1991 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Ingen person, der er fyldt 18 år og ikke fyldt 67 år, må uden
at have erhvervet fisketegn udøve sports- eller lystfiskeri i
saltvandsområder på dansk fiskeriterritorium eller i naturlige
ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte
ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af
et naturligt vandløbssystem. Der kræves dog ikke fisketegn i vande,
der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber el. lign., og
som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en
sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det.
Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er ejere af den grund,
der ligger nærmest ved fiskevandet, samt deres husstand.
Stk. 3. Ved sports- og lystfiskeri forstås fiskeri med stang, pilk
eller lignende lette håndredskaber.
Stk. 4. Den, som mod eller uden vederlag stiller fiskeret til
rådighed for eller transporterer en anden person under fiskeri, har pligt til
at kontrollere, at vedkommende har betalt fisketegnslicens, jf. § 2. I
tilfælde, hvor en forening eller anden sammenslutning har lejet fiskeret, er
det lejeren, som udøver kontrollen.
Stk. 5. Fisketegn er et vilkår for retten til udøvelse af sports-
eller lystfiskeri, men giver ikke den, som har erhvervet fisketegn, ret til
fiskeri i vande, hvortil vedkommende i øvrigt ikke har adkomst.
§ 2. Fisketegnslicensen indbetales til Fiskeriministeriet.
Stk. 2. Beviset for, at den pågældende har erhvervet fisketegn, er
kvittering med navn og adresse. Fisketegnet er gyldigt fra datoen for
kvitteringen. Kvitteringen for betalt bidrag skal sammen med behørig
legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til
andre.
Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for
indbetalingen og administrationen af ordningen i øvrigt.
§ 3. Fiskeriministeren fastsætter størrelsen af licensbeløbet.
Læs alt
Beløbet fastsættes under hensyn til de med ordningen forbundne omkostninger
og under hensyn til den periode, hvori fisketegnet har gyldighed.
Stk. 2. Der kan erhverves fisketegn med følgende
gyldighedsperiode:
1) 12 måneder fra kvitteringsdato,
2) 1 uge fra kvitteringsdato eller
3) datoen for kvitteringens udstedelse.
Stk. 3. For 1993 udgør licensbeløbet 100 kr. for 12 måneder, 75
kr. for 1 uge og 25 kr. for dagslicens.
§ 4. Personer, der har betalt fiskeplejebidrag i henhold til
saltvandsfiskerilovens regler for den pågældende periode, kan fiske uden at
have erhvervet fisketegn i henhold til § 1. Kvittering for fiskeplejebidrag
og behørig legitimation skal medbringes under fiskeri.
§ 5. Midlerne fra fisketegnslicensen anvendes til fiskepleje,
herunder til udsætning af yngel og sættefisk. Der kan dog desuden anvendes
midler til forskning i udsætning og til etablering af administration og
kontrol af ordningen samt til information herom.
Stk. 2. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra
det i § 12 a i lov om saltvandsfiskeri nævnte udvalg afgørelse om anvendelsen
af midlerne fra fisketegnslicensen, jf. stk. 1. Det skal herunder tilstræbes,
at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt
udsnit af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om
saltvandsfiskeri og lov om ferskvandsfiskeri.
§ 6. Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne i loven og de i
medfør heraf fastsatte bestemmelser påhviler fiskerikontrollen og de af
Fiskeriministeriet autoriserede fiskeriopsynsmænd.
Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af
dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren
fastsætte nærmere regler herom.
§ 7. Personer, som udøver sports- og lystfiskeri, og som ikke
efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som
legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et licensbeløb, der
svarer til det dobbelte af fisketegnslicensen for 12 måneder. Hvis bidrag
allerede var betalt, da fiskeriet fandt sted, og kvittering forevises sammen
med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter
påkrav, skal der indbetales halvt bidrag for 12 måneder.
Stk. 2. Fisketegnslicensen efter stk. 1 tillægges udpantningsret.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Ingen person, der er fyldt 18 år, må uden at have erhvervet
fisketegn udøve sports- eller lystfiskeri i saltvandsområder på dansk
fiskeriterritorium eller i ferske vande.
Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er lodsejere og disses
ægtefæller, dog kun for så vidt angår fiskeri på eller fra lodsejerens egen
grund.
Stk. 3. Ved sports- og lystfiskeri forstås fiskeri med stang, pilk
eller lignende lette håndredskaber.
Stk. 4. Den, som mod eller uden vederlag stiller fiskeret til
rådighed for en anden person, har pligt til at kontrollere, at vedkommende
har betalt fisketegnslicens, jf. § 2. I tilfælde, hvor en forening eller
anden sammenslutning har lejet fiskeret, er det lejeren, som udøver
kontrollen.
