1985 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM SALTVANDSFISKERI
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
A. Lovens geografiske område
§ 1. Denne lov gælder, medmindre andet er bestemt, for fiskeri og
opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk
fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret
fiskerfartøj uden for det nævnte område.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer bestemme, om et område skal være omfattet af
denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.
B. Erhvervsmæssigt fiskeri
§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15, må
erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer og selskaber m.v.,
der er registrerede af fiskeriministeren i henhold til §§ 3, 4
eller 6.
§ 3. Myndige enkeltpersoner er berettigede til at blive registreret
som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder følgende
betingelser:
1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,
2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og
3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de
foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.
Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at
være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. En erhvervsfisker, hvis registrering er bortfaldet, kan blive
registreret igen, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt,
hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på et
tidspunkt - der ligger inden for de sidste 5 år forud for
Læs alt
ansøgningen og efter registreringens bortfald - har været opfyldt.
Stk. 4. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis
erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver
fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12
måneder efter registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1,
nr. 3. I øvrigt finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller
lignende kan registreres som berettigede til at drive
erhvervsfiskeri, når mindst 2/3 af deltagerne er registrerede som
erhvervsfiskere i medfør af stk. 1 eller som selskaber i medfør
af nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne
indeholder bestemmelser om,
1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 2/3 af
selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til
personer eller selskaber, der er registrerede af
fiskeriministeren, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,
2) at 2/3 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser m.v. skal
noteres om denne begrænsning i omsætteligheden, og
3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser
m.v. kræver samtykke fra bestyrelsen.
Stk. 6. For aktie- og anpartsselskaber skal det fremgå af
vedtægterne, at 2/3 af aktier og anparter skal henføres til en
særlig aktie- eller anpartsklasse.
Stk. 7. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og
lignende, som inden denne lovs ikrafttræden drev erhvervsfiskeri i
henhold til de da gældende regler, bevarer retten til at drive
fiskeri og vil kunne registreres af fiskeriministeren som selskab
m.v. med ret til at drive erhvervsfiskeri. Disse selskaber må dog
kun fortsat drive erhvervsfiskeri, såfremt 2/3 af bestyrelsen er
danske statsborgere og er bosat her i riget. Såfremt selskabet
ønsker at udvide fangstkapaciteten ud over, hvad der var gældende
for det pågældende selskab før lovens ikrafttræden, skal selskabet
opfylde betingelserne for nye selskaber som omtalt i stk. 5 og 6.
§ 4. Berettigede til at være registreret som bierhvervsfiskere er
myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller har haft
bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år
umiddelbart forud for registreringen, såfremt de opfylder en af
nedenstående betingelser:
1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som
bierhvervsfiskere,
2) registrerede erhvervsfiskere,
3) personer, der igennem 5 år har været registrerede som
fritidsfiskere og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3
omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et
nærmere angivet område. Ansøgningen skal indsendes til nævnet
gennem den lokale fiskerikontrol.
Stk. 2. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden anvendelse
af medhjælp, lønnet som ulønnet.
Stk. 3. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om
tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1, nr.
3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2
repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks
Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1
repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for
Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk
Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren
blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for
nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets
forretningsgang.
Stk. 4. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en
imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for
opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I
forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet
allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge
vægt på, om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har
erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor
forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i tilladelsen
fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af
redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.
Stk. 5. De under stk. 1, nr. 2 og 3, registrerede bierhvervsfiskere
skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 1/10 af
bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12
måneder stammer fra fiskeri.
§ 5. Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for
fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-
og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at
betingelserne for registrering er opfyldt.
Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig virksomhed bortses
fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og offentligt hverv.
§ 6. Personer, som i henhold til § 1, stk. 9, i lov nr. 195 af 26.
maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af 16.
maj 1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere
med ret til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer
denne ret.
§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer bliver
registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold til §
3, stk. 1, og § 4, når særlige helbredsmæssige eller sociale
hensyn taler herfor.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer,
der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved
arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet,
uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldt.
§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at tilvirke eller
omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra
fiskeriministeren.
§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal
være dansk indregistrerede, og 2/3 af besætningen skal have dansk
indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt
periode på mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet
påbegyndes.
§ 10. For personer og selskaber m.v., der driver fiskeri med
fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EF-medlemslande,
finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang, det er
i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks
medlemskab af De europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i
§§ 3 og 9, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling,
ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse
fra nævnte bestemmelser.
C. Andre former for fiskeri
§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk eller lignende
lette håndredskaber.
§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jfr.
desuden § 15, er fritidsfiskeri.
Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er dog
enhver, som opfylder nedenstående betingelser:
1) fyldt 12 år,
2) fast bopæl her i landet og
3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i
henhold til § 3, stk. 1 eller 3, og § 4, stk. 1, eller § 6.
Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter efter forhandling med det i
henhold til stk. 4 nedsatte udvalg nærmere regler for arten og
antallet af fiskeredskaber, som fritidsfiskere må anvende.
Stk. 4. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg til rådgivning i
forbindelse med fastsættelse af regler vedrørende udøvelse af
fritids- og lystfiskeri. Udvalget består af 1 repræsentant for
Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk
Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk
Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser og 1 repræsentant for fiskeriministeriet.
Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets
forretningsgang.
§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende
fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at der ved statens
foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes
undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser, på
dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres
uanset de øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil
stadfæstede vedtægter.
D. Havbrug
§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må kun finde sted
efter tilladelse fra fiskeriministeren. Relevante myndigheder og
organisationer, som berøres af etableringen, vil blive hørt. En
ansøgning om tilladelse efter denne lov gælder samtidig som
ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. Fiskeriministeren
fastsætter de vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning,
som skal være gældende for sådanne tilladelser.
Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering af nye
havbrug i fjordområder.
Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter regler for afgrænsningen af
fjordområder.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan, når særlige grunde taler derfor og de
berørte myndigheder og organisationer, jfr. stk. 1, intet har at
indvende derimod, meddele undtagelse fra stk. 2 for så vidt angår
større og åbne fjordområder.
Stk. 5. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere end 565 m fra
hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede
bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende
redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser).
Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan der
i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller
delvist forbud mod fiskeri.
Stk. 7. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte et
årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og
forskning i akvakultur.
E. Særlige rettigheder
§ 15. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i de
rettigheder, som i henhold til §§ 13 A og 13 B i lov om afløsning
af statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre
særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt
udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige
fiskerirettigheder indtil disse rettigheders endelige bortfald,
jfr. fornævnte lovs § 1, jfr. § 14.
Kapitel 2
Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet
A. Almindelige bestemmelser
§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt
udøvet fiskeri.
§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller
hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre bundforholdene
uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på
fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter
forhandling med fiskeriministeren.
Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte hensyn
varetages, ikke kræves efter anden lovgivning eller statens
højhedsret over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren
tilladelse.
Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis
gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet
normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der
samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn
til spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere,
hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende
foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved
et nævn, jfr. stk. 4.
Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og erstatninger herfor bør
ydes, samt om størrelsen af erstatninger kan af vedkommende
minister og fiskeriministeren henvises til afgørelse af et nævn
bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af
fiskeriministeren og 1 medlem af vedkommende minister, medens
formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt
enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand
af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv
procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige
skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der
berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for
nævnet, kan den pågældende minister kræve sikkerhed for
sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis
interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at
sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der
skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat
erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse,
såfremt intet andet er bestemt i denne.
Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale
fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter
foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.
Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den
pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.
B. Forholdet til skibsfarten
§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,
pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres
eller vanskeliggøres.
Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at
klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne
måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds,
dog således at der beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert
andet redskab regnet inde fra kysten, holdes en plads åben til
gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor intet fiskeredskab
må udsættes eller voddræt finde sted.
Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har
brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages,
skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med
en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet.
Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne,
når de efter kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller
menneskeliv. Omkostningerne herved kan kræves refunderet hos den,
der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved
udpantning.
Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt
pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene,
herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri
straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når
afbrydelse er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af
redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke
overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at pælene
ikke optages. Fiskerikontrollen kan endvidere tillade at pælene
ikke optages mellem forårssæson og efterårssæson, såfremt
tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse
til at undlade at optage pælene kan kun gives, såfremt
fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons ophør finder
pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.
Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og forsvarligt
afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte skaden,
medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig
agtpågivenhed kunne være afværget.
C. Forholdet til kystejerne m.fl.
§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst
af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde
sted.
Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i
vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at
bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til
kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes
længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse hegn
skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og
må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.
§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs- eller bierhvervsfisker plads til
ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og
tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder,
og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet,
om og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan
anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred
eller, hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort
på sin bekostning af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd,
hvoraf mindst den ene skal være fiskerikyndig.
Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der
efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for
at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller brugers
protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises
fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller
ulempe end uundgåelig fornødent, og navnlig at plads ikke anvises
inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller
benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er til hinder
herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være at
iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved det
sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er
berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter
hegnsmyndighedernes anvisning.
Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig
overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,
uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden
pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens
udredelse, er berettiget til at bruge pladsen.
Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan
vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,
forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf
mindst 2 skal være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal
bestemmes, hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges
en af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostninger
skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan
inddrives ved udpantning.
Stk. 5. Når 5 år er forløbet efter,at en sag sidst er blevet afgjort
ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller
andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve
spørgsmålet afgjort på ny.
Kapitel 3
Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.
A. Almindelige bestemmelser
§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af
redskaber, pæle og udstyr.
§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt
afmærkede redskaber, jfr. § 21, har fortrinsret til benyttelse af
pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må
ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af
disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3-
eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. reglerne herom
i § 24, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m,
indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene
påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen og
arbejdet tilendebringes inden 14 dage.
Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges
fra stedet eller forulempes i driften af bruget.
Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge
undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de
ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt
udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt
først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne er blevet
uklare og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på
egne redskaber.
Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1
time før solopgang.
Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og
forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af §
18, stk. 5, skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet
eller lader det udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke
kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder,
hvor skaden forvoldes af drivende redskaber.
§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,
hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom,
jfr. § 35, gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden
mellem fiskeredskaber i brug.
Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende
redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), og som er forankrede, skal, når de måler 20 m i
ringen eller derover, jfr. § 18, stk. 2, sættes med en afstand af
565 m til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter.
Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står i samme
kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end
1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved
redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den
inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af
heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem
det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs
hovedpæl, og endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle
er under 200 m, det yderste redskab sættes i flugtlinje med det
inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i denne henseende
hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste
radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides
på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads,
og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere
redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I
tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af
fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem
redskaberne.
Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at
klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,
jfr. § 18, stk. 2, og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber
skal være mindst 300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter.
Når redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden eller
uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte
redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i
stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.
Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når
de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk, uanset
størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte
redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en
afstand af 125 m, og alle andre faststående redskaber skal holdes
i en afstand af 100 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber.
Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at
klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,
jfr. § 18, stk. 2, skal være mindst 250 m.
Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må
komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogline eller lignende
redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en
indbyrdes afstand af 50 m.
Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende
småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.
Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke
udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser,
ruserækker, nedgarn, krogliner eller lignende faststående
redskaber. Undervandsfiskeri med håndredskaber må ikke udøves
inden for en afstand af 565 m fra andre redskaber.
Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte
redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat
begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen.
Omkostningerne ved bortfjernelse af redskabet påhviler den, der
har fremsat begæringen, mod ret til at holdes skadesløs af ejeren
af det fjernede redskab eller - for så vidt han har overladt
brugen af dette til anden mand - af denne.
Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan
fiskeriministeren fastsætte ordensregler for fiskeriet, herunder
fravige foranstående regler i kap. 3.
B. Bundgarnspladser
§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,
eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser
herom, jfr. § 35, gælder følgende regler for erhvervelse og
benyttelse af bundgarnspladser.
Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke
der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller
lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af
rejer.
Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved
skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse, i
hvilke der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed,
skal være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.
Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved
anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning
samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne
af de anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at
hver enkelt anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker
gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt. Anmelderne
skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller
anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan
møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af
flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler
er opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages
lodtrækning.
Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver
registreret erhvervsfisker, jfr. § 3. Den pågældende må endvidere
kunne dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til
at udsætte på pladsen. Berettiget til at deltage i lodtrækningen
er desuden aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og
lignende, der er registrerede, jfr. § 3, stk. 5 eller stk. 7.
Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden
lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I
tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i
et antal svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver
deltager må trække et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på
kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken plads der
ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af
deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible
pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling
foregår derefter således, at den, der har trukket det højeste
nummer og altså har fået tildelt den sidste plads i første omgang,
får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det
næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver
af deltagerne atter har fået en plads. I tredje omgang får den,
der har trukket lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første
plads, nr. 2 den følgende plads og således skiftevis fremdeles,
indtil der ikke er flere pladser, der skal fordeles.
Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end
han kan og vil besætte, skal straks underette fiskerikontrollen
om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende
pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk.
9 fastsatte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes
hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning sted.
Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af fiskerikontrollen
på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende
fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af
garn i bundgarnsrækker.
Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes
ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads
en bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives
forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15. april.
Såfremt isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne
foretages, så snart det er muligt. Afmærkningen skal ske i
overensstemmelse med de i henhold til § 18, stk. 2, fastsatte
forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til fiskeri med
garn, som måler mindst 20 m i ringen, jfr. § 18, stk. 2, bevarer
personer og selskaber m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5,
fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser:
1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i
fiskedygtig stand inden den 1. maj,
2) at garnet, får så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og
hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,
3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er
udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.
For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten
kun i 3 år (til en 1. januar).
Stk. 10. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten
til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne,
i længderetning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver
fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en
række bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes
berettigede til pladsen udenfor, ikke føre sine inderpladser
længere udefter, end tilfældet var tidligere.
Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt,
finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter
foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang
benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets
udøvelse almindeligt givne regler. I tilfælde af brugerens død
bevarer hans ved dødsfaldet med ham samlevende hustru dog
fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil
fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret
kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at de til
fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig
overlades den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre
arvinger bevarer den afdøde brugers fortrinsret til at benytte
bundgarnspladsen til årets udgang.
Kapitel 4
Bevaring af fiskebestandene
A. Fredningsbælter
§ 25. Uden særlig adkomst, jfr. § 15, må intet fiskeri finde sted
nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst
frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved
almindeligt dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller
indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2
m. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller
udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til
fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 m
og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder
såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved
indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget
er dog i august, september, oktober og november måned
ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis
munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til
fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren
efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter
udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et
efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen
eller udløbet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse
ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt
indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller
udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet
laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til
fredningstidens udløb.
Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte
fredningsbælter, kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres
beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med
fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn
måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre
fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og
anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte
anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I
forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1
nævnte åleruser.
Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af
fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havunderundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for
hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan
fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For
Ringkøbing og Nissum Fjorde skal der, når udløbet er åbent, være
et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen.
B. Kystnært fiskeri
§ 26. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet
til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.
Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra
lavvandslinien.
Stk. 3. Langs alle kyststrækninger er det hele året forbudt i en
afstand af 100 m fra lavvandslinien at anvende nedgarn.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk. 2
samt foretage ændringer såvel af den i stk. 3 fastsatte zones
afstand fra kysten som forbudsperiode.
Stk. 5. Fiskeriministeren kan fastsætte forbud mod eller vilkår for
fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2
nævnte område.
C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene
§ 27. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets
hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser med
henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs- og
bløddyr eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler
om:
1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,
2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,
3) mindstemål og mindste maskestørrelse.
4) fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og
5) anvendelse af typer af redskaber.
§ 28. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for måling af
mindste maskestørrelse og mindstemål på fisk, krebs- og bløddyr
eller dele deraf.
§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk,
eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er
forbudt.
Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste,
motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes
forbudt.
Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene
tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks
levemuligheder ikke unødigt forringes.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber, der er
forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af
bundvegetationen.
§ 30. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og
hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil
kendte redskabers, må benyttes til fiskeri, og kan herunder
fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af
fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for
indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre
bunddyr benyttede redskaber.
D. Udsætning og omplantning
§ 31. Til fiskepleje, herunder udsætninger, afsætter
fiskeriministeren i finansåret 1987 10 mill. kr.
Stk. 2. Det afsatte beløb vil kunne anvendes til fiskepleje i
farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af
lov om ferskvandsfiskeri.
Stk. 3. Udarbejdelse af udsætningsplaner, disses iværksættelse og
ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt varetages af Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser.
Stk. 4. I spørgsmål vedrørende fiskepleje og ophjælpning af
fiskebestanden i øvrigt rådgives Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser af det i henhold til § 12, stk. 4, nedsatte
udvalg.
§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs- og bløddyr samt æg
og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er givet af
fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor der gives
tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for
fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud
mod fiskeri.
Kapitel 5
Vedtægtsbestemmelser
§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes
nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere
lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for
fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen
mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede.
Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der:
1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1 og stk.
3, og
2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende
vandområde, eller
3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker
i det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.
Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har fundet sted i
en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender
foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til
fiskeriministeriet vedlagt:
1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i
vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen,
2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,
3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg
udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning
blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med
angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt,
idet dog formanden for foreningen altid skal udpeges til medlem.
Stk. 4. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1
omhandlede begæring(er), og når mindst halvdelen af fiskerne har
støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende
hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de
naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er
egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede
vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.
§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter affattes af et
udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt
de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så
vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger
fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver
forening efter antallet af stemmeberettigede fiskere i disse og
således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De
nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af
fiskeriministeren.
Stk. 2. Udvalget tiltrædes for så vidt angår vedtægtsvande, hvori
der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet
fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han
skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig
biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds
bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det
af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af
fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af
Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har
dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved
flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal
fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere
for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal
udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende
meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere
indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag
efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget.
Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende
meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede
fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af
samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt
møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på den foran
angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af
eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets
vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de
ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig
fuldmagt, afgive stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog
kan ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder
møderne og lader optage protokol over forhandlingerne på disse.
Det endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller
bekræftet udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet.
Vedtægten stadfæstes af fiskeriministeren, der iværksætter
offentliggørelse herom i de lokale blade og i fagbladene.
Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2
km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning eller,
hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen
befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne
herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes
affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes
afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af
bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og
Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter
efter tjenestemandslovens regler.
§ 35. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs
bestemmelser gives nærmere regler om:
1) tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,
2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er
forbudt i henhold til denne lov,
3) indtagelse af pladser til redskaber,
4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug
samt
5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.
Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særligt opholder sig
eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med
kroge og nedgarn skal være forbudt.
Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de
stemmeberettigede fiskere anser reskabet for skadeligt, helt
forbydes, såfremt biologiske grunde eller hensynet til
erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I
tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt
kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.
Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og
fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives
bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads,
jfr. dog § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på
vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.
Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsatte
fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes og
fastsatte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.
§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med
reglerne i § 33 og § 34, når mindst halvdelen af de i henhold til
§ 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en
vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes
udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren
bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i
§ 33 og § 34 finder da anvendelse.
Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i
henhold til de i § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker
det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan
tidligst fremsættes og bestemmelse om revision i henhold til stk.
1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse.
Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde,
for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder
vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af
samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde
stemmer for vedtægtens ophævelse og der derefter bliver oprettet
vedtægt for hele det større vandområde.
§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende vedtægter skal kunne
fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de
i henhold til loven givne forskrifter m.v. påhviler den under
fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.
Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af
dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med
fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang
til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt,
hvor fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf opbevares,
transporteres og behandles m.v.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage undersøgelser,
udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning,
indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og
forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt
for tilsynets udøvelse.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler til
gennemførelse af stk. 1-4.
Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelse om indretning og
drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder,
hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.
§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs- og bløddyr
eller dele heraf er pligtige at være fiskerikontrollen
behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til
at overvære udøvelse af sådanne handlinger.
§ 40. Partier af fisk, alger, krebs- eller bløddyr, der er fisket i
strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke opbevares,
transporteres eller behandles m.v. Sådanne fisk, alger, krebs- og
bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i
levende tilstand.
Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk, alger, krebs- og
bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i stk. 1
nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse
med forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar
ved i forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til
fiskerikontrollen med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse
og sammensætning samt afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk,
alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf skal opbevares, således
at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller
behandles m.v. uden samtykke fra fiskerikontrollen.
Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk, alger, krebs- og
bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med gældende
forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre
frasortering af den ulovlige del finder sted under
fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages for at
fastslå den ulovlige dels omfang.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra samt fastsætte
forskrifter om opbevaring, transport og behandling m.v. af fisk,
alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf under fredningstider,
fiskestop m.v.
Kapitel 7
Afgivelse af oplysninger
§ 41. Fiskeriministeren kan med henblik på administrationen af
bestemmelserne i denne lov og de i medfør heraf givne forskrifter
fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst,
omsætning, oplagring, tilvirkning og opdræt af fisk, krebs,
bløddyr samt alger og produkter tilvirket heraf samt om fartøjer,
redskaber og øvrigt materiel, herunder specificerede tekniske,
økonomiske og driftsmæssige oplysninger.
Kapitel 8
Straf og påtale
§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) overtræder § 2, § 4, stk. 2, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1
og 5, § 15, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 2- 4, § 19, § 22,
stk. 1- 4, § 23, stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7, § 25, § 26, stk. 2
og 3, § 29, § 32 og § 40,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 4,
§ 14, stk. 1, eller § 26, stk. 4,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til
loven eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede
dokumentation og
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier
oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41.
Stk. 2. I forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.
Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på
tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §
60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 43. Bøder efter denne lov fordeles af fiskeriministeren mellem
Danske Fiskeres kulturelle Fond, Dansk Fiskeriforenings Hjælpefond
og Danmarks Havfiskeriforenings Hjælpefond med henholdsvis 1/2,
1/3 og 1/6 til hver. Ophæves de nævnte fonde, bestemmes ved kgl.
resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.
§ 44. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs
regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv
om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele
hidrører fra det ulovlige forhold.
Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om fredning af fisk,
alger, krebs, bløddyr eller mindstemål for fisk kan
fiskerikontrollen, når værdien åbenbart ikke overstiger 1.000 kr.,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig indforstået med konfiskationen.
Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
§ 45. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som ikke
er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er
røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, kan
redskabet konfiskeres, såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er
ejer af det. Det samme gælder redskaber, der er sat eller forladt
på steder, hvor fiskeri med disse redskaber ikke må finde sted,
eller på steder, hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller
til den pågældende art af fiskeri.
§ 46. Udenlandske skibe, der har været anvendt til fiskeri på dansk
fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at strafansvar er
indtrådt efter reglerne i § 42, kan tilbageholdes af de
tilsynsførende myndigheder, indtil de forskyldte bødebeløb og
sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for
betalingen. Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige
afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.
Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af
tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens pleje
fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde
konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske,
såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb.
Var den, der havde rådighed over skibet under fiskeriet,
uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af fiskerikontrollen
umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen udsættes
i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.
