andre arvinger bevarer den afdøde brugers

fortrinsret til at benytte bundgarnspladsen til årets udgang.

13. I § 35, stk. 4, ændres »§ 18« til:

»regler fastsat i medfør af § 18«.

Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og

fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives bestemmelser om

ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads, jf. dog § 18, samt om færdsel

med forbudte redskaber på vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under

fiskeriet.

14. I § 42, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 12, stk.

2,»: »§ 12 c,».

15. I § 42, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 18, stk.

2-4,».

16. I § 42, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 22, stk. 1-4, §

23, stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7,» til: »§ 22, stk. 2, § 22

a,».

§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der:

1) overtræder § 2, § 4, stk. 3, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1 og 5,

§ 15, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 2-4, § 19, § 22, stk. 1-4, § 23,

stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7, § 25, § 26, stk. 2 og 3, § 29, § 32 og § 40,

2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 5, § 14,

stk. 1, eller § 26, stk. 4,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven

eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede dokumentation og

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier

oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41.

17. § 44 affattes således:

»§ 44. Fisk, krebs, bløddyr og alger, som er fredet, eller

som ikke opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf kan

konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det

hele hidrører fra ulovligt forhold. For så vidt de konfiskerede fisk, krebs

eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af

fiskerikontrollen.

Stk. 2. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som

ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, eller som i øvrigt ikke

opfylder krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan

redskabet konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem det tilhører. Det

samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med

disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er

eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.«

18. § 45 affattes således:

» § 45. Fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger

hertil, kan i sager om overtrædelser, der straffes efter § 42, i et

bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at

betale en bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan

krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig

forfølgning.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«.

§ 44. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs

regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv om det

ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige

forhold.

Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om fredning af

fisk, alger, krebs, bløddyr eller mindstemål for fisk kan fiskerikontrollen,

når værdien åbenbart ikke overstiger 1.000 kr., tilkendegive den pågældende,

at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået med konfiskation.

Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

§ 45. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som ikke

er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, kan redskabet

konfiskeres, såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme

gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse

redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget

til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.

19. § 47 affattes således:

» § 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, §

22, stk. 2, § 22 a og overtrædelse af regler, der er fastsat i medfør af §

22, stk. 1 og § 23, er undergivet privat påtale, medmindre almene hensyn

kræver offentlig påtale.«.

§ 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, § 22,

stk. 1 og 2, § 23, stk. 2-8, er undergivet privat påtale.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter