Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM FERSKVANDSFISKERI

1991/1 LSF 120Lovforslag som fremsatFolketinget7. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens område og formål

§ 1. Loven gælder for fiskeri af fisk, krebs og bløddyr i søer,

åer, bække og andre lignende naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter

og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller

træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.

Stk. 2. For oversvømmede arealer og kunstigt frembragte ferske

vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for dele af et

naturligt vandløbssystem, gælder §§ 27, 28, 35, 36, 40-43, 46, 47, § 48, stk.

2, og §§ 49 og 50.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan bestemme, at lovens øvrige

bestemmelser skal gælde for de i stk. 2 nævnte områder, såfremt dette er

påkrævet af hensyn til sikring af bestanden af fisk, krebs eller bløddyr

eller i øvrigt har fiskerimæssig betydning.

§ 2. Bortset fra fødekanaler gælder §§ 11-14, § 24 og §§ 30-32

ikke for den del af kunstigt anlagte og lovligt bestående dambrug, der er

behørigt afgitret mod andre vande.

Stk. 2. §§ 11-18, § 24 og §§ 30-32 gælder ikke for vande, der ejes

af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har

afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed,

at fisk ikke kan passere det. For sådanne vande kan fiskeriministeren

bestemme, at de i 1. punktum nævnte bestemmelser skal finde anvendelse.

§ 3. Lovens formål er at sikre bevaring og ophjælpning af en

alsidig bestand af naturligt forekommende fisk, krebs og bløddyr samt at

sikre befolkningen mulighed for at drive fiskeri.

Kapitel 2

Retten til fiskeri m.v.

§ 4. Retten til at drive fiskeri tilkommer ejeren af den grund,

der ligger nærmest ved fiskevandet, medmindre andre har erhvervet en særlig

ret til fiskeri i fiskevandet.

Læs alt

Stk. 2 . Retten til at drive fiskeri må ikke overdrages til andre

end grundejeren. Dog kan fiskeriretten overdrages, når den derved forbliver

hos eller overgår til staten. Endvidere kan fiskeriretten udlejes for højst

25 år ad gangen.

Stk. 3 . I de områder, som ved afgørelse efter lov om

saltvandsfiskeri overgår til at være omfattet af lov om ferskvandsfiskeri,

tilhører retten til fiskeri staten.

§ 5. Er retten til at drive fiskeri adskilt fra grunden på grund

af en særlig ret, jf. § 4, stk. 1, er grundejerne berettiget til at overtage

fiskeriretten imod fuld erstatning, såfremt de udgør flertallet af

grundejerne og repræsenterer mindst halvdelen af den samlede længde af

fiskevandets bredder, jf. dog § 6.

Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte særlige fiskeriret bortfalder, når

der er opnået forlig om erstatningen eller denne er endeligt fastsat af en

landvæsenskommission eller overlandvæsenskommission, jf. § 17.

§ 6. Fiskerirettigheder, som staten helt eller delvis ejer eller

administrerer, kan ikke forlanges overtaget.

Kapitel 3

Den fiskeriberettigedes færdselsret m.v.

§ 7. Den, der har erhvervet en ret til fiskeri, har ret til at

færdes på bredden langs det pågældende vand, i det omfang det er nødvendigt

for at udøve fiskeriet eller tilsynet med fiskevandet.

Stk. 2 . Grundejerne kan til enhver tid forbyde færdsel i have og

på gårdsplads.

§ 8. Den fiskeriberettigede har under udøvelse af fiskeriet i

fornødent omfang ret til midlertidigt at lande sine både og redskaber på den

tilstødende ejendom.

§ 9. Den fiskeriberettigede skal på grundejerens anmodning kunne

godtgøre sin ret til fiskeri.

§ 10. Såfremt der under udøvelsen af færdsels- og landingsretten

forvoldes skade, fastsættes erstatningens størrelse i mangel af enighed

mellem parterne af de i henhold til lov om mark- og vejfred udnævnte

vurderingsmænd.

Kapitel 4

Fangstredskaber m.v.

§ 11. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

fangstredskaber, herunder regler om anvendelse af redskaber i lokale områder.

Fiskeriministeren kan desuden fastsætte regler om udformning og placering af

fangstredskaber, herunder regler om afstand imellem disse samt afstand til

midtstrømslinjen.

Stk. 2 . Ministeren bestemmer, hvorvidt nye fangstredskaber og

hjælpemidler, hvis konstruktion afviger væsentligt fra hidtil kendte

redskabers, må benyttes.

Stk. 3 . Ministeren kan i særlige tilfælde fravige regler fastsat

i medfør af stk. 1.

§ 12. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mærkning af

redskaber.

§ 13. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene

tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at de fangede fisks

levemuligheder ikke unødigt forringes.

§ 14. Vandløbsmyndigheden efter lov om vandløb afgør, hvor

midtstrømslinjen går, ligesom myndigheden fastsætter grænsen mellem sø og å.

Stk. 2 . Fiskeriministeren eller en fiskeriberettiget i det

pågældende vandområde kan anmode vandløbsmyndigheden om at træffe afgørelse

efter stk. 1.

Stk. 3. Vandløbsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Spærrende fangstindretninger

§ 15. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anmeldelse,

registrering og anvendelse af ålekister og andre spærrende

fangstindretninger, der ikke opfylder regler fastsat i medfør af § 11, men

som er lovligt etableret og opretholdt i henhold til de hidtidige regler om

ferskvandsfiskeri.

Stk. 2 . Ministeren kan bestemme, at spærrende fangstindretninger

ikke må anvendes, medmindre de forinden er anmeldt og registreret.

§ 16. Udøves der efter § 15 fiskeri med spærrende redskaber, kan

de fiskeriberettigede, der repræsenterer hele fiskevandets længde, rejse krav

om, at dette fiskeri ophører imod fuld erstatning. Fiskeriministeren afgør,

om kravet kan imødekommes.

Stk. 2. Ministeren afgrænser fiskevandets længde under hensyn til,

om ophør af fiskeriet vil fremme vandrefiskenes muligheder væsentligt for at

udnytte gyde- og opvækstpladser i hele vandløbssystemet eller en betydelig

del heraf.

Stk. 3 . Fiskeriberettiget efter stk. 1 er grundejere eller lejere

af fiskeriretten, der kan dokumentere, at deres lejeret varer mindst 10 år

efter, at kravet er rejst.

§ 17. I mangel af enighed mellem parterne fastsættes

erstatningerne for overtagelse af fiskeriretten efter § 5 og for fjernelse af

spærrende fangstindretninger efter § 16 af en landvæsenskommission. Sagen

indbringes for landvæsenskommissionen af de i § 5, stk. 1, nævnte grundejere

og de i § 16, stk. 1, nævnte fiskeriberettigede.

Stk. 2. Vedkommende landvæsenskommission skal tilkalde

fiskerisagkyndig medhjælp efter § 31 i lov om landvæsensretter. Den

sagkyndiges honorar fastsættes af kommissionen og henregnes til sagens

omkostninger.

Stk. 3. Landvæsenskommissionens afgørelse kan indbringes for en

overlandvæsenskommission.

§ 18. Ved udbetaling af erstatning for ophør med det hidtidige

redskabsfiskeri kan fiskeriet udøves efter de almindeligt gældende regler i

det pågældende vandområde.

Kapitel 6

Fiskepassage ved spærringer og bortledning af vand m.v.

§ 19. Vandløbsmyndigheden kan pålægge ejeren af stemmeværk,

styrt, mølle, engvandingsanlæg, industrielle anlæg eller lignende anlæg at

etablere og vedligeholde fiskepassage ved anlægget samt fastsætte vilkår for

indretning og drift af fiskepassagen. 1. punktum finder tilsvarende

anvendelse over for ejeren af en ved et anlæg installeret turbine. Reglerne

om påbud, klage og straf i lov om vandløb finder tilsvarende anvendelse ved

vandløbsmyndighedens afgørelse efter 1. og 2. punktum.

Stk. 2 . Er de i stk. 1 nævnte anlæg anlagt eller en turbine

installeret efter den 19. juli 1898, afholdes omkostninger til etablering og

vedligeholdelse af fiskepassagen af ejeren. Det samme gælder, såfremt

anlægget er anlagt eller turbinen installeret før den 19. juli 1898, men der

efter dette tidspunkt er foretaget eller foretages ændringer i anlæggets

eller turbinens indretning eller benyttelse.

Stk. 3 . Det kan ikke pålægges vedkommende ejer at etablere

fiskepassage, såfremt omkostningerne og ulemperne ved etableringen ikke står

i rimeligt forhold til det tilsigtede formål.

§ 20. Ejeren af de i § 19 nævnte anlæg skal på egen bekostning

anbringe og vedligeholde et eller flere ålepas ved anlægget.

Stk. 2 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om indretning,

opsætning og vedligeholdelse af ålepas samt regler om, i hvilken periode

ålepas skal være i virksomhed.

§ 21. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af de i

§ 19 nævnte anlæg på egen bekostning skal anbringe og vedligeholde en

ungfiskesluse ved anlægget, samt regler om udformning og drift af

ungfiskeslusen.

§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at der ved de i §

19 nævnte anlæg, der drives ved turbiner, skal være anbragt gitter således,

at alt vandet til og fra turbinen skal passere gitteret.

§ 23. Forsynes et dambrug med vand fra et vandløb, skal der i

ethvert indløb og ethvert udløb anbringes gitter eller lignende.

§ 24. I forbindelse med tilladelse i medfør af lov om

vandforsyning til bortledning af vand til engvanding m.v. kan amtsrådet kræve

gitter anbragt for at forhindre fiskepassage.

§ 25. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anbringelse,

udformning og godkendelse af det i §§ 22 og 23 nævnte gitter.

Kapitel 7

Særlig beskyttelse af vandrefisk

§ 26. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om helt eller

delvist forbud mod fiskeri i søer, ved vandløbs udmunding i havet og i større

vandløb samt ved fiskepassage, hvor forholdene gør det nødvendigt til

beskyttelse af vandrefisk.

Kapitel 8

Mindstemål og fredningstider

§ 27. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mindstemål og hel

eller delvis fredning af nærmere bestemte fisk, krebs og bløddyr samt regler

om opbevaring, transport og behandling m.v. af disse.

Stk. 2 . Fisk, krebs eller bløddyr, der er fisket i strid med

loven eller regler fastsat i medfør af loven, skal straks efter fangsten

genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand.

§ 28. Fisk, krebs og bløddyr, der ikke opfylder de fastsatte

mindstemål, må ikke landes, sælges, udbydes, holdes om bord, opbevares eller

forsendes.

Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fredede fisk,

krebs og bløddyr.

Stk. 3 . Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for fisk, krebs og bløddyr,

der godtgøres at være kunstigt klækket eller opdrættet i og leveret fra

klækkeanstalter eller dambrug.

Kapitel 9

Ordensregler

§ 29. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilke

foranstaltninger der skal iværksættes, således at der ikke opstår fare for

sejlads eller hindring for udøvelse af fiskeri.

Kapitel 10

Udsætning m.v.

§ 30. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opfiskning af

fisk, krebs og bløddyr til udsætning og regler om udsætning af fisk, krebs og

bløddyr samt æg og yngel heraf.

Stk. 2 . Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og bløddyr

samt æg og yngel heraf er ikke tilladt, medmindre

1) den foretages i overensstemmelse med en af ministeren udarbejdet eller

godkendt plan,

2) ministerens særlige tilladelse foreligger eller

3) der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret.

§ 31. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at selskaber,

foreninger og personer kan autoriseres til at foretage udsætninger.

Stk. 2 . De autoriserede har ret til mod forevisning af behørig

legitimation at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de

vande, hvori udsætning skal finde sted.

§ 32. Fiskeriministeren kan under hensyn til udsætninger træffe

særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller

delvist forbud mod fiskeri for en nærmere angiven periode.

Kapitel 11

Beskyttelse af fiskeriet

§ 33. Forinden der udstedes tilladelse eller træffes afgørelse

vedrørende foranstaltninger, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri

og fiskefauna i øvrigt, skal planerne forelægges fiskeriministeren til

udtalelse.

§ 34. Den, som uberettiget har fisket i en andens fiskevand eller

på steder, hvor en anden er eneberettiget enten til hele fiskeriet eller til

fiskeri efter den pågældende art, skal erstatte den fiskeriberettigede den

skade, som denne derved måtte have lidt.

Stk. 2 . Den, som overtræder forbud i loven eller anden lovgivning

samt regler fastsat i medfør heraf, skal erstatte de fiskeriberettigede og

det offentlige den skade, der herved måtte være forvoldt. Det samme gælder

ved overtrædelse af afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede

overenskomster, som er truffet eller indgået i medfør af loven eller

tidligere love om ferskvandsfiskeri.

Stk. 3 . Krav om erstatning til det offentlige kan fremsættes af

fiskeriministeren, amtsrådet samt Danmarks Sportsfiskerforbund,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Fiskeriforening og Danmarks

Havfiskeriforening.

Kapitel 12

Videnskabelige undersøgelser m.v.

§ 35. Fiskeriministeren kan i miljømæssigt og videnskabeligt

øjemed meddele undtagelser fra bestemmelserne i loven og fra regler fastsat i

medfør af loven til bestemte personer og på begrænset tid.