Stk. 5. Fisketegn er et vilkår for retten til udøvelse af sports-
eller lystfiskeri, men giver ikke den, som har erhvervet fisketegn, ret til
fiskeri i vande, hvortil vedkommende i øvrigt ikke har adkomst.
§ 2. Fisketegn erhverves ved til en af Fiskeriministeriet oprettet
girokonto at indbetale et licensbeløb, jf. § 3.
Stk. 2. Kvittering for betaling af licensbeløbet tjener sammen med
behørig legitimation som bevis for, at fisketegn er erhvervet.
Stk. 3. Fiskeriministeren bemyndiges til at træffe nærmere
bestemmelse om den praktiske erhvervelse og udformning af fisketegnet og om
administration af ordningen i øvrigt.
§ 3. Licensbeløbet er 100 kr. for kalenderåret 1992.
Stk. 2. Fiskeriministeren bemyndiges til for de efterfølgende
kalenderår at træffe bestemmelse om størrelsen af det i stk. 1 nævnte beløb
under hensyntagen til de med ordningen forbundne omkostninger.
§ 4. Fisketegnet skal sammen med behørig legitimation altid
medbringes under fiskeri. Fisketegnet skal på forlangende sammen med behørig
dokumentation forevises tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Personer, der antræffes under fiskeri uden gyldigt
fisketegn, skal inden 8 dage fremvise dette for den lokale
fiskerikontrolstation. Sker dette ikke, betragtes forholdet som fiskeri uden
erhvervet fisketegn.
Stk. 3. Fiskeri uden erhvervet fisketegn i de tilfælde, hvor
fisketegn er vilkår for fiskeriets udøvelse, straffes med bøde.
§ 5. Midlerne fra fisketegnslicensen anvendes til fiskepleje,
herunder til udsætning af yngel og sættefisk. Der kan dog desuden anvendes
midler til forskning i udsætning og til etablering af administration af
ordningen samt til information herom.
Stk. 2. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra
det i § 12 a i lov om saltvandsfiskeri nævnte udvalg afgørelse om anvendelsen
af midlerne fra fisketegnslicensen, jf. stk. 1. Det skal herunder tilstræbes,
at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt
udsnit af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om
saltvandsfiskeri og lov om ferskvandsfiskeri.
§ 6. Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne i loven og de i
medfør heraf fastsatte bestemmelser påhviler fiskerikontrollen og de af
Fiskeriministeriet autoriserede fiskeriopsynsmænd.
Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af
dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren
fastsætte nærmere regler herom.
§ 7. I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, som ændret
ved lov nr. 366 af 7. juni 1989, affattes § 31, stk. 3, således:
»Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse
fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, afgørelse om anvendelsen af
indtægterne fra fritidsfiskeribidraget til fiskepleje og fisketegnslicensen
efter lov om fisketegn m.v. Fiskeriministeren skal herunder tilstræbe, at den
samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt udsnit
af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om saltvandsfiskeri og
lov om ferskvandsfiskeri.«
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Fisketegn har været diskuteret i Folketinget flere gange. Efter at
fritidsfiskerne i 1989 fik pålagt at betale bidrag til fiskeplejen,
forekommer det rimeligt at udvide ordningen, så fritidsfiskere ikke
diskrimineres i forhold til sports- og lystfiskere.
Lovforslaget indebærer, at der bliver større beløb til rådighed for
fiskeplejen. Det vil igen betyde flere fisk i vandene og større chance for,
at Danmark kan markere sig som et fiskeområde af høj karat og trække flere
turister til landet.
Dette vil være til gavn for turisterhvervet, betalingsbalancen og de mange
tusind danske lystfiskere.
Både danske og udenlandske sports- og lystfiskere er efter forslaget
forpligtet til at løse fisketegn.
Antallet af turister, der kommer til Danmark for at fiske med stang og
snøre, er kraftigt stigende og lægger et stadig stigende pres på de danske
bestande af fisk. I praksis har det vist sig, at mange turister gerne støtter
fiskeplejen i Danmark, bl.a. har Danmarks Sportsfiskerforbund succes med i
Tyskland at sælge støttemærker til forbedring af danske fiskevande.
De 100 kroner, der skal betales, står i øvrigt i et rimeligt forhold til
det faktum, at mange turister i dag betaler op til 100 kroner for en dags
fiskeret til søer og åer. En fisketegnslicens på 100 kroner vil derfor næppe
få dem til at vælge fiskeri i et andet land. I forvejen er ordninger med
fisketegn indført i mange europæiske lande, bl.a. Tyskland, Norge, Frankrig,
Spanien og Holland.