§ 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, § 22,
stk. 1 og 2, § 23, stk. 2-8, er undergivet privat påtale.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Stk. 2. Den i henhold til § 1, stk. 4 og 8, i lov nr. 195 af 26. maj
1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer udstedte
bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1979 om det antal redskaber,
som må anvendes af ikke-erhvervsfiskere ved fiskeri på dansk
fiskeriterritorium, samt den i henhold til §§ 2 a og 32 i samme
lov udstedte bekendtgørelse nr. 458 af 6. december 1979 om
mærkning af fiskeredskaber, forbliver i kraft indtil den 31.
december 1986.
§ 49. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser:
1. Lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985.
2. Lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale
reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri og
3. Lov nr. 570 af 21. december 1972 om forbud mod laksefiskeri i det
nordvestlige Atlanterhav.
Stk. 2. Samtidig ophæves kongeligt åbent brev af 4. februar 1587 om
forbud mod at fange østers ud for Vestersøen i Riberhus Læn,
mandat af 26. februar 1720 om østerstyveris afskaffelse, plakat af
10. juli 1770 angående fredningen af østersfiskeri under Aalborg
Stift mellem Schagen og Hirtzholm med videre og bekendtgørelse af
21. december 1860 om østersfiskeri i de danske farvande og om
meddelelse af bevillinger til anlæg af kunstige østersbanker ved
kongerigets kyster.
§ 50. Nærværende lovs § 18, stk. 1, § 26, § 27 og § 28 træder først i
kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse. Indtil dette
tidspunkt forbliver de i § 5, stk. 1-3 og 7, § 9, § 13, § 17, §
18, § 20 og § 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af 26. maj
1965, jfr. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft.
Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter loven skal eller
kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver
administrative forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 195 af 26.
maj 1965, jfr. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør
af denne lov.
Stk. 3. Overtrædelse af §§ 5, stk. 1, 2 og 7, 9 nr. 9, 13, 17, 18,
stk. 1, 20 og 21 i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, straffes med bøde.
§§ 42, stk. 3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter
stk. 1 og ved overtrædelse af de administrative forskrifter, der
er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om saltvandsfiskeri
oprettede vedtægter bortfalder ikke. Overtrædelse heraf straffes
med bøde. Dog bliver de i henhold til denne lov givne almindelige
bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for
vedtægtsområderne fra denne lovs ikrafttræden.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 117
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
A. Lovens geografiske område
§ 1. Denne lov gælder medmindre andet er bestemt for fiskeri og
opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk
fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret
fiskerfartøj uden for det nævnte område.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer bestemme, om et område skal være omfattet af
denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.
B. Erhvervsmæssigt fiskeri
§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15, må
erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer, og selskaber m.v.,
der er registrerede af fiskeriministeren i henhold til §§ 3, 4
eller 6.
§ 3. Myndige enkeltpersoner er berettigede til at blive registrerede
som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder følgende
betingelser:
1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,
2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, og
3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de
foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.
Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at
være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. En erhvervsfisker, hvis registrering er bortfaldet kan blive
registreret igen, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldte,
hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på et
tidspunkt, - der ligger inden for de sidste 5 år forud for
ansøgningen og efter registreringens bortfald - har været opfyldt.
Stk. 4. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis
erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver
fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12
måneder efter registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1,
nr. 3. Iøvrigt finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber eller
lignende kan registreres som berettigede til at drive
erhvervsfiskeri, når mindst 55 pct. af deltagerne er registrerede
som erhvervsfiskere i medfør af stk. 1 eller som selskaber i
medfør af nærværende stk. Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne
indeholder bestemmelser om,
1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 55 pct. af
selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til
personer eller selskaber, der er registrerede af
fiskeriministeren, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,
2) at 55 pct. af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser m.v.
skal noteres om denne begrænsning i omsætteligheden, og
3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser
m.v. kræver samtykke fra bestyrelsen.
Stk. 6. For aktie- og anpartselskaber skal det fremgå af vedtægterne,
at 55 pct. af aktier og anparter skal henføres til en særlig
aktie- eller anpartsklasse.
Stk. 7. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og lignende,
som inden denne lovs ikrafttræden drev erhvervsfiskeri i henhold
til de da gældende regler bevarer retten til at drive fiskeri og
vil kunne registreres af fiskeriministeren som selskab m.v. med
ret til at drive erhvervsfiskeri. Disse selskaber må dog kun
fortsat drive erhvervsfiskeri, såfremt 2/3 af bestyrelsen er
danske statsborgere og er bosat her i riget.
§ 4. Berettigede til at være registrerede som bierhvervsfiskere er
myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller har haft
bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år
umiddelbart forud for registreringen, såfremt de opfylder een af
nedenstående betingelser:
1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som
bierhvervsfiskere,
2) registrerede erhvervsfiskere,
3) personer, der igennem 5 år har været registrerede som
fritidsfiskere og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3
omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et
nærmere angivet område. Ansøgningen skal indsendes til nævnet
gennem den lokale fiskerikontrol.
Stk. 2. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden anvendelse
af medhjælp, lønnet som ulønnet.
Stk. 3. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om
tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1, nr.
3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2
repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks
Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1
repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for
Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk
Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren
blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for
nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets
forretningsgang.
Stk. 4. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en
imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for
opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I
forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet
allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge
vægt på, om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har
erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor
forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i tilladelsen
fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af
redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.
Stk. 5. De under stk. 1, nr. 2 og 3 registrerede bierhvervsfiskere
skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 1/10 af
bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12
måneder stammer fra fiskeri.
§ 5. Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for
fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-
og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at
betingelserne for registrering er opfyldte.
Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig virksomhed bortses
fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og offentligt hverv.
§ 6. Personer, som i henhold til § 1 stk. 9 i lov nr. 195 af 26. maj
1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af 16. maj
1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere med
ret til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer denne
ret.
§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer bliver
registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold til §
3, stk. 1, og § 4, når særlige helbredsmæssige eller sociale
hensyn taler herfor.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer,
der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved
arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet,
uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldte.
§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at tilvirke eller
omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra
fiskeriministeren.
§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal
være dansk indregistrerede og 2/3 af besætningen skal have dansk
indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt
periode på mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet
påbegyndes.
§ 10. For personer og selskaber m.v., der driver fiskeri med
fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EF-medlemslande
finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang, det er
i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks
medlemsskab af De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i
§§ 3 og 9, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling,
ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse
fra nævnte bestemmelser.
C. Andre former for fiskeri
§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk, eller lignende
lette håndredskaber.
§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jfr.
desuden § 15, er fritidsfiskeri.
Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er dog
enhver som opfylder nedenstående betingelser:
1) fyldt 12 år,
2) fast bopæl her i landet,
3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i
henhold til § 3, stk. 1 eller 3 og § 4, stk. 1 eller § 6, og
4) har erhvervet fiskelicens til fritidsfiskeri.
Stk. 3. For fiskelicensen betales et årlig gebyr, hvis størrelse
fastsættes af fiskeriministeren under hensyntagen til de med
ordningen forbundne omkostninger.
Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for arten og
antallet af fiskeredskaber, som licenshavere må anvende.
Stk. 5. Gebyret indbetales til fiskeriministeriet, der herefter
udsteder licenskort. Nærmere regler for licensordningen og
administrationen heraf fastsættes af fiskeriministeren.
Stk. 6. Licenskortet, der ikke må overdrages til andre og behørig
legitimation skal medbringes under fiskeri og på forlangende
forevises fiskerikontrollen. Medbringes licenskortet ikke under
fiskeriet, eller undlader licenshaveren af anden grund at
efterkomme fiskerikontrollens forlangende om forevisning af
licenskortet, pålægges den pågældende af fiskerikontrollen en
afgift, hvis størrelse fastsættes af fiskeriministeren.
Fremgangsmåden ved pålæggelse af afgiften og opkrævningen af denne
fastsættes af fiskeriministeren. Afgiften tilfalder statskassen.
Afgiften kan inddrives ved udpantning. Fiskerikontrollens
afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed.
Stk. 7. Af det indbetalte gebyr afholdes omkostningerne ved
administrationen af licensordningen og udgifter til ophjælpning af
fiskebestanden.
Stk. 8. Udarbejdelse af udsætningsplaner, disses iværksættelse og
ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt varetages af Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser.
Stk. 9. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, til at rådgive
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser i spørgsmål vedrørende
ophjælpning af fiskebestanden. Udvalget består af 1 repræsentant
for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk
Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk
Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser og 1 repræsentant for fiskeriministeriet.
Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.
Stk. 10. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets
forretningsgang.
§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende
fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at der ved statens
foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes
undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser, på
dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres
uanset de øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil
stadfæstede vedtægter.
D. Havbrug
§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må kun finde sted
efter tilladelse fra fiskeriministeren. Relevante myndigheder og
organisationer som berøres af etableringen vil blive hørt. En
ansøgning om tilladelse efter denne lov gælder samtidig som
ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. Fiskeriministeren
fastsætter de vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning,
som skal være gældende for sådanne tilladelser.
Stk. 2. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere end 565 m fra
hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede
bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende
redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser).
Stk. 3. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan der
i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller
delvist forbud mod fiskeri.
Stk. 4. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte et
årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og
forskning i akvakultur.
E. Særlige rettigheder
§ 15. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i de
rettigheder, som i henhold til §§ 13 A og 13 B i lov om afløsning
af statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre
særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt
udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige
fiskerirettigheder indtil disse rettigheders endelige bortfald,
jfr. fornævnte lovs § 1, jfr. § 14.
Kapitel 2
Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet
A. Almindelige bestemmelser
§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt
udøvet fiskeri.
§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller
hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre bundforholdene
uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på
fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter
forhandling med fiskeriministeren.
Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte hensyn
varetages, ikke kræves efter anden lovgivning, eller statens
højhedsret over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren
tilladelse.
Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis
gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet
normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der
samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn
til spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere,
hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende
foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved
et nævn, jfr. stk. 4.
Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides, og erstatninger herfor
bør ydes, samt om størrelsen af erstatninger, kan af vedkommende
minister og fiskeriministeren, henvises til afgørelse af et nævn
bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af
fiskeriministeren og 1 medlem af vedkommende minister, medens
formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt
enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand
af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv
procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige
skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der
berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for
nævnet, kan den pågældende minister kræve sikkerhed for
sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis
interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at
sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der
skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat
erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse,
såfremt intet andet er bestemt i denne.
Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale
fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter
foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.
Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den
pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.
B. Forholdet til skibsfarten
§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,
pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres
eller vanskeliggøres.
Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at
klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne
måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds,
dog således at der beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert
andet redskab regnet inde fra kysten, holdes en plads åben til
gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor intet fiskeredskab
må udsættes, eller voddræt finde sted.
Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har
brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages,
skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med
en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet.
Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne,
når de efter kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller
menneskeliv. Omkostningerne herved kan kræves refunderet hos den,
der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved
udpantning.
Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt
pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene,
herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri
straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når
afbrydelse er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af
redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke
overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at pælene
ikke optages. Fiskerikontrollen kan endvidere tillade at pælene
ikke optages mellem forårssæson og efterårssæson, såfremt
tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse
til at undlade at optage pælene kan kun gives, såfremt
fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons ophør finder
pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.
Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og forsvarligt
afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte skaden,
med mindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig
agtpågivenhed kunne være afværget.
C. Forholdet til kystejerne m.fl.
§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst
af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde
sted.
Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i
vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at
bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til
kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes
længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse hegn
skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og
må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.
§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs- eller bierhvervsfisker plads til
ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og
tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder,
og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet,
om og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan
anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred
eller, hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort
på sin bekostning af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd,
hvoraf mindst den ene skal være fiskerikyndig.
Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der
efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for
at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller brugers
protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises
fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller
ulempe end uundgåeligt fornødent, og navnlig at plads ikke anvises
inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller
benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er til hinder
herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være at
iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved det
sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er
berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter
hegnsmyndighedernes anvisning.
Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig
overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,
uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden
pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens
udredelse, er berettiget til at bruge pladsen.
Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan
vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,
forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf
mindst 2 skal være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal
bestemmes, hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges
en af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostninger
skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan
inddrives ved udpantning.
Stk. 5. Når 5 år er forløbet, efter at en sag sidst er blevet afgjort
ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller
andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve
spørgsmålet afgjort på ny.
Kapitel 3
Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.
A. Almindelige bestemmelser
§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af
redskaber, pæle og udstyr.
§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt
afmærkede redskaber, jfr. § 21, har fortrinsret til benyttelse af
pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må
ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af
disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3-
eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. reglerne herom
i § 24, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m,
indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene
påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen, og
arbejdet tilendebringes inden 14 dage.
Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges
fra stedet eller forulempes i driften af bruget.
Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge
undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de
ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt
udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt
først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne er blevet
uklare, og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på
egne redskaber.
Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1
time før solopgang.
Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og
forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af §
18, stk. 5, skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet
eller lader det udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke
kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder,
hvor skaden forvoldes af drivende redskaber.
§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,
hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom,
jfr. § 35, gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden
mellem fiskeredskaber i brug.
Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende
redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), og som er forankrede, skal, når de måler 20 m i
ringen eller derover, jfr. § 18, stk. 2, sættes med en afstand af
565 m til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter.
Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står i samme
kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end
1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved
redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den
inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af
heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem
det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs
hovedpæl, og endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle
er under 200 m, det yderste redskab sættes i flugtlinje med det
inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i denne henseende
hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste
radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides
på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads,
og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere
redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I
tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af
fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem
redskaberne.
Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at
klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,
jfr. § 18, stk. 2, og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber
skal være mindst 300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter.
Når redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden eller
uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte
redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i
stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.
Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når
de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk, uanset
størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte
redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en
afstand af 125 m, og alle andre faststående redskaber skal holdes
i en afstand af 100 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber.
Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at
klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,
jfr. § 18, stk. 2, skal være mindst 250 m.
Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må
komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogline eller lignende
redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en
indbyrdes afstand af 50 m.
Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende
småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.
Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke
udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser,
ruserækker, nedgarn, krogliner eller lignende faststående
redskaber. Undervandsfiskeri med håndredskaber må ikke udøves
inden for en afstand af 565 m fra andre redskaber.
Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte
redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat
begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen.
Omkostningerne ved bortfjernelse af redskabet påhviler den, der
har fremsat begæringen, mod ret til at holdes skadesløs af ejeren
af det fjernede redskab, eller - for så vidt han har overladt
brugen af dette til anden mand - af denne.
Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan
fiskeriministeren fastsætte ordensregler for fiskeriet, herunder
fravige foranstående regler i kap. 3.
B. Bundgarnspladser
§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,
eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser
herom, jfr. § 35, gælder følgende regler for erhvervelse og
benyttelse af bundgarnspladser.
Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke
der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller
lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af
rejer.
Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved
skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse, i
hvilke der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed,
skal være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.
Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved
anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning
samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne
af de anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at
hver enkelt anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker
gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt. Anmelderne
skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller
anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan
møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af
flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler
er opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages
lodtrækning.
Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver
registreret erhvervsfisker, jfr. § 3. Den pågældende må endvidere
kunne dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til
at udsætte på pladsen. Berettigede til at deltage i lodtrækningen
er desuden aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og
lignende der er registrerede, jfr. § 3, stk. 5 eller stk. 7.
Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden
lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I
tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i
et antal svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver
deltager må trække et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på
kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken plads der
ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af
deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible
pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling
foregår derefter således, at den, der har trukket det højeste
nummer og altså har fået tildelt den sidste plads i første omgang,
får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det
næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver
af deltagerne atter har fået en plads. I tredie omgang får den,
der har trukket lod nr. 1 atter ret til at udvælge den første
plads, nr. 2 den følgende plads og således skiftevis fremdeles,
indtil der ikke er flere pladser, der skal fordeles.
Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end
han kan og vil besætte, skal straks underette fiskerikontrollen
om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende
pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk.
9 fastsatte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes
hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning sted.
Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af fiskerikontrollen
på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende
fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af
garn i bundgarnsrækker.
Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes
ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads
en bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives
forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15. april.
Såfremt isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne
foretages, så snart det er muligt. Afmærkningen skal ske i
overensstemmelse med de i henhold til § 18, stk. 2, fastsatte
forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til fiskeri med
garn, som måler mindst 20 m i ringen, jfr. § 18, stk. 2, bevarer
personer og selskaber m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5,
fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser:
1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i
fiskedygtig stand inden den 1. maj,
2) at garnet, får så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og
hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,
3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er
udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.
For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten
kun i 3 år (til en 1. januar).
Stk. 10. Udover de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten
til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne,
i længderetning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver
fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en
række bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes
berettigede til pladsen udenfor, ikke føre sine inderpladser
længere udefter, end tilfældet var tidligere.
Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt,
finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter
foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang
benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets
udøvelse almindeligt givne regler. I tilfælde af brugerens død
bevarer hans ved dødsfaldet med ham samlevende hustru dog
fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil
fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret
kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at de til
fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig
overlades den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre
arvinger bevarer den afdøde brugers fortrinsret til at benytte
bundgarnspladsen til årets udgang.
Kapitel 4.
Bevaring af fiskebestandene
A. Fredningsbælter
§ 25. Uden særlig adkomst, jfr. § 15, må intet fiskeri finde sted
nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst
frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved
almindelig dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller
indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2
m. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller
udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til
fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 m
og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder
såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved
indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget
er dog i august, september, oktober og november måned
ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis
munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til
fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren
efter forhandlig med fiskeriets hovedorganisationer og efter
udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et
efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen
eller udløbet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse
ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt
indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller
udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet
laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til
fredningstidens udløb.
Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte
fredningsbælter, kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres
beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med
fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn
måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre
fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og
anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte
anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I
forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1
nævnte åleruser.
Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af
fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havunderundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for
hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan
fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For
Ringkøbing og Nissum fjorde skal der, når udløbet er åbent, være
et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen.
B. Kystnært fiskeri
§ 26. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet
til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.
Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra
lavvandslinien.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk.
2.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan fastsætte forbud mod eller vilkår for
fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2
nævnte område.
C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene
§ 27. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets
hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser med
henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs- og
bløddyr, eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler
om:
1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,
2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,
3) mindstemål og mindste maskestørrelse.
4) fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og
5) anvendelse af typer af redskaber.
§ 28. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for måling af
mindste maskestørrelse og mindstemål på fisk, krebs- og bløddyr
eller dele deraf.
§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk,
eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er
forbudt.
Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste,
motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes
forbudt.
Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene
tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks
levemuligheder ikke unødigt forringes.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber, der er
forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af
bundvegetationen.
§ 30. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og
hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil
kendte redskabers, må benyttes til fiskeri og kan herunder
fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af
fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for
indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre
bunddyr benyttede redskaber.
D. Udsætning og omplantning
§ 31. Til fangst og udsætning bortset fra genudsætning i forbindelse
med fiskeri af fiskeyngel og sættefisk i vande, der omfattes af
denne lov, samt til klækning af yngel af saltvandsfisk, krebs- og
bløddyr kan der af fiskeriministeren ydes et beløb, der fastsættes
på de årlige bevillingslove.
§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs- og bløddyr samt æg
og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er givet af
fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor der gives
tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for
fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud
mod fiskeri.
Kapitel 5
Vedtægtsbestemmelser
§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes
nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere
lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for
fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen
mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede.
Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der:
1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1., og
stk. 3, og
2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende
vandområde eller
3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker
i det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.
Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har fundet sted i
en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender
foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til
fiskeriministeriet vedlagt:
1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i
vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen,
2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,
3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg
udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning
blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med
angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt,
idet dog formanden for foreningen altid skal udpeges til medlem.
Stk. 4. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1
omhandlede begæring(er) og når mindst halvdelen af fiskerne har
støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende
hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de
naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er
egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede
vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.
§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter affattes af et
udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt
de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så
vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger
fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver
forening efter antallet af stemmeberettigede fiskere i disse og
således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De
nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af
fiskeriministeren.
Stk. 2. Udvalget tiltrædes, for så vidt angår vedtægtsvande, hvori
der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet
fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han
skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig
biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds
bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det
af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af
fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af
Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har
dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved
flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal
fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere
for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal
udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende
meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere
indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag
efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget.
Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende
meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede
fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af
samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt
møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på den foran
angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af
eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets
vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de
ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig
fuldmagt, afgive stemme for ikke mødende stemmeberetigede, dog kan
ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder møderne
og lader optage protokol over forhandlingerne på disse. Det
endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller bekræftet
udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet. Vedtægten
stadfæstes af fiskeriministeren, der iværksætter offentliggørelse
herom i de lokale blade og i fagbladene.
Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2
km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning eller,
hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen
befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne
herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes
affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes
afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af
bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og
Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter
efter tjenestemandslovens regler.
§ 35. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs
bestemmelser gives nærmere regler om:
1) tiden, hvori og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,
2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er
forbudt i henhold til denne lov,
3) indtagelse af pladser til redskaber,
4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug
samt,
5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.
Stk. 2 For sådanne steder, hvor fiskeyngel særlig opholder sig eller
udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med kroge og
nedgarn skal være forbudt.
Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de
stemmeberettigede fiskere anser reskabet for skadeligt, helt
forbydes, såfremt biologiske grunde eller hensynet til
erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I
tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt
kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.
Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og
fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr, og gives
bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads,
jfr. dog § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på
vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.
Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27, fastsætte
fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes, og
fastsatte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.
§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med
reglerne i § 33, og § 34, når mindst halvdelen af de i henhold til
§ 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en
vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes
udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren
bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i
§ 33 og § 34 finder da anvendelse.
Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i
henhold til de § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker
det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan
tidligst fremsættes og bestemmelse om revision i henhold til stk.
1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse.
Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde,
for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder
vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af
samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde
stemmer for vedtægtens ophævelse, og der derefter bliver oprettet
vedtægt for hele det større vandområde.
§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende vedtægter skal kunne
fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de
i henhold til loven givne forskrifter m.v. påhviler den under
fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.
Stk. 2 Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af dens
opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med
fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver til mod behøring legitimation og uden retskendelse adgang
til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt,
hvor fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf, opbevares,
transporteres og behandles m.v.
Stk. 4 Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage undersøgelser, udtage
prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning, indhente
dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og forbud i det
omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets
udøvelse.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler til
gennemførelse af stk. 1-4.
Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelse om indretning og
drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder,
hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.
§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs- og bløddyr
eller dele heraf er pligtige at være fiskerikontrollen
behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til
at overvære udøvelse af sådanne handlinger.
§ 40. Partier af fisk, alger, krebs- eller bløddyr, der er fisket i
strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke opbevares,
transporteres eller behandles m.v. Sådanne fisk, alger, krebs- og
bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i
levende tilstand.
Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk, alger, krebs- og
bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i stk. 1
nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse
med forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar
ved i forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til
fiskerikontrollen med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse
og sammensætning, samt afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk,
alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf, skal opbevares, således
at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller
behandles m.v. den samtykke fra fiskerikontrollen.
Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk, alger, krebs- og
bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med gældende
forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, med
mindre frasortering af den ulovlige del finder sted under
fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages, for at
fastslå den ulovlige dels omfang.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra, samt fastsætte
forskrifter om opbevaring, transport og behandling m.v. af fisk,
alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf, under fredningstider,
fiskestop m.v.
Kapitel 7
Afgivelse af oplysninger
§ 41. Fiskeriministeren kan med henblik på administrationen af
bestemmelserne i denne lov og de i medfør heraf givne forskrifter
fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst,
omsætning, oplagring, tilvirkning og opdræt af fisk, krebs,
bløddyr samt alger og produkter tilvirket heraf, samt om fartøjer,
redskaber og øvrigt materiel, herunder specificerede tekniske,
økonomiske og driftsmæssige oplysninger.
Kapitel 8
Straf og påtale
§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den der:
1) Overtræder §§ 2, 4, stk. 2, 8, 9, 12, stk. 2, 14, stk. 1, 15, 16,
17, stk. 1 og stk. 2, 18, stk. 2, 3 og 4, 19, 22, stk. 1, 2, 3 og
4, 23, stk. 2, 3, 4, 5, 6 og 8, 24, stk. 7, 25, 26, stk. 2, 29, 32
og 40.
2) tilsidesætter vilkår, knyttet til en tilladelse efter §§ 4, stk.
4, 14, stk. 1, 2. pkt., eller 26, stk. 3.
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til
loven eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter.
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for den i §§ 3, 4, og 38 omhandlede
dokumentation.
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger der afkræves i henhold til §§ 38 og 41.
Stk. 2. I forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.
Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartselskab,
andelsselskab, eller lignende kan der pålægges selskabet som sådan
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på
tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §
60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 43. Bøder efter denne lov fordeles af fiskeriministeren mellem
Danske Fiskeres kulturelle Fond, Dansk Fiskeriforenings Hjælpefond
og Danmarks Havfiskeriforenings Hjælpefond med henholdsvis 1/2,
1/3 og 1/6 til hver. Ophæves de nævnte fonde, bestemmes ved kgl.
resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.
§ 44. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs
regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv
om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele
hidrører fra det ulovlige forhold.
Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om fredning af fisk,
alger, krebs, bløddyr eller mindstemål for fisk kan
fiskerikontrollen, når værdien åbenbart ikke overstiger 1.000 kr.
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig indforstået med konfiskationen.
Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
§ 45. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som ikke
er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er
røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, kan
redskabet konfiskeres, såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er
ejer af det. Det samme gælder redskaber der er sat eller forladt
på steder, hvor fiskeri med disse redskaber ikke må finde sted,
eller på steder, hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller
til den pågældende art af fiskeri.
§ 46. Udenlandske skibe, der har været anvendt til fiskeri på dansk
fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at strafansvar er
indtrådt efter reglerne i § 42 kan tilbageholdes af de
tilsynsførende myndigheder indtil de forskyldte bødebeløb og
sagsomkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for
betalingen. Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige
afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.
Stk. 2 Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af
tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens pleje
fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde
konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske,
såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb.
Var den, der havde rådighed over skibet under fiskeriet,
uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af fiskerikontrollen
umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen udsættes
i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.
§ 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, § 22,
stk. 1 og 2, § 23, stk. 2-8 er undergivet privat påtale.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 48. Loven træder i kraft den 1. april 1986.
§ 49. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser:
1. Lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985.
2. Lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale
reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri og
3. Lov nr. 570 af 21. december 1972 om forbud mod laksefiskeri i det
nordvestlige Atlanterhav.
Stk. 2 Samtidig ophæves Kongeligt åbent brev af 4. februar 1587, om
forbud mod at fange østers ud for Vestersøen i Riberhus Læn,
Mandat af 26. februar 1720 om østerstyveris afskaffelse, plakat af
10. juli 1770 angående fredningen af østersfiskeri under Ålborg
Stift mellem Schagen og Hirtzholm med videre, og bekendtgørelse af
21. december 1860 om østersfiskeri i de danske farvande og om
meddelelse af bevillinger til anlæg af kunstige østersbanker ved
Kongerigets kyster.
§ 50. Nærværende lovs §§ 18, stk. 1, 26, 27 og 28 træder først i
kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse. Indtil dette
tidspunkt forbliver de i §§ 5, stk. 1, 2, 3 og 7, 9, 13, 17, 18,
20 og 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af 26. maj 1965,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985 i kraft.
Stk. 2 For så vidt angår forhold, hvorom der efter loven skal eller
kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver
administrative forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 195 af 26.
maj 1965, jfr. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985 i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør
af denne lov.
Stk. 3. Overtrædelse af §§ 5, stk. 1, 2 og 7, 9 nr. 9, 13, 17, 18,
stk. 1, 20 og 21 i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985 straffes med bøde.
§§ 42, stk. 3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter
stk. 1 og ved overtrædelse af de administrative forskrifter, der
er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om saltvandsfiskeri
oprettede vedtægter bortfalder ikke. Overtrædelse heraf straffes
med bøde. Dog bliver de i henhold til denne lov givne almindelige
bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for
vedtægtsområderne fra denne lovs ikrafttræden.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 195 af 26. maj 1965 (SL 1965) om saltvandsfiskeri har siden
sin vedtagelse gennemgået en lang række ændringer for at tage
højde for dels fiskeriets udvikling, dels udviklingen inden for
det internationale samarbejde om fiskeri og havret.
På baggrund af de stedfundne ændringer og i lyset af de ændringer,
der må foreslås gennemført, skønnes det hensigtsmæssigt at
fremsætte et forslag til ny lov om saltvandsfiskeri. En række af
den hidtidige lovs meget detaljerede bestemmelser foreslås dog
videreført uden at være blevet gjort til genstand for revision.
Ved forslagets fremsættelse opretholdes den hidtidige sondring i
saltvandsfiskerilovgivningen, hvorefter lov om saltvandsfiskeri
først og fremmest indeholder de grundlæggende regler vedrørende
danske fiskere og fiskeriet på dansk fiskeriterritorium, medens
lov nr. 221 af 23. maj 1979 om regulering af fiskeriet og lov nr.
562 af 21. december 1972 om administration af De europæiske
Fællesskabers fælles fiskeripolitik primært tager sigte på
forvaltningen af De europæiske Fællesskabers fælles fiskeripolitik
og andre internationale aftaler. Uagtet, at man på længere sigt
kan søge udarbejdet en enkelt lov om fiskeri i saltvand, må det
for indeværende tillægges væsentlig betydning, at der ikke
gennemføres sådanne større ændringer, som af systematiske grunde
kan være hensigtsmæssige, men som for erhvervets udøvere kan skabe
unødig usikkerhed på kort sigt.
Nærværende forslag er opbygget efter samme hovedprincipper som SL
1965 i følgende kapitler:
Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde.
Kapitel 2. Fiskeriets forhold overfor anden udnyttelse af
fiskeriterritoriet.
Kapitel 3. Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.
Kapitel 4. Bevaring af fiskebestandene.
Kapitel 5. Vedtægtsbestemmelser.
Kapitel 6. Kontrolbestemmelser.
Kapitel 7. Afgivelse af oplysninger.
Kapitel 8. Straf og påtale.
Kapitel 9. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
På en lang række områder vil lov om saltvandsfiskeri fortsat
indeholde bestemmelser, som efter nutidig lovgivningspraksis
almindeligvis anses for overordentlig detaljerede. En lang række
af disse bestemmelser er imidlertid kendte og grundlæggende for
erhvervets udøvere. Henset til, at de detaljerede regler ikke i
praksis giver anledning til administrative problemer, skønnes det
hensigtsmæssigt med en stort set uændret videreførelse heraf.
I forhold til den tidligere lov indeholder nærværende forslag
væsentlige ændringer på følgende områder:
a) Betingelser for at selskaber m.v. kan drive fiskeri.
b) Fritidsfiskerordningen.
c) Opdræt af fisk.
d) Bevaring af fiskebestandene, især med henblik på tilpasning til
EF's fiskeripolitik og modernisering.
Hvor fiskeri drives i selskabsform, stilles der ifølge de gældende
regler krav om, at en vis del af bestyrelsen skal være registreret
som erhvervsfiskere. Disse bestemmelser har Dansk Fiskeriforening
og Danmarks Havfiskeriforening ønsket erstattet af et mere reelt
krav om, at 55 pct. af deltagerne i et selskab, der driver
fiskeri, er registrerede som erhvervsfiskere.
Ved den seneste ændring af saltvandsfiskeriloven, lov nr. 302 af 6.
juni 1984, blev der fastlagt regler for adgangen til at drive
bierhvervsfiskeri. Disse regler opretholdes. På tidspunktet for
denne ændring var det ikke muligt at opnå enighed blandt
fiskeriorganisationerne om hovedlinierne for en ny ordning til
regulering af fritidsfiskeriet.
Problemerne omkring fritidsfiskeriet og en række alternative forslag
til fremtidig regulering af fritidsfiskeriet har dannet grundlag
for forhandlinger mellem fiskeriministeren og
fiskeriorganisationerne. Herved er der opnået enighed om, at der
fremsættes forslag om etablering af et licenssystem, der bygger på
en central personregistrering (ved hjælp af personnummer) og
betaling ved anvendelse af girokort af en årlig afgift, der giver
ret til at drive fritidsfiskeri. Ordningen forventes at træde i
kraft den 1. april 1986.
Bestemmelserne om opdræt af fisk samles og gøres klarere for at tage
højde for den stigende betydning af havbrug. Loven foreslås
således udvidet til at omfatte opdræt af fisk, krebs- og bløddyr
samt alger. Formålet er bl.a. at sikre en bedre styring af
erhvervets udviklingsmuligheder, end det er muligt under lovens
gældende bestemmelser. Samtidig foreslås, at der sker en ophævelse
af de rettigheder, der er indeholdt i østersregalet.
Med hensyn til bevaring af fiskebestandene og i et vist omfang
indenfor andre områder, har den hidtidige lov indeholdt en lang
række meget detaljerede regler, som fiskeriministeren har haft
mulighed for at fravige. Endvidere er en række af lovens
bestemmelser vedrørende især mindstemål for fisk og
maskestørrelser i praksis afløst af de af Rådet for De europæiske
Fællesskaber vedtagne forordninger. For at undgå uklarhed om
hvilke regler, der er gældende, går forslaget i praksis stort set
ud på en sammenskrivning af de bemyndigelser, der er tillagt
fiskeriministeren, samtidig med at de detaljerede bestemmelser
udgår af loven. Efter lovens vedtagelse er det hensigten at
indlede drøftelser med fiskeriets hovedorganisationer om den
nærmere udformning af de detaljerede regler. Det er ikke hensigten
at søge detaljerede regler gennemført, som afviger fra de i dag
gældende medmindre, der viser sig et klart behov herfor.
På en række områder foreslås visse mindre ændringer og justeringer.
Endvidere foreslås bestemmelserne om kontrol, afgivelse af
oplysninger og om straf og påtale moderniseret.
De tidligere gældende bestemmelser om opkrævning af afgift på
laksefiskeri er ikke optaget i nærværende forslag, da opkrævning
og anvendelse af de samlede midler for fremtiden forudses
gennemført enten direkte af fiskeriorganisationerne eller i medfør
af § 2 a i lov nr. 562 af 21. december 1972, om administration af
Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering
af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles
markedsordning for fiskerivarer m.v. med senere ændringer. Den
resterende beholdning i »laksefonden« pr. 1. oktober 1985,
1.329.000 kr. vil i 1986 og 1987 blive anvendt til udsætning af
laks i Østersøen.
Samtidig ophæves lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale
reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri, der er overflødig
efter vedtagelsen af EF's fælles fiskeripolitik og lov nr. 570 af
21. december 1972 om forbud mod laksefiskeri i det nordvestlige
Atlanterhav. Administrationen vedrørende dette farvand er overgået
til det grønlandske hjemmestyre.
Forslaget har været forelagt følgende organisationer, styrelser m.v.
til udtalelse:
Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeriforening, Dansk
Kystfiskerforening, Dansk Amatørfiskerforening, Jydsk
Fritidsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Landsorganisationen af
Danmarks Detailfiskehandlere, Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, Foreningen for Notbåde i Danmark, SiD, Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening, Foreningen for Danmarks
Fiske-Konservesindustri, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og
Fiskeolieindustri, Danske Fiskeres Producent Organisation, Dansk
Dambrugsforening, Foreningen af marine Fiskeopdrættere i Danmark,
finansministeriets administrationsdepartement og
budgetdepartement, industriministeriet, justitsministeriet,
ministeriet for offentlige arbejder, miljøministeriet og
fiskeriinspektørerne under fiskeriministeriet.
Forslaget er endvidere tilsendt EF-kommissionen.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Ved gennemførelsen af loven vil det være nødvendigt at udvide
departementets personale med 3 årsværk (Ø) årligt til drift og
administration af licenssystemet vedrørende fritidsfiskeriet.
Etableringsudgifterne ved indførelsen af licenssystemet vil i 1986
udgøre i alt ca. 1.200.000 kr.
I 1986 vil udgifterne til drift af licenssystemet andrage ca.
1.260.000 kr. I de følgende år forventes disse udgifter at andrage
ca. 1,5 mill. kr. årligt. De faktiske omkostninger til etablering
og drift, herunder kontrol af licensordningen, skal afholdes
forlods af det indbetalte afgiftsbeløb. Udgifterne ved
kontrolopgaver i forbindelse med fritidsfiskeri vil i 1986 andrage
ca. 500.000 kr. og forventes i de følgende år at andrage ca.
700.000 kr. Af afgiftsbeløbet vil desuden blive afholdt udgifter
til et projekt vedrørende udsætning af fisk og fiskeyngel og
ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt, herunder forskningsmæssige
udgifter. Midlerne vil bl.a. blive anvendt til aflønning af en
projektgruppe, der tilknyttes Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser.
Udgifterne til indkøb og udsætning af fisk og fiskeyngel vil være
afhængig af såvel fiskearter, som mængderne heraf og vil blive
afpasset efter de indkomne afgiftsbeløbs størrelse. Licensafgiften
forventes foreløbig fastsat til 200 kr. årligt. For 1986 vil
afgiften forholdsmæssigt blive fastsat til 150 kr. Det forventes,
at ca. 50.000 personer vil løse licens for 1986. Der vil som følge
heraf indkomme ca. 7,5 mill. kr., og heraf vil der være ca. 4,5
mill. kr. til rådighed for projektet i 1986. Det egentlige
udsætningsarbejde forventes tidligst påbegyndt ultimo 1986, og vil
derefter blive intensiveret, idet hovedparten af 1986 vil blive
anvendt til gennemførelse af forberedende, videnskabeligt arbejde.
På denne baggrund vil det være nødvendigt at søge de indkomne, men
ikke anvendte afgiftsbeløb fra 1986 overført til efterfølgende
finansår. Indkomne, men ikke forbrugte, afgiftsmidler i et
finansår søges ligeledes overført til anvendelse i efterfølgende
finansår af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse og
gennemførelse af projektarbejdet. (Eventuel tekstanmærkning herom
vil blive søgt optaget på TB 86 og FFL 87). I bilag til
bemærkningerne er foretaget en opstilling over de økonomiske
konsekvenser i 1986.
De administrative og økonomiske konsekvenser af de øvrige forslag vil
blive søgt afholdt inden for fiskeriministeriets totalramme.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Lovens geografiske område
Til § 1
I stk. 1 anføres, at loven finder anvendelse overalt på dansk
fiskeriterritorium. I medfør af lov nr. 597 af 17. december 1976
er fiskeriterritoriet fastlagt i bekendtgørelse nr. 628 af 22.
december 1976 (Nordsøen), og bekendtgørelse nr. 386 af 23. august
1985 (Skagerrak, Kattegat, Sundet, Bælterne og Østersøen).
Loven finder ligeledes anvendelse på dansk indregistreret
fiskerfartøj, som fisker uden for dansk fiskeriterritorium. Denne
bestemmelse fandtes ikke i SL 1965 som en hovedregel, men der var
i praksis tale om, at en række bestemmelser fandt anvendelse for
danske fiskere uden for fiskeriterritoriet.
Det må ligeledes anses for væsentligt, at de krav, der forudsættes
opfyldt for at blive registreret som dansk erhvervsfisker, jfr. §§
2 og 3 er de samme, uanset om fiskeriet foregår på eller uden for
dansk fiskeriterritorium.
Med stk. 2, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter
fiskeriministeren beslutter, om et vandområde skal være enten
saltvand eller ferskvand. Det må anses for hensigtsmæssigt, at der
i saltvandsfiskerilovgivningen tillægges fiskeriministeren en
egentlig beslutningskompetence, idet lov nr. 66 af 23. marts 1965
om ferskvandsfiskeri alene hjemler mulighed for at inddrage dele
af søterritoriet under denne lov. Det forekommer naturligt, at
fiskeriministeren kan foretage en vurdering af et vandområdes
karakter med henblik på at søge klarlagt, om det efter dets
naturlige beliggenhed, beskaffenhed og forekomst af fiskearter kan
kendetegnes som enten ferskvand eller saltvand. Det må være
naturligt, at fiskeriministeren drøfter sådanne spørgsmål med de
fiskeriorganisationer, hvis medlemmer har væsentlige interesser i
området.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til § 1 stk. 4, 1. pkt. i SL 1965.
Til § 3
Betingelserne for registrering som erhvervsfisker er uændrede i
forhold til hidtil gældende regler. Det følger heraf, at
registrerede erhvervsfiskere bevarer denne status også i perioder,
hvor de pågældende har indtægt ved og beskæftigelse fra
tillidshverv inden for fiskerierhvervet.
I tilfælde af borttagelse af registrering som erhvervsfisker kan
sagen forelægges fiskeriministeren.
Bestemmelsen i § 3, stk. 4 tilsigter en skærpelse af kravene til
ejer-/driftsfællesskabsforholdene for at sikre den
faktiske/egentlige tilknytning til fiskeriet. Det er hensigten
hermed at sikre, at de personer, der får adgang til de knappe
ressourcer, er de personer, der har fiskeri som hovederhverv. Det
vil sige personer, hvis indtægt fortrinsvis stammer fra en
personlig, positiv arbejdsindsats i forbindelse med fiskeri.
Herved sikres, at fremmed kapital ikke udelukker de egentlige
fiskere fra det erhverv, der i forvejen er underlagt
restriktioner.
Industriministeriet, herunder aktieselskabsregistret har udtalt, at
bestemmelserne i § 3, stk. 5 og 6, er fyldestgørende til at sikre
det tilsigtede formål.
I stk. 5, »eller lignende« eksempelvis omfatte
bundgarnsselskaber og
andre samejer- og driftsfællesskabsformer.
I stk. 6 bestemmes, at fiskeribedrifter etableret i henhold til de
indtil denne lovs ikrafttræden gældende regler også efter dette
tidspunkt vil være berettigede til at drive fiskeri under uændrede
ejerforhold.
Til § 4
Reglerne om ret til at drive bierhvervsfiskeri er uændrede i forhold
til hidtil gældende regler.
Til § 5
Fremgangsmåden ved godkendelse af retten til at drive erhvervs- og
bierhvervsfiskeri, herunder kravene til dokumentation for
betingelsernes opfyldelse har hidtil hvilet på administrativ
praksis. Bestemmelsen åbner mulighed for etablering af et formelt
regelsæt herom.
Det vil komme til at fremgå af disse regler, at der gives rimelige
frister til at dokumentere, at vedkommende fortsat opfylder
betingelserne for at være registreret som erhvervs- eller
bierhvervsfisker.
Til § 6
Bestemmelsen viderefører de rettigheder som den omhandlede
personkreds blev tillagt i lov nr. 209 af 16. maj 1978.
Til § 7
Reglen i stk. 1 er en videreførelse af den i § 2, stk. 9 i lov nr.
302 af 6. juni 1984 om ændring af lov om saltvandsfiskeri
gennemførte adgang til at dispensere fra reglerne om ret til at
drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri, når særlige sociale- eller
helbredsmæssige hensyn taler herfor.
I stk. 2 tages højde for at en fiskeriberettiget persons død ikke
afstedkommer udnødige hindringer, for eksisterende
fiskeribedrifters videreførelse.
Til § 8
Ved at anvende ordet »tilvirke« opnås sproglig overensstemmelse
med §
2, stk. 3 i lov nr. 167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med
fisk og fiskevarer. Omladning og tilvirkning på dansk
fiskeriterritorium er ikke tilladt andre end de i § 3 nævnte,
medmindre fiskeriministeren giver tilladelse. En sådan tilladelse
kan betinges af f.eks. fartøjernes indretning, af modydelser over
for dansk fiskeri o.a. Den tidligere bestemmelse (gældende lovs §
1, stk. 5), om at visse personer eller selskaber ved landing i
Danmark skulle have godkendt eventuelle kontrakter herom og de
deri fastsatte vilkår og priser inden landingen, er ikke
videreført. Dels er den ydre beskyttelse mod markedsforstyrelser
givet i EF's fælles markedsordning for fiskerivarer - hvilket
udelukker anvendelsen af supplerende nationale bestemmelser - dels
kan det i praksis være vanskeligt at foretage en reel kontrol af
eventuelle kontrakters værdi. En bestemmelse af denne art er i
realiteten kun rettet mod nordiske fartøjers landinger.
Det er på denne baggrund fundet rigtigst ikke at videreføre
kontraktgodkendelsesbestemmelsen i nærværende forslag.
Til § 11
Med indføjelse af ordet »lette« søges præciseret karakteren af
de
redskabstyper, som kan omfattes af denne bestemmelse og således
henregnes til den kategori redskaber som fortrinsvis benyttes til
sports- og lystfiskeri.
Til § 12
Af sikkerhedsmæssige hensyn indføres en nedre aldersgrænse på 12 år.
Indførelsen af et licenssystem til regulering af fritidsfiskeriet er
resultat af forhandlinger med Dansk Amatørfiskerforening, Jydsk
Fritidsfiskerforbund, Danmarks Havfiskeriforening, Dansk
Fiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Landsorganisationen af
Detailfiskehandlere i Danmark.
Ordningen bygger på fleksibilitet med hensyn til redskabsvalg
således, at den enkelte fritidsfisker alt efter årstiderne og
lokalfarvandenes fangstmuligheder, efter eget valg kan kombinere
den antalsmæssige sammensætning af redskaber inden for de tilladte
redskabstyper, og det maksimalt tilladte antal.
Redskaberne, som må anvendes til fritidsfiskeri, vil fortrinsvis være
af kategorier inden for de redskabstyper, som hidtil har måttet
benyttes til dette fiskeri. Inden for et af fiskeriministeren
fastsat maksimalt antal redskaber må fritidsfiskeri i
licensperioden drives med et delvis valgfrit antal redskaber inden
for de af fiskeriministeren fastsatte redskabstyper.
For så vidt angår redskabernes størrelse, er det hensigten, at de
hidtil gældende maksimalstørrelser som udgangspunkt vil blive
opretholdt. Dette gælder også ruser, dog således at en ruse må
være en særligt udformet pæleruse.