Stk. 2 . Ministeren kan udstede regler om, at der skal kunne

udtages prøver af landinger af fisk m.v. i videnskabeligt øjemed.

§ 36. Personer, der på statens foranledning foretager

fiskeriundersøgelser, har ret til mod forevisning af behørig legitimation at

færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvor

fiskeriundersøgelsen skal finde sted.

Kapitel 13

Rådgivende udvalg

§ 37. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, der skal rådgive i

forbindelse med fastsættelse af regler for fiskeriets udøvelse og ophjælpning

og beskyttelse af fisk, krebs og bløddyr.

Stk. 2 . Udvalget består af 2 repræsentanter for hver af følgende

foreninger:

Danmarks Sportsfiskerforbund

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.

Derudover består udvalget af 2 repræsentanter for Fiskeriministeriet,

hvoraf den ene udpeges med henblik på at kunne bidrage til udvalgets arbejde

med biologisk indsigt.

Stk. 3 . Ved rådgivning om regler vedrørende mindstemål og

fredning af fisk, der lever i både ferskvand og saltvand, samt regler, hvis

formål er at beskytte sådanne fisk, suppleres det i stk. 2 nævnte udvalg med

1 repræsentant for hver af følgende foreninger:

Danmarks Havfiskeriforening

Dansk Fiskeriforening

Dansk Fritidsfisker Forbund

Dansk Amatørfiskerforening.

Stk. 4 . Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og

udpeger udvalgets formand.

§ 38. Fiskeriministeren kan nedsætte udvalg, der skal rådgive om

særlige forhold, herunder lokale forhold.

Stk. 2 . Ministeren udpeger udvalgets medlemmer blandt medlemmer

af de organisationer, der er nævnt i § 37. Som medlemmer af udvalget kan

ministeren endvidere udpege repræsentanter for det amtsråd, der er beliggende

i det område, hvorom der skal rådgives.

Kapitel 14

Gebyr

§ 39. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om gebyrer til

dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter

loven.

Stk. 2 . Der kan desuden pålægges de fiskeriberettigede gebyr til

dækning af omkostninger ved videnskabelige undersøgelser, der udføres efter

anmodning fra de fiskeriberettigede med henblik på at øge fiskerimulighederne

i et bestemt fiskevand.

Stk. 3 . Der er udpantningsret for gebyrer.

Kapitel 15

Tilsyn og administration

§ 40. Tilsynet med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør

af loven og afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede overenskomster

truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love om

ferskvandsfiskeri påhviler fiskerikontrollen.

Stk. 2 . Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af

dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren

fastsætte regler herom.

Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om amtsrådenes

medvirken i tilsynet.

§ 41. Tilsynsmyndigheden har til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse ret til at færdes over de jorder og private

veje, der støder op til de i loven omhandlede vande, samt adgang til

fiskerfartøjer, fisketransportmidler og steder, hvor fisk, krebs eller

bløddyr opdrættes og klækkes, og i øvrigt overalt, hvor disse opbevares,

transporteres og behandles m.v., samt ret til at åbne forsendelser

indeholdende disse dyr for at føre tilsyn efter loven. Tilsynsmyndigheden har

ret til at benytte motordrevne fartøjer ved udøvelsen af sine opgaver.

Stk. 2 . Tilsynsmyndigheden kan foretage undersøgelser, udtage

prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning, indhente

dokumentation og oplysninger samt meddele påbud og forbud, hvor det skønnes

nødvendigt for tilsynets udøvelse.

Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om tilsynets

udøvelse samt regler om indretning og drift af fiskerfartøjer,

fisketransportmidler, opdræts- og klækkeanlæg og andre virksomheder samt om

målfaste tegninger med henblik på at gennemføre tilsynet.

§ 42. De ansvarlige for et parti fisk, krebs eller bløddyr, de

fiskeriberettigede eller en dambruger skal i fornødent omfang bistå

fiskerikontrollen med gennemførelse af tilsynet.

§ 43. Modtagere af partier, der helt eller delvis består af fisk,

krebs eller bløddyr, som er fisket i strid med loven eller regler fastsat i

medfør af loven, bliver ikke ansvarlig, såfremt den pågældende i forbindelse

med modtagelsen anmelder forholdet til fiskerikontrollen. Fangstens

omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse skal

oplyses. Anmeldte fisk, krebs eller bløddyr skal opbevares således, at tilsyn

hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller behandles m.v. uden

samtykke fra fiskerikontrollen.

Stk. 2 . Forekommer der partier af fisk, krebs eller bløddyr, hvis

indhold er i strid med gældende regler, betragtes hele partiet som bestående

heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under

fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages for at fastslå den

ulovlige dels omfang.

§ 44. Ved overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 11, § 12

eller § 29 kan fiskerikontrollen eller politiet foretage det fornødne,

herunder fjerne pæle. Omkostningerne betales af den, der ikke har iagttaget

ovennævnte regler, og beløbet kan inddrives ved udpantning.

§ 45. Fiskeriforeninger, som er fiskeriberettigede ved ferske

vande, kan ansætte en eller flere opsynsmænd, der skal godkendes af

fiskeriministeren.

Stk. 2 . Ministeren forsyner opsynsmanden med særlig legitimation

og en af ministeren godkendt instruks.

Stk. 3. Ministeren kan tilbagekalde den i stk. 1 nævnte

godkendelse, hvis opsynsmanden misbruger den myndighed, han har fået

overdraget, eller i øvrigt optræder utilbørligt.

Stk. 4 . Opsynsmanden fører tilsyn med, at loven, regler fastsat i

medfør af loven samt afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede

overenskomster truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love

om ferskvandsfiskeri overholdes ved det fiskevand, som de i stk. 1 nævnte

fiskeriforeninger kan disponere over.

Stk. 5 . Opsynsmænd har ret til at færdes over de jorder og

private veje, som støder op til de i stk. 4 nævnte fiskevande.

Kapitel 16

Oplysningspligt

§ 46. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afgivelse af

oplysninger om fiskeri, fangst, omsætning, oplagring, tilvirkning m.v. af

fisk, krebs og bløddyr og produkter tilvirket heraf, herunder fra hvem disse

er erhvervet og krav til registrering heraf, samt oplysninger af teknisk,

økonomisk og driftsmæssig karakter.

Kapitel 17

Straf og konfiskation

§ 47. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 4, stk. 2, § 13, § 20, stk. 1, § 23, § 27, stk. 2, § 28,

stk. 1 og stk. 2, § 30, stk. 2, § 33, § 42 og § 43, stk. 1, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning,

2) overtræder bestemmelser i regulativer, jf. § 52,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 41, stk. 2, eller som

er indeholdt i afgørelser eller overenskomster, som er truffet eller indgået

i henhold til loven eller tidligere love om ferskvandsfiskeri, eller

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger, der afkræves efter § 41, stk. 2.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der driver fiskeri, hvor

vedkommende ikke har ret hertil, jf. § 4, stk. 1. Overtrædelse påtales kun

efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver offentlig

påtale.

Stk. 3 . I forskrifter fastsat i medfør af loven kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4 . Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant

bødeansvar.

§ 48. Findes der i vandet ulovligt redskab eller redskab, som ikke

er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 13, eller som i øvrigt ikke opfylder

krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan redskabet

konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme

gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse

redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget

til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.

Stk. 2 . Fisk, krebs og bløddyr, som er fredet, eller som ikke

opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf kan konfiskeres,

selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele er i

strid med regler fastsat i medfør af loven. For så vidt de konfiskerede fisk,

krebs eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af

fiskerikontrollen eller de af Fiskeriministeriet godkendte opsynsmænd.

Stk. 3 . Borgerlig straffelovs regler finder anvendelse på

konfiskation.

§ 49. Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger hertil, kan i

sager om overtrædelser, der straffes efter § 47, i et bødeforelæg

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning.

Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen

og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en

bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan krav om

konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.

Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 50. Bøder tilfalder Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

Danmarks Sportsfiskerforbund i fællesskab og anvendes til fremme af

ferskvandsfiskeriet efter fiskeriministerens godkendelse.

Kapitel 18

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 51. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2 . Samtidig ophæves lov nr. 66 af 23. marts 1965 om

ferskvandsfiskeri bortset fra §§ 12, 14, 15, 17-19, 25, 28-30, 35, 36, 38-41,

43-46, 48, 62, 64 og § 65, 2. pkt., som ophæves på et senere tidspunkt efter

fiskeriministerens bestemmelse.

Stk. 3. § 1, stk. 1, litra b, og § 7 i lov nr. 67 af 23.

marts 1965 om fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. ophæves på et tidspunkt,

som fastsættes af ministeren.

§ 52. Regulativer, der er fastsat i medfør af tidligere lov,

gælder i 5 år efter lovens ikrafttræden, medmindre fiskeriministeren har

fastsat regler, der helt eller delvis ophæver regulativet. Bestemmelser i

regulativet om straf af bøde er gældende, indtil regulativet ophæves.

§ 53. Kendelser, der er afsagt, og overenskomster m.v., der er

indgået efter tidligere love om ferskvandsfiskeri, er gældende, indtil de

ophæves eller de efter deres indhold ikke længere er gældende. Bestemmelser i

kendelser, overenskomster m.v., der indeholder lempeligere krav til fiskeri i

fredningsbælter ved fisketrapper, bortfalder. Det samme gælder for

bestemmelser om afgitring og ungfiskesluse.

§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens område og formål

§ 1. Loven gælder for fiskeri af fisk, krebs og bløddyr i søer,

åer, bække og andre lignende naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter

og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller

træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.

Stk. 2. For oversvømmede arealer og kunstigt frembragte ferske

vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for dele af et

naturligt vandløbssystem, gælder §§ 27-28, §§ 35-36, §§ 40-43, §§ 46-47, § 48

stk. 2 og §§ 49-50.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan bestemme, at lovens øvrige

bestemmelser skal gælde for de i stk. 2 nævnte områder, såfremt dette er

påkrævet af hensyn til sikring af bestanden af fisk, krebs eller bløddyr,

eller iøvrigt har fiskerimæssig betydning.

§ 2. Bortset fra fødekanaler gælder §§ 11-14, § 24 og §§ 30-32

ikke for den del af kunstigt anlagte og lovligt bestående dambrug, der er

behørigt afgitret mod andre vande.

Stk. 2. §§ 11-18, § 24 og §§ 30-32 gælder ikke for vande, der ejes

af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har

afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed,

at fisk ikke kan passere det. For sådanne vande kan fiskeriministeren

bestemme, at de i 1. punktum nævnte bestemmelser skal finde anvendelse.

§ 3. Lovens formål er at sikre bevaring og ophjælpning af en

alsidig bestand af naturligt forekommende fisk, krebs og bløddyr samt at

sikre befolkningen mulighed for at drive fiskeri.

Kapitel 2

Retten til fiskeri m.v.

§ 4. Retten til at drive fiskeri tilkommer ejeren af den grund,

der ligger nærmest ved fiskevandet, medmindre andre har erhvervet en særlig

ret til fiskeri i fiskevandet.

Stk. 2 . Retten til at drive fiskeri må ikke overdrages til andre

end grundejeren. Dog kan fiskeriretten overdrages, når den derved forbliver

hos eller overgår til staten. Endvidere kan fiskeriretten udlejes for højst

25 år ad gangen.

Stk. 3 . I de områder, som ved afgørelse efter lov om

saltvandsfiskeri overgår til at være omfattet af lov om ferskvandsfiskeri,

tilhører retten til fiskeri staten.

§ 5. Er retten til at drive fiskeri adskilt fra grunden på grund

af en særlig ret, jf. § 4, stk. 1, er grundejerne berettiget til at overtage

fiskeriretten imod fuld erstatning, såfremt de udgør flertallet af

grundejerne, og repræsenterer mindst halvdelen af den samlede længde af

fiskevandets bredder, jf. dog § 6.

Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte særlige fiskeriret bortfalder, når

der er opnået forlig om erstatningen, eller denne er endeligt fastsat af en

landvæsenskommission eller overlandvæsenskommission, jf. § 17.

§ 6. Fiskerirettigheder, som staten helt eller delvis ejer eller

administrerer, kan ikke forlanges overtaget.

Kapitel 3

Den fiskeriberettigedes færdselsret m.v.

§ 7. Den, der har erhvervet en ret til fiskeri, har ret til at

færdes på bredden langs det pågældende vand, i det omfang det er nødvendigt

for at udøve fiskeriet eller tilsynet med fiskevandet.

Stk. 2 . Grundejerne kan til enhver tid forbyde færdsel i have og

på gårdsplads.

§ 8. Den fiskeriberettigede har under udøvelse af fiskeriet i

fornødent omfang ret til midlertidigt at lande sine både og redskaber på den

tilstødende ejendom.

§ 9. Den fiskeriberettigede skal på grundejerens anmodning kunne

godtgøre sin ret til fiskeri.

§ 10. Såfremt der under udøvelsen af færdsels- og landingsretten

forvoldes skade, fastsættes erstatningens størrelse i mangel af enighed

mellem parterne af de i henhold til lov om mark- og vejfred udnævnte

vurderingsmænd.

