1991 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM FERSKVANDSFISKERI
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område og formål
§ 1. Loven gælder for fiskeri af fisk, krebs og bløddyr i søer,
åer, bække og andre lignende naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter
og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller
træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.
Stk. 2. For oversvømmede arealer og kunstigt frembragte ferske
vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for dele af et
naturligt vandløbssystem, gælder §§ 27, 28, 35, 36, 40-43, 46, 47, § 48, stk.
2, og §§ 49 og 50.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan bestemme, at lovens øvrige
bestemmelser skal gælde for de i stk. 2 nævnte områder, såfremt dette er
påkrævet af hensyn til sikring af bestanden af fisk, krebs eller bløddyr
eller i øvrigt har fiskerimæssig betydning.
§ 2. Bortset fra fødekanaler gælder §§ 11-14, § 24 og §§ 30-32
ikke for den del af kunstigt anlagte og lovligt bestående dambrug, der er
behørigt afgitret mod andre vande.
Stk. 2. §§ 11-18, § 24 og §§ 30-32 gælder ikke for vande, der ejes
af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har
afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed,
at fisk ikke kan passere det. For sådanne vande kan fiskeriministeren
bestemme, at de i 1. punktum nævnte bestemmelser skal finde anvendelse.
§ 3. Lovens formål er at sikre bevaring og ophjælpning af en
alsidig bestand af naturligt forekommende fisk, krebs og bløddyr samt at
sikre befolkningen mulighed for at drive fiskeri.
Kapitel 2
Retten til fiskeri m.v.
§ 4. Retten til at drive fiskeri tilkommer ejeren af den grund,
der ligger nærmest ved fiskevandet, medmindre andre har erhvervet en særlig
ret til fiskeri i fiskevandet.
Læs alt
Stk. 2 . Retten til at drive fiskeri må ikke overdrages til andre
end grundejeren. Dog kan fiskeriretten overdrages, når den derved forbliver
hos eller overgår til staten. Endvidere kan fiskeriretten udlejes for højst
25 år ad gangen.
Stk. 3 . I de områder, som ved afgørelse efter lov om
saltvandsfiskeri overgår til at være omfattet af lov om ferskvandsfiskeri,
tilhører retten til fiskeri staten.
§ 5. Er retten til at drive fiskeri adskilt fra grunden på grund
af en særlig ret, jf. § 4, stk. 1, er grundejerne berettiget til at overtage
fiskeriretten imod fuld erstatning, såfremt de udgør flertallet af
grundejerne og repræsenterer mindst halvdelen af den samlede længde af
fiskevandets bredder, jf. dog § 6.
Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte særlige fiskeriret bortfalder, når
der er opnået forlig om erstatningen eller denne er endeligt fastsat af en
landvæsenskommission eller overlandvæsenskommission, jf. § 17.
§ 6. Fiskerirettigheder, som staten helt eller delvis ejer eller
administrerer, kan ikke forlanges overtaget.
Kapitel 3
Den fiskeriberettigedes færdselsret m.v.
§ 7. Den, der har erhvervet en ret til fiskeri, har ret til at
færdes på bredden langs det pågældende vand, i det omfang det er nødvendigt
for at udøve fiskeriet eller tilsynet med fiskevandet.
Stk. 2 . Grundejerne kan til enhver tid forbyde færdsel i have og
på gårdsplads.
§ 8. Den fiskeriberettigede har under udøvelse af fiskeriet i
fornødent omfang ret til midlertidigt at lande sine både og redskaber på den
tilstødende ejendom.
§ 9. Den fiskeriberettigede skal på grundejerens anmodning kunne
godtgøre sin ret til fiskeri.
§ 10. Såfremt der under udøvelsen af færdsels- og landingsretten
forvoldes skade, fastsættes erstatningens størrelse i mangel af enighed
mellem parterne af de i henhold til lov om mark- og vejfred udnævnte
vurderingsmænd.
Kapitel 4
Fangstredskaber m.v.
§ 11. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
fangstredskaber, herunder regler om anvendelse af redskaber i lokale områder.
Fiskeriministeren kan desuden fastsætte regler om udformning og placering af
fangstredskaber, herunder regler om afstand imellem disse samt afstand til
midtstrømslinjen.
Stk. 2 . Ministeren bestemmer, hvorvidt nye fangstredskaber og
hjælpemidler, hvis konstruktion afviger væsentligt fra hidtil kendte
redskabers, må benyttes.
Stk. 3 . Ministeren kan i særlige tilfælde fravige regler fastsat
i medfør af stk. 1.
§ 12. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mærkning af
redskaber.
§ 13. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene
tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at de fangede fisks
levemuligheder ikke unødigt forringes.
§ 14. Vandløbsmyndigheden efter lov om vandløb afgør, hvor
midtstrømslinjen går, ligesom myndigheden fastsætter grænsen mellem sø og å.
Stk. 2 . Fiskeriministeren eller en fiskeriberettiget i det
pågældende vandområde kan anmode vandløbsmyndigheden om at træffe afgørelse
efter stk. 1.
Stk. 3. Vandløbsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Spærrende fangstindretninger
§ 15. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anmeldelse,
registrering og anvendelse af ålekister og andre spærrende
fangstindretninger, der ikke opfylder regler fastsat i medfør af § 11, men
som er lovligt etableret og opretholdt i henhold til de hidtidige regler om
ferskvandsfiskeri.
Stk. 2 . Ministeren kan bestemme, at spærrende fangstindretninger
ikke må anvendes, medmindre de forinden er anmeldt og registreret.
§ 16. Udøves der efter § 15 fiskeri med spærrende redskaber, kan
de fiskeriberettigede, der repræsenterer hele fiskevandets længde, rejse krav
om, at dette fiskeri ophører imod fuld erstatning. Fiskeriministeren afgør,
om kravet kan imødekommes.
Stk. 2. Ministeren afgrænser fiskevandets længde under hensyn til,
om ophør af fiskeriet vil fremme vandrefiskenes muligheder væsentligt for at
udnytte gyde- og opvækstpladser i hele vandløbssystemet eller en betydelig
del heraf.
Stk. 3 . Fiskeriberettiget efter stk. 1 er grundejere eller lejere
af fiskeriretten, der kan dokumentere, at deres lejeret varer mindst 10 år
efter, at kravet er rejst.
§ 17. I mangel af enighed mellem parterne fastsættes
erstatningerne for overtagelse af fiskeriretten efter § 5 og for fjernelse af
spærrende fangstindretninger efter § 16 af en landvæsenskommission. Sagen
indbringes for landvæsenskommissionen af de i § 5, stk. 1, nævnte grundejere
og de i § 16, stk. 1, nævnte fiskeriberettigede.
Stk. 2. Vedkommende landvæsenskommission skal tilkalde
fiskerisagkyndig medhjælp efter § 31 i lov om landvæsensretter. Den
sagkyndiges honorar fastsættes af kommissionen og henregnes til sagens
omkostninger.
Stk. 3. Landvæsenskommissionens afgørelse kan indbringes for en
overlandvæsenskommission.
§ 18. Ved udbetaling af erstatning for ophør med det hidtidige
redskabsfiskeri kan fiskeriet udøves efter de almindeligt gældende regler i
det pågældende vandområde.
Kapitel 6
Fiskepassage ved spærringer og bortledning af vand m.v.
§ 19. Vandløbsmyndigheden kan pålægge ejeren af stemmeværk,
styrt, mølle, engvandingsanlæg, industrielle anlæg eller lignende anlæg at
etablere og vedligeholde fiskepassage ved anlægget samt fastsætte vilkår for
indretning og drift af fiskepassagen. 1. punktum finder tilsvarende
anvendelse over for ejeren af en ved et anlæg installeret turbine. Reglerne
om påbud, klage og straf i lov om vandløb finder tilsvarende anvendelse ved
vandløbsmyndighedens afgørelse efter 1. og 2. punktum.
Stk. 2 . Er de i stk. 1 nævnte anlæg anlagt eller en turbine
installeret efter den 19. juli 1898, afholdes omkostninger til etablering og
vedligeholdelse af fiskepassagen af ejeren. Det samme gælder, såfremt
anlægget er anlagt eller turbinen installeret før den 19. juli 1898, men der
efter dette tidspunkt er foretaget eller foretages ændringer i anlæggets
eller turbinens indretning eller benyttelse.
Stk. 3 . Det kan ikke pålægges vedkommende ejer at etablere
fiskepassage, såfremt omkostningerne og ulemperne ved etableringen ikke står
i rimeligt forhold til det tilsigtede formål.
§ 20. Ejeren af de i § 19 nævnte anlæg skal på egen bekostning
anbringe og vedligeholde et eller flere ålepas ved anlægget.
Stk. 2 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om indretning,
opsætning og vedligeholdelse af ålepas samt regler om, i hvilken periode
ålepas skal være i virksomhed.
§ 21. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af de i
§ 19 nævnte anlæg på egen bekostning skal anbringe og vedligeholde en
ungfiskesluse ved anlægget, samt regler om udformning og drift af
ungfiskeslusen.
§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at der ved de i §
19 nævnte anlæg, der drives ved turbiner, skal være anbragt gitter således,
at alt vandet til og fra turbinen skal passere gitteret.
§ 23. Forsynes et dambrug med vand fra et vandløb, skal der i
ethvert indløb og ethvert udløb anbringes gitter eller lignende.
§ 24. I forbindelse med tilladelse i medfør af lov om
vandforsyning til bortledning af vand til engvanding m.v. kan amtsrådet kræve
gitter anbragt for at forhindre fiskepassage.
§ 25. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anbringelse,
udformning og godkendelse af det i §§ 22 og 23 nævnte gitter.
Kapitel 7
Særlig beskyttelse af vandrefisk
§ 26. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om helt eller
delvist forbud mod fiskeri i søer, ved vandløbs udmunding i havet og i større
vandløb samt ved fiskepassage, hvor forholdene gør det nødvendigt til
beskyttelse af vandrefisk.
Kapitel 8
Mindstemål og fredningstider
§ 27. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mindstemål og hel
eller delvis fredning af nærmere bestemte fisk, krebs og bløddyr samt regler
om opbevaring, transport og behandling m.v. af disse.
Stk. 2 . Fisk, krebs eller bløddyr, der er fisket i strid med
loven eller regler fastsat i medfør af loven, skal straks efter fangsten
genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand.
§ 28. Fisk, krebs og bløddyr, der ikke opfylder de fastsatte
mindstemål, må ikke landes, sælges, udbydes, holdes om bord, opbevares eller
forsendes.
Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fredede fisk,
krebs og bløddyr.
Stk. 3 . Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for fisk, krebs og bløddyr,
der godtgøres at være kunstigt klækket eller opdrættet i og leveret fra
klækkeanstalter eller dambrug.
Kapitel 9
Ordensregler
§ 29. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilke
foranstaltninger der skal iværksættes, således at der ikke opstår fare for
sejlads eller hindring for udøvelse af fiskeri.
Kapitel 10
Udsætning m.v.
§ 30. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opfiskning af
fisk, krebs og bløddyr til udsætning og regler om udsætning af fisk, krebs og
bløddyr samt æg og yngel heraf.
Stk. 2 . Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og bløddyr
samt æg og yngel heraf er ikke tilladt, medmindre
1) den foretages i overensstemmelse med en af ministeren udarbejdet eller
godkendt plan,
2) ministerens særlige tilladelse foreligger eller
3) der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret.
§ 31. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at selskaber,
foreninger og personer kan autoriseres til at foretage udsætninger.
Stk. 2 . De autoriserede har ret til mod forevisning af behørig
legitimation at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de
vande, hvori udsætning skal finde sted.
§ 32. Fiskeriministeren kan under hensyn til udsætninger træffe
særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller
delvist forbud mod fiskeri for en nærmere angiven periode.
Kapitel 11
Beskyttelse af fiskeriet
§ 33. Forinden der udstedes tilladelse eller træffes afgørelse
vedrørende foranstaltninger, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri
og fiskefauna i øvrigt, skal planerne forelægges fiskeriministeren til
udtalelse.
§ 34. Den, som uberettiget har fisket i en andens fiskevand eller
på steder, hvor en anden er eneberettiget enten til hele fiskeriet eller til
fiskeri efter den pågældende art, skal erstatte den fiskeriberettigede den
skade, som denne derved måtte have lidt.
Stk. 2 . Den, som overtræder forbud i loven eller anden lovgivning
samt regler fastsat i medfør heraf, skal erstatte de fiskeriberettigede og
det offentlige den skade, der herved måtte være forvoldt. Det samme gælder
ved overtrædelse af afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede
overenskomster, som er truffet eller indgået i medfør af loven eller
tidligere love om ferskvandsfiskeri.
Stk. 3 . Krav om erstatning til det offentlige kan fremsættes af
fiskeriministeren, amtsrådet samt Danmarks Sportsfiskerforbund,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Fiskeriforening og Danmarks
Havfiskeriforening.
Kapitel 12
Videnskabelige undersøgelser m.v.
§ 35. Fiskeriministeren kan i miljømæssigt og videnskabeligt
øjemed meddele undtagelser fra bestemmelserne i loven og fra regler fastsat i
medfør af loven til bestemte personer og på begrænset tid.