For alderspensionister - hvorved forstås folkepensionister (personer,
som er fyldt 67 år) og personer, som i øvrigt har opnået en
pension, som alene er betinget af opfyldelse af et alderskriterium
- gælder ikke nogen antalsmæssig redskabsbegrænsning.
Afgiften i stk. 6 forslås i mangel af betaling inddrevet ved
udpantning. Efter afgrænsningen i stk. 6 af, hvad der belægges med
afgift påregnes der i forbindelse med sagens eventuelle
indbringelse for fogeden ikke at kunne opstå en sådan tvivl med
hensyn til sagens bevisligheder at den må henvises til domstolene.
Bevisførelsen vil i almindelighed have en sådan karakter, at den
må antages at kunne finde sted indenfor rammerne af den efter
retsplejelovens § 501 tilladte bevisførelse for fogedretten.
Det er hensigten gennem et projekt vedrørende udsætning af fiskeyngel
og ophjælpning af fiskebestanden m.v. at opnå en bedre udnyttelse
af det ressourcegrundlag vore farvande udgør og samtidig øge
mulighederne for såvel rekreativ som erhvervsmæssig anvendelse af
farvandene.
Der vil bl.a. blive iværksat udsætninger, og i forbindelse med
planlægningen af disse vil der i det omfang det skønnes
hensigtsmæssigt tillige blive foretaget vandkvalitets- og
miljømæssige undersøgelser. Undersøgelserne vil dels have sigte
mod de aktuelle forhold, dels mod behovet og mulighederne for at
forbedre disse. Endvidere vil der blive udført forskningsmæssigt
arbejde, dels i forbindelse med udsætningerne og dels med henblik
på ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt. Såfremt det anses for
formålstjenligt, vil også andre foranstaltninger til ophjælpning
af fiskebestanden kunne komme på tale.
Projektets formål søges gennemført ved iværksættelse af såvel
kortsigtede og hurtigt virkende som langsigtede og generelt
forbedrende foranstaltninger.
Projektet vil blive forestået af Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser. For at sikre, at de påtænkte udsætninger og
foranstaltninger bliver til fordel for et bredest muligt udsnit af
fiskere (erhvervs-, bierhvervs-, fritids-, sports- og lystfiskere)
er det væsentligt, at de forskellige kategorier af fiskere er
repræsenteret i det udvalg, som skal rådgive Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser i forbindelse med udsætningsprojekterne m.v.
Udvalget er desuden rådgivende for så vidt angår gebyrets
størrelse.
For så vidt angår administrationen og de økonomiske konsekvenser af
licenssystemets etablering og drift henvises til det under
»Almindelige bemækninger« anførte.
Til § 13
Bestemmelsen omfatter indholdsmæssigt det i § 2, stk. 2, nr. 2 i SL
1965 anførte.
Til § 14
Efter det gældende regelsæt administrerer fiskeriministeren
tilladelser til havbrug i henhold til dels saltvandsfiskerilovens
bestemmelser om etablering af havbrug, dels under hensyn til
forvaltningen af statens højhedsret over søterritoriet.
Efter forslaget optages en udtrykkelig regel i saltvandsfiskeriloven
om, at etablering af havbrug kræver tilladelse fra
fiskeriministeren.
I forbindelse med forvaltningen vil fiskeriministeren sikre, at
tilladelser til etablering af havbrug sker i henhold til anden
lovgivning, herunder miljø- og fredningslovgivning, og i
overensstemmelse med de interesser og hensyn, der ligger bag denne
lovgivning. Der vil blive taget skyldigt hensyn til fiskeriet og
fiskernes interesser. Der vil endvidere blive taget hensyn til
sammenhængen mellem det udøvende fiskeri og dyrkning og opbevaring
af muslinger på kulturbanker.
Til § 15
Bestemmelsen svarer til SL 1965, § 2, dog således at ophævelse
foreslås af bekendtgørelse af 21. december 1860 om østersfiskeriet
i de danske farvande (Østersregalet).
Kapitel 2
Fiskeriets forhold overfor anden udnyttelse af fiskeriterritoriet
Til § 16
Bestemmelsen er uændret i forhold til hidtil gældende regler, jfr. SL
1965, § 3.
Til § 17 stk. 1
Med bestemmelsen er det hensigten at etablere en obligatorisk
høringsprocedure forud for og i forbindelse med fysiske
foranstaltninger eller indgreb på fiskeriterritoriet, som kan være
til hindring eller ulempe for det på stedet udøvede fiskeri, eller
som indebærer påvirkninger af miljøet til skade for dette.
Fiskeriministeriet vil i tilknytning til høringen oplyse, i
hvilket omfang der ved foranstaltningen eller indgrebet kan
forventes erstatningskrav i den anledning, jfr. stk. 3.
Det skal bemærkes, at der ved udarbejdelsen af
recipientkvalitetsplaner, jfr. miljøbeskyttelseslovens kap. 9, har
været taget stilling til de økonomiske konsekvenser ved planens
gennemførelse.
§ 4 stk. 1 i SL 1965 gav ministeren for offentlige arbejder og
landbrugsministeren adgang til, uden samtykke fra
fiskeriministeren at meddele tilladelse til nærmere angivne
foranstaltninger, idet der dog i alle tilfælde var forudsat
foretaget en afvejelse af fiskeriets interesser over for
ønskeligheden af gennemførelse af de pågældende foranstaltninger.
Med oprettelsen af en række andre ministerier, herunder industri-,
miljø- og energiministeriet og iværksættelsen af en række nye
tiltag og former for indgreb på fiskeriterritorriet har der ikke
blot vist sig behov for en modernisering af bestemmelsen, men også
udvidelse af høringsproceduren med fiskeriministeriet, som normalt
indhenter udtalelser fra fiskeriets hovedorganisationer.
Til § 17 stk. 2
SL 1965, § 4, stk. 1, opregnede i nr. 1 og 2 en række områder, hvor
tilladelse skulle gives af fiskeriministeren. Disse områder blev i
forbindelse med oprettelsen af ministeriet for
forureningsbekæmpelse overført miljøministeren.
De nye formuleringer tilsigter ingen ændringer i de enkelte
ressortministeriers kompetence til at meddele tilladelse til
foranstaltninger eller indgreb på fiskeriterritoriet. Derimod
sikres fiskeriministeren mulighed for at varetage fiskeriets
interesser, jfr. § 17, stk. 1, på områder, hvor anden lovgivning
ikke tager stilling til dette spørgsmål.
Til § 17, stk. 4, stk. 5 og stk. 6
Ændring er foretaget, således at det overlades fiskeriministeren
eller den minister under hvis område den pågældende foranstaltning
hører, at henvise spørgsmålet om erstatning til nævnet. I stk. 3
kan det omhandlede nævns afgørelser ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Dette er i overenstemmelse med nyere
lovgivningspraksis. Nævnets afgørelser kan indbringes for
domstolene. Den i SL 1965 omhandlede bestemmelse om
vandløbsrettens behandling af erstatningssager er overflødig og
udgår derfor.
Til § 18, stk. 1
Bestemmelsen svarer til SL 1965, § 5 a, og er indsat for gennem
bemyndigelse til fiskeriministeren at tilvejebringe en mere smidig
mulighed for ajourføring af afmærkningsbestemmelserne, primært af
hensyn til skibsfarten. Bestemmelsen erstatter detaljerede regler
for afmærking i SL 1965, § 5, og § 9. Ønskeligheden af en
forenkling må ses i sammenhæng med gennemførelse af internationale
overenskomster, herunder konvention af 1. juni 1967 om
ordensregler for fiskeriet i det nordlige Atlanterhav og
IALA-afmærkningssystem A fra 1980, der har gjort de i loven
fastsatte bestemmelser overflødige.
Til § 18, stk. 4
Ny bestemmelse indføjet, hvorefter pælene efter tilladelse ikke skal
optages, såfremt tidsrummet mellem forårs- og efterårssæson, hvor
benyttelse ikke finder sted, er mindre end 4 måneder.
Til §§ 19 og 20
Bestemmelserne er uændrede i forhold til gældende regler.
Til § 21
Fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte regler om mærkning af
redskaber med henblik på at sikre at fiskeriet udøves uden gene
for fiskerne og de forskellige kategorier af fiskere indbyrdes.
Kapitel 3
Indbyrdes ordensregler for fiskeriet
Til § 22
Bestemmelsen svarer til SL 1965, § 10.
Til § 23
Med undtagelse af stk. 8 er bestemmelsen uændret i forhold til SL
1965, § 11.
Til § 23, stk. 8
Et tiltagende fiskeri foretaget med harpun- og spydredskaber, og
foretaget af svømmedykkere kan virke skræmmende for fisken og i
øvrigt genere bundgarnsfiskeriet, hvorfor denne afstandsgrænse er
nødvendig.
Til § 23, stk. 10
Med bestemmelsen er det hensigten at fastsætte detaljerede regler for
afmærkning m.v. Det er herunder hensigten at fastsætte
bestemmelser om fortrinsret for visse redskabstyper som
eksempelvis snurrevod, der på grund af særlige krav til
fiskepladsen har behov herfor .
Til § 24
Ændringen i stk. 2, medfører at de mange mindre rejebundgarn særskilt
udgår, således at disse ikke omfattes af fortrinsretten.
Bestemmelsen i stk. 5 er ændret i overensstemmelse med ændringerne i
retten til at drive erhvervfiskeri for personer, selskaber m.v.
I stk. 9 bestemmes at afmærkning af hovedpælen nu, hvor der
sædvanligvis drives forårsfiskeri, skal være foretaget senest 15.
april, i modsætning til tidligere 15. marts af hensyn til
længerevarende vinterperioder. Samtidig forlænges tidspunktet for
anbringelse af garn ved forårsfiskeri til 1. maj.
Kapitel 4
Bevaring af fiskebestandene
Til § 25
§ 25 erstatter § 19 i SL 1965. De i den hidtidige lov indeholdte
bestemmelser foreslås i vidt omfang videreført. Det foreslås dog i
stk. 3, at fiskeriministeren kan fastsætte andre former for
fredning end totalfredning, idet det i et vist omfang har vist sig
hensigtsmæssigt at tillade et vist fiskeri i fredningsbælterne.
Dette gælder eksempelvis i visse perioder for fangst af blankål
med ovenvandsruser.
Den hidtidige lovs § 19, stk. 5, hvorefter de til fiskeriministeren
henlagte beføjelser kunne henvises til et nævn, foreslås ikke
videreført, idet bestemmelsen i praksis har vist sig overflødig.
Såfremt der opstår tvivl om et fredningsbæltes udformning, vil der
i overensstemmelse med hidtidig praksis blive indledt drøftelser
med fiskeriets organisationer, herunder Dansk Fiskeriforening,
Danmarks Havfiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, som er de foreninger, der
i SL 1965 var anført som medlemmer af det pågældende nævn.
Til § 26
Stk. 1 og stk. 2 svarer til § 13, stk. 2 og stk. 1, i SL 1965.
SL 1965 indeholdt endvidere i § 13, stk. 3-11 en lang række
specifikke undtagelser fra forbuddet mod trawlfiskeri inden for 3
sømil. Ydermere er der i en række bekendtgørelser gennemført
vidtgående undtagelser fra hovedreglen.
Det foreslås at loven alene kommer til at indeholde hovedreglen om
forbud mod trawlfiskeri inden for 3 sømil, og at fiskeriministeren
bemyndiges til at dispensere fra hovedreglen og fastsætte vilkår
for fiskeri med andre redskaber end trawl.
Det er ikke umiddelbart hensigten, at ændre de gældende regler.
Til § 27
§ 27 erstatter §§ 17, 18, 20, 20 a og 21 i SL 1965.
SL 1965 indeholdt en række detaljerede regler vedrørende bl.a.
fredning af fisk, mindstemål og mindste maskestørrelse. Samtidig
var der givet fiskeriministeren bemyndigelse til at fravige lovens
regler samt fastsætte regler for andre fiskearter.
Det er hensigten, at give fiskeriets hovedorganisationer væsnetlig
indflydelse på disse foranstaltninger, således at
fiskeriministeren, med udgangspunkt heri træffer afgørelsen. I
mangel af indstilling og i tilfælde af uenighed mellem de
indstillingsberettigede træffer fiskeriministeren de afgørelser,
der er påkrævet af hensyn til bevaring og ophjælpning af
fiskebestandene.
Forslaget til § 27 tager først og fremmest sigte på at bemyndige
fiskeriministeren til at fastsætte bevaringsforanstaltninger for
fisk, krebs- og bløddyr, som ikke direkte forvaltes gennem EF's
fiskeripolitik, samt fastsætte regler for fiskearter og områder,
hvor de af De europæiske Fællesskaber gennemførte regler ikke er
dækkende.
§ 27, stk. 1, pkt. 1, om totalt tilladte fangsmængder og
fangstindsats svarer til § 20 a i SL 1965.
Punkt 2 om fredning modsvarer § 20 i SL 1965. Fredede områder er
indeholdt i § 18 i SL 1965. På dette område indeholder SL 1965
regler om fredning ved Jyllands Østkyst, idet dog fredningsbælter
kan udstrækkes til større områder. Det skønnes imidlertid
hensigtsmæssigt at lade muligheden for etablering af fredede
områder indgå på linie med de øvrige muligheder, der kan
iværksættes med henblik på bevaring af fiskebestandene.
Punkt 3 om mindstemål og mindste maskestørrelse modsvarer § 21 i SL
1965.
Punkt 4 om fartøjers størrelse og motorkraft erstatter § 17, i SL
1965. Det anses for hensigtsmæssigt at lade den i SL 1965
indeholdte bestemmelse om fartøjers størrelse i Limfjorden
fastsætte ved bekendtgørelse, samt at lade muligheden for at
anvende fartøjers størrelse og motorkraft analogt med de øvrige
midler vedrørende bevaring af fiskebestandene.
Punkt 5 om anvendelse af typer redskaber modsvarer SL 1965 § 13 stk.
11.
Med den i forslaget indeholdte forenkling er det alene hensigten at
skabe større klarhed og formelt at bringe dansk fiskerilovgivning
i overensstemmelse med de af De europæiske Fællesskaber udstedte
retsakter.
Til § 28
Regler om måling af maskestørrelser er fastsat i EF-Kommissionens
forordning (EØF) nr. 2108/84, af 23. juli 1984. Artikel 11, stk. 4
i Rådets forordning (EØF) nr. 171/83 af 25. januar 1983 om
fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af
fiskeressourcerne angiver, hvorledes mindstemål for visse fisk,
krebs- og bløddyr beregnes.
I det omfang, der viser sig behov for andre beregnings- og
målemetoder på områder, som ikke er omfattet af EF's fælles
fiskeripolitik hjemler bestemmelsen mulighed for, at
fiskeriministeren kan fastsætte regler herom.
Til §§ 29 og 30
Bestemmelserne svarer til §§ 15 og 16 i SL 1965.
Til § 31
Reglen i SL 1965, § 23, stk. 1, gentages i forslagets § 31 mens
bestemmelsen i SL 1965, § 23, stk. 2, omfattes af reglerne i
kapitel 7 om afgivelse af oplysninger.
Til § 32
Bestemmelsen er ny og tager særligt sigte på kontrol med udsætning og
omplantning af fremmede marine arter, som den stigende interesse
for akvakultur har medført. Hermed søges imødegået indførsel af
eventuelle fiskesygdomme, parasitter og uønskede organismer samt
af fisk, krebs- og bløddyr, der kan bevirke en forrykkelse af den
biologiske balance og/eller udryddelse af andre arter.
Kapitel 5
Vedtægtsbestemmelser
Til §§ 33, 34, 35, 36 og 37
Vedtægtsbestemmelserne agtes i hovedtræk opretholdt uændret i forhold
til SL 1965. Mindre ændringer er foretaget i betingelserne for at
kunne anses som stemmeberettiget, i overensstemmelse med ændringer
i retten til at drive erhvervsfiskeri, og i den lokale tilknytning
til det pågældende farvandsområde.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
Til § 38
Bestemmelsen svarer i realiteten til SL 1965, § 31, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen er dog moderniseret i lyset af nutidig
lovgivningspraksis. Der er herunder taget højde for de forslag,
der er fremsat i betænkning nr. 1039 fra 1985 om tvangsindgreb
udenfor strafferetsplejen.
Fiskerikontrollen har som hidtil adgang til at foretage undersøgelser
overalt hvor fisk, krebs- og bløddyr eller dele heraf findes. Der
er ikke tiltænkt ændringer i de procedurer, der er beskrevet i §
31, SL 1965. De i SL 1965 § 31, stk. 3, fastsatte detaljerede
regler for signalføring m.v. forud for bording af fiskerfartøjer
er udeladt og kan fastsættes ved forskrifter.
Forslaget om at fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser om
indretning og drift er nødvendig for sikre, at de nødvendige
tilsyn kan gennemføres ved teknologisk avancerede
behandlingssystemer for fisk- og fiskevarer.
Til § 39
Bestemmelsen, der er ny, svarer til sidste punktum i § 23 i lov nr.
167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer med
senere ændringer. Samtidig nævnes det i bestemmelsen at den
ansvarlige for et parti fisk, m.v. har ret, til at overvære
fiskerikontrollens udøvelse af tjenstlige handlinger. Der
tilsigtes ikke hermed en ændring af den af fiskerikontrollen
hidtil anvendte fremgangsmåde.
Til § 40
Bestemmelsen tager sigte på at videreføre § 22, men er ændret fra kun
at omfatte fredede fisk og fisk under mindstemål, til også at
omfatte fisk der er fanget i strid med regler om bevaring af
fiskebestandene.
Endvidere indeholder bestemmelsen en bemyndigelse til
fiskeriministeren til at fastsætte regler svarende til de
detaljerede regler i SL 1965 § 22, stk. 2.
Kapitel 7
Afgivelse af oplysninger
Til § 41
Bestemmelsen er i forhold til § 32 i SL 1965 på en række punkter
udvidet og tilpasset den tekniske udvikling, og dermed gjort mere
anvendelig. Bestemmelsen samler og afspejler en række regler med
grundlag i bl.a. kvalitetsloven. Den foreslåede ændring skal
sikre, at den nødvendige indberetning i givet fald kan ske med
hjemmel i saltvandsfiskeriloven. Endelig vil flere af de i
saltvandsfiskeriloven nævnte forskrifter kunne stille krav om
indsamling af oplysninger.
Kapitel 8
Straf og påtale
Til §§ 42 stk. 3
Det foreslås i overensstemmelse med betænkning nr. 966/1983 om
ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret, at det
præciseres, at kommuner og kommunale fællesskaber er omfattet at
bestemmelsen om bødeansvar for kollektive enheder.
Til § 46
Bestemmelsen er uændret i forhold til § 34 i SL 1965.
Kapitel 9
Ikraftrædelses- og overgangsbestemmelser
Til § 49
Med gennemførelse af det grønlandske hjemmestyre er kompetencen til
regulering af laksefiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav,
henlagt hertil. Samtidig indebærer EF-medlemsskabet for Danmark og
vedtagelsen af den fælles fiskeripolitik, at loven om
internationale reguleringsforanstaltninger for fiskeriet har
mistet sin betydning.
En række ældre regler om regulering af østersfiskeriet må betragtes
som utidssvarende og foreslås ophævet.
Efter ophævelsen af forpagtningskontrakten mellem den danske stat og
Limfjords Østerskompagniet i 1984 vedrørende østersfiskeriet i
Limfjorden og Fladstrandsbankerne, forårsaget af et stadigt
stigende underskud, og at det ikke har været muligt at forpagte
østersfiskeriet til anden side, foreslås en ophævelse af
bekendtgørelse af 21. december 1860 om statens eneret til
østersfiskeriet (Østersregalet).
En ophævelse vil samtidig åbne op for initiativer med forsøg med
østersopdræt.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
A. Lovens geografiske område
§ 1. Denne lov gælder medmindre andet er bestemt for fiskeri og
opdræt af fisk, krebs,- og bløddyr samt alger på dansk
fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret
fiskerfartøj uden for det nævnte område.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer bestemme om et område skal være omfattet af
denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.
--/
§ 1. Denne lov gælder, hvor ikke andet er bestemt for fiskeri på dansk
fiskeriterritorium, bortset fra farvande, der er inddraget under loven om
ferskvandsfiskeri.
Stk. 2. Dansk fiskeriterritorium omfatter foruden de indre farvande
tillige et farvandsområde langs de danske kyster afgrænset af en linie
(fiskerigrænsen), der går parallelt med de til enhver tid gældende
basislinjer i følgende afstand fra disse:
1) For så vidt angår de danske kyststrækninger i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat: 12 sømil (1 sømil = 1.852 m). Kattegat forstås i denne forbindelse
det farvandsområde, der mod syd begrænses af linjer trukket fra Hasenøre til
Gnibens spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen.
2) For de øvrige danske kyststrækninger: 3 sømil.
Stk. 3. I tilfælde, hvor den danske kyst ligger over for en fremmed stats
kyst, kan fiskerigrænsen dog ikke overskride den linie, der måtte følge af
særlig overenskomst med vedkommende fremmede stat, eller, i mangel af sådan
overenskomst, den linie, der overalt ligger lige langt fra de nærmeste
punkter på lavvandslinjerne ved de 2 staters kyster.
/--
B. Erhvervsmæssigt fiskeri
§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15, må
erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer og selskaber m.v.,
der er registrerede af fiskerministeren i henhold til §§ 3, 4
eller 6.
--/
§ 1. Stk. 4. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 2,
stk. 1, må erhvervsmæssigt fiskeri på dansk fiskeriterritorium og på kvoter,
der er fastsat af De europæiske Fællesskaber eller af fiskeriministeren, kun
drives af personer, der er registrerede af fiskeriministeriet som
erhvervsfiskere eller som bierhvervsfiskere, og af selskaber m.v., der er
registrerede af fiskeriministeriet. Ovennævnte personer, selskaber m.v. skal
endvidere opfylde en af nedenstående betingelser:
1) danske statsborgere,
2) personer, der har og til stadighed har haft bopæl her i landet i de
sidste 2 år,
3) stiftelser og foreninger, hvis ledelse udelukkende består af danske
statsborgere, der er bosat her i riget,
4) partrederier, hvoraf mindst to tredjedele ejes af danske statsborgere,
og hvis bestyrende reder er dansk og har bopæl her i riget,
5) aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar der har valgt en
bestyrelse, når mindst to tredjedele af denne består af danske statsborgere,
der er bosat her i riget,
6) andre selskaber, hvori mindst to tredjedele af deltagerne er danske
statsborgere, der er bosat her i riget. Såfremt stiftelser, foreninger eller
selskaber er deltagere i partrederier eller i de under 6) nævnte selskaber,
må hver deltager opfylde betingelserne for at kunne anses som dansk ejer.
/--
§ 3. Myndige enkeltpersoner er berettigede til at blive registrerede
som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder følgende
betingelser:
1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 5 år umiddelbart forud for registreringen,
2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, og
3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de
forudgående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.
Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at
være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. En erhvervsfisker, hvis registreringer bortfaldet kan blive
registreret igen, selvom betingelserne efter stk. 1 ikke er
opfyldte, hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter
stk. 1 på et tidspunkt - der ligger inden for de sidste 5 år forud
for ansøgningen og efter registreringens bortfald - har været
opfyldt.