Kapitel 4

Fangstredskaber m.v.

§ 11. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

fangstredskaber, herunder regler om anvendelse af redskaber i lokale områder.

Fiskeriministeren kan desuden fastsætte regler om udformning og placering af

fangstredskaber, herunder regler om afstand imellem disse samt afstand til

midtstrømslinjen.

Stk. 2 . Ministeren bestemmer, hvorvidt nye fangstredskaber og

hjælpemidler, hvis konstruktion afviger væsentligt fra hidtil kendte

redskabers, må benyttes.

Stk. 3 . Ministeren kan i særlige tilfælde fravige regler fastsat

i medfør af stk. 1.

§ 12. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mærkning af

redskaber.

§ 13. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene

tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at de fangede fisks

levemuligheder ikke unødigt forringes.

§ 14. Vandløbsmyndigheden efter lov om vandløb afgør, hvor

midtstrømslinjen går, ligesom myndigheden fastsætter grænsen mellem sø og å.

Stk. 2 . Fiskeriministeren eller en fiskeriberettiget i det

pågældende vandområde kan anmode vandløbsmyndigheden om at træffe afgørelse

efter stk. 1.

Stk. 3. Vandløbsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Spærrende fangstindretninger

§ 15. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anmeldelse,

registrering og anvendelse af ålekister og andre spærrende

fangstindretninger, der ikke opfylder regler fastsat i medfør af § 11, men

som er lovligt etableret og opretholdt i henhold til de hidtidige regler om

ferskvandsfiskeri.

Stk. 2 . Ministeren kan bestemme, at spærrende fangstindretninger

ikke må anvendes, medmindre de forinden er anmeldt og registreret.

§ 16. Udøves der efter § 15 fiskeri med spærrende redskaber, kan

de fiskeriberettigede, der repræsenterer hele fiskevandets længde, rejse krav

om, at dette fiskeri ophører imod fuld erstatning. Fiskeriministeren afgør,

om kravet kan imødekommes.

Stk. 2. Ministeren afgrænser fiskevandets længde under hensyn til,

om ophør af fiskeriet vil fremme vandrefiskenes muligheder væsentligt for at

udnytte gyde- og opvækstpladser i hele vandløbssystemet eller en betydelig

del heraf.

Stk. 3 . Fiskeriberettiget efter stk. 1 er grundejere eller lejere

af fiskeriretten, der kan dokumentere, at deres lejeret varer mindst 10 år

efter, at kravet er rejst.

§ 17. I mangel af enighed mellem parterne fastsættes

erstatningerne for overtagelse af fiskeriretten efter § 5 og for fjernelse af

spærrende fangstindretninger efter § 16 af en landvæsenskommission. Sagen

indbringes for landvæsenskommissionen af de i § 5, stk. 1, nævnte grundejere

og de i § 16, stk. 1, nævnte fiskeriberettigede.

Stk. 2. Vedkommende landvæsenskommission skal tilkalde

fiskerisagkyndig medhjælp efter § 31 i lov om landvæsensretter. Den

sagkyndiges honorar fastsættes af kommissionen og henregnes til sagens

omkostninger.

Stk. 3. Landvæsenskommissionens afgørelse kan indbringes for en

overlandvæsenskommission.

§ 18. Ved udbetaling af erstatning for ophør med det hidtidige

redskabsfiskeri kan fiskeriet udøves efter de almindeligt gældende regler i

det pågældende vandområde.

Kapitel 6

Fiskepassage ved spærringer og bortledning af vand m.v.

§ 19. Vandløbsmyndigheden kan pålægge ejeren af stemmeværk,

styrt, mølle, engvandingsanlæg, industrielle anlæg eller lignende anlæg at

etablere og vedligeholde fiskepassage ved anlægget samt fastsætte vilkår for

indretning og drift af fiskepassagen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse

over for ejeren af en ved et anlæg installeret turbine. Reglerne om påbud,

klage og straf i lov om vandløb finder tilsvarende anvendelse ved

vandløbsmyndighedens afgørelse efter 1. og 2. punktum.

Stk. 2 . Er de i stk. 1 nævnte anlæg anlagt eller en turbine

installeret efter den 19. juli 1898, afholdes omkostninger til etablering og

vedligeholdelse af fiskepassagen af ejeren. Det samme gælder, såfremt

anlægget er anlagt eller turbinen installeret før den 19. juli 1898, men der

efter dette tidspunkt er foretaget eller foretages ændringer i anlæggets

eller turbinens indretning eller benyttelse.

Stk. 3 . Det kan ikke pålægges vedkommende ejer at etablere

fiskepassage, såfremt omkostningerne og ulemperne ved etableringen ikke står

i rimeligt forhold til det tilsigtede formål.

§ 20. Ejeren af de i § 19 nævnte anlæg skal på egen bekostning

anbringe og vedligeholde et eller flere ålepas ved anlægget.

Stk. 2 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om indretning,

opsætning og vedligeholdelse af ålepas, samt regler om, i hvilken periode

ålepas skal være i virksomhed.

§ 21. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af de i

§ 19 nævnte anlæg på egen bekostning skal anbringe og vedligeholde en

ungfiskesluse ved anlægget, samt regler om udformning og drift af

ungfiskeslusen.

§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at der ved de i §

19 nævnte anlæg, der drives ved turbiner, skal være anbragt gitter således,

at alt vandet til og fra turbinen skal passere gitteret.

§ 23. Forsynes et dambrug med vand fra et vandløb, skal der i

ethvert indløb og ethvert udløb anbringes gitter eller lignende.

§ 24. I forbindelse med tilladelse i medfør af lov om

vandforsyning til bortledning af vand til engvanding m.v. kan amtsrådet kræve

gitter anbragt for at forhindre fiskepassage.

§ 25. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anbringelse,

udformning og godkendelse af det i §§ 22-23 nævnte gitter.

Kapitel 7

Særlig beskyttelse af vandrefisk

§ 26. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om helt eller

delvist forbud mod fiskeri i søer, ved vandløbs udmunding i havet og i større

vandløb, samt ved fiskepassage, hvor forholdene gør det nødvendigt til

beskyttelse af vandrefisk.

Kapitel 8

Mindstemål og fredningstider

§ 27. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mindstemål og hel

eller delvis fredning af nærmere bestemte fisk, krebs og bløddyr, samt regler

om opbevaring, transport og behandling m.v. af disse.

Stk. 2 . Fisk, krebs eller bløddyr, der er fisket i strid med

loven eller regler fastsat i medfør af loven, skal straks efter fangsten

genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand.

§ 28. Fisk, krebs og bløddyr, der ikke opfylder de fastsatte

mindstemål, må ikke landes, sælges, udbydes, holdes om bord, opbevares eller

forsendes.

Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fredede fisk,

krebs og bløddyr.

Stk. 3 . Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for fisk, krebs og bløddyr,

der godtgøres at være kunstigt klækket eller opdrættet i og leveret fra

klækkeanstalter eller dambrug.

Kapitel 9

Ordensregler

§ 29. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilke

foranstaltninger der skal iværksættes, således at der ikke opstår fare for

sejlads eller hindring for udøvelse af fiskeri.

Kapitel 10

Udsætning m.v.

§ 30. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opfiskning af

fisk, krebs og bløddyr til udsætning og regler om udsætning af fisk, krebs og

bløddyr samt æg og yngel heraf.

Stk. 2 . Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og bløddyr

samt æg og yngel heraf er ikke tilladt, medmindre

1) den foretages i overensstemmelse med en af ministeren udarbejdet eller

godkendt plan,

2) ministerens særlige tilladelse foreligger, eller

3) der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret.

§ 31. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at selskaber,

foreninger og personer kan autoriseres til at foretage udsætninger.

Stk. 2 . De autoriserede har ret til, mod forevisning af behørig

legitimation, at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de

vande, hvori udsætning skal finde sted.

§ 32. Fiskeriministeren kan under hensyn til udsætninger træffe

særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller

delvist forbud mod fiskeri for en nærmere angiven periode.

Kapitel 11

Beskyttelse af fiskeriet

§ 33. Forinden der udstedes tilladelse eller træffes afgørelse

vedrørende foranstaltninger, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri

og fiskefauna i øvrigt, skal planerne forelægges fiskeriministeren til

udtalelse.

§ 34. Den, som uberettiget har fisket i en andens fiskevand, eller

på steder, hvor en anden er eneberettiget, enten til hele fiskeriet eller til

fiskeri efter den pågældende art, skal erstatte den fiskeriberettigede den

skade, som denne derved måtte have lidt.

Stk. 2 . Den, som overtræder forbud i loven eller anden lovgivning

samt regler fastsat i medfør heraf, skal erstatte de fiskeriberettigede og

det offentlige den skade, der herved måtte være forvoldt. Det samme gælder

ved overtrædelse af afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede

overenskomster, som er truffet eller indgået i medfør af loven eller

tidligere love om ferskvandsfiskeri.

Stk. 3 . Krav om erstatning til det offentlige kan fremsættes af

fiskeriministeren, amtsrådet samt Danmarks Sportsfiskerforbund,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Fiskeriforening og Danmarks

Havfiskeriforening.

Kapitel 12

Videnskabelige undersøgelser m.v.

§ 35. Fiskeriministeren kan i miljømæssigt og videnskabeligt

øjemed meddele undtagelser fra bestemmelserne i loven og fra regler fastsat i

medfør af loven til bestemte personer og på begrænset tid.

Stk. 2 . Ministeren kan udstede regler om, at der skal kunne

udtages prøver af landinger af fisk m.v. i videnskabeligt øjemed.

§ 36. Personer, der på statens foranledning foretager

fiskeriundersøgelser, har ret til, mod forevisning af behørig legitimation,

at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvor

fiskeriundersøgelsen skal finde sted.

Kapitel 13

Rådgivende udvalg

§ 37. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, der skal rådgive i

forbindelse med fastsættelse af regler for fiskeriets udøvelse, ophjælpning

og beskyttelse af fisk, krebs og bløddyr.

Stk. 2 . Udvalget består af 2 repræsentanter for hver af følgende

foreninger:

Danmarks Sportsfiskerforbund

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.

Derudover består udvalget af 2 repræsentanter for Fiskeriministeriet,

hvoraf den ene udpeges med henblik på at kunne bidrage til udvalgets arbejde

med biologisk indsigt.

Stk. 3 . Ved rådgivning om regler vedrørende mindstemål og

fredning af fisk, der lever i både ferskvand og saltvand, samt regler, hvis

formål er at beskytte sådanne fisk, suppleres det i stk. 2 nævnte udvalg med

1 repræsentant for hver af følgende foreninger:

Danmarks Havfiskeriforening

Dansk Fiskeriforening

Dansk Fritidsfisker Forbund

Dansk Amatørfiskerforening.

Stk. 4 . Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og

udpeger udvalgets formand.

§ 38. Fiskeriministeren kan nedsætte udvalg, der skal rådgive om

særlige forhold, herunder lokale forhold.

Stk. 2 . Ministeren udpeger udvalgets medlemmer blandt medlemmer

af de organisationer, der er nævnt i § 37. Som medlemmer af udvalget kan

ministeren endvidere udpege repræsentanter for det amtsråd, der er beliggende

i det område, hvorom der skal rådgives.

Kapitel 14

Gebyr

§ 39. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om gebyrer til

dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter

loven.

Stk. 2 . Der kan desuden pålægges de fiskeriberettigede gebyr til

dækning af omkostninger ved videnskabelige undersøgelser, der udføres efter

anmodning fra de fiskeriberettigede med henblik på at øge fiskerimulighederne

i et bestemt fiskevand.

Stk. 3 . Der er udpantningsret for gebyrer.

Kapitel 15

Tilsyn og administration

§ 40. Tilsynet med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør

af loven og afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede overenskomster,

truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love om

ferskvandsfiskeri, påhviler fiskerikontrollen.

Stk. 2 . Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af

dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren

fastsætte regler herom.

Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om amtsrådenes

medvirken i tilsynet.

§ 41. Tilsynsmyndigheden har til enhver tid, mod behørig

legitimation og uden retskendelse, ret til at færdes over de jorder og

private veje, der støder op til de i loven omhandlede vande, samt adgang til

fiskerfartøjer, fisketransportmidler og steder, hvor fisk, krebs eller

bløddyr opdrættes og klækkes, og i øvrigt overalt, hvor disse opbevares,

transporteres og behandles m.v., samt ret til at åbne forsendelser

indeholdende disse dyr, for at føre tilsyn efter loven. Tilsynsmyndigheden

har ret til at benytte motordrevne fartøjer ved udøvelsen af sine opgaver.

Stk. 2 . Tilsynsmyndigheden kan foretage undersøgelser, udtage

prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning, indhente

dokumentation og oplysninger samt meddele påbud og forbud, hvor det skønnes

nødvendigt for tilsynets udøvelse.

Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om tilsynets

udøvelse samt regler om indretning og drift af fiskerfartøjer,

fisketransportmidler, opdræts- og klækkeanlæg og andre virksomheder samt om

målfaste tegninger med henblik på at gennemføre tilsynet.