Stk. 2 . Ministeren kan udstede regler om, at der skal kunne
udtages prøver af landinger af fisk m.v. i videnskabeligt øjemed.
§ 36. Personer, der på statens foranledning foretager
fiskeriundersøgelser, har ret til mod forevisning af behørig legitimation at
færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvor
fiskeriundersøgelsen skal finde sted.
Kapitel 13
Rådgivende udvalg
§ 37. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, der skal rådgive i
forbindelse med fastsættelse af regler for fiskeriets udøvelse og ophjælpning
og beskyttelse af fisk, krebs og bløddyr.
Stk. 2 . Udvalget består af 2 repræsentanter for hver af følgende
foreninger:
Danmarks Sportsfiskerforbund
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.
Derudover består udvalget af 2 repræsentanter for Fiskeriministeriet,
hvoraf den ene udpeges med henblik på at kunne bidrage til udvalgets arbejde
med biologisk indsigt.
Stk. 3 . Ved rådgivning om regler vedrørende mindstemål og
fredning af fisk, der lever i både ferskvand og saltvand, samt regler, hvis
formål er at beskytte sådanne fisk, suppleres det i stk. 2 nævnte udvalg med
1 repræsentant for hver af følgende foreninger:
Danmarks Havfiskeriforening
Dansk Fiskeriforening
Dansk Fritidsfisker Forbund
Dansk Amatørfiskerforening.
Stk. 4 . Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og
udpeger udvalgets formand.
§ 38. Fiskeriministeren kan nedsætte udvalg, der skal rådgive om
særlige forhold, herunder lokale forhold.
Stk. 2 . Ministeren udpeger udvalgets medlemmer blandt medlemmer
af de organisationer, der er nævnt i § 37. Som medlemmer af udvalget kan
ministeren endvidere udpege repræsentanter for det amtsråd, der er beliggende
i det område, hvorom der skal rådgives.
Kapitel 14
Gebyr
§ 39. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter
loven.
Stk. 2 . Der kan desuden pålægges de fiskeriberettigede gebyr til
dækning af omkostninger ved videnskabelige undersøgelser, der udføres efter
anmodning fra de fiskeriberettigede med henblik på at øge fiskerimulighederne
i et bestemt fiskevand.
Stk. 3 . Der er udpantningsret for gebyrer.
Kapitel 15
Tilsyn og administration
§ 40. Tilsynet med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør
af loven og afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede overenskomster
truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love om
ferskvandsfiskeri påhviler fiskerikontrollen.
Stk. 2 . Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af
dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren
fastsætte regler herom.
Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om amtsrådenes
medvirken i tilsynet.
§ 41. Tilsynsmyndigheden har til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse ret til at færdes over de jorder og private
veje, der støder op til de i loven omhandlede vande, samt adgang til
fiskerfartøjer, fisketransportmidler og steder, hvor fisk, krebs eller
bløddyr opdrættes og klækkes, og i øvrigt overalt, hvor disse opbevares,
transporteres og behandles m.v., samt ret til at åbne forsendelser
indeholdende disse dyr for at føre tilsyn efter loven. Tilsynsmyndigheden har
ret til at benytte motordrevne fartøjer ved udøvelsen af sine opgaver.
Stk. 2 . Tilsynsmyndigheden kan foretage undersøgelser, udtage
prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning, indhente
dokumentation og oplysninger samt meddele påbud og forbud, hvor det skønnes
nødvendigt for tilsynets udøvelse.
Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om tilsynets
udøvelse samt regler om indretning og drift af fiskerfartøjer,
fisketransportmidler, opdræts- og klækkeanlæg og andre virksomheder samt om
målfaste tegninger med henblik på at gennemføre tilsynet.
§ 42. De ansvarlige for et parti fisk, krebs eller bløddyr, de
fiskeriberettigede eller en dambruger skal i fornødent omfang bistå
fiskerikontrollen med gennemførelse af tilsynet.
§ 43. Modtagere af partier, der helt eller delvis består af fisk,
krebs eller bløddyr, som er fisket i strid med loven eller regler fastsat i
medfør af loven, bliver ikke ansvarlig, såfremt den pågældende i forbindelse
med modtagelsen anmelder forholdet til fiskerikontrollen. Fangstens
omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse skal
oplyses. Anmeldte fisk, krebs eller bløddyr skal opbevares således, at tilsyn
hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller behandles m.v. uden
samtykke fra fiskerikontrollen.
Stk. 2 . Forekommer der partier af fisk, krebs eller bløddyr, hvis
indhold er i strid med gældende regler, betragtes hele partiet som bestående
heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under
fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages for at fastslå den
ulovlige dels omfang.
§ 44. Ved overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 11, § 12
eller § 29 kan fiskerikontrollen eller politiet foretage det fornødne,
herunder fjerne pæle. Omkostningerne betales af den, der ikke har iagttaget
ovennævnte regler, og beløbet kan inddrives ved udpantning.
§ 45. Fiskeriforeninger, som er fiskeriberettigede ved ferske
vande, kan ansætte en eller flere opsynsmænd, der skal godkendes af
fiskeriministeren.
Stk. 2 . Ministeren forsyner opsynsmanden med særlig legitimation
og en af ministeren godkendt instruks.
Stk. 3. Ministeren kan tilbagekalde den i stk. 1 nævnte
godkendelse, hvis opsynsmanden misbruger den myndighed, han har fået
overdraget, eller i øvrigt optræder utilbørligt.
Stk. 4 . Opsynsmanden fører tilsyn med, at loven, regler fastsat i
medfør af loven samt afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede
overenskomster truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love
om ferskvandsfiskeri overholdes ved det fiskevand, som de i stk. 1 nævnte
fiskeriforeninger kan disponere over.
Stk. 5 . Opsynsmænd har ret til at færdes over de jorder og
private veje, som støder op til de i stk. 4 nævnte fiskevande.
Kapitel 16
Oplysningspligt
§ 46. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afgivelse af
oplysninger om fiskeri, fangst, omsætning, oplagring, tilvirkning m.v. af
fisk, krebs og bløddyr og produkter tilvirket heraf, herunder fra hvem disse
er erhvervet og krav til registrering heraf, samt oplysninger af teknisk,
økonomisk og driftsmæssig karakter.
Kapitel 17
Straf og konfiskation
§ 47. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 4, stk. 2, § 13, § 20, stk. 1, § 23, § 27, stk. 2, § 28,
stk. 1 og stk. 2, § 30, stk. 2, § 33, § 42 og § 43, stk. 1, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning,
2) overtræder bestemmelser i regulativer, jf. § 52,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 41, stk. 2, eller som
er indeholdt i afgørelser eller overenskomster, som er truffet eller indgået
i henhold til loven eller tidligere love om ferskvandsfiskeri, eller
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger, der afkræves efter § 41, stk. 2.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der driver fiskeri, hvor
vedkommende ikke har ret hertil, jf. § 4, stk. 1. Overtrædelse påtales kun
efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver offentlig
påtale.
Stk. 3 . I forskrifter fastsat i medfør af loven kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 4 . Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et
kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,
kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant
bødeansvar.
§ 48. Findes der i vandet ulovligt redskab eller redskab, som ikke
er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 13, eller som i øvrigt ikke opfylder
krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan redskabet
konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme
gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse
redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget
til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.
Stk. 2 . Fisk, krebs og bløddyr, som er fredet, eller som ikke
opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf kan konfiskeres,
selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele er i
strid med regler fastsat i medfør af loven. For så vidt de konfiskerede fisk,
krebs eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af
fiskerikontrollen eller de af Fiskeriministeriet godkendte opsynsmænd.
Stk. 3 . Borgerlig straffelovs regler finder anvendelse på
konfiskation.
§ 49. Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger hertil, kan i
sager om overtrædelser, der straffes efter § 47, i et bødeforelæg
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning.
Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen
og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en
bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan krav om
konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 50. Bøder tilfalder Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og
Danmarks Sportsfiskerforbund i fællesskab og anvendes til fremme af
ferskvandsfiskeriet efter fiskeriministerens godkendelse.
Kapitel 18
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 51. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2 . Samtidig ophæves lov nr. 66 af 23. marts 1965 om
ferskvandsfiskeri bortset fra §§ 12, 14, 15, 17-19, 25, 28-30, 35, 36, 38-41,
43-46, 48, 62, 64 og § 65, 2. pkt., som ophæves på et senere tidspunkt efter
fiskeriministerens bestemmelse.
Stk. 3. § 1, stk. 1, litra b, og § 7 i lov nr. 67 af 23.
marts 1965 om fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. ophæves på et tidspunkt,
som fastsættes af ministeren.
§ 52. Regulativer, der er fastsat i medfør af tidligere lov,
gælder i 5 år efter lovens ikrafttræden, medmindre fiskeriministeren har
fastsat regler, der helt eller delvis ophæver regulativet. Bestemmelser i
regulativet om straf af bøde er gældende, indtil regulativet ophæves.
§ 53. Kendelser, der er afsagt, og overenskomster m.v., der er
indgået efter tidligere love om ferskvandsfiskeri, er gældende, indtil de
ophæves eller de efter deres indhold ikke længere er gældende. Bestemmelser i
kendelser, overenskomster m.v., der indeholder lempeligere krav til fiskeri i
fredningsbælter ved fisketrapper, bortfalder. Det samme gælder for
bestemmelser om afgitring og ungfiskesluse.
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens område og formål
§ 1. Loven gælder for fiskeri af fisk, krebs og bløddyr i søer,
åer, bække og andre lignende naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter
og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller
træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.
Stk. 2. For oversvømmede arealer og kunstigt frembragte ferske
vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for dele af et
naturligt vandløbssystem, gælder §§ 27-28, §§ 35-36, §§ 40-43, §§ 46-47, § 48
stk. 2 og §§ 49-50.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan bestemme, at lovens øvrige
bestemmelser skal gælde for de i stk. 2 nævnte områder, såfremt dette er
påkrævet af hensyn til sikring af bestanden af fisk, krebs eller bløddyr,
eller iøvrigt har fiskerimæssig betydning.
§ 2. Bortset fra fødekanaler gælder §§ 11-14, § 24 og §§ 30-32
ikke for den del af kunstigt anlagte og lovligt bestående dambrug, der er
behørigt afgitret mod andre vande.
Stk. 2. §§ 11-18, § 24 og §§ 30-32 gælder ikke for vande, der ejes
af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har
afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed,
at fisk ikke kan passere det. For sådanne vande kan fiskeriministeren
bestemme, at de i 1. punktum nævnte bestemmelser skal finde anvendelse.
§ 3. Lovens formål er at sikre bevaring og ophjælpning af en
alsidig bestand af naturligt forekommende fisk, krebs og bløddyr samt at
sikre befolkningen mulighed for at drive fiskeri.
Kapitel 2
Retten til fiskeri m.v.
§ 4. Retten til at drive fiskeri tilkommer ejeren af den grund,
der ligger nærmest ved fiskevandet, medmindre andre har erhvervet en særlig
ret til fiskeri i fiskevandet.
Stk. 2 . Retten til at drive fiskeri må ikke overdrages til andre
end grundejeren. Dog kan fiskeriretten overdrages, når den derved forbliver
hos eller overgår til staten. Endvidere kan fiskeriretten udlejes for højst
25 år ad gangen.
Stk. 3 . I de områder, som ved afgørelse efter lov om
saltvandsfiskeri overgår til at være omfattet af lov om ferskvandsfiskeri,
tilhører retten til fiskeri staten.
§ 5. Er retten til at drive fiskeri adskilt fra grunden på grund
af en særlig ret, jf. § 4, stk. 1, er grundejerne berettiget til at overtage
fiskeriretten imod fuld erstatning, såfremt de udgør flertallet af
grundejerne, og repræsenterer mindst halvdelen af den samlede længde af
fiskevandets bredder, jf. dog § 6.
Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte særlige fiskeriret bortfalder, når
der er opnået forlig om erstatningen, eller denne er endeligt fastsat af en
landvæsenskommission eller overlandvæsenskommission, jf. § 17.
§ 6. Fiskerirettigheder, som staten helt eller delvis ejer eller
administrerer, kan ikke forlanges overtaget.
Kapitel 3
Den fiskeriberettigedes færdselsret m.v.
§ 7. Den, der har erhvervet en ret til fiskeri, har ret til at
færdes på bredden langs det pågældende vand, i det omfang det er nødvendigt
for at udøve fiskeriet eller tilsynet med fiskevandet.
Stk. 2 . Grundejerne kan til enhver tid forbyde færdsel i have og
på gårdsplads.
§ 8. Den fiskeriberettigede har under udøvelse af fiskeriet i
fornødent omfang ret til midlertidigt at lande sine både og redskaber på den
tilstødende ejendom.
§ 9. Den fiskeriberettigede skal på grundejerens anmodning kunne
godtgøre sin ret til fiskeri.
§ 10. Såfremt der under udøvelsen af færdsels- og landingsretten
forvoldes skade, fastsættes erstatningens størrelse i mangel af enighed
mellem parterne af de i henhold til lov om mark- og vejfred udnævnte
vurderingsmænd.
Kapitel 4
Fangstredskaber m.v.
§ 11. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
fangstredskaber, herunder regler om anvendelse af redskaber i lokale områder.