Stk. 4. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis
erhvervsfiskeren ikke indenfor 18 måneder efter registreringen
giver fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på
12 måneder efter registreringen har opfyldt betingelserne i stk.
1, nr. 3. I øvrigt finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og lignende
kan registreres som berettigede til at drive erhvervsfiskeri, når
mindst 55 pct. af deltagerne er registrerede som erhvervsfiskere
i medfør af stk. 1 eller som selskaber i medfør af nærværende stk.
Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne indeholder bestemmelser
om,
1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 55 pct. af
selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til
personer eller selskaber, der er registrerede af
fiskeriministeriet, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,
2) at 55 pct. af de udstedte aktier, anparter, og andelsbeviser m.v.
skal noteres om denne begrænsning i omsætteligheden, og
3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser
m.v. kræver samtykke fra bestyrelsen.
Stk. 6. For aktie- og anpartselskaber skal det fremgå af vedtægterne,
at 55 pct. af aktier og anparter skal henføres til en særlig aktie
eller anpartsklasse.
Stk. 7. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og lignende
som inden denne lovs ikrafttræden drev erhvervsfiskeri i henhold
til de da gældende regler bevarer retten til at drive fiskeri og
vil kunne registreres af fiskeriministeren som selskab med ret til
at drive erhvervsfiskeri. Disse selskaber må dog kun fortsat drive
erhvervsfiskeri, såfremt mindst 2/3 af bestyrelsen er danske
statsborgere og bosat her i riget.
--/
§ 1 A. Berettigede til at blive registrerede som erhvervsfiskere er
personer, som er myndige og i hele det nærmest foregående kalenderår har
været beskæftiget ved erhvervsmæssigt fiskeri, og som over for den stedlige
fiskerikontrol ved skatteattest dokumenterer, at mindst 3/5 af deres
bruttoindkomst ved personlig virksomhed i det år hidrører fra dette fiskeri.
Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at drive
erhvervsmæssigt fiskeri på forlangende kunne dokumentere, at mindst 3/5 af
deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i det foregående kalenderår
hidrører fra fiskeri.
Stk. 2. Har en erhvervsfisker fortabt retten til registrering som
erhvervsfisker, kan denne generhverves, såfremt det dokumenteres, at
vedkommende inden for de seneste 5 år forud for ansøgning om generhvervelse
har været berettiget til at være registreret. Generhvervelse i henhold til
denne bestemmelse kan kun ske en gang.
§ 1 a. Stk. 8. Berettigede til at blive registrerede er desuden selskaber
m.v., når mindst 2/3 af bestyrelsen består af registrerede erhvervsfiskere.
/--
§ 4. Berettigede til at være registrerede som bierhvervsfiskere er
myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller har haft
bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år
umiddelbart forud for registreringen, såfremt de opfylder een af
nedenstående betingelser:
1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som
bierhvervsfiskere,
2) registrerede erhvervsfiskere, som ønsker at indskrænke deres
fiskeri,
3) personer, der igennem 5 år har været registrerede som
fritidsfiskere og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3
omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et
nærmere angivet område. Ansøgningen skal indsendes til nævnet
gennem den lokale fiskerikontrol.
Stk. 2,. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt, og uden
anvendelse af medhjælp, lønnet som ulønnet.
Stk. 3. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om
tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1, nr.
3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2
repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks
Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1
repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for
Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk
Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren
blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for
nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets
forretningsgang.
Stk .4. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en
imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for
opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I
forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet
allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge
vægt på om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har
erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor
forholdene måtte gøre det nødvendigt kan nævnet i tilladelsen
fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af
redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.
Stk. 5 De under stk. 1 nr. 2 og 3 registrerede bierhvervsfiskere skal
for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 1/10 af
bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i det foregående år
stammer fra fiskeri.
--/
§ 1 a. Stk. 3. Berettigede til at blive registrerede som bierhvervsfiskere
er:
1) personer, der ved udgangen af 1983 er registrerede hos
fiskerikontrollen som bierhvervsfiskere,
2) registrerede erhvervsfiskere, som ønsker at indskrænke deres fiskeri,
og
3) personer, der igennem 5 år har drevet fritidsfiskeri og efter ansøgning
til det nedenfor i stk. 5 omtalte nævn opnår tilladelse til at drive
bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område. Sådanne tilladelser kan første
gang meddeles for tiden efter 1. januar 1985. Ansøgningen skal indsendes til
nævnet gennem den lokale fiskerikontrol.
Stk. 4. De under stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte bierhvervsfiskere skal for at
bevare denne ret på forlangende over for fiskerikontrollen kunne dokumentere,
at mindst 1/10 af deres årlige bruttoindtægt ved personlig virksomhed i det
foregående kalenderår stammer fra fiskeri. Bierhvervsfiskeri må kun drives
uden medhjælp.
Stk. 5. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgningen om tilladelse
til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af
Stk. 3, nr. 3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2
repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks
Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant
for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Landsorganisationen af
Danmarks Detailfiskehandlere, 1 repræsentant for Danmarks
Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark, 1 repræsentant for Dansk Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for
Jydsk Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt
nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for nævnet.
Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets forretningsgang.
Stk. 6. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en
imødekommelse af ansøgninger vil være af væsentlig betydning for
opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I forbindelse
hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet allerede eksisterende
erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem
sit hidtidige fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der
ønskes udøvet. Hvor forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i
tilladelsen fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af
redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.
/--
§ 5. Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for
fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-
og bierhvervsfiskeri, samt dokumentation for, at betingelserne for
registrering er opfyldte.
Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig virksomhed bortses
fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og offentligt hverv.
§ 6. Personer som i henhold til § 1 stk. 9 i lov nr. 195 af 26. maj
1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af 16. maj
1978 er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere med ret
til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug bevarer denne ret.
--/
§ 1. Stk. 9. Personer, som ved lovens ikrafttræden i mindst 3 år har
drevet fiskeri i forbindelse med landbrug, og hvis årsindtægt ved fiskeri i
gennemsnit årligt har udgjort mindst 5.000 kr., bevarer i samme omfang som
hidtil retten til dette fiskeri, såfremt de inden 3 måneder efter lovens
ikrafttræden til fiskerikontrollen indsender dokumentation for indtægten ved
fiskeriet i de 3 foregående kalenderår samt en opgørelse af deres nuværende
redskabsbeholdning.
/--
§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til at personer bliver
registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold til §
3, stk. 1 og § 4 når særlige helbredsmæssige eller sociale hensyn
taler herfor.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til at personer, der
overtager en igangværende fiskeribedrift eller andet heraf ved arv
eller overtagelse af uskiftet bo kan fortsætte fiskeriet, uanset
at betingelserne i § 3 ikke er opfyldte.
--/
§ 1.a. Stk. 9. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne
i stk. 1-3, når særlige helbredsmæssige eller sociale hensyn taler herfor.
/--
§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at tilvirke eller
omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra
fiskeriministeren.
--/
§ 1. Stk. 5. Det er forbudt andre end de i stk. 4 nævnte at forarbejde
eller omlade fisk på dansk fiskeriterritorium. Hvor andre end de i stk. 4
nævnte personer eller selskaber m.v. transporterer fisk eller fiskeprodukter
direkte fra søen til danske landingspladser, skal eventuelle kontrakter herom
og de i henhold dertil fastsatte vilkår og priser være godkendt af
fiskeriministeriet, inden landing foretages.
/--
§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal
være dansk indregistrerede og 2/3 af besætningen skal have dansk
indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt
periode på mindst 2 år, umiddelbart før ansættelsesforholdet
påbegyndes.
--/
§ 1. Stk. 6. Skib, der anvendes til de i stk. 4 og 5, 1. pkt. nævnte
formål, skal være dansk og to tredjedele af besætningen skal opfylde
betingelserne i stk. 4, nr. 1 eller 2. Brugt udenlandsk skib, der registreres
som dansk, må ikke fiske på kvoter, som er forbeholdt danske skibe i henhold
til regler, fastsat af De europæiske Fællesskaber eller af fiskeriministeren.
Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer
fravige 2. pkt.
/--
§ 10. For personer og selskaber, der driver fiskeri med
fiskerfartøjer, der er indregistreret i andre EF-medlemslande
finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang det er
i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks
medlemsskab af De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i
§§ 3 og 9 når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling
ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse
fra nævnte bestemmelser.
--/
§ 1. Stk. 7. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i
stk. 4-6, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling, ligesom der
ved overenskomster med fremmed stat kan gøres undtagelse fra nævnte
bestemmelser. Ved overenskomst med Norge og Sverige kan det endvidere
bestemmes, at fiskeriterritoriet i forhold til norske og svenske fiskere skal
have en mindre udstrækning end fastsat i stk. 2, 1). Fiskeriministeren
fastsætter de nærmere bestemmelser til gennemførelse af sådanne
overenskomster.
/--
C. Andre former for fiskeri
§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk, eller lignende
lette håndredskaber.
--/
§ 1. Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan enhver drive lystfiskeri
med stang, pilk eller lignende håndredskaber. Fiskeriministeren kan fastsætte
regler for arten og antallet af redskaber, som må anvendes af de i stk. 4,
nr. 1 og 2, nævnte personer, der ikke driver fiskeri efter stk. 4.
/--
§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jfr.
desuden § 15, er fritidsfiskeri. Stk. 2. Berettigede til
personligt at drive fritidsfiskeri er dog enhver som opfylder
nedenstående betingelser:
1) fyldt 12 år,
2) fast bopæl her i landet,
3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i
henhold til § 3, stk. 1 eller 3 og § 4, stk. 1 eller § 6, og
4) her erhvervet fiskelicens til fritidsfiskeri.
Stk. 3. For fiskelicensen betales et årlig gebyr, hvis størrelse
fastsættes af fiskeriministeren under hensyntagen til de med
ordningen forbundne omkostninger.
Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for arten og
antallet af fiskeredskaber, som licenshavere må anvende.
Stk. 5. Gebyret indbetales til fiskeriministeriet, der herefter
udsteder licenskort. Nærmere regler for licensordningen, og
administrationen heraf fastsættes af fiskeriministeren.
Stk. 6. Licenskortet og behørig legitimation skal medbringes under
fiskeri og på forlangende forevises fiskerikontrollen. Medbringes
licenskortet ikke under fiskeriet eller undlader licenshaveren af
anden grund at efterkomme fiskerikontrollens forlangende om
forevisning af licenskortet pålægges den pågældende af
fiskerikontrollen en afgift, hvis størrelse fastsættes af
fiskeriministeren. Fremgangsmåden ved pålæggelse af afgiften og
opkrævningen af denne fastsættes af fiskeriministeren. Afgiften
tilfalder statskassen. Afgiften kan inddrives ved udpantning.
Fiskerikontrollens afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 7. Af det indbetalte gebyr afholdes omkostningerne ved
administration af licensordningen og udgifter til ophjælpning af
fiskebestanden.
Stk. 8. Udarbejdelse af udsætningsplaner, disses iværksættelse og
ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt varetages af Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser.
Stk. 9. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, til at rådgive
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser i spørgsmål vedrørende
ophjælpning af fiskebestanden. Udvalget består af 1 repræsentant
for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk
Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforening i Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk Fritids
fiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser og 1 repræsentant for fiskeriministeriet.
Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.
Stk. 10. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets
forretningsgang.
§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende
fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at der ved statens
foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes
undersøgelser herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser på
dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres
uanset de øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil
stadfæstede vedtægter.
--/
§ 2. Stk. 2. Fiskeriministeren kan:
2) midlertidigt forbyde fiskeri - helt eller delvis - på mindre områder af
fiskeriterritoriet, hvor der ved statens foranstaltninger eller med statens
godkendelse iværksættes undersøgelser på fiskeriområdet. Sådanne
undersøgelser kan i øvrigt gennemføres uanset bestemmelserne i denne lov
eller i henhold hertil stadfæstede vedtægter.
/--
D. Havbrug
§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må kun finde sted
efter tilladelse fra fiskeriministeren. En ansøgning om tilladelse
efter denne lov gælder samtidig som ansøgning efter anden
lovgivning. Fiskeriministeren fastsætter de vilkår herunder
eventuelle krav om tidsbegrænsning som skal være gældende for
sådanne tilladelser.
Stk. 2. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere end 565 m fra
hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede
bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lign. redskaber,
der er indrettet til at klæbe vandskorpen overvandsruser.
Stk. 3. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan der
i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller
delvist forbud mod fiskeri.
Stk. 4. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte
årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestande og
forskning i akvakultur.
--/
§ 2. Stk. 2. Fiskeriministeren kan:
3) for så vidt væsentlige offentlige interesser ikke taler herimod, på
områder, hvor andet fiskeri end muslingefiskeri ikke drives eller er af ringe
betydning, meddele eneret til muslingeopdræt og i forbindelse hermed forbyde,
at der på områderne foretages foranstaltninger, som kan være til skade for
muslingernes uforstyrrede vækst. For sådan eneret kan fiskeriministeren
fastsætte en afgift samt de vilkår, han i øvrigt måtte finde passende.
/--
E. Særlige rettigheder
§ 15. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i de
rettigheder, som i henhold til § 13 A og B i lov om afløsning af
statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre
særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt
udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige
fiskerirettigheder indtil disse rettigheders endelige bortfald,
jfr. fornævnte lovs, § 1, jfr. § 14.
--/
§ 2. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i
østersregalet eller i de rettigheder, som i henhold til § 13 A og B i lov om
afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre
særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt udøvere af
afløste ålegårdsrettigheder eller særlige fiskerirettigheder indtil disse
rettigheder endelige bortfald, jfr. fornævnte lovs § 1, jfr. § 14.
/--
Kapitel 2
Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet
A. Almindelige bestemmelser
§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt
udøvet fiskeri.
--/
§ 3. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt udøvet
fiskeri.
/--
§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller
hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre bundforholdene uegnet
til fiskeri ellr i øvrigt påvirke den på fiskeriterritoriet
værende fauna og flora, må kun foretages efter forhandling med
fiskeriministeren.
Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte hensyn
varetages, ikke kræves efter anden lovgifning, eller stagtens
højhedsret over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren
tilladelse.
Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis
gennemføelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet
normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives medmindre der
samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn
til spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere,
hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende
foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved
et nævn, jfr. stk. 3.
Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og erstatning herfor bør
ydes, samt om størrelsen af erstatning, kan af vedkommende
minister og fiskeriministeren, henvises til afgørelse af et nævn
bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af
fiskeriministeren og 1 medlem af vedkommende minister medens
formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt
enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand
af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv
procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige
skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der
berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for
nævnet kan den pågældende minister kræve sikkerhed for
sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis
interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at
sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der
skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat
erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse,
såfremt intet andet er bestemt i denne.
Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale
fiskeriforening, hor en sådan findes, til anvendelse efter
foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.
Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den
pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.
--/
§ 4. Bortset fra foranstaltninger, der foretages i forbindelse med anlæg
af trafikmæssig eller industriel karakter o.lign., inddæmnings- eller
tørlægningsarbejder, hvortil tilladelse er givet af ministeren for offentlige
arbejder eller landbrugsministeren, kan følgende foranstaltninger, hvis de
kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet eller gøre bundforholdene
uegnede til fiskeri, kun finde sted med fiskeriministeriens tilladelse:
1) Udkastning af genstande, materialer og affaldsprodukter, herunder
slagger, aske og fyld. For danske skibe gælder denne bestemmelse også for
internationale farvande øst for linjen Lindesnæs-Hanstholm.
2) Udledning af kemikalier, slam, kridt- og kalkopslemmet vand.
Stk. 2. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis
gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet normalt
udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der samtidig af
vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn til spørgsmålet om
ydelse af skadesløsholdelse til de erhvervsfiskere, hvis
indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende foranstaltning,
eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved et nævn, jfr. stk. 3.
Stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og skadesløsholdelse herfor bør
ydes, samt om størrelsen af skadesløsholdelsen kan af fiskeriministeren,
landbrugsministeren eller ministeren for offentlige arbejder henvises til
afgørelse af et nævn bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem
af fiskeriministeren og 1 medlem af landbrugsministeren eller ministeren for
offentlige arbejder efter indbyrdes forhandling, medens formanden vælges af
de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt enighed om valg af formand ikke
opnås, sker udpegning af formand af præsidenten for den pågældende landsret.
Nævnet bestemmer selv procedureformen og kan til vejledning tilkalde
sagkyndige skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der
berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for nævnet,
kan den pågældende minister kræve sikkerhed for sagsomkostningerne af den
sammenslutning eller de personer i hvis interesse sagen rejses, og gøre
indbringelsen betinget af, at sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv
endeligt, hvem der skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelse er
endelig, dog kan spørgsmålet om godtgørelsens størrelse indbringes for
domstolene under en mod eller af vedkommende minister inden 4 uger efter
afgørelsens forkyndelse anlagt sag. Eventuel fastsat erstatning erlægges
inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse, såfremt intet andet er bestemt i
denne.
Stk. 4. Skadesløsholdelsen kan helt eller delvis tillægges den lokale
fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter foreningens
nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.
Stk. 5. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den pågældende
tilladelses meddelelse eller opretholdelse.
Stk. 6. Rejses der krav om skadesløshedsholdelse efter foranstående regler
i forbindelse med en vandløbsrets behandling af sager efter
vandløbslovgivningen, kan retten afslutte sagen efter denne lovgivnings
almindelige regler og henvise spørgsmålet om skadesløsholdelse til
landbrugsministeren med henblik på afgørelse efter stk. 2 og 3.
/--
B. Forholdet til skibsfarten
§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,
pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres
eller vanskeliggøres.
Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at
klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne
måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds,
dog således at der beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert
andet redskab regnet indefra kysten, holdes en plads åben til
gennemsejling af en bredde på mindst 20 m hvor intet fiskeredskab
må udsættes eller voddræt finde sted.
Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har
brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages,
skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med
en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet.
Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne,
når de efter kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller
menneskeliv. Omkostningerne herved kan kræves refunderet hos den,
der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved
udpantning.
Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt
pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene,
herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri
straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når
afbrydelse er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af
redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke
overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at pælene
ikke optages. Fiskerikontrollen kan endvidefre tillade at pælene
ikke optages mellem forårssæson og efterårssæson, såfremt
tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse
til at undlade at optage pælene kan kun gives, såfremt
fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons ophør finder
pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.
Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og forsvarligt
afmærkede redskaber er rederen forpligtet til at erstatte skaden,
med mindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig
agtpågivenhed kunne være afværget.
--/
§ 5 a. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af redskaber.
/--
--/
§ 5. Fiskeri, dyrkning af muslinger på pæle, ris o.lign., skrabning af
muslinger og andre bunddyr samt optagning af tang må ikke udøves på en sådan
måde, at den frie sejlads derved hindres eller vanskeliggøres. Hvor der ved
afmærkning af placeringen af bundgarnspladser efter § 12, stk. 9, kan opstå
fare for sejladsen ved anbringelse af pæl, skal bøje eller vager altid
benyttes. Forankring af pæle til faststående redskaber, der føres længere ud
end 3 gange vanddybden, skal afmærkes med bøjer. Afmærkning af tejner og
andre lignende ufastgjorte undervandsredskaber med træflod er forbudt.
Stk. 2. Flydende bundgarn, hvorved forstås bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde
vandskorpen (ovenvandsruser), og som er forankrede og holdes oppe ved bøjer,
tønder eller lignende, skal på den yderste ende af garnet være forsynet med
en vager med en signalkugle på mindet 50 cm i diameter eller en signalkegle
på 50 cm, målt såvel i bund som højde, ragende mindst 2,0 m over vandet.
Endvidere skal redskabet om natten være forsynet over nævnte signalkugle
eller signalkegle med hvidt blinklys med ca. 60 blink pr. minut, rækker af
flydebundgarn med sådant blinklys ved den yderste garnende.
Stk. 3. Fiskerikontrollen kan påbyde, at faststående redskaber, pæle eller
dele af disse på sådanne steder, hvor det af hensyn til sejladsen efter
kontrollens skøn må anses for nødvendigt, om natten skal være forsynet med
hvidt, hurtigblinkende lys med ca. 60 blink i minuttet, der, for så vidt
angår pæleopstillinger til bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller
lignende redskaber, skal være anbragt på hovedpælen. For så vidt angår
bundgarnsrækker, anbringes lyset på den yderste hovedpæl i rækken. Om sådant
påbud udstedes fornøden bekendtgørelse af fiskerikontrollen.
Stk. 4. Hvor der sættes rækker af bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde
vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne måler 20 m i ringen
eller derover målt efter hele garnets omkreds, dog således, at der beregnes
højst 2 m for fangståbningen, for hvert andet redskab regnet inde fra kysten
holdes en plads åben til gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor
intet fiskeredskab må udsættes eller voddræt finde sted.
Stk. 5. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har brugt
pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages, skal
pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med en stage med
grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet. Fiskerikontrollen kan straks
lade de afbrækkede pæle bortfjerne, når de efter kontrollens skøn kan medføre
fare for sejlads eller menneskeliv. Omkostningerne herved kan fordres
refunderet hos den, der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan
inddrives ved udpantning.
Stk. 6. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt pæle
i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene, herunder
Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri straks optages. Fiskeriet
betragtes ikke som afsluttet, når afbrydelse er sket i kortere tid for
tørring eller udbedring af redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem
sæsonerne ikke overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at
pælene ikke optages, såfremt fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons
ophør finder pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.
Stk. 7. Pæle, der benyttes til fiskeri med bundgarns- eller ruseredskaber,
skal, når redskabet måler over 15 m i ringen (målt som i stk. 4 anført), i
rodenden være indbrændt eller indhugget ejerens navnebogstaver med
blokbogstaver af en højde på mindst 5 cm. I Limfjorden skal sådanne
navnebogstaver dog være indbrændt eller indhugget i de til bundgarnsfiskeri
m.v. benyttede pæle, selv om redskabet ikke måler over 15 m i ringen, når
pælene er anbragt på en vanddybde af 3 m og derover.
Stk. 8. Forvolder et skib skade på lovligt stående og forsvarligt
afmærkede fiskeredskaber, jfr. herved foruden foranstående stk. 1, 2. og 3.
pkt., stk. 2, 3, 4 og 6 også bestemmelserne i § 9, er rederen forpligtet til
at erstatte skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig
agtpågivenhed kunne være afværget af skibsfører, mandskab, lods eller andre,
der udfører arbejde i skibets tjeneste.
/--
C. Forholdet til kystejerne m.fl.
§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst
af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde
sted.
Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i
vandet eller henlæggtes på strandbredden på sådanne steder, at
bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til
kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes
længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse hegn
skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og
må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.
--/
§ 7. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst af
siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde sted.
Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i vandet
eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at bortskylning kan finde
sted, og skal i tilfælde af anvendelse til kystsikring altid forsvarligt
fastgøres. Hegn af pigtråd må ikke sættes længere ud end til daglig
vandstandslinje, andre hegn ikke længere ud end nødvendigt til
kreaturhegningsformål. Disse sidste hegn skal fjernes fra fiskeriterritoriet
hvert år inden 1. november og må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er
ophørt.