§ 42. De ansvarlige for et parti fisk, krebs eller bløddyr, de

fiskeriberettigede eller en dambruger skal i fornødent omfang bistå

fiskerikontrollen med gennemførelse af tilsynet.

§ 43. Modtagere af partier, der helt eller delvis består af fisk,

krebs eller bløddyr, som er fisket i strid med loven eller regler fastsat i

medfør af loven, bliver ikke ansvarlig, såfremt den pågældende i forbindelse

med modtagelsen anmelder forholdet til fiskerikontrollen. Fangstens

omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse skal

oplyses. Anmeldte fisk, krebs eller bløddyr skal opbevares således, at tilsyn

hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller behandles m.v. uden

samtykke fra fiskerikontrollen.

Stk. 2 . Forekommer der partier af fisk, krebs eller bløddyr, hvis

indhold er i strid med gældende regler, betragtes hele partiet som bestående

heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under

fiskerikontrollens tilsyn, eller prøveudtagning foretages for at fastslå den

ulovlige dels omfang.

§ 44. Ved overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 11, § 12

eller § 29 kan fiskerikontrollen eller politiet foretage det fornødne,

herunder fjerne pæle. Omkostningerne betales af den, der ikke har iagttaget

ovennævnte regler, og beløbet kan inddrives ved udpantning.

§ 45. Fiskeriforeninger, som er fiskeriberettigede ved ferske

vande, kan ansætte en eller flere opsynsmænd, der skal godkendes af

fiskeriministeren.

Stk. 2 . Ministeren forsyner opsynsmanden med særlig legitimation

og en af ministeren godkendt instruks.

Stk. 3. Ministeren kan tilbagekalde den i stk. 1 nævnte

godkendelse, hvis opsynsmanden misbruger den myndighed, han har fået

overdraget, eller i øvrigt optræder utilbørligt.

Stk. 4 . Opsynsmanden fører tilsyn med, at loven, regler fastsat i

medfør af loven samt afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede

overenskomster, truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love

om ferskvandsfiskeri, overholdes ved det fiskevand, som de i stk. 1 nævnte

fiskeriforeninger kan disponere over.

Stk. 5 . Opsynsmænd har ret til at færdes over de jorder og

private veje, som støder op til de i stk. 4 nævnte fiskevande.

Kapitel 16

Oplysningspligt

§ 46. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afgivelse af

oplysninger om fiskeri, fangst, omsætning, oplagring, tilvirkning m.v. af

fisk, krebs og bløddyr og produkter tilvirket heraf, herunder fra hvem disse

er erhvervet og krav til registrering heraf, samt oplysninger af teknisk,

økonomisk og driftsmæssig karakter.

Kapitel 17

Straf og konfiskation

§ 47. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 4, stk. 2, § 13, § 20, stk. 1, § 23, § 27, stk. 2, § 28,

stk. 1 og stk. 2, § 30, stk. 2, § 33, § 42 og § 43, stk. 1, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning,

2) overtræder bestemmelser i regulativer, jf. § 52,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 41, stk. 2, eller som

er indeholdt i afgørelser eller overenskomster, som er truffet eller indgået

i henhold til loven eller tidligere love om ferskvandsfiskeri eller

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger, der afkræves efter § 41, stk. 2.

Stk. 2 . I forskrifter fastsat i medfør af loven kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3 . Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant

bødeansvar.

§ 48. Findes der i vandet ulovligt redskab eller redskab, som ikke

er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 13, eller som i øvrigt ikke opfylder

krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan redskabet

konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme

gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse

redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget

til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.

Stk. 2 . Fisk, krebs og bløddyr, som er fredet, eller som ikke

opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf, kan konfiskeres,

selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele er i

strid med regler fastsat i medfør af loven. For så vidt de konfiskerede fisk,

krebs eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af

fiskerikontrollen eller de af Fiskeriministeriet godkendte opsynsmænd.

Stk. 3 . Borgerlig straffelovs regler finder anvendelse på

konfiskation.

§ 49. Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger hertil, kan i

sager om overtrædelser, der straffes efter § 47, i et bødeforelæg

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning.

Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen

og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en

bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan krav om

konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.

Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 50. Bøder tilfalder Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

Danmarks Sportsfiskerforbund i fællesskab og anvendes til fremme af

ferskvandsfiskeriet efter fiskeriministerens godkendelse.

Kapitel 18

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 51. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2 . Samtidig ophæves lov nr. 66 af 23. marts 1965 om

ferskvandsfiskeri, bortset fra § 12, §§ 14-15, §§ 17-19, § 25, §§ 28-30, §§

35-36, §§ 38-41, §§ 43-46, § 48, § 62, § 64 og § 65, 2. pkt., som ophæves på

et senere tidspunkt efter fiskeriministerens bestemmelse.

Stk. 3. § 1, stk. 1 b og § 7 i lov nr. 67 af 23. marts 1965 om

fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. ophæves på et tidspunkt, som

fastsættes af ministeren.

§ 52. Regulativer, der er fastsat i medfør af tidligere lov,

gælder i 5 år efter lovens ikrafttræden, medmindre fiskeriministeren har

fastsat regler, der helt eller delvis ophæver regulativet. Bestemmelser i

regulativet om straf af bøde er gældende, indtil regulativet ophæves.

§ 53. Kendelser, der er afsagt, og overenskomster m.v., der er

indgået efter tidligere love om ferskvandsfiskeri, er gældende, indtil de

ophæves, eller de efter deres indhold ikke længere er gældende. Bestemmelser

i kendelser, overenskomster m.v., der indeholder lempeligere krav til fiskeri

i fredningsbælter ved fisketrapper, bortfalder. Det samme gælder for

bestemmelser om afgitring og ungfiskesluse.

§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger til lovforslaget

Lovforslagets sigte og baggrund

Lov nr. 66 af 23. marts 1965 om ferskvandsfiskeri og lov nr. 67 af 23.

marts 1965 om fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. er stort set ikke blevet

ændret, siden lovene trådte i kraft.

I de mellemliggende år er reglerne for saltvandsområdet til beskyttelse og

ophjælpning af fiskeressourcerne forandret betydeligt, idet der nu er indført

langt flere regler, der sikrer, at udøvelsen af fiskeriet er tilstrækkeligt

skånsom. Disse regler vedrører både anvendelse og udformning af redskaber og

regulering af de mængder, der må fanges, ligesom der er regler om begrænsning

af redskabsanvendelse, der er indført for at give vandrefiskene

passagemulighed til ferskvandsområder.

Disse regler har sammenhæng med den massive fiskeplejeindsats, der siden

1986 årligt har været gennemført i såvel ferskvand som saltvand med baggrund

i bestemmelserne i lov om saltvandsfiskeri. Ordningen er bygget op omkring

den frivillige indsats, der ydes af de forskellige fiskerkredse. Som

supplement hertil ydes et statstilskud, der anvendes dels til indkøb af fisk,

dels til det udviklings-, undersøgelses- og opfølgningsarbejde, der er

knyttet til en omfattende bestandsophjælpning. I ferskvand sættes der især

laksefisk og ål ud. I søerne arbejdes der desuden nu med at oprette en

alsidig fiskebestand.

I lighed med den øvrige fiskerilovgivning indeholder lovforslaget

bemyndigelse til ministeren til at udstede regler om udøvelsen af fiskeriet,

herunder redskabsanvendelsen. Bemyndigelsen gør det muligt at indføre en

beskyttelse af vandrefiskene, som svarer til de regler, der er gennemført i

saltvand.

Den gældende ferskvandsfiskerilov bygger ligeledes på et princip om

bevaring af bestandene og passagemulighed for vandrefisk, men reglerne åbner

ikke mulighed for at tage højde for den udvikling, der f.eks. er sket i

anvendelsen af garnredskaber. Gennem begrænsning af dette fiskeri vil

hensigten med fiskeplejearbejdet blive opfyldt.

Det er som udgangspunkt hensigten at gennemføre regler om hensigtsmæssig

redskabsanvendelse. I forhold til de regler, der gælder i dag, vil det

betyde, at anvendelse af nedgarn kan forventes forbudt i strømløb og dele af

søer. I overensstemmelse med fiskenes vandringsmønster kan det desuden i de

nederste dele af vandløbene blive forbudt at fiske en del af året.

I det omfang det generelle bevaringshensyn tilsiger det, er det hensigten

- ved udformningen af reglerne - at tage mest muligt hensyn til det egentlige

erhvervsmæssige fiskeri, der udøves forholdsvis få steder i

ferskvandsområderne. Også i forhold til erhvervsfiskere vil den almindelige

regulering dog kunne betyde mere tidssvarende regler om redskabsudformning og

placering. Dette gælder også med hensyn til de særlige spærrende

fangstindretninger, for hvilke der i den gældende ferskvandsfiskerilov gælder

regler om åbning en vis del af året m.v. Disse rettigheder er etableret i en

tid med en helt anden udnyttelse af ferskvandsområderne end i dag, og selv om

rettighederne respekteres, vil reglerne om åbning m.v. kunne justeres,

såfremt hensynet til fiskepassage tilsiger det. Området for dette særligt

privilegerede fiskeri søges endvidere saneret ved hjælp af en

anmeldelsespligt og registrering.

Med henblik på fastsættelse af de administrative forskrifter oprettes et

rådgivende udvalg. Det forudsættes, at der kan fastsættes forskellige regler

for forskellige vandløbssystemer afhængigt af de lokale forhold.

Der skal dog først udfærdiges generelle landsdækkende regler, og derefter

kan der tages stilling til, om der er behov for at fastsætte lokale regler.

Rådgivning om fiskepleje i såvel saltvand som ferskvand påhviler fortsat

det udvalg, der er nedsat i medfør af § 12 a i lov om saltvandsfiskeri. Der

forudsættes derfor et tæt samarbejde mellem de to udvalg.

Den gældende lovs bestemmelser om regulativer ophæves. I det omfang der er

behov for det, forudsættes regulativerne erstattet af bekendtgørelser for

lokalområder. Lokale foreninger får som hidtil mulighed for at ansætte

opsynsmænd, og de fiskeriberettigede får mulighed for at kræve ophør imod

erstatning af en rettighed til fiskeri med ålekiste eller andet redskab, der

spærrer midtstrøms i et vandløb. Overtagelsen sker med henblik på, at disse

ikke anvendes mere. Denne mulighed svarer stort set til den gældende

ferskvandsfiskerilovs § 26.

Forholdet til anden lovgivning

Siden ferskvandsfiskeriloven trådte i kraft, er der sket ændringer i den

øvrige lovgivning vedr. vandløbene i form af nye procedurer efter

miljøbeskyttelsesloven. Endvidere er vandløbsloven ændret, således at en

væsentlig del af de opgaver, landvæsensretterne hidtil har varetaget, er

overført til vandløbsmyndighederne, jf. lov nr. 302 af 9. juni 1982 om

vandløb. Kompetencefordelingen mellem den gældende ferskvandsfiskerilov og

vandløbsloven er uklar, idet begge love indeholder bestemmelser, der kan

sikre tilstrækkelig passage i vandløbet.

Forslaget lægger op til en forenkling, idet etablering og vedligeholdelse

af gennemstrømning - og derved også fiskepassage - forbi opstemninger og

andre spærringer i vandet, som ikke skyldes fangstindretninger, varetages med

bestemmelserne i lov om vandløb, jf. bl.a. denne lovs § 49 og § 50. Ifølge

lovforslaget pålægges der dog krav til stemmeværksejere om anbringelse af

ålepas og ungfiskesluser, men dette er indretninger, der kan opsættes meget

billigt, og som ikke betyder noget indgreb i forhold til anden udnyttelse af

vandløbet. Nærmere bestemmelser om anbringelse af ålepas og ungfiskesluser

vil blive angivet i generelle regler modsat de meget individuelle afgørelser

om ændring af fisketrapper, stryg og lignende.

Det betyder, at fiskerikontrollen som hidtil vil være opmærksom på

forholdene omkring fiskepassage. Kendelser fra landvæsensretter,

overenskomster m.v., der er afgjort efter tidligere og gældende

ferskvandsfiskerilov, gælder efter deres indhold, til de ophæves, og

tilsidesættelse kan fortsat straffes. Tilsynet med disse afgørelser påhviler

fortsat fiskerikontrollen.

Det forudsætter, som det fremgår af bemærkningerne til det den 24. oktober

1991 fremsatte forslag til lov om naturbeskyttelse, at Miljøministeriet i

samarbejde med Fiskeriministeriet udarbejder en fortegnelse over

hjemmehørende arter af fisk og lignende, der kan udsættes uden tilladelse

efter forslaget til naturbeskyttelseslovens § 31.

Det forudsættes, at der normalt ikke vil blive givet tilladelse til

udsætning af andre arter.

Forslaget indeholder en bestemmelse, der betinger enhver udsætning af

tilladelse og i øvrigt forudsætter det gældende system med udsætningsplaner

fortsat. Det er hensigten at høre den recipientansvarlige myndighed i

forbindelse med revision af udsætningsplaner og eventuel udarbejdelse af nye

planer.