Fiskeriministeren kan desuden fastsætte regler om udformning og placering af
fangstredskaber, herunder regler om afstand imellem disse samt afstand til
midtstrømslinjen.
Stk. 2 . Ministeren bestemmer, hvorvidt nye fangstredskaber og
hjælpemidler, hvis konstruktion afviger væsentligt fra hidtil kendte
redskabers, må benyttes.
Stk. 3 . Ministeren kan i særlige tilfælde fravige regler fastsat
i medfør af stk. 1.
§ 12. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mærkning af
redskaber.
§ 13. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene
tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at de fangede fisks
levemuligheder ikke unødigt forringes.
§ 14. Vandløbsmyndigheden efter lov om vandløb afgør, hvor
midtstrømslinjen går, ligesom myndigheden fastsætter grænsen mellem sø og å.
Stk. 2 . Fiskeriministeren eller en fiskeriberettiget i det
pågældende vandområde kan anmode vandløbsmyndigheden om at træffe afgørelse
efter stk. 1.
Stk. 3. Vandløbsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Spærrende fangstindretninger
§ 15. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anmeldelse,
registrering og anvendelse af ålekister og andre spærrende
fangstindretninger, der ikke opfylder regler fastsat i medfør af § 11, men
som er lovligt etableret og opretholdt i henhold til de hidtidige regler om
ferskvandsfiskeri.
Stk. 2 . Ministeren kan bestemme, at spærrende fangstindretninger
ikke må anvendes, medmindre de forinden er anmeldt og registreret.
§ 16. Udøves der efter § 15 fiskeri med spærrende redskaber, kan
de fiskeriberettigede, der repræsenterer hele fiskevandets længde, rejse krav
om, at dette fiskeri ophører imod fuld erstatning. Fiskeriministeren afgør,
om kravet kan imødekommes.
Stk. 2. Ministeren afgrænser fiskevandets længde under hensyn til,
om ophør af fiskeriet vil fremme vandrefiskenes muligheder væsentligt for at
udnytte gyde- og opvækstpladser i hele vandløbssystemet eller en betydelig
del heraf.
Stk. 3 . Fiskeriberettiget efter stk. 1 er grundejere eller lejere
af fiskeriretten, der kan dokumentere, at deres lejeret varer mindst 10 år
efter, at kravet er rejst.
§ 17. I mangel af enighed mellem parterne fastsættes
erstatningerne for overtagelse af fiskeriretten efter § 5 og for fjernelse af
spærrende fangstindretninger efter § 16 af en landvæsenskommission. Sagen
indbringes for landvæsenskommissionen af de i § 5, stk. 1, nævnte grundejere
og de i § 16, stk. 1, nævnte fiskeriberettigede.
Stk. 2. Vedkommende landvæsenskommission skal tilkalde
fiskerisagkyndig medhjælp efter § 31 i lov om landvæsensretter. Den
sagkyndiges honorar fastsættes af kommissionen og henregnes til sagens
omkostninger.
Stk. 3. Landvæsenskommissionens afgørelse kan indbringes for en
overlandvæsenskommission.
§ 18. Ved udbetaling af erstatning for ophør med det hidtidige
redskabsfiskeri kan fiskeriet udøves efter de almindeligt gældende regler i
det pågældende vandområde.
Kapitel 6
Fiskepassage ved spærringer og bortledning af vand m.v.
§ 19. Vandløbsmyndigheden kan pålægge ejeren af stemmeværk,
styrt, mølle, engvandingsanlæg, industrielle anlæg eller lignende anlæg at
etablere og vedligeholde fiskepassage ved anlægget samt fastsætte vilkår for
indretning og drift af fiskepassagen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
over for ejeren af en ved et anlæg installeret turbine. Reglerne om påbud,
klage og straf i lov om vandløb finder tilsvarende anvendelse ved
vandløbsmyndighedens afgørelse efter 1. og 2. punktum.
Stk. 2 . Er de i stk. 1 nævnte anlæg anlagt eller en turbine
installeret efter den 19. juli 1898, afholdes omkostninger til etablering og
vedligeholdelse af fiskepassagen af ejeren. Det samme gælder, såfremt
anlægget er anlagt eller turbinen installeret før den 19. juli 1898, men der
efter dette tidspunkt er foretaget eller foretages ændringer i anlæggets
eller turbinens indretning eller benyttelse.
Stk. 3 . Det kan ikke pålægges vedkommende ejer at etablere
fiskepassage, såfremt omkostningerne og ulemperne ved etableringen ikke står
i rimeligt forhold til det tilsigtede formål.
§ 20. Ejeren af de i § 19 nævnte anlæg skal på egen bekostning
anbringe og vedligeholde et eller flere ålepas ved anlægget.
Stk. 2 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om indretning,
opsætning og vedligeholdelse af ålepas, samt regler om, i hvilken periode
ålepas skal være i virksomhed.
§ 21. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af de i
§ 19 nævnte anlæg på egen bekostning skal anbringe og vedligeholde en
ungfiskesluse ved anlægget, samt regler om udformning og drift af
ungfiskeslusen.
§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at der ved de i §
19 nævnte anlæg, der drives ved turbiner, skal være anbragt gitter således,
at alt vandet til og fra turbinen skal passere gitteret.
§ 23. Forsynes et dambrug med vand fra et vandløb, skal der i
ethvert indløb og ethvert udløb anbringes gitter eller lignende.
§ 24. I forbindelse med tilladelse i medfør af lov om
vandforsyning til bortledning af vand til engvanding m.v. kan amtsrådet kræve
gitter anbragt for at forhindre fiskepassage.
§ 25. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anbringelse,
udformning og godkendelse af det i §§ 22-23 nævnte gitter.
Kapitel 7
Særlig beskyttelse af vandrefisk
§ 26. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om helt eller
delvist forbud mod fiskeri i søer, ved vandløbs udmunding i havet og i større
vandløb, samt ved fiskepassage, hvor forholdene gør det nødvendigt til
beskyttelse af vandrefisk.
Kapitel 8
Mindstemål og fredningstider
§ 27. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mindstemål og hel
eller delvis fredning af nærmere bestemte fisk, krebs og bløddyr, samt regler
om opbevaring, transport og behandling m.v. af disse.
Stk. 2 . Fisk, krebs eller bløddyr, der er fisket i strid med
loven eller regler fastsat i medfør af loven, skal straks efter fangsten
genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand.
§ 28. Fisk, krebs og bløddyr, der ikke opfylder de fastsatte
mindstemål, må ikke landes, sælges, udbydes, holdes om bord, opbevares eller
forsendes.
Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fredede fisk,
krebs og bløddyr.
Stk. 3 . Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for fisk, krebs og bløddyr,
der godtgøres at være kunstigt klækket eller opdrættet i og leveret fra
klækkeanstalter eller dambrug.
Kapitel 9
Ordensregler
§ 29. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilke
foranstaltninger der skal iværksættes, således at der ikke opstår fare for
sejlads eller hindring for udøvelse af fiskeri.
Kapitel 10
Udsætning m.v.
§ 30. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opfiskning af
fisk, krebs og bløddyr til udsætning og regler om udsætning af fisk, krebs og
bløddyr samt æg og yngel heraf.
Stk. 2 . Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og bløddyr
samt æg og yngel heraf er ikke tilladt, medmindre
1) den foretages i overensstemmelse med en af ministeren udarbejdet eller
godkendt plan,
2) ministerens særlige tilladelse foreligger, eller
3) der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret.
§ 31. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at selskaber,
foreninger og personer kan autoriseres til at foretage udsætninger.
Stk. 2 . De autoriserede har ret til, mod forevisning af behørig
legitimation, at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de
vande, hvori udsætning skal finde sted.
§ 32. Fiskeriministeren kan under hensyn til udsætninger træffe
særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller
delvist forbud mod fiskeri for en nærmere angiven periode.
Kapitel 11
Beskyttelse af fiskeriet
§ 33. Forinden der udstedes tilladelse eller træffes afgørelse
vedrørende foranstaltninger, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri
og fiskefauna i øvrigt, skal planerne forelægges fiskeriministeren til
udtalelse.
§ 34. Den, som uberettiget har fisket i en andens fiskevand, eller
på steder, hvor en anden er eneberettiget, enten til hele fiskeriet eller til
fiskeri efter den pågældende art, skal erstatte den fiskeriberettigede den
skade, som denne derved måtte have lidt.
Stk. 2 . Den, som overtræder forbud i loven eller anden lovgivning
samt regler fastsat i medfør heraf, skal erstatte de fiskeriberettigede og
det offentlige den skade, der herved måtte være forvoldt. Det samme gælder
ved overtrædelse af afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede
overenskomster, som er truffet eller indgået i medfør af loven eller
tidligere love om ferskvandsfiskeri.
Stk. 3 . Krav om erstatning til det offentlige kan fremsættes af
fiskeriministeren, amtsrådet samt Danmarks Sportsfiskerforbund,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Fiskeriforening og Danmarks
Havfiskeriforening.
Kapitel 12
Videnskabelige undersøgelser m.v.
§ 35. Fiskeriministeren kan i miljømæssigt og videnskabeligt
øjemed meddele undtagelser fra bestemmelserne i loven og fra regler fastsat i
medfør af loven til bestemte personer og på begrænset tid.
Stk. 2 . Ministeren kan udstede regler om, at der skal kunne
udtages prøver af landinger af fisk m.v. i videnskabeligt øjemed.
§ 36. Personer, der på statens foranledning foretager
fiskeriundersøgelser, har ret til, mod forevisning af behørig legitimation,
at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvor
fiskeriundersøgelsen skal finde sted.
Kapitel 13
Rådgivende udvalg
§ 37. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, der skal rådgive i
forbindelse med fastsættelse af regler for fiskeriets udøvelse, ophjælpning
og beskyttelse af fisk, krebs og bløddyr.
Stk. 2 . Udvalget består af 2 repræsentanter for hver af følgende
foreninger:
Danmarks Sportsfiskerforbund
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.
Derudover består udvalget af 2 repræsentanter for Fiskeriministeriet,
hvoraf den ene udpeges med henblik på at kunne bidrage til udvalgets arbejde
med biologisk indsigt.
Stk. 3 . Ved rådgivning om regler vedrørende mindstemål og
fredning af fisk, der lever i både ferskvand og saltvand, samt regler, hvis
formål er at beskytte sådanne fisk, suppleres det i stk. 2 nævnte udvalg med
1 repræsentant for hver af følgende foreninger:
Danmarks Havfiskeriforening
Dansk Fiskeriforening
Dansk Fritidsfisker Forbund
Dansk Amatørfiskerforening.
Stk. 4 . Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og
udpeger udvalgets formand.
§ 38. Fiskeriministeren kan nedsætte udvalg, der skal rådgive om
særlige forhold, herunder lokale forhold.
Stk. 2 . Ministeren udpeger udvalgets medlemmer blandt medlemmer
af de organisationer, der er nævnt i § 37. Som medlemmer af udvalget kan
ministeren endvidere udpege repræsentanter for det amtsråd, der er beliggende
i det område, hvorom der skal rådgives.
Kapitel 14
Gebyr
§ 39. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter
loven.
Stk. 2 . Der kan desuden pålægges de fiskeriberettigede gebyr til
dækning af omkostninger ved videnskabelige undersøgelser, der udføres efter
anmodning fra de fiskeriberettigede med henblik på at øge fiskerimulighederne
i et bestemt fiskevand.
Stk. 3 . Der er udpantningsret for gebyrer.
Kapitel 15
Tilsyn og administration
§ 40. Tilsynet med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør
af loven og afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede overenskomster,
truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love om
ferskvandsfiskeri, påhviler fiskerikontrollen.
Stk. 2 . Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af
dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren
fastsætte regler herom.
Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om amtsrådenes
medvirken i tilsynet.
§ 41. Tilsynsmyndigheden har til enhver tid, mod behørig
legitimation og uden retskendelse, ret til at færdes over de jorder og
private veje, der støder op til de i loven omhandlede vande, samt adgang til
fiskerfartøjer, fisketransportmidler og steder, hvor fisk, krebs eller
bløddyr opdrættes og klækkes, og i øvrigt overalt, hvor disse opbevares,
transporteres og behandles m.v., samt ret til at åbne forsendelser
indeholdende disse dyr, for at føre tilsyn efter loven. Tilsynsmyndigheden
har ret til at benytte motordrevne fartøjer ved udøvelsen af sine opgaver.
Stk. 2 . Tilsynsmyndigheden kan foretage undersøgelser, udtage
prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning, indhente
dokumentation og oplysninger samt meddele påbud og forbud, hvor det skønnes
nødvendigt for tilsynets udøvelse.
Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om tilsynets
udøvelse samt regler om indretning og drift af fiskerfartøjer,
fisketransportmidler, opdræts- og klækkeanlæg og andre virksomheder samt om
målfaste tegninger med henblik på at gennemføre tilsynet.
§ 42. De ansvarlige for et parti fisk, krebs eller bløddyr, de
fiskeriberettigede eller en dambruger skal i fornødent omfang bistå
fiskerikontrollen med gennemførelse af tilsynet.