/--
§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs- eller bierhvervsfisker plads til
ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og
tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder og
mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet, om
og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan anvises
enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred eller,
hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort på sin
bekostning af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd, hvoraf
mindst den ene skal være fiskerikyndig.
Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der
efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for
at opfylde fiskerens begærning imod vedkommende ejers eller
brugers protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der
anvises fiskeren ikke forvolder dens ejer eller bruger større
skade eller ulempe end uundgåeligt fornødent, og navnlig at plads
ikke anvises inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige
udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er
til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være
at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved
det sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og
fiskere er berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes
efter hegnsmyndighedernes anvisning.
Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig
overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,
uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden
pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens
udredelse, er berettiget til at bruge pladsen.
Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan
vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,
forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf
mindst 2 skal være fiskerikyndige og hvis afgørelse ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal
bestemmes hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges en
af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostninger skal
betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan
inddrives ved udpantning.
Stk. 5. Når 5 år er forløbet, efter at en sag sidst er blevet afgjort
ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller
andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve
spørgsmålet afgjort på ny.
--/
§ 8. Hvor der nægtes en fisker plads til ophaling af hans både,
oplagsplads for hans bundgarnspæle og tørreplads for hans garn med nødvendige
garnhuse og tjæregryder og almindelig overenskomst ikke opnås, kan han
forlange spørgsmålet, om og hvor en passende ophalings-, oplags- og
tørreplads kan anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede
strandbred eller, hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort
på sin bekostning af 3 dertil af retten udmeldte, uvildige mænd, hvoraf
mindst den ene skal være fiskerikyndig.
Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der
efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for at opfylde
fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller brugers protest, og
iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises fiskeren, ikke forvolder
dens ejer eller bruger større skade eller ulempe end uundgåeligt fornødent,
og navnlig at plads ikke anvises inden for områder, hvis særlige
erhvervsmæssige udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads eller
lignende er til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være
at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved det sted,
hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er berettigede til
at forlange, at pladsen skal indhegnes efter hegnsynsmyndighedernes
anvisning.
Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig
overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte, uvildige mænd.
Erstatningen udredes årlig forud, forinden pladsen må tages i brug. Enhver,
som deltager i erstatningens udredelse, er berettiget til at bruge pladsen.
Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan
vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham, forlange
udmeldt det dobbelte antal uvildige mænd, hvoraf mindst 2 skal være
fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere
mdministrativ myndighed. Ved afgørelsen bliver at bestemme, hvem der skal
bære omkostningerne. Disse kan pålægges en af parterne eller fordeles mellem
begge parter. Omkostningerne skal betales inden 15 dage efter afgørelsens
forkyndelse og kan inddrives ved udpantning.
Stk. 5. Når 5 år er forløbet, efter at en sag sidst er blevet afgjort ved
uvildige mænds skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller andre deri
interesserede ret til på samme måde at kræve spørgsmålet afgjort på ny.
/--
Kapitel 3
Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.
A. Almindelige bestemmelser
§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af
redskaber, pæle og udstyr.
--/
§ 11 a. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan
fiskeriministeren fastfætte ordensregler for fiskeriet såvel inden for som
uden for fiskeriterritoriet og herunder fravige reglerne i §§ 9-11.
/--
--/
§ 9. For at et redskab kan anses for forsvarligt afmærket, skal følgende
regler være iagttaget: 1. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller
lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), skal på hovedpælen eller den yderste pæl i det yderste garn
være forsynet med en signalkugle på mindst 50 cm i diameter eller en
signalkegle på mindst 50 cm, målt såvel i bund som højde, ragende mindst 2,0
m over vandet. Ved de i § 5, stk. 4, påbudte gennemsejlingsåbninger skal
endvidere hovedpælen eller den yderste pæl ved hver gennemsejlingsåbning være
forsynet med et mørkt flag på 50 cm i firkant og ragende mindst 2,0 m over
vandet. Redskaberne skal om natten være forsynet med hvidt blinklys med ca.
60 blink pr. minut på hovedpælen, bundgarnsrækker med sådant blinklys på den
yderste hovedpæl i rækken. 2. Andre ruser, laksegarn og lignende redskaber,
som er fastgjort til pæle, skal på hovedpælen eller den yderste pæl være
forsynet med et mørkt flag på 30 cm i firkant, der rager mindst 1,5 m over
vandet. 3. Undervandsdobbeltruser, herunder kasteruser, fastgjort til sten,
ankre eller lignende skal for hver ende af rusen eller ruserækken afmærkes
med stager, der er forsynet med et mørkt flag på 30 cm i firkant, som rager
mindst 1,5 m over vandet. Hvor sådanne redskaber tillige er fastgjort til
stager, skal disse rage mindst 1 m over vandet for hver ende af rusen eller
ruserækken. Ruserækker over 150 m's længde skal tillige uanset
fastgørelsesmåden afmærkes med en mindre stage eller bøje for hver 50 m. 4.
Tejner og andre lignende ufastgjorte undervandsredskaber afmærkes med kork-
eller plastikflod med eller uden stage. 5. Andet faststående redskab, hvad
enten det er bundsat eller flydende, skal afmærkes for hver ende af lænken
med en stage, hvis top rager mindst 1,2 m over vandet; stagerne skal på
toppen være forsynet med to firkantede flag. I en afstand af 70 m fra hver af
førnævnte stager skal der på lænken anbringes en stage med et firkantet flag
for at tilkendegive, i hvilken retning lænken er udsat, herudover skal lænken
være afmærket med stager eller bøjer for mindst hver 1.000 m - for
Limfjordens vedkommende dog for mindst hver 600 m. 6. Drivvod skal ved sækken
være forsynet med bøjereb og en sortmalet tønde eller bøje uden
topbetegnelse. 7. Drivende eller svajende redskab skal ved den faste ende af
lænken, der er forankret til bunden eller fastgjort til båd, afmærkes med en
bøje uden stage, samt ved den frie ende med en bøje med stage, som rager
mindst 1,2 m over vandet. Drivende redskab skal om natten have en klar
lanterne på denne stage. Svajende redskab skal føre et trekantet flag. 8. I
farvandet omkring Bornholm og Christiansø skal sættetove og andre faste tove
i månederne maj-oktober være afmærket med en 1,5 m høj stage som bærer et
flag, der er 0,3 m i mindste tværmål, og som er anbragt på det yderste
sættetov, når garn er udsat fra sættetovene, skal der desuden på yderste bøje
være anbragt et hvidt blinklys med ca. 60 blink pr. minut. 9. Ingen
redskabsafmærkning må rage højere over vandet end 3 m.
/--
§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt
afmærkede redskaber, jfr. § 21, har fortrinsret til benyttelse af
pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må
ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af
disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3-
eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. reglerne herom
i § 24, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m,
indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene
påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen, og
arbejdet tilendebringes inden 14 dage.
Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges
fra stedet eller forulempes i driften af bruget.
Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge
undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de
ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt
udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt
først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne er blevet
uklare, og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på
egne redskaber.
Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1
time før solopgang.
Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og
forsvarliget afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af §
18, stk. 5 skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet eller
lader det udøve, med mindre det godtgøres, at skaden ikke kunne
være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor
skaden forvoldes af drivende redskaber.
--/
§ 10. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt afmærkede
redskaber, jfr. § 9, har fortrinsret til benyttelse af pladsen fremfor andre
fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må ikke fortrænges fra stedet eller
forulempes i sit fiskeri af disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke
udsættes med 3- eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. herom
reglerne i § 12, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m,
indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene påbegyndes, såfremt
der slås et stade færdigt af gangen og arbejdet tilendebringes inden 14 dage.
Pælene skal straks besættes med fiskedygtigt redskab.
Stk. 2. Under udsætning af redskaber skal enhver fisker søge undgået, at
hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de ikke kan holdes klar af
hinanden. Den, der sidst har begyndt udsætningen af sine redskaber, skal vige
for den, der har begyndt først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne
er blevet uklare, og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på
egne redskaber.
Stk. 3. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1 time før
solopgang.
Stk. 4. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og
forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af § 5, stk. 8,
skal skaden erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det udøve,
medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved sædvanlig
agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende redskabet.
Stk. 5. På sådanne steder, hvor der efter fiskerikontrollens skøn er udsat
faststående redskaber i sådan mængde, at skade ved fiskeri med slæbende
redskaber må befrygtes, kan fiskerikontrollen forbyde sådant fiskeri om
natten. Fornøden bekendtgørelse herom vil være at udstede.
Stk. 6. Den i stk. 4 foreskrevne beskyttelse kommer med hensyn til de
under Bornholm udsatte lakselænker kun til anvendelse i månederne
oktober-marts.
/--
§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst jfr. § 15 hvor
der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jfr. §
35 gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden mellem
fiskeredskaber i brug:
Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende
redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser) og som er forankrede skal når de måler 20 m i
ringen eller derover jfr. § 18, stk. 2, sættes med en afstand af
565 m til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter.
Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står i samme
kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end
1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved
redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den
inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af
heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem
det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs
hovedpæl og endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle
er under 200 m., det yderste redskab sættes i flugtlinje med det
inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i denne henseende
hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste
radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides
på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads,
og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere
redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I
tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af
fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem
redskaberne.
Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at
klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,
jfr. § 18 stk. 2 og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber skal
være mindst 300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter. Når
redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden eller uden
for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte
redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i
stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.
Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når
de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk, uanset
størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte
redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en
afstand af 125 m, og alle andre faststående redskaber skal holdes
i en afstand af 100 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber.
Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber der er indrettet til at
klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,
jfr. § 18, stk. 2 skal være mindst 250 m.
Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må
komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogeline eller lignende
redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en
indbyrdes afstand af 50 m.
Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende
småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.
Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke
udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser,
ruserækker, nedgarn, krogliner eller lignende faststående
redskaber. Undervandsfiskeri med håndredskaber må ikke udøves
inden for en afstand af 565 m fra andre redskaber.
Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte
redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat
begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen.
Omkostningerne ved bortfjernelse af redskabet, påhviler den, der
har fremsat begæringen, mod ret til at holdes skadesløs af ejeren
af det fjernede redskab, eller - for så vidt han har overladt
brugen af dette til anden mand - af denne.
Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan
fiskeriministeren fastsætte ordensregler for fiskeriet, herunder
fravige foranstående regler i kap. 3.
--/
§ 11. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 2, stk. 1,
eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jfr. §
27, gælder følgende regler for afstanden mellem fiskeredskaber i brug:
Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruser, eller lignende redskaber, der
er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal, når de måler 20
m i ringen eller derover, jfr. § 5, stk. 4, sættes med en afstand af 565 m
til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter. Hvor disse
redskaber på grund af kystens form ikke står i samme kompasretning, må ingen
hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end 1/4 af den sammenlagte længde af
de pågældende 2 redskaber. Ved redskabets længde forstås afstanden mellem
hovedpælen og den inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands
redskab af heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem
det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs hovedpæl, og
endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle er under 200 m, det
yderste redskab sættes i flugtlinje med det inderste. Ved flydende bundgarn
erstattes i heromhandlede henseender hovedpæl med yderste hovedbøje og
inderste radpæl med inderste radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må
ikke overskrides på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage
redskabsplads og forholdene i ørvigt egner sig for anbringelse af flere
redskaber eller af rækker af redskaber inden for disse afstande. I
tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af fiskerikontrollen,
om forholdene kræver større afstande mellem redskaberne.
Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber
eller lignende redskaber, indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jfr. § 5, stk. 4, og de i
stk. 2 nævnte redskaber skal være mindst 300 m målt mellem redskabernes
nærmeste punkter. Når redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden
eller uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte
redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i stk. 2, 5.
pkt., og afstand og retning i anvendelse.
Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når de er
tjenlige til fangst af stimfisk (hvorved forstås sild, makrel og hornfisk),
uanset størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte
redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en afstand af 125 m,
og alle andre faststående redskaber skal holdes i en afstand af 75 m fra
disse redskaber og deres faste dele (ring, forgård, rad).
Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende
ruseredskaber eller lignende redskaber, indrettet til at klæde vandskorpen
(ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jfr. § 5, stk. 4, skal være
mindst 250 m.
Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må komme
allerede udsat ruse, ruserække, nedgarn, krogeline eller lignende redskab
nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en indbyrdes afstand af 50 m.
Stk. 7. For krogeliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende
småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.
Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke udøves
inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser, ruserækker, nedgarn,
krogeliner eller lignende stående redskaber.
Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sætter andre udsatte redskaber
nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat begæring straks
foranlediges fjernet af fiskerikontrollen. Omkostningerne ved bortfjernelse
af redskabet påhviler den, der har fremsat begæringen, mod ret til at holdes
skadesløs af ejeren af det fjernede redskab eller - for så vidt han har
overladt brugen af dette til anden mand - af denne.
/--
B: Bundgarnspladser
§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15 eller
hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom,
jfr. § 35 gælder følgende regler for erhvervelse og benyttelse af
bundgarnspladser:
Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke
der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller
lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen,
(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af
rejer.
Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved
skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse, i
hvilke der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed,
skal være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.
Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved
anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning
samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne
af de anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at
hver enkelt anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker
gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt. Anmelderne
skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller
anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan
møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af
flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler
er opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages
lodtrækning.
Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver
registreret erhvervsfisker, jfr. § 3. Den pågældende må endvidere
kunne dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til
at udsætte på pladsen. Berettigede til at deltage i lodtrækningen
er desuden aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og
lignende der er registrerede, jfr. § 3, stk. 5 eller stk. 7.
Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden
lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I
tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i
et antal svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver
deltager må trække et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på
kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken plads der
ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af
deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible
pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling
foregår derefter således, at den, der har trukket det højeste
nummer og altså har fået tildelt den sidste plads i første omgang
får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det
næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver
af deltagerne atter har fået en plads. I tredie omgang får den,
der har trukket lod nr. 1 atter ret til at udvælge den første
plads, nr. 2 den følgende plads og således skiftevis fremdeles,
indtil der ikke er flere pladser, der skal fordeles.
Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end
han kan og vil besætte, skal straks underette fiskerikontrollen
om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende
pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk.
9 fastsatte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes
hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning sted.
Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af fiskerikontrollen
på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende
fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af
garn i bundgarnsrækker.
Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes
ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads
en bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives
forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15 april.
Såfremt isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne
foretages så snart det er muligt. Afmærkningen skal ske i
overensstemmelse med de i henhold til § 18, stk. 2 fastsatte
forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til fiskeri med
garn, som måler mindst 20 m i ringen jfr. § 18, stk. 2, bevarer
personer og selskaber m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5,
fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser:
1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i
fiskedygtig stand inden den 1. maj,
2) at garnet, får så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og
hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,
3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er
udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.
For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten
kun i 3 år (til en 1. januar).
Stk. 10. Udover de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten
til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne,
i længde retning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver
fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en
række bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes
berettigede til pladsen uden for, ikke føre sine inderpladser
længere udefter, end tilfældet var tidligere.
Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt,
finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter
foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang
benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets
udøvelse almindeligt givne regler. I tilfælde af brugerens død
bevarer hans ved dødsfaldet med ham samlevende hustru dog
fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil
fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret
kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at de til
fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig
overlades den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre
arvinger bevarer den afdøde brugers fortrinsret til at benytte
bundgarnspladsen til årets udgang.
--/
§ 12. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 2, stk. 1,
eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jfr. §
27, gælder følgende regler for erhvervelse og benyttelse af bundgarnspladser:
Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke der
fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende
redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen.
Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved
skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelsen, i hvilken
skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed, skal være
fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.
Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved anbefalet
brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning samtlige anmeldere til
et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne af de anmeldte pladser foretages
af fiskerikontrollen, efter at hver enkelt anmelder har haft adgang til at
gøre sine ønsker gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt.
Anmelderne skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller
anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan møde ved en
befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af flere, men om hvis
fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler er opnået eller på mødet opnås
frivillig ordning, foretages lodtrækning.
Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver, der er myndig
og i mindst 2 år har drevet og fortsat driver fiskeri som erhverv, og for
hvis vedkommende efter kommunalbestyrelsens skøn mindst 3/5 af hans
årsindtægt ved personlig virksomhed skyldes fiskeri. Ved udøvelsen af dette
skøn kan der ses bort fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud. Den
pågældende må endvidere kunne dokumentere, at han disponerer over
bundgarnsredskaber til at udsætte på pladsen. Berettigede til at deltage i
lodtrækningen er desuden selskaber m.v., når mindst 2/3 af bestyrelsen består
af personer, som opfylder disse betingelser.
Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden lodtrækningsform,
foretages lodtrækningen efter følgende regler: I tombolaen nedlægges lodder
mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i et antal svarende til antallet af
deltagere i lodtrækningen. Hver deltager må trække et lod. Den, der har
trukket nr. 1, skal på kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken
plads der ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af
deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible pladser, har fået
tildelt en plads. Den fortsatte fordeling foregår derefter således, at den
der har trukket det højeste nummer og altså har fået tildelt den sidste plads
i første omgang, får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det
næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver af
deltagerne atter har fået en plads. I tredie omgang får den, der har trukket
lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første plads, nr. 2 den følgende
plads og således skiftevis fremdeles, indtil der ikke er flere pladser, der
skal fordeles.
Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end han kan
og vil besætte, skal straks underrette fiskerikontrollen om, hvilke pladser
han ikke kommer til at benytte. De pågældende pladser betragtes herefter som
afgivet. Sker dette inden de i stk. 9 fastsatte frister for afmærkning af
pladserne for redskabernes hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning
sted.
Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser, indtegnes af fiskerikontrollen på
kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende fiskerikontrolstation.
Disse er dog kun afgørende for antallet af garn i bundgarnsrækker.
Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes ved
anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads en bøje eller
vager. På steder, hvor der særvanligvis drives forårsfiskeri, skal
afmærkningen dog ske senest den 15. marts. Såfremt isforhold hindrer rettidig
afmærkning, skal denne foretages så snart det er muligt. Afmærkningen skal
mærkes i overensstemmelse med de i henhold til § 5 a fastsatte regler. Når
bundgarnspladsen derefter bruges til fiskeri med garn, som måler mindst 20
meter i ringen, jfr. § 5, stk. 4, bevarer personer og selskaber m.v., som
opfylder betingelserne i stk. 5, fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på
følgende betingelser:
1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i
fiskedygtig stand inden den 15. april,
2) at garnet, for så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og
hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,
3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er
udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober. For garn, som måler mindre
end 20 meter i ringen, bevares fortrinsretten kun i 3 år (til en 1. januar).
Stk. 10. Den, der har erhvervet bundgarnsplads uden for en eller flere
indtagne bundgarnspladser, eller den, der ønsker at benytte en ledig
bundgarnsplads uden for indtagen bundgarnsplads, kan ved anbefalet brev eller
i overværelse af 2 uvildige personer opfordre den eneberettigede til en
indenfor beliggende bundgarnsplads til at opgive længden af denne udefter
eller til at afmærke pladsen for redskabets hovedpæl. Den eneberettigede til
den indenfor beliggende bundgarnsplads er herefter pligtig til inden 8 dage,
eller så snart herefter vejret tillader det, at afmærke pladsen for sit
redskabs hovedpæl eller opgive pælens placering i forhold til den indenfor
liggende bundgarnsplads, kysten eller eventuel landløs grund. Efterkommer den
berettigede til den indenfor liggende bundgarnsplads ikke opfordringen, er
den, der har rettet opfordringen til ham, berettiget til at afmærke pladsen
for sin hovedpæl og udsætte sit garn således, at der beregnes en længde på
indtil 125 m til den indenfor liggende bundgarnsplads. Den der erhverver
fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en række
bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes berettigede til pladsen
udenfor, ikke føre sine inderpladser længere udefter, end tilfældet var
tidligere.
Stk. 11. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten til
at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne eller dennes
retning ændres.
Stk. 12. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt,
finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter foranstående
regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang benyttes af alle og
enhver under iagttagelse af de for fiskeriets udøvelse almindeligt givne
regler, jfr. § 10, stk. 1. I tilfælde af brugerens død bevarer hans ved
dødsfaldet med ham samlevende hustru dog fortrinsretten til at benytte
bundgarnspladsen, indtil fortrinsretten for den afdøde bruger ville være
udløbet. Denne ret kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at
de til fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig overlades
den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre arvinger bevarer den
afdøde brugers fortrinsret til at benytte bundgarnspladsen til årets udgang.
/--
Kapitel 4.
Bevaring af fiskebestandene
A. Fredningsbælter
§ 25. Uden særlig adkomst jfr. § 15 må intet fiskeri finde sted
nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst
frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved
almindelig dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller
indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2
m. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller
udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til
fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 m
og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder
såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved
indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget
er dog i august, september, oktober og november måned
ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis
munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til
fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren
efter forhandlig med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et efter forholdene
passende fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse
ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt
indvandes udløb eller udmunding når bredden ved udløbet eller
udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet
laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til
fredningstidens udløb.
Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte
fredningsbælter kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres
beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med
fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn
måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre
fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og
anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte
anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I
forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1
nævnte åleruser.
Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af
fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havunderundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for
hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan
fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For
Ringkøbing og Nissum fjorde skal der, når udløbet er åbent, være
et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen.
--/
§ 19. Uden særlig adkomst må intet fiskeri finde sted nærmere ved åers,
bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst frembragte udløb eller
udmunding i havet eller fjordene ved almindeligt dagligt højvande end 500
meter, når åen, bækken eller indvandet ved udløbet eller udmundingen har en
bredde af mindst 2 meter. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets
udløb eller udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til
fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 meter og en
længde af mindst 100 meter. Foranstående bestemmelser gælder såvel ved et
vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved indvandets udløb eller
udmunding i en fjord eller havet. For indvandes vedkommende kan
fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et efter forholdene passende
fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse ved
udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt ved indvandes udløb
eller udmunding, når bredden ved udløbet eller udmundingen er mindre end 2 m,
fra 2 måneder før den for farvet laks og havørred fastsatte fredningstids
begyndelse til fredningstidens udløb.
Stk. 3. I øvrigt må fangstredskaber ikke anbringes på en sådan måde, at
der spærres for fiskenes opgang til og nedgang fra åer, bække eller indvande.
Stk. 4. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte
fredningsbælter kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres beliggenhed.
Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn måtte
gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre fredningsbælte end foran
angivet samt fastsætte anden retningslinje og anden længde for den fredede
gennemgangsstrækning. I forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af
de i stk. 1 nævnte åleruser.
Stk. 5. Hvor det begæres af Dansk Fiskeriforening, Vestjysk
Fiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund eller
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, kan de beføjelser, der ved stk. 4,
2. punktum, er tillagt fiskeriministeren, overlades til et nævn, hvori
foreningerne har ret til at lade sig repræsentere ved 4 medlemmer, hvoraf de
2 skal være fra Danmarks Sportsfiskerforbund og/eller
Ferskvandsfiskeriforeningen, medens fiskeriministeren udpeger et femte
medlem, der fungerer som nævnets formand. Nævnets afgørelser stadfæstes af
fiskeriministeren. Foreningerne afholder selv udgiften ved deres
repræsentanters deltagelse i nævnets arbejde. Nævnets afgørelser kan først
ændres, når der er forløbet 5 år efter stadfæstelsen, med mindre indtrufne
ændringer i naturforholdene gør ny afgørelse påkrævet.