Justitsministeriet nedsatte i 1986 et udvalg til at overveje eventuel

nedlæggelse af landvæsensretterne. Udvalget skulle endvidere overveje, hvilke

instanser der i givet fald burde behandle de sager, som i dag henhører under

landvæsensretterne. Udvalget afgav betænkning i 1990 (nr. 1200). I

overensstemmelse med Fiskeriministeriets indstilling til udvalget foreslås

visse afgørelser, bl.a. vedr. fiskepassage forbi andet end fangstredskaber og

fastlæggelse af midtstrømslinjer, henlagt til vandløbsmyndigheden.

Erstatningsfastsættelser for visse overtagelser af fiskeriret foreslås indtil

videre henlagt til en landvæsenskommission.

Erstatningskrav, der støttes på dansk rets almindelige regler om

skadeserstatning, bl.a. for skade på fisk eller uberettiget fiskeri, må som

hidtil gøres gældende for de almindelige domstole.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

I henhold til lovforslaget vil der formentlig blive tale om ubetydelige

administrative og økonomiske konsekvenser.

Der er indledt forhandling med Amtsrådsforeningen om de eventuelle

økonomiske konsekvenser. Disse forhandlinger er endnu ikke afsluttet. Der

skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser i form af øgede udgifter for

amtskommunerne.

Den i lovforslaget indeholdte forenkling af kompetenceafgrænsningen til

vandløbsloven skønnes i mindre omfang at give lettelser i administrationen af

begge love.

Henlæggelse af sager vedrørende fiskepassage og fastlæggelse af

midtstrømslinjer til vandløbsmyndigheden, skønnes ikke at medføre

administrative meromkostninger for den pågældende myndighed.

Fiskeriministeren har med lovforslaget sikret sig hjemmel til at pålægge

gebyr til dækning af vandløbsmyndighedens opgaver.

Fiskeriministeren kan ifølge lovforslaget fastsætte regler om amtsrådenes

medvirken i tilsynet. Denne bemyndigelse vil dog kun blive udnyttet, såfremt

amtsrådene måtte ønske at medvirke i tilsynet.

Lovforslagets bemyndigelser agtes udnyttet, men således, at de dertil

knyttede opgaver kan løses inden for de bestående rammer i departementet,

forskningsinstitutionerne og fiskeriinspektoraterne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 1 og § 2, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter som noget nyt bløddyr, der også er omfattet af

saltvandsfiskeriloven.

Beskyttelse af bløddyr er reguleret med hjemmel i naturfredningsloven, som

forventes erstattet af naturbeskyttelsesloven. Det er således ikke hensigten

at indføre en dobbeltregulering på dette område, men alene at tilvejebringe

en hjemmel, hvorefter der kan ske en regulering, hvis en fiskerimæssig

udnyttelse af bløddyr bliver aktuel i fremtiden, og en eventuel nødvendig

regulering ikke naturligt kan ske i medfør af naturbeskyttelseslovgivningens

artsfredningsbestemmelser.

Bestemmelsen klargør, at f.eks. afvandingskanaler med pumpestationer eller

vande, hvis afløb er rørlagte eller afgitrede, bortset fra dambrug, vil være

omfattet af loven, såfremt disse vande er en del af det naturlige

vandløbssystem eller træder i stedet for en del af det naturlige

vandløbssystem.

Det er hovedreglen, at kunstige frembragte ferske vande, der ikke indgår i

et naturligt vandløbssystem, ikke skal være omfattet af lovforslaget. Sådanne

vande kan f.eks. være grusgrave uden tilløb og afløb. Der er dog behov for

også i sådanne vande at kunne foretage en vis regulering.

Med lovforslagets § 1, stk. 3, er der skabt hjemmel til f.eks. at

forhindre udsætninger, som kan medføre smittespredning og dermed være til

fare for fisk m.v. i det pågældende område.

Til § 2

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 2, stk. 1.

Et dambrug, som ikke er behørigt afgitret, vil være omfattet af

lovforslaget ifølge § 1, stk. 1. Lovforslaget i sin helhed finder anvendelse

på dambrugs fødekanaler.

I overensstemmelse med ferskvandsfiskeriloven vil samtlige bestemmelser i

lovforslaget som udgangspunkt ikke komme til at gælde for vande, der ligger

på een ejendom, og som ikke har afløb. Disse vande kan dog være forbundet med

det naturlige vandløbssystem med tilløb. Det er derfor hovedreglen, at hele

lovforslaget finder anvendelse. På samme måde som i ferskvandsfiskeriloven er

der dog bestemmelser, som ikke finder anvendelse i disse vandområder, f.eks.

bestemmelser om redskaber og udsætning. Med lovforslaget er der skabt hjemmel

til at disse bestemmelser også kan gælde. Det må forudses, at der vil blive

fastsat regler om at udsætning ikke vil blive tilladt, hvis dette kan medføre

smittespredning.

Til § 3

Som noget nyt foreslås indsat en formålsparagraf, der sammenfatter

hensigten med loven.

Til § 4

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 3 og § 6.

Med »grund« menes »fast ejendom« - d.v.s. at hele den

nærmest liggende faste ejendom, herunder også eventuelle dæmninger og

lignende, er omfattet af det landområde, der danner grundlag for

fiskeriretten.

Ved en særlig ret forstås rettigheder med særlig adkomst til fiskeri,

hvorved retten til fiskeri ikke er tilknyttet den grund, der ligger nærmest

fiskevandet, selv om det har været hovedreglen i ferskvandsfiskeriloven siden

1888, at fiskeriretten har været tilknyttet den nærmest liggende grund. Disse

rettigheder er hidtil blevet respekteret.

Også ferskvandsfiskeriloven giver mulighed for, at staten kan beholde

eller erhverve en fiskeriret uden at eje den nærmest liggende grund.

Saltvandsfiskerilovens § 1, stk. 2, giver fiskeriministeren mulighed for,

efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer, at bestemme, om et

område skal være omfattet af saltvandsfiskeriloven eller

ferskvandsfiskeriloven. Ved fiskeriets hovedorganisationer forstås i denne

sammenhæng de foreninger, der repræsenterer det udøvende fiskeri, som vil

være påvirket af beslutningen, d.v.s. erhvervsfiskernes organisationer,

fritidsfiskernes organisationer og Danmarks Sportsfiskerforbund samt

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. Bestemmelsen tager sigte på at kunne

overføre et vandområde, såfremt de biologiske og fysiske forhold tilsiger

det.

Lov nr. 146 af 7. maj 1937 - om inddragelse af dele af søterritoriet under

de for de ferske vande gældende retsregler - indeholder en tilsvarende

bestemmelse, der giver miljøministeren mulighed for at inddrage de dele af

søterritoriet, som på grund af naturkræfternes indvirken har gennemgået en

forandring, under de regler, der gælder for ferske vande. Denne bestemmelse

har betydning i forhold til samtlige love, der regulerer forholdet i

vandområdet. Den specielle bestemmelse i lovforslaget vedrører udelukkende de

fiskerimæssige forhold.

Til § 5

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 7, stk. 1.

Reglen om, at fiskeriretten ikke kan adskilles fra ejendommen, er indført

ved fiskeriloven af 1888, d.v.s. at der efter denne lovs ikrafttræden ikke

lovligt kan være etableret rettigheder, der er adskilt fra ejendommen.

Erstatning fastsættes - i mangel af enighed - af en landvæsenskommission.

Til § 6

Bestemmelsen svarer til ferskvandsfiskerilovens § 7, stk. 4.

Til §§ 7-10

Bestemmelserne svarer til ferskvandsfiskerilovens kapitel 3 og sikrer

mulighed for udøvelse af fiskeriretten.

Bestemmelserne har først og fremmest betydning i tilfælde, hvor

fiskeriretten er adskilt fra ejendommen, da forholdet mellem en lejer og

grundejeren ellers må forudsættes reguleret ved aftale i forbindelse med

udlejning af fiskeriet.

Bestemmelserne regulerer således forholdet mellem grundejeren og den

fiskeriberettigede. Reguleringen af selve sejladsen i fiskevandet sker i

medfør af vandløbsregulativer, der fastsættes med hjemmel i vandløbsloven.

Til § 11

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 12 og §§ 44-45.

Bestemmelsen rummer en væsentlig ændring i forhold til

ferskvandsfiskeriloven. I lighed med reglerne i saltvand foreslås der indført

generelle bemyndigelser til ministeren, således at der kan gennemføres

hensigtsmæssige regler for anvendelsen og udformningen af de redskaber, der

må benyttes i ferskvandsområder. Ferskvandsfiskeriloven indeholder helt faste

beskrivelser af de tilladte redskaber og placeringen af disse. Det er

hensigten fortsat at forbyde anvendelsen af bestemte fiskerimetoder.

El-fiskeri vil således fortsat være forbudt, bortset fra særlige tilfælde,

f.eks. i videnskabeligt øjemed, og med henblik på fangst af moderfisk. De

gældende regler om forbud imod stangende redskaber og lignende kan forventes

videreført.

I øvrigt vil - ved fastsættelse af reglerne efter forslaget - hensynet til

fiskenes frie passage få stor vægt.

I strømløb forventes anvendelse af garnredskaber generelt forbudt i lighed

med forbuddet imod anvendelse af nedgarn inden for 100 m-grænsen i saltvand.

Derimod vil der kunne tages stilling til anvendelsen af ruseredskaber i lyset

af det nærmere beskrevne redskabs betydning i forhold til fiskepassagen. Ved

udformningen af reglerne vil der - med hjemmel i lovforslagets § 11, stk. 3 -

blive taget hensyn til muligheden for i rimeligt omfang at fortsætte et

hidtidigt erhvervsfiskeri, i det omfang det er foreneligt med hensynet til en

tilstrækkeligt skånsom udnyttelse af ressourcerne på den pågældende type

lokalitet. Dette hensyn vil kunne tilgodeses ved at forbeholde visse

redskabstyper for erhvervsfiskere. Under alle omstændigheder kan det

forventes, at der vil blive indført regler, der sikrer en bredere redskabsfri

fiskepassage i vandløbet. Desuden vil afstandene mellem redskaberne kunne

udvides.

Bestemmelsen er udformet som en bred bemyndigelse. Dette indebærer, at

der, i det omfang de biologiske og fysiske forhold taler herfor, vil kunne

udstedes særlige regler for lokalområder. Desuden vil der under hensyn til

dyrelivet i øvrigt kunne fastsættes regler om anvendelse af redskaber. Dette

indebærer, at f.eks. regler om stopriste i ruser vil kunne opretholdes.

Der er i lovforslaget ikke fastsat et erhvervsfiskerbegreb, idet en

registrering i lighed med den, der er foretaget i saltvand, ikke vil være

hensigtsmæssig. For at et fiskeri efter lovforslaget kan anses som

erhvervsmæssigt og derved have en sådan betydning for den pågældende, at der

skal kunne meddeles undtagelser, vil der blive stillet krav om, at indtægten

skal udgøre beløb af en vis størrelse, som har haft betydning for den

pågældendes økonomi. Fiskeriet kan således ikke betragtes som

erhvervsmæssigt, blot fordi der har været solgt fisk. I denne forbindelse er

det også af betydning, at fiskeriretten kan fortsætte, uanset der som led i

bestandsophjælpningen gennemføres ændringer i de sædvanlige

fiskerireguleringer.

Vurderingen af, om der finder erhvervsfiskeri sted, vil ske på grundlag af

dokumenterede oplysninger om de hidtidige aktiviteter. Som det fremgår, er

der udelukkende tale om dispensationer. Også i tilfælde, hvor der kan

dokumenteres indtægt fra et hidtidigt fiskeri, vil udøvelsen af dette kunne

blive ændret som led i den almindelige regulering af fiskeriets udøvelse, der

skal ske med henblik på at bevare ressourcerne. Dette kan bl.a. forventes at

betyde, at også erhvervsfiskere må respektere skærpede regler for f.eks.

afstanden mellem faststående redskaber. I søer vil det hidtidige trawlfiskeri

kunne tillades fortsat i et vist omfang. Der vil ved vurderingen heraf blive

lagt vægt på, hvorledes fiskeriet indvirker på opvækst og levemuligheden af

en alsidig fiskebestand i det samlede vandløbssystem.

Det kan forventes, at der, som led i en tilpasning af de i dag gældende

bestemmelser til de nye skærpede redskabsregler, vil blive fastsat

bestemmelser om forskellige fiskerirettigheder på forskellige tidspunkter af

året, og derudover kan fiskeriretten begrænses til dele af et vandløbssystem

eller til hele vandløbssystemet. Dette gælder f.eks. i den nedre del af

vandløb, hvor det i ørreders og laksefisks opgangs- og nedgangstider vil være

naturligt at forbyde fiskeri på samme måde, som der i det tilstødende

saltvandsområde er sikret beskyttelse gennem fredningsbælter.

Til § 12

Af hensyn til kontroludøvelsen forudsættes der fastsat krav om, at alle

faststående redskaber mærkes med navn og adresse.

Til § 13

Bestemmelsen er ny.

Der findes en tilsvarende bestemmelse i saltvandsfiskerilovens § 29, stk.

3.

Til § 14

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 13 og § 47, hvorefter

der fastsættes regler om nedsættelse af et særligt midtstrømsnævn.