§ 43. Modtagere af partier, der helt eller delvis består af fisk,
krebs eller bløddyr, som er fisket i strid med loven eller regler fastsat i
medfør af loven, bliver ikke ansvarlig, såfremt den pågældende i forbindelse
med modtagelsen anmelder forholdet til fiskerikontrollen. Fangstens
omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse skal
oplyses. Anmeldte fisk, krebs eller bløddyr skal opbevares således, at tilsyn
hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller behandles m.v. uden
samtykke fra fiskerikontrollen.
Stk. 2 . Forekommer der partier af fisk, krebs eller bløddyr, hvis
indhold er i strid med gældende regler, betragtes hele partiet som bestående
heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under
fiskerikontrollens tilsyn, eller prøveudtagning foretages for at fastslå den
ulovlige dels omfang.
§ 44. Ved overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 11, § 12
eller § 29 kan fiskerikontrollen eller politiet foretage det fornødne,
herunder fjerne pæle. Omkostningerne betales af den, der ikke har iagttaget
ovennævnte regler, og beløbet kan inddrives ved udpantning.
§ 45. Fiskeriforeninger, som er fiskeriberettigede ved ferske
vande, kan ansætte en eller flere opsynsmænd, der skal godkendes af
fiskeriministeren.
Stk. 2 . Ministeren forsyner opsynsmanden med særlig legitimation
og en af ministeren godkendt instruks.
Stk. 3. Ministeren kan tilbagekalde den i stk. 1 nævnte
godkendelse, hvis opsynsmanden misbruger den myndighed, han har fået
overdraget, eller i øvrigt optræder utilbørligt.
Stk. 4 . Opsynsmanden fører tilsyn med, at loven, regler fastsat i
medfør af loven samt afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede
overenskomster, truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love
om ferskvandsfiskeri, overholdes ved det fiskevand, som de i stk. 1 nævnte
fiskeriforeninger kan disponere over.
Stk. 5 . Opsynsmænd har ret til at færdes over de jorder og
private veje, som støder op til de i stk. 4 nævnte fiskevande.
Kapitel 16
Oplysningspligt
§ 46. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afgivelse af
oplysninger om fiskeri, fangst, omsætning, oplagring, tilvirkning m.v. af
fisk, krebs og bløddyr og produkter tilvirket heraf, herunder fra hvem disse
er erhvervet og krav til registrering heraf, samt oplysninger af teknisk,
økonomisk og driftsmæssig karakter.
Kapitel 17
Straf og konfiskation
§ 47. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 4, stk. 2, § 13, § 20, stk. 1, § 23, § 27, stk. 2, § 28,
stk. 1 og stk. 2, § 30, stk. 2, § 33, § 42 og § 43, stk. 1, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning,
2) overtræder bestemmelser i regulativer, jf. § 52,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 41, stk. 2, eller som
er indeholdt i afgørelser eller overenskomster, som er truffet eller indgået
i henhold til loven eller tidligere love om ferskvandsfiskeri eller
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger, der afkræves efter § 41, stk. 2.
Stk. 2 . I forskrifter fastsat i medfør af loven kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3 . Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et
kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,
kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant
bødeansvar.
§ 48. Findes der i vandet ulovligt redskab eller redskab, som ikke
er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 13, eller som i øvrigt ikke opfylder
krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan redskabet
konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme
gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse
redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget
til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.
Stk. 2 . Fisk, krebs og bløddyr, som er fredet, eller som ikke
opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf, kan konfiskeres,
selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele er i
strid med regler fastsat i medfør af loven. For så vidt de konfiskerede fisk,
krebs eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af
fiskerikontrollen eller de af Fiskeriministeriet godkendte opsynsmænd.
Stk. 3 . Borgerlig straffelovs regler finder anvendelse på
konfiskation.
§ 49. Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger hertil, kan i
sager om overtrædelser, der straffes efter § 47, i et bødeforelæg
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning.
Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen
og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en
bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan krav om
konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 50. Bøder tilfalder Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og
Danmarks Sportsfiskerforbund i fællesskab og anvendes til fremme af
ferskvandsfiskeriet efter fiskeriministerens godkendelse.
Kapitel 18
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 51. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2 . Samtidig ophæves lov nr. 66 af 23. marts 1965 om
ferskvandsfiskeri, bortset fra § 12, §§ 14-15, §§ 17-19, § 25, §§ 28-30, §§
35-36, §§ 38-41, §§ 43-46, § 48, § 62, § 64 og § 65, 2. pkt., som ophæves på
et senere tidspunkt efter fiskeriministerens bestemmelse.
Stk. 3. § 1, stk. 1 b og § 7 i lov nr. 67 af 23. marts 1965 om
fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. ophæves på et tidspunkt, som
fastsættes af ministeren.
§ 52. Regulativer, der er fastsat i medfør af tidligere lov,
gælder i 5 år efter lovens ikrafttræden, medmindre fiskeriministeren har
fastsat regler, der helt eller delvis ophæver regulativet. Bestemmelser i
regulativet om straf af bøde er gældende, indtil regulativet ophæves.
§ 53. Kendelser, der er afsagt, og overenskomster m.v., der er
indgået efter tidligere love om ferskvandsfiskeri, er gældende, indtil de
ophæves, eller de efter deres indhold ikke længere er gældende. Bestemmelser
i kendelser, overenskomster m.v., der indeholder lempeligere krav til fiskeri
i fredningsbælter ved fisketrapper, bortfalder. Det samme gælder for
bestemmelser om afgitring og ungfiskesluse.
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger til lovforslaget
Lovforslagets sigte og baggrund
Lov nr. 66 af 23. marts 1965 om ferskvandsfiskeri og lov nr. 67 af 23.
marts 1965 om fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. er stort set ikke blevet
ændret, siden lovene trådte i kraft.
I de mellemliggende år er reglerne for saltvandsområdet til beskyttelse og
ophjælpning af fiskeressourcerne forandret betydeligt, idet der nu er indført
langt flere regler, der sikrer, at udøvelsen af fiskeriet er tilstrækkeligt
skånsom. Disse regler vedrører både anvendelse og udformning af redskaber og
regulering af de mængder, der må fanges, ligesom der er regler om begrænsning
af redskabsanvendelse, der er indført for at give vandrefiskene
passagemulighed til ferskvandsområder.
Disse regler har sammenhæng med den massive fiskeplejeindsats, der siden
1986 årligt har været gennemført i såvel ferskvand som saltvand med baggrund
i bestemmelserne i lov om saltvandsfiskeri. Ordningen er bygget op omkring
den frivillige indsats, der ydes af de forskellige fiskerkredse. Som
supplement hertil ydes et statstilskud, der anvendes dels til indkøb af fisk,
dels til det udviklings-, undersøgelses- og opfølgningsarbejde, der er
knyttet til en omfattende bestandsophjælpning. I ferskvand sættes der især
laksefisk og ål ud. I søerne arbejdes der desuden nu med at oprette en
alsidig fiskebestand.
I lighed med den øvrige fiskerilovgivning indeholder lovforslaget
bemyndigelse til ministeren til at udstede regler om udøvelsen af fiskeriet,
herunder redskabsanvendelsen. Bemyndigelsen gør det muligt at indføre en
beskyttelse af vandrefiskene, som svarer til de regler, der er gennemført i
saltvand.
Den gældende ferskvandsfiskerilov bygger ligeledes på et princip om
bevaring af bestandene og passagemulighed for vandrefisk, men reglerne åbner
ikke mulighed for at tage højde for den udvikling, der f.eks. er sket i
anvendelsen af garnredskaber. Gennem begrænsning af dette fiskeri vil
hensigten med fiskeplejearbejdet blive opfyldt.
Det er som udgangspunkt hensigten at gennemføre regler om hensigtsmæssig
redskabsanvendelse. I forhold til de regler, der gælder i dag, vil det
betyde, at anvendelse af nedgarn kan forventes forbudt i strømløb og dele af
søer. I overensstemmelse med fiskenes vandringsmønster kan det desuden i de
nederste dele af vandløbene blive forbudt at fiske en del af året.
I det omfang det generelle bevaringshensyn tilsiger det, er det hensigten
- ved udformningen af reglerne - at tage mest muligt hensyn til det egentlige
erhvervsmæssige fiskeri, der udøves forholdsvis få steder i
ferskvandsområderne. Også i forhold til erhvervsfiskere vil den almindelige
regulering dog kunne betyde mere tidssvarende regler om redskabsudformning og
placering. Dette gælder også med hensyn til de særlige spærrende
fangstindretninger, for hvilke der i den gældende ferskvandsfiskerilov gælder
regler om åbning en vis del af året m.v. Disse rettigheder er etableret i en
tid med en helt anden udnyttelse af ferskvandsområderne end i dag, og selv om
rettighederne respekteres, vil reglerne om åbning m.v. kunne justeres,
såfremt hensynet til fiskepassage tilsiger det. Området for dette særligt
privilegerede fiskeri søges endvidere saneret ved hjælp af en
anmeldelsespligt og registrering.
Med henblik på fastsættelse af de administrative forskrifter oprettes et
rådgivende udvalg. Det forudsættes, at der kan fastsættes forskellige regler
for forskellige vandløbssystemer afhængigt af de lokale forhold.
Der skal dog først udfærdiges generelle landsdækkende regler, og derefter
kan der tages stilling til, om der er behov for at fastsætte lokale regler.
Rådgivning om fiskepleje i såvel saltvand som ferskvand påhviler fortsat
det udvalg, der er nedsat i medfør af § 12 a i lov om saltvandsfiskeri. Der
forudsættes derfor et tæt samarbejde mellem de to udvalg.
Den gældende lovs bestemmelser om regulativer ophæves. I det omfang der er
behov for det, forudsættes regulativerne erstattet af bekendtgørelser for
lokalområder. Lokale foreninger får som hidtil mulighed for at ansætte
opsynsmænd, og de fiskeriberettigede får mulighed for at kræve ophør imod
erstatning af en rettighed til fiskeri med ålekiste eller andet redskab, der
spærrer midtstrøms i et vandløb. Overtagelsen sker med henblik på, at disse
ikke anvendes mere. Denne mulighed svarer stort set til den gældende
ferskvandsfiskerilovs § 26.
Forholdet til anden lovgivning
Siden ferskvandsfiskeriloven trådte i kraft, er der sket ændringer i den
øvrige lovgivning vedr. vandløbene i form af nye procedurer efter
miljøbeskyttelsesloven. Endvidere er vandløbsloven ændret, således at en
væsentlig del af de opgaver, landvæsensretterne hidtil har varetaget, er
overført til vandløbsmyndighederne, jf. lov nr. 302 af 9. juni 1982 om
vandløb. Kompetencefordelingen mellem den gældende ferskvandsfiskerilov og
vandløbsloven er uklar, idet begge love indeholder bestemmelser, der kan
sikre tilstrækkelig passage i vandløbet.
Forslaget lægger op til en forenkling, idet etablering og vedligeholdelse
af gennemstrømning - og derved også fiskepassage - forbi opstemninger og
andre spærringer i vandet, som ikke skyldes fangstindretninger, varetages med
bestemmelserne i lov om vandløb, jf. bl.a. denne lovs § 49 og § 50. Ifølge
lovforslaget pålægges der dog krav til stemmeværksejere om anbringelse af
ålepas og ungfiskesluser, men dette er indretninger, der kan opsættes meget
billigt, og som ikke betyder noget indgreb i forhold til anden udnyttelse af
vandløbet. Nærmere bestemmelser om anbringelse af ålepas og ungfiskesluser
vil blive angivet i generelle regler modsat de meget individuelle afgørelser
om ændring af fisketrapper, stryg og lignende.
Det betyder, at fiskerikontrollen som hidtil vil være opmærksom på
forholdene omkring fiskepassage. Kendelser fra landvæsensretter,
overenskomster m.v., der er afgjort efter tidligere og gældende
ferskvandsfiskerilov, gælder efter deres indhold, til de ophæves, og
tilsidesættelse kan fortsat straffes. Tilsynet med disse afgørelser påhviler
fortsat fiskerikontrollen.
Det forudsætter, som det fremgår af bemærkningerne til det den 24. oktober
1991 fremsatte forslag til lov om naturbeskyttelse, at Miljøministeriet i
samarbejde med Fiskeriministeriet udarbejder en fortegnelse over
hjemmehørende arter af fisk og lignende, der kan udsættes uden tilladelse
efter forslaget til naturbeskyttelseslovens § 31.
Det forudsættes, at der normalt ikke vil blive givet tilladelse til
udsætning af andre arter.
Forslaget indeholder en bestemmelse, der betinger enhver udsætning af
tilladelse og i øvrigt forudsætter det gældende system med udsætningsplaner
fortsat. Det er hensigten at høre den recipientansvarlige myndighed i
forbindelse med revision af udsætningsplaner og eventuel udarbejdelse af nye
planer.
Justitsministeriet nedsatte i 1986 et udvalg til at overveje eventuel
nedlæggelse af landvæsensretterne. Udvalget skulle endvidere overveje, hvilke
instanser der i givet fald burde behandle de sager, som i dag henhører under
landvæsensretterne. Udvalget afgav betænkning i 1990 (nr. 1200). I
overensstemmelse med Fiskeriministeriets indstilling til udvalget foreslås
visse afgørelser, bl.a. vedr. fiskepassage forbi andet end fangstredskaber og
fastlæggelse af midtstrømslinjer, henlagt til vandløbsmyndigheden.