Stk. 6. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af fiskeriministeren
efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for hvilket
fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan fastsættes såvel inden for
som uden for udmundingen. For Ringkøbing og Nissum fjorde skal der, når
udløbet er åbent, være et sådant fredningsbælte på 750 m uden for
udmundingen. Dog skal det, når makrelstimer viser sig ud for disse fjorde,
være tilladt i månederne august og september at fange makrel på det fredede
areal på betingelse af, at der, når sådant fiskeri påbegyndes, straks gøres
anmeldelse derom til fiskerikontrollen, samt at al fisk af anden art end
makrel, der fanges med det benyttede redskab, ikke ilandbringes, men så vidt
muligt udsættes i havet i levedygtig stand.
§ 18. I Kattegat ud for Jyllands østkyst, vest for en linje trukket:
1) Fra Skagen inderhavns vestlige hjørne retvisende sydefter indtil
skæring med 3-sømilegrænsen, derfra
2) sydefter parallelt med kystlinjen 3 sømil fra land indtil skæring med
linjen Strandby kirke i retvisende 250½, derfra
3) i retvisende vest indtil 2 sømil fra land og derfra
4) sydefter parallelt med kystlinjen 2 sømil fra land indtil skæring med
en linje fra Hammelev kirke overet med Fornæs fyr, er alt fiskeri med trawl
og vod forbudt i månederne maj, juni og juli. På det fredede vandområde må i
det nævnte tidsrum landdragningsvod kun benyttes til fangst af stimfisk
(hvorved her forstås sild, makrel og hornfisk) samt torske- og laksefisk.
Landdragningsvoddene må intet sted i armene i ført stand være mindre end 2 m
dybe.
Stk. 2. For nærmere afgrænsede områder inden for de i stk. 1 nævnte
farvande kan fiskeriministeren dog efter indstilling fra fiskeriets
hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
tillade fiskeri i månederne maj, juni og juli med snurrevod med et maskemål
på mindst 110 mm.
/--
B. Kystnært fiskeri
§ 26. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet
til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.
Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra
lavvandslinien.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk.
2.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan fastsætte forbud mod eller vilkår for
fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2
nævnte område.
--/
§ 13. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra
lavvandslinjen.
Stk. 2. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet til
båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.
Stk. 3. Fra forbudet i stk. 1 gælder følgende undtagelser, jfr. dog § 18.:
1. Småredskaber, hvis fangåbninger ikke er bredere end 2 m, og som
udelukkende er bestemt til fangst af agn. 2. Drivvod og slæbevod, der spiles
ved hjælp af træbomme, hvis længde ikke overstiger 9 m. Bommene kan fæstnes
til voddet ved hjælp af hanefodskonstruktioner. Den samlede belastning af
redskabet, herunder vægten af beslag og synk, må ikke overstige 25 kg. 3.
Redskaber forsynet med mudingsramme, bestemt til skrabning af muslinger,
herunder østers, når fangåbningen ikke er bredere end 2 m. 4. Skovltrawl, der
overalt i redskabet har en maskestørrelse på mindst 75 mm, jfr. § 14, og hvis
skovle ikke i vægt overstiger 160 kg, hver må af fartøjer med en
maksimumsmotorkraft på 175 HK ud for de åbne kyster anvendes fra en time før
solopgang til en time efter solnedgang. For så vidt angår farvandene inden
for Skagen, bortset fra Limfjorden og Øresund, må det nævnte trawl dog
anvendes fra 11/2 time før solopgang i tiden 1. september-30. april og fra 2
timer før solopgang i tiden 1. maj-31. august. De til trawlets spiling
anvendte skovle skal være forsynet med fartøjets registreringsbogstaver og
-nummer indhugget eller indbrændt i skovlene med let læselige bogstaver og
tal af mindst 6 cm's højde. I fjorde, vige og lignende indskæringer af havet,
hvis mundingers bredde er under 30 km, samt i de smallere sunde, herunder
Limfjorden, skal det derimod til enhver tid være forbudt at anvende
skovltrawl, medmindre dette udtrykkeligt er tilladt i en for det pågældende
farvand oprettet vedtægt. I tvivlstilfælde afgøres det af fiskeriministeren,
om brugen af skovltrawl er tilladt i et farvand.
Stk. 4. For brugen af de i stk. 3 nævnte redskaber kan fiskeriministeren
efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser foreskrive særlige betingelser såvel
med hensyn til redskabernes indretning som deres brug, ligesom han under
samme forudsætninger for bestemte, afgrænsede vandområder og på nærmere af
ham fastsatte vilkår såvel kan udvide det fornævnte for brugen af skovltrawl
foreskrevne tidsrum og forhøje den tilladte maksimummotorkraft, når hensynet
til fiskeriet med faststående redskaber ikke taler afgørende herimod, som
helt forbyde brugen af samtlige fornævnte redskaber i de pågældende
vandområder.
Stk. 5. Ud for de åbne kyster eller på nærmere afgrænsede dele af disse
områder samt i Limfjorden kan fiskeriministeren efter indstilling fra
fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser på nærmere af ham fastsatte betingelser tillade anvendelse
af brislingeskovltrawl, åleskovltraw, tobistrawl og tungetrawl (skovltrawl
med mindste maskestørrelse på 70 mm) i indtil 61/2 måned årlig samt af
bomtrawl hele året til fiskeri efter hesterejer.
Stk. 6. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets
hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
på nærmere af ham fastsatte betingelser tillade brug af trawl efter et eller
to fartøjer.
Stk. 7. Overalt på fiskeriterritoriet, hvor der ikke i vedtægt findes
forbud derimod, er det tilladt at drive snurrevodsfiskeri, d.v.s. fiskeri med
vod, der uden konstruktion til spiling (skovle, bom og lignende) under brugen
indhives til et fartøj. I den i stk. 1 nævnte del af fiskeriterritoriet skal
maskerne overalt i redskabet have en størrelse på mindst 75 mm, jfr. § 14,
medmindre det anvendes til fangst af sildefisk, ål og tobis.
Stk. 8. I Limfjorden må snurrevod bestemt til fangst af fladfisk eller
torskefisk dog kun bruges i tidsrummet fra 15. september til og med 14.
april. For Nissum Brednings vedkommende kan fiskeriministeren dog tillade
benyttelse af redskabet hele året, når det efter hans skøn kan antages at
kunne ske uden at medføre skade for rødspættebestanden i den øvrige del af
Limfjorden.
Stk. 9. Det er forbudt at anvende rejeruse, rejebundgarn, rejehov og
rejeglib, der ikke overalt i redskabet har en maskestørrelse på mindst 16 mm,
jfr. § 14. Fra fiskeri med landdragningsvod må ikke ilandbringes fladfisk.
Stk. 10. Det er i tiden fra 1. april til 30. september forbudt at anvende
nedgarn i Vadehavet samt i øvrigt i en afstand af 100 meter fra
lavvandslinjen ved alle kyststrækninger. Undtagen er dog Ringkøbing, Nissum
og Stadil fjorde.
Stk. 11. På den del af fiskeriterritoriet, der ligger uden for den i stk.
1 omhandlede 3-sømilegrænse, kan fiskeriministeren efter indstilling fra
fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
forbyde brugen af visse redskaber eller fastsætte nærmere regler for deres
anvendelse.
/--
C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene
§ 27. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets
hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser med
henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs- og
bløddyr eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler
om:
1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,
2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,
3) mindste mål og mindste maskestørrelse.
4) fiskerfartøjers størelse, herunder om tonnage og motorkraft, og
5) anmeldelse af typer af redskaber.
--/
§ 20 a. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
for en eller flere fiskearter eller krebsdyr og gældende for nærmere angivne
havområder foreskrive begrænsninger af fangstmængde og/eller fangstindsats
samt fastsætte nærmere regler til gennemførelse af sådanne begrænsninger.
Begrænsningerne fastsat efter 1. pkt. gælder kun for de i § 1, stk. 4, jfr.
Stk. 6, nævnte personer og selskaber.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder såvel fiskeri på som uden for dansk
fiskeriterritorium.
§ 20. For fisk og krebsdyr af nedennævnte arter fastsættes følgende
fredning: 1. hunrødspætter, på hvilke rognsækkens bagspids strækker ud over
midten af fiskens totallængde: For farvandene vest for linjen
Hanstholm-Lindernæs 1. januar-28.(29.) februar. For farvandene øst for nævnte
linje 15. januar-30. april. Hunrødspætter, på hvilke rognsækkens bagspids
strækker ud over midten af fiskens totallængde, og som er fanget i
førstnævnte område, må i tiden 1. marts-30. april kun landes på Jyllands
vestkyst syd for Hanstholm samt i Lemvig havn og kun til forsendelse direkte
til udlandet. 2. Hunskrubber, på hvilke rognsækkens bagspids strækker sig ud
over midten af fiskens totallængde: 15. februar til og med 14. maj. 3. Laks
og ørred i yngledragt (farvet laks og havørred): 1. november til og med 31.
januar. Kunstigt opdrættede laks og ørred, der opfiskes i fiskegårde og
lignende anlæg, samt regnbueørred omfattes ikke af denne fredning. 4.
Nedfaldslaks: 1. februar til og med 31. marts. 5. Ålekvabber over 200 mm: 15.
september til og med 31. januar. Dog er drægtige ålekvabber fredet i
ovennævnte tidsrum uanset størrelsen. 6. Rognhummer er totalfredet i
Limfjorden.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser forbyde fangst
og landing af småsild, brisling og dybvandsrejer eller foreskrive nærmere
betingelser for fangst og landing af disse dyrearter.
Stk. 3. Ved vedtægter kan de i denne paragraf fastsatte fredningstider
udvides, men ikke forskydes eller afkortes.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
- eventuelt for dele af fiskeriterritoriet - såvel forlænge som forkorte
eller ophæve de fornævnte fredningstider eller ændre fornævnte
fredningsbestemmelser samt foreskrive fredningstider og fredningsbestemmelser
for andre fisk og hvirvelløse havdyr.
§ 17. Til fiskeri med vod må i Limfjorden vest for Ålborg i skibe, der er
målt til en bruttoregistertonnage af over 8 t, og Limfjorden øst for Aalborg
i skibe der er målt til en bruttoregistertonnage af over 10 t ikke benyttes
spil, som drives af motor eller anden mekanisk kraft. Sådanne spil må ikke
være opstillet på skibet, og der må ikke om bord findes spil, der er i en
sådan stand, at de kan tilkobles motor eller anden mekanisk kraft, medens
skibet benyttes til fiskeri på Limfjorden.
§ 21. For nedennævnte fiskearter fastsættes følgende mindstemål regnet fra
snudespids til halefinnens spids (totallængde): Millimeter Rødspætte
(Pleuronectes platessa) 265 Pighvarre (Psetta maxima) 325 Slethvarre
(Scophtralmus rhombus) 300 Tunge (Solea solea) 245 Rødtunge (Microstomus
kitt) 260 Skrubbe (Platichthys flesus) 255 Ising (Limanda limanda) 250 Torsk
(Gadus morhua) 330 Kuller (Melanogrammus Aeglefinus) 270 Kulmule (Merluccius
merluccius) 400 Ål (Anguilla anguilla), blankål undtaget: I Limfjorden 380 I
øvrigt 345 Laks (Salmo salar) 400 Ørred (Salmo trutta) 400 Helt (Coregonus
lavaretus) 340 Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 340 Gedde (Esox lucius) 400
Kunstigt opdrættede laks og ørred, der opfiskes i fiskegårde og lignende
anlæg, er undtaget fra fornævnte mindstemåls bestemmelser.
Stk. 2. For krebsdyr af nedennævnte arter fastsættes følgende mindstemål
regnet fra spidsen af pandetornen til den faste bagkant af svømmeviftens
midterstykke: Millimeter Hummer (Homarus vulgaris) 210 Dybvandshummer
(Nephrops norvegicus) 147 Haler af dybvandshummer målt fra forkanten af
første bagkropsleds overside til den faste bagkant af svømmeviftens
midterstykke 80
Stk. 3. Fiskerikontrollen kan efter ansøgning meddelt tilladelse til
landing af undermålsfisk, dog undtaget laks og ørred, på Jyllands vestkyst
fra Tannishus til Thyborøn kanal på vilkår, at undermålsfisken kun benyttes
som agn.
Stk. 4. På Bornholm og Christiansø er det tilladt at lande pighvar, der er
fanget i farvandet omkring øerne, til et mindstemål af 210 mm totallængde,
dog kun til forbrug på øerne.
Stk. 5. Ved vedtægt kan de i denne paragraf fastsatte mindstemål forhøjes,
men ikke nedsættes.
Stk. 6. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
- eventuelt for dele af fiskeriterritoriet - såvel forhøje som nedsætte eller
ophæve forannævnte mindstemål samt fastsætte mindstemål for andre end
forannævnte fiskearter og krebsdyr eller for dele af disse.
§ 22. Fisk, krebsdyr og dele heraf, der ikke opfylder de fastsatte
mindstemål, må ikke landes, sælges, udbydes, holdes om bord, opbevares eller
forsendes. Det samme gælder inden for fredningstiden for fredede fisk og
fredede hvirvelløse havdyr. Undermålsfisk og undermålskrebsdyr samt fredede
fisk og fredede hvirvelløse havdyr skal straks efter fangsten genudsættes i
havet, så vidt muligt i levende tilstand.
Stk. 2. For fisk og krebsdyr, der er fanget inden fredningstidens
indtræden, finder bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., først anvendelse 48 timer
efter fredningstidens indtræden. Sådan fisk må indtil 6 døgn efter
fredningstidens indtræden forsendes direkte til udlandet. For så vidt der i
disse frister indtræder helligdage, forlænges fristerne tilsvarende. Fisk og
krebsdyr, der er fanget inden fredningstidens indtræden og oplagt på frysehus
inden udløbet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte frist, må, uanset
bestemmelserne i stk. 1, 2. pkt., opbevares i frysehus i fredningstiden.
Udtagelse må i fredningstiden kun ske til forbrug i egen husholdning.
Stk. 3. Under hensyntagen til forholdene på de steder, hvor fangsten skal
foregå, kan fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser meddele
undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1, for så vidt angår fiskeyngel og
sættefisk til udsætning i andre vande.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan endvidere tillade fangst og landing af
fredede fiskearter og krebsdyr i fredningstiden til klækkeanstalters
forsyning med befrugtet rogn, ligesom han kan tillade, at fisk benyttet til
dette formål af klækkeanstalterne i fredningstiden sælges og forsendes
direkte til udlandet.
Stk. 5. Modtageren af en sending fisk eller hvirvelløse havdyr eller dele
heraf, hvori forefindes fisk eller krebsdyr eller dele heraf under de
fastsatte mindstemål eller fredede fiskearter eller hvirvelløse havdyr, kan
fri sig for ansvar, når han umiddelbart efter modtagelsen derom gør
anmeldelse til tilsynet, jfr. § 30, og opgiver afsenderens navn og adresse.
Stk. 6. For så vidt der i et parti fisk eller hvirvelløse havdyr
forefindes fredet fisk eller krebsdyr eller fisk eller krbsdyr eller dele
heraf under de fastsatte mindstemål, betragtes hele partiet som bestående
heraf, medmindre frasortering finder sted under fiskerikontrollens tilsyn
umiddelbart efter, at forholdet er konstateret af fiskerikontrollen. Udgiften
til frasortering er fiskerikontrollen uvedkommende.
Stk. 7. For så vidt angår partier af industrifisk, d.v.s. partier af fisk
beregnet i deres helhed til oparbejdning i fiskemels- eller olieindustrien
eller til anvendelse til dyrefoder, kan fravigelse fra reglen i stk. 6, 1.
pkt., finde sted mod, at fiskerikontrollen på grundlag af stikprøver udregner
procentdelen af fredet fisk eller undermålsfisk i partiet. Så vidt muligt
skal den eller de ansvarlige tilkaldes til fiskerikontrollens udtagning af
stikprøverne.
Stk. 8. Fisk og krebsdyr må ikke formales om bord på skibe. Forbuddet i
stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på produkter, der er formalet
i strid hermed. Fiskeriministeren kan meddele dispensation fra forbuddet i 1.
pkt.
/--
§ 28. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for måling af
mindste maskestørrelse og mindstemål på fisk krebs- og bløddyr
eller dele deraf.
--/
§ 14. Mindstemaskemål anført i denne lov og i medfør af heraf udsendte
bekendtgørelser anses for iagttaget, når et fladt måleredskab af en tykkelse
af 2 mm og med en bredde svarende til det påbudte mindstemaskemål let kan gå
igennem den i nettets længderetning diagonalt strakte maske, når nettet er
vådt.
/--
§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk,
eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er
forbudt.
Stk. 2 Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste,
motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes
forbudt.
Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene
tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks
levemuligheder ikke unødigt forringes.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber der er
forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af
bundvegetationen.
--/
§ 15. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk, eksploderende,
giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er forbudt.
Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste,
motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes forbudt.
Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene tillader
det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks levemuligheder ikke
unødigt forringes.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber, der er
forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af bundvegetationen.
/--
§ 30. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og
hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil
kendte redskabers, må benyttes til fiskeri og kan herunder
fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af
fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for
indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre
bunddyr benyttede redskaber.
--/
§ 16. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne redskaber og hjælpemidler eller
redskaber, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil kendte redskabers,
må benyttes til fiskeri.
Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere betingelser for anvendelse
af sådane redskaber og hjælpemidler, som tillades anvendt.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af
fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for indretning
af de til optagning af tang, søstjerner og andre bunddyr benyttede redskaber.
/--
D: Udsætning og omplantning
§ 31. Til fangst og udsætning af fiskeyngel og sættefisk i vande,
der omfattes af denne lov, samt til klækning af yngel af
saltvandsfisk og kreb- og bløddyr kan der af fiskeriministeren
ydes et beløb, der fastsættes på de årlige bevillingslove.
--/
§ 23. Til fangst og udsætng af fiskeyngel og sættefisk i vande, der
omfattes af denne lov samt til klægning af yngel af saltvandsfisk og krebsdyr
kan der af fiskeriministeren ydes et beløb, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte regler, hvorefter de, der driver
fiskeri i det pågældende vand, skal afgive statistiske oplysninger om
udbyttet af det fiskeri, der drives i dette vand, særligt af de udsatte
fiskearter, samt fastsatte særlige kontrolbestemmelser for dette fiskeri.
/--
§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs- og bløddyr samt æg
og yngel heraf, er forbudt medmindre særlig tilladelse er givet af
fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer og efterindhentet udtalelse fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor der gives
tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for
fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud
mod fiskeri.
--/
§ 2. Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor udsætning af
fiskeyngel eller sættefisk finder sted træffes særlige bestemmelser for
fiskeriets udøvelse og for fredning af den udsatte fisk, derunder udstede
helt eller begrænset forbud mod fiskeri.
/--
--/
§ 23 a. Fiskeriministeren kan pålægge enkeltpersoner, selskaber m.v., der
er omfattet af § 1, stk. 4, at betale en afgift for laks, der bringes i land.
Dette gælder, uanset om fangsten er sket på eller uden for dansk
fiskeriterritorium, og uanset hvor laksen landes. Afgiften beregnes i forhold
til de fangede kvanta beregnet efter vægt. Afgiftsbeløb under 5 kr. skal dog
ikke indbetales.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke personer, der er bosat,
eller selskaber m.v., der har hjemsted på Færøerne eller i Grønland.
§ 23 b. Afgiften, hvis størrelse fastsættes efter forhandling med Dansk
Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening, indbetales til
fiskeriministeriet inden 14 dage efter, at fangsten er bragt i land. Den
anvendes til vedligeholdelse og forøgelse af bestanden af laksefisk i danske
farvande og vandløb samt i de havområder, hvor danske fiskere driver
laksefiskeri.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i
månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen, dog mindst 10 kr.
§ 23 c. Såfremt fangsten omsættes på fiskeauktioner i Danmark, foretages
indbetalingen af afgiften af vedkommende fiskeauktionsmester.
Stk. 2. Ved salg på anden måde foretages indbetaling direkte af fartøjets
fører eller ejer eller af den, på hvis vegne landingen sker.
§ 23 d. De indbetalte afgifter indgår i en særlig fond
»laksefonden«, som administreres af fiskeriministeren med bistand
af et af ministeren nedsat udvalg bestående af 1 repræsentant for
fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser,
2 medlemmer udnævnt af fiskeriministeren efter forhandling med henholdsvis
Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening samt et medlem udnævnt
af fiskeriministeren efter forhandling med Danmarks Sportsfiskerforbund og
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.
/--
Kapitel 5
Vedtægtsbestemmelser
§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes
nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere
lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for
fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen
mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede
Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der:
1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1., og
stk. 3 og
2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende
vandområde eller
3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker
i det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.
Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har fundet sted i
en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender
foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til
fiskeriministeriet vedlagt:
1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i
vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen,
2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,
3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg
udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning
blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med
angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt,
idet dog formanden for foreningen altid skal udpeges til medlem.
Stk. 4. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1
omhandlede begæring(er) og når mindst halvdelen af fiskerne har
støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende
hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de
naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er
egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede
vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.
--/
§ 25. For fiskeriet overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes nærmere
bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere lokale fiskeriforeninger
fremsætter begæring herom over for fiskeriministeriet som udryk for et ønske
fremført af tilsammen mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede.
Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der 1. er myndig, 2. har bopæl i en
kommune, der grænser op til det pågældende vandområde, 3. driver og i mindst
2 år har drevet fiskeri som erhverv, og 4. efter kommunalbestyrelsens skøn
indtjener mindst 3/5 af sin årsindtægt ved personlig virksomhed gennem
fiskeri, som efter fiskerikontrollens skøn helt eller delvis finder sted i
det vandområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.
Stk. 3. Med hensyn til de i stk. 2 fastsatte bopælskrav kan
fiskeriministeren, hvor forholdene taler herfor som følge af omlægning af
kommunegrænser efter nærværende lovs ikrafttræden, bestemme, at kun fiskere,
der har bopæl i områder inden for de hidtidige kommunegrænser, skal have
adgang til at afgive stemme i den pågældende vedtægtssag.
Stk. 4. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtsændring har fundet sted i
en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender foreningen
gennem fiskerikontrollen begæring til fiskeriministeriet vedlagt: 1.
fortegnelse over de i vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af
foreningen, 2. redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen, 3. en af
foreningen affattet af kommunalbestyrelsen (kommunalbestyrelserne) attesteret
liste over samtlige i kommunen (kommunerne) bosatte fiskere, som efter
komunalbestyrelsens skøn opfylder betingelserne efter stk. 2, nr. 1-4. Listen
skal, for så vidt den omfatter fiskere, der ikke som medlemmer af den
pågældende forening eller som medlemmer af anden forening, der fremsætter
tilsvarende begæring, har haft adgang til at afgive stemme angående
spørgsmålet om vedtægtssagens fremme, være påtegnet erklæring fra hver enkelt
af disse om, hvorvidt de tilslutter sig foreningens begæring, 4. forslag til
4 medlemmer af det i § 26 omhandlede vedtægtsudvalg udpeget af foreningen
(foreningerne) på grundlag af afstemningen blandt dens (deres)
stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med angivelse af det antal stemmer,
der er afgivet på hver enkelt.