Det foreslås i stedet, at tvivlsspørgsmål om midtstrømslinjen og grænsen

mellem sø og å fremtidig afgøres af vandløbsmyndigheden, jf. § 7 i lov nr.

302 af 9. juni 1982 om vandløb. Spørgsmålet om omkostninger vil være omfattet

af de forskrifter, fiskeriministeren kan udstede i medfør af lovforslagets §

39.

Vandløbsmyndigheden træffer den endelige administrative afgørelse.

Til § 15

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 14 og §§ 17-18.

Bestemmelsen vedrører ålekister og andre fangstindretninger, der spærrer

midtstrømslinjen i vandløbet. De er etableret langt tilbage i tiden. I

ferskvandsfiskeriloven er fastsat regler for driften af disse

fangstindretninger, hvor der findes en særlig ret for fiskeri. Ifølge

ferskvandsfiskeriloven gælder de sædvanlige krav til midtstrømspassage ikke

for disse gamle rettigheder. De regler, der gælder i forhold til de faste

fangstindretninger, er opbygget gennem en lang periode, så de nu er

uoverskuelige, idet der gælder flere sæt regler alt efter, hvornår en bestemt

fangstindretning er etableret. Fælles for reglerne gælder dog, at der skal

etableres en fri passage på visse tider af døgnet og på visse årstider.

Hensigten med bestemmelsen er at skabe klarhed over, hvilke rettigheder

til anvendelse af spærrende fangstindretninger der fortsat benyttes. Det

forudses, at det i forbindelse med bestemmelserne om registrering m.v. vil

blive fastsat, at et fangstredskab, som ikke er registreret, ikke må

benyttes, og en tilsidesættelse heraf vil medføre straf af bøde.

Hvis retten til at anvende en særlig, fast fangstindretning falder bort,

må et eventuelt fast anlæg søges fjernet med hjemmel i anden lovgivning,

eventuelt ved vandløbsmyndighedens foranstaltning, jf. bl.a. § 50 i lov nr.

302 af 9. juni 1982 om vandløb.

Fiskeriministeren vil fastsætte regler for anvendelsen af faste

fangstindretninger. Dette indebærer, at der vil blive fastsat regler, der i

mindst samme omfang, som det gælder i dag, vil sikre mulighed for passage af

fisk. Regulativforeninger, som efter ferskvandsfiskeriloven har overtaget en

til en fangstindretning knyttet fiskeriret, vil være omfattet af

lovforslagets almindelige bestemmelser.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at rettigheden bringes til ophør i

medfør af anden lovgivning, såfremt dette kræves af mere generelle

miljømæssige hensyn. Hensynet til fiskepassage alene forbi disse

fiskerimæssige spærringer forudsættes varetaget udelukkende med lovforslaget

gennem fastsættelse af regler om udøvelse af fiskeriet og driften af

fangstindretninger.

Til § 16

Bestemmelsen erstatter, for så vidt angår spærrende fangstredskaber som

ålekister m.v., i store træk ferskvandsfiskerilovens § 26.

Det er dog noget nyt, at også lejere af fiskeriret har mulighed for at

kræve, at fiskeriet med fangstindretninger ophører. Det kræves dog, at

lejeretten varer i mindst 10 år.

Såfremt de berettigede i et område kan godtgøre, at endnu bedre

fiskepassage ville gavne opvækstmulighederne for vandrefisk væsentligt, er

det efter forslaget muligt at få fjernet muligheden for at benytte de

pågældende redskaber.

Ved afgrænsning af fiskevandets længde vil der blive lagt vægt på

fangstindretningens betydning for vandrefiskenes muligheder for at udnytte

gyde- og opvækstpladser i et større område. Det betyder, at

»fiskevandets længde« ikke vil kunne afgrænses til at omfatte

områder umiddelbart neden for og oven for en fangstindretning.

Til § 17

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 7, stk. 2 og stk. 3, og

§ 27.

Ifølge lovforslaget fastsættes erstatning af en landvæsenskommission.

Ifølge ferskvandsfiskerilovens § 7 og § 27 bliver erstatningens størrelse

fastsat af henholdsvis en landvæsenskommission og et nævn.

Der foreligger en betænkning om landvæsensretterne (nr. 1200), ifølge

hvilken det foreslås, at landvæsensretterne ophæves, og at kompetencen i

henhold til en række love overføres til bl.a. taksationsmyndighederne efter

lov om offentlige veje. En overførsel af landvæsensretternes kompetence til

at fastsætte erstatning efter § 5 til en i henhold til lov om offentlige veje

nedsat taksationskommission bør afvente et samlet lovforslag om ophævelse af

landvæsensretterne. Det foreslås derfor, at en landvæsenskommission indtil

videre træffer bestemmelse om erstatningens størrelse.

Til § 18

Bestemmelsen fastslår, at de, der betaler erstatning for ophør af fiskeri

med et spærrende redskab, ikke kan fortsætte fiskeriet med det spærrende

redskab.

Til § 19

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens regler om etablering af

fiskepassage, d.v.s. §§ 15-16, §§ 20-21, §§ 23-24 og § 37.

I medfør af lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb, §§ 49-50, er der

allerede hjemmel til at sikre denne passage, både ved etablering af nyt anlæg

og ombygning samt ved bestående anlæg. Det klargøres ved bestemmelsen, at

forholdet udelukkende reguleres af vandløbsloven. Den fiskerimæssige

interesse sikres gennem § 33, der foreskriver, at fiskeriministeren høres i

alle sager, hvor spørgsmålet om fiskepassage berøres. Fiskeriministeriet vil

i sin vurdering af, om en sag bør rejses, og i sin udtalelse i medfør af §

33, lægge vægt på de biologiske forhold og tage hensyn til opvækst og

gydemulighed, samt i øvrigt anlægge fiskerisagkyndige betragtninger ved

udtalelserne. Fiskeriministeren vil endvidere tage hensyn til, om de

forventede omkostninger kan stå i rimeligt forhold til det tilsigtede formål.

Spørgsmål om fiskepassage forudsættes afgjort - når der er tale om en

spærrende fangstindretning - udelukkende ved lovforslaget, som led i de

generelle regler, der fastsættes for de spærrende fangstindretninger, der

forbliver i brug efter lovforslaget. Såfremt overordnede miljømæssige hensyn

taler herfor, kan vandløbsmyndigheden dog også træffe afgørelse, når

spærringen udgøres af et fiskeredskab. Fiskeriministeren vil i så fald blive

inddraget i sagen i medfør af § 33.

Til § 20

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 19.

Der forudses udstedt bekendtgørelse om de mere detaljerede regler for

ålepassenes udformning og opstilling.

Til § 21

Bestemmelsen er ny.

Formålet med den nye bestemmelse er at sikre den nedstrøms passagemulighed

for ungfisk af laks og ørred.

Til §§ 22-25

§ 22 erstatter ferskvandsfiskerilovens § 35.

§ 23 erstatter ferskvandsfiskerilovens § 36.

§ 24 erstatter ferskvandsfiskerilovens kapitel 8.

Lovforslagets § 25 giver fiskeriministeren adgang til at fastsætte regler

om afgitring. Det har været kritiseret, at den gitterafstand, der kræves i

ferskvandsfiskeriloven, ikke er tilstrækkeligt lille ved turbiner.

Til § 26

Bestemmelserne erstatter ferskvandsfiskerilovens kapitel 7, for så vidt

angår søer, fisketrapper og vandløb, der løber ud i større vandløb.

Ferskvandsfiskeriloven har ingen generel bestemmelse om fredningsbælter ved

vandløbs udmunding i havet, dog fremgår det af ferskvandsfiskeriloven, at

intet redskab må placeres således, at der spærres for fiskenes opgang til og

fra åer og indvande i øvrigt. Dette hensyn vil kunne varetages gennem denne

bestemmelse.

Hensynet til fiskepassage kan betinge helt eller delvist forbud imod

fiskeri på bestemte lokaliteter eller bestemte typer lokaliteter, evt. i dele

af året. Disse regler vil blive et naturligt supplement til de øvrige

beskyttelsesforanstaltninger, bl.a. reglerne om redskabsanvendelse. Det er

ikke hensigten at fratage de fiskeriberettigede fiskeriretten fuldstændigt,

medmindre der foreligger helt tvingende grunde hertil, såsom at der er en

overvejende sandsynlighed for, at ethvert fiskeri vil betyde en væsentlig

forringelse af op- og nedgang af vandrefisk i et vandsystem. Forbudet vil i

så fald blive på begrænsede lokaliteter.

Til §§ 27-28

Bestemmelserne erstatter stort set ferskvandsfiskerilovens §§ 38-43.

Det er muligt at fastsætte særlige regler for lokalområder, hvis der er

tilstrækkeligt biologisk belæg herfor.

Til § 29

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 48.

Til §§ 30-31

Bestemmelserne svarer til ferskvandsfiskerilovens § 49.

Som led i fiskeplejeaktiviteterne foretages der regelmæssige gennemgange

af vandløbene med henblik på at fastlægge udsætningsplaner, der nøje

afstemmer udsætningsmængden med levemulighederne for fisk i det enkelte

vandløb. Tilsvarende planer udarbejdes for søer. Gennem høring vil de

recipientansvarlige myndigheder blive inddraget.

Herigennem forudsættes de generelle fornødne naturbeskyttelseshensyn

varetaget, idet amtsrådet er den kompetente myndighed i henhold til den

gældende naturfredningslov og det forslag, der er fremsat for Folketinget den

24. oktober 1991 til naturbeskyttelseslov. For så vidt angår tilladelse i

henhold til forslagets § 30, stk. 2, nr. 2, vil det blive aftalt med

Miljøministeriet, hvorledes de tilsvarende hensyn skal varetages.

Det forudsættes, som det fremgår af bemærkningerne til det nævnte forslag

til naturbeskyttelseslov, at Miljøministeriet og Fiskeriministeriet i

samarbejde udarbejder en fortegnelse over hjemmehørende arter af fisk og

lignende, der kan udsættes uden tilladelse efter forslaget til

naturbeskyttelseslovens § 31. I forbindelse med positivlisten kan der aftales

begrænsninger for udsætninger af arter, der kun er hjemmehørende i et

geografisk begrænset område i Danmark.

Hvis der er udarbejdet en udsætningsplan, ifølge hvilken der kun vil kunne

udsættes fisk efter positivlisten, kan der ske udsætning i overensstemmelse

med planen uden tilladelse efter den gældende naturfredningslov eller den

foreslåede kommende naturbeskyttelseslov.

Udsætninger efter forslagets § 30, stk. 2, nr. 2, af fisk på positivlisten

kan ligeledes foretages uden tilladelse efter naturfredningsloven eller den

kommende naturbeskyttelseslov.

Hvis udsætningerne forudsætter eller indebærer fysiske indgreb i et

vandområde, vil der skulle indhentes tilladelse hertil efter

naturfredningsloven eller den kommende naturbeskyttelseslov i det omfang,

vandområdet er omfattet af denne lovgivning.

Udsætninger i de områder, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 2, d.v.s.

kunstige vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for et

naturligt vandsystem og i § 2, stk. 2, d.v.s. lukkede vande i enkeltmandseje,

vil ikke være omfattet af lovforslagets regler, medmindre dette bestemmes ved

bekendtgørelse. Det er udelukkende hensigten at lade lovforslagets

udsætningsbestemmelse træde i anvendelse for disse områder, hvis det er

påkrævet af hensyn til sikring af bestanden af fisk, krebs og bløddyr i de

områder, der er omfattet af loven. F.eks. kan bestemmelsen benyttes for at

forhindre udsætninger, der kan medføre smittespredning. Fiskeriministeriets

tilladelse til udsætning i disse vande vil udelukkende tage sigte på at

varetage disse nærmere bestemte formål, som vil blive angivet i

bekendtgørelse. Udsætning i disse vandområder vil i øvrigt være omfattet af

de gældende regler i naturfredningsloven eller den kommende lov om

naturbeskyttelse.

Forslagets § 30, stk. 1, nr. 3) tager hensyn til kendelser om f.eks. en

erstatningsudsætning i forbindelse med opstemninger.

Foruden Miljøministeriet vil fiskeriministeren forud for udstedelse af

generelle regler efter § 30 rådføre sig med det udvalg, der er nedsat i

medfør af saltvandsfiskerilovens § 12 a til rådgivning om fiskepleje i både

saltvand og ferskvand.

Til § 32

Bestemmelsen er ny.

I takt med de øgede udsætninger er der behov for, at der kan fastsættes

regler for fiskeriets udøvelse.

Til § 33

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at fiskeriministeren skal udtale sig, inden

vandløbsmyndigheden træffer afgørelse om fiskepassage og om midtstrømslinjens

placering.

Bestemmelsen tager hovedsagelig sigte til love på miljøområdet, d.v.s.

vandløbsloven, naturfredningsloven og miljøbeskyttelsesloven.

Det forudsættes, at der træffes aftale mellem Fiskeriministeriet og andre

myndigheder om, hvilke planer der skal forelægges Fiskeriministeriet, inden

der kan udstedes tilladelse eller træffes afgørelse.