Erstatningsfastsættelser for visse overtagelser af fiskeriret foreslås indtil
videre henlagt til en landvæsenskommission.
Erstatningskrav, der støttes på dansk rets almindelige regler om
skadeserstatning, bl.a. for skade på fisk eller uberettiget fiskeri, må som
hidtil gøres gældende for de almindelige domstole.
Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
I henhold til lovforslaget vil der formentlig blive tale om ubetydelige
administrative og økonomiske konsekvenser.
Der er indledt forhandling med Amtsrådsforeningen om de eventuelle
økonomiske konsekvenser. Disse forhandlinger er endnu ikke afsluttet. Der
skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser i form af øgede udgifter for
amtskommunerne.
Den i lovforslaget indeholdte forenkling af kompetenceafgrænsningen til
vandløbsloven skønnes i mindre omfang at give lettelser i administrationen af
begge love.
Henlæggelse af sager vedrørende fiskepassage og fastlæggelse af
midtstrømslinjer til vandløbsmyndigheden, skønnes ikke at medføre
administrative meromkostninger for den pågældende myndighed.
Fiskeriministeren har med lovforslaget sikret sig hjemmel til at pålægge
gebyr til dækning af vandløbsmyndighedens opgaver.
Fiskeriministeren kan ifølge lovforslaget fastsætte regler om amtsrådenes
medvirken i tilsynet. Denne bemyndigelse vil dog kun blive udnyttet, såfremt
amtsrådene måtte ønske at medvirke i tilsynet.
Lovforslagets bemyndigelser agtes udnyttet, men således, at de dertil
knyttede opgaver kan løses inden for de bestående rammer i departementet,
forskningsinstitutionerne og fiskeriinspektoraterne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 1 og § 2, stk. 2.
Bestemmelsen omfatter som noget nyt bløddyr, der også er omfattet af
saltvandsfiskeriloven.
Beskyttelse af bløddyr er reguleret med hjemmel i naturfredningsloven, som
forventes erstattet af naturbeskyttelsesloven. Det er således ikke hensigten
at indføre en dobbeltregulering på dette område, men alene at tilvejebringe
en hjemmel, hvorefter der kan ske en regulering, hvis en fiskerimæssig
udnyttelse af bløddyr bliver aktuel i fremtiden, og en eventuel nødvendig
regulering ikke naturligt kan ske i medfør af naturbeskyttelseslovgivningens
artsfredningsbestemmelser.
Bestemmelsen klargør, at f.eks. afvandingskanaler med pumpestationer eller
vande, hvis afløb er rørlagte eller afgitrede, bortset fra dambrug, vil være
omfattet af loven, såfremt disse vande er en del af det naturlige
vandløbssystem eller træder i stedet for en del af det naturlige
vandløbssystem.
Det er hovedreglen, at kunstige frembragte ferske vande, der ikke indgår i
et naturligt vandløbssystem, ikke skal være omfattet af lovforslaget. Sådanne
vande kan f.eks. være grusgrave uden tilløb og afløb. Der er dog behov for
også i sådanne vande at kunne foretage en vis regulering.
Med lovforslagets § 1, stk. 3, er der skabt hjemmel til f.eks. at
forhindre udsætninger, som kan medføre smittespredning og dermed være til
fare for fisk m.v. i det pågældende område.
Til § 2
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 2, stk. 1.
Et dambrug, som ikke er behørigt afgitret, vil være omfattet af
lovforslaget ifølge § 1, stk. 1. Lovforslaget i sin helhed finder anvendelse
på dambrugs fødekanaler.
I overensstemmelse med ferskvandsfiskeriloven vil samtlige bestemmelser i
lovforslaget som udgangspunkt ikke komme til at gælde for vande, der ligger
på een ejendom, og som ikke har afløb. Disse vande kan dog være forbundet med
det naturlige vandløbssystem med tilløb. Det er derfor hovedreglen, at hele
lovforslaget finder anvendelse. På samme måde som i ferskvandsfiskeriloven er
der dog bestemmelser, som ikke finder anvendelse i disse vandområder, f.eks.
bestemmelser om redskaber og udsætning. Med lovforslaget er der skabt hjemmel
til at disse bestemmelser også kan gælde. Det må forudses, at der vil blive
fastsat regler om at udsætning ikke vil blive tilladt, hvis dette kan medføre
smittespredning.
Til § 3
Som noget nyt foreslås indsat en formålsparagraf, der sammenfatter
hensigten med loven.
Til § 4
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 3 og § 6.
Med »grund« menes »fast ejendom« - d.v.s. at hele den
nærmest liggende faste ejendom, herunder også eventuelle dæmninger og
lignende, er omfattet af det landområde, der danner grundlag for
fiskeriretten.
Ved en særlig ret forstås rettigheder med særlig adkomst til fiskeri,
hvorved retten til fiskeri ikke er tilknyttet den grund, der ligger nærmest
fiskevandet, selv om det har været hovedreglen i ferskvandsfiskeriloven siden
1888, at fiskeriretten har været tilknyttet den nærmest liggende grund. Disse
rettigheder er hidtil blevet respekteret.
Også ferskvandsfiskeriloven giver mulighed for, at staten kan beholde
eller erhverve en fiskeriret uden at eje den nærmest liggende grund.
Saltvandsfiskerilovens § 1, stk. 2, giver fiskeriministeren mulighed for,
efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer, at bestemme, om et
område skal være omfattet af saltvandsfiskeriloven eller
ferskvandsfiskeriloven. Ved fiskeriets hovedorganisationer forstås i denne
sammenhæng de foreninger, der repræsenterer det udøvende fiskeri, som vil
være påvirket af beslutningen, d.v.s. erhvervsfiskernes organisationer,
fritidsfiskernes organisationer og Danmarks Sportsfiskerforbund samt
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. Bestemmelsen tager sigte på at kunne
overføre et vandområde, såfremt de biologiske og fysiske forhold tilsiger
det.
Lov nr. 146 af 7. maj 1937 - om inddragelse af dele af søterritoriet under
de for de ferske vande gældende retsregler - indeholder en tilsvarende
bestemmelse, der giver miljøministeren mulighed for at inddrage de dele af
søterritoriet, som på grund af naturkræfternes indvirken har gennemgået en
forandring, under de regler, der gælder for ferske vande. Denne bestemmelse
har betydning i forhold til samtlige love, der regulerer forholdet i
vandområdet. Den specielle bestemmelse i lovforslaget vedrører udelukkende de
fiskerimæssige forhold.
Til § 5
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 7, stk. 1.
Reglen om, at fiskeriretten ikke kan adskilles fra ejendommen, er indført
ved fiskeriloven af 1888, d.v.s. at der efter denne lovs ikrafttræden ikke
lovligt kan være etableret rettigheder, der er adskilt fra ejendommen.
Erstatning fastsættes - i mangel af enighed - af en landvæsenskommission.
Til § 6
Bestemmelsen svarer til ferskvandsfiskerilovens § 7, stk. 4.
Til §§ 7-10
Bestemmelserne svarer til ferskvandsfiskerilovens kapitel 3 og sikrer
mulighed for udøvelse af fiskeriretten.
Bestemmelserne har først og fremmest betydning i tilfælde, hvor
fiskeriretten er adskilt fra ejendommen, da forholdet mellem en lejer og
grundejeren ellers må forudsættes reguleret ved aftale i forbindelse med
udlejning af fiskeriet.
Bestemmelserne regulerer således forholdet mellem grundejeren og den
fiskeriberettigede. Reguleringen af selve sejladsen i fiskevandet sker i
medfør af vandløbsregulativer, der fastsættes med hjemmel i vandløbsloven.
Til § 11
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 12 og §§ 44-45.
Bestemmelsen rummer en væsentlig ændring i forhold til
ferskvandsfiskeriloven. I lighed med reglerne i saltvand foreslås der indført
generelle bemyndigelser til ministeren, således at der kan gennemføres
hensigtsmæssige regler for anvendelsen og udformningen af de redskaber, der
må benyttes i ferskvandsområder. Ferskvandsfiskeriloven indeholder helt faste
beskrivelser af de tilladte redskaber og placeringen af disse. Det er
hensigten fortsat at forbyde anvendelsen af bestemte fiskerimetoder.
El-fiskeri vil således fortsat være forbudt, bortset fra særlige tilfælde,
f.eks. i videnskabeligt øjemed, og med henblik på fangst af moderfisk. De
gældende regler om forbud imod stangende redskaber og lignende kan forventes
videreført.
I øvrigt vil - ved fastsættelse af reglerne efter forslaget - hensynet til
fiskenes frie passage få stor vægt.
I strømløb forventes anvendelse af garnredskaber generelt forbudt i lighed
med forbuddet imod anvendelse af nedgarn inden for 100 m-grænsen i saltvand.
Derimod vil der kunne tages stilling til anvendelsen af ruseredskaber i lyset
af det nærmere beskrevne redskabs betydning i forhold til fiskepassagen. Ved
udformningen af reglerne vil der - med hjemmel i lovforslagets § 11, stk. 3 -
blive taget hensyn til muligheden for i rimeligt omfang at fortsætte et
hidtidigt erhvervsfiskeri, i det omfang det er foreneligt med hensynet til en
tilstrækkeligt skånsom udnyttelse af ressourcerne på den pågældende type
lokalitet. Dette hensyn vil kunne tilgodeses ved at forbeholde visse
redskabstyper for erhvervsfiskere. Under alle omstændigheder kan det
forventes, at der vil blive indført regler, der sikrer en bredere redskabsfri
fiskepassage i vandløbet. Desuden vil afstandene mellem redskaberne kunne
udvides.
Bestemmelsen er udformet som en bred bemyndigelse. Dette indebærer, at
der, i det omfang de biologiske og fysiske forhold taler herfor, vil kunne
udstedes særlige regler for lokalområder. Desuden vil der under hensyn til
dyrelivet i øvrigt kunne fastsættes regler om anvendelse af redskaber. Dette
indebærer, at f.eks. regler om stopriste i ruser vil kunne opretholdes.
Der er i lovforslaget ikke fastsat et erhvervsfiskerbegreb, idet en
registrering i lighed med den, der er foretaget i saltvand, ikke vil være
hensigtsmæssig. For at et fiskeri efter lovforslaget kan anses som
erhvervsmæssigt og derved have en sådan betydning for den pågældende, at der
skal kunne meddeles undtagelser, vil der blive stillet krav om, at indtægten
skal udgøre beløb af en vis størrelse, som har haft betydning for den
pågældendes økonomi. Fiskeriet kan således ikke betragtes som
erhvervsmæssigt, blot fordi der har været solgt fisk. I denne forbindelse er
det også af betydning, at fiskeriretten kan fortsætte, uanset der som led i
bestandsophjælpningen gennemføres ændringer i de sædvanlige
fiskerireguleringer.
Vurderingen af, om der finder erhvervsfiskeri sted, vil ske på grundlag af
dokumenterede oplysninger om de hidtidige aktiviteter. Som det fremgår, er
der udelukkende tale om dispensationer. Også i tilfælde, hvor der kan
dokumenteres indtægt fra et hidtidigt fiskeri, vil udøvelsen af dette kunne
blive ændret som led i den almindelige regulering af fiskeriets udøvelse, der
skal ske med henblik på at bevare ressourcerne. Dette kan bl.a. forventes at
betyde, at også erhvervsfiskere må respektere skærpede regler for f.eks.
afstanden mellem faststående redskaber. I søer vil det hidtidige trawlfiskeri
kunne tillades fortsat i et vist omfang. Der vil ved vurderingen heraf blive
lagt vægt på, hvorledes fiskeriet indvirker på opvækst og levemuligheden af
en alsidig fiskebestand i det samlede vandløbssystem.
Det kan forventes, at der, som led i en tilpasning af de i dag gældende
bestemmelser til de nye skærpede redskabsregler, vil blive fastsat
bestemmelser om forskellige fiskerirettigheder på forskellige tidspunkter af
året, og derudover kan fiskeriretten begrænses til dele af et vandløbssystem
eller til hele vandløbssystemet. Dette gælder f.eks. i den nedre del af
vandløb, hvor det i ørreders og laksefisks opgangs- og nedgangstider vil være
naturligt at forbyde fiskeri på samme måde, som der i det tilstødende
saltvandsområde er sikret beskyttelse gennem fredningsbælter.
Til § 12
Af hensyn til kontroludøvelsen forudsættes der fastsat krav om, at alle
faststående redskaber mærkes med navn og adresse.
Til § 13
Bestemmelsen er ny.
Der findes en tilsvarende bestemmelse i saltvandsfiskerilovens § 29, stk.
3.
Til § 14
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 13 og § 47, hvorefter
der fastsættes regler om nedsættelse af et særligt midtstrømsnævn.
Det foreslås i stedet, at tvivlsspørgsmål om midtstrømslinjen og grænsen
mellem sø og å fremtidig afgøres af vandløbsmyndigheden, jf. § 7 i lov nr.
302 af 9. juni 1982 om vandløb. Spørgsmålet om omkostninger vil være omfattet
af de forskrifter, fiskeriministeren kan udstede i medfør af lovforslagets §
39.