Stk. 5. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1 omhandlede
begæring(er) og når mindst tilsammen halvdelen af de på den (de) medfulgte
liste (lister) opførte fiskere har støttet begæringen, og han efter samråd
med vedkommende hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de naturlige
forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er egnet til vedtægtsvand,
nedsætter han det i
§ 26 omhandlede vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.
/--
§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter affattes af et
udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt
de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så
vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger
fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver
forening efter antallet af stemmeberettigede fiskere i disse og
således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De
nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af
fiskeriministeren.
Stk. 2. Udvalget tiltrædes, for så vidt angår vedtægtsvande, hvori
der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet
fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han
skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig
biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds
bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det
af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af
fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af
Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har
dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved
flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal
fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere
for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal
udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende
meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere
indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag
efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget.
Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende
meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede
fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af
samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt
møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på denforan
angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af
eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets
vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de
ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig
fuldmagt, afgive stemme for ikke mødende stemmeberetigede, dog kan
ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder møderne
og lader optage protokol over forhandlingerne på disse. Det
endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller bekræftet
udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet. Vedtægten
stadfæstes af fiskeriministeren, der iværksætter offentliggørelse
herom i de lokale blade og i fagbladene.
Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2
km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning eller,
hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egne
befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne
herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes
affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes
afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af
bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og
Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter
efter tjenestemandslovens regler.
--/
§ 26. Forslag til de i § 25 omhandlede vedtægter affattes af et udvalg
bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt de 4 af den
begærede forening dertil valgte medlemmer. For så vidt flere foreninger har
fremsat begæring, udpeger fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt
antal fra hver forening efter antallet af stemeberettigede fiskere i disse og
således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De nærmere
regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af fiskeriministeren.
Stk. 2. Udvalget tiltrædes, for så vidt angår vedtægtsvande, hvori der
udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet fiskeriregulativer, af et
af Ferskvandsforeningen for Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i
tilfælde hvor han skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med
særlig biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse
indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det af
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af
fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af Danmarks
Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har dog stemmeret i
udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved flertalsbeslutning. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal framlægges
til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere for fiskerne let
tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal udvalget på den på egnen
sædvanligt anvendte måde udsende meddelelse, ved hvilken tillige alle de
stemmeberettigede fiskere indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere
angiven dag efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget.
Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende meddelelse
ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede fiskere. Er der ikke mødt
eller repræsenteret over halvdelen af samtlige stemmeberettigede fiskere,
bliver der at afholde et nyt møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages
varsel på foran angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af
eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets vedtagelse
udkræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de ovennævnte møder kan de
mødende, når de er forsynet med skriftlig fuldmagt, afgives stemme for ikke
mødende stemmeberettigede, dog kan ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets
formand leder møderne og lader optage protokol over forhandlingerne på disse.
Det endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller bekræftet
udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet. Vedtægten stadfæstes af
fiskeriministeren, der iværksætter offentliggørele herom i de lokale blade og
i fagbladene.
Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2 km fra
deres hjem, godtgørelse for befordringsudgifter efter regning eller, hvis
egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen befordring til enhver
tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne herved, såvel som andre udgifter i
anledning af vedtægternes affattelse eller forandring samt udgifter ved
vedtægtsvandes afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af
bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks
Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter efter
tjenestemandslovens regler.
/--
§ 35. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs
bestemmelser gives nærmere regler om:
1) tiden, hvori og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,
2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er
forbudt i henhold til denne lov,
3) indtagelse af pladser til redskaber,
4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug
samt,
5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.
Stk. 2 For sådanne steder, hvor fiskeyngel særlig opholder sig eller
udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med kroge og
nedgarn skal være forbudt.
Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de
stemmeberettigede fiskere anser reskabet for skadeligt, helt
forbydes såfremt biologiske grunde eller hensynet til
erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I
tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt
kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.
Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og
fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr, og gives
bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads,
jfr. dog § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på
vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.
Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsætte
fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes, og
fastsatte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.
--/
§ 27. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs bestemmelser
gives nærmere regler om,
1) tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,
2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilke brugen ikke er
forbudt i denne lov,
3) indtagelse af pladser til redskaber,
4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug samt
5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.
Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særlig opholder sig eller
udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med kroge og nedgarn
skal være forbudt.
Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de stemmeberettigede
fiskere anser redskabet for skadeligt, helt forbydes, såfremt biologiske
grunde eller hensynet til erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor.
I tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt kan
optages forbud mod benyttelse af et redskab.
Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og
fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr, jfr. dog § 20, stk. 3, og §
21, stk. 5, og gives bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og
sejlads, jfr. dog § 5, samt om færdsel med forbudte redskaber på
vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.
Stk. 5. For vedtægtsvande, der ved snævre indløb står i forbindelse med
havet, skal fiskeriministeren påse, at der i vedtægterne er optaget de til
sikring af fiskenes frie ind- og udgang fornødne bestemmelser for fiskeriet i
indløbet.
/--
§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med
reglerne i § 33, og § 34, når mindst halvdelen af de i henhold til
§ 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en
vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes
udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren
bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i
§ 33 og § 34 finder da anvendelse.
Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i
henhold til de § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker
det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan
tidligst fremsættes og bestemmelse om revision i henhold til stk.
1, 2. pkt. tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse.
Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde,
for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder
vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af
samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde
stemmer for vedtægtens ophævelse, og der derefter bliver oprettet
vedtægt for hele det større vandområde.
--/
§ 28. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med reglerne i
§ 25, stk. 3, og § 26, når mindst halvdelen af de i henhold til § 25, stk. 2,
stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en vedtægt forældede og
overflødige eller som følge af forholdenes udvikling åbenbart urimelige
bestemmelser, kan fiskeriministeren bestemme, at vedtægten skal optages til
revision. Bestemmelserne i § 26 finder da anvendelse.
Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i henhold
til de § 25, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker det. Begæring om
ændring eller ophævelse af en vedtægt kan tidligst fremsættes og bestemmelser
om revision i henhold til stk. 1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år efter
vedtægtens stadfæstelse.
Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde, for
hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder vedtægten for det
mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede fiskere
ved hele det større vandområde stemmer for vedtægternes ophævelse, og der
derefter bliver oprettet vedtægt for hele det større vandområde.
/--
§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende vedtægter skal kunne
fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.
--/
§ 29. Eksemplarer af de til enhver tid gældende vedtægter skal kunne fås
udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.
/--
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de
i henhold til loven giver forskrifter m.v. påhviler den under
fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.
Stk. 2 Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af dens
opgave. Justitsministeren kan efter forhandling med
fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3 Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver til mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang
til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt,
hvor fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf bl.a.
opbevares, transporteres og behandles, mv.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage undersøgelser,
udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning,
indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og
forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt
for tilsynets udøvelse.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter de nærmerre regler til
gennemførelse af stk. 1-4.
Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser om indretning og
drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder,
hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.
--/
§ 30. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de i
henhold til loven givne forskrifter samt med overholdelse af bestemmelserne i
de for fiskeriet oprettede vedtægter påhviler dels den under
fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol, dels politiet.
Stk. 2. Fiskerikontrollens tjenestemænd har politimyndighed under
udøvelsen af det i stk. 1 nævnte tilsyn.
Stk. 3. Fiskerikontrollen er forpligtet til i tilfælde af ueninighed
mellem fiskerne indbyrdes eller mellem fiskere og andre vedrørende forhold,
der falder ind under denne lov, at mægle mellem parterne, når disse
fremsætter begæring herom.
§ 31. Fiskerikontrollen og politiet har adgang til ethvert lager eller
udsalg af fisk, krebsdyr og skaldyr samt ret til at undersøge forsendelser
heraf. Endvidere kan fiskerikontrollen og politiet foretage undersøgelse af
fangst, ladning og redskaber overalt i fiskerfartøjer og
fisketransportfartøjer.
Stk. 2. Fiskerikontrollen og politiet kan lade fiskerfartøjer og
fisketransportfartøjer stoppe og borde for foretagelse af tjenestelige
handlinger, herunder eftersyn af skibsdokumenter og undersøgelse af
fiskeredskaber og fangst og kan forlange redskaber indbjerget for tjenstlig
undersøgelse. Fiskerikontrollen kan endvidere give sådanne fartøjer ordre til
at medfølge til havn for visitation eller oplosning af ulovlig fangst.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor attrapering af et fiskerfartøj eller
fisketransportfartøj agtes foretaget, og hvor mundtlig stopordre ikke kan
gives, kan fiskerikontrollen afgive følgende stopsignaler for at
tilkendegive, at forfølgelse af det pågældende fartøj er påbegyndt: a) Om
dagen: Foruden det af fiskerikontrollen benyttede flag på flagspillet eller
flaggaflen hejses på mastetoppen eller andet synligt sted det internationale
signalflag L: »Stop Deres skib øjeblikkelig«. Samtidig afgives med
skibsfløjte, sirene eller signalhorn en kort, en lang og to korte toner (. -
. .). b) Om natten: Med projektør eller lignende afgives lyssignalet L: Et
kort, et langt og to korte blink (. - . .). Samtidig afgives med skibsfløjte,
sirene eller signalhorn lydsignal som om dagen.
/--
§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs- og bløddyr
eller dele heraf er pligtige at være de tilsynsførende myndigheder
behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til
at overvære udøvelse af sådanne handlinger.
§ 40. Partier af fisk, alger, krebs- eller bløddyr, der er fisket i
strid med forskrifter omfiskeriets udøvelse, må ikke opbevares,
transporteres eller behandles m.v. Sådanne fisk, slger, krebs- og
bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes,,så vidt muligt i
levende tilstand.
Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk, alger, krebs- og
bløddyr eller dele heraf, som er fisket i strid med de i stk. 1
nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse
med forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar
ved i forbindelse med modtagelsen at gøre anmelselse til
fiskerikontrollen med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse
og sammensætning, samt afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk,
alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf, skal opbevares, således
at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller
behandles m.v. uden samtykke fra fiskerikontrollen.
Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk, alger, krebs-
og bløddyr eller dele heraf, hvis indhold er i strid med gældende
forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, med
mindre frasortering af den ulovlige del finder sted under
fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages, for at
fastslå den ulovlige dels omfang.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra, samt fastsætte
forskrifter om opbevaring, transport og behandling m.v. af fisk,
alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf, under fredningstider,
fiskestop m.v.
Kapitel 7
Afgivelse af statistiske oplysninger
§ 41. Fiskeriministeren kan med henblik på administrationen af
bestemmelserne i denne lov og de i medfør heraf givne forskrifter
fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst,
omsætning, oplagring, tilvirkning og opdræt af fisk, krebs,
bløddyr samt alger og produkter tilvirket heraf, samt om fartøjer,
redskaber og øvrigt materiel, herunder specificerede tekniske,
økonomiske og driftsmæssige oplysninger.
--/
§ 32. Enhver fisker er pligtig til, til fiskeriministeriet at afgive
oplysning om sin fangst og omsætning, samt om sine fartøjer, redskaber og
øvrige materiel og at give fiskerikontrollen adgang til på mest
hensigtsmæssig måde at kontrollere rigtigheden af de afgivne oplysninger.
Stk. 2. De nærmere regler for afgivelsen af disse oplysninger fastsættes
af fiskeriministeren.
/--
Kapitel 8
Straf og påtale
§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den der:
1) Overtræder §§ 2, 4, stk. 2, 8, 9, 12, stk. 2, 14, stk. 1, 15, 16,
17, stk. 1, og stk. 2, 3 og 4, 19, 22, stk. 1, 2 3, og 4, 23, stk.
2, 3, 4, 5, 6 og 8, 24, stk. 7, 25, 26, stk. 2, 29, 32, og 40.
2) tilsidesætter vilkår, knyttet til en tilladelse efter §§ 4, stk.
4, 14, stk. 1, 2. pkt., eller 26, stk. 3.
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til
loven eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter.
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for den i §§ 3, § 4, § 38 omhandlede
dokumentation.
5) afviger urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger der afkræves i henhold til §§ 38 og 41.
Stk. 2. I forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.
Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartselskab,
andelsselskab, eller lignende kan der pålægges selskabet som sådan
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på
tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §
60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
--/
§ 33. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4-8, § 2,
Stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2 og 4-7, § 6, § 7,
§ 9, § 10, stk. 1-3, § 11, stk. 2-8, § 12, stk. 7, første pkt., § 13, §
15, stk. 1-3, § 17, § 18, stk. 1, § 19, § 22, jfr. §§ 20-21, og § 32, stk. 1,
straffes med bøde. Med samme straf anses den, der undlader at efterkomme de
påbud og ordrer, som fiskerikontrollen giver i henhold til denne lov eller de
i medfør af denne udfærdigede forskrifter.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved den i § 23 a omtalte
afgiftsberegning.
Stk. 3. I de forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i henhold til loven,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne og
vedtægterne.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller
lignende kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.
Stk. 5. Bøder efter denne lov fordeles af fiskeriministeren mellem Danske
Fiskeres kulturelle Fond, Dansk Fiskeriforenings Hjælpefond med henholdsvis
1/2, 1/3 og 1/6 til hver. Ophæves de nævnte fonds, bestemmes ved kgl.
resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.
/--
§ 43. Bøder efter denne lov fordeles af fiskeriministeren mellem
Danske Fiskeres kulturelle Fond, Dansk Fiskeriforenings Hjælpefond
og Danmarks Havfiskeriforenings Hjælpefond med henholdsvis 1/2,
1/3 og 1/6 til hver. Ophæves de nævnte fondes, bestemmes ved kgl.
resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.
§ 44. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs
regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv
om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele
hidrører fra det ulovlige forhold.
Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om fredning af fisk,
alger, krebs, bløddyr eller mindstemål for fisk kan
fiskerikontrollen, når værdien åbenbart ikke overstiger 1.000 kr.
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig indforstået med konfiskationen.
Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
§ 45. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som ikke
er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er
røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, kan
redskabet konfiskeres såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er
ejer af det. Det samme gælder redskaber der er sat eller forladt
på steder, hvor fiskeri med disse redskaber ikke må finde sted,
eller på steder, hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller
til den pågældende art af fiskeri.
§ 46. Udenlandske skibe, der har været anvendt til fiskeri på dansk
fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at strafansvar er
indtrådt efter reglerne i § 42 kan tilbageholdes af
fiskerikontrollen, politet eller tilsynsførende myndige
myndigheder indtil de forskyldte bødebeløb og sagsomkostninger er
betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette
ikke 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges
fyldestgørelse i skibet.
Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af
tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens pleje
fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde
konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske,
såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb.
Var den, der havde rådighed over skibet under fiskeriet,
uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af fiskerikontrollen
umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen udsættes
i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.
--/
§ 34. Udenlandske skibe, der har været anvendt til fiskeri på dansk
fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at strafansvar er indtrådt
efter reglerne i § 33, kan tilbageholdes af fiskerikontrollen eller af
politiet på fiskerikontrollens vegne, indtil de forskyldte bødebeløb og
sagsomkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.
Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges
fyldestgørelse i skibet.
Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af
tilbageholdelsen finder de i §§ 745 og 746 i lov om rettens pleje fastsatte
regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres,
tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det er påkrævet
for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde rådighed over
skibet under fiskeriet, uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse
ikke ske.
Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af fiskerikontrollen
umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen, jfr.
retsplejelovens kapitel 68, udsættes i frit vand, for så vidt fisken er i
levedygtig stand.
§ 35. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs regler
herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv om det ikke med
sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold.
Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om fredning af fisk eller
mindstemål for fisk kan fiskerikontrollen, når fiskens værdi åbenbart ikke
overstiger 200 kr., tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig indforstået med, at fisken konfiskeres.
Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
§ 36. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som ikke er
røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 15, stk. 3, kan redskabet
konfiskeres, såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme
gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse
redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget
til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.
/--
§ 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, § 22,
stk. 1 og 2, § 23, stk. 2-8 er undergivet privat påtale.
--/
§ 37. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, § 7, § 10, stk. 1 og 2, § 11,
stk. 2-8, er undergivet privat påtale.
/--
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 48. Loven træder i kraft den 1. april 1986.
--/
§ 38. Loven træder i kraft den 1. juli 1965. Samtidig ophæves lov nr. 500
af 19. december 1951 om saltvandsfiskeri.
Stk. 2. De i henhold til tidligere om saltvandsfiskeri oprettede vedtægter
forbliver gældende, således at overtrædelse af disse straffes med bøde. Dog
bliver de i denne lov givne almindelige bestemmelser, som ikke kan ændres ved
vedtægt, gældende for vedtægtsområderne fra denne lovs ikrafttræden. De
herefter nødvendige tillæg til de bestående vedtægter udfærdiges og
offentliggøres af fiskeriministeren i de lokale blade og i fagbladene.
Stk. 3. Bestremelsen i § 17, stk. 5, 1. pkt. i lov nr. 500 af 19. december
1951 om saltvandsfiskeri bibeholdes endvidere uanset bestemmelserne i
nærværende lovs § 11, stk. 3, indtil 1. januar 1966.
Stk. 4. Nærværende lovs § 1, stk. 2 og 3, om fiskeriterritoriets
udstrækning træder først i kraft efter fiskeriministerens nærmere
bestemmelse. Indtil da gælder de i nærværende lov indeholdte bestemmelser kun
for de farvande, der var omfattet af bestemmelserne i lov nr. 500 af 19.
december 1951 om saltvandsfiskeri.
/--
§ 49. Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves følgende
lovbestemmelser:
1. Lov nr. 195 af 26. maj 1965 jfr. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16.
oktober 1985 om saltvandsfiskeri.
2. Lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale
reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri og
3. Lov nr. 570 af 21. december 1972 om forbud for laksefiskeri i det
nordvestlige Atlanterhav.
Stk. 2 Samtidig ophæves Kongeligt åbent brev af 4. februar 1587, om
forbud mod at fange østers ud med Vestersøen i Riberhus Læn,
Mandat af 26. februar 1720 om østerstyveris afskaffelse, plakat af
10. juli 1770 angående fredningen af østersfiskeri under Ålborg
Stift mellem Schagen og Hirtzholm med videre, og bekendtgørelse af
21. december 1860 om østersfiskeri i de danske farvande og om
meddelelse af bevillinger til anlæg af kunstige østersbanker ved
Kongerigets kyster.
§ 50. Nærværende lovs §§ 18, stk. 1, 26, 27 og 28 træder først i
kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse. Indtil dette
tidspunkt forbliver de i §§ 5, stk. 1, 2, 3 og 7, 9, 13, 17, 18,
20 og 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af 26. maj 1965,
jfr. lovbekendtgørelsen nr. 452 af 16. oktober 1985 i kraft.
Stk. 2 For så vidt angår forhold, hvorom dr efter loven skal eller
kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver
administrative forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 195 af 26.
maj 1965, jfr. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985 i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af denne lov.
Stk. 3. Overtrædelse af §§ 5, stk. 1, 2 og 7, 9 nr. 9, 13 17, 18,
stk. 1, 20 og 21 i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985 straffes med bøde.
§§ 42, stk. 3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter
stk. 1 og ved overtrædelse af de administrative forskrifter, der
er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om saltvandsfiskeri
oprettede vedtægter bortfalder Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
--/
§ 39. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 23 a-23, jfr. § 33, stk. 2 og
Stk. 4, gælder dog for laksefiskeri på færøsk og grønlandsk
fisketerritorium og ved landing af fangsten på Færøerne og i Grønland.
/--
Bilag 2
Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1979
Bekendtgørelse om det antal redskaber, som må anvendes af
ikke-erhvervsfiskere ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium
I medfør af § 1, stk. 4 og 8, i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om
saltvandsfiskeri, således som denne er ændret senest ved lov nr.
209 af 16. maj 1978 fastsættes følgende:
§ 1. Personer, som ikke opfylder betingelserne for at drive
erhvervsfiskeri eller fierhvervsfiskeri, jfr. lovens § 1, stk. 4
og 9, og overgangsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 209 af 16. maj
1978, har ret til ved det fiskeri, de personlig udøver, at anvende
følgende redskaber:
a) 300 kroge (uanset art og betegnelse) og
b) 3 tejner eller 3 ruser, hvoraf 1 kan have rad og arme og
c) 3 garn (rødspætte-, tunge-, silde- og makrelgarn el. lign.).
Stk. 2. De i stk. 1, b., nævnte 3 ruser omfatter kun undervandsruser
- enkelte eller dobbelte - hvis diameter i den forreste bøjle ikke
er over 90 cm., og hvoraf den ene må forsynes med en rad på max.
40 m og arme på max. 8 m.
Stk. 3. Bundsatte garn må ikke have en længde af over 45 m og en
højde af over 1,5 m. Flydende garn må ikke have en længde af over
45 m og en dybde af over 3 m.
§ 2. For alderspensionister, der udøver fiskeriet personligt og ikke
driver anden personlig virksomhed finder § 1 ikke anvendelse.
§ 3. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes,
jfr. saltvandsfiskerilovens § 33 med bøde.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 459 af 13. september 1978 om det antal
redskaber, som må anvendes af ikke-erhvervsfiskere ved fiskeri på
dansk fiskeriterritorium ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 249 af 21. juni 1965 om udlændinges adgang
til at drive lystfiskeri på dansk fiskeriterritorium ophæves.
Fiskeriministeriet, den 22. juni 1979
Svend Jakobsen
/ P. Lundgren
Bilag 3
Opstilling over de økonomiske konsekvenser af fritidsfiskerordningen,
jfr. § 12, i finansåret 1986
Departementet
Driftsudgifter
2.460.000 kr.
Lønninger 550.000 kr.
Kontorhold 355.000 kr.
Fremmede tjenesteydelser 1.255.000 kr.
Anskaffelser 250.000 kr.
Reparations- og vedligeholdelsesarbejder 50.000 kr.
Indtægter
Licensafgift 7.500.000 kr.
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
Tilskud 4.540.000 kr.
Projekt vedrørende udsætning af fisk og fiskeyngel
og ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt 4.540.000 kr.
Fiskerikontrollen
Driftsudgifter 500.000 kr.
Tjenesterejser og befordring 50.000 kr.
Anskaffelser 400.000 kr.
Driftsmidler m.v. 50.000 kr.
Officielle noter
INGEN
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET (FARTØJSTILLADELSER, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1991 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM FERSKVANDSFISKERI Retsinformation · 7. december 1994
- 1997 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (ERHVERVSFISKERREGISTRERING, REKREATIVT FISKERI, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1992 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI Retsinformation · 26. februar 1993
- 1986 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VISSE STRUKTURFORANSTALTNINGER INDEN FOR FISKERIET M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 LSF 174 FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER PÅ FISKERIETS OMRÅDE OG ADMINISTRATION AF PRODUKTIONSAFGIFTER M.V. Retsinformation · 12. juni 1996