Til § 34

Bestemmelsen svarer til ferskvandsfiskerilovens § 66. Dog er det

tydeliggjort, at også overtrædelse af anden lovgivning, f.eks.

miljøbeskyttelsesloven, der medfører fiskedrab, kan betyde, at der ifaldes

ansvar over for de fiskeriberettigede og staten.

Til §§ 35-36

Bestemmelserne erstatter ferskvandsfiskerilovens § 61.

Lovforslagets § 35 giver bl.a. adgang til at give tilladelse til

el-fiskeri samt til, at et afgrænset vandområde kan erklæres for forsøgsvand.

Til §§ 37-38

Bestemmelserne er nye.

Det rådgivende udvalg svarer til den samarbejdsstruktur, som findes i den

øvrige fiskerilovgivning.

Med forslagets § 38 kan der nedsættes ad hoc-udvalg.

I spørgsmål, der vedrører specielle lokalområder, vil udkast til generelle

regler blive offentliggjort gennem dagspressen, inden de udstedes. Herved

sikres det, at specielt interesserede, som f.eks. grundejere, vil kunne

fremsætte synspunkter over for fiskeriministeren, inden reglerne udstedes.

Indebærer de foreslåede nye regler, at fiskeriretten fuldstændigt fratages,

og vedrører reglerne kun et begrænset antal fiskeriberettigede, kan disse

blive orienteret skriftligt herom. Denne underretning kan dog undlades, hvis

det - efter de sædvanlige oplysningskilder - ikke i rimelig tid kan lade sig

gøre at få oplysning om ejerforhold.

Til § 39

Bestemmelsen er ny.

Lovforslagets § 39, stk. 2, kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor der gives

tilladelse til en bestemt form for fiskeri under hensyn til, at der udføres

biologisk vurdering og opfølgning af fiskeriet. Undersøgelserne udføres

derfor specielt i disse fiskeriberettigedes interesse.

Til §§ 40-41

Bestemmelserne erstatter ferskvandsfiskerilovens § 63.

Lovforslagets § 41 omhandler tilsynsmyndighedens adgangsret til steder,

hvor fisk m.v. eller dele heraf opbevares.

Med forslaget er der skabt hjemmel til, at fiskerikontrollen kan benytte

motorbåde i vandløb, hvor det normalt ikke er tilladt at benytte motordrevne

fartøjer.

Til § 42

Bestemmelsen er ny.

En tilsvarende bestemmelse findes i saltvandsfiskeriloven § 39.

Det er med lovforslaget tilsigtet at der er parallellitet med

saltvandsfiskeriloven for så vidt angår tilsyn og administration.

Til § 43

Stk. 1 svarer til ferskvandsfiskerilovens § 41, stk. 4.

En bestemmelse svarende til stk. 2 findes i saltvandsfiskerilovens § 40,

stk. 3.

Til § 44

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen svarer til de foranstaltninger, som fiskerikontrollen kan

træffe i saltvand, jf. saltvandsfirskerilovens § 23, stk. 9.

Til § 45

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 60 og delvis § 63, stk.

1.

Til § 46

Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 62.

En tilsvarende bestemmelse findes i saltvandsfiskerilovens § 41.

Til kapitel 17

Med lovforslagets §§ 48-49 er der skabt hjemmel til konfiskation og

afgørelse af sager med bødeforelæg.

Lovforslagets § 50 svarer til ferskvandsfiskerilovens § 65, 2. pkt.

Til kapitel 18

Ifølge lovforslagets § 52 bortfalder regulativer senest 5 år efter lovens

ikrafttræden.

Vil de fiskeriberettigede fortsat danne en forening, skal dette ske i

privat regi og uden Fiskeriministeriets medvirken.

Lovforslagets § 53 indebærer bl.a., at vandløbsmyndigheden med hjemmel i

kendelser fortsat har de i kendelserne nævnte beføjelser.

Efter 2. behandling den 28. april 1992

Kapitel 1

Lovens område og formål

§ 1. Loven gælder for fiskeri af fisk, krebs og bløddyr i søer,

åer, bække og andre lignende naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter

og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller

træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.

Stk. 2. For oversvømmede arealer og kunstigt frembragte ferske

vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for dele af et

naturligt vandløbssystem, gælder §§ 27, 28, 35, 36, 40-43, 46, 47, § 48, stk.

2, og §§ 49 og 50.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan bestemme, at lovens øvrige

bestemmelser skal gælde for de i stk. 2 nævnte områder, såfremt dette er

påkrævet af hensyn til sikring af bestanden af fisk, krebs eller bløddyr

eller i øvrigt har fiskerimæssig betydning.

§ 2. Bortset fra fødekanaler gælder §§ 11-14, § 24 og §§ 30-32

ikke for den del af kunstigt anlagte og lovligt bestående dambrug, der er

behørigt afgitret mod andre vande.

Stk. 2. §§ 11-18, § 24 og §§ 30-32 gælder ikke for vande, der ejes

af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har

afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed,

at fisk ikke kan passere det. For sådanne vande kan fiskeriministeren

bestemme, at de i 1. punktum nævnte bestemmelser skal finde anvendelse.

§ 3. Lovens formål er at sikre bevaring og ophjælpning af en

alsidig bestand af naturligt forekommende fisk, krebs og bløddyr samt at

sikre befolkningen mulighed for at drive fiskeri.

Kapitel 2

Retten til fiskeri m.v.

§ 4. Retten til at drive fiskeri tilkommer ejeren af den grund,

der ligger nærmest ved fiskevandet, medmindre andre har erhvervet en særlig

ret til fiskeri i fiskevandet.

Stk. 2 . Retten til at drive fiskeri må ikke overdrages til andre

end grundejeren. Dog kan fiskeriretten overdrages, når den derved forbliver

hos eller overgår til staten. Endvidere kan fiskeriretten udlejes for højst

25 år ad gangen.

Stk. 3 . I de områder, som ved afgørelse efter lov om

saltvandsfiskeri overgår til at være omfattet af lov om ferskvandsfiskeri,

tilhører retten til fiskeri staten.

§ 5. Er retten til at drive fiskeri adskilt fra grunden på grund

af en særlig ret, jf. § 4, stk. 1, er grundejerne berettiget til at overtage

fiskeriretten imod fuld erstatning, såfremt de udgør flertallet af

grundejerne og repræsenterer mindst halvdelen af den samlede længde af

fiskevandets bredder, jf. dog § 6.

Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte særlige fiskeriret bortfalder, når

der er opnået forlig om erstatningen eller denne er endeligt fastsat af en

landvæsenskommission eller overlandvæsenskommission, jf. § 17.

§ 6. Fiskerirettigheder, som staten helt eller delvis ejer eller

administrerer, kan ikke forlanges overtaget.

Kapitel 3

Den fiskeriberettigedes færdselsret m.v.

§ 7. Den, der har erhvervet en ret til fiskeri, har ret til at

færdes på bredden langs det pågældende vand, i det omfang det er nødvendigt

for at udøve fiskeriet eller tilsynet med fiskevandet.

Stk. 2 . Grundejerne kan til enhver tid forbyde færdsel i have og

på gårdsplads.

§ 8. Den fiskeriberettigede har under udøvelse af fiskeriet i

fornødent omfang ret til midlertidigt at lande sine både og redskaber på den

tilstødende ejendom.

§ 9. Den fiskeriberettigede skal på grundejerens anmodning kunne

godtgøre sin ret til fiskeri.

§ 10. Såfremt der under udøvelsen af færdsels- og landingsretten

forvoldes skade, fastsættes erstatningens størrelse i mangel af enighed

mellem parterne af de i henhold til lov om mark- og vejfred udnævnte

vurderingsmænd.

Kapitel 4

Fangstredskaber m.v.

§ 11. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

fangstredskaber, herunder regler om anvendelse af redskaber i lokale områder.

Fiskeriministeren kan desuden fastsætte regler om udformning og placering af

fangstredskaber, herunder regler om afstand imellem disse samt afstand til

midtstrømslinjen.

Stk. 2 . Ministeren bestemmer, hvorvidt nye fangstredskaber og

hjælpemidler, hvis konstruktion afviger væsentligt fra hidtil kendte

redskabers, må benyttes.

Stk. 3 . Ministeren kan i særlige tilfælde fravige regler fastsat

i medfør af stk. 1.

§ 12. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mærkning af

redskaber.

§ 13. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene

tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at de fangede fisks

levemuligheder ikke unødigt forringes.

§ 14. Vandløbsmyndigheden efter lov om vandløb afgør, hvor

midtstrømslinjen går, ligesom myndigheden fastsætter grænsen mellem sø og å.

Stk. 2 . Fiskeriministeren eller en fiskeriberettiget i det

pågældende vandområde kan anmode vandløbsmyndigheden om at træffe afgørelse

efter stk. 1.

Stk. 3. Vandløbsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Spærrende fangstindretninger

§ 15. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anmeldelse,

registrering og anvendelse af ålekister og andre spærrende

fangstindretninger, der ikke opfylder regler fastsat i medfør af § 11, men

som er lovligt etableret og opretholdt i henhold til de hidtidige regler om

ferskvandsfiskeri.

Stk. 2 . Ministeren kan bestemme, at spærrende fangstindretninger

ikke må anvendes, medmindre de forinden er anmeldt og registreret.

§ 16. Udøves der efter § 15 fiskeri med spærrende redskaber, kan

de fiskeriberettigede, der repræsenterer hele fiskevandets længde, rejse krav

om, at dette fiskeri ophører imod fuld erstatning. Fiskeriministeren afgør,

om kravet kan imødekommes.

Stk. 2. Ministeren afgrænser fiskevandets længde under hensyn til,

om ophør af fiskeriet vil fremme vandrefiskenes muligheder væsentligt for at

udnytte gyde- og opvækstpladser i hele vandløbssystemet eller en betydelig

del heraf.

Stk. 3 . Fiskeriberettiget efter stk. 1 er grundejere eller lejere

af fiskeriretten, der kan dokumentere, at deres lejeret varer mindst 10 år

efter, at kravet er rejst.

§ 17. I mangel af enighed mellem parterne fastsættes

erstatningerne for overtagelse af fiskeriretten efter § 5 og for fjernelse af

spærrende fangstindretninger efter § 16 af en landvæsenskommission. Sagen

indbringes for landvæsenskommissionen af de i § 5, stk. 1, nævnte grundejere

og de i § 16, stk. 1, nævnte fiskeriberettigede.

Stk. 2. Vedkommende landvæsenskommission skal tilkalde

fiskerisagkyndig medhjælp efter § 31 i lov om landvæsensretter. Den

sagkyndiges honorar fastsættes af kommissionen og henregnes til sagens

omkostninger.

Stk. 3. Landvæsenskommissionens afgørelse kan indbringes for en

overlandvæsenskommission.

§ 18. Ved udbetaling af erstatning for ophør med det hidtidige

redskabsfiskeri kan fiskeriet udøves efter de almindeligt gældende regler i

det pågældende vandområde.

Kapitel 6

Fiskepassage ved spærringer og bortledning af vand m.v.

§ 19. Vandløbsmyndigheden kan pålægge ejeren af stemmeværk,

styrt, mølle, engvandingsanlæg, industrielle anlæg eller lignende anlæg at

etablere og vedligeholde fiskepassage ved anlægget samt fastsætte vilkår for

indretning og drift af fiskepassagen. 1. punktum finder tilsvarende

anvendelse over for ejeren af en ved et anlæg installeret turbine. Reglerne

om påbud, klage og straf i lov om vandløb finder tilsvarende anvendelse ved

vandløbsmyndighedens afgørelse efter 1. og 2. punktum.

Stk. 2 . Er de i stk. 1 nævnte anlæg anlagt eller en turbine

installeret efter den 19. juli 1898, afholdes omkostninger til etablering og

vedligeholdelse af fiskepassagen af ejeren. Det samme gælder, såfremt

anlægget er anlagt eller turbinen installeret før den 19. juli 1898, men der

efter dette tidspunkt er foretaget eller foretages ændringer i anlæggets

eller turbinens indretning eller benyttelse.

Stk. 3 . Det kan ikke pålægges vedkommende ejer at etablere

fiskepassage, såfremt omkostningerne og ulemperne ved etableringen ikke står

i rimeligt forhold til det tilsigtede formål.

§ 20. Ejeren af de i § 19 nævnte anlæg skal på egen bekostning

anbringe og vedligeholde et eller flere ålepas ved anlægget.

Stk. 2 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om indretning,

opsætning og vedligeholdelse af ålepas samt regler om, i hvilken periode

ålepas skal være i virksomhed.

§ 21. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af de i

§ 19 nævnte anlæg på egen bekostning skal anbringe og vedligeholde en

ungfiskesluse ved anlægget, samt regler om udformning og drift af

ungfiskeslusen.

§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at der ved de i §

19 nævnte anlæg, der drives ved turbiner, skal være anbragt gitter således,

at alt vandet til og fra turbinen skal passere gitteret.

§ 23. Forsynes et dambrug med vand fra et vandløb, skal der i

ethvert indløb og ethvert udløb anbringes gitter eller lignende.

§ 24. I forbindelse med tilladelse i medfør af lov om

vandforsyning til bortledning af vand til engvanding m.v. kan amtsrådet kræve

gitter anbragt for at forhindre fiskepassage.