Vandløbsmyndigheden træffer den endelige administrative afgørelse.
Til § 15
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 14 og §§ 17-18.
Bestemmelsen vedrører ålekister og andre fangstindretninger, der spærrer
midtstrømslinjen i vandløbet. De er etableret langt tilbage i tiden. I
ferskvandsfiskeriloven er fastsat regler for driften af disse
fangstindretninger, hvor der findes en særlig ret for fiskeri. Ifølge
ferskvandsfiskeriloven gælder de sædvanlige krav til midtstrømspassage ikke
for disse gamle rettigheder. De regler, der gælder i forhold til de faste
fangstindretninger, er opbygget gennem en lang periode, så de nu er
uoverskuelige, idet der gælder flere sæt regler alt efter, hvornår en bestemt
fangstindretning er etableret. Fælles for reglerne gælder dog, at der skal
etableres en fri passage på visse tider af døgnet og på visse årstider.
Hensigten med bestemmelsen er at skabe klarhed over, hvilke rettigheder
til anvendelse af spærrende fangstindretninger der fortsat benyttes. Det
forudses, at det i forbindelse med bestemmelserne om registrering m.v. vil
blive fastsat, at et fangstredskab, som ikke er registreret, ikke må
benyttes, og en tilsidesættelse heraf vil medføre straf af bøde.
Hvis retten til at anvende en særlig, fast fangstindretning falder bort,
må et eventuelt fast anlæg søges fjernet med hjemmel i anden lovgivning,
eventuelt ved vandløbsmyndighedens foranstaltning, jf. bl.a. § 50 i lov nr.
302 af 9. juni 1982 om vandløb.
Fiskeriministeren vil fastsætte regler for anvendelsen af faste
fangstindretninger. Dette indebærer, at der vil blive fastsat regler, der i
mindst samme omfang, som det gælder i dag, vil sikre mulighed for passage af
fisk. Regulativforeninger, som efter ferskvandsfiskeriloven har overtaget en
til en fangstindretning knyttet fiskeriret, vil være omfattet af
lovforslagets almindelige bestemmelser.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at rettigheden bringes til ophør i
medfør af anden lovgivning, såfremt dette kræves af mere generelle
miljømæssige hensyn. Hensynet til fiskepassage alene forbi disse
fiskerimæssige spærringer forudsættes varetaget udelukkende med lovforslaget
gennem fastsættelse af regler om udøvelse af fiskeriet og driften af
fangstindretninger.
Til § 16
Bestemmelsen erstatter, for så vidt angår spærrende fangstredskaber som
ålekister m.v., i store træk ferskvandsfiskerilovens § 26.
Det er dog noget nyt, at også lejere af fiskeriret har mulighed for at
kræve, at fiskeriet med fangstindretninger ophører. Det kræves dog, at
lejeretten varer i mindst 10 år.
Såfremt de berettigede i et område kan godtgøre, at endnu bedre
fiskepassage ville gavne opvækstmulighederne for vandrefisk væsentligt, er
det efter forslaget muligt at få fjernet muligheden for at benytte de
pågældende redskaber.
Ved afgrænsning af fiskevandets længde vil der blive lagt vægt på
fangstindretningens betydning for vandrefiskenes muligheder for at udnytte
gyde- og opvækstpladser i et større område. Det betyder, at
»fiskevandets længde« ikke vil kunne afgrænses til at omfatte
områder umiddelbart neden for og oven for en fangstindretning.
Til § 17
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 7, stk. 2 og stk. 3, og
§ 27.
Ifølge lovforslaget fastsættes erstatning af en landvæsenskommission.
Ifølge ferskvandsfiskerilovens § 7 og § 27 bliver erstatningens størrelse
fastsat af henholdsvis en landvæsenskommission og et nævn.
Der foreligger en betænkning om landvæsensretterne (nr. 1200), ifølge
hvilken det foreslås, at landvæsensretterne ophæves, og at kompetencen i
henhold til en række love overføres til bl.a. taksationsmyndighederne efter
lov om offentlige veje. En overførsel af landvæsensretternes kompetence til
at fastsætte erstatning efter § 5 til en i henhold til lov om offentlige veje
nedsat taksationskommission bør afvente et samlet lovforslag om ophævelse af
landvæsensretterne. Det foreslås derfor, at en landvæsenskommission indtil
videre træffer bestemmelse om erstatningens størrelse.
Til § 18
Bestemmelsen fastslår, at de, der betaler erstatning for ophør af fiskeri
med et spærrende redskab, ikke kan fortsætte fiskeriet med det spærrende
redskab.
Til § 19
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens regler om etablering af
fiskepassage, d.v.s. §§ 15-16, §§ 20-21, §§ 23-24 og § 37.
I medfør af lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb, §§ 49-50, er der
allerede hjemmel til at sikre denne passage, både ved etablering af nyt anlæg
og ombygning samt ved bestående anlæg. Det klargøres ved bestemmelsen, at
forholdet udelukkende reguleres af vandløbsloven. Den fiskerimæssige
interesse sikres gennem § 33, der foreskriver, at fiskeriministeren høres i
alle sager, hvor spørgsmålet om fiskepassage berøres. Fiskeriministeriet vil
i sin vurdering af, om en sag bør rejses, og i sin udtalelse i medfør af §
33, lægge vægt på de biologiske forhold og tage hensyn til opvækst og
gydemulighed, samt i øvrigt anlægge fiskerisagkyndige betragtninger ved
udtalelserne. Fiskeriministeren vil endvidere tage hensyn til, om de
forventede omkostninger kan stå i rimeligt forhold til det tilsigtede formål.
Spørgsmål om fiskepassage forudsættes afgjort - når der er tale om en
spærrende fangstindretning - udelukkende ved lovforslaget, som led i de
generelle regler, der fastsættes for de spærrende fangstindretninger, der
forbliver i brug efter lovforslaget. Såfremt overordnede miljømæssige hensyn
taler herfor, kan vandløbsmyndigheden dog også træffe afgørelse, når
spærringen udgøres af et fiskeredskab. Fiskeriministeren vil i så fald blive
inddraget i sagen i medfør af § 33.
Til § 20
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 19.
Der forudses udstedt bekendtgørelse om de mere detaljerede regler for
ålepassenes udformning og opstilling.
Til § 21
Bestemmelsen er ny.
Formålet med den nye bestemmelse er at sikre den nedstrøms passagemulighed
for ungfisk af laks og ørred.
Til §§ 22-25
§ 22 erstatter ferskvandsfiskerilovens § 35.
§ 23 erstatter ferskvandsfiskerilovens § 36.
§ 24 erstatter ferskvandsfiskerilovens kapitel 8.
Lovforslagets § 25 giver fiskeriministeren adgang til at fastsætte regler
om afgitring. Det har været kritiseret, at den gitterafstand, der kræves i
ferskvandsfiskeriloven, ikke er tilstrækkeligt lille ved turbiner.
Til § 26
Bestemmelserne erstatter ferskvandsfiskerilovens kapitel 7, for så vidt
angår søer, fisketrapper og vandløb, der løber ud i større vandløb.
Ferskvandsfiskeriloven har ingen generel bestemmelse om fredningsbælter ved
vandløbs udmunding i havet, dog fremgår det af ferskvandsfiskeriloven, at
intet redskab må placeres således, at der spærres for fiskenes opgang til og
fra åer og indvande i øvrigt. Dette hensyn vil kunne varetages gennem denne
bestemmelse.
Hensynet til fiskepassage kan betinge helt eller delvist forbud imod
fiskeri på bestemte lokaliteter eller bestemte typer lokaliteter, evt. i dele
af året. Disse regler vil blive et naturligt supplement til de øvrige
beskyttelsesforanstaltninger, bl.a. reglerne om redskabsanvendelse. Det er
ikke hensigten at fratage de fiskeriberettigede fiskeriretten fuldstændigt,
medmindre der foreligger helt tvingende grunde hertil, såsom at der er en
overvejende sandsynlighed for, at ethvert fiskeri vil betyde en væsentlig
forringelse af op- og nedgang af vandrefisk i et vandsystem. Forbudet vil i
så fald blive på begrænsede lokaliteter.
Til §§ 27-28
Bestemmelserne erstatter stort set ferskvandsfiskerilovens §§ 38-43.
Det er muligt at fastsætte særlige regler for lokalområder, hvis der er
tilstrækkeligt biologisk belæg herfor.
Til § 29
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 48.
Til §§ 30-31
Bestemmelserne svarer til ferskvandsfiskerilovens § 49.
Som led i fiskeplejeaktiviteterne foretages der regelmæssige gennemgange
af vandløbene med henblik på at fastlægge udsætningsplaner, der nøje
afstemmer udsætningsmængden med levemulighederne for fisk i det enkelte
vandløb. Tilsvarende planer udarbejdes for søer. Gennem høring vil de
recipientansvarlige myndigheder blive inddraget.
Herigennem forudsættes de generelle fornødne naturbeskyttelseshensyn
varetaget, idet amtsrådet er den kompetente myndighed i henhold til den
gældende naturfredningslov og det forslag, der er fremsat for Folketinget den
24. oktober 1991 til naturbeskyttelseslov. For så vidt angår tilladelse i
henhold til forslagets § 30, stk. 2, nr. 2, vil det blive aftalt med
Miljøministeriet, hvorledes de tilsvarende hensyn skal varetages.
Det forudsættes, som det fremgår af bemærkningerne til det nævnte forslag
til naturbeskyttelseslov, at Miljøministeriet og Fiskeriministeriet i
samarbejde udarbejder en fortegnelse over hjemmehørende arter af fisk og
lignende, der kan udsættes uden tilladelse efter forslaget til
naturbeskyttelseslovens § 31. I forbindelse med positivlisten kan der aftales
begrænsninger for udsætninger af arter, der kun er hjemmehørende i et
geografisk begrænset område i Danmark.
Hvis der er udarbejdet en udsætningsplan, ifølge hvilken der kun vil kunne
udsættes fisk efter positivlisten, kan der ske udsætning i overensstemmelse
med planen uden tilladelse efter den gældende naturfredningslov eller den
foreslåede kommende naturbeskyttelseslov.
Udsætninger efter forslagets § 30, stk. 2, nr. 2, af fisk på positivlisten
kan ligeledes foretages uden tilladelse efter naturfredningsloven eller den
kommende naturbeskyttelseslov.
Hvis udsætningerne forudsætter eller indebærer fysiske indgreb i et
vandområde, vil der skulle indhentes tilladelse hertil efter
naturfredningsloven eller den kommende naturbeskyttelseslov i det omfang,
vandområdet er omfattet af denne lovgivning.
Udsætninger i de områder, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 2, d.v.s.
kunstige vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for et
naturligt vandsystem og i § 2, stk. 2, d.v.s. lukkede vande i enkeltmandseje,
vil ikke være omfattet af lovforslagets regler, medmindre dette bestemmes ved
bekendtgørelse. Det er udelukkende hensigten at lade lovforslagets
udsætningsbestemmelse træde i anvendelse for disse områder, hvis det er
påkrævet af hensyn til sikring af bestanden af fisk, krebs og bløddyr i de
områder, der er omfattet af loven. F.eks. kan bestemmelsen benyttes for at
forhindre udsætninger, der kan medføre smittespredning. Fiskeriministeriets
tilladelse til udsætning i disse vande vil udelukkende tage sigte på at
varetage disse nærmere bestemte formål, som vil blive angivet i
bekendtgørelse. Udsætning i disse vandområder vil i øvrigt være omfattet af
de gældende regler i naturfredningsloven eller den kommende lov om
naturbeskyttelse.
Forslagets § 30, stk. 1, nr. 3) tager hensyn til kendelser om f.eks. en
erstatningsudsætning i forbindelse med opstemninger.
Foruden Miljøministeriet vil fiskeriministeren forud for udstedelse af
generelle regler efter § 30 rådføre sig med det udvalg, der er nedsat i
medfør af saltvandsfiskerilovens § 12 a til rådgivning om fiskepleje i både
saltvand og ferskvand.
Til § 32
Bestemmelsen er ny.
I takt med de øgede udsætninger er der behov for, at der kan fastsættes
regler for fiskeriets udøvelse.
Til § 33
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at fiskeriministeren skal udtale sig, inden
vandløbsmyndigheden træffer afgørelse om fiskepassage og om midtstrømslinjens
placering.
Bestemmelsen tager hovedsagelig sigte til love på miljøområdet, d.v.s.
vandløbsloven, naturfredningsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Det forudsættes, at der træffes aftale mellem Fiskeriministeriet og andre
myndigheder om, hvilke planer der skal forelægges Fiskeriministeriet, inden
der kan udstedes tilladelse eller træffes afgørelse.
Til § 34
Bestemmelsen svarer til ferskvandsfiskerilovens § 66. Dog er det
tydeliggjort, at også overtrædelse af anden lovgivning, f.eks.
miljøbeskyttelsesloven, der medfører fiskedrab, kan betyde, at der ifaldes
ansvar over for de fiskeriberettigede og staten.
Til §§ 35-36
Bestemmelserne erstatter ferskvandsfiskerilovens § 61.
Lovforslagets § 35 giver bl.a. adgang til at give tilladelse til
el-fiskeri samt til, at et afgrænset vandområde kan erklæres for forsøgsvand.
Til §§ 37-38
Bestemmelserne er nye.
Det rådgivende udvalg svarer til den samarbejdsstruktur, som findes i den
øvrige fiskerilovgivning.
Med forslagets § 38 kan der nedsættes ad hoc-udvalg.
I spørgsmål, der vedrører specielle lokalområder, vil udkast til generelle
regler blive offentliggjort gennem dagspressen, inden de udstedes. Herved
sikres det, at specielt interesserede, som f.eks. grundejere, vil kunne
fremsætte synspunkter over for fiskeriministeren, inden reglerne udstedes.
Indebærer de foreslåede nye regler, at fiskeriretten fuldstændigt fratages,
og vedrører reglerne kun et begrænset antal fiskeriberettigede, kan disse
blive orienteret skriftligt herom. Denne underretning kan dog undlades, hvis
det - efter de sædvanlige oplysningskilder - ikke i rimelig tid kan lade sig
gøre at få oplysning om ejerforhold.
Til § 39
Bestemmelsen er ny.
Lovforslagets § 39, stk. 2, kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor der gives
tilladelse til en bestemt form for fiskeri under hensyn til, at der udføres
biologisk vurdering og opfølgning af fiskeriet. Undersøgelserne udføres
derfor specielt i disse fiskeriberettigedes interesse.
Til §§ 40-41
Bestemmelserne erstatter ferskvandsfiskerilovens § 63.
Lovforslagets § 41 omhandler tilsynsmyndighedens adgangsret til steder,
hvor fisk m.v. eller dele heraf opbevares.
Med forslaget er der skabt hjemmel til, at fiskerikontrollen kan benytte
motorbåde i vandløb, hvor det normalt ikke er tilladt at benytte motordrevne
fartøjer.
Til § 42
Bestemmelsen er ny.
En tilsvarende bestemmelse findes i saltvandsfiskeriloven § 39.
Det er med lovforslaget tilsigtet at der er parallellitet med
saltvandsfiskeriloven for så vidt angår tilsyn og administration.
Til § 43
Stk. 1 svarer til ferskvandsfiskerilovens § 41, stk. 4.
En bestemmelse svarende til stk. 2 findes i saltvandsfiskerilovens § 40,
stk. 3.
Til § 44
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen svarer til de foranstaltninger, som fiskerikontrollen kan
træffe i saltvand, jf. saltvandsfirskerilovens § 23, stk. 9.
Til § 45
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 60 og delvis § 63, stk.
1.
Til § 46
Bestemmelsen erstatter ferskvandsfiskerilovens § 62.
En tilsvarende bestemmelse findes i saltvandsfiskerilovens § 41.
Til kapitel 17
Med lovforslagets §§ 48-49 er der skabt hjemmel til konfiskation og
afgørelse af sager med bødeforelæg.
Lovforslagets § 50 svarer til ferskvandsfiskerilovens § 65, 2. pkt.
Til kapitel 18
Ifølge lovforslagets § 52 bortfalder regulativer senest 5 år efter lovens
ikrafttræden.
Vil de fiskeriberettigede fortsat danne en forening, skal dette ske i
privat regi og uden Fiskeriministeriets medvirken.
Lovforslagets § 53 indebærer bl.a., at vandløbsmyndigheden med hjemmel i
kendelser fortsat har de i kendelserne nævnte beføjelser.
Efter 2. behandling den 28. april 1992
Kapitel 1
Lovens område og formål
§ 1. Loven gælder for fiskeri af fisk, krebs og bløddyr i søer,
åer, bække og andre lignende naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter
og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller
træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.
Stk. 2. For oversvømmede arealer og kunstigt frembragte ferske
vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for dele af et
naturligt vandløbssystem, gælder §§ 27, 28, 35, 36, 40-43, 46, 47, § 48, stk.
2, og §§ 49 og 50.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan bestemme, at lovens øvrige
bestemmelser skal gælde for de i stk. 2 nævnte områder, såfremt dette er
påkrævet af hensyn til sikring af bestanden af fisk, krebs eller bløddyr
eller i øvrigt har fiskerimæssig betydning.
§ 2. Bortset fra fødekanaler gælder §§ 11-14, § 24 og §§ 30-32
ikke for den del af kunstigt anlagte og lovligt bestående dambrug, der er
behørigt afgitret mod andre vande.
Stk. 2. §§ 11-18, § 24 og §§ 30-32 gælder ikke for vande, der ejes
af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har
afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed,
at fisk ikke kan passere det. For sådanne vande kan fiskeriministeren
bestemme, at de i 1. punktum nævnte bestemmelser skal finde anvendelse.
§ 3. Lovens formål er at sikre bevaring og ophjælpning af en
alsidig bestand af naturligt forekommende fisk, krebs og bløddyr samt at
sikre befolkningen mulighed for at drive fiskeri.
Kapitel 2
Retten til fiskeri m.v.
§ 4. Retten til at drive fiskeri tilkommer ejeren af den grund,
der ligger nærmest ved fiskevandet, medmindre andre har erhvervet en særlig
ret til fiskeri i fiskevandet.
Stk. 2 . Retten til at drive fiskeri må ikke overdrages til andre
end grundejeren. Dog kan fiskeriretten overdrages, når den derved forbliver
hos eller overgår til staten. Endvidere kan fiskeriretten udlejes for højst
25 år ad gangen.
Stk. 3 . I de områder, som ved afgørelse efter lov om
saltvandsfiskeri overgår til at være omfattet af lov om ferskvandsfiskeri,
tilhører retten til fiskeri staten.
§ 5. Er retten til at drive fiskeri adskilt fra grunden på grund
af en særlig ret, jf. § 4, stk. 1, er grundejerne berettiget til at overtage
fiskeriretten imod fuld erstatning, såfremt de udgør flertallet af
grundejerne og repræsenterer mindst halvdelen af den samlede længde af
fiskevandets bredder, jf. dog § 6.
Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte særlige fiskeriret bortfalder, når
der er opnået forlig om erstatningen eller denne er endeligt fastsat af en
landvæsenskommission eller overlandvæsenskommission, jf. § 17.
§ 6. Fiskerirettigheder, som staten helt eller delvis ejer eller
administrerer, kan ikke forlanges overtaget.
Kapitel 3
Den fiskeriberettigedes færdselsret m.v.
§ 7. Den, der har erhvervet en ret til fiskeri, har ret til at
færdes på bredden langs det pågældende vand, i det omfang det er nødvendigt
for at udøve fiskeriet eller tilsynet med fiskevandet.
Stk. 2 . Grundejerne kan til enhver tid forbyde færdsel i have og
på gårdsplads.
§ 8. Den fiskeriberettigede har under udøvelse af fiskeriet i
fornødent omfang ret til midlertidigt at lande sine både og redskaber på den
tilstødende ejendom.
§ 9. Den fiskeriberettigede skal på grundejerens anmodning kunne
godtgøre sin ret til fiskeri.
§ 10. Såfremt der under udøvelsen af færdsels- og landingsretten
forvoldes skade, fastsættes erstatningens størrelse i mangel af enighed
mellem parterne af de i henhold til lov om mark- og vejfred udnævnte
vurderingsmænd.
Kapitel 4
Fangstredskaber m.v.
§ 11. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
fangstredskaber, herunder regler om anvendelse af redskaber i lokale områder.
Fiskeriministeren kan desuden fastsætte regler om udformning og placering af
fangstredskaber, herunder regler om afstand imellem disse samt afstand til
midtstrømslinjen.
Stk. 2 . Ministeren bestemmer, hvorvidt nye fangstredskaber og
hjælpemidler, hvis konstruktion afviger væsentligt fra hidtil kendte
redskabers, må benyttes.
Stk. 3 . Ministeren kan i særlige tilfælde fravige regler fastsat
i medfør af stk. 1.
§ 12. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mærkning af
redskaber.
§ 13. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene
tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at de fangede fisks
levemuligheder ikke unødigt forringes.
§ 14. Vandløbsmyndigheden efter lov om vandløb afgør, hvor
midtstrømslinjen går, ligesom myndigheden fastsætter grænsen mellem sø og å.
Stk. 2 . Fiskeriministeren eller en fiskeriberettiget i det
pågældende vandområde kan anmode vandløbsmyndigheden om at træffe afgørelse
efter stk. 1.
Stk. 3. Vandløbsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Spærrende fangstindretninger
§ 15. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anmeldelse,
registrering og anvendelse af ålekister og andre spærrende
fangstindretninger, der ikke opfylder regler fastsat i medfør af § 11, men
som er lovligt etableret og opretholdt i henhold til de hidtidige regler om
ferskvandsfiskeri.
Stk. 2 . Ministeren kan bestemme, at spærrende fangstindretninger
ikke må anvendes, medmindre de forinden er anmeldt og registreret.
§ 16. Udøves der efter § 15 fiskeri med spærrende redskaber, kan
de fiskeriberettigede, der repræsenterer hele fiskevandets længde, rejse krav
om, at dette fiskeri ophører imod fuld erstatning. Fiskeriministeren afgør,
om kravet kan imødekommes.
Stk. 2. Ministeren afgrænser fiskevandets længde under hensyn til,
om ophør af fiskeriet vil fremme vandrefiskenes muligheder væsentligt for at
udnytte gyde- og opvækstpladser i hele vandløbssystemet eller en betydelig
del heraf.
Stk. 3 . Fiskeriberettiget efter stk. 1 er grundejere eller lejere
af fiskeriretten, der kan dokumentere, at deres lejeret varer mindst 10 år
efter, at kravet er rejst.
§ 17. I mangel af enighed mellem parterne fastsættes
erstatningerne for overtagelse af fiskeriretten efter § 5 og for fjernelse af
spærrende fangstindretninger efter § 16 af en landvæsenskommission. Sagen
indbringes for landvæsenskommissionen af de i § 5, stk. 1, nævnte grundejere
og de i § 16, stk. 1, nævnte fiskeriberettigede.
Stk. 2. Vedkommende landvæsenskommission skal tilkalde
fiskerisagkyndig medhjælp efter § 31 i lov om landvæsensretter. Den
sagkyndiges honorar fastsættes af kommissionen og henregnes til sagens
omkostninger.
Stk. 3. Landvæsenskommissionens afgørelse kan indbringes for en
overlandvæsenskommission.
§ 18. Ved udbetaling af erstatning for ophør med det hidtidige
redskabsfiskeri kan fiskeriet udøves efter de almindeligt gældende regler i
det pågældende vandområde.
Kapitel 6
Fiskepassage ved spærringer og bortledning af vand m.v.
§ 19. Vandløbsmyndigheden kan pålægge ejeren af stemmeværk,
styrt, mølle, engvandingsanlæg, industrielle anlæg eller lignende anlæg at
etablere og vedligeholde fiskepassage ved anlægget samt fastsætte vilkår for
indretning og drift af fiskepassagen. 1. punktum finder tilsvarende
anvendelse over for ejeren af en ved et anlæg installeret turbine. Reglerne
om påbud, klage og straf i lov om vandløb finder tilsvarende anvendelse ved
vandløbsmyndighedens afgørelse efter 1. og 2. punktum.
Stk. 2 . Er de i stk. 1 nævnte anlæg anlagt eller en turbine
installeret efter den 19. juli 1898, afholdes omkostninger til etablering og
vedligeholdelse af fiskepassagen af ejeren. Det samme gælder, såfremt
anlægget er anlagt eller turbinen installeret før den 19. juli 1898, men der
efter dette tidspunkt er foretaget eller foretages ændringer i anlæggets
eller turbinens indretning eller benyttelse.
Stk. 3 . Det kan ikke pålægges vedkommende ejer at etablere
fiskepassage, såfremt omkostningerne og ulemperne ved etableringen ikke står
i rimeligt forhold til det tilsigtede formål.
§ 20. Ejeren af de i § 19 nævnte anlæg skal på egen bekostning
anbringe og vedligeholde et eller flere ålepas ved anlægget.
Stk. 2 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om indretning,
opsætning og vedligeholdelse af ålepas samt regler om, i hvilken periode
ålepas skal være i virksomhed.
§ 21. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af de i
§ 19 nævnte anlæg på egen bekostning skal anbringe og vedligeholde en
ungfiskesluse ved anlægget, samt regler om udformning og drift af
ungfiskeslusen.
§ 22. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at der ved de i §
19 nævnte anlæg, der drives ved turbiner, skal være anbragt gitter således,
at alt vandet til og fra turbinen skal passere gitteret.
§ 23. Forsynes et dambrug med vand fra et vandløb, skal der i
ethvert indløb og ethvert udløb anbringes gitter eller lignende.
§ 24. I forbindelse med tilladelse i medfør af lov om
vandforsyning til bortledning af vand til engvanding m.v. kan amtsrådet kræve
gitter anbragt for at forhindre fiskepassage.
§ 25. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om anbringelse,
udformning og godkendelse af det i §§ 22 og 23 nævnte gitter.
Kapitel 7
Særlig beskyttelse af vandrefisk
§ 26. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om helt eller
delvist forbud mod fiskeri i søer, ved vandløbs udmunding i havet og i større
vandløb samt ved fiskepassage, hvor forholdene gør det nødvendigt til
beskyttelse af vandrefisk.
Kapitel 8
Mindstemål og fredningstider
§ 27. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om mindstemål og hel
eller delvis fredning af nærmere bestemte fisk, krebs og bløddyr samt regler
om opbevaring, transport og behandling m.v. af disse.
Stk. 2 . Fisk, krebs eller bløddyr, der er fisket i strid med
loven eller regler fastsat i medfør af loven, skal straks efter fangsten
genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand.
§ 28. Fisk, krebs og bløddyr, der ikke opfylder de fastsatte
mindstemål, må ikke landes, sælges, udbydes, holdes om bord, opbevares eller
forsendes.
Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fredede fisk,
krebs og bløddyr.
Stk. 3 . Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for fisk, krebs og bløddyr,
der godtgøres at være kunstigt klækket eller opdrættet i og leveret fra
klækkeanstalter eller dambrug.
Kapitel 9
Ordensregler
§ 29. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilke
foranstaltninger der skal iværksættes, således at der ikke opstår fare for
sejlads eller hindring for udøvelse af fiskeri.
Kapitel 10
Udsætning m.v.
§ 30. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opfiskning af
fisk, krebs og bløddyr til udsætning og regler om udsætning af fisk, krebs og
bløddyr samt æg og yngel heraf.
Stk. 2 . Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og bløddyr
samt æg og yngel heraf er ikke tilladt, medmindre
1) den foretages i overensstemmelse med en af ministeren udarbejdet eller
godkendt plan,
2) ministerens særlige tilladelse foreligger eller
3) der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret.
§ 31. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at selskaber,
foreninger og personer kan autoriseres til at foretage udsætninger.
Stk. 2 . De autoriserede har ret til mod forevisning af behørig
legitimation at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de
vande, hvori udsætning skal finde sted.
§ 32. Fiskeriministeren kan under hensyn til udsætninger træffe
særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller
delvist forbud mod fiskeri for en nærmere angiven periode.
Kapitel 11
Beskyttelse af fiskeriet
§ 33. Forinden der udstedes tilladelse eller træffes afgørelse
vedrørende foranstaltninger, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri
og fiskefauna i øvrigt, skal planerne forelægges fiskeriministeren til
udtalelse.
§ 34. Den, som uberettiget har fisket i en andens fiskevand eller
på steder, hvor en anden er eneberettiget enten til hele fiskeriet eller til
fiskeri efter den pågældende art, skal erstatte den fiskeriberettigede den
skade, som denne derved måtte have lidt.
Stk. 2 . Den, som overtræder forbud i loven eller anden lovgivning
samt regler fastsat i medfør heraf, skal erstatte de fiskeriberettigede og
det offentlige den skade, der herved måtte være forvoldt. Det samme gælder
ved overtrædelse af afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede
overenskomster, som er truffet eller indgået i medfør af loven eller
tidligere love om ferskvandsfiskeri.
Stk. 3 . Krav om erstatning til det offentlige kan fremsættes af
fiskeriministeren, amtsrådet samt Danmarks Sportsfiskerforbund,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Fiskeriforening og Danmarks
Havfiskeriforening.
Kapitel 12
Videnskabelige undersøgelser m.v.
§ 35. Fiskeriministeren kan i miljømæssigt og videnskabeligt
øjemed meddele undtagelser fra bestemmelserne i loven og fra regler fastsat i
medfør af loven til bestemte personer og på begrænset tid.
Stk. 2 . Ministeren kan udstede regler om, at der skal kunne
udtages prøver af landinger af fisk m.v. i videnskabeligt øjemed.
§ 36. Personer, der på statens foranledning foretager
fiskeriundersøgelser, har ret til mod forevisning af behørig legitimation at
færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvor
fiskeriundersøgelsen skal finde sted.
Kapitel 13
Rådgivende udvalg
§ 37. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, der skal rådgive i
forbindelse med fastsættelse af regler for fiskeriets udøvelse og ophjælpning
og beskyttelse af fisk, krebs og bløddyr.
Stk. 2 . Udvalget består af 2 repræsentanter for hver af følgende
foreninger:
Danmarks Sportsfiskerforbund
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.
Derudover består udvalget af 2 repræsentanter for Fiskeriministeriet,
hvoraf den ene udpeges med henblik på at kunne bidrage til udvalgets arbejde
med biologisk indsigt.
Stk. 3 . Ved rådgivning om regler vedrørende mindstemål og
fredning af fisk, der lever i både ferskvand og saltvand, samt regler, hvis
formål er at beskytte sådanne fisk, suppleres det i stk. 2 nævnte udvalg med
1 repræsentant for hver af følgende foreninger:
Danmarks Havfiskeriforening
Dansk Fiskeriforening
Dansk Fritidsfisker Forbund
Dansk Amatørfiskerforening.
Stk. 4 . Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og
udpeger udvalgets formand.
§ 38. Fiskeriministeren kan nedsætte udvalg, der skal rådgive om
særlige forhold, herunder lokale forhold.
Stk. 2 . Ministeren udpeger udvalgets medlemmer blandt medlemmer
af de organisationer, der er nævnt i § 37. Som medlemmer af udvalget kan
ministeren endvidere udpege repræsentanter for det amtsråd, der er beliggende
i det område, hvorom der skal rådgives.
Kapitel 14
Gebyr
§ 39. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter
loven.
Stk. 2 . Der kan desuden pålægges de fiskeriberettigede gebyr til
dækning af omkostninger ved videnskabelige undersøgelser, der udføres efter
anmodning fra de fiskeriberettigede med henblik på at øge fiskerimulighederne
i et bestemt fiskevand.
Stk. 3 . Der er udpantningsret for gebyrer.
Kapitel 15
Tilsyn og administration
§ 40. Tilsynet med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør
af loven og afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede overenskomster
truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love om
ferskvandsfiskeri påhviler fiskerikontrollen.
Stk. 2 . Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af
dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren
fastsætte regler herom.
Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om amtsrådenes
medvirken i tilsynet.
§ 41. Tilsynsmyndigheden har til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse ret til at færdes over de jorder og private
veje, der støder op til de i loven omhandlede vande, samt adgang til
fiskerfartøjer, fisketransportmidler og steder, hvor fisk, krebs eller
bløddyr opdrættes og klækkes, og i øvrigt overalt, hvor disse opbevares,
transporteres og behandles m.v., samt ret til at åbne forsendelser
indeholdende disse dyr for at føre tilsyn efter loven. Tilsynsmyndigheden har
ret til at benytte motordrevne fartøjer ved udøvelsen af sine opgaver.
Stk. 2 . Tilsynsmyndigheden kan foretage undersøgelser, udtage
prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning, indhente
dokumentation og oplysninger samt meddele påbud og forbud, hvor det skønnes
nødvendigt for tilsynets udøvelse.
Stk. 3 . Fiskeriministeren kan fastsætte regler om tilsynets
udøvelse samt regler om indretning og drift af fiskerfartøjer,
fisketransportmidler, opdræts- og klækkeanlæg og andre virksomheder samt om
målfaste tegninger med henblik på at gennemføre tilsynet.
§ 42. De ansvarlige for et parti fisk, krebs eller bløddyr, de
fiskeriberettigede eller en dambruger skal i fornødent omfang bistå
fiskerikontrollen med gennemførelse af tilsynet.
§ 43. Modtagere af partier, der helt eller delvis består af fisk,
krebs eller bløddyr, som er fisket i strid med loven eller regler fastsat i
medfør af loven, bliver ikke ansvarlig, såfremt den pågældende i forbindelse
med modtagelsen anmelder forholdet til fiskerikontrollen. Fangstens
omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse skal
oplyses. Anmeldte fisk, krebs eller bløddyr skal opbevares således, at tilsyn
hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller behandles m.v. uden
samtykke fra fiskerikontrollen.
Stk. 2 . Forekommer der partier af fisk, krebs eller bløddyr, hvis
indhold er i strid med gældende regler, betragtes hele partiet som bestående
heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under
fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages for at fastslå den
ulovlige dels omfang.
§ 44. Ved overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 11, § 12
eller § 29 kan fiskerikontrollen eller politiet foretage det fornødne,
herunder fjerne pæle. Omkostningerne betales af den, der ikke har iagttaget
ovennævnte regler, og beløbet kan inddrives ved udpantning.
§ 45. Fiskeriforeninger, som er fiskeriberettigede ved ferske
vande, kan ansætte en eller flere opsynsmænd, der skal godkendes af
fiskeriministeren.
Stk. 2 . Ministeren forsyner opsynsmanden med særlig legitimation
og en af ministeren godkendt instruks.
Stk. 3. Ministeren kan tilbagekalde den i stk. 1 nævnte
godkendelse, hvis opsynsmanden misbruger den myndighed, han har fået
overdraget, eller i øvrigt optræder utilbørligt.
Stk. 4 . Opsynsmanden fører tilsyn med, at loven, regler fastsat i
medfør af loven samt afgørelser eller med Fiskeriministeriet indgåede
overenskomster truffet eller indgået i medfør af loven eller tidligere love
om ferskvandsfiskeri overholdes ved det fiskevand, som de i stk. 1 nævnte
fiskeriforeninger kan disponere over.
Stk. 5 . Opsynsmænd har ret til at færdes over de jorder og
private veje, som støder op til de i stk. 4 nævnte fiskevande.
Kapitel 16
Oplysningspligt
§ 46. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om afgivelse af
oplysninger om fiskeri, fangst, omsætning, oplagring, tilvirkning m.v. af
fisk, krebs og bløddyr og produkter tilvirket heraf, herunder fra hvem disse
er erhvervet og krav til registrering heraf, samt oplysninger af teknisk,
økonomisk og driftsmæssig karakter.
Kapitel 17
Straf og konfiskation
§ 47. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 4, stk. 2, § 13, § 20, stk. 1, § 23, § 27, stk. 2, § 28,
stk. 1 og stk. 2, § 30, stk. 2, § 33, § 42 og § 43, stk. 1, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning,
2) overtræder bestemmelser i regulativer, jf. § 52,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 41, stk. 2, eller som
er indeholdt i afgørelser eller overenskomster, som er truffet eller indgået
i henhold til loven eller tidligere love om ferskvandsfiskeri, eller
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger, der afkræves efter § 41, stk. 2.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der driver fiskeri, hvor
vedkommende ikke har ret hertil, jf. § 4, stk. 1. Overtrædelse påtales kun
efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver offentlig
påtale.
Stk. 3 . I forskrifter fastsat i medfør af loven kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 4 . Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et
kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,
kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant
bødeansvar.
§ 48. Findes der i vandet ulovligt redskab eller redskab, som ikke
er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 13, eller som i øvrigt ikke opfylder
krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan redskabet
konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme
gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse
redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget
til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.
Stk. 2 . Fisk, krebs og bløddyr, som er fredet, eller som ikke
opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf kan konfiskeres,
selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele er i
strid med regler fastsat i medfør af loven. For så vidt de konfiskerede fisk,
krebs eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af
fiskerikontrollen eller de af Fiskeriministeriet godkendte opsynsmænd.
Stk. 3 . Borgerlig straffelovs regler finder anvendelse på
konfiskation.
§ 49. Fiskeriministeren eller den, han bemyndiger hertil, kan i
sager om overtrædelser, der straffes efter § 47, i et bødeforelæg
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning.
Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen
og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en
bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan krav om
konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 50. Bøder tilfalder Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og
Danmarks Sportsfiskerforbund i fællesskab og anvendes til fremme af
ferskvandsfiskeriet efter fiskeriministerens godkendelse.
Kapitel 18
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 51. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2 . Samtidig ophæves lov nr. 66 af 23. marts 1965 om
ferskvandsfiskeri bortset fra §§ 12, 14, 15, 17-19, 25, 28-30, 35, 36, 38-41,
43-46, 48, 62, 64 og § 65, 2. pkt., som ophæves på et senere tidspunkt efter
fiskeriministerens bestemmelse.
Stk. 3. § 1, stk. 1, litra b, og § 7 i lov nr. 67 af 23.
marts 1965 om fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m.m. ophæves på et tidspunkt,
som fastsættes af ministeren.
§ 52. Regulativer, der er fastsat i medfør af tidligere lov,
gælder i 5 år efter lovens ikrafttræden, medmindre fiskeriministeren har
fastsat regler, der helt eller delvis ophæver regulativet. Bestemmelser i
regulativet om straf af bøde er gældende, indtil regulativet ophæves.
§ 53. Kendelser, der er afsagt, og overenskomster m.v., der er
indgået efter tidligere love om ferskvandsfiskeri, er gældende, indtil de
ophæves eller de efter deres indhold ikke længere er gældende. Bestemmelser i
kendelser, overenskomster m.v., der indeholder lempeligere krav til fiskeri i
fredningsbælter ved fisketrapper, bortfalder. Det samme gælder for
bestemmelser om afgitring og ungfiskesluse.
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V. Retsinformation · 7. december 1994
- 1985 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM SALTVANDSFISKERI Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 BTL 45 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V. NR L 45 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 17. marts 1992
- 1996 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FERSKVANDSFISKERI(FORLÆNGELSE AF REGULATIVER M.V.) Retsinformation · 15. maj 1997
- 1986 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM LICENS TIL REKREATIVT FISKERI M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Fiskerilov Retsinformation · 6. maj 1999