Lovforslaget er opbygget, så den struktur, der kendes i dag, hvor det
lokale og frivillige engagement i fiskeplejen er højt prioriteret,
fastholdes. Dette forhold tillægger forslagsstillerne stor vægt.
Den primære ændring i lovforslaget er en ny finansieringsform. I dag
foretages fiskeplejen dels via fritidsfiskernes bidrag og dels via de midler,
Folketinget stiller til rådighed over finansloven.
I sparetider må det være rimeligt, at sports- og lystfiskerne selv bærer
de omkostninger, der er forbundet med fiskeplejen. Det må her bemærkes, at
Danmarks Sportsfiskerforbund som hovedorganisation gentagne gange har fremsat
ønsker om at få indført et fisketegn.
Efter lovforslaget er det derfor hensigten senere at erstatte de statslige
midler, der på finanslovforslaget for 1992 udgør 8,5 mio. kr., med midlerne
fra fisketegnslicensen.
Det forventes, at fisketegnslicensen vil indbringe 25 til 30 mio. kr.
eller 16,5 til 21,5 mio. kr. mere, end der i dag er til rådighed for
fiskeplejen. Det er nu stærkt påkrævet at satse kraftigt på denne
fremadrettede investering, hvis Danmark skal kunne drage den fulde nytte af
de meget store beløb, der gennem de senere år er brugt på at forbedre
vandkvaliteten i danske vande.
Forslagsstillerne er således opmærksomme på, at lovforslaget har
konsekvenser for anden lovgivning, og vil søge konsekvenserne belyst under
udvalgsarbejdet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslaget vil både danske og udenlandske sports- og lystfiskere
skulle indløse fisketegn. Det findes rimeligt, at udenlandske lystfiskere,
der i parentes bemærket kommer til landet i stadig større omfang, bidrager
til fiskeplejen på linie med danske statsborgere, som omvendt må betale
fisketegnslicens i mange andre lande.
I grænsetilfælde må det overlades til ministeren efter konsultation med
Danmarks Sportsfiskerforbund at afgøre, hvilke former for fiskeri der falder
ind under stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 4 er et vigtigt led i kontrollen med
fisketegnsordningen. Det må anses for rimeligt, at en person eller
sammenslutning, der lejer fiskeret ud, også sikrer sig, at fiskeriet sker i
overensstemmelse med lovgivningen. En tilsvarende ordning kendes fra Norge,
hvor den har vist sig at fungere særdeles tilfredsstillende.
Ved indførelsen af fisketegnet ændres adgangen til fiskeri, som vi kender
det i dag, ikke. Det vil stadig være muligt at drage på fiskeri i saltvand,
når fisketegnet er indløst. Ved de ferske vande vil de samme retningslinier,
som kendes i dag, være retningsgivende.
Til § 2
Systemet med betaling via et girokortsystem kendes allerede for
fritidsfiskernes vedkommende. Det findes naturligt at overføre det samme
system til sports- og lystfiskere.
Bagsiden af girokortet anvendes til oplysninger om mindstemål,
fredningstider m.m. For at lette kontrollen gives giroblanketten forskellige
farver fra år til år.
For at lette især turisters adgang til at erhverve fisketegn kan det
overvejes at indføre et system, hvor hoteller, campingpladser, turistkontorer
og andre kan indløse et vist antal fisketegn ved årets begyndelse, så de kan
formidle fisketegn til deres kunder. I så fald bør det sikres, at de
pågældende kan få refunderet de fisketegn, der ikke er blevet anvendt.
Omkostningerne ved en sådan serviceordning bør bæres direkte af de grupper,
der ønsker at udbyde den, eller ved at hæve licensbeløbet med et mindre beløb
f.eks. 10 pct. i disse tilfælde, så fiskeren kommer til at betale.
Til § 3
Bestemmelsen skal bl.a. forhindre, at fiskeplejeindsatsen forringes som
følge af prisstigninger.
Til § 4
Fiskeri uden gyldigt fisketegn kan sidestilles med jagt uden gyldigt
jagttegn. Der bør derfor være hjemmel til at idømme bøde.
Til § 5
For at lette det administrative arbejde med fordelingen af
fisketegnsmidlerne og de midler, der indkommer via fritidsfiskernes bidag til
fiskepleje, er det tanken, at de to beløb indgår i en fælles pulje, der så
fordeles af det nævnte udvalg. Konstruktionen i § 5 kendes allerede i dag,
hvor den bruges til at fordele de midler, der indkommer fra fritidsfiskernes
bidrag og afsættes over finansloven. Da ordningen har vist sig at fungere i
praksis, findes det naturligt at videreføre den.
Til § 7
Bestemmelsen ændrer ikke indholdet af den nuværende § 31, stk. 3, i lov
om saltvandsfiskeri.
Efter 2. behandling den 19. marts 1992
§ 1. Ingen person, der er fyldt 18 år og ikke fyldt 67 år, må uden
at have erhvervet fisketegn udøve sports- eller lystfiskeri i
saltvandsområder på dansk fiskeriterritorium eller i naturlige
ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte
ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af
et naturligt vandløbssystem. Der kræves dog ikke fisketegn i vande,
der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller
lignende, og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis
afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det.
Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er ejere af den grund,
der ligger nærmest ved fiskevandet, samt deres husstand.
Stk. 3. Ved sports- og lystfiskeri forstås fiskeri med stang, pilk
eller lignende lette håndredskaber.
Stk. 4. Den, som mod eller uden vederlag stiller fiskeret til
rådighed for eller transporterer en anden person under fiskeri, har pligt til
at kontrollere, at vedkommende har betalt fisketegnslicens, jf. § 2. I
tilfælde, hvor en forening eller anden sammenslutning har lejet fiskeret, er
det lejeren, som udøver kontrollen.
Stk. 5. Fisketegn er et vilkår for retten til udøvelse af sports-
eller lystfiskeri, men giver ikke den, som har erhvervet fisketegn, ret til
fiskeri i vande, hvortil vedkommende i øvrigt ikke har adkomst.
§ 2. Fisketegnslicensen indbetales til Fiskeriministeriet.
Stk. 2. Beviset for, at den pågældende har erhvervet fisketegn, er
kvittering med navn og adresse. Fisketegnet er gyldigt fra datoen for
kvitteringen. Kvitteringen for betalt bidrag skal sammen med behørig
legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til
andre.
Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for
indbetalingen og administrationen af ordningen i øvrigt.
§ 3. Fiskeriministeren fastsætter størrelsen af licensbeløbet.
Beløbet fastsættes under hensyn til de med ordningen forbundne omkostninger
og under hensyn til den periode, hvori fisketegnet har gyldighed.
Stk. 2. Der kan erhverves fisketegn med følgende
gyldighedsperiode:
1) 12 måneder fra kvitteringsdato,
2) 1 uge fra kvitteringsdato eller
3) datoen for kvitteringens udstedelse.
Stk. 3. For 1993 udgør licensbeløbet 100 kr. for 12 måneder, 75
kr. for 1 uge og 25 kr. for dagslicens.
§ 4. Personer, der har betalt fiskeplejebidrag i henhold til
saltvandsfiskerilovens regler for den pågældende periode, kan fiske uden at
have erhvervet fisketegn i henhold til § 1. Kvittering for fiskeplejebidrag
og behørig legitimation skal medbringes under fiskeri.
§ 5. Midlerne fra fisketegnslicensen anvendes til fiskepleje,
herunder til udsætning af yngel og sættefisk. Der kan dog desuden anvendes
midler til forskning i udsætning og til etablering af administration og
kontrol af ordningen samt til information herom.
Stk. 2. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra
det i § 12 a i lov om saltvandsfiskeri nævnte udvalg afgørelse om anvendelsen
af midlerne fra fisketegnslicensen, jf. stk. 1. Det skal herunder tilstræbes,
at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt
udsnit af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om
saltvandsfiskeri og lov om ferskvandsfiskeri.
§ 6. Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne i loven og de i
medfør heraf fastsatte bestemmelser påhviler fiskerikontrollen og de af
Fiskeriministeriet autoriserede fiskeriopsynsmænd.
Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af
dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren
fastsætte nærmere regler herom.
§ 7. Personer, som udøver sports- og lystfiskeri, og som ikke
efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som
legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et licensbeløb, der
svarer til det dobbelte af fisketegnslicensen for 12 måneder. Hvis bidrag
allerede var betalt, da fiskeriet fandt sted, og kvittering forevises sammen
med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter
påkrav, skal der indbetales halvt bidrag for 12 måneder.
Stk. 2. Fisketegnslicensen efter stk. 1 tillægges udpantningsret.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM LICENS TIL REKREATIVT FISKERI M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 BTL 45 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V. NR L 45 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 17. marts 1992
- Forslag til Fiskerilov Retsinformation · 6. maj 1999
- Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i saltvand og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand Retsinformation · 10. december 2024
- 1991 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM FERSKVANDSFISKERI Retsinformation · 7. december 1994
- Bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) Retsinformation · 3. marts 2023