§ 25. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anbringelse,

udformning og godkendelse af det i §§ 22 og 23 nævnte gitter.

Kapitel 7

Særlig beskyttelse af vandrefisk

§ 26. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om helt eller

delvist forbud mod fiskeri i søer, ved vandløbs udmunding i havet og i større

vandløb samt ved fiskepassage, hvor forholdene gør det nødvendigt til

beskyttelse af vandrefisk.

Kapitel 8

Mindstemål og fredningstider

§ 27. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mindstemål og hel

eller delvis fredning af nærmere bestemte fisk, krebs og bløddyr samt regler

om opbevaring, transport og behandling m.v. af disse.

Stk. 2 . Fisk, krebs eller bløddyr, der er fisket i strid med

loven eller regler fastsat i medfør af loven, skal straks efter fangsten

genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand.

§ 28. Fisk, krebs og bløddyr, der ikke opfylder de fastsatte

mindstemål, må ikke landes, sælges, udbydes, holdes om bord, opbevares eller

forsendes.

Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fredede fisk,

krebs og bløddyr.

Stk. 3 . Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for fisk, krebs og bløddyr,

der godtgøres at være kunstigt klækket eller opdrættet i og leveret fra

klækkeanstalter eller dambrug.

Kapitel 9

Ordensregler

§ 29. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilke

foranstaltninger der skal iværksættes, således at der ikke opstår fare for

sejlads eller hindring for udøvelse af fiskeri.

Kapitel 10

Udsætning m.v.

§ 30. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opfiskning af

fisk, krebs og bløddyr til udsætning og regler om udsætning af fisk, krebs og

bløddyr samt æg og yngel heraf.

Stk. 2 . Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og bløddyr

samt æg og yngel heraf er ikke tilladt, medmindre

1) den foretages i overensstemmelse med en af ministeren udarbejdet eller

godkendt plan,

2) ministerens særlige tilladelse foreligger eller

3) der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret.

§ 31. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at selskaber,

foreninger og personer kan autoriseres til at foretage udsætninger.

Stk. 2 . De autoriserede har ret til mod forevisning af behørig

legitimation at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de

vande, hvori udsætning skal finde sted.

§ 32. Fiskeriministeren kan under hensyn til udsætninger træffe

særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller

delvist forbud mod fiskeri for en nærmere angiven periode.

Kapitel 11

Beskyttelse af fiskeriet

§ 33. Forinden der udstedes tilladelse eller træffes afgørelse

vedrørende foranstaltninger, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri

og fiskefauna i øvrigt, skal planerne forelægges fiskeriministeren til

udtalelse.

§ 34. Den, som uberettiget har fisket i en andens fiskevand eller

på steder, hvor en anden er eneberettiget enten til hele fiskeriet eller til

fiskeri efter den pågældende art, skal erstatte den fiskeriberettigede den

skade, som denne derved måtte have lidt.

Stk. 2 . Den, som overtræder forbud i loven eller anden lovgivning

samt regler fastsat i medfør heraf, skal erstatte de fiskeriberettigede og

det offentlige den skade, der herved måtte være forvoldt. Det samme gælder

ved overtrædelse af afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede

overenskomster, som er truffet eller indgået i medfør af loven eller

tidligere love om ferskvandsfiskeri.

Stk. 3 . Krav om erstatning til det offentlige kan fremsættes af

fiskeriministeren, amtsrådet samt Danmarks Sportsfiskerforbund,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Fiskeriforening og Danmarks

Havfiskeriforening.

Kapitel 12

Videnskabelige undersøgelser m.v.

§ 35. Fiskeriministeren kan i miljømæssigt og videnskabeligt

øjemed meddele undtagelser fra bestemmelserne i loven og fra regler fastsat i

medfør af loven til bestemte personer og på begrænset tid.

Stk. 2 . Ministeren kan udstede regler om, at der skal kunne

udtages prøver af landinger af fisk m.v. i videnskabeligt øjemed.

§ 36. Personer, der på statens foranledning foretager

fiskeriundersøgelser, har ret til mod forevisning af behørig legitimation at

færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvor

fiskeriundersøgelsen skal finde sted.

Kapitel 13

Rådgivende udvalg

§ 37. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, der skal rådgive i

forbindelse med fastsættelse af regler for fiskeriets udøvelse og ophjælpning

og beskyttelse af fisk, krebs og bløddyr.

Stk. 2 . Udvalget består af 2 repræsentanter for hver af følgende

foreninger:

Danmarks Sportsfiskerforbund

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.

Derudover består udvalget af 2 repræsentanter for Fiskeriministeriet,

hvoraf den ene udpeges med henblik på at kunne bidrage til udvalgets arbejde

med biologisk indsigt.

Stk. 3 . Ved rådgivning om regler vedrørende mindstemål og

fredning af fisk, der lever i både ferskvand og saltvand, samt regler, hvis

formål er at beskytte sådanne fisk, suppleres det i stk. 2 nævnte udvalg med

1 repræsentant for hver af følgende foreninger:

Danmarks Havfiskeriforening

Dansk Fiskeriforening

Dansk Fritidsfisker Forbund

Dansk Amatørfiskerforening.

Stk. 4 . Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og

udpeger udvalgets formand.

§ 38. Fiskeriministeren kan nedsætte udvalg, der skal rådgive om

særlige forhold, herunder lokale forhold.

Stk. 2 . Ministeren udpeger udvalgets medlemmer blandt medlemmer

af de organisationer, der er nævnt i § 37. Som medlemmer af udvalget kan

ministeren endvidere udpege repræsentanter for det amtsråd, der er beliggende

i det område, hvorom der skal rådgives.

Kapitel 14

Gebyr

§ 39. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om gebyrer til

dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter

loven.

Stk. 2 . Der kan desuden pålægges de fiskeriberettigede gebyr til

dækning af omkostninger ved videnskabelige undersøgelser, der udføres efter

anmodning fra de fiskeriberettigede med henblik på at øge fiskerimulighederne

i et bestemt fiskevand.

Stk. 3 . Der er udpantningsret for gebyrer.

Kapitel 15

Tilsyn og administration

§ 40. Tilsynet med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør

af loven og afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede overenskomster

truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love om

ferskvandsfiskeri påhviler fiskerikontrollen.

Stk. 2 . Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af

dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren

fastsætte regler herom.

Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om amtsrådenes

medvirken i tilsynet.

§ 41. Tilsynsmyndigheden har til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse ret til at færdes over de jorder og private

veje, der støder op til de i loven omhandlede vande, samt adgang til

fiskerfartøjer, fisketransportmidler og steder, hvor fisk, krebs eller

bløddyr opdrættes og klækkes, og i øvrigt overalt, hvor disse opbevares,

transporteres og behandles m.v., samt ret til at åbne forsendelser

indeholdende disse dyr for at føre tilsyn efter loven. Tilsynsmyndigheden har

ret til at benytte motordrevne fartøjer ved udøvelsen af sine opgaver.

Stk. 2 . Tilsynsmyndigheden kan foretage undersøgelser, udtage

prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning, indhente

dokumentation og oplysninger samt meddele påbud og forbud, hvor det skønnes

nødvendigt for tilsynets udøvelse.

Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om tilsynets

udøvelse samt regler om indretning og drift af fiskerfartøjer,

fisketransportmidler, opdræts- og klækkeanlæg og andre virksomheder samt om

målfaste tegninger med henblik på at gennemføre tilsynet.

§ 42. De ansvarlige for et parti fisk, krebs eller bløddyr, de

fiskeriberettigede eller en dambruger skal i fornødent omfang bistå

fiskerikontrollen med gennemførelse af tilsynet.

§ 43. Modtagere af partier, der helt eller delvis består af fisk,

krebs eller bløddyr, som er fisket i strid med loven eller regler fastsat i

medfør af loven, bliver ikke ansvarlig, såfremt den pågældende i forbindelse

med modtagelsen anmelder forholdet til fiskerikontrollen. Fangstens

omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse skal

oplyses. Anmeldte fisk, krebs eller bløddyr skal opbevares således, at tilsyn

hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller behandles m.v. uden

samtykke fra fiskerikontrollen.

Stk. 2 . Forekommer der partier af fisk, krebs eller bløddyr, hvis

indhold er i strid med gældende regler, betragtes hele partiet som bestående

heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under

fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages for at fastslå den

ulovlige dels omfang.

§ 44. Ved overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 11, § 12

eller § 29 kan fiskerikontrollen eller politiet foretage det fornødne,

herunder fjerne pæle. Omkostningerne betales af den, der ikke har iagttaget

ovennævnte regler, og beløbet kan inddrives ved udpantning.

§ 45. Fiskeriforeninger, som er fiskeriberettigede ved ferske

vande, kan ansætte en eller flere opsynsmænd, der skal godkendes af

fiskeriministeren.

Stk. 2 . Ministeren forsyner opsynsmanden med særlig legitimation

og en af ministeren godkendt instruks.

Stk. 3. Ministeren kan tilbagekalde den i stk. 1 nævnte

godkendelse, hvis opsynsmanden misbruger den myndighed, han har fået

overdraget, eller i øvrigt optræder utilbørligt.

Stk. 4 . Opsynsmanden fører tilsyn med, at loven, regler fastsat i

medfør af loven samt afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede

overenskomster truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love

om ferskvandsfiskeri overholdes ved det fiskevand, som de i stk. 1 nævnte

fiskeriforeninger kan disponere over.

Stk. 5 . Opsynsmænd har ret til at færdes over de jorder og

private veje, som støder op til de i stk. 4 nævnte fiskevande.

Kapitel 16

Oplysningspligt

§ 46. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afgivelse af

oplysninger om fiskeri, fangst, omsætning, oplagring, tilvirkning m.v. af

fisk, krebs og bløddyr og produkter tilvirket heraf, herunder fra hvem disse

er erhvervet og krav til registrering heraf, samt oplysninger af teknisk,

økonomisk og driftsmæssig karakter.

Kapitel 17

Straf og konfiskation

§ 47. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 4, stk. 2, § 13, § 20, stk. 1, § 23, § 27, stk. 2, § 28,

stk. 1 og stk. 2, § 30, stk. 2, § 33, § 42 og § 43, stk. 1, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning,

2) overtræder bestemmelser i regulativer, jf. § 52,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 41, stk. 2, eller som

er indeholdt i afgørelser eller overenskomster, som er truffet eller indgået

i henhold til loven eller tidligere love om ferskvandsfiskeri, eller

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger, der afkræves efter § 41, stk. 2.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der driver fiskeri, hvor

vedkommende ikke har ret hertil, jf. § 4, stk. 1. Overtrædelse påtales kun

efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver offentlig

påtale.

Stk. 3 . I forskrifter fastsat i medfør af loven kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4 . Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et

kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,

kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant

bødeansvar.

§ 48. Findes der i vandet ulovligt redskab eller redskab, som ikke

er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 13, eller som i øvrigt ikke opfylder

krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan redskabet

konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme

gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse

redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget

til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.

Stk. 2 . Fisk, krebs og bløddyr, som er fredet, eller som ikke

opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf kan konfiskeres,

selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele er i

strid med regler fastsat i medfør af loven. For så vidt de konfiskerede fisk,

krebs eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af

fiskerikontrollen eller de af Fiskeriministeriet godkendte opsynsmænd.

Stk. 3 . Borgerlig straffelovs regler finder anvendelse på

konfiskation.

§ 49. Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger hertil, kan i

sager om overtrædelser, der straffes efter § 47, i et bødeforelæg

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning.

Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen

og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en

bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan krav om

konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.

Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 50. Bøder tilfalder Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

Danmarks Sportsfiskerforbund i fællesskab og anvendes til fremme af

ferskvandsfiskeriet efter fiskeriministerens godkendelse.

Kapitel 18

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 51. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2 . Samtidig ophæves lov nr. 66 af 23. marts 1965 om

ferskvandsfiskeri bortset fra §§ 12, 14, 15, 17-19, 25, 28-30, 35, 36, 38-41,

43-46, 48, 62, 64 og § 65, 2. pkt., som ophæves på et senere tidspunkt efter

fiskeriministerens bestemmelse.

Stk. 3. § 1, stk. 1, litra b, og § 7 i lov nr. 67 af 23.

marts 1965 om fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. ophæves på et tidspunkt,

som fastsættes af ministeren.

§ 52. Regulativer, der er fastsat i medfør af tidligere lov,

gælder i 5 år efter lovens ikrafttræden, medmindre fiskeriministeren har

fastsat regler, der helt eller delvis ophæver regulativet. Bestemmelser i

regulativet om straf af bøde er gældende, indtil regulativet ophæves.

§ 53. Kendelser, der er afsagt, og overenskomster m.v., der er

indgået efter tidligere love om ferskvandsfiskeri, er gældende, indtil de

ophæves eller de efter deres indhold ikke længere er gældende. Bestemmelser i

kendelser, overenskomster m.v., der indeholder lempeligere krav til fiskeri i

fredningsbælter ved fisketrapper, bortfalder. Det samme gælder for

bestemmelser om afgitring og ungfiskesluse.

